Aktiveringspresset på FOA s fagområde

Transkript

1 Bilag 1. Aktiveringspresset på FOA s fagområde Status på aktuelle udfordringer og opgaver som FOA s arbejdspladser stilles overfor FOA s beskæftigelsespolitiske konference den marts 2006 på Hotel Comwell, Kolding

2 FOA vil stoppe misbrug og i stedet skabe perspektiv for aktiverede ledige Gennem de sidste år har misbrug af ledige i løntilskudsjob været rejst i den offentlige debat. Det handler om, hvorvidt de ledige, som aktiveres gennem et løntilskudsjob, enten erstatter eller fortrænger ordinært ansatte medarbejdere. 3F og en række forbund har påpeget konkrete eksempler, ligesom vi i FOA også kender til eksempler på misbrug. Problemet blev politisk aktuelt sidste forår, hvor Statsrevisorerne stillede krav til administrationen af løntilskudsordningen. Misbrugen af de ledige blev da også sat på Folketingets dagsorden, hvor følgende blev besluttet efter en debat om misbrug af løntilskud maj 2005: Løntilskudsordningen har fra starten indeholdt en række regler, der skal sikre mod misbrug af ordningen. Statsrevisorerne har i deres beretning fra februar 2005 udtrykt kritik af statens administration af reglerne. Kritikken har øjeblikkelig medført opstramninger i administrationen. For at få vished for, at løntilskud ikke fortrænger ordinære job, heller ikke i den kommunale sektor, har regeringen iværksat analyser heraf. Hvis undersøgelserne viser, at der sker fortrængning, vil der selvfølgelig ske den nødvendige tilpasning af løntilskudsreglerne.«nu ligger den første af 2 rapporter som - selv med de meget smalle forudsætninger for opgørelse - påviser en fortrængning. Rapporten analyserer ikke det største problem, vi oplever indenfor det kommunale område, nemlig hvordan ledige i aktivering ofte kompenserer for de manglende personaleressourcer, der burde sikres med de stadig stigende opgaver og rationaliseringer på vores område. Politisk vil den 1. rapport sammen med den næste rapport, de administrative ændringer i 2005, danne grundlag for evt. politiske ændringer af reglerne for de aktiverede. Derfor dette materiale som vurder situationen ud fra FOA s synsvinkel. Der skal ikke være tvivl om FOA s holdning; vi vil arbejde både politisk og praktisk i de lokale afdelinger, for at perspektivløshed og misbrug stoppes. I stedet vil vi arbejde for, at tilskudsordninger skal anvendes for at skabe perspektiv, såvel for de ledige, som for FOA s arbejdspladser. Udover løntilskud som rapporten beskriver, er der behov for at få inddraget debatten om anvendelsen af virksomhedspraktik og fleksjob. Derfor lægger FOA op til en helt konkret beslutning om, hvordan vi med den enkelte kommune kan skabe et forpligtende samarbejde, gennem aftaler om principper for brugen af tilskudsjob, virksomhedspraktik og fleksjob på FOA's fagområder. Målet er, at der gennem disse aftaler bliver sikret rammer for vores lokale tillidsfolks indsats, når der skal skabes perspektiv for de lediges aktivering ude på den enkelte institution. FOA's beskæftigelseskonference den marts skal diskutere dette udspil, bl.a. med beskæftigelsesministeren, repræsentanter fra de politiske partier og ikke mindst KL s repræsentant. Ditte Poulsen FOA Fag og Arbejde - Arbejdsmarkedspolitisk ansvarlig FOA s beskæftigelsespolitiske konference den marts 2006 Side 2

3 1. Fra jobtilbud til løntilskud Aktivering af ledige har siden 1994 gennemgået radikale ændringer. Både for de ledige selv, men også i forhold til de arbejdspladser som modtager de aktiverede. Ligesom lovgivningen for de ledige fra AF og kommunerne er blevet ligestillet. AF-systemet skulle før 1994 sikre de langtidsledige et jobtilbud, som havde det mål at forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet, og primært skulle sikre forsørgelsen ved at genoptjene sin dagpengeret. De ledige blev tidsbegrænset ansat med løntilskud i et jobtilbud på helt normale overenskomstmæssige forhold. Efter aktivreformen i1994 blev indsatsen ændret, nu var det primære ikke at sikre forsørgelsen, men en mere aktiv indsats overfor de ledige. Nu skulle de opkvalificeres, og aktiveringen blev ændret til jobtræning. Genoptjeningsretten blev fjernet, og jobtræning på det private område fik normal arbejdstid og løn, medens jobtræning på det offentlige, nedsættes i timetal, så den udbetalte løn svarer til hidtidig indtægt på understøttelse. For ledige på kontanthjælp, udvikles gennem 90'erne et krav om straksaktivering, hvor aktivering primært blev gennemført i den såkaldte individuelle jobtræning, som var undtaget overenskomtsmæssig krav, og den ledige fik alene sin kontanthjælp. Med VK-reformen "Flere i arbejde" fra 2003 skulle de ledige hurtigst muligt i ordinært arbejde. Opkvalificering og vejledning blev nedprioriteret, og løntilskud og virksomhedspraktik blev det væsentlige redskab, og et langt større eget ansvar blev pålagt de ledige. Det principielt nye med reformen var, at der blev skabt et enstrenget aktiveringskrav gennem lovgivningen overfor de ledige forsikrede fra a- kasserne og de ledige i kommunerne. Her i 2006 lægges så AF's og kommunernes indsats sammen i de nye jobcentre, som fremover skal stå for aktivering ikke bare af ledige fra A- kasserne og kommunerne, men også af syge, folk der venter på fleksjob m.m. Aktiveringen er i 2006 præget af den turbulens, der er opstået i det gamle system mellem AF og kommunerne. Når de nye jobcentre står færdige 1. januar 2007, vil ressourcerne ikke blot være på plads, men også en ny lovramme, som bliver resultatet af det serviceeftersyn, der vil blive gennemført af reformen "Flere i arbejde". 2. Misbrug og fortrængning Gennem årene har brugen af løntilskudsansatte skabt en offentlig debat om misbrug af de aktiverede. AF-aktiveringen har været præget af et tæt samarbejde med a-kasserne og de faglige organisationer, hvorfor problemer ofte i dialog mellem AF og lokale fagforeninger er blevet løst. Det var da også primært på det kommunale område, hvor resultatet af straksaktiveringen med de mange særlige projekter til straksaktivering og produktionsværksteder betød en lang række groteske sager - f.eks. Bodum-sagen hvor aktiveringsfabrikker i syv kommuner blev erklæret ulovlige og konkurrenceforvridende af tilsynsmydighederne. Mere end 100 ledige måtte i den sag dagligt møde op og samle og pakke stempelkaffekander. Det skete på dybt ulovlig vis, og sagen viser desværre med al tydelighed, at gode intentioner hurtigt ender i misbrug og kassetænkning Men i 2004 blev AF politisk pålagt en intensiveret brug af løntilskudsjob indenfor såvel det private og offentlige område. Det skabte en offentlig debat om misbrug og overtrædelse af lovgivningen, hvorfor Rigsrevisionen gik ind for at se på AF's administration af reglerne om løntilskud m.m. FOA s beskæftigelsespolitiske konference den marts 2006 Side 3

4 Det medførte også en principiel debat i folketinget om misbrug af løntilskud, hvor beskæftigelsesministeren - som en del af forarbejdet til serviceeftersynet af beskæftigelsesreformen - nu ville iværksætte en større analyse af misbrug og fortrængning ved brug af løntilskud indenfor såvel det private som offentlige arbejdsmarked. Den første af 2 rapporter blev offentliggjort i december 2005, og skulle indgå i debatten om det kommende serviceeftersyn. Derfor er der nu grund til at vi i FOA forholder os aktuelt til problemet om brug og misbrug af løntilskud på vores fagområder. Ikke mindst ud fra hvad vi gør fremadrettet. 3. Antallet af Løntilskudsjob Fra 2000 til 2003 lå antallet af løntilskudsjob på omkring men derefter kom en kraftig stigning i 2004, hvor man nåede op tilskudsjob p.g.a den særlige "Jobtimismekampagne", som beskæftigelsesministeren igangsatte. I de seneste år er der sket en vandring i oprettelse af job fra det offentlige til det private område ud fra et klart politisk ønske. Men stadigvæk inden de aktiveringskrav er gennemført, blev der i 2004 oprettet nye løntilskudsjob i kommunerne. 4. Situationen på FOA s område FOA's fagområde har haft mere aktivering i form af løntilskud end andre fagområder, hvilket kan forklares ved at vi dækker både personaletunge FOA s beskæftigelsespolitiske konference den marts 2006 Side 4

5 områder, samt områder med forholdsvis kort eller ingen uddannelseskrav. Nogen områder, f.eks. daginstitutionerne, står endda som et af de mest eftertragtede jobønsker blandt de ledige. Ministerens fortrængningsrapport indeholder da også en "Top-ti" over de mest anvendte aktiveringssteder i kommuner. Her topper FOA med at have 7 ud af de 10 fagområder. Aktiverings "Top-Ti" på det kommunale område Opgørelsen viser, at mere end hver 3. aktiverede ledige er på FOA's område, og det gælder specielt indenfor job som pædagogmedhjælper eller servicemedarbejder. Ses der på udviklingen fra 2000 til 2004 i Top-ti-listen, så viser der sig en klar stigning på over flere, der er ansat i løntilskudsjob på FOA's område. Ministeriets rapport undlader at forholde sig til udviklingen indenfor de enkelte fag, ligesom rapporten heller ikke vurderer de aktiveredes betydning set i forhold til den merbelastning der er sket indenfor de enkelte fag. Hvilket naturligt kan ske ved budgetmæssige nednormeringer som kan ligge i årene forinden, der skal tages hensyn til merbeskæftigelsen. 5. Forholdet mellem løntilskudsjob og arbejdsbelastningen For at uddybe problemstillingen med at sammenholde antallet af ordinært ansatte og arbejdsbelastningen med brugen af ansatte i løntilskudsjob har vi kigget på udviklingen inden for pædagogmedhjælperne på daginstitutionsområdet ud fra, at de som faggruppe klart topper på "Top-ti- Listen" med flest aktiverede. Kigger vi på udviklingen i arbejdsbelastningen pr. ansat og antallet af aktiverede indenfor de sidste 10 år, så må det diskuteres, hvad rapportens værdi er, da den alene forholder sig til det nuværende merbeskæftigelseskrav. FOA s beskæftigelsespolitiske konference den marts 2006 Side 5

6 Forholdet mellem tilskudsansatte og arbejdsbelastningen på daginstitutionsområdet Antal ansatte med løntilskud , ,5 Antal børn pr. ansat , Antal børn pr. ansatte Tilskudsansatte 0 Kilde: Danmarks statistik - Statistikbanken Udviklingen på daginstitutionsområdet viser, hvordan der løbende i de sidste 10 år er sket en merbelastning af den enkelte ansatte. Der passes altså langt flere børn med færre ansatte - og der er endda taget højde for ledelsesmæssige rationaliseringer. Samtidig viser udviklingen, at da jobtilbuddene blev afskaffet i 1994, faldt antallet af aktiverede drastisk på området. Ses der på udviklingen i de sidste 3 år, er der blevet ansat 700 ekstra i løntilskud som pædagogmedhjælpere, medens antallet af ordinært ansatte pædagogmedhjælpere er faldet med 500. Antal ordinært og løntilskudsansatte ansatte pædagogmedhjælpere 2000 til Ordinært antal ansatte Antal ordinært ansatte PMF'er Ekstra ordinært ansatte PMF'er Antal ansatte i løntilskud Ordinært ansatte Løntilskudsansatte Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken Der er i de seneste år indenfor faggruppen af pædagogmedhjælpere sket en stigning i ansatte med løntilskud og samtidig et fald i antallet af ordinære stillinger som pædagogmedhjælper - som faggruppe oplever pædagogmedhjælperne en fortrængning af ledige i løntilskudsjob. Samlet set på daginstitutionsområdet er det en større belastning af den enkelte ansatte medarbejder. Ses der derudover på den enkelte faggruppe, så FOA s beskæftigelsespolitiske konference den marts 2006 Side 6

7 falder andelen af pædagogmedhjælpere, medens der sker en stigning i antallet af løntilskudsansatte. Den udvikling med et stigende arbejdspres og en faldende ressourcetildeling af personale ser vi på en række af FOA's øvrige faggrupper. Her vil der kunne opstilles lignende billeder, det gælder f.eks.: Faggruppe: Antal løntilskud 2000 Antal løntilskud 2004 Stigning i antal Servicemedarbejdere Pedelmedhjælpere Køkkenhjælpere SOSU-medhjælpere Kilde: Amanda Det kan derfor undre, når man i Ministerens rapport "Undersøgelse af mulig fortrængning af ordinært ansatte ved brug af aktivering med løntilskud " fra december 2005 kan læse, at der stort set ikke sker fortrængning eller misbrug indenfor det kommunale område. Forklaringen er, at undersøgelsen dels spreder tallene ud på samtlige knapt ansatte i kommunerne, og alene holder sig til fortrængningsspørgsmålet ud fra de lovformelige krav til forholdet mellem ordinært og løntilskudsansættelse og det såkaldte merbeskæftigelseskrav. Det forholder vi os til i det kommende afsnit. 6. Lovens intentioner mod misbrug sikres ikke Ved ekstraordinære ansættelser blev lovgivningen og administrationen efter Rigsrevisionens kritik strammet op. Der udover ligger der - efter ministeriets fortrængningsrapport fra december 2005, som viser, at såfremt definitionen af fortrængningsbegrebet tager udgangspunkt i beskæftigelseslovens definition af merbeskæftigelseskravet, og rimelighedskravet, er der sket fortrængning i 7 pct. af de undersøgte forløb. At der sker fortrængning i 7 pct. af tilfældene, svarer til, at der samlet set er sket fortrængning i omkring af de løntilskudsstillinger, som blev oprettet i løbet af Blandt de offentlige løntilskudsforløb har 2 pct. medført fortrængning af ordinært ansatte, mens det samme er tilfældet for 14 pct. godt hver syvende af de private løntilskudsjob. Dette svarer til, at der i 2004 var sket fortrængning i omkring 1900 af det samlede antal private løntilskudsforløb og 500 af de offentlige løntilskudsforløb. Samlet set kan det konstateres, at i 2500 tilfælde er et eller begge kriterier i loven blevet overtrådt, og dermed har det pågældende løntilskudsforløb medført fortrængning. Det er vores vurdering, at tallets størrelse er kritisabel. Udgangspunktet må altid være, at kravene om merbeskæftigelse og et rimeligt forhold skal overholdes, og at 2500 tilfælde af lovovertrædelser er 2500 for mange. For at få et mere dækkende billede af fortrængningsproblematikken er der i undersøgelsen spurgt til virksomhedernes overvejelser om ordinær ansættelse i stedet for løntilskud. Her oplyser 29 pct. af de private virksomheder og 6 pct. af de offentlige virksomheder, at de alligevel ville have ansat den pågældende ledige, hvis der ikke havde foreligget mulighed for at få bevilliget løntilskud en forskel, der afspejler de offentlige og private virksomheders forskellige brug af ordningen. FOA s beskæftigelsespolitiske konference den marts 2006 Side 7

8 Kravet om nettoudvidel se - med udgangspunkt i den enkelte institutions budget. Kravet om rimelighed - med udgangspunkt i den enkelte institutions budget. De ansatte skal høres Samlet set betyder det en fortrængning på det offentlige område på 6 % ud af de etablerede offentlige løntilskudspladser, hvilket udgør tilfælde. På det private område udgør tallet 29 % af de etablerede private løntilskudspladser, hvilket udgør tilfælde. Samlet set ville personer af de i alt etablerede løntilskudspladser i 2004, kunne have været ansat ordinært, hvilket svarer til en fortrængning på 15 %. Rapporten vil blive behandlet politisk, hvor vi fra FOA/LO side arbejder på at ændre de nugældende principper, så der i højere grad bygges på inddragelse af de faglige organisationer, og at sikres lokalaftaler om brugen af de ekstraordinære ansættelser. Der er 3 hovedprincipper for det offentlige område i den nugældende lovgivning, som skal sikre, at der sker en merbeskæftigelse samt forhindrer misbrug. Det er: Der skal ske en faktisk nettoudvidelse af antal ansatte på den enkelte virksomhed Opfylde et rimelighedskrav mellem antal ordinært/ekstraordinært ansatte De ansatte skal høres Lovkrav Undtagelser Problemer Nettoudvidelse af antal fast ansatte på den enkelte arbejdsplads 1 løntilskudsansat for hver 5. ordinært ansatte i virksomheder op til 50 ansatte 1 løntilskudsansat for hver 10. ordinært ansatte i virksomheder med over 50 ansatte De ansatte skal bekræfte, at de er blevet hørt Det skal fremgå, at de ansatte er enige i, at merbeskæftigelseskravet er opfyldt Dette skal fremgå af ansættelsesblanketten til AF må gerne ansætte - uden krav om nettoudvidelse som afløser ved orlov, værnepligt, uddannelsesrotation nyuddannede handicappede samt særlige regler for handicappede, og førtidspensionister Gælder ikke i offentlige virksomheder, hvor der i enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte kan begrundes et behov og mulighed for at dække dette kan være svært at gennemskue for den enkelte tillidsrepræsentant undtagelser gør ikke gennemskueligheden mindre hvad er ordinær normering, f.eks. i lønsumsstyrede institutioner? Kan kompensere for tidligere års nednormeringer Denne særlige udtagelsesbestemmelse for det offentlige udvander rimelighedskravet, især fordi belastning ved udtagelsen er større end ellers. Men medarbejderne kan dog sige nej Ingen Loven sikrer ikke i sin formulering, at det er den stedlige tillidsrepræsentant, der skal høres, men medarbejderne. KTO-aftale sikrer en skal-bestemmelse for AF-ledige - men overholdes ikke af alle kommuner FOA s beskæftigelsespolitiske konference den marts 2006 Side 8

9 7. Kommunerne presses til mere aktivering En række beskæftigelsespolitiske ændringer presser kommuner drastisk til at aktivere flere i bl.a. løntilskudsjob, det drejer sig om følgende områder: Flere i arbejde reformen: Stiller krav om brug af løntilskudsjob og virksomhedspraktik overfor arbejdsmarkedsparate ledige på kontanthjælp Oprettelse af kommunale jobcentre: Her skal kommunen og staten fremover gennem en fælles visitation arbejde med aktivering af alle ledige Sygedagpengereformen: Stiller krav til kommunerne om en mere aktiv indsats bl.a. med løntilskud til denne gruppe Integrationslovgivningen: Her forpligtiges kommunerne også til en langt mere aktiv linie, som vil betyde flere i virksomhedspraktik og løntilskud Det nye fleksjobforlig: Med et krav om aktivering af ledige på ledighedsydelse De økonomiske rammer: Kommunerne er underlagt meget snævre rammer for driften, hvortil kommer en række stramninger af statens refusioner overfor ledige på kontanthjælp, som tvinger til at bruge aktivering - herunder løntilskud/virksomhedspraktik - tidligst muligt. Kommunernes forpligtigelse til at oprette løntilskudsjob både gennem den særlig fastsatte ramme for de enkelte kommuner, samt de økonomisk aftalte tilskud ved kommuneforhandlingerne, forpligter kommunerne til at stille løntilskudsjob til rådighed. Skal der laves en vurdering af, hvad disse stramninger betyder, kan der kigges på den månedlige statistik for februar 2006: Det fremgår, at de grupper, der er i aktiveringssøgelyset, ligger på omkring personer på ydelser. Et bud kunne være, at aktiveringen vil stige med i alt personer over de kommende år, vurderet ud fra de nye krav til aktivering. Det samlede tal aktiverede fra såvel kommunerne som fra a-kasserne vil så udgøre mere end personer. Det er uvist, hvordan fordelingen mellem virksomhedspraktik, løntilskud og vejledning/uddannelse bliver. Konklusionen må være at kommunerne presses i de kommende år, med krav om mere aktivering. At det ikke er sandsynligt at den øgede aktivering kun vil ske på det private område, men de offentlige arbejdspladser vil blive presset til at modtage flere. FOA s beskæftigelsespolitiske konference den marts 2006 Side 9

10 8. Situationen på de kommunale arbejdspladser I en undersøgelse som FOA selv gennemførte i efteråret 2005, er der kun 14 aftaler indgået af FOA med de respektive kommuner. På de fleste af FOA's arbejdspladser sker der derfor alene en regulering af de ekstraordinære ansættelser gennem Samarbejdsudvalgsstrukturen og de centrale KTOaftaler. For mange tillidsfolk er det en stor opgave at varetage de regler og ovenskomstaftaler, der gælder om de ekstraordinært ansatte. Implementeringen af de nye regelsæt, omlægningen af AF og oprettelsen af de nye jobcentre, samt turbulensen generelt i forbindelse med kommunalreformen gør ikke arbejdet lettere. Derfor må vi nok konkludere, at der på mange arbejdspladser ikke er det fornødne overblik over de mange grupper og de forskellige regler, når vi snakker om ekstraordinære ansættelser. Det gør ikke situationen bedre for de kommunale arbejdspladser, når kommunerne presses til aktivere flere ledige, at det også er nye og måske kollegialt mere krævende ledige, som skal aktiveres. Den holdningsmæssige diskussion er også væsentlig og helt afhængig af situationen på den enkelte arbejdsplads. Nogen arbejdspladser kan føle et overskud og bevidst gå ind og bruge det til at modtage særlige grupper af ekstraordinært ansatte, medens man andre steder føler sig presset uden at forholde sig til den aktiveredes behov. Nogle arbejdspladser vil endda måske bare bevidst tænke i at få et par ekstra hænder gennem en ekstraordinært ansat. Uanset hvad situationen er på den enkelte arbejdsplads, så er der behov for en indsats med støtte og vejledning, både vedrørende de generelle regler, samt de krav medarbejderne skal være opmærksomme på kan rejses, når der tales om ekstraordinære ansættelser. 9. Lokalaftaler kan sikre imod fortrængning og misbrug Lovgivningen sikrer ikke i sig selv imod den fortrængning eller det misbrug, som visse steder kan ses, når vi ser på, hvordan de ekstraordinære ansættelser praktiseres. Flere undersøgelser, her også den seneste om fortrængning, viser, at aktiveringen sker bedst de steder, hvor medarbejderne høres og inddrages i processen. Det er FOA's vurdering, at vi snarest må bygge et beredskab op i de enkelte kommuner, hvor vi gennem et forpligtende samarbejde med den enkelte kommune får aftalt principper og rammer for anvendelsen af ekstraordinære stillinger på FOA's overenskomstområder. Disse aftaler ville ikke blot gøre opgaven lettere for alle parter, men samtidig være med til at sikre en bedre indsats både for de ledige, for kommunerne og for de ansatte. Aftalerne skal indeholde principper og rammer for alle grupper af aktiverede. Medens aftalerne efterfølgende så tilpasses på den enkelte institution ud fra opgaver, størrelse, antal ansatte m.m. På flere af FOA's områder, vil aftalerne i øvrigt kunne målrettes en indsats for at løse en række af de rekrutteringsproblemer, vi allerede oplever i dag, men også fremover. Spørgsmålet om arbejdet med forslaget om lokalaftaler behandles i bilag 3. til FOA's beskæftigelseskonference den marts. FOA s beskæftigelsespolitiske konference den marts 2006 Side 10