MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer
|
|
- Bjarne Christiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 3 Svendborg, Bjerrebyvej 100 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr
2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
3 Indhold 1 BAGGRUND 5 2 FORMÅL 6 3 UNDERSØGELSER BORINGER VANDPRØVETAGNING 7 4 GEOLOGI OG HYDROGEOLOGI GEOLOGI HYDROGEOLOGI 8 5 FANEUDBREDELSE POTENTIELLE FORURENINGSKILDER TEORETISK FANEUDBREDELSE OG BORINGSPLACERING AKTUEL BORINGSPLACERING 12 6 RESULTATER 14 7 VURDERING AF UNDERSØGELSESKONCEPT KILDETYPE PARAMETERVURDERING OG FANEBESTEMMELSE RESULTATVURDERING KONKLUSION 17 8 REFERENCER 19 Bilag 3.1 Situationsplan Bilag Boreprofiler Bilag 3.8 Geologisk snit Bilag 3.9 Sigtekurver Bilag 3.10 JAGG beregninger Bilag 3.11 Flowpath II beregninger Appendiks Analyserapporter 3
4 4
5 1 Baggrund På ejendommen Bjerrebyvej 100, Tåsinge, Svendborg har der været detailsalg af benzin i perioden , hvor tankanlægget omfattede en nedgravet tank på l. Placering af tank og stander er vist på situationsplanen, bilag 3.1. Ved forureningsundersøgelser i 1993 /1/ og 1996 /2/ blev der i boringer ved tankanlægget påvist jordforurening med kulbrinter med et indhold på op til 94 mg/kg TS, heraf 2,2 mg/kg benzen. I det terrænnære grundvand blev der ved headspaceanalyse påvist indhold på 87 g/l totalkulbrinter. På baggrund af undersøgelserne blev det besluttet ikke at udføre oprensning af forureningen. Ved de tidligere undersøgelser er der ikke analyseret for indhold af MTBE i grundvandet. 5
6 2 Formål Formålet med undersøgelsen er at afklare om konceptet for undersøgelse af benzinstationer i rapporten Undersøgelsesprogram for grundvandsforurening fra benzinstationer /6/ er anvendeligt på den aktuelle lokalitet. Konceptet, som det er aftalt med Miljøstyrelsen og Fyns Amt er sammenfattet oversigtsmæssigt i hovedrapporten. Eventuelle afvigelser fra konceptet i den enkelte undersøgelse er aftalt med Miljøstyrelsen og Fyns Amt og fremgår af tabellen i denne delrapports afsnit 7, hvor også undersøgelsen er opsummeret, og hvor konklusionen i relation til undersøgelseskonceptet er givet. 6
7 3 Undersøgelser De to potentielle forureningskilder, tank og stander er placeret indenfor et samlet og meget begrænset område. Det vides ikke, om den tidligere konstaterede forurening skyldes kortvarigt større spild eller længerevarende mindre spild. 3.1 Boringer Boreprofiler med beskrivelse af de gennemborede jordlag, registrerede laggrænser, filtersætning samt PID-måling fremgår af bilag Der er efter aftale ikke udført PID-måling i forbindelse med hovedundersøgelsen. Placeringen af boringerne er vist på situationsplanen bilag 3.1. Forundersøgelse: For lokalisering af et terrænnært grundvandsmagasin, og til bestemmelse af grundvandets strømningsretning i dette, er der i forundersøgelsen omkring lokaliteten etableret tre boringer, nr. 1-3, til 5 á 6,25 m u.t (meter under terræn). To boringer er placeret på ejendommen, men uden for periferien af området med tankanlægget, mens én boring er placeret på modsatte side af Bjerrebyvej. Boringerne er filtersat henholdsvis 2,5-4,5, 2,0-4,0 og 3,0-5,0 m u.t. Filtersætningen er for boringerne 1 og 2 foretaget i et ikke gennemboret sandlag, og for boring 3 i et godt 1 m tykt sandlag, som underlejres af moræneler. Hovedundersøgelse: For en omtrent nordvestlig strømningsretning i det terrænnære grundvandsmagasin er der i fase 2 etableret yderligere tre boringer, nr. 4-6, til 5 á 6 m u.t. Boringerne er filtersat med 2 m lange filtre mellem 2 og 5 m u. t. Feltarbejde: Boringernes placering er indmålt i forhold til eksisterende bygninger. Terræn og rørkote for de enkelte boringer er koteret i henhold til DNN. Som udgangspunkt for koteringen er anvendt dæksel K01071F med kote 22,50 ud for tankstationen på Bjerrebyvej. Der er foretaget synkronpejlinger af alle eksisterende boringer under både forundersøgelsen og hovedundersøgelsen. Pejleresultater er sammenstillet i tabel Vandprøvetagning Ved forundersøgelsen er der udtaget én vandprøve fra boring 2 til kemisk analyse. Ved hovedundersøgelsen er der udtaget vandprøver fra boringerne, 2, 4, 5 og 6 til kemisk analyse. Analyseresultater er sammenstillet i tabellerne 3.4 og 3.5 og analyserapporter vedlagt som appendiks A. 7
8 4 Geologi og hydrogeologi 4.1 Geologi Regionale forhold. Den regionalgeologiske lagfølge viser, at der vest og øst for lokaliteten øverst træffes 3-5 m moræneler, hvorunder der følger glacialt smeltevandssand og -grus, der sandsynligvis er indlejrede lag i moræneleret uden regional sammenhæng. På nærværende lokalitet træffes fra terræn op til ca. 2 m moræneler, som er underlejret af sandlag, der tilsyneladende ikke har kontakt til sandlag truffet i indvindingsboringer øst og vest for lokaliteten. Under disse sandlag følger på ny moræneler, underlejret af tertiært ler. Sandlaget, der forekommer i indvindingsboringerne, udgør områdets primære magasin, og med den ringe mægtighed af dæklaget må magasinet anses for dårligt beskyttet og dermed sårbart. Lokale forhold. Lokaliteten er beliggende i kote +22 a +23 på den nordlige flanke af en bakke, som har toppunkt i kote +26 nogle få hundrede meter østsydøst for lokaliteten. Terrænet falder i nordlig retning til kote +5 over en strækning på ca. 500 m. Der er optegnet et geologisk snit i bilag 3.8. Boringer omkring lokaliteten viser, at der under et mindre overjordslag følger glaciale lag af moræneler i alle boringer. I boring 1 følger dog smeltevandssand direkte under fyld og/eller omgravet jord. Tykkelsen af morænelerslaget varierer fra godt 2 meter i boring 3 til ca. 0,5 m i boring 2. Under moræneleret følger glacialt smeltevandssand. Smeltevandssandet er generelt ikke gennemboret i 5,5 á 6 meters dybde. Dog er der truffet et ca. 0,3 m tykt lag af moræneler nær bunden af boring 6. I boring 3 findes der over sandlaget et 1,2 m tykt lag af smeltevandsler, og under smeltevandssandet træffes igen moræneler. 4.2 Hydrogeologi Primært magasin. Områdets primære magasin udgøres af smeltevandssand og grus truffet under 3-5 m moræneler. Ifølge Fyns Amts potentialkort /3/ kan der under lokaliteten forventes et potentiale i magasinet i kote ca Strømnings-retningen under lokaliteten er angivet som nordlig til nordvestlig. Lokaliteten er beliggende udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser jf. Fyns Amts regionplan /4/. Bjerreby Vandværk har boringer beliggende ca. 400 m vest for lokaliteten og en boring beliggende ca. 400 m øst for lokaliteten. I henhold til regionplanen ligger lokaliteten inden for indvindingsoplandet til en eller flere af Bjerreby Vandværks boringer. Sekundære magasiner. På grundlag af pejleresultaterne vurderes det, at smeltevandsandet, som er truffet i alle boringerne, er sammenhængende, og udgør et øvre sekundært magasin. Potentialet i magasinet er ved pejling registreret i kote +18,80 á +18,91 og registreret i kote +18,95 á +19,01 begge gange med det laveste potentiale i de nordligste 8
9 boringer, 5 og 6, jf. tabel 3.1. På baggrund af pejlingerne er strømningsretningen beregnet til at være nordvestlig. Det bemærkes, at potentialet i det sekundære magasin er væsentlig højere end i det primære magasin, og dermed vurderes smeltevandssandet i det sekundære magasin ikke at være i direkte kontakt med sand- og gruslaget, der udgør det primære magasin. Hydrauliske parametre, forundersøgelse. På baggrund af pejleresultaterne i forundersøgelserne blev gradienten i det sekundære magasin beregnet til 2,6. Der er foretaget kornfordelingsbestemmelse af to prøver fra boring 2, sigtekurver vedlagt som bilag 3.9. Beregning af permeabiliteten k på grundlag af d 10 giver værdier mellem 1x10-5 m/s og 2,5x10-4 m/s for den mellemkornede smeltevandssand. Idet det antages, at magasinets hydrauliske ledningsevne k kan beregnes som logaritmisk middel af de bestemte permeabiliteter, fås en k- værdi på 5x10-5 m/s. Porevandshastigheden er herefter beregnet til ca. 16 m/år, idet der er anvendt en porøsitet på 0,25. Hydrauliske parametre, hovedundersøgelse. Ved hovedundersøgelsen, hvor der er suppleret med tre boringer nedstrøms for boring 1-3, er de hydrogeologiske resultater fra forundersøgelserne i store træk blevet bekræftet. Dog viser pejlingerne baseret på alle boringerne et gennemsnitligt fladere grundvandsspejl, svarende til en gradient beregnet til mellem 1 og 1,5, afhængigt af pejletidspunktet. Dette svarer til en porevandshastighed på mellem 6 og 12 m/år, idet der er anvendt en porøsitet på 0,25. Tabel 3.1: Grundvandsspejl angivet i DNN koter. Boring / Filterniveau dato m. u.t. 1 2,5-4,5 19,13 19,10 18,93 18,89 19,01 2 2,0-4,0 19,05 19,02 18,87 18,83 18,97 3 3,0-5,0 19,16 19,14 18,96 18,91 19,01 4 2,8-4,8 18,82 18,97 5 2,5-4,5 18,80 18,95 6 2,1-4,1 18,80 18,95 9
10 5 Faneudbredelse 5.1 Potentielle forureningskilder Lokaliteten Bjerrebyvej 100 har været i drift som tankstation fra 1967 til MTBE har været tilsat benzin siden 1985, og en MTBE forureningsfane kan således potentielt være spredt i grundvandet gennem 17 år. Tankanlægget omfattede en nedgravet tank samt en stander placeret umiddelbart ved bygningens nordlige gavl. Tankanlægget udgjorde et areal på ca. 100 m 2. Der er ved undersøgelser i 1993 og 1996 konstateret indhold af totalkulbrinter i jord og grundvand omkring tankanlægget, hvor der i det terrænnære grundvand ved headspaceanalyse er påvist indhold på 87 g/l totalkulbrinter. Det vides ikke, om der er tale om kortvarigt større spild eller længerevarende mindre spild. Der foreligger ikke oplysninger om spild, utætte installationer e.l. I tabel 3.2 er givet en oversigt over potentielle kilder og spildmuligheder fra disse. I tabellen er ligeledes anført i hvilket omfang de mulige kilder er identificeret på lokaliteten. 5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplacering Baggrund. Vurdering af den teoretiske faneudbredelse foretages med baggrund i anvisningerne i rapporten Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstationer /6/. Der tages i dette projekt udgangspunkt i, at boringer til lokalisering af fanen placeres uden for området, der omfatter tankanlægget (kildeområdet). Den i /6/ beskrevne strategi for lokalisering af fanen omfatter placering af boringer i eller nær skel og boringer uden for grunden for at fange/følge fanen. I fanens længderetning placeres boringer udenfor grunden i ca. halv fanelængde, hvis dette giver en afstand, der er et stykke fra skel. Hvis afstanden fra kilden til skel er så stor, at boringerne ikke kan placeres uden for skel, øges afstanden fra kilden til boringerne op til ca. ¾ fanelængde Boringsplaceringen i/udenfor skel er i dette projekt konkretiseret til, at der placeres to boringer i skel, og afhængig af afstanden mellem kilde og skel placeres enten to boringer i halv fanelængde eller to boringer i trekvart fanelængde. Den tekniske indretning af den tidligere tankstation er karakteriseret ved, at tank, pumpeø (stander), og påfyldningsplads er placeret inden for et samlet og begrænset område. Udslip fra en af de nævnte installationer kan således ikke adskilles eller henføres til en speciel installation. Kombinationen af installationstype, potentiel spildmulighed og deraf følgende generel erfaringsmæssig faneudbredelse er i henhold til /6/ sammenstillet i tabel
11 Tabel 3.2: Baggrundsdata for vurdering af teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringer jf. /6/. Identificeret Risiko for kortvarigt Risiko for længerevarend Afstand kilde til skel Bjerrebyvej 100 større spild e mindre spild Rørforbindelser - + Udluftningsstuds - + Påfyldning tanke¹ m Tank¹ m Olieudskiller - + Pumpeø/standere m ¹ Fanebredde (m) /6/ m Fanelængde (m) /6/ m ¹: Faner for de potentielle kilder overlapper m 30 - >100 m Fanelængde pga. strømningshastighed. Forureningsfanen antages i dette tilfælde at have en længde svarende til grundvandshastigheden multipliceret med antal år siden indførelse af MTBE. Benzinsalget standsede i 1995, dvs. ca. 10 år efter indførelse af MTBE i benzinen. Antages MTBE at have været i grundvandet i 7-17 år, og antages at MTBE ikke nedbrydes eller retarderes, vil fanelængden være af størrelsesordnen m, idet strømningshastigheden i grundvandet er sat til 16 m/år, som bestemt i forundersøgelsen. Fanelængde JAGG. Som bilag 3.10 er vedlagt beregninger for udbredelsen af benzen i grundvandet med programmet JAGG. Et dagligt spild kan jf. /6/ sættes til 100 l benzin pr år som et værste tilfælde. Det forventes, at ca. halvdelen fordamper inden det når ned i jorden. Benzin indeholder omtrent 3,5 % benzen, hvilket svarer til ca. 1,3 kg benzen pr. år. Arealet over hvilket udslip forventes at ske sættes til 100 m². Som følge af at der på tankningsområdet er fast belægning med afvanding, sættes nedsivningen inden for de 100 m² til 50 mm/år. Der sker således en nedsivning på 5 m³/år til grundvandet. Med en nedsivning på 5 m³ og 1,3 kg benzen kan der estimeres en kildestyrkekoncentration på 260 mg/l. Den resulterende koncentration i toppen (øverste 0,25 m) af grundvandsmagasinet kan ved kilden herefter jf. /7/ beregnes til ca. 85 mg/l for benzen. De uorganiske analyseparametre viser, at der er aerobe forhold i grundvandsmagasinet. I JAGG beregningerne er der derfor anvendt en nedbrydningsrate på 0,005 d -1 for benzen. Beregningerne viser, at forureningsfanen vil have en længde på m, hvis grundvandskvalitetskriteriet anvendes som afgrænsning af fanen. Fanelængde Flowpath II: Beregninger af fanelængden med Flowpath II er vedlagt som bilag 3.11, hvor også beregningsforudsætningerne er angivet. Der er foretaget beregninger for tilførsel af hhv. MTBE (resultat efter 10 og 15 år efter introduktion af MTBE) og BTEX (benzen med resultater efter 10, 12, 14 og 15 år efter introduktion af MTBE) til grundvandet. Påvirkningen fra kilden er i begge tilfælde sat til 10 år, omtrent svarende til den del af driftsperioden for tankanlægget, hvor der kan have været anvendt MTBE i benzinen. Generelt er der for MTBE ikke regnet med naturlig nedbrydning, mens der for benzen er regnet med nedbrydning (0,005 d - ¹). For MTBE viser simuleringerne en fanelængde på omtrent 100 m efter 10 år, og fanen har stadig kontakt til kildeområdet. Efter 15 år, svarende ca. til undersøgelsestidspunktet, har fanen sluppet kildeområdet og træffes i en afstand af ca. 40 m fra dette. 11
12 Den kraftigste del af benzenfanen har efter ca. 10 år en udstrækning på ca. 70 m. Efter 12 år er den kraftigste del af fanen nået ca. 20 m nedstrøms kildeområdet, og fanen er svundet ind til ca. 50 m's længde. Efter 15 år synes al benzen at være nedbrudt/fortyndet i grundvandsmagasinet. Teoretiske boringsplaceringer. Potentielt kan der på denne lokalitet være tale om både kortvarigt større spild og længerevarende mindre spild fra tankanlægget. Da afstanden mellem potentielle kilder og ejendommens skel er mindre end ½ fanelængde, er der placeret to boringer i skel og to boringer i en afstand svarende til halv fanelængde. Forureningsfaner fra de potentielle kilder overlapper, og der er således på situationsplan, bilag 3.1, kun optegnet én teoretisk fane. Da der kan være tale om såvel kortvarigt større spild som længerevarende mindre spild, er der valgt en teoretisk fanebredde hhv. længde svarende til de erfaringsmæssigt største af disse, dvs fanebredde på 35 m og fanelængde på 100 m. Fanen er optegnet med udgangspunkt i konceptet jf. /6/, og vurderes også at dække situationen som simuleret med FLOWPATH efter 15 år, mens benzenfanen efter 15 år teoretisk ikke eksisterer, jf. Flowpath-beregningerne. Oversigt over fanelængder. For kortvarigt større spild er der valgt en fanelængde på 75 m, mens der for længerevarende mindre spild er valgt en fanelængde på 100 m. Fanelængderne er valgt ud fra erfaringsdata /6/ og i nogen grad ud fra de teoretisk beregnede fanelængder jf. ovenstående. Oversigtsmæssigt er fanelængderne samlet i tabel Aktuel boringsplacering Den i forundersøgelsen udførte boring 2 er beliggende nedstrøms kilden og inden for den teoretiske fane. Der er ikke konstateret forurening med benzin eller MTBE i vandprøven fra boringen. De teoretisk beregnede fanelængder ligger i intervallet m uden nedbrydning, og 70 m - 90 m når der regnes med nedbrydning. Erfaringsmæssigt vil benzen-faner sjældent være længere end 70 m og MTBE-faner sjældent længere end m /8/. Boringsplaceringen i hovedundersøgelsen er foretaget ud fra konceptet i /6/ med to boringer nær skel (nr. 2 og 4) og to boringer i halv fanelængde (nr. 5 og 6). Fanelængden er ud fra de teoretiske betragtninger skønnet til 75 á 100 m. Af praktiske årsager har det ikke været muligt at placere boringer i skel, men disse er rykket ca. 10 m nedstrøms skel (placeret umiddelbart nordvest for Bjerrebyvej). Teoretiske og faktiske boringsplaceringer er vist på bilag 3.1. Tabel 3.3. Oversigt over teoretiske fanelængder bestemt ud fra erfaringsopsamling og beregningsmæssige metoder. Metode Fanlængde Vp Vs Tid Afgrænsning Kommentar (m) m/år m/år år s- koncentratio n Kortvarigt større spild Erfaringsdata /3/ (Lækagespild /6/) Længerevarende 30 - > Erfaringsdata /3/ mindre spild (overfladespild /6/) Strømningshastighed Grundvandets strømningshastighed gange tidsperiode for brug af MTBE JAGG, benzen Grundvands- Kontinuert kilde. Nedbrydning 12
13 kriteriet Flowpath, MTBE > Grundvandskriteriet Flowpath, benzen Grundvandskriteriet Valgt fanelængde. 75 Kortvarigt større spild Valgt fanelængde. Længerevarende mindre spild 100 Vp = Grundvandets strømningshastighed Vs = Stoffets transporthastighed. Tid = Transporttid før afgrænsningskoncentration er overholdt. Kontinuert kilde i 10 år. Ingen nedbrydning Kontinuert kilde i 10 år. Nedbrydning 13
14 6 Resultater Analyseresultater for de organiske analyseparametre er vist i tabel 3.4, mens resultater for de uorganiske redoxparametre er vist i tabel 3.5. Analyserapporter er vedlagt som appendiks A. Til sammenligning er der medtaget kriterier ved fastsættelse af redoxforholdene i grundvandet /5/. Tabel 3.4: Organiske analyseresultater. ¹: Forundersøgelse. Boring / analyse MTBE (µg/l) TBA (µg/l) TBF (µg/l) Benzen (µg/l) C 9 C 10 (µg/l) Total kulbrinter (µg/l) 2 (forunders¹) <0,1 <0,10 <0,10 <0,02 <0,20 <1 2 <0,1 <0,10 <0,10 <0,02 <0,20 <1 4 <0,1 <0,10 <0,10 <0,02 <0,20 <1 5 <0,1 <0,10 <0,10 <0,02 <0,20 <1 6 <0,1 <0,10 <0,10 <0,02 <0,20 <1 Som det fremgår af tabel 3.4 er der ikke påvist indhold af hverken MTBE, nedbrydningsprodukter af MTBE eller kulbrinter i vandprøverne. Tabel 3.5: Analyseresultater for redoxparametre og kriterier ved fastsættelse af redoxforholdene /5/. Boring / Parameter Vandtype Ilt mg/l Nitrat mg/l Nitrit mg/l Ammonium mg/l Mangan mg/l Jern mg/l Sulfat mg/l 2 (forunders.¹) Aerob 7,9 35 0,030 0,055 0,13 <0, Aerob 7,7 29 <0,005 0,0074 0,036 <0, Aerob 6,4 37 0,009 0,025 0,30 <0, Aerob 6,9 33 <0,005 0,015 0,24 <0, Manganr. 0,12 9,7 <0,005 0,018 0,25 0, Aerob Nitratreducerende Manganreducerende Jernreducerende Svovlreducerende >1,0 <1,0 <1,0 <1,0 <1,0 * * <0,2 <0,2 <0,2 <0,1 * <0,1 <0,1 <0,1 <1,0 * * * * <0,2 <0,2 >0,2 * * *:Parameter indgår ikke bestemmelse af grundvandstypen. Fed skrift angiver analyseværdier som er benyttet til at fastlægge vandtypen. <1,5 <1,5 <1,5 >1,5 * * * * * * Sulfid mg/l <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 >0,2 Redoxforholdene vurderes som aerobe, jf. tabel 3.5. I boring 6 ses dog reducerende forhold med væsentlig forskel fra øvrige boringer i indhold af ilt, nitrat, jern og sulfat. 14
15 7 Vurdering af undersøgelseskoncept Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i tabel 3.6. Tabel 3.6: Driftsperiode Undersøgelsesresultater. Tidligere undersøgelser og afværge Undersøgelser i 1993 og Jord- og grundvandsforurening med kulbrinter. Ingen oprensning Antal Filter- Magasinforhold boringer niveau m u.t. 6 2 á 5 Formentlig sammenhængende sandlag fra 1 til > 4 m mægtigt under 1 á 3 m overjord. Problemer i forhold til konceptet Boringer flyttet pga. vej 7.1 Kildetype På denne lokalitet er der tale om et benzinanlæg bestående af én tank med tilhørende stander. Tank, stander, påfyldningsplads o.l. er samlet i en enhed i umiddelbar forbindelse med standeren. Der er ikke registreret spild eller andre uheld i forbindelse med drift af tankanlægget. Ud fra dette vurderes det ikke muligt at differentiere mellem kortvarigt større spild og længerevarende mindre spild. Der foreligger ikke oplysninger om evt. spild i forbindelse med drift af tankanlægget. I forbindelse med nedlægning af benzinsalget er der foretaget miljøundersøgelser på lokaliteten. Ved undersøgelsen konstateredes indhold af olieprodukter i jord og grundvand. I jorden er der fundet indhold af totalkulbrinter på 94 mg/kg TS, heraf 2,2 mg/kg benzen. I grundvandet er der konstateret et indhold af totalkulbrinter i størrelsesordnen 87 µg/l. Der er således kendskab til forurening på lokaliteten fra benzinsalget. Forureningen er jf. /2/ vurderet ikke at udgøre en risiko for omgivelserne, hvorfor der ikke er foretaget afværgeforanstaltninger. 7.2 Parametervurdering og fanebestemmelse Under lokaliteten træffes smeltevandssand, der udgør et terrænnært magasin. Vurderet på grundlag af de foretagne boringer er der tale om et forholdsvist homogent magasin, og dermed vurderes de geologiske forhold ikke at være den dominerende faktor i forbindelse med spredning af evt. forurening, subsidiært udbredelse af en eventuel forureningsfane. De foretagne pejlinger i forbindelse med forundersøgelse og hovedundersøgelse viser en meget lille variation i strømningsretningen. Denne må således siges at være sikkert bestemt. Gradienten varierer med årstiden og ligger i intervallet 1-2,6. Gradienten vurderes at være velbestemt. Størrelsen af den hydrauliske ledningsevne for denne lokalitet varierer dog en del som følge af lagdeling i magasinet. 15
16 Grundlaget for fastlæggelse af en eventuel forureningsfane i henhold til konceptet beskrevet i /6/ vurderes for denne lokalitet at være tilstede. Gradient og strømningsretning er velbestemte, og en potentiel kilde er identificeret. De teoretisk bestemte boringsplaceringer har stort set kunnet foretages i praksis. Dog har det været nødvendigt at flytte skelboringerne lidt nedstrøms, da der tæt på skel forekom diverse ledningsføringer. 7.3 Resultatvurdering Resultaterne fra hovedundersøgelsen har hovedsagelig omfattet kemiske analyser og verifikation af strømningsretningen. Der er ikke påvist indhold af benzin/olie eller MTBE i de analyserede vandprøver, ligesom der ikke er påvist indhold af totalkulbrinter eller aromatiske kulbrinter i grundvandet. Sandsynligheden for at træffe en forurening nedstrøms denne lokalitet vurderes ikke at være ret stor. Dels som følge af en forholdsvis svag udgangsforurening i grundvandet, dels må vedligeholdelsen af kilden til forureningen antages at være ophørt med ophør af drift af tankstationen. Med udgangspunkt i den konstaterede forurening i grundvandet som målt i 1993 på 87 µg/l viser beregninger med programmet JAGG, at der i en afstand af ca. 20 m fra kildeområdet kunne forventes et indhold af totalkulbrinter på ca. 20 µg/l ifald der var tale om en kontinuert kilde. Ud fra denne betragtning skulle forureningen således være til stede i de nu udførte boringer 2 og 4. I de foretagne Flowpath beregninger, hvor der er anvendt en kraftig udgangskoncentration, er kildekoncentrationen kun påsat i 10 år. Ud fra Flowpath beregningerne skulle det ikke være muligt at identificere en benzenfane nu 7-17 år efter ophør af kilden, hvilket understøttes af at der ved kemiske analyser ikke er påvist BTEX er i grundvandet nedstrøms kilden. For MTBE viser Flowpath beregningerne, at forureningsfanen burde kunne lokaliseres efter 7 17 år med de foretagne boringsplaceringer. De kemiske analyser viser dog ikke indhold af MTBE i grundvandet. I fald den konstaterede grundvandsforurening på 87 µg/l totalkulbrinter er udtryk for den faktisk forekomne forurening på lokaliteten i 1993, vil det deraf følgende indhold af MTBE være så lille, at det efter 7-17 år næppe vil kunne registreres i grundvandet, som følge af fortynding. Boringsafstand. Lokalisering af en forureningsfane ved den givne standardboringsafstand på 12 m afhænger jf. /6/ af kildestyrkekoncentrationen og analysens detektionsgrænse. Under forudsætning af at de i /6/ angivne principper for sporingssandsynlighed kan anvendes for både totalkulbrinter, benzen og MTBE, vil sporingssandsynligheden i en afstand af 20 m fra kilden og en boringsafstand på 10 m for f.eks totalkulbrinter være ca. 50 %, hvis udgangskoncentrationen er de målte 87 µg/l. Tages derimod udgangspunkt i den beregnede forureningspåvirkning fra kortvarigt større spild og længerevarende mindre spild, der er beregnet til ca. 85 mg/l benzen, vil sporingssandsynligheden være 100 %. Ligeledes vil sporingssandsynligheden for MTBE være 100 %, hvis der regnes med maksimal påvirkning af magasinet. Den i /6/ valgte standard boringsafstand på 12 m må således vurderes at påvise forureninger med ca. 100 % sandsynlighed i de situationer, hvor der er tale om maksimal forureningspåvirkning og en kontinuert kilde. For ophørende kilder synes lokalisering af en forureningsfane derimod at være betinget af estimering af fanens vandring og ikke mindst de enkelte stoffers nedbrydelighed. 16
17 7.4 Konklusion For denne lokalitet vurderes de hydrogeologiske forhold for en succesfuld udnyttelse af konceptet i /6/ at være til stede. Simulering af forureningsudbredelsen viser, at en evt. forureningsfane vil være på vej væk fra lokaliteten, ligesom en del af stofferne i forureningen på nuværende tidspunkt må påregnes at være nedbrudt. Konceptet tager således ikke direkte højde for en vandrende fane. Med den i dette tilfælde forholdsvis sikre bestemmelse af strømningsretningen vurderes det at være af større betydning at sætte kontrolboringer i fanens længderetning, end vurdere sandsynligheden for at træffe forureningsfanen i skel eller umiddelbart nedstrøms herfor. Tabel 3.7 Resume af undersøgelser. Svendborg, Bjerrebyvej 100 Kilder, mv. Potentielle kilder bortset fra olieudskiller, rørforbindelser og tankudluftning er lokaliseret, og er placeret tæt på hinanden. Ingen spild registreret. I 1993 er der fundet svag jord- og grundvandsforurening (hhv. 94 mg/kg TS og 87 g/l totalkulbrinter). Forventet strømningsretning er N Boringer Magasin Analyser Strømningsretning Boring 1-3 er placeret i randen eller uden for lokaliteten. Tilsyneladende sammenhængende magasin af smeltevandssand, ikke gennemboret ved boring 1 og 2. Vandprøve fra boring 2. Ingen forurening. Strømningsretning NV Gradient 2,0-2,6 Forundersøgelse Hydraulisk ledningsevne Fane Afvigelser fra koncept Skønnet på baggrund af d 10 fra kornkurven fra 2 prøver. Stor variation pga. varierende siltrige horisonter i lagserien (1 til 25 x 10-5 m/s). Der er skønnet en fanelængde på m og en bredde på m (uden hensyn til variation i strømningsretning). Der er kun analyseret 1 vandprøve i forundersøgelsen Boringer Faneboringer: Skel: Boring (2) og 4. Halv fane: Boring 5 og 6 Analyser Magasin Der er ikke fundet MTBE eller kulbrinter ved de udførte analyser. Der er ikke udført analyser fra boring 1 og 3. Mellemkornet smeltevandssand stedvist med indlejrede lag af moræneler. Ikke gennemboret. Magasinet er frit og sammenhængende. Hovedundersøgelse Strømningsretning Gradient 1,0-2,0 Hydraulisk ledningsevne Fane Strømningsretning NV. Ikke yderligere undersøgt, men samme jordartstype som i forundersøgelse. Der er ikke fundet MTBE eller andre former for forurening ved undersøgelsen. Koncept Konceptet er ud fra et hydrogeologisk synspunkt anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da magasinet er sammenhængende og der kun er registreret lille variation i strømningsretning og gradient. Der er tidligere truffet svag forurening i jord og grundvand ved kilden, men denne er ikke verificeret ved den aktuelle undersøgelse. Hvorvidt dette skyldes, at kilden er ophørt (konceptet tager ikke højde for en vandrende fane) eller om forureningen er fortyndet/nedbrudt vides ikke. 17
18 18
19 8 Referencer /1/ I. Krüger AS: Industrikortlægning Svendborg Kommune. Opfølgende teknisk undersøgelse på benzinudsalg Bjerrebyvej 100. December /2/ A/S Samfundsteknik: Miljøteknisk Rapport for OM, Bjerrebyvej 100, Svendborg. April /3/ Fyns Amt: Hydrogeologisk kortlægning. Delrapport 3. Grundvandspotentiale og transmissivitet, /4/ Fyns Amt: Regionsplan /5/ Lyngkilde J. m.f. Redox zones of a landfill leachete pollution plume (Vejen, Denmark). Journal of Contaminant Hydrology, 10, /6/ DHI og Niras AS: Undersøgelsesprogram for grundvandsforurening fra benzinstationer. /7/ Miljøstyrelsen: Oprydning på forurenede lokaliteter. Hovedbind og Appendikser. Vejledning. /8/ Sloan, Richard L. Groundwater Remediation, MTBE. Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening. Vingsted. 6-7 marts
20 20
21 Bilag
22 22
23 Bilag
24 24
25 Bilag
26 26
27 Bilag
28 28
29 Bilag
30 30
31 Bilag
32 32
33 Bilag
34 34
35 Bilag
36 36
37 Bilag
38 38
39 Bilag
40 40
41 Bilag
42 42
43 43
44 44
45 45
46 46
47 47
48 48
49 Appendix 49
50 50
51 51
52 52
53 53
54 54
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 5: Odense, Vollsmose Allé 2 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Læs mereMTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 1. Svendborg, Odensevej 135-137 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Læs mereMTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 7 - Kerteminde, Fynshovedvej 290 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Læs mereMTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 8 - Bogense, Vestergade 25A Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereMTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 6: Odense, Dalumvej 50 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereOM Hovedgaden 62-64 V.
OM Hovedgaden 62-64 V. Hornum Side 1 Oliebranchens Miljøpulje OM Hovedgaden 62-64 V. Hornum OM sag 9600-51-037. Supplerende undersøgelser Maj 2010 (revideret december 2010 og oktober 2011) Udgivelsesdato
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereKommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener
Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereUndersøgelsesprogram for grundvandsforurening
Undersøgelsesprogram for grundvandsforurening Vurdering af udbredelse/overskridelse af skel Lizzi Andersen, DHI Jesper Holm, DHI Kim Broholm, DHI Adam Brun, DHI Hans Peter Dybdahl, DHI Christian Grøn,
Læs mereNotat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereMTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer Hovedrapport Jes Holm, Morten Kjærgaard & Jens Baumann GEO Miljøprojekt Nr. 1161 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mereChristian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører
Læs mereKollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning
Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til
Læs mereTHW / OKJ gravsdepotet
Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereGrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.
NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg
Læs mereNy risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereModelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Læs mereBilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi
Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og
Læs mereBACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 10 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.raastoffer.rm.dk BACH GRUPPEN A/S Industrivej 22 8800 Viborg Att: Brian Sønderby Afslag på ansøgning om dispensation til
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereSammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereAf Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S
Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en vejledning om undersøgelse
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereJørlunde Østre Vandværk
BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt
Læs mereDatablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup
Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382
Læs mereDette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mere3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune
3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs mereHandlingsplaner ved større jordvarmeanlæg
Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI A/S 1 Handlingsplan ved etablering af jordvarmeanlæg Formål med at lave handlingsplan Indhold af handlingsplan Vanskeligheder bagatelgrænse
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereSkovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 151-00015
Region Hovedstaden Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 5-0005 Fastlæggelse af indsatsområde til afværgeforanstaltninger November 0 COWI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 Telefax 45 97 www.cowi.dk
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereIN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN
KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereKøbenhavns kommune Miljøkontrollen
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Københavns kommune Miljøkontrollen CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mereATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
NATURLIG NEDBRYDNING AF TJÆRESTOFER I GRUND- VANDSMAGASIN VURDERET VED ISOTOPFRAKTIONERING, SPECIFIKKE NEDBRYDNINGSPRODUKTER, LABORATORIE- FORSØG OG STOFTRANSPORTMODELLERING Civilingeniør, ph.d. Mette
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereUndersøgelser ved Selling Vandværk boring 2
Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereBilag 15. Linere feltanalyser of fotos
Bilag 15 Linere feltanalyser of fotos FLUTe linere - bemærkninger til de almindelige FLUTe linere Liner F3A ved M5 Lineren (F3A) var meget mudret, hvorfor den blev tørret af med ren klud, inden den blev
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereFaxe Miljøanlæg Moniteringsboring LB5
Bilag 2 Maj 2015 Rev. 24.11.2015 Faxe Miljøanlæg Moniteringsboring LB5 Indhold Baggrund... 1 Grundvandsboring LB5... 1 Forhøjet indhold af klorid, sulfat og AOX... 2 Forhøjet indhold af kulbrinter... 2
Læs mereSøren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Læs mereLokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund
Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Af Poul Larsen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S og Annette Dohm, Region Nordjylland DMR har afprøvet en ny undersøgelsesstrategi
Læs mereVERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Læs mereHjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.
Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk
Læs mereCOLAS Danmark Fabriksparken Glostrup
Regionshuset Horsens COLAS Danmark Fabriksparken 40 2600 Glostrup Miljø Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på ansøgning om dispensation til at tilføre jord til
Læs mereRisikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015
ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk
Læs mereErfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager
Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål
Læs mereHovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.
Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.
Læs mereOverordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne. Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje
Overordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje Agenda Status - forsikringsordningens første tiår Hvorfor erfaringsopsamling? Hvad har vi lært?
Læs merePRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER
PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen
Læs mereRyegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde
Læs mereFORURENINGSUNDERSØGELSE
FORURENINGSUNDERSØGELSE BELIGGENHED: REKVIRENT: RÅDGIVER: BORGERGADE 17A17F/DRONNINGENS TVÆR GADE 3244, 13 KØBENHAVN K MILJØKONTROLLEN DANSK MILJØRÅDGIVNING A/S SAGSNR: 254424551 DATO: 5. februar 24 Borgergade
Læs merettem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder
ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder Søren Rygaard Lenschow 06-03-2019 Partnere Region Midtjylland Frede Busk Sørensen og Flemming Jørgensen Århus Universitet NIRAS Søren Bjørn
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereKOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?
KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereHøvelte, Sjælsmark og Sandholm kaserner
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Forsvarets Bygnings- & Høvelte, Sjælsmark og Sandholm kaserner Moniteringsrapport nr. 15 Forvaltningsdivisionen Miljøafdelingen,
Læs mereAFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereScreening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.
Roskilde Kommune Miljøteknisk Notat Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. 14. november 2017 Sag: 17-07-01 / CBS GeoMiljø
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereBilag 1 Vandværksskemaer
Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første
Læs mereLow Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner
Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER
Læs mereForsyning Helsingør Vand A/S
Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx
Læs mereTeknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder
Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki
Læs mere