Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11
|
|
- Anders Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenfatning Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9 Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Eget ansvar for helbred og arbejdskapacitet 12 Både i fritiden og på arbejde sker der ulykker 14 Få alvorlige arbejdsskader 15 Lønmodtagere har også ansvar for færre arbejdsulykker 17 Flere anmeldte arbejdsskader ikke flere anerkendelser 18 Anmeldelse af arbejdsskade øger exit fra arbejdsmarkedet 2 Udvikling i indkomst for arbejdsskadede følger beskæftigedes 22 Gode muligheder for at finde et job, der passer 24 Virksomheder bruger mange ressourcer på godt arbejdsmiljø 25 Arbejdstilsynet besøger flest virksomheder med sikre og sunde arbejdsforhold 26
2
3 Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse Mere end hver anden er meget tilfreds med arbejdet Knap tre millioner danskere arbejder. Mere end ni ud af ti er tilfredse med deres arbejde. Mere end hver anden er endda meget tilfreds. Danskere er i højere grad tilfredse med arbejdslivet end beskæftigede i resten af EU, jf. figur 1. Figur 1 Danske medarbejdere er verdens mest tilfredse Andel beskæftigede, der er tilfredse med arbejdsforhold, pct., Meget tilfreds Tilfreds EU28-gennemsnit Danmark Østrig Belgien Finland Storbritannien Estland Luxembourg Holland Sverige Tyskland Irland Tjekkiet Frankrig Slovenien Litauen Ungarn Polen Malta Slovakiet Letland Bulgarien Cypern Portugal Italien Kroatien Rumænien Spanien Grækenland Egne beregninger på baggrund af EU Kommissionen (Eurobarometer). De fleste synes, at arbejdet er meningsfyldt De fleste oplever deres arbejde som nyttigt og meningsfyldt. Samarbejdet med kollegaer og ledelse er for de fleste godt, og der er få konflikter på arbejdet. Der er også muligheder for at tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt. Der er en mærkbar helbredsgevinst ved at være i job. Det gælder både det fysiske og psykiske helbred. Det viser flere forskningsundersøgelser. Ledige vurderer oftere, at deres helbred er dårligt Mere end hver sjette ledig vurderer, at helbreddet er mindre godt eller dårligt. Blandt beskæftigede er andelen betydeligt lavere, jf. figur 2. 9
4 Figur 2 Selvvurderet helbred ringere blandt ledige 2 Andel med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, årige, pct., 213 Mænd Kvinder Beskæftigede Ledige Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). Besøg hos psykolog og psykiater stiger ved ledighed Langtidsledighed fører til mere end en fordobling i lægebesøg relateret til psykiske problemer. To år efter overgangen til ledighed er det gennemsnitlige antal besøg hos psykolog eller psykiater steget fra omkring,2 til,5 om året. Blandt personer i beskæftigelse er der ikke samme stigning, jf. figur 3. Figur 3 Tab af job giver psykiske problemer,6 Gennemsnitligt antal besøg hos psykolog eller psykiater, før og efter overgang til ledighed, 3-55-årige, ,6,4,4,2 Gruppen, der bliver ledige,2 Gruppen, der fortsætter i job, 2 år før overgang 1 år før overgang Overgang til ledighed 1 år efter overgang 2 år efter overgang, Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. 1
5 Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere Siden midten af 198 erne er antallet af personer, der er helbredsbetinget offentligt forsørget, vokset med 137., jf. figur 4. Figur 4 Flere er helbredsbetinget forsørget Antal forsørgede, årige, 1. helårspersoner Revalidering Sygefravær Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Ankestyrelsen, Jobindsats.dk, Moderniseringsstyrelsen, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og specialkørsel fra Danmarks Statistik. Dele af overførselssystemet og arbejdsskadesystemet understøtter ikke tilknytningen til arbejdsmarkedet, men støder snarere folk væk, hvis de bliver syge eller kommer til skade. En syg eller skadet person har i langt de fleste tilfælde brug for at komme tilbage i beskæftigelse. Offentlige kasser taber hvert år 17 mia. kr. For den enkelte person kan alternativet til beskæftigelse give ringere helbred og dermed livskvalitet. Det belaster også samfundsøkonomien og giver lavere velstand. Stigningen i antallet af helbredsbetinget offentligt forsørgede siden 1985 forringer således hvert år de offentlige finanser med 17 mia. kr. i forsørgelsesudgifter og tabte skatteindtægter. Samtidig med at flere er kommet i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, er danskernes generelle helbred blevet 11
6 bedre. Siden midten af 198 erne er kvinders levetid vokset med mere end fire år og mænds med mere end seks år. Bedre selvvurderet helbred for dem over 45 år Det gælder også danskernes egen opfattelse af helbredet. Særligt personer over 45 år vurderer eget helbred mere positivt. Lidt over halvdelen blandt personer over 67 år vurderede i 1987, at de havde et godt eller virkeligt godt helbred. I dag er det tre ud af fire, der svarer, at de har et godt eller virkelig godt helbred, jf. figur 5. Figur 5 Danskerne synes, at helbredet er blevet bedre Andel, der vurderer sit helbred godt eller virkeligt godt, pct år år år 67+ år Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). Eget ansvar for helbred og arbejdskapacitet Fysisk form påvirker deltagelse på arbejdsmarkedet Den fysiske kapacitet hos hver enkelt person har betydning for den enkeltes arbejdsindsats og også risikoen for at blive syg, og dermed ikke at kunne fortsætte med at arbejde. I gennemsnit er risikoen for at dø af en hjertesygdom større, hvis der er høj fysisk aktivitet og konditallet er lavt. Hvis konditallet er højt, er billedet imidlertid det modsatte, og højere fysisk aktivitet er med til at nedbringe risikoen for at dø af en hjertesygdom, jf. figur 6. 12
7 Figur 6 Fysisk arbejde belaster ikke, hvis man er fit Risiko for at dø af hjertesygdom, socialklasse 4 og 5, mænd, Lav fysisk aktivitet i arbejde Moderat fysisk aktivitet i arbejde Høj fysisk aktivitet i arbejde Lavt kondital Moderat kondital Højt kondital Holtermann m.fl. (211). God fysisk form kan også holde smerter væk. Styrketræning tre gange om ugen i ti uger har ført til, at slagteriarbejdere med fysisk anstrengende ensidigt gentaget arbejde oplever færre kronisk smerter, mindre arbejdsbesvær og bedre fysisk kapacitet. Livsstil har enorm betydning for helbredet Kost, rygning, alkohol og motion har stor betydning for helbredet, gode leveår og dødelighed. Rygning er mest skadeligt og er årsagen til hvert fjerde dødsfald. Fysisk inaktivitet, stort alkoholforbrug og usund kost indebærer også betydelige helbredsrisici, jf. figur 7. 13
8 Figur 7 Hvert fjerde dødsfald er relateret til rygning 25 Andel af alle dødsfald, som faktoren er relateret til, pct., 26 og Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Usund kost Stofmisbrug Statens Institut for Folkesundhed (26) og (213). Både i fritiden og på arbejde sker der ulykker Ligeså sikkert at gå på arbejde som at holde fri Risikoen for at komme til skade er et livsvilkår. Risikoen er stor set den samme, uanset om man går arbejde eller holder fri. Antallet af skadestuebesøg udgør omkring 1,3 pr. 1. timer i gennemsnit blandt alle lønmodtagere både i arbejdstiden og i fritiden, jf. figur 8. Figur 8 Samme risiko ved at være på arbejde og holde fri Antal skadestuebesøg pr. 1. timer på arbejde, henholdsvis ikke på arbejde, årige lønmodtagere, 212 1,5 1,5 1, 1,,5,5, Hændelse i arbejdstiden Hændelse uden for arbejdstiden, Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. 14
9 Ulykker uden for arbejdstiden står for knap tre fjerdedele af det samlede fravær relateret til ulykker. Arbejdsgiverne betaler omkostningerne ved fravær fra arbejde, uanset om ulykken er sket på arbejdspladsen eller i fritiden. Danske medarbejdere føler sig trygge i arbejdet Danmark er det land, hvor flest medarbejdere føler sig sikre, når de er på arbejde. Med 16 pct. af medarbejderne, der føler sig i fare på grund af deres arbejde, ligger Danmark i top på oplevelsen af sikkerhed. I eksempelvis Sverige er der tre gange så mange medarbejdere, der føler, at helbredet er i fare på grund af arbejdet, jf. figur 9. Figur 9 Danske medarbejdere føler sig sikre 5 4 Andel beskæftigede, der mener, at deres helbred er i fare grundet deres arbejde, pct., EU27-gennemsnit Danmark Holland Irland Italien Storbritannien Tyskland Tjekkiet Belgien Østrig Frankrig Finland Portugal Luxembourg Malta Litauen Cypern Slovakiet Ungarn Polen Spanien Rumænien Slovenien Estland Bulgarien Grækenland Sverige Letland European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (European Working Condition Survey). En gennemsnitlig arbejdsplads vil hver 15. år opleve, at en medarbejder kommer ud for en arbejdsskade. Der vil i gennemsnit gå 13 år imellem, at skaderne medfører tab af erhvervsevne. Få alvorlige arbejdsskader Knap otte ud af 1. beskæftigede får i løbet af et år anerkendt en arbejdsskade. Det niveau har ligget stabilt i flere år. Der er flere arbejdsulykker end erhvervssygdomme, jf. figur 1. 15
10 Figur 1 Stabilt niveau for arbejdsskader seneste fem år 1 8 Antal anerkendte arbejdsskader pr. 1. beskæftigede, I alt Arbejdsulykker Erhvervssygdomme Arbejdsskadestyrelsen (212), særudtræk fra Arbejdsskadestyrelsen og Danmarks Statistik. Langt de fleste med arbejdsskade kan fortsætte i job Langt de fleste, der kommer ud for en skade på arbejdet, kan fortsætte i deres job som hidtil. Otte ud af ti personer, der får en arbejdsskade, får således ikke erstatning som følge af erhvervsevnetab. Det er uanset, om der er tale om en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, jf. figur 11. Figur 11 De fleste fortsætter uændret efter arbejdsskade Andel anerkendte arbejdsskader uden tab af erhvervsevne, pct., Arbejdsulykker Erhvervssygdomme Egne beregninger på baggrund af specialudtræk fra Arbejdsskadestyrelsen. 16
11 Få kommer alvorligt til skade. Omkring 6 personer havde i 213 en arbejdsskade, hvor tabet af erhvervsevne var større end 5 pct. Det svarer til en kvart promille af beskæftigelsen. Arbejdsskader er en lille del af offentlig forsørgelse En ganske lille del af den helbredsbetingede offentlige forsørgelse knytter sig direkte til anerkendte arbejdsskader. Personer, der har en anerkendt arbejdsskade, og som kommer på førtidspension i løbet af fem år efter skaden, udgør omkring en pct. af alle nye førtidspensionister. Andelen i sygedagpenge er nogenlunde lige så stor. Lønmodtagere har også ansvar for færre arbejdsulykker Hovedparten af medarbejderne følger sikkerhedsanvisninger og arbejdsmiljøpolitikken på arbejdspladsen. Tre ud af ti faglærte bruger ikke altid sikkerhedsudstyr Hver femte ansatte bruger imidlertid ikke altid påkrævet sikkerhedsudstyr. Blandt faglærte er det tre ud af ti, der løber en unødig risiko. Den andel er den højeste i Europa, jf. figur 12. Figur 12 Hver 3. faglærte bruger ikke sikkerhedsudstyr 3 Andel faglærte arbejdere, der har svaret nej til, at de altid bruger sikkerhedsudstyr, når det er krævet, pct., EU27-gennemsnit 1 Slovakiet Spanien Irland Ungarn Polen Malta Tyskland Portugal Luxembourg Rumænien Cypern Italien Tjekkiet Østrig Bulgarien Finland Litauen Belgien Letland Storbritannien Slovenien Estland Holland Frankrig Grækenland Sverige Danmark European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (European Working Condition Survey). 17
12 Flere anmeldte arbejdsskader ikke flere anerkendelser Omfanget af anmeldte arbejdsskader stiger. I 212 blev der anmeldt godt 12. arbejdsskader. Det er 25. flere end i 26. I 3½ pct. af anmeldelserne er der erhvervsevnetab Ud af de 12. anmeldelser i 212 er der 4.4 sager eller 3½ pct., som myndighederne anerkender med erstatning for tab af erhvervsevne. Det niveau har ikke ændret sig trods det stigende antal anmeldelser, jf. figur 13. Figur 13 Flere anmeldelser, ikke mere tabt erhvervsevne 1. arbejdsskader Anmeldte arbejdsskader 12 Heraf anerkendt med erhvervsevnetab Egne beregninger på baggrund af specialudtræk fra Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen (212 og 213). DK anerkender psykisk lidelse som arbejdsrelateret Anmeldelser af psykiske sygdomme er tredoblet på ti år. I flere lande i Europa kan psykiske lidelser ikke blive anerkendt som arbejdsrelaterede. Det gælder i Tyskland, Belgien, Spanien, Finland, Holland og Schweiz. I Frankrig, Italien og Sverige kan psykiske lidelser ligesom i Danmark derimod godt blive anerkendt som arbejdsrelaterede. Omfanget er markant lavere i disse tre lande sammenlignet med i Danmark. I Sverige er anerkendelserne af de psykiske lidelser faldet de seneste ti år, 18
13 mens de er steget i Danmark, jf. figur 14. Figur 14 DK anerkender flest psykiske sygdomme Antal anerkendte psykiske sygdomme pr. 1. beskæftigede 12 Danmark Sverige 4 Italien Frankrig European Forum of the insurance against accidents at work and occupational diseases, (213) samt Eurostat. Flere årsager til, at omfanget af anmeldelser er stort Et stort omfang anmeldelser er ikke udtryk for dårligt arbejdsmiljø. Det er lettere at anmelde en arbejdsskade nu end tidligere. Desuden blev afgrænsningen af en arbejdsskade lempet i Arbejdsskadereformen i 24 med det formål at øge omfanget af anerkendte sager. Kampagner påvirker også omfanget af anmeldelser. At anmelde en arbejdsulykke er en del af mange virksomheders personalepolitik for at sikre de medarbejdere, der har været ude for en ulykke, og for at forebygge, at det sker igen. Også ulykker, som ikke fører til fravær, bliver anmeldt Adspurgt svarer mere end syv ud af ti virksomheder, at de anmelder en ulykke uanset fravær for at sikre, at et eventuelt erstatningskrav ikke går tabt. Ifølge reglerne skal virksomhederne kun anmelde arbejdsulykker med mere end én dags fravær. Mere end halvdelen af virksomhederne svarer, at de anmelder ulykker uanset fraværets varighed for at kunne arbejde forebyggende med arbejdsulykker, jf. figur
14 Figur 15 Virksomheder vil sikre medarbejdere 8 Andel virksomheder, der angiver årsagen til, at ulykker anmeldes, selvom de medfører sygefravær under én dag, pct., Sikre et Arbejde forebyggende med alle erstatningskrav arbejdsulykker Tror, reglerne foreskriver det Andet Rambøll (214) for DA. Anmeldelse af arbejdsskade øger exit fra arbejdsmarkedet Negativ bi-effekt ved anmeldte arbejdsskader Skadessag uden erstatning fører til exit Selv om anmeldelserne har det formål at sikre medarbejderne, kan de have en utilsigtet negativ effekt. For den enkelte bliver arbejdsmarkedstilknytningen typisk ringere i perioden efter anmeldelsen. For samfundet er det også uhensigtsmæssigt, fordi det øger udgifterne til offentlig forsørgelse, mindsker arbejdsstyrken og forringer mulighederne for vækst. Når myndighederne ikke anerkender en arbejdsskadesag med erstatning, er der en klar tendens til, at arbejdsmarkedstilknytningen bliver ringere, i årene efter at man har anmeldt arbejdsskaden. De negative effekter af anmeldelser er også påvist i forskningsundersøgelser. Effekten er størst for personer, der har haft en sag om en erhvervssygdom, hvor det ikke er virksomheder, men læger, som er skadesanmeldere. Fem år efter anmeldelsen er beskæftigelsen 14 pct. lavere end blandt sammenlignelige beskæftigede, der ikke har anmeldt erhvervssygdom. Samme tendens er der for personer, der har anmeldt en arbejdsulykke, blot i mindre omfang, jf. 2
15 figur 16. Figur 16 Anmeldelse mindsker beskæftigelse 1 Andel i beskæftigelse med anmeldt arbejdsskade uden erstatning samt sammenlignelige beskæftigede, 2-55-årige, pct. 1 9 Sammenlignelige beskæftigede Arbejdsulykker 9 8 Erhvervssygdomme Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. Tabt beskæftigelse på knap 3. personer pr. årgang Lang sagsbehandlingstid øger exit fra beskæftigelse Den faldende arbejdsmarkedstilknytning svarer til et beskæftigelsestab på omkring 2.8 personer alene for en enkelt skadesårgang fem år efter anmeldelsen. Det kan medføre et ringere helbred og lavere livskvalitet for den enkelte. For samfundet koster det ½ mia. kr. årligt i udgifter til offentlig forsørgelse og mistede skatteindtægter. Hvis afgørelsen i skadessager trækker ud, falder beskæftigelsen, selv om skaden ikke udløser en erstatning. Hvis det tager mere end 15 måneder at komme til en afgørelse, er andelen i beskæftigelse 17 pct. lavere sammenlignet med en sagsbehandlingstid på mindre end ½ år, jf. figur
16 Figur 17 Lang sagsbehandlingstid forøger risiko for exit Reduktion i beskæftigelse med skadesag, der ikke giver erstatning, hvor sagsbehandlingstid under seks måneder =, pct. Arbejdsulykker Erhvervssygdomme Over 14 Antal måneder indtil afgørelsestidspunkt -2 Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. Det er selve anmeldelsen, de mange sager og lang sagsbehandlingstid, der medvirker til, at det går dårligere. Det kan være vanskeligt at blive rask, når man skal bruge tid og energi på at bevise, at man er syg. Udvikling i indkomst for arbejdsskadede følger beskæftigedes Flere indkomstkilder ved varigt erhvervsevnetab Stigning i rådighedsbeløb på 3. kr. pr. måned Hvis arbejdsevnen bliver nedsat væsentligt og varigt ved en arbejdsskade, kan der være mulighed for at få førtidspension. I de tilfælde får personen typisk indkomst både fra det offentlige og fra arbejdsskadeforsikringen. Den arbejdsskadede får samlet set en indkomst, der kan være højere end tidligere indkomst. For en person med en årlig lønindkomst på 325. kr., som får reduceret erhvervsevnen 5 pct., vil førtidspension kombineret med erstatning for en arbejdsskade give en disponibel indkomst på 21.3 kr. om måneden. Det er 3. kr. mere, end da vedkommende var i beskæftigelse. Samtidig er kompensationen højere, end hvis den samme skade var sket i fritiden, jf. figur
17 Figur 18 Stigning i rådighedsbeløb efter arbejdsskade Rådighedsbeløb efter skat og overførsler, 1. kr., 214-niveauer Lønindkomst Førtidspension Boligsikring Erstatning Pensionsudbetaling Før skade Arbejdsskade (tab af erhvervsevne på 5 pct.) Fritidsskade Egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Mere end halvdelen har mindst samme indkomst efter skade Mere end halvdelen af personer med erstatning for en arbejdsskade har den samme eller en større disponibel indkomst sammenlignet med før skaden. Desuden udvikler indkomsten sig generelt på samme måde som indkomsten for øvrige beskæftigede, der ikke er blevet ramt af en arbejdsskade. Det gælder både for personer med en arbejdsulykke og en erhvervssygdom, jf. figur 19. Figur 19 Samme forbrugsmuligheder med arbejdsskade Skadeårgang 27 og sammenlignelige beskæftigede, pct. Øvrige beskæftigede Erstatning for arbejdsulykke Erstatning for erhv. sygdomme (-5) (-5)-(-4) (-4)-(-3) (-3)-(-2) (-2)-(-1) (-1) Ændring i disponibel indkomst, pct. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. 23
18 Engangsudbetalinger indgår ikke i beregningerne. Da en stor del af erstatningerne for arbejdsskader bliver udbetalt som engangsbeløb, vil beregningerne undervurdere indkomststigningen for personer med en anerkendt arbejdsskade. Gode muligheder for at finde et job, der passer Der er gode muligheder for at finde et job, der matcher den enkeltes arbejdskapacitet med arbejdsopgaverne. En arbejdsskade behøver ikke føre til, at man mister kontakten til arbejdsmarkedet. Hver fjerde er nyansat i Danmark Den faglige mobilitet er også høj I Danmark er der årligt op mod 8. jobåbninger. Den danske jobmobilitet tilhører den internationale topklasse. 27 pct. af alle beskæftigede er nyansatte mod 17 pct. i EU i gennemsnit. Omkring 3 pct. af lønmodtagere, som skifter job, skifter både branche og arbejdsfunktion. Inklusive lønmodtagere, der enten skifter branche eller arbejdsfunktion, er 6 pct. af jobskifterne fagligt mobile, jf. figur 2. Figur 2 Seks ud af ti jobskiftere er fagligt mobile Andel af ansatte, som skifter job, der samtidigt skifter branche eller jobfunktion, 3-årige og derover, pct., juni 211-maj Skift i branche Skift i arbejdsfunktion Skift i branche og arbejdsfunktion Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. 24
19 Virksomheder bruger mange ressourcer på godt arbejdsmiljø Arbejdsmiljø handler om, at det er sundt og sikkert at gå på arbejde. Arbejdsmiljøloven sætter formelt rammen for det. Derudover er der 1 bekendtgørelser og 15 vejledninger, som virksomhederne skal forholde sig til. Virksomhederne vil have regler, som er lettere at forstå Adspurgt svarer knap hver anden virksomhed, at de gerne vil have færre regler og krav på arbejdsmiljøområdet. Men virksomhederne ønsker i højere grad, at de eksisterende regler og vejledninger bliver lettere at forstå, jf. figur 21. Figur 21 Regler og vejledning skal være lettere at forstå Andel virksomheder, der er enige eller meget enige i følgende udsagn om regler vedr. arbejdsmiljø, pct., 214 Flere besøg fra Arbejdstilsynet Mere information om regler og krav Flere brancherettede regler Færre regler og krav Regler og vejledning lettere at forstå Rambøll (214) for DA. Det koster årligt knap ni mia. kr. at regulere og håndhæve arbejdsmiljø- og arbejdsskadelovgivningen. Virksomhederne betaler hovedparten otte mia. kr. af disse udgifter, jf. figur
20 Figur 22 Udgifter til forsikringer er største post Antal mia. kr. brugt på arbejdsmiljø- og arbejdsskadesystemet, Offentlige og private arbejdsgivere Offentlige udgifter Administrative omkostninger Institutioner Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeafgift Egne beregninger. Her indgår ikke de udgifter, virksomhederne har til at indrette arbejdspladserne, så de er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Administrative omkostninger på tre mia. kr. Arbejdsskadeafgift er skat på at have medarbejdere En stor post er virksomhedernes omkostninger forbundet med at efterleve reglerne på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet. De administrative omkostninger er tre mia. kr. om året. Arbejdsskadeafgiften koster virksomhederne ½ mia. kr. årligt og vil stige i de kommende år. Det er en skat på medarbejdere, som gør det dyrere at drive virksomhed i Danmark. Den regulerer ikke den enkelte virksomheds adfærd i forhold til at sikre medarbejderne mod ulykker og sygdomme. Arbejdstilsynet besøger flest virksomheder med sikre og sunde arbejdsforhold Udgifterne til Arbejdstilsynet er den største post i udgifterne til offentlige instanser. Arbejdstilsynets primære opgave er at føre kontrol med, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Arbejdstilsynet kontrollerede 33. arbejdspladser sidste 26
21 år. Det svarer til, at hver femte arbejdsplads med mere end én ansat fik besøg. Nogle arbejdssteder får mere end et kontrolbesøg i løbet af et år. I alt var Arbejdstilsynet på 45. besøg sidste år. Arbejdstilsyn skal have fokus på udsatte medarbejdere Siden 211 har Arbejdstilsynets kontrol i højere grad været rettet mod virksomheder, hvor risikoen for, at det ikke er sikkert og sundt at gå på arbejde, er størst. De faktiske tal viser, at Arbejdstilsynets kontrolbesøg ikke er målrettet virksomheder, der overtræder krav om sikkerhed og sundhed. Tilsyn ikke målrettet virksomheder med problemer I to ud af ti kontrolbesøg kan Arbejdstilsynet konstatere problemer med arbejdsmiljøet. De øvrige besøg giver enten ingen anledning til bemærkninger eller kun bemærkninger til virksomhedernes indsats med f.eks. arbejdspladsvurdering eller vejledninger til virksomheden, jf. figur 23. Figur 23 Få alvorlige reaktioner Andel besøg fordelt efter reaktionsform, pct., Intet at bemærke Afgørelse om virksomhedens egenindsats eller vejledning Overtrædelse af krav om sikkerhed og sundhed Specialudtræk fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet i Sverige er mindre og mere målrettet Arbejdstilsynet i Danmark er tre gange så stort som det svenske arbejdstilsyn målt på antal tilsynsførende pr. beskæftiget. Det svenske tilsyn kontrollerer færre arbejdssteder, men konstaterer samtidig flere overtrædel- 27
22 ser. Det tyder på, at svenskerne er bedre til at udvælge virksomheder med størst risiko for dårligt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet kan være med til at forebygge arbejdsskader, fordi nogle virksomheder vil opleve truslen om besøg fra Arbejdstilsynet som motiverende i forhold til at overholde lovgivningen. Den største motivation er forebyggelse og trivsel Hovedparten af virksomhederne angiver imidlertid, at de er motiveret af medarbejdernes trivsel og engagement samt forebyggelse af sygefravær. Fire ud af ti adspurgte virksomheder svarer, at besøg fra Arbejdstilsynet motiverer dem til at arbejde med arbejdsmiljø, jf. figur 24. Figur 24 Forebyggelse og trivsel vejer tungest Andel virksomheder, der i meget høj eller høj grad er motiveret af følgende i arbejdet med arbejdsmiljø, pct., 214 Krav fra fagbevægelse Bøder, afgifter m.v. Besøg fra Arbejdstilsynet Omsætning og vækst Regler og krav Forebyggelse af sygefravær m.v. Medarbejderes trivsel Rambøll (214) for DA. 28
Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014
Arbejdsmarkedsrapport 214 December 214 Forord Det er godt at have et job især ét man er tilfreds med. Næsten alle beskæftigede i Danmark er tilfredse med deres arbejdsforhold. Mere end hver anden er meget
Læs mere3. Når skaden er sket
3. Når skaden er sket 3.1 Sammenfatning 99 3.2 En ud af fem anmeldte arbejdsskader anerkendes 11 3.3 Niveauet for arbejdsskader er stabiliseret 11 3.4 Anmeldesystem øger risiko for arbejdsmarkedsexit 119
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mere1. Arbejde, sundhed og livsstil
1. Arbejde, sundhed og livsstil 1.1 Sammenfatning 31 1.2 Bedre helbred alligevel flere offentligt forsørgede 32 1.3 Negative helbredskonsekvenser af at stå uden arbejde 55 1.1 Sammenfatning Dansk helbred
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereArbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg
Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereEr den danske arbejdstid lav?
29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereØsteuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
24. april 218 218:7 Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere Af Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Siden
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 UIndhold:U HTUgens analyseth HTIngen tegn på at tilgangen til efterløn er tiltagetth HTUgens temath HTEU-kommissionens strategi for vækst frem mod 22TH HTUgens tendenserth
Læs mereFigur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012
Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 24 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Konkurrence og internationalisering er vigtige drivkræfter
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens analyse Ugens tema Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Største ledighedsfald i år De ledige udgør, pct. af arbejdsstyrken Ledigheden
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 17 Indhold: Ugens tema Ugens analyse I Ugens analyse II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Bred politisk aftale Bred politisk aftale om kontanthjælpsreform
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereHusk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation.
Udbetaling Danmark International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING ved arbejde i EØS og/eller Schweiz, efter EF- FORORDNING 883/2004 SAMMEN MED SKEMAET SKAL DU INDSENDE
Læs mereNotat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark
Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: HUgens analyseh HRelativtH få på arbejdsmarkedet i de store byer HUgens temah HKraftig stigning i antallet af praktikpladserh HUgens tendenserh HInternationaltH
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereSkemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.
Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereHvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp?
Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp? en guide til sagsbehandlere i kommunernes kontrolgrupper og ydelsesspor Udgivet i december 2017 af Samarbejdsforum, der er et formelt
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne
Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om
Læs mereArbejdskraft udfordringer og muligheder?
Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet
Læs mereEØS-REGLERNE OG EFTERLØN
EØS-REGLERNE OG EFTERLØN I DENNE PJECE GIVER VI EN ORIENTERING OM EØS-REGLERNE OG EFTERLØN: INDHOLD 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mere5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet
5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs merelã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==
Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder
Læs mereLangtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?
Læs mere