Randers Kommune. Sundhedspolitik

Transkript

1 Randers Kommune Sundhedspolitik

2

3 Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i vores kommune. Der er tale om visioner, som skal være med til at udstikke kursen for den forebyggende sundhedsindsats vi fra kommunens side tilbyder borgerne. Bevægelse er et vigtigt element i det at leve sundt. Det samme gælder for den forebyggende sundhedsindsats, og det vil være det overordnede fokuspunkt for sundhedspolitikken de næste 3 år. Vi ser naturligvis på alle aldersgrupper og vi vægter både den fysiske og psykiske sundhed for børn, voksne og ældre i kommunen. Vores mål er, at vi sammen kan løfte indsatsen for at skabe en sundere tilværelse for alle borgere i Randers. Henning Jensen Nyhuus Borgmester Det er vores vision, at vi med denne sundhedspolitik kan være med til at løfte den generelle sundhedstilstand i kommunen - blandt andet ved at tænke på tværs af kommunens institutioner og afdelinger. Vi ønsker også at denne politik kan være med til at understøtte den sociale lighed igennem sundhedsaktiviteter. Hvis vi som kommune er med til at sikre, at borgerne møder sundhedstilbuddene igennem så mange forskellige kommunale tilbud som muligt, har vi også banet vejen for en effektiv og fokuseret forebyggelse.

4 (version ) Randers i sund bevægelse! Randers Kommune skal gå forrest og rage op - også på sundhedsområdet! I 2012 indvier Randers Kommune et 6500 m2 stort nyt sundhedscenter på Thors Bakke, som rummer både kommunale, regionale og private sundhedsaktører. Visionen bag sundhedscenteret er at samle en række sundhedsmæssige indsatser i forhold til borgerens forskellige livsfaser lige fra fødsel til ungdom og de voksne år til alderdommen med let tilgængelighed for borgeren. Med vores nye sundhedscenter sætter vi særlig fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Byrådets visioner sigter mod at alle borgere får mulighed for at leve et sundt liv. Dette skal ske ved blandt andet at tænke sundhed ind i anlægsbyggerier, infrastruktur, skoler og daginstitutioner. Vi ser også en vigtig opgave i at forsøge at fremme ligheden i sundhed samt øge fokus på trivslen blandt vore borgere uanset alder. Bevægelse er grundlæggende for et sundt liv. Vi skal derfor sørge for at styrke rammerne og motivationen for at vi alle bevæger os mere i hverdagen. Hvad enten det er i skolen, daginstitutionen, fritiden eller på vej til og fra arbejde, så kan vi som kommune være med til at forbedre mulighederne for fysisk aktivitet og bevægelse. Sundhed er ikke fordelt ligeligt i alle grupper af samfundet. Med denne politik sigter vi mod, at alle borgere får mulighed for at leve et sundt liv, også de, der behøver ekstra hjælp og støtte til at tilegne sig sunde vaner. Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag i såvel skole- og arbejdsliv som i fritiden. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de pågældende arenaer. Den enkelte borger skal også selv være aktiv, når det gælder om at leve et sundt liv. Så når vi skal gøre Randers Kommune til en sundere kommune er det vigtigt, at vi får etableret et godt samarbejde mellem kommunen og borgerne sammen kan vi gøre en forskel. Denne sundhedspolitik vil på baggrund af byrådets visioner og de udfordringer vi ser i sundhedsprofilen fokusere sin indsats imod følgende områder:

5 Randers i sund bevægelse Borgere i trivsel Lige muligheder for et sundt liv Flere gode leveår Teknologi og digitalisering Vi ser sundhed som mere end fraværet af sygdom og vi vægter både den fysiske og psykiske sundhed. Det handler ikke kun om at leve længere, men også om at have det godt, mens vi lever.

6

7 Randers i (sund) bevægelse Udfordring I en tid, hvor stillesiddende aktiviteter fylder mere og mere, og bevægelse i stadig mindre grad er en naturlig del af hverdagen, finder vi det særligt vigtigt at prioritere indsatsen i forhold til bevægelse og fysisk aktivitet for alle aldersgrupper. Randers Kommune udgør en ramme for borgernes hverdag dels i form af de fysiske omgivelser og dels i form af de kommunale tilbud som daginstitutioner, skoler, ældrecentre osv., hvor en stor del af kommunens borgere har deres daglige gang som brugere eller medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at kommunen indrettes, så det sunde valg gøres til det lette valg. Vi skal sikre, at det offentlige rum motiverer til bevægelse. Fysisk aktivitet har positive effekter i forhold til borgernes samlede sundhed. Fysisk aktive personer lever længere og har større chancer for at undgå en lang række livsstilssygdomme. Fysisk aktivitet og bevægelse forbedrer desuden den mentale sundhed ved at øge livsglæden, overskuddet, selvtilliden og den sociale trivsel. Mål Det er vores mål, at vi som kommune tænker sundhed ind i alle de sammenhænge, hvor vi møder borgerne. Randers Kommune vil skabe gode rammer for bevægelse. For at gøre det sunde valg til det lette valg skal kommunens institutioner fastlægge lokale politikker for sundheden i forhold til mad og måltider, rygning og alkohol og i forhold til den mentale sundhed. Voksne 33% er fysisk aktive mindst 30 min. pr. dag, 6-7 dage om ugen. 52% dyrker idræt eller regelmæssig motion. 65% ønsker at være mere fysisk aktive. Kilde: Center for Folkesundhed: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Voksne. Børn Ca. 45% af de årige cykler til skole. Kilde: Institut for Folkesundhed: Skolebørnsundersøgelsen

8 Rammer for bevægelse Børn i kommunens skoler, institutioner og dagplejetilbud skal have mulighed for udendørs bevægelse og aktivitet hver dag. Det stiller krav til både personale og faciliteter. Det samme fokus skal vi også have på fritidslivet og foreningerne i kommunen. Det er derfor en målsætning, at alle rammer omkring vores børn, i såvel institutioner som i fritiden, giver gode muligheder for bevægelse. Erfaringer viser, at jo tidligere man starter en aktiv tilværelse desto lettere bliver det som voksen at fortsætte et aktivt liv. Det moderne arbejdsliv bliver generelt mere og mere stillesiddende. Derfor skal flere arbejdspladser have fokus på bevægelse i forbindelse med arbejdet. Randers Kommune har som en af byens største arbejdspladser en vigtig rolle i at gå forrest. Bevægelse skal være en naturlig del af hverdagen. Borgerne skal have lettere ved at transportere sig rundt i kommunen ved f.eks. at cykle, gå eller løbe. Det gælder transport til og fra daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner, arbejde, indkøb, fritidsaktiviteter, naturoplevelser osv. Det skal være nemmere at bruge en aktiv transportform, ligesom den offentlige transport skal opprioriteres. Der skal derfor være let adgang til rekreative områder i by og på land, hvor borgerne kan nyde naturen, eller hvor der er legepladser, aktivitetsbaner, faciliteter til uorganiseret idræt og andet, der indbyder til bevægelse. Der skal sættes særligt ind i forhold til udvalgte boligområder og til områder, hvor børn har langt til rekreative områder. Sådan vil vi gøre: Sikre at børn i skoler og institutioner har adgang til moderne og inspirerende legepladser, som stimulerer motorisk udvikling og giver børnene glæde ved bevægelse Sikre at alle skoledage indeholder mindst en times fysisk aktivitet Styrke kompetenceudviklingen af kommunens medarbejdere, i forhold til fysisk aktivitet. Randers Kommune vil sætte fokus på mad i idrætshaller, så det sunde valg også bliver det lette valg for de fysisk aktive. Tilbyde motionsvejledning for alle borgere, som ønsker at komme i gang med fysisk aktivitet. Øge samarbejdet med frivillige foreninger i forhold til at flere borgere får lyst til at være mere aktive Tilbyde arbejdspladser oplysning om motion og bevægelse f.eks. via foredrag eller kampagner

9 Give borgere adgang til fysisk udfoldelse der, hvor de er ved etablering af to nye aktivitets/træningsfaciliteter om året Skabe trygge og sikre rammer for borgere, som cykler, går eller løber mellem bolig og skole, arbejde og fritidsaktiviteter. Udbygge og forbedre stinettet. Tænke infrastrukturen ind i forbindelse med nybyggeri Indrette oaser og rekreative områder med bl.a. mulighed for uorganiseret idræt Understøtte lokale initiativer, der sigter på at forbedre mulighederne for bevægelse Tænke bevægelse og aktiv transport ind i alle kommunens planer i forbindelse med udbygning og anlæg f.eks. ved at etablere flere cykelstier Sikre at alle institutioner i Randers Kommune skal udarbejde lokale politikker om kost, rygning, alkohol og motion.

10 Borgere i trivsel Udfordring For både børn, unge, voksne og ældre handler sundhed om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress samt om at indgå i fællesskaber med andre mennesker. Den mentale sundhed kan påvirke den fysiske tilstand, ligesom den fysiske tilstand kan have indflydelse på den psykiske sundhed og oplevelsen af livskvalitet. Den fysiske sundhed påvirkes udover fysisk aktivitet - i høj grad af, hvad og hvor meget vi spiser, om vi ryger, og om vi drikker for meget alkohol. Mål Velvære og trivsel skal være et grundlag for alle børn og unge i Randers Kommune og skal prioriteres højt. Vi skal være med til at skabe robuste børn og unge, som kan håndtere deres eget liv. Gennem øget fokus på trivsel på arbejdspladserne vil vi reducere andelen af borgere, som lider af stress. Blandt ældre vil vi arbejde på at modvirke ensomhed.

11 Sådan vil vi gøre: Øge kompetenceudviklingen af personalet i daginstitutioner og skoler i forhold til tidlig opsporing af mistrivsel hos børnene, samt iværksætte aktive indsatser, der fremmer trivslen Tilbyde inspirationsforløb for forældre med henblik på at støtte deres børns trivsel Sætte fokus på børns evne til at navigere i forhold til elektroniske medier og elektroniske, sociale fællesskaber Iværksætte tilbud om forebyggelse af stress og depression samt formidle viden om sammenhæng mellem fysisk og mental sundhed Formidle viden om trivsel på arbejdspladserne samt yde rådgivning om fremme af mental sundhed Være aktiv medspiller i forhold til at skabe og tilbyde kulturelle oplevelser Understøtte mulighederne for netværksdannelse blandt ældre borgere 23% af borgerne i Randers Kommune har et højt stressniveau. Kilde: Center for Folkesundhed: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Voksne.

12 Lige muligheder for et sundt liv Udfordring Udfordringen omkring lighed i sundhed er meget kompleks og kan ikke alene løses i sundhedspolitikken, men ind, da det er med til at underbygge de sundhedsfremmende mål. kræver at der samarbejdes på tværs af de kommunale Mål forvaltningsområder og politikker. Der er behov for en Det er særligt vigtigt at have fokus på de børn, der ram- differentieret indsats med særlige tilbud rettet mod ud- mes af uligheden i sundhed dels fordi de sunde vaner satte grupper for at forbedre sundhedstilstanden. grundlægges i barndommen, og dels fordi sundheds- I arbejdet med at bryde den sociale arv, bør arbejdsmar- tilstanden har indflydelse på børnenes mulighed for at kedsindsatsen og et øget fokus på uddannelse tænkes lære. Sundhedstiltag i daginstitutioner og skoler vil i

13 særlig grad komme de børn til gode, hvis forældre har behov for støtte til at sikre sundhedstilstanden. I forhold til de voksne borgere skal vi sikre at den fysiske og/eller mentale sundhedstilstand ikke er en barriere for at kunne komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor er det afgørende at sundhed er en del af beskæftigelsesindsatsen, så flere bliver i stand til at varetage uddannelse og arbejde. Sådan vil vi gøre: Styrke det tværgående samarbejde og inddrage relevante parter også fra arbejdsmarked og uddannelsesområderne Sikre tilbud til borgere, der har behov for støtte Udvikle sundhedsindsatser som øger ligheden Opsøge og møde borgerne hvor de er Gøre sundhed til en del af beskæftigelsesindsatsen Sætte fokus på den seksuelle sundhed blandt udsatte grupper Fortsætte kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere Udbygge mulighederne for fysisk aktivitet også i kommunens udsatte boligområder På landsplan har 31% af rygerne ingen erhvervsuddannelse. 9% af rygerne har lang videregående uddannelse. Kilde: Sundhedsprofil2010.dk

14

15 Flere gode leveår Udfordring Vi skal leve længere og vi skal have flere gode leveår. Det gælder både raske borgere og dem, der allerede lever med kronisk sygdom. Mål Alle borgere skal have mulighed for rådgivning og støtte til at leve et sundt og godt liv. Vi skal sikre, at flest muligt har et liv med høj livskvalitet, også på trods af sygdom. Vi vil fortsætte med at målrette og udvikle vores tilbud til dem, der er i risiko for at blive syge, er syge, eller kommer til skade. Borgere med kroniske sygdomme, som f.eks. hjertesygdom, kræft, sukkersyge eller rygerlunger (KOL), skal opleve, at der er sammenhæng og koordinering mellem læge, hospital og kommunale tilbud, og at de får hjælp til at kunne håndtere deres sygdom. Der skal fortsat være fokus på forebyggelse af indlæggelser blandt ældre. Sådan vil vi gøre: Øge sundhedstilstanden ved at tilbyde rådgivning og oplysning om rygestop, alkohol, motion, sund mad og seksualvejledning Styrke tilbud om rehabilitering til borgere med kronisk sygdom og funktionstab Styrke samarbejdet mellem kommunens ældreområde, hospital og almen praksis Opsøge de personer som er i risikogruppen for kroniske sygdomme ved at tilbyde forebyggende helbredsundersøgelser til alle borgere mellem år Vi vil have særligt fokus på børns sundhed, og på at børn i udsatte familier tilbydes støtte og behandling. Borgere, der ryger, drikker for meget alkohol, er overvægtige eller som på anden måde er i risiko for at udvikle sygdom, skal have mulighed for at få rådgivning og støtte til sundere levevis. I Randers har borgere kroniske sygdomme. Fx lider borgere af forhøjet blodtryk og borgere har muskel-skelet sygdomme. Kilde: Center for Folkesundhed: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Voksne.

16 Teknologi og digitalisering Udfordring Udviklingen af digitale medier og teknologiske sundhedsløsninger går hurtigt i disse år. Vi ser det som en vigtig opgave, at udnytte denne udvikling mest muligt såvel i kommunikation med borgeren som i forbindelse med konkrete aktiviteter. Dette stiller krav til kommunens IT-løsninger herunder også til udviklingen af ny software, som kan understøtte sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Randers Sundhedscenter vil skabe et eksplicit fokus på mulighederne inden for sundhedsområdet for at etablere og øge samarbejdet mellem kommunen og virksomheder omkring innovation. Formålet hermed er at bidrage til på den ene side en bedre sundhedsfaglig service og på den anden side udnytte kommunens sundhedsdrift som en bevidst driver for at skabe vækst i erhvervslivet.

17 Mål Randers Kommune vil udvikle brugen af digitale medier i kommunikation med borgerne. De digitale medier skal sikre borgerne optimal kommunikation i forhold til kommunens sundhedstilbud. Med ny teknologi vil kommunen kunne udvikle nye og bedre tilbud samt variere allerede eksisterende tilbud. Sådan vil vi gøre: Videreudvikle den digitale Sundhedsportal på Samarbejde om brug af velfærdsteknologi Gøre Randers Sundhedscenter til en aktiv samarbejdspartner for virksomheder som ønsker at afprøve og udvikle innovationsløsninger på sundhedsområdet. Dette blandt andet ved oprettelsen af et innovationsteam i Sundhedscentret

18 Fra politik til handling Det overordnede ansvar for den samlede koordinering af sundhedsindsatserne i Randers Kommune forankres i sundhedsafdelingen, der sikrer, at der arbejdes systematisk med sundhedspolitikkens implementering og løbende udvikling i alle forvaltninger. Implementeringsplan En sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal bygge på dokumenteret viden og skal i sig selv dokumenteres. For at sikre at de fastlagte politikker og strategier bliver gennemført er det vedtaget, at der bliver lavet en implementeringsplan for sundhedspolitikken. Der nedsættes en række implementeringsgrupper, som har til opgave at føre politikken ud i livet. Implementeringsgrupperne vil så vidt muligt blive nedsat på tværs af forvaltningsområderne med repræsentanter for de relevante fagområder, så der sikres en så bred forankring af politikken som muligt.

19 Sådan måler vi vores sundhed Randers i sund bevægelse Udfordring Mål for 2017 I 2017 skal randrusianerne have mulighed for at bevæge sig mere og have lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv 17 % af de voksne er inaktive. 67 % af de voksne opfylder ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 min. fysisk aktivitet om dagen. 25 % af de 15-årige ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere. 24 % voksne er dagligrygere. 23 % har et højt stressniveau. 28 % af mændene har mindst én af de tre risikable former for alkoholforbrug borgere har dårligt selvvurderet helbred. Alle børn i daginstitutioner og skoler bevæger sig min. 1 time om dagen. Højst 10 % af de voksne er inaktive. 50 % af de voksne opfylder anbefalingerne. Højst 15 % af de 15-årige ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere. Højst 20 % voksne er dagligrygere. Højst 20 % har et højt stressniveau. Højst 25 % af mændene har mindst én af de tre risikable former for alkoholforbrug. Antallet falder med borgere. Sundhedsafdelingen vil løbende følge op på implementeringen af sundhedspolitikken, så vi sikrer, at de ønskede mål bliver indfriet.

20 Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randes C