4.1 Mindre varmepumper og smart grid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4.1 Mindre varmepumper og smart grid"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.1 Mindre varmepumper og smart grid 25/ af Jakob Worm, enkelte rettelser Gunnar Boye Olesen, 5/ Opsummering I dag opvarmes ca bygninger med oliefyr og ca bygninger med naturgas. Ca boliger med oliefyr ligger i områder uden mulighed for tilslutning til fjernvarme eller naturgas. På baggrund af energiaftalen fra 2012 er der fra 2013 indført forbud mod installering af oliefyr i nye bygninger. Bygninger, der opføres i områder med naturgasnet kan fortsat tilsluttes naturgas. Fra 2016 er det ikke længere tilladt at installere oliefyr i eksisterende bygninger, i områder med kollektiv forsyning (fjernvarme eller naturgas). I eksisterende boliger uden for områder med kollektiv forsyning vil det dog fortsat være tilladt at installere oliefyr 1. En lang række af disse olieopvarmede huse ligge i mindre landsbyer eller i det åbne land. Mange af ejendommene har allerede skiftet olie ud med træpiller, som er et rimeligt billigt og tilgængeligt brændsel. For at spare på biomasseressourcerne ser vi dog hellere en udbredelse af varmepumper til erstatning af oliefyrene. I landsbyer, hvor der er basis for en lokal fjernvarmeløsning (nærvarme/nabovarme), kan det både være attraktivt for beboerne samt være en samfundsmæssig fornuftig løsning. Fjernvarme kan også være en løsning i naturgasområder, der ofte er udlagt i villakvarterer mv. Med den store andel af vindkraft, som energiaftalen 2012 og denne vision forudsætter, vil det være oplagt, at en stor del af de olieopvarmede ejendommene skifter til varmepumper. Det vil gavne elsystemet, hvis varmepumperne udstyres med en styring, således at driften kan tilrettelægges efter hvor meget vind der er i elsystemet, og at det kan akkumulere varme i huset. Det er for en del huse muligt i beton/klinkegulve med gulvvarme. Alternativt kan varmen gemmes i en tank på l ved varmepumpen. For at få økonomi i sådanne systemer, skal elprisen variere efter vindandelen i elsystemet. Dermed kan der kan blive en 1 Forretningskoncept for udfasning af oliefyr med særlig fokus på fjernvarmeværker som leverandører af varme i Område IV Udarbejdet af EXERGI Partners, Brædstrup Fjernvarme og Insero Energi for Energistyrelsen, februar Side 1/9

2 gevinst for den enkelte ved at varmepumpen bliver styret efter elpriserne. Nedenstående graf viser, at der er en sammenhæng mellem el prisen (timepris på spotmarkedet ) og hvor meget vindmølle-strøm der produceres den pågældende time. Figur 4.1: Grafen viser sammenhængen mellem elpris og dækningsgraden med vindel i Vestdanmark (Jylland og Fyn) i perioden 28/ til 1/ Den grønne jævnt stigende kurve viser timepriserne for el. På højre akse er vist prisen i kr./mwh. Timerne er sorteret efter stigende elpris og den blå takkede kurve viser vindkraftens andel af netto-elforbruget den samme time. Figuren er interessant fordi den viser, at der er en sammenhæng mellem lave elpriser og en høj andel af vindel i systemet. Ligeledes er timerne med høje elpriser karakteriseret ved at det ikke blæser ret meget. Det andet interessante forhold er spørgsmålet, om der egentlig er særligt store udsving på elprisen i løbet af et år. Kurven med elpriser viser, at der er relativt få timer med meget lave elpriser. Der er 39 timer med negative elpriser og 97 timer med en elpris på under 10 kr./mwh (1 øre/kwh) og 405 timer hvor prisen er under 100 kr./mwh (10 øre/kwh). I den dyre ende var der 5 timer hvor prisen var over kr./mwh (14 kr./kwh) samt 118 timer hvor prisen var over 500 kr./mwh (50 øre/kwh). Disse timetal skal ses i forhold til årets totale antal timer på Mange almindelige dage vil man blot opleve udsving på øre/kwh mellem de billigste og de dyreste timer. De forskellige elafgifter ligger som en fast klump oven i spotmarkedsprisen, så det reelle daglige udsving for en varmepumpeejer er mellem 1,30 og 1,50 kr./kwh hvis husejeren er timeafregnet. Hvis for eksempel elafgiften i stedet svingede i takt med Energinets deklaration af CO 2 for el time for time, eller efter andelen af vind + sol i elnettet, ville billedet blive meget mere varieret, og en husejer ville have et meget større økonomisk incitament, for at investere i udstyr, der kan hjælpe ham med at styre varmepumpen efter elprisen. Side 2/9

3 4.1.2 Potentialer i Danmark I indledningen af forrige afsnit er antallet af ejendomme med oliefyr (ca stk.) og naturgas (ca stk.) nævnt. En del af de oliefyrede ejendomme ligger dog inden for nuværende eller kommende fjernvarmeområder. Der findes (kun) boliger uden for fjernvarme- og gasområder. Teknisk vil en stor del af de olieopvarmede bygninger kunne konverteres til fjernvarme eller varmepumpe. For de naturgasopvarmede vil en del kunne konverteres til fjernvarme, men andre ligger i områder, hvor det bliver for dyrt at installere fjernvarme. For disse huse kunne en kombi-løsning med både naturgas og varmepumpe være en løsning. Et sådant hus, hvor måske 90% af varmen kommer fra varmepumpen og 10% fra naturgas, vil være en super fleksibel forbruger i et kommende smart energi-samfund. En styring ville kunne optimere, hvornår varmepumpen eller gaskedlen skal levere varmen til huset til gavn for både husejer og det overordnede elsystem. Et gæt på potentialet for styrede varmepumper kunne således ligge på huse. De 300 huse der er med i StyrDinVarmepumpe.dk, har hver en lagertank på i gennemsnit 200 liter. Hvis man tillader at hæve temperaturen fra 40 C til 80 C, vil det være muligt at lagre: 9,3 kwh. I et hus på 150m 2 med 12 cm beton gulv er der: 150 m 2 * 0,12m = 18m 3 beton. Med 1 C hævet temperatur rummer det 16,8 kwh. Beregning af varmekapacitet: I ca. 66% (data fra 300 huse med varmepumpe i DK) af huse, der får varmepumpe i DK er der betongulvvarme. Hvis der bliver installeret varmepumper i DK, vil der opnås en lagerkapacitet på: * (0,66 * 16,8 kwh + 9,3 kwh) = 6,1 GWh. En varmepumpe kan ca. levere 10 kw, dvs. at det vil tage mindst 2,6 timer at oplade systemet. Energistyrelsen har tidligere vurderet potentialerne for udbredelse af varmepumper i Danmark. Her har COWI i 2011 udregnet, at der kun vil være et potentiale på ejendomme, hvor det ville være privatøkonomisk at installere en varmepumpe 2. Det forholdsvis lave resultat skyldes dels at varmepumper er dyre, og at en stor del af de ældre ejendomme skulle undergå en energirenovering, for at huset ville passe til en varmepumpe. I mellemtiden er elafgiften til opvarmning blevet reduceret, men rapporten viser alligevel, at der er en række barrierer, som der stal tages højde for, hvis varmepumper skal havde den udbredelse som vi ønsker. 2 Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning af oliefyr, november Udarbejdet af COWI for Energistyrelsen. Side 3/9

4 Bæredygtighed Udbredelsen af varmepumper er ikke nødvendigvis bæredygtig, hvis ikke den sker i sammenhæng med omlægning af elproduktionen til VE primært vind. Fremtidens varmepumper skal være fleksible, således at de kan styres og at der er mulighed for, at kunne akkumulere varme i den bygning der forsynes med varme Forslag til udnyttelse i Danmark Det foreslås, at størstedelen af de olieopvarmede huse omstilles til varmepumper inden 2020, med en intelligent styring efter vedvarende energiproduktion. Resten omstilles til fjernvarme eller biomasse. Det foreslås, at en mindre del af de gasopvarmede huse omstilles til varmepumper til Resten omstilles til fjernvarme. Dermed ændres fordelingen af husenes varmeforsyning som angivet i tabel Varmeandele Fjernvarme 42% 63% El, varmepumper 10% 24% Sol(suppleringsvarme) 0% 5% Olie 9% 0% Gas 17% 0% Biomasse 22% 9% I alt 100% 100% Tabel Fordeling af varmeforsyning i boliger i 2012 og i 2030 ifølge VedvarendeEnergi s scenarie for omstilling til vedvarende energi. Pga. afrunding giver summen af andelene for de enkelte energikilder 101%. Side 4/9

5 4.1.4 Politikker til at nå målene Der skal stilles krav i Bygningsreglementet om, at nye varmepumper (både luft-vand og væske-vand) skal kunne styres og der skal udvikles standarder for kommunikation med varmepumperne. Elafgifterne skal gøres mere dynamiske, således at de reguleres på timebasis for eksempel i forhold til Energinets deklaration CO 2 for el den pågældende time eller med andelen af vind+sol i elnettet. Dette behøver ikke at gå ud over statens samlede provenu på elafgifterne, det handler blot om en anden fordeling. Energinets rammer omkring investering og etablering af udlandsforbindelser contra smart grid regulering i Danmark skal ændres. Der skal gøres en særlig indsats for at hjælpe omstilling fra oliefyr til fjernvarme eller varmepumper i udkantsområder, hvor det er svært at opnå kreditforeningslån Økonomi og miljø Forbrugerøkonomien for varmepumper er illustreret i tabel baseret på forudsætninger i tabel Jordvarme Varmeydelse pr. unit i kw Effektivitet (SCOP) Teknisk levetid i år Tilgængelighed, teknisk Økonomi: Investering pr. enhed: , % D&V i kr. pr. enhed pr. år Tabel 4.1.2; Data for et jordvarmeanlæg til en almindelig familiebolig. Data er fra Energistyrelsens Teknologikatalog for individuelle varmeanlæg 3. Dog er den gennemsnitlige virkningsgrad på årsplan (SCOP) fra Energistyrelsens angivelse på 3,3 til 3,0 som er den værdi, der reelt ses på installationer i dag. Hvis elafgifterne gøres mere fleksible som foreslået overfor, vil der sammen krav i bygningsreglementet økonomi i smart grid regulering og dermed et marked for sådanne løsninger, som Danmark i sidste ende givetvis vil få en positiv økonomisk fordel af. 3 Side 5/9

6 Ny luft/væske varmepumpe 260% årsvirkningsgrad 280% årsvirkningsgrad Køb af energi kwh á kr 1, kwh á kr 1, kr./år Drift og vedligehold kr./år Finanseringsudgift % % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Nuværende ældre oliefyr Nyt jordvarmeanlæg Nuværende nyt oliefyr 75% årsvirkningsgrad 100% årsvirkningsgrad Køb af energi l olie á kr. 11, l olie á kr. 11, kr./år Drift og vedligehold kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Nyt jordvarme-anlæg med solvarme Nyt træpillefyr 280% årsvirkningsgrad 80% årsvirkningsgrad Køb af energi kwh á kr 1, kg piller a kr. 1, kr./år Drift og vedligehold kr./år Tilslutning / Investering % % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Tabel 4.1.3: Forbrugerøkonomien sammenlignet for forskellige varmeforsyninger. Til beregningerne ligger en række forudsætninger, som kan rekvireres Forslag til virkemidler til at nå målene Udfordringer for omstilling til varmepumper: Kommunikation med varmepumperne. Det er i dag et problem, at varmepumpefabrikanterne ikke vil åbne op for standarder, så de kan styres efter f.eks. elpris. Privatøkonomisk er der pt. et for stor spænd mellem for dyre varmepumpeinstallationer og besparelser på drift. Dette er et specielt problem i udkantsområder, hvor mange husejere ikke kan få kreditforeningslån til investeringen. Individuelle begrænsninger/komfortønsker hos forbrugerne. Nogle forbrugere kan acceptere større temperaturforskelle end andre, hvilket betyder at de kan have varmepumpen slukket i flere timer med høje elpriser. Ikke alle huse er egnede til varmepumper, og der skal derfor også investeres i enten isolering eller større radiatorer, for at nedbringe varmesystemets fremløbstemperatur. Løsninger: Vi har en række forslag til at løse ovenstående problemer og øge brugen af varmepumper: Introduktion af nye ejerformer f.eks. leasingaftaler, ejerskab af lokalt fjernvarmeværk, der kan styre mange varmepumper efter elnetttet. Bedre finansieringsformer til huse i udkantsområder, f.eks., med statsgaranterede lån Side 6/9

7 Fortsat Bolig-jobordning for omstilling til varmepumper og solvarme. Flytte afgifter således at de f.eks. kommer til at følge andelen af vind+sol i elforsyningen eller CO2-udledningen for el den pågældende time. Ecogrid-projektet på Bornholm viser et eksempel med varierende elafgifter. I praksis er der etableret et pointsystem for de forbrugere på Bornholm, der er tilmeldt projektet. Hvis man bruger el, når prisen er lav, optjener man point. Modsat mister man point, hvis man bruger el, når prisen er høj. Disse point bliver omregnet til en bonus ved afslutningen af projektet. 4 Billiggørelse af varmepumpen. Reguleringer/krav i Bygningsreglementet. Varmepumper integreres i reguleringen af elnettet, så de bliver en reguleringsressource og får betaling for det. Energinet prioriterer udlandsforbindelser frem for indenlandsk regulering. Energinet køber bl.a. balancekraft i Norge. De små forbrugere og producenter er ikke prioriteret i Energinets styring af balancemarkederne. Energinets eget forsøg: Celleprojektet viste at der er gode muligheder for regulering af eludbud og forbrug inden for relativt små geografiske områder. Fjernvarmeværker og andre kan blive integratorer af regulering med små varmepumper. I Tyskland organiseres det allerede af elselskaber. Supplerende kan varmepumper fremmes som en del af en teknologibølge på linje med elbiler, og af bedre kontrol med boliger (smarte huse). Investeringer i den smarte styring skal opfylde andre behov for forbrugeren end besparelsen på eltarifferne. Det kunne være en bedre regulering af temperaturen i huset, styring af ventilationsanlæg, alarm ved oversvømmelse, tænde varmepumpen i sommerhuset og meget andet. Desuden er det vigtigt, at installatører servicerer varmepumper og måske også overvåger dem. I det meste af Sønderjylland er det muligt for private forbrugere at blive tilsluttet en spot-prisaftale. Med en Spot-el-aftale, fastsættes prisen pr. kwh time for time, døgnet rundt, ud fra priserne på den nordiske elbørs. SE Energi tillægger 3,13 øre/kwh til handelsomkostninger. Tariffen kræver at man bor i SE s forsyningsområde, da andre forsyningsselskaber ikke i dag udveksler forbrugsdata på timeniveau 5. Smart varmeforsyning i fjernvarmenet: I fjernvarmeforsyningen er der gode muligheder for at udnytte overskudsvarme fra virksomheder. Som noget nyt kan også varme fra supermarkeders køleanlæg udnyttes, idet de ved omstilling til CO 2-baseret køling får overskudsvarme ved en højere temperatur end tidligere. I en tidligere projektide fra Brædstrup; (Ring Søpark) blev mulighederne for feed-in til fjernvarme også undersøgt. Den gang var det solvarme, men det kunne også være varme fra varmepumper, der kører når der er meget strøm fra vindkraft og fra spildvarme. Firmaet Side 7/9

8 Kamstrup har en løsning med dobbeltmålere, så det er enkelt at afregne både køb og salg af varme - også med timeafregning. Vi foreslår at fjernvarmeforsyninger offentliggør feed-in tariffer, svarende til elnettenes feedin tariffer Mulighed og behov for folkelig deltagelse Skal borgere inddrages i smart grid? Nu eller senere, ja forbrugerne skal træffe rigtige valg ved køb af varmepumper, elbiler og andre store elforbrugere. Vi skal også have løsninger, der kan indstilles til automatisk at tilpasse sig forbruget efter den vedvarende energiproduktion. Det med at stå op om natten for at vaske tøj eller følge med i hvornår der er meget vindkraft før man bruger strøm, vil kun meget få gøre. De ca boliger der kan konverteres, primært fra olieopvarmning, ligger oftest i det åbne land eller i landsbyer i den gamle varmeplanlægnings område 4. Der er behov for borgerinddragelse og lokale dialoger, for at de kan få den bedste konvertering til moderne alternative. Dialoger om smartere energiløsninger kan måske også styrke sammenhængskraften i lokalområderne? Der skal træffes lokale beslutninger: små fjernvarmenet i de landsbyer hvor det er fornuftigt og varmepumpeløsninger, gerne købt i fællesskaber, hvor der er for langt mellem boligerne til rørbundet varmeforsyning. Varmepumper i et virtuelt fællesskab kunne godt organiseres ligesom fjernvarme. Enten i en selvstændig organisering i lokalområdet, eller ved at et nærliggende fjernvarmeværk organiserer opsætning og drift af varmepumperne. Fællesskab omkring varmepumper kunne godt tage udspring i nogle af de mange foreninger, der allerede har godt fat i lokalesamfundene. Det er ofte nyttigt at læne sig op af eksisterende, lokale organiseringer. Brugsforeningen, fjernvarmeselskaber, landbrugsorganisationer, idrætsforeninger, osv. En anden form for lokale initiativer er øko-landsbyer, hvor folk udefra har fået sat mere liv i en landsby. For at få gang i initiativer kunne man for eksempel organisere konkurrencer mellem landsbyer, om at lave energiplanlægning. VedvarendeEnergi(VE) s mulige roller Der er brug for aktører til at facilitere lokale initiativer, også for omstilling af oliefyr, så lokalområder vælger de bedste fælles eller individuelle løsninger. VE kunne starte et netværk af lokalenergi-facilitatorer, parallelt med energitjenestens energirådgivere. Der er brug for en vejledning af forbrugere omkring el-indkøb både mht. miljø og økonomi, og om elselskaber, som også tager sig af forbrugernes muligheder for at indgå i balancering af elnettet. Mens de fleste snart kan købe el på spotmarkedet med priser, der svinger time for time, går der nok stadig nogle år inden elmarkedet og elsystemet kan håndtere de mindre Side 8/9

9 enheder til balancering af elnettet VE kan bidrage med vejledning og med at hjælpe nye initiativer på vej, som inddrager de mindre forbrugere. VE s medlemmer kan forventes at være blandt de særligt interesserede mindre forbrugere, der kunne deltage i dette. Uafhængighed og selvforsyning tiltaler stadig en del, som drømmer om at kunne koble sig af nettet. Huse på landet kan ret enkelt elforsynes med solceller, en minimølle og et batteri. Energi bør blive mere og mere italesat og dermed mere interessant, som tilfældet er for mobiltakster og benzinpriser. VE kunne starte et samarbejde med vejrmeldinger o.a. om energi-vejrudsigter, der siger hvor meget vind- og solkraft, der forventes det kommende døgn, og hvad det betyder for elprisen, CO 2-udslip m.m. Der mangler en nem visning af energiforbrug i hjem og virksomheder. Det kunne være på en lille skærm i gangen eller i køkkenet (i praksis en billig tablet med en app). Den samme app kunne også bruges til mobilen. Muligheden skal udvikles i dialog med brugerne. Den skal vise enkle energiudsigter hvordan energisituationen er i netop dit hus. Den skal oversætte kompliceret stof; prioritering af solcellestrøm, elpriser, drift af varmepumpen og andre enheder. Den skal hjælpe til de rigtige valg. VE kunne deltage i et projekt til udvikling af en sådan app. En anden moderne tilgang til energi kunne være via gamefikation, hvor muligheder for energibesparelser bliver en del af et spil. Man kan spille mod sig selv, i familien eller inden for lokalområdet. Udlejning af sommerhuse kunne slå mere på billig og grøn strøm. Solceller, solvarme og varmepumper. Måske kunne sommerhusudlejning være med i en ordning som "grøn butik", hvor de med energibesparelser og andre miljøtiltag, samt åbenhed om energiforbrug, kunne gøre sig fortjent til et særligt mærke. Side 9/9

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Forslag til dynamisk elafgift

Forslag til dynamisk elafgift Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Forslag til dynamisk elafgift 27/3 2015, Gunnar Boye Olesen Indhold 1.Opsummering... 1 2. Indledning... 3 3. Forslag til dynamisk elafgift... 5 4 Introdukt

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Varmepumper i Danmark

Varmepumper i Danmark Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 1. maj 2013 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2. Introduktion... 3 3. Metode... 3 3.1 Generelt... 3 3.2 Totaløkonomi

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Nye regler for afregning og opsætning af solceller

Nye regler for afregning og opsætning af solceller (½ Nye regler for afregning og opsætning af solceller Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015 Energitjenestens oplæg 1 Skift af olie- og naturgasfyr hvornår skal der skiftes Energitjenesten Kirsten Sander, arkitekt maa energi- og klimarådgiver 2 www. Energitjenesten.dk

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi. Til Statsminister Helle Thorning-Schmidt Finansminister Bjarne Corydon Økonomiminister Margrethe Vestager Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere