Energi i Kenya. Markedsoversigt / Oktober Udarbejdet af Danmarks Eksportråd i Kenya for:

Transkript

1 Energi i Kenya Markedsoversigt / Oktober 2013 Udarbejdet af Danmarks Eksportråd i Kenya for:

2 Indhold 1. Indledning 2. De centrale udfordringer: Produktion og distribution 3. Den eksisterende elforsyning 4. Energisektorens liberalisering megawatt på 40 måneder 6. Finansiering 7. De vigtigste ressourcer 8. Muligheder for danske virksomheder 9. De centrale spillere i Kenyas energisektor 10. Kilder 1. Indledning Energisektoren i Kenya er karakteriseret ved en begrænset kapacitet i det eksisterende elnet og en endnu mangelfuld udnyttelse af landets mange naturressourcer. Kenya er velsignet med store forekomster af bæredygtige energikilder og har rigeligt med vand, vind, sol og geotermisk energi. Senest er der fundet olie i de nordlige områder samt gas offshore, og landet tilslutter sig naboerne i Østafrika som verdens nyeste olie- og gascentrum. Kenya er således et godt match for danske virksomheder, der leder efter et marked for vedvarende teknologier og klimavenligt udstyr, off-grid samt effektiv udnyttelse af fossil energi. 2. De centrale udfordringer: Produktion og distribution Adgangen til elektricitet er en af de centrale skillelinjer i det kenyanske samfund. Kun en femtedel af befolkningen er forbundet til det nationale elnet. Mange husholdninger i de landlige områder og byernes slumområder benytter træbrændsel og petroleum i husholdningen. De primære kilder i husholdningernes energiforbrug er således træbrændsel (68%), petroleum (22%) og elektricitet fra det nationale elnet (9%). 1 Denne markedsoversigt fokuserer på det formelle elnet, men berører i nogen grad off-grid løsninger. De to vigtigste udfordringer for Kenyas energisektor er forøgelse af produktionskapaciteten samt udvidelse af distributionen til også at dække de områder, som i øjeblikket må ty til forurenende petroleum og trækul. På transmissionssiden er ny højspændingsledninger nødvendige i takt med opførelsen af flere anlæg, der i nogle tilfælde ligger langt fra det eksisterende net. Såvel industrien som private forbrugere oplever høje og vekslende elpriser, hovedsagelig pga. Kenyas afhængighed af vandenergi. Samtidig oplever kunderne med jævne mellemrum strømsvigt, hvilket mange steder nødvendiggør dieselgeneratorer som backup eller den foretrukne løsning. Elektricitetstab vurderes til 16% af den samlede produktion som resultat af tab langs transmissionog distributionsleddene samt tyveri og defekte målere. 2 Den hjemlige petroleumsproduktion er begrænset til et mindre anlæg nær Mombasa, som har oplevet store driftsproblemer de seneste år. Øget udnyttelse af 1 Kilde: SREP Kilde: KPLC

3 de hjemlige vedvarende energikilder, i stedet for petroleumsimport fra Mellemøsten, vil således være godt for både miljøet og handelsbalancen. 3. Den eksisterende elforsyning Kenyas samlede nuværende produktion til det nationale elnet er Østafrikas højeste, ca MW, sammenlignet med Tanzanias MW og Ugandas 600 MW. Efterspørgselsniveauet bliver problematisk i perioder med reduceret vandkraft. Afhængigheden af vandkraft er problematisk, og under de seneste tørkeperioder, i 2009 og i 2011, røg elpriserne midlertidigt i vejret og skabte både planlagte og uplanlagte strømsvigt til stor frustration for virksomheder og private forbrugere. Kenyas elektricitetskilder 0,4% 2% 1% 34% 13% 50% Vand Fossile Geotermisk Vind Biomasse Andre Til trods for ulemperne i den nuværende energiprofil har Kenya en bred sammensætning af energiressourcer og et stort potentiale for øget udnyttelse af vedvarende kilder. Man fjernede i 2011 told og moms på materiale og tilbehør inden for vedvarende energi. Det vidtgående tiltag understøttes af feed-in-tariffer for grøn elproduktion. 4. Energisektorens liberalisering I 1999 blev produktion og distribution af elektricitet i Kenya opdelt og liberaliseret. Det nationale elselskab, Kenya Power and Lighting Company (KPLC), hvori staten ejer 51%, står for distributionen. KPLC er hovedaftageren på det kenyanske energimarked og spiller således en vigtig rolle ift. prissætning og purchasing power agreements med nye projekter. På produktionssiden er markedet delt mellem det statsejede Kenya Generating Company (KenGen) og uafhængige elproducenter, de såkaldte IPPs. Regeringen vil i de kommende år øge antallet af private investorer og uafhængige el-leverandører. I sidstnævnte kategori er Rabai Power Plant (90 MW) nær Mombasa, som er opført af danske Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, en af de vigtige spillere. 3

4 NGOer og (donor-støttede) offentlige programmer som Rural Electrification Authority spiller fortsat en stor rolle i de landlige områder, som ikke dækkes af det nationale elnet. Oversigt over Kenyas energisektor De vigtigste institutioner på tværs af hele sektoren: Ministry of Energy and Petroleum Energy Regulatory Commission (ERC) National Environemental Management Agency (NEMA) Banker og donorer Produktion Transmission Distribution Forbruger KenGen og IPPs Geothermal Development Co. Lokalt: - NGOer - Rural Electrif. Authority Kenya Electricity Transmission Co. Kenya Power and Lighting Co. Kenya Power and Lighting Co. Rural Electrification Authority National Oil Co. Kenya Pipeline Co. Kenya Power and Lighting Co. National Oil Co. Lokalt: - NGOer I oktober 2013 annoncerede regeringen en omfattende reform af de delvist statsejede institutioner, de såkaldte parastatals. Reformen kommer til at påvirke ledelsen i flertallet af de nævnte institutioner i energisektoren: Den medfører højere krav til ledelsens uddannelse og erfaring og ses som en yderligere professionalisering af centraladministrationen megawatt på 40 måneder Energiministeriet har i september 2013 fremlagt en plan for skabelsen af MW på 40 måneder, hovedsagelig med geotermiske anlæg, vindparker og kulkraftværker. Målet er en ekstremt diversificeret energiprofil, der også tæller nuklear produktion inden De MW skal gennemføres i samarbejde med eksterne investorer og donorer gennem offentlig-private partnerskaber. Flere projekter allerede har tiltrukket støtte og investeringer, og enkelte projekter er i produktionsfasen. Der er dog stor usikkerhed om bl.a. ambitionerne på kul- og gasområdet, da infrastrukturen til at understøtte sådanne projekter endnu ikke er til stede. 6. Finansiering De vigtigste finansieringsmodeller i Kenyas energisektor er: 1. Lån og bevillinger fra donorer, inkl. internationale organisationer 2. Investeringer fra private investorer og International Finance Corporation 3. Tilskud fra regeringen 4. Selvfinansiering af forsyningsselskaberne 5. Lån fra den kommercielle banksektor 4

5 Ift. punkt 1 herover støtter Danida bl.a. fonde som REACT, hvor lokale virksomheder kan søge finansiel støtte til klimavenlige opgraderinger og projekter. Danida er også partner i Kenyas Climate Innovation Center, som udklækker grønne virksomheder i mindre skala og på sigt potentielle partnere for danske virksomheder. Rabai Power Plant i Mombasa Hvad angår punkt 2 kan IFU gå ind med såvel lån som medfinansiering i energiprojekter. I Kenya har IFU investeret i Rabai Power Plant, som yder elektricitet til mere end husstande. Også Danida Business Finance kan indgå i energiprojekter i Kenya, med rentefrie lån til finansiering af større offentlige infrastrukturprojekter. 7. De vigtigste ressourcer Den estimerede energiefterspørgsel i 2030 er MW, men drastiske opgraderinger er nødvendige også på kort sigt, i kraft af den øgede industrialisering og voksende befolkning. Her følger en kort beskrivelse af de mest interessante subsektorer Geotermisk energi Kenyas Rift Valley rummer betydelige geotermiske ressourcer og man kigger bl.a. til Island for at udbygge sektoren. De eksisterende anlæg ved Olkaria har været aktive siden 1981 og opereres af KenGen og den uafhængige leverandør Orpower. Feltet er under udvidelse med støtte fra Japan, og samtidig planlægges nye anlæg hele vejen op til Lake Turkana i nord. Finansiering er på plads til anlæg i Menengai, Suswa og Baringo, der tilsammen vil producere 790 MW. De nuværende geotermiske anlæg bidrager til ca. 13% af den samlede elforsyning, og andelen ventes at stige drastisk de kommende år og afløse vand som Kenyas vigtigste energikilde Sol Kenya modtager i kraft af landets position langs ækvator i gennemsnit 4,5 kwh pr. m 2 solenergi om dagen. PV-solløsninger er veletablerede i Kenya og industrielle fabrikker installerer i stigende grad solanlæg for at mindske deres elregning. Det vurderes, at over solsystemer til kenyanske hjem er installeret på de seneste 15, år og at markedet fortsat vokser med enheder hvert år. 3 En lov vedtaget i 2012 kræver, at nye og eksisterende byggerier med et vandforbrug over 100 l/dag installerer vandvarme baseret på solenergi. Dette skaber et stort marked for udstyr til beboelse, offentlige bygninger, hoteller/lodges og industri. Andre muligheder for danske producenter tæller udstyr til soldrevet pumpning af vand og teknologi til kenyansk egenproduktion af solenheder Vind Inden for vindenergi produceres den samlede nuværende vindkapacitet på 5 MW af seks Vestas-turbiner, installeret i 2009, ved Ngong Hills nær Nairobi. To nye vindfarme er på vej samme sted for at skabe yderligere 20 MW med finansiering fra 3 Kilde: Ondraczek 2011 og NIRAS

6 Belgien og Spanien. Flere projekter er på vej, bl.a. i det nordlige Kenya og skaber muligheder også for relaterede sektorer, inkl. transport, modulbyggeri og vandløsninger. Det store Lake Turkana Wind Project, hvortil Vestas skal levere 365 turbiner, er efter mange års venten endelig ved at falde på plads og kan blive en stor mulighed for danske underleverandører. IFU og EKF er involveret i finansieringspakken, sammen med private investorer og den Afrikanske Udviklingsbank Olie Olie- og gassektoren er nu hastigt på vej i Kenya efter 50 år med mislykkede forsøg på udforskning. I juli 2013 blev oliefundene i Nordkenya vurderet som kommercielt rentable, og 2016 nævnes som muligt tidspunkt for lokal olieudvinding. Tullow Oil og Africa Oil har igennem 2013 opjusteret estimaterne i takt med nye fund, og maskiner og udstyr til eksploration er p.t. Kenyas største isolerede importvare. I Uganda vil store oliefund ligeledes nødvendiggøre opgradering af den kenyanske olieinfrastruktur. Hovedformålet med LAPPSET, det store infrastrukturprojekt der skal forbinde Sydsudan og Etiopien med Kenya, er at sikre østafrikansk eksport af olie, og på sigt, forarbejdede olieprodukter. Vestas-møller ved Ngong Hills 7.5. Kul og gas Kenyas gasfund ud for kysten er endnu beskedne, og kommercielle mængder lader vente på sig, men grundet de geologiske ligheder med Tanzania og Mozambique er der fortsat optimisme. Målet er på at fremstille gasprodukter til hjemlig industriel produktion og LNG til eksport. Uanset om de kenyanske fund realiseres planlægger man p.t. et 450 MW LNG-anlæg nær Mombasa. Ikke langt fra dette site er Kenyas første kulkraftværk undervejs, og feasibility studies er udført for et 600 MW anlæg nær Kilifi Biomasse og biogas Biomasse i form af træ og trækul udnyttes som nævnt i høj grad i husholdninger i de landlige områder, men tærer på naturressourcerne. De største kommercielle producenter er seks sukkerproducenter, som leverer 48 MW til elnettet fra bagasse. Biogas anvendes allerede i begrænset udstrækning i landbruget, og her øjnes potentiale for dansk knowhow og udstyr, f.eks. inden for integrerede løsninger, hvor gylle fra biogasproduktion benyttes som gødning Off-grid Kenyas Rural Electrfication Authority står for den omfattende udvidelse af elnettet, sammen med initiativer som IFCs Lightning Africa og NGOer som GVEP International, og man har på seks år fordoblet antallet af forbundne husstande i de landlige områder fra til 1,2 millioner. 4 Strategien suppleres af isolerede mini-net, traditionelle generatorer og mindre sol- og vindløsninger til f.eks. skoler og sundhedscentre. 4 Kilde: Lighting Africa

7 7.8. Waste-to-energy Kenya har store problemer med affaldshåndtering og afbrænding, og alene Nairobi genererer med sine 4 millioner indbyggere omtrent tons affald om dagen. 5 Heraf når 850 tons til lossepladsen, og egentlige waste-to-energy-udnyttelse er umulig, før affaldssortering bliver mere udbredt. Eksportrådet modtager dog henvendelser fra såvel industri som myndigheder efter løsninger, der kan afhjælpe problemerne. 8. Muligheder for danske virksomheder Som det fremgår af denne rapport, matcher Kenyas energiprofil i høj grad de danske spidskompetencer inden for sektoren. Den voksende efterspørgsel efter teknologi og udstyr kan komme danske leverandører til gode. Der er især muligheder inden for vind, sol, biogas og effektiv udnyttelse af fossile brændstoffer. På anlægsområdet har det dansk turnkey-anlæg i Rabai og Vestas allerede vist vejen. Herudover forudsætter Kenyas ambitiøse planer for energisektoren bedre management af de eksisterende ressourcer og en mere effektiv infrastruktur. På forsyningssiden leverer danske EMD avanceret software og rådgivning til styring af energiprojekter. Øvrige muligheder eksisterer for udstyrsleverandører inden for sol, både med effektive solanlæg til kommercielle kunder, samt maskiner til kenyansk egenproduktion af PV-paneler. De vigtigste udfordringer og barrierer på energiområdet er: Høje investeringsomkostninger: Teknologi skal importeres; store geografiske afstande fra produktion til forbrug. Risiko for investorer: Ineffektivitet hos Kenya Power; usikkerhed om elpriser. Ny fokus på de fossile kilders potentiale kan spænde ben for vedvarende energikilder. 9. De centrale spillere i Kenyas energisektor African Development Bank, IFC, Verdensbanken og European Investment Bank er meget aktive i den kenyanske energisektor og medfinansierer eller opstiller lånegarantier til mange af de eksisterende og planlagte projekter. Energy Regulatory Commission (ERC) blev oprettet i 2006 som den uafhængig styrelse med ansvar for implementering af lovgivning samt uddeling af licenser på energiområdet. ERC skal desuden godkende købsaftalerne som Kenya Power indgår. Kenya Electricity Generating Company (KenGen) er den førende elproducent i Kenya og leverer ca. 80% af den samlede elektricitet. KenGen er delvist statsejet. Kenya Electricity Transmission Company (KETRACO) blev udskilt fra Kenya Power i 2009 og skal vedligeholde og udvikle det kenyanske forsyningsnet. 5 Kilde: NIRAS

8 Kenya Petroleum Refineries Limited (KPRL) er Kenyas eneste raffinaderi. Det er delvist statsejet og opererer langt under anlæggets kapacitet. I oktober 2013 har den eksterne medejer, indiske Essar Oil, oplyst at man sælger sin andel. Kenya Pipeline Company (KPC) er en statsejet virksomhed med ansvar for at føre importeret petroleum samt den begrænsede egenproduktion fra kysten og ind i landet. Kenya Power and Lighting Company (KPLC) er den delvist statslige eldistributør og har ansvar for at levere elektricitet til de kenyanske husholdninger. Ministry of Energy and Petroleum og Ministry of Environment, Water and Natural Resources er de to centrale ministerier på energiområdet. National Environment Management Authority (NEMA) er den central offentlige myndighed på miljøområdet, med ansvar for lovgivning og politikudvikling. National Oil Corporation of Kenya (NOCK) står delvist for import af petroleumsprodukter og samtidig for at tiltrække investeringer på området. *** 8

9 10. Kilder Business Daily: Diverse artikler. Business Monitor International: Diverse rapporter. Euromonitor: Diverse rapporter. KNBS 2012: Facts and Figures, Kenya National Bureau of Statistics. KPLC 2010: Kenya Power and Lighting Co., Annual Report 2009/10. Lighting Africa 2012: Policy Report Note Kenya. GOK 2012: A Summary of Key Investment Opportunities, Ministry for Planning. NIRAS 2012: Renewable Energy Opportunities Kenya. Ondraczek 2011: The Sun Rises in the East (of Africa). Working Paper. Renewable Energy Ventures 2011: Energy Investments in Kenya. SREP 2011: Scaling-up Renewable Energy Program. Government of Kenya. Danmarks Eksportråd i Kenya W: nboamb@um.dk Oliver Sellner Vonsild Handelsrådgiver olivon@um.dk Carol Olale Handelsrådgiver carola@um.dk 9