UG marts Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. marts 2015 kl hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, blåt mødelokale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UG7. 27. marts 2015. Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. marts 2015 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, blåt mødelokale"

Transkript

1 27. marts 2015 UG7 jbn Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. marts 2015 kl hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, blåt mødelokale Der foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Resume fra seneste møde 3. EUD-reformen 4. Analyse Den ideelle bådebygger 5. Eventuelt 6. Næste møde Oplæg 1) Godkendelse af dagsorden Referat Godkendt uden bemærkninger 2) Resume fra seneste møde Resume ligger på hjemmesiden 99/16337/16338.pdf og link til dette er udsendt den 30. sept. Der er ikke modtaget bemærkninger til resumeet. Opfølgningspunkt fra seneste møde: Modelsnedkeruddannelsen. Som besluttet ved seneste UG-møde er der i udviklingsredegørelsen for 2015 varsles at modelsnedkeruddannelsen kan nedlægges. Da der ikke er truffet endelig og afgørende beslutning herom har jeg beskrevet såvel ny bekendtgørelse som uddannelsesordning for uddannelsen. Udvalget bør ved kommende møde gennemføre en drøftelse om nedlæggelse eller fastholdelse af uddannelsen. Analyse Bådebyggerudd. Ved seneste møde drøftedes hvorfor så mange dropper ud af uddannelsen og faget, og hvordan profilen på den ideelle bådebyggerelev Side 1/4

2 er. Under dagsordenspkt. 4 behandles gennemført mindre analyse. UG7 3) EUD-reformen Status Bekendtgørelser Samtlige faglige udvalg har pr. 5 januar 2015 fremsendt bekendtgørelser til undervisningsministeriet. For UG7 omhandler det uddannelserne Bådebygger/sejlmager og modelsnedker. Bekendtgørelserne forventes udstedt med udgangen af marts måned. I bekendtgørelserne er fastsat bestemmelser om voksenforløb, og i bilag til bekendtgørelsen er beskrevet betingelser for merit for fx gennemførte amu-uddannelser eller praktisk erfaring Uddannelsesordning Uddannelsesordninger for ovenfor nævnte uddannelser udarbejdet og sendt i høring på skolen. Uddannelsesordningerne kan findes her g/miuddannelsesordninger.html Der er endnu ikke modtaget bemærkninger fra skolen på uddannelsesordningens indhold. Gruppens medlemmer opfordres til at gennemlæse uddannelsesordningen. Opmærksomhedspunkter: 1) Til 6 stk. 3 om svendeprøven Her er medtaget den tekst vedr. eksamen som tidligere indgik i bekendtgørelsesbilaget til uddannelsen. Der er ikke ændret ved eksamen, men gruppens medlemmer opfordres trods dette til at gennemlæse teksten og vurdere om den bør justeres. 2) Skema 1 side 4 Oversigt over de fag der indgår i uddannelsens to specialer bådebygger og sejlmager. Listen er inddelt i grundfag, obligatoriske uddannelsesspecifikke fag (tidligere kaldet områdefag) og valgfri uddannelsesspecifikke fag (tidligere kaldet valgfri specialefag). Endvidere er der i skemaet givet mulighed for at fastsætte valgfag, hvilket dog er fravalgt i denne uddannelse. 3) Side 8 Fag med valgfrit højere præstationsniveau I alle erhvervsuddannelser skal tilbydes særligt egnede elever mulighed for undervisning på Side 2/4

3 niveau højere end det obligatoriske. I tabellen har jeg udvalgt to fag på hvert af uddannelsens specialer som så kan udbydes på højere niveau. Jeg har ingen fornemmelse af i hvilken udstrækning skolen vil være aktiv i at markedsføre muligheden for eleverne, men jeg tænker at det er en sag som det lokale uddannelsesudvalg bør tage op. Gruppen opfordres til at vurdere om der skal tilbydes andre eller flere fag på højere niveau. Skema 2 side 9 Skema 2 beskriver obligatorisk forløb for voksne (over 25 år), for disse gælder at skoleforløbet højest må udgøre 90 pct. af det ordinære forløb for unge. Der er således afkortet med henholdsvis 3 og 2 uger i forløbet, og afkortningen er sket i de valgfri uddannelsesspecifikke fag. Det betyder at der for voksne bådebyggerelever ikke er afsat skoleuger til disse fag, og for voksne bådebyggerelever 1 uge. Når der ses bort fra dette er skema 2 identisk med skema 1. Også for de voksne elever skal gives tilbud om fag på højere niveau, hvorfor skemaet omtalt under pkt. 2 er gentaget. 4) Skema 5 Praktikmål I skema 5 er oplistet aktuelle praktikmål. Disse er i nogen udstrækning overført fra tidligere uddannelsesordning, og i andre tilfælde fra materiale gruppen på tidligere tidspunkter har arbejdet med. Jeg vil indstille til gruppen at gennemgå praktikmålene, og herunder justere i disse om nødvendigt. UG7 4) Analyse Den ideelle bådebygger Som omtalt tidligere har sekretariatet fået gennemført analyse med udgangspunkt i drøftelser ved gruppens forrige møde. Hvad mener gruppen om rapportens konklusioner, og hvordan tænker gruppen, at man kan arbejde videre med problemstillingen? Hvordan tænker vi fremad? Hvordan sikrer vi, at færre bådebyggere og bådebygger-elever forlader branchen? Vikingeskibsmuseet har i forbindelse med rapportens udfærdigelse luftet en ide om, at lave en workshop om uddannelsen. Kan det være en vej frem? Side 3/4

4 Hvordan inddrages det lokale uddannelsesudvalg? UG7 Analyserapporten er vedlagt som bilag 4.1 5) Eventuelt Sekretariatet orienterede om 6) Næste møde Fastlægges under dette møde Side 4/4

5 November 2014 Den ideelle bådebyggerelev et rids Den ideelle bådebyggerelev... 2 Formål... 2 Mismatch mellem forventninger og jobindhold?... 2 Ikke nok jobs at få?... 4 Tilstrækkelige forudsætninger for at klare arbejdet i bådebygger-branchen? typer bådebyggere... 9 Opsummering Anja Bruun Kristensen Kubix ApS November

6 Den ideelle bådebyggerelev Dette notat beskriver, hvorfor mange bådebyggere forlader branchen forholdsvis hurtigt efter endt uddannelse. Undersøgelsen bygger på interview med ledere fra 5 værfter (som alle er godkendte praktikvirksomheder og som aktuelt har uddannelsesaftaler med elever). 4 af de interviewede ledere er ejere/medejere af bådeværfter og 1 er afdelingschef på Vikingeskibsmuseet. Ligeledes bygger undersøgelsen på interview med 3 elever, der er i gang med bådebyggeruddannelsen og har en praktikplads. Formål Formålet med undersøgelsen er at finde årsager, der kan begrunde, hvorfor så mange færdiguddannede bådebyggere hurtigt forlader branchen igen. Undersøgelsen skal afeller bekræfte to hypoteser om, hvad dette hurtige skift væk fra branchen skyldes: Der er et mismatch mellem forventninger til jobindhold hos de unge, der vælger uddannelsen, og den jobvirkelighed, de møder - eller at der i det hele taget ikke er jobs at få, som uddannelsen kvalificerer til. De unge, der vælger uddannelsen, har ikke de tilstrækkelige forudsætninger, der skal til for at kunne klare de krav til kompetencer, der reelt er nødvendige for at kunne klare arbejdet i branchen. Mismatch mellem forventninger og jobindhold? Som resultat af undersøgelsen kan det til dels bekræftes, at der er et mismatch mellem forventninger til jobindhold hos de unge, der vælger uddannelsen, og den jobvirkelighed, de møder. Nogle af dem, der vælger at påbegynde bådebyggeruddannelsen, har forventninger om, at arbejdet som bådebygger indeholder mere træarbejde, aptering og lignende håndværksmæssige opgaver. Da de moderne både i dag hovedsageligt bliver lavet af glasfiber, består størstedelen af arbejdet på bådeværfterne af glasfiberarbejde, som er mere groft og hårdt arbejde. På Vikingeskibsmuseet bygges der både, men på de fleste andre værfter består arbejdet udelukkende af reparationer, service og vedligeholdelse af både. Nogle af værfterne kan stadigvæk bygge både på bestilling, men det er flere år siden, at de har bygget en båd. Dette er blevet effektiviseret og de mindre danske bådeværfter kan ikke konkurrere med de større værfter og med udlandet. En stor del af arbejdet på værfterne består ligeledes af bådehåndtering dvs. klargøre både og hive dem op og sænke dem ned i vandet. En elev fortæller, at dette arbejde ikke er nært så sjovt eller udfordrende. Mange har forventninger om, at arbejdet som bådebygger består i at bygge træbåde og drømmer derfor om at sidde med en økse og bygge gamle træbåde fra bunden af. Det betyder, at kun få får deres forventninger indfriet og derfor vælger nogle at skifte branche. 2

7 Det sjove og populære arbejde er således træarbejdet, og drømmen for mange er at arbejde på bådeværftet på vikingeskibsmuseet. Vikingeskibsmuseet får over 100 ansøgninger om året, men de har kun en elev ad gangen. Desuden er det primært erfarne bådebyggere, der ansættes på Vikingeskibsmuseet. Grundet dette kan det være svært at få indfriet denne drøm, da der kun findes Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Fregatten Jylland, som stadig arbejder på denne måde. Faget tiltrækker mange eventyrlystne mennesker. Mange vælger uddannelsen, fordi det lyder spændende og eksotisk og fordi de kan godt lide at sejle. Det beskrives som et drømmende job og forklares ved, at unge fyre drømmer om at bygge deres egen båd og sejle ud i verden. Nogle drømmer om at sejle jorden rundt og gør dette efter endt uddannelse. Efter at have fået opfyldt deres drøm, vælger nogle at forlade branchen og arbejde med noget andet. Hård branche Samtidigt er det en hård branche, som meget andet håndværksarbejde. Arbejdet er hårdt fysisk - en af lederne har selv fået dårligt knæ som arbejdsskade. En elev fortæller bl.a., at det kom bag på ham, hvor meget det kræver fysisk: man kan godt mærke det på sin krop. Da han lige var startet i praktikken, var han meget træt i hele kroppen, når han kom hjem. Derudover arbejdes der med kemikalier og giftige stoffer, så håndtering af dette er en del af bådebyggerfaget. Det vurderes, at nogle bådebyggere skifter branche, fordi det er fysisk nedslidende, men det lader ikke til at være flertallet. Der forekommer ikke meget rutinearbejde, fordi det som regel er meget varierende arbejdsopgaver. 3

8 Ikke nok jobs at få? Det kan bekræftes, at der i det hele taget ikke er nok jobs at få, som uddannelsen kvalificerer til. Der er ikke nok kunder til bådeværfterne, så den lave efterspørgsel på lystbåde i Danmark gør det svært at få job som bådebygger. Branchen har været hårdt ramt af krisen - at sejle er en luksushobby og en nichebranche. Faget er meget vigende og følsomt over for konjunkturerne, da det er folks fornøjelser og derfor det første, folk sparer på. I Jylland ser det lidt anderledes ud. På vestkysten er der mere fiskeri og generelt flere jobs, som gør branchen lidt mere stabil i den del af Danmark. Der ses et mønster i dag, hvor den moderne familie køber en båd og efter 3-4 år vil de prøve noget andet, nogle vil fx hellere have et sommerhus. Ikke ligeså mange har lystbåde på samme måde som for 25 år siden. En af eleverne udtaler, at branchen er hårdere ramt, end han havde regnet med. Det gør, at flere elever overvejer at læse videre, blive selvstændig eller blive tømrer. Mange elever samt færdiguddannede bådebyggere har ofte en egeninteresse og passion for både. Det betyder, at en del vender tilbage til faget igen senere hen efter at have prøvet kræfter med noget andet. Mange stopper, men hvad gør de så? På de besøgte værfter har alle lederne haft op til flere elever, der er sprunget fra oftest indenfor det første år. Også alle ledere og elever kender flere bådebyggere, der i dag har skiftet branche, efter de blev færdiguddannede. En leder udtaler endda, at det er et fåtal, der fortsætter i branchen. Flere af deres medstuderende er blevet tømrer eller snedker (og en er blevet gulvlægger). Dette er et nærliggende skift, fordi man lærer meget tømrer- og snedkerarbejde gennem uddannelsen som bådebygger. Det er et alsidigt fag, som giver mange muligheder. Skiftet til byggebranchen skyldes flere jobmuligheder men også akkordarbejdet. Bådebyggere er timelønnede modsat byggebranchen, og akkordarbejdet giver mulighed for mere løn. Andre skifter over til andre brancher, der giver bedre løn, en er fx skraldemand i dag. Det synes dog ikke at være lønnen, der er afgørende for, at mange skifter branche. En anden del af bådebyggerne har valgt at blive lærere på bl.a. produktionsskoler. Det nævnes også, at nogle er blevet kulissebyggere i film- og teaterbranchen og andre skifter til en helt anden branche, her nævnes bl.a. kunster, skolelærer, dagpleje og politimand. Videreuddannelse er også aktuelt for nogle færdiguddannede bådebyggere. Der er eksempler på svende, der har læst videre til arkitekt, bygningskonstruktør, maskinmester samt andre fag, der ligger uden for faget som fx politibetjent. En del af de bådebyggere der bliver i branchen, bliver ofte selvstændige. På et af værfterne er cirka halvdelen af de uddannede elever efterfølgende blevet selvstændige. Den anden halvdel af elever, der er udlært der, er ikke længere i faget. Nogle af de interviewede elever kunne også godt tænke sig at blive selvstændige, dog kræver det bl.a. noget kapital. Derudover er det ofte ikke lige så store opgaver, man kan få 4

9 som selvstændig. Det foregår typisk ved, at man kører rundt til kunder og laver mindre reparationsopgaver. Her er nogle andre vilkår, end hvis man er på et bådeværft. Sidst men ikke mindst tager flere bådebyggere efter endt uddannelse til udlandet. Flere bådebyggere har en drøm om at arbejde i udlandet og mulighederne er desuden langt større. Den danske bådebyggeruddannelse er samtidig en eftertragtet og anerkendt uddannelse i udlandet. En leder har fx været i Frankrig og i Caribien og arbejdet som bådebygger. Andre bådebyggere har arbejdet i Grønland, Norge, Tyskland, USA, Brasilien mv. Arbejdet som bådebygger ved især den franske Riviera beskrives som en stor drøm for mange bådebyggere. Størstedelen af bådebyggerne vil gerne (efter at have været ude at sejle eller arbejde i udlandet) have et job i København eller nær deres bopæl og er ikke villige til at rejse langt væk for at få et job. Derfor vælger mange at skifte branche. Det er som nævnt ikke kun uddannede bådebyggere, der stopper i branchen. Allerede på skolen falder mange elever fra. Omkring 1/3 del falder fra ofte inden for det første år og allerede under grundforløbet på skolen. 5

10 Tilstrækkelige forudsætninger for at klare arbejdet i bådebygger-branchen? Det kan hverken be- eller afkræftes, om de unge der vælger uddannelsen, ikke har de tilstrækkelige forudsætninger, der skal til for at kunne klare de krav til kompetencer, der reelt er nødvendige for at kunne klare arbejdet i branchen. Dette skyldes, at det er meget individuelt, hvilke kompetencer eleverne har erhvervet sig på skolen, alt efter hvor seriøse de har været, deres tidligere erfaring, samt flair og motivation for faget. En leder udtaler eksempelvis, at nogle er naturtalenter ift. arbejdet og andre kan næsten ingenting. På samme måde er det forskelligt, hvad en færdiguddannet bådebygger kan, alt efter hvor han/hun har været i lære. En elev fra Vikingeskibsmuseet bliver eksempelvis dygtig til at bygge gamle træbåde fra bunden af, og en bådebygger, der har været i lære på et bådeværft, hvor arbejdet primært består af mindre reparationer eller groft glasfiberarbejde, har fået nogle andre kompetencer. Branchen spænder bredt og de kompetencer, bådebyggerne erhverver sig, kendetegner dette. Dog mener flere af lederne, at eleverne ikke kan særlig meget efter grundforløbet på skolen. Nogle elever er gode til træarbejdet, efter de har været på skolen, men generelt udtaler flere af lederne, at der er for meget kaffe-hyggeri på skolen. Det nævnes, at eleverne godt kunne have gavn af noget mere praktisk på skolen, inden de kommer ud i praktikken. Det kunne være værktøjshåndtering som fx at holde rigtigt på værktøjet, brug af maskiner osv. Skolen kunne ifølge de interviewede ledere ligeledes forberede eleverne til arbejdslivet, da mange er unge fyre, hvor praktikpladsen bliver deres første rigtige arbejde. Ikke alle kan finde ud af at møde til tiden og tage arbejdet seriøst. Skolen bør overordnet give dem en forståelse af, at arbejdet foregår hurtigere ude på arbejdspladserne end det gør på skolen, da tid koster penge. Skolerne bør forberede dem på, hvordan man færdes på værfterne og lære dem om arbejdsmoral mm. De vigtigste kompetencer for den ideelle bådebygger-elev beskrives af lederne som en person, der er mødestabil og kommer til tiden, er arbejdsom, har gå-på-mod og kan tænke selv. Personen må ligeledes gerne være initiativrig og selvstændig. Derudover skal personen være motiveret og sidst men ikke mindst skal de brænde for det - de skal gerne have en egeninteresse for sejlads og det maritime. Faget kræver også et godt overblik samt perfektion, selvkritik og tålmodighed, da kunderne betaler mange penge for at få deres både lavet. Bådebyggerfaget beskrives som et svært håndværksfag, hvor man skal kunne meget. En leder nævner desuden, at de skal have en realistisk indstilling til faget og ikke være drømmere. Fastholdelse af bådebyggere De interviewede ledere og elever kommer med nogle overordnede bud på, hvad man kan gøre for at fastholde bådebyggerne i branchen. En af lederne på værfterne siger, at det handler om at starte med at forventningsafstemme med eleverne. Han gør meget ud af fra starten af at fortælle eleverne, at de 6

11 ikke skal forvente at skulle stå med træspåner i håret hele dagen, men at arbejdet indeholder meget glasfiberarbejde, som er hårdt arbejde. Derudover prøver han at give dem et varieret og udfordrende arbejde og efterhånden give dem nogle ansvarsområder. Ligeledes foreslår han, at man af og til skal sørge for at sende eleverne og bådebyggerne på nogle kurser for at sikre, at de udvikler sig og lærer mere. På Vikingeskibsmuseet vælger de deres elever efter dem der brænder så meget for faget, at de er villige til at rejse langt for jobbet som bådebygger. På den måde er der mindre risiko for, at de skifter branche kort tid efter endt uddannelse, hvis de ikke lige kan få job i nærheden af deres bopæl. Derudover pointerer lederen af Vikingeskibsmuseets bådeværft, at det er vigtigt, at man som værft ikke tager flere elever ind, end der er kapacitet til. Der skal gerne være 1 svend pr. elev, så eleven får lært det, han/hun skal. Dette er ligeledes vigtigt for at tænde gnisten hos eleven og sikre, at de forbliver tændte og giver dem lyst til at blive i branchen. Ser man på, hvad skolen kan forbedre, er listen, ifølge alle lederne og eleverne, lang. Nogle mener, at skolerne lægger for meget vægt på det boglige Der er mange elever, der er skoletrætte og alle påpeger, at det er ude i praktikken, eleverne lærer mest. Virksomhederne mener for det første, at svendeprøven bør være mere fleksibel, så den passer til det arbejde, der udføres på praktikstedet, dvs. hvis man har været elev på fx Vikingeskibsmuseet, skal svendeprøven ikke handle om glasfiberarbejde. Flere ledere fortæller, at stort set alle klarer svendeprøven, hvilket gør uddannelsen for useriøs. Fx forklarer en leder, at eleverne får længere tid til svendestykket, hvis lærerne synes, den er lidt for svær. Samtidig nævnes det, at skolen ikke bør uddanne generalister. Det ville være mere brugbart for bådebyggerne at lære meget mere om få ting - altså det som der forventes af en bådebygger i stedet for at lære lidt om mange forskellige ting. Fx fortæller en elev, at de bruger 1 uge på at lære om el- og gasinstallationer. Dette er ikke nok tid, men som regel er dette noget, der alligevel udføres af fagpersoner og derfor vurderer han, at det er spild af tid. For at undgå at elever eller bådebyggere forlader faget hurtigt, bør skolen og kommunen, på samme måde som værfterne, forventningsafstemme med de unge og forklare, hvad jobbet indebærer. De bør bl.a. fortælle, at den moderne bådebygger i dag primært arbejder med glasfiber. En leder udtaler, at både skolen og kommunen fortæller eleverne om branchen og arbejdet som bådebygger på en alt for positiv måde, hvilket giver eleverne nogle falske forhåbninger og gør, at nogle elever kan få et chok, når de kommer ud på arbejdspladsen. Der kommer også forslag om at oprette en form for for-praktik i starten af grundforløbet. I for-praktikken skal eleverne ud på 2-3 forskellige værfter i 1 uge hvert sted for at finde ud af, hvad det handler om og hvilke typer arbejde og arbejdspladser, de brænder for. Det vil samtidig give gode ideer og forbindelser til mulige praktikpladser senere hen. 7

12 En elev har en anden idé til, hvordan man kan få et bedre indtryk af branchen og alle de forskellige arbejdspladser og arbejdsopgaver, der er. Han foreslår, at der burde være flere elevpræsentationer i klassen på skolen. Hver elev bør præsentere, hvor han/hun har været i praktik og hvad han/hun har lavet. Det vil på samme måde give et bedre indblik i branchen, fordi der er stor forskel på, hvad man laver alt efter; type og størrelse på værftet og steder i Danmark (om det er Københavnsområdet eller Vestjylland). Det ville give ideer til, hvilke muligheder man har, når man er færdiguddannet bådebygger og hvor man kan søge arbejde. Og man kan få mulighed for at udnytte hinandens kontakter og netværk. Alle værfterne har gennem årene haft flere elever, som har haft tilknytning til kommunen pga. ADHD eller andre psykiske lidelser. Disse lærlinge kræver ekstra hjælp og lederne udtaler, at der bør være mere hjælp og støtte fra kommunen, for at hjælpe disse elever med særlige behov igennem. Eleverne på de besøgte værfter har overordnet været glade for at være der. Trods dette ønsker mange også at prøve nye udfordringer. En elev udtaler, at han kender mange, der prøver kræfter med nye fag og brancher, efter de er færdiguddannede. Han kunne også selv tænke sig at arbejde som tømrer, snedker eller kulissebygger på et tidspunkt. Han har mange drømme og er ikke færdig med at lære. Han kunne også godt tænke sig at komme ud og sejle igen. Generelt vil mange prøve noget andet i en periode, men ofte vender mange tilbage til faget igen senere hen. For denne gruppe er der ikke tale om et permanent brancheskift, men et midlertidigt skift. Der synes at være forskel på, hvor i landet man er. Det vurderes, at der er en tendens til, at bådebyggere fra Københavnsområdet i større grad skifter branche i forhold til i Jylland. En oversigt tilsendt fra Vikingeskibsmuseet viser, hvad deres tidligere uddannede elever beskæftiger sig med i dag. Ud af 12 udlærte elever har 6 elever i dag en stilling som bådebygger. 2 af disse 6 bådebyggere har i mellemtiden lavet noget andet i en årrække, før de igen vendte tilbage til faget. 2 ud af de 12 arbejder i dag i udlandet. 5 har skiftet branche (og 1 ved man ikke, hvad laver i dag). Dette giver et godt billede af bådebyggernes forløb efter endt uddannelse. Dette billede illustrerer fint, hvad de øvrige ledere og elever også har fortalt. Ud fra Vikingeskibsmuseets liste samt fra interviewene med ledere og elever på de besøgte bådeværfter, kan skitseres 4 typer bådebyggere, som de typisk optræder. 8

13 4 typer bådebyggere 1. En, der får arbejde som bådebygger efter endt uddannelse og bliver i faget (en stor del af denne gruppe bliver selvstændige og nogle flytter til udlandet). 2. En, der læser videre (til fx bygningskonstruktør, arkitekt, skibsingeniør, maskinmester, politimand m.fl. hvoraf nogle vender tilbage til faget senere hen). 3. En, der skifter branche til noget, der minder om (typisk til tømrer og snedker, fordi der er flere jobmuligheder, bedre løn/akkordarbejde og mere træarbejde og mere af de fine håndværksmæssige finesser/design). 4. En, der skifter til en helt anden branche (fordi de ikke kunne få job som bådebygger, eller fordi det alligevel ikke var noget for dem). Analysen viser, at cirka halvdelen af de uddannede bådebyggere kan karakteriseres som type 1. De fleste bådebyggere, der forlader branchen, skifter over i byggebranchen - typisk som tømrer eller snedker - kort tid efter de er blevet uddannede (type 3). En stor del skifter branche, læser videre eller tager til udlandet for en periode. Nogle vender tilbage til bådebyggerbranchen efter en række år. 9

14 Opsummering Årsagen til at mange bådebyggere og bådebygger-elever forlader branchen er opsummeret i følgende punkter: Mangel på arbejdspladser (ikke nok efterspørgsel i DK - som bådebygger skal man være villig til at rejse langt for at finde et godt job som bådebygger, og ikke alle er det) Rejser til udlandet Mismatch - når forventninger til jobindholdet ikke indfries (især ønsker mange at bygge både i træ) Faget tiltrækker desuden drømmere og nogle er ikke klar over eller realistiske omkring jobbets indhold Hård branche Den ideelle bådebyggerelevs kompetencer er opsummeret i følgende punkter: Mødestabil Arbejdsom og gå-på-mod Motiveret og brænde for sejlads Selvkritik og tålmodig Have et godt overblik Initiativrig og selvstændig Realistisk indstilling til faget og til den moderne bådebygger Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf kubix@kubix.dk 10

Den ideelle bådebyggerelev

Den ideelle bådebyggerelev Den ideelle bådebyggerelev November 2014 Den ideelle bådebyggerelev et rids Den ideelle bådebyggerelev... 2 Formål... 2 Mismatch mellem forventninger og jobindhold?... 2 Ikke nok jobs at få?... 4 Tilstrækkelige

Læs mere

UG september 2014

UG september 2014 30. september 2014 jbn Resume fra møde i UG 7 Afholdt den 16. september 2014 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, lilla mødelokale Ved mødet deltog: Birgitte Winge Jonas Pedersen

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

UG2 9. december Afbud fra Poul Bobach

UG2 9. december Afbud fra Poul Bobach 9. december 2014 jbn Resume fra møde i UG 2 afholdt den 9. december 2014 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, lilla mødelokale Ved mødet deltog: Brian Mikkelstrup Finn Kyed

Læs mere

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse BEK nr. 337 af 27/03/2015 om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag

Uddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag Uddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold bekendtgørelse nr. BEK nr. 329 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til beslagsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til beslagsmed Uddannelsesordning for uddannelsen til beslagsmed Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Udover tekstdelen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker BEK nr 337 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.52T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2017

Udviklingsredegørelser for 2017 Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. xxx om uddannelsen

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017

Udviklingsredegørelse for 2017 Udviklingsredegørelse for 2017 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. juli 2017 Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april

Læs mere

Talenter i erhvervsuddannelserne

Talenter i erhvervsuddannelserne Talenter i erhvervsuddannelserne Rammer og muligheder Gert Nielsen Oplæg på Talentvejskonference, marts 2015 Side 1 4 klare mål 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 13. juni 2008. Anlægsgartner Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen anlægsgartner

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør Det faglige udvalg for isoleringsfaget Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 16. juni 2008 Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed Udkast 13.03.15 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed Udstedt af det faglige udvalg for metalsmed i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

UG2. Ved mødet deltog: Brian Mikkelstrup Finn Kyed Poul Bobach Rasmus Rasmussen Sten Carmel Torben Andresen Torben Smidstrup Jørgen Bo Nielsen

UG2. Ved mødet deltog: Brian Mikkelstrup Finn Kyed Poul Bobach Rasmus Rasmussen Sten Carmel Torben Andresen Torben Smidstrup Jørgen Bo Nielsen Jbn 8. april. februar 2015 Resume fra møde i UG 2 Afholdt den 24. februar 2015 kl. 10.00 hos Beslagsmedeskolen, ved IPH, Københavns Universitet, Agrovej 8, 2630, Tåstrup - Innovationsrummet Ved mødet deltog:

Læs mere

Referat af møde i udviklingsudvalg for vindmølleindustrien 18. marts 2015

Referat af møde i udviklingsudvalg for vindmølleindustrien 18. marts 2015 København marts 2015 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (Næstformand) Michael Eriksen Flemming Glerup Nielsen 3F-repræsentanter: Hanne Simonsen (Formand) Elise Andsager (Tilforordnet) Lars Sørensen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 326 af 26/03/2015

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

EUX OPLEVELSESDAG. Roskilde Tekniske Skole

EUX OPLEVELSESDAG. Roskilde Tekniske Skole EUX OPLEVELSESDAG Roskilde Tekniske Skole Hvad er en EUX Oplevelsesdag? En EUX oplevelsesdag er en besøgsdag, hvor 8. 10. klasser kan besøge det nyopførte oplevelsescenter under EUX afdelingen og i løbet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til fotograf

Uddannelsesordning for uddannelsen til fotograf Uddannelsesordning for uddannelsen til fotograf Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Ud over tekstdelen

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

EUX. Til virksomheden

EUX. Til virksomheden EUX Til virksomheden Hvad er en EUX uddannelse? EUX er teknisk skoles ungdomsuddannelse hvor eleverne på ca. 4,5 år bliver både faglærte håndværkere OG studenter i én og samme uddannelse. Fagligheden på

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal BILAG 1 IF 23/9-2011 Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal 2008 2009 2010 Igangværende uddannelsesaftaler 26 32 34 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

INFORMATION TIL ELEVER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

INFORMATION TIL ELEVER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne INFORMATION TIL ELEVER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser Du kan vælge ekstra udfordringer til din erhvervsuddannelse, hvis du vil:

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2017 Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker Udstedt af det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 212 af 8.3.2016

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

ANSVAR indhold anerkendelse

ANSVAR indhold anerkendelse MERE END ET GODT JOB ANSVAR indhold anerkendelse Pædagogisk assistentuddannelse Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 11.-13. november 2009 En investering i arbejdsglæde, der betaler sig www.godtjob.dk

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 0 Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 04-02-2014, kl. 08:30 10:00 Bredahlsgade 3A, Handelsskolen Merete Christoffersen Til stede / afbud / fraværende uden afbud

Læs mere

Tekstdel - Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for grafisk tekniker Tekstdel - Uddannelsesordning for grafisk tekniker 1 Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Udover tekstdelen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Grete Bækgaard Thomsen sundhedschef, Lemvig Kommune (GBT) John Christensen - fagchef Sundhed og Omsorg, Ringkøbing-Skjern Kommune (JC)

Grete Bækgaard Thomsen sundhedschef, Lemvig Kommune (GBT) John Christensen - fagchef Sundhed og Omsorg, Ringkøbing-Skjern Kommune (JC) Referat Møde: Sted: Social & SundhedsSkolen Herning og sundheds - og ældrechefer ved kommunerne: Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer, Lemvig, Ikast-Brande og Herning Mødelokale 1, Social & SundhedsSkolen,

Læs mere

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede Referat Udvalg: PASS Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00 Emne: Referat fra mødet Tilstede Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Lotte Meilstrup, FOA Jette Hovedskov,

Læs mere

Uddannelsesordning for beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for beslagsmedeuddannelsen Uddannelsesordning for smedeuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 221 af 9. marts 2016 om uddannelsen til smed. 2.

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Det faglige udvalg for isoleringsfaget Det faglige udvalg for isoleringsfaget Udstedelsesdato: 21. juni 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til

Læs mere

Referat af mødet i udviklingsudvalg for vindmølleindustrien 23. september 2015

Referat af mødet i udviklingsudvalg for vindmølleindustrien 23. september 2015 København september 2015 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (Næstformand) Michael Eriksen Flemming Glerup Nielsen Sigrid (gæst) 3F-repræsentanter: Elise Andsager (Tilforordnet) Kurt Thomsen Lars

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Ud over tekstdelen

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

INFORMATION TIL ELEVER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

INFORMATION TIL ELEVER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne INFORMATION TIL ELEVER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne INFORMATION TIL ELEVER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Redaktion: Gert Nielsen, Eva

Læs mere

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Praktikpladssituationen generelt 1 Praktikpladsstatistikken for august 2009 viser følgende hovedtendenser: Der er indgået 18.876 uddannelsesaftaler i perioden

Læs mere

Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk. Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur

Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk. Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur Akvakultur I samarbejde med brancheforeningen Dansk Akvakultur udbyder

Læs mere

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux Oktober 2014 Fakta-ark EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever - højniveau, talentspor, eux EUD-reform indeholder flere tiltag, som skal sikre, at alle elever bliver udfordret til deres højeste niveau.

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary De senere års økonomiske krise i Danmark har ført til en stor mangel på praktikpladser,

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Redaktion: Gert

Læs mere

Tekstdel - Uddannelsesordning for byggemontagetekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for byggemontagetekniker Tekstdel - Uddannelsesordning for byggemontagetekniker Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Udover tekstdelen

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Referat fra mødet. Dato: Onsdag den 17. september 2014 kl til Emne: Referat fra mødet

Referat fra mødet. Dato: Onsdag den 17. september 2014 kl til Emne: Referat fra mødet Referat fra mødet Udvalg: PASS Dato: Onsdag den 17. september 2014 kl. 10.00 til 12.00 Emne: Referat fra mødet Tilstede: Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Anne-Dorthe Sørensen,

Læs mere

HAR DU OVERBLIK OG TEKNISK SANS?

HAR DU OVERBLIK OG TEKNISK SANS? GRAFISK TEKNIKERUDDANNELSEN HAR DU OVERBLIK OG TEKNISK SANS? SÅ VIS DET SOM Du får det til at ske Som grafisk tekniker står du for produktionen af alle former for trykte og printede produkter. Det er dig,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedelsesdato: 7. juni 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 16. juni 2008. Greenkeeper Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen greenkeeper

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen Udstedt af Jordbrugets Uddannelser og Udvalget for landbrugets lederuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 249 af

Læs mere

Voksenlærling En vejledning

Voksenlærling En vejledning Voksenlærling En vejledning Om vilkårene for at blive voksenlærling indenfor Træfagenes Byggeuddannelser. I lære som voksen! Denne vejledning er for dig, som er fyldt 25 år og ønsker en erhvervsuddannelse

Læs mere

GRAFISK TEKNIKER. Er du vild med. tryksager. af alle slags?

GRAFISK TEKNIKER. Er du vild med. tryksager. af alle slags? GRAFISK TEKNIKER Er du vild med tryksager af alle slags? I brochuren kan du læse om grafisk teknikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted

Læs mere

Elever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet. Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut

Elever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet. Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut Elever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut Baggrund for undersøgelserne Tog uddannelsen for at få studiekompetencen?

Læs mere

Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Uddannelsesordning for grafisk tekniker Uddannelsesordning for grafisk tekniker 1 Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Udover tekstdelen indeholder

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 355 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det.

Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det. Virksomhedssekretariatet 19.januar 2010 Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det. fag/uddannelser indenfor

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2018 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Lad dig udfordre. Bliv pædagogisk assistent. PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22

Lad dig udfordre. Bliv pædagogisk assistent. PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22 Lad dig udfordre Bliv pædagogisk assistent PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22 Hvorfor blive pædagogisk assistent? Den pædagogiske assistentuddannelse er en helt ny pædagogisk uddannelse. Her bliver

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Guld- og sølvsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til Guld- og sølvsmed 26.05.15 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Guld- og sølvsmed Udstedt af det faglige udvalg for Guld- og sølvsmed i henhold til bekendtgørelse nr. 390 af 09.04.2015

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 857 af 11/07/2011 Bekendtgørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Uddannelsen til receptionist er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015

Læs mere

Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 318 af 26. marts 2015 om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker uddannelsen i henhold til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere