Dansk klima- og energilovgivning hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk klima- og energilovgivning hvordan?"

Transkript

1 Dansk klima- og energilovgivning hvordan? Af professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, formand for Aarhus Universitets klimapanel og leder af klimasekretariatet I. Den engelske hhv. den skotske klimalov...2 II. Dansk klima- og energipolitik Allokeringsplanen m.v Politiske aftaler, regeringens strategier og handlingsplaner m.v Klimahandlingsplaner Energihandlingsplaner tilbage til 1970 erne Vandmiljøplan III, strukturudvikling/cap-reform og Grøn vækst Trafikhandlingsplan m.v Skattereformen III. Dansk lovgivning...14 IV. Internationale og Europæiske Rammebetingelser...21 Dette oversigtsnotat er begrundet i en henvendelse fra NOAH, der har bedt mig om et indlæg på en konference den 10. november Mit indlæg skal tage udgangspunkt i en anvisning af, hvordan en sammenhængende klimalov kunne se ud. Som baggrund for en besvarelse af det spørgsmål er det meget nyttigt at vide noget om, hvordan lovgivningen ser ud i dag. NOAH har selv udarbejdet Forslag til klimalov. Nogle af de enkeltelementer, der indgår i NOAH s forslag, kan ikke realiseres, fordi de vil være i strid med international og EU-lovgivning (harmoniseringsforpligtelser), jf. herom under IV. Andre er af praktiske grunde formentlig ikke helt realistiske. Jeg vil ikke i mit notat forholde mig til NOAH s forslag. Som det fremgår af det følgende, er der ikke i Danmark tale om en sammenhængende klimalovgivning, hvori man finder de oplysninger om reduktionsmålsætninger, procedurer, offentlighed mv., som indgår i den skotske hhv. den engelske klimalov. Det kan fastslås, at lovgivning kun anvendes indirekte, og at der er ikke tale om en let overskuelig klimapolitik. Man henholder sig i allokeringsplanen m.v. til allerede gennemført lovgivning, som er præget af mange enkeltlove, der ikke fremstår som koordinerede. Oplysningerne om de danske reduktionsforpligtelser og -målsætninger skal findes i forskellige dokumenter. Målsætningerne er stort set udelukkende en opfyldelse af de internationale forpligtelser og forpligtelserne ift. EU i perioden Oplysningerne om de danske målsætninger, værdigrundlag og virkemidler finder man primært i: - allokeringsplanen fra politiske aftaler, der indgås mellem regeringen og enkelte partier - regeringens handlingsplaner og - ministerielle strategier - forarbejder til enkelte love - ministerielle publikationer og skrivelser mv. Der er i forarbejderne til nogle love angivet forventninger mht. deres effekt på udledningerne. Fx antages det, at vedtagelsen lov om bæredygtige biobrændstoffer vil medføre en reduktion af transportsektorens CO 2 udledning fra Loven pålægger olieselskaberne at sikre, at mindst 5,75 1

2 % af det samlede årlige salg af benzin og diesel skal være bæredygtige biobrændstoffer. Energistyrelsen antager, at loven sikrer, at der sker en årlig CO 2 -reduktion på 0,82 mio. tons inklusiv indirekte effekter. Det svarer til et gennemsnit på knap 0,5 mio. ton/år for hele perioden. 1 De fem danske regioner har specifikke opgaver inden for områderne regional udvikling, erhverv, uddannelse og kultur, natur og miljø og kollektiv trafik. Som en del af Lokal Agenda 21 er regionerne pålagt at offentliggøre en redegørelse for hver deres bidrag til med en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. De 98 kommuner har i september 2009 offentliggjort deres fælles klimaudspil i regi af Kommunernes Landsforening Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op og Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles. Reduktionen af drivhusgasserne vil man primært opnå gennem energirigtige løsninger, bedre affaldsmanagement, udnyttelse af biomasse i energiproduktionen mv. Tiltag ift. klimatilpasning vedrører vandplanlægning, beskyttelse af kysterne, kommunalt beredskab, krav til bygninger, naturforvaltning og skovrejsning. Der er udvalgt 6 byer som de officielle mønstereksempler på, hvordan man lokalt kan arbejde med klima- og energiudfordringerne. Det er nødvendigt at være opmærksom på indgåede politiske aftaler, der kan begrænse partiernes muligheder for at ændre afgørende på den aktuelle politik inden for en årrække. Endelig er udstedte handlingsplaner/strategier relevante ikke mindst ved en vurdering af, hvad der er politisk realistisk at forvente. De omtales derfor kort i afsnit II. De mange eksisterende love, der allerede regulerer forhold af relevans for klimapolitikken må inddrages i en vurdering af de rammer, der kan være tale om. Der er utrolig mange relevante reguleringsområder baseret på hver sin reguleringstradition. Notatet indeholder i afsnit III en oversigt over de mest centrale eksisterende regler m.v. blot for at give et billede af, hvor komplekst det vil være at sikre en sammenhængende dansk klimalov. Området er ligesom miljø- og energiområdet, som klimalovgivningen er en del af præget af et helt uoverskueligt regelsystem. Der redegøres ikke for deres konkrete indhold og betydning de fleste er behandlet i Ellen Margrethe Basse (red.) Miljøretten 1-6, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Især er bind 6 centralt, idet det omhandler samtlige energi- og klimaregler. De opregnes blot for at give indsigt i kompleksisteren. Nedenfor i afsnit IV nævnes centrale internationale og EU-regler m.v. I. Den engelske hhv. den skotske klimalov Det, som er kvaliteten ved de to klimalove, som er gennemført i England hhv. i Skotland, er bl.a., at de skaber et overblik over, hvor meget politikerne har besluttet, at udledningen skal reduceres inden for nærmere angivne tidsperioder. Der opstilles i den engelske og den skotske klimalov bindende målsætninger om reduktion af det nationale CO 2 -udslip. Der er dels tale om langsigtede mål, der vedrører niveauet i 2050, dels mere kortsigtede mål for Reduktionsmålet ift er 80 %. I den engelske klimalov er der tale om fastlæggelse af årlige budgetter. De opstilles hvert år i perioden og udgør et loft for de maksimalt tilladte emissioner i de angivne perioder. De femårige CO 2 -budgetter, der fortløbende fastlægges minimum 15 år frem (tre perioder), skal 1 Energistyrelsens skrivelse af 10. februar 2009, j.nr. 1201/ Energistyrelsens responsum på notat fra Tænketanken CONCITO: Vurdering af forudsætninger og virkemidler for opfyldelse af Danmarks Kyoto forpligtelse

3 stimulere investeringer i grønne teknologier det skal skabe vished blandt virksomheder om hvad, der skal gøres. Der skal som minimum fortløbende fastlægges CO 2 -budgetter for tre perioder. Inden for den enkelte femårs periode må emissionerne variere, så længe de samlede emissioner for hele perioden ikke overskrides. I den skotske klimalov anvendes der også årlige budgetter. Den første vedrører en periode på 10 år - fra De følgende vedrører fem års intervaller med delmålsætninger, der peger i retning af det overordnede reduktionsmål på 80 % reduktion i Målene kan revideres med parlamentets godkendelse, såfremt udviklingen tilsiger det. Relevante faktorer er i den forbindelse fx en ny videnskabelig viden på klimaområdet, teknologiudvikling, økonomiske og finansielle forhold, sociale forhold, energipolitik, miljømæssige forhold og udviklingen i den europæiske og den internationale ret/politik. Med lovene etableres der i de to lande rådgivende uafhængige Committee on Climate Change, der dels rådgiver regeringen, dels forsætter forslag til størrelsen af de 5-årige CO 2 -budgetter. Komitéen skal fremlægge årlige fremskridtsrapporter for parlamentet, hvori man forholder sig til opfyldelsen af den langsigtede målsætning for 2050 hhv. de milepæle, der er opstillet for de kortere perioder. Regeringen forpligtes til at forholde sig til de årlige rapporter. Lovene indeholder forpligtelser for den engelske hhv. den skotske regering til at forelægge konkrete strategier, som er udarbejdet i et samarbejde med kommissionen. Lovene angiver kun i begrænset omfang, hvordan reduktionsmålsætningerne skal nås. De indeholder dog affaldsregler herunder regler om genanvendelse af affald, affaldsbortskaffelse og administration. Den engelske hhv. den skotske regering forpligtes til at rapportere til parlamentet hvert femte år om gennemførelsen af CO 2 -budgettet og om den førte klimapolitik. Regeringen pålægges endvidere at forelægge følgende for parlamentet: - en rapport om klimatilpasning - en strategi ift. arealanvendelse mv. - en rapport for parlamentet om energieffektivisering herunder i forhold til bygninger. Man skal gennemføre lovgivning, der fremmer energiperformance. De offentlige institutioner og myndigheder pålægges at bidrage til opfyldelsen af målsætninger ved at kalkulere deres egne bidrag. Der skal endvidere i forbindelse med fremsendelse af lovforslag og andre reguleringstiltag foretages vurderinger af effekten ift. klimaet. Sådanne vurderinger skal forelægges parlamentet. Myndighederne pålægges også at rapportere. Der skal foretages målinger af udledninger af dertil udpegede personer/organer, der også skal rapportere resultaterne. Også de lokale myndigheder pålægges at etablere energieffektiviserende tiltag og at tilpasse afgifter, der betales. Konceptet skal ses i lyset af de internationale forpligtelser og EU-retlige forpligtelser, som Danmark ligesom England og Skotland skal respekter, jf. herom under afsnit IV. II. Dansk klima- og energipolitik Det fremgår af regeringens klimahandlingsplaner mv., at den danske klimaindsats skal være præget af en målsætning om, at den skal være så billig som mulig jf. princippet om omkostningseffektivitet. 3

4 Erhvervsklimastrategien fra oktober 2009, som er den nyeste, er en del af regeringens Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område fra marts At der er hårdt brug for en afbureaukratisering fremgår af mængden af relevant lovgivning, der nævnes nedenfor Allokeringsplanen m.v. Det fremgår af Danmarks allokeringsplan fra marts 2007 af fremskrivningen af Danmarks drivhusgasudledning pr. år i perioden forventes at blive ca. 67,8 mio. tons CO 2 - ækvivalenter. 2 De kvoteregulerede emissioner angives at udlede 24,5 mio. ton CO 2 årligt i gennemsnit i perioden Den ikke-kvotebelagte må højst udgøre 30,3 mio. ton CO 2 e i I allokeringsplanen skønnes det, at de ikke-kvotebelagte emissioner vil udgøre 38,1 mio. tons CO 2 e i og dermed med en manko ift. sådanne aktiviteters reduktionsbidrag på 7,8 mio. tons CO 2 e. Senere nedjusterede Energistyrelsen den skønnede mængde emission på baggrund af energiaftalen, så der kun forventes en manko på 5,7 mio. tons CO 2 e. 4 CONCITO har nogle anderledes tal i det notat, der blev offentliggjort i februar Heri fastslås der, at udledningen i Danmark i basisåret 1990 var 69,5 mio. ton og da der højst må udledes 54,8 mio. ton. Det fremgår af notatet, at udledningen i 2006 var på 70,5 tons, hvilket var 17% over emissionen i basisåret. 6 Klimaprojekter i udlandet (fleksible mekanismer) er et vigtigt element i regeringens klimastrategi. Man finder at det primært skal være private, der foretager sådanne opkøb. Der er dog afsat store offentlige beløb til statslige indkøb af kreditter. Af allokeringsplanen fra marts 2007 fremgår det, at der i perioden 2003 til 2007 blev købt for 930 mio. kr. Der afsættes iflg. allokeringsplanen 650 mio. kr. til køb af kreditter i perioden I et nyhedsbrev fra september 2009 oplyses det, at der er allokeret yderligere 275 mio. kr. til JI/CDM-projekter for herved at sikre, at Danmark opfylder sine forpligtelser. 7 Oplysningerne fremstår som temmelig indforståede. Jeg kan derfor have misforstået dem. Har jeg ikke misforstået noget, har Danmark valgt at bruge mio. kr. på køb af kreditter for at sikre en opfyldelse af sine reduktionsforpligtelser under Kyoto-Protokollen, som den nærmere er fastlagt ved EU s byrdefordeling. Den danske regering har endvidere besluttet sig for at udnytte muligheden for at medregne det optag af CO 2 (dræn) som er tilladt efter Kyoto-protokollens art. 3, stk. 4 og inden for de grænser, der accepteres af EU Politiske aftaler, regeringens strategier og handlingsplaner m.v. Oplysninger om den danske klimaindsats herunder de konkrete målsætninger og virkemidler - skal i vid udstrækning søges i politiske aftaler m.v., handlingsplaner m.v. De vigtigste omtales derfor i det følgende. 2 National allokeringsplan for Danmark i perioden , 6. marts 2007, side Energistyrelsens skrivelse af 10. februar 2009, j.nr. 1201/ Energistyrelsens responsum på notat fra Tænketanken CONCITO: Vurdering af forudsætninger og virkemidler for opfyldelse af Danmarks Kyoto forpligtelse Det fremgår af Energistyrelsens skrivelse af 10. februar 2009, j.nr. 1201/ Pöyry notat Vurdering af forudsætninger og virkemidler for opfyldelse af Danmarks Kyoto Forpligtelse af 8. februar udarbejdet for CONCITO. 6 Pöyry notatet side 5. 7 Torsten Malmdorf (red.) Danish Energy Agency Newsletter. JI and CDM. 4

5 Klimahandlingsplaner Klimahandlingsplaner vedrører dels reduktion af udledninger m.v. dels tiltag, der er begrundet i de klimaændringer, som under alle omstændigheder indtræder. Den danske regering har en klimastrategi i 2003 og en klimatilpasningsstrategi i I 2009 udsendte man endvidere en vækststrategi med fokus på erhvervslivet. Ingen af handlingsplanerne fortæller om konkrete målsætninger. Kort fortalt er de virkemidler, der lægges op til følgende: Den nationale klimastrategi En omkostningseffektiv klimastrategi, der blev udsendt af Finansministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet i februar 2003, angiver de virkemidler, som ministerierne vurderer har et stort hhv. mindre potentiale (jf. side 9). Det er følgende: Virkemidler med stort potentiale: - Varmepumper fortrænger decentral kraftvarme - Begrænsning af el-produktion - Fleksible mekanismer - Omstilling fra kul til naturgas - Varmepumper fortrænger central kraftvarme - Havvindmølleparker - Ombygning af biogasanlæg - Deponering i undergrunden på land eller i oliefelter Virkemidler med mindre potentiale: - Normer for vinduer - Normer for olie- og gaskedler - Flaregas genindvinding - Varmepunmper fortrænger oliefyret fjernvarme - Etablering af biogasfællesanlæg - Yderligere metan-opsamling fra lossepladser - Ændret fodring af malkekøer - Brug af biobrændstoffer - Kørselsafgifter på personbiler - Øgede brændstofafgifter Klimatilpasning er behandlet i en strategi fra marts 2008 Strategi for klimaændringer i Danmark. Strategien lægger ikke op til egentlige lovgivning. Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede en baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning, dateret 20. januar Det antages i notatet, at der ikke aktuelt er behov for ændring af de gældende bestemmelser om kystnærhedszonen, standbeskyttelses- og kystfredningslinje m.fl. Der er i klimatilpasningsstrategien fokus på følgende områder: - Kystforvaltning - Byggeri og anlæg - Vandforsyning - Energiforsyning - Land- og skovbrug - Fiskeri - Natur og naturforvaltning - Planlægning 5

6 - Sundhed - Redningsberedskab - Forsikringsmæssige aspekter Ansvaret for de nødvendige sektorspecifikke tilpasninger til klimaændringer vil ligge i sektorministerierne. Da tilpasning til klimændringerne ofte vil være tværgående, fx inden for landbrug/miljø/natur og sundhed/byggeri/miljø, vil der være behov for koordinering mellem ministerierne og med reguleringen og udviklingen i EU og andre internationale fora. Det sikres ifølge strategien bl.a. via det tværgående Koordinationsforum for Klimatilpasning og det nationale videnscenter. Regeringen udsendte i oktober 2009 Erhvervsklimastrategi. Globale udfordringer danske muligheder, der i høj grad fokuserer på lovgivning. Man vil bl.a. tilvejebringe et kodeks for innovationsfremmende regulering baseret på en videreudvikling og uddybning af god erhvervsregulering. Det understreges, at der er tale om en omkostningseffektiv strategi. Der er tale om en vækststrategi, der retter sig mod det brede danske erhvervsliv. Den skal medvirke til, at danske virksomheder kan udnytte de markeds- og vækstmuligheder, som klimaforandringerne har skabt. 8 Regeringen vil arbejde for, at en række initiativer vil blive prioriteret ifm. udmøntning af globaliseringspuljen. Om det kodeks for innovationsfremmende regulering på klima- og energiområdet, der tages udgangspunkt i, skriver man følgende: 9 - Partnerskabstilgang: Reguleringen skal udvikles og revideres i tæt samarbejde mellem regeringen, erhvervslivet og organisationerne. - Internationalt udsyn: Rammevilkårene for danske virksomheder skal ses i en international sammenhæng. Reguleringen skal fastsættes, så den så vidt muligt bringer virksomheder i Danmark på forkant med de internationale langsigtede trends. - Fokus på effektmål: Reguleringen skal udformes med udgangspunkt i reguleringens ønskede effekter. - Timing: Nye krav på klimaområdet bør, når det er muligt, times således, at virksomhederne får tid til innovation samtidigt med, at kravene ikke skal ligge så langt ude i fremtiden, at virksomhedernes innovation ikke drives frem ud over det sædvanlige. Et andet aspekt af timing, er, at reguleringen bør skabe kontinuerligt incitament til innovation. Afgifter, omsættelige kvoter eller løbende indfasning af nye og skrappere krav kan være metoder til at skabe kontinuerligt incitament. - Klar kommunikation og langsigtede tiltag: Erhvervslivet skal være godt informeret om fremtidige reguleringsmæssige ændringer. Regulering skal som udgangspunkt være stabil og langsigtet. Det kan bl.a. være en forudsætning for, at virksomheder gennemfører investeringer i anlæg til produktion af vedvarende energi. - Erhvervslivet skal være godt informeret om fremtidige reguleringsmæssige ændringer. Regulering skal som udgangspunkt være stabil og langsigtet. Det kan bl.a. være en forudsætning, at virksomheder gennemfører investeringer i anlæg til produktion af vedvarende energi. - Sammenhæng i reguleringen: Der skal være fokus på, hvordan den samlede mængde af reguleringsmæssige tiltag påvirker innovation i klimavirksomheder. Forskellige reguleringsmæssige tiltag skal være gensidigt supplerende. Modsatrettede effekter skal undgås. - Obligatoriske minimumsstandarder kombineres med incitamenter til det fremmeste: For at skabe incitamenter til innovation i alle virksomheder kan obligatoriske klimamæssige 8 Erhvervsklimastrategien side 5. 9 Erhvervsklimastrategien side 12. 6

7 minimumsstandarder kombineres med fx frivillige mærkningsordninger for frontrunner - virksomheder. - Konkurrence: Reguleringen skal så vidt muligt sikre, at innovation finder sted på et marked med fri og åben konkurrence. I visse tilfælde kan eksisterende teknologier imidlertid være så dominerende, at det kan være svært for nye teknologier at etablere sig på markedet. Her kan reguleringen i en vis periode bidrage til at sikre, at nye teknologier får mulighed for at blive modnet. Denne opregning af gode initiativer bør vurderes i lyset af de internationale forpligtelser herunder ift. vertikal harmonisering af lovgivning samt de begrænsninger, der følger af IPR-lovgivning, forbuddet mod statsstøtte mv. Desværre er handlingsplanen helt renset for henvisninger til sådanne retlige rammer Energihandlingsplaner tilbage til 1970 erne Mange af de reduktionstiltag, der er gældende i dag, jf. nedenfor i opremsningen af dansk lovgivning, kan føres tilbage til energikrisen i begyndelsen af 1970 erne. Dn første danske energiplaner Dansk Energiplan 1976 blev udløst af den første energikrise, der indtraf i Den havde som hovedtema at sikre øget energiforsyningssikkerhed gennem omlægning af brændselsforbruget (mindre olieafhængighed) og energibesparelser/energieffektivisering. Den næste Energi 81 var begrundet i en tredobling af olieprisen og problemer ift. forsyningsusikkerhed forårsaget af Iran-Irak-krigen. Den fokuserede på en flerstrenget energiforsyning og effektiv energianvendelse. I planen var der opstillet en målsætning om, at 10 % af Danmarks elforbrug skulle dækkes af mindre vindmøller og biogasanlæg. De to handlingsplaner fastlagde de retningslinjer, der var bestemmende for energisektorens udvikling i 1980 erne. I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale med partier i Folketinget, der bl.a. indebar, at der skulle opføres decentrale kraftvarmeværker med en effekt på i alt 450 MW, heraf ca. 100 MW biomassebaseret. Allokeringsplanen, der blev fremsendt til EU i 2007, inddrager de handlingsplaner, der blev vedtaget i perioden 1990 til Det er følgende: I 1990 vedtog man den tredje energihandlingsplan Energi 2000, som - inspireret af Brundtlandkommissionens Vores Fælles Fremtid - introducerede konceptet bæredygtig udvikling i elsektoren. der var tale om en målsætning om 15 % fald i energiforbruget og mindst 20 % fald i CO 2 -emissionen frem til år 2005 målt ift niveauet. Planen var et oplæg til øget anvendelse af naturgas, sol, vind og biomasse. Der indgik en målsætning om, at 10 % af det danske elforbrug i 2005 skulle kunne dækkes af vindmøller med en samlet kapacitet på MW. Kraftvarmeværkerne blev med aftalen forpligtet til at anvende 1,2 mio. ton halm og 0.2 ton af halmforpligtelserne skulle opfyldes ved brug af træflis Handlingsplanerne er bl.a. behandlet i Ellen Margrethe Basse (red.) Miljøretten 6. Energi og klima, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2008, side 81ff. 7

8 I 1996 vedtog man Energi 21, der supplerede ambitionerne med langsigtede mål, der vedrørte pertioden frem til Det var målsætningen at halvere CO 2 -udledningen i år 2030 ift basisåret. Biomasse skulle bidrage til opfyldelsen af målet ved at indgå som råstof til en produktion på 85 PJ i 2005 og 145 PJ i Der skulle være tale om øget brug af halm og flis i de decentrale elværker, øget udbygning af decentral kraftvarme på halm og flis samt adgang til etablering af biobrændselsanlæg i områder, der tidligere var reserveret til naturgas. Vindmøllekapaciteten forudsættes i 2005 at være på MW på land. Kapaciteten på havet forudsættes i 2030 at være MW. Målsætningen er, at 50 % af Danmarks elforbrug i 2030 dækkes af vindkraft. I 1999 indgås en politisk aftale om en elreform, der angiver, at målsætningen for andelen af vedvarende energi år 2003 skal være på 20 %. Miljø- og Energiministeriet offentliggør Klima 2012 Status og perspektiver for dansk klimapolitik i marts 2000, som sætter fokus på sammenhængen mellem elreform og klimaindsats. Virkemidlerne angives i allokeringsplanen som opdelt ift. sektorer. Det er følgende: 11 Relateret til energi: - tilskud til private vindmøller (27 øre/kwh) fra 1999 ændret til gunstige afregningsregler finansieret gennem elprisen for vindmøllestrøm - pålæg til elværkerne om at installere en vis mængde vindkraftanlæg til lands og til vands fra 1999 blev der givet et offentligt produktionstilskud på 10 øre/kwh for strøm fra elværksejede vindmøller - udbygning med decentral kraftvarme incitamenter i form af aftagepligt/treledstarif, elproduktionstilskud m.v. - aftale om biomasseanvendelse, der indebar pålæg til store kraftværker om anvendelse af en vis mængde biomasse (halm og træflis) der blev i form af elproduktionstilskud ydet støtte på 10 øre/kwh til biomassebaseret kraftvarmeproduktion på centrale elværksejede værker - tilskud til energibesparelser i erhvervene herunder til investeringer i energieffektiv teknologi, etablering af industriel kraftvarme, udviklings-, forsøgs- og demonstrationsprojekter, rådgivning af virksomheder samt information - Aftaleordningen, der indebar tilskud til CO 2 -afgift på 22 %-points typisk til virksomheder med tung proces. Indebar bl.a. certificeret energiledelse, særlige undersøgelser af de centrale kerneprocesser og gennemførelse af projekter med en tilbagebetalingstid på under fire år - tilskud til omstilling af ældre boliger opført før 1950, der er uden centralvarme. Tilskud til installering af centralvarme- og varmtvandsanlæg, samt til tilslutningsanlæg, teknisk rådgivning, administration m.v. - tilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme ved omstilling fra oliefyr til fjernvarme i områder med forsyning af kulbaseret kraftvarme - tilskud til solvarme-, varmepumpe- og biomassefyrede kedelanlæg til erstatning af andre opvarmningsmetoder i husholdninger - energimærkning af bygninger ved salg i større bygninger etableres energiledelsesordninger med årlig gennemgang af bygningen - CO 2 -afgiften blev indført i Afgiftspakken fra energiafgiften steg på el og kul i perioden Pinsepakken fra 1998 stigende energiafgifter 11 Det fremgår af den nationale allokeringsplan for Danmark i perioden , 6. marts 2007, side 29. 8

9 Relateret til industri: - afgifter på og regulering af brugen af industrigasser Relateret til transport: - øgede brændstofafgifter stigninger siden frivillig aftale mellem Kommissionen og bilindustrien om forbedring af personbilers energieffektivitet - omlægning af vægtafgiften på nye personbiler til en grøn energiafgift pr. 1. juni 1997 Relateret til landbruget: - Vandmiljøhandlingsplan II og øvrige handlingsplaner på landbrugsområdet har medført reduktion i brugen af gødning med reduktion af lattergassen til følge Relateret til affald: - Opsamling af metan fra lossepladser tilskud til etablering af anlæg og fra 2001 påbud om etablering af metanopsamling - stop for deponering af forbrændingsegnet affald forbud med ikrafttræden 1. januar 1997 I 2002 udsendte den borgerlige regering, der overtog regeringsmagten i 2001, Liberalisering af energimarkederne Regeringens vækststrategi Vækst med vilje. Planen oplyser, at regeringen vil udbyde opgaverne mht. etablering af havvindmæller. Energiforliget fra marts 2004, der blev indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne, angav en målsætning om fortsat udbygning af havvindmøller, vindenergi og decentral kraftvarme. Aftalen indførte et nyt markedsorienteret prissystem for vindkraft og lagde grunden for opførelsen af to nye havmølleparker ved Horns Rev og Rødsand. Aftalen af 29. marts 2004 om fremtidssikring af energiinfrastrukturen og den politiske aftale om energispareindsat af 10. juni 2005 følges op af den overordnede nationale strategi Energistrategi 2025 (Energisparestrategien). Denne overordnede nationale strategi er baseret på de markedsbaserede og internationale virkemidler. Der fokuseres på mulighederne for udvikling af ny og mere effektiv energiteknologi. Planen indeholder en vurdering af perspektiverne frem mod 2025 samt et oplæg til en handlingsplan for den fremtidige elinfrastruktur. Forliget blev evalueret i 2008 evalueringen viste, at en række af de tiltag, der var tale om, ikke virkede som forudsat. 12 Regeringen fremlagde den 19. januar 2007 et forslag til en ny energihandlingsplan med titlen En visionær dansk energipolitik Planen understreger, ligesom klimastrategien fra 2003, at politikken skal være omkostningseffektiv, og at den skal understøtte fortsat vækst, høj beskæftigelse og konkurrenceevnen. Udspillet resulterede i den energipolitiske aftale, der blev indgået den 21. februar Aftalen, der vedrører perioden frem til 2011, blev indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Ny Alliance og Socialistisk Folkeparti. Aftalen angiver, at andelen af vedvarende energi skal forøges til 20 % i 2011 ift. bruttoenergiforbruget. Det skal bl.a. sikres gennem udbud af to havvindmølleparker 12 Pöyry notatet side 6 med henvisning til en evaluering En vej til flere og billigere energibesparelser foretaget af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen. 9

10 (færdige i 2012) og evt. justering af udbudsmodellen. Hvile-i-sig-selv-princippet for regulering af affald på de decentrale kraftvarmeværker skal ophæves. Der skal efter aftalen foretages en regulering af støtten til de decentrale kraftværkers biomassebaserede elproduktion, så beløbet øges fra 10 øre til 15 øre pr. kwh. Alle nye og eksisterende biogasanlæg skal have støtte i form af en fast elafregningspris og et pristillæg. Der skal indføres nye afregningspriser for vindmøller og et ekstra fast tillæg til skrotning af gamle vindmøller. Energiafgifterne skal efter aftalen være omfattet af nye tiltag. CO 2 -afgiften skal øges ift. de ikke-kvotebelagte sektorer. Elbiler fritages for afgift fra Der indføres en NO x- afgift. Der skal tilvejebringes øget støtte til mere effektive energiteknologier. Der afsættes 25 mio. kr. årligt til tilskud til de små VE-teknologier som solceller og bølgekraft. Der etableres en pulje til forsøgsordninger med elbiler og plug-in hybridbiler. Lovgivningen om vedvarende energi skal ifølge planen samles i én lov (VE-loven), som omfatter nationale mål for en samlet kommunal planlægning for vindmøller, afregningsregler for VE-anlæg, erstatningsordning og en garantifond for lokalt medejerskab. Der skal endvidere indgås en aftale med Kommunernes Landsforening om etablering af en grøn fond og en garantifond til støtte til finansiering af nye lokale møllelaugs forundersøgelser m.v. Energispareindsatsen skal skærpes yderligere. Der er bl.a. tale om enerieffektivisering af bygninger (gennemførelse af bygningsdirektivet). Andelen af biobrændstof til transport skal forøges til 10 % i 2020 (følger af EU-forpligtelse). Man vil fastsætte et delmål tidligere end 2020, hvis der er udviklet tilstrækkeligt samfundsøkonomisk konkurrencedygtig og miljømæssigt bæredygtig teknologi. Energistyrelsen udsendte som opfølgning på aftalen og nye tiltag i EU en aftalefremskrivning i form af en publikation i juli 2008 Fremskrivning af Danmarks energiforbrug og udledning af drivhusgasser frem til I aftalefremskrivningen indgår der specifikke antagelser mht. de danske elproducerende anlæg. Fx antages det, at biogasudbygning øges med 8 PJ frem til Det antages, at der ikke er grund til at forvente yderligere affaldsmængder til forbrændinger. Affald på centrale værker medfører derfor tilsvarende mindre affald på decentrale værker Vandmiljøplan III, strukturudvikling/cap-reform og Grøn vækst Vandmiljøplan III er et forlig indgået den 2. maj 2004 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Planen forudsættes at bidrage til en reduktion af den drivhusgas, der hedder lattergas reduktionen skulle være en konsekvens af reduceret forbrug af kvælstofgødning og dermed reduceret kvælstofudvaskning. En midtvejsevaluering, foretaget af forskere på Aarhus Universitet i 2008, viste imidlertid, at handlingsplanen ikke helt havde den tilsigtede effekt. Årsagen var den, at der ikke var sket en reduktion i kvælstofforbruget. 13 Der er tale om en strukturudvikling i landbruget, der vil have betydning for udledning af bl.a. metan, idet kvægbestanden reduceres. Dansk Landbrug har anslået, at der i perioden frem til 2015 vil være tale om en nedgang på kvæg. Svinebestanden stiger samtidigt. Effekten af strukturudviklingen kan være vanskelig af vurdere. Regeringen (Venstre og De Konservative) og Dansk Folkeparti indgik i april 2009 en aftale om Grøn Vækst, som bl.a. skal sikre bedre miljø og klima. Ift. drivhusgasser oplyses det i planen, at der skal sikres: Reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser med forventet tons CO 2 årligt som følge af energi-, natur- og miljøindsatsen i Grøn Vækst. 13 Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III udført af DJF og DMU på Aarhus Universitet, se herom også Pöyry notatet side 7. 10

11 Mulighederne for en yderligere reduktion af landbrugets udledninger, bl.a. ved hjælp af en markedsbaseret model (kvoter/afgifter), analyseres nærmere. Analysen vil udgøre en integreret del af en samlet, tværgående analyse af mulige instrumenter indenfor EU's klima- og energipakke på hele det ikke-kvotebelagte område. Analysen fremlægges i efteråret Regeringen vil på baggrund af analysen fremlægge en samlet, omkostningseffektiv klimastrategi frem mod 2020 for det ikke-kvotebelagte område. Landbrugets rolle som leverandør af grøn energi skal efter planen styrkes. Der sigtes mod at op til 50 % af husdyrgødningen kan udnyttes til grøn energi i Der vil i 2012 blive gjort status for udbygningen af biogasanlæg, herunder en vurdering af behovet for eventuelle yderligere tiltag for at opnå en større energiudnyttelse af husdyrgødningen. Der gennemføres en række initiativer til fremme af landbrugets rolle som leverandør af grøn energi, bl.a.: o En igangsætningspulje på 85 mio. kr. årligt til etablering af nye fælles biogasanlæg og bedriftsrelaterede investeringer i forbindelse med tilslutning til fællesanlæg i perioden 2010 til Under ordningen kan der ydes et anlægstilskud på 20 % af investeringen. Herudover vil den øvrige finansiering bestå af 60 % kommunegaranteret låntagning og 20 % egenfinansiering. o En igangsætningspulje til økologiske biogasanlæg på i alt 15 mio. kr. årligt i perioden Under ordningen kan der ydes et anlægstilskud på 20 % af investeringen. Der foretages en evaluering af ordningen efter første ansøgningsrunde. o Ændring af planloven med henblik på at forpligte kommunerne til at inddrage lokalisering af biogasanlæg i kommuneplanlægningen. o Tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til hhv. kraftvarmeværker og naturgasnettet. o Plantning af flerårige energiafgrøder gøres skattemæssigt fradragsberettiget. o Afstandskravene til vandløb og søer i naturbeskyttelsesloven ændres, så dyrkning af flerårige energiafgrøder bliver muligt inden for beskyttelseslinjen. o Tilskudsordning til tilplantning af flerårige afgrøder på 32 mio. kr. årligt i Ordningen skal træde i kraft fra dyrkningssæsonen Tilskud kan gives på arealer i almindelig omdrift, hvor tilplantningen giver stor kvælstofreduktion, og hvor arealet er beliggende, så kvælstofreduktionseffekten kan indgå i opfyldelsen af Vandrammedirektivet. Tilskudsordningen evalueres i o Den teknologiske udvikling og innovationen i landbrugserhvervet skal understøttes. Der oprettes derfor en tilskudspulje på 145 mio. kr. årligt i perioden til anvendelse af nye miljø- og klimavenlige teknologier i det primære landbrugserhverv Trafikhandlingsplan m.v. Regeringen udsendte i december 2008 Bæredygtig transport bedre infrastruktur, som angiver nogle tiltag, der skal bidrage til reduktioner fra transporten. Det oplyses i planen, at transporten i dag står for ca. 25% af de danske CO 2 -udledninger en andel der forventes at stige de kommende år. Der lægges op til, at der skal anvendes grønne bilskatter og anvendes kloge kørselsafgifter sidstnævnte afgifter forudsætter et satellitbaseret GPS-system med en enhed i den enkelte bil, der måler præcist, hvor og hvor langt bilen kører. Den kollektive transport skal fremmes, og der skal investeres i grøn teknologi. Det oplyses, at omlægningen af registreringsafgiften i foråret 2007 har bidraget med en reduktion af udledningen fra nye personbiler, der i gennemsnit er faldet med 8 % pr. kørt kilometer. I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), 11

12 Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om En grøn transportpolitik. Parterne er enige om, at CO 2 -udledningen fra transport skal reduceres, og at en række af overordnede indsatsområder vil bidrage til at opnå dette mål på sigt, herunder den markante styrkelse af jernbanetrafikken, grønne kørselsafgifter og nye bæredygtige teknologier. Der fastlægges nogle overordnede principper herunder om fremme af cyklisme. Mht. finansieringselementer er parterne enige om at afsætte en ramme på 200 mio.kr. inden for Infrastrukturfonden til forsøgsprojekter med henblik på at afprøve mulighederne for mere energieffektive transportløsninger inden for følgende temaer: (1) Energieffektive busser i offentlig bustrafik og busser på alternative drivmidler; (2) Større flåder af køretøjer fx i samarbejde med offentlige eller private virksomheder med en større bilpark; og (3) Partnerskaber med erhvervsvirksomheder og kommuner om transportplaner og systemløsninger. Parterne er endvidere enige om at afsætte 84 mio.kr. inden for rammerne af Infrastrukturfonden til gennemførelse af følgende initiativer, som Transportministeriet vil iværksætte i 2009: o Anbefalinger og rådgivning ved offentligt indkøb af energieffektive og miljøvenlige personbiler skal fremme muligheden for en mere energieffektiv og miljøvenlig bilpark. o Indførelse af en certificeringsordning for grøn transportvirksomhed og grøn transportkommune skal fremme anvendelsen af energieffektive køretøjer og bedre udnyttelse af eksisterende bilpark. o Optimering af aerodynamik for lastbiler skal fremmes gennem kampagner og netværksdannelse vedrørende best practice samt en tilskudsordning i perioden inden for en ramme på i alt 42 mio.kr. o Ved energimærkning af varebiler udstyres alle nye varebiler med et energimærke, der viser, hvor brændstoføkonomisk bilen er. Der gennemføres kampagner om energimærkning kombineret med stikprøvekontrol hos bilforhandlerne (14 mio.kr.) o Energieffektiv køreteknik fremmes gennem frivillige kurser for den enkelte bilist samt vejledningskampagner (28 mio. kr.). o Miljørigtig og energieffektiv offentlig transport fremmes gennem en gradvis indfasning af energieffektive transportløsninger, der bl.a. kan understøttes af forsøg med energieffektive busser eller busser på andre drivmidler. Der afsættes 8,1 mia. kr. frem til 2014 inden for Infrastrukturfondens rammer til nye puljer samt 1 mia. kr. til en særskilt pulje til bedre adgang til den kollektive trafik. Der skal anvendes en rullende planlægning ift. fremtidige investeringer, der skal arbejdes ud fra en grøn transportvision, der fastlægges principper for grøn kørselsafgift, en grøn forskningsindsats fremmes, og der tilvejebringes et styrket grundlag for strategisk planlægning på transportområdet. Parterne er enige om, at der i taxalovgivningen skal stilles krav om, at taxier ved udskiftning skal være i minimum energiklasse C. Der indføres endvidere krav om partikelfiltre, der efter en indfasningsperiode gøres obligatorisk i Parterne er endvidere enige om, at det sker en forlængelse af det 3-årige forsøg med modulvogntog Skattereformen 2009 I marts 2009 blev der indgået en skattereformaftale Forårspakke 2.0 vækst, klima, lavere skat mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen vedrører tiden frem til Man skriver bl.a.: Skattereformen understøtter de ambitiøse mål i den danske klima-, energi- og miljøpolitik. Grønne afgifter er et effektivt middel til at nå klima- og energipolitiske 12

13 mål. Det reducerer bruttoenergiforbruget, styrker den vedvarende energi, ligesom udledningen af drivhusgasser i de ikke-kvoteregulerede sektorer reduceres. Med skattereformen forventes det samlede danske bruttoenergiforbrug at falde med 2 pct. Reformen leverer dermed et væsentligt bidrag til målet om at sænke energiforbruget med 4 pct. frem mod 2020 samtidig med fortsat vækst i økonomien. Også udledningen af drivhusgasser reduceres. Reformen vil indfri knap 2 pct.- enheder af Danmarks samlede reduktionsmål på 20 pct. frem mod 2020 for sektorer uden for EU s kvotesystem. Og reformen vil betyde en stigning i anvendelsen af vedvarende energi i Danmark. Samlet øges afgifterne inden for energi, klima og transport med knap 8 mia. kr., heraf bidrager erhvervene med godt 6 mia. kr. (citat s. 6) Afgiften på energi til rumopvarmning forhøjes, og der indføres en afgift på energi til aircondition. Energiafgiften på brændsel til opvarmning øges med 15 %, svarende til ca. 7,5 kr. pr. GJ. Energiafgiften på el til opvarmning øges med 5 %. Afgiften på energi til aircondition ligestiller energi til opvarmning og nedkøling, idet denne samlet vil svare til energi- og CO 2 -afgiften på opvarmning. Initiativerne træder i kraft 1. januar (jf. p. 15). Udover den øgede energiafgift på el indføres en energiafgift på de brændsler, erhvervslivet bruger i forbindelse med fremstilling, på 15 kr. GJ. De konkurrencemæssige effekter har betydning for afgiftspligten. Man skriver: Sigtet med disse energiafgifter for erhvervene er at nedbringe energiforbruget via en bedre tilrettelæggelse af produktionen, anvendelse af mere miljøvenlig teknologi mv. En afgiftsforhøjelse kan imidlertid også medføre, at produktion, der med den nuværende teknologi nødvendigvis er energikrævende, flytter til lande med lempelig regulering, hvilket ikke styrker det globale klima. Derfor friholdes mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse, metalliske processer m.v. i overensstemmelse med EU s energibeskatningsdirektiv. Endvidere sættes energiafgiftssatsen for gartnerier og landbrug på 1,25 kr. pr. GJ, svarende til EU s minimumssats. Initiativet træder i kraft 1. januar Bundfradraget i CO 2 -afgiften reduceres. Bundfradraget til energiintensive virksomheder i CO 2 -afgiftsloven aftrappes i takt med, at de gratis kvoter i EU s CO 2 -kvotesystem reduceres. Reguleringen skal sikre en opretholdelse af en ligestillingen mellem kvoteomfattede virksomheder og energitunge ikke-kvoteomfattede virksomheder. Initiativet træder i kraft 1. januar Afgifterne på kraftvarme, vejbelysning og transformerstationer ændres. Der indføres ens beskatning af central og decentral kraftvarme. Det vil fjerne den nuværende forvridning mellem varme produceret på centrale og decentrale værker. Initiativet træder i kraft 1. januar Alle husholdninger, ikke-momsregistrerede og liberale erhverv kommer til at betale energiafgift på el til belysning. De grønne energiafgifter på el i husholdningerne og erhverv øges generelt med 17 kr. pr. GJ. 14 Reglerne vedrørende afgift af el til opvarmning af transformationer præciseres, således at der betales afgift heraf. Initiativet træder i kraft 1. januar Ifølge Skatteministeriet tjente staten 36,5 mio. kr. på energiafgifter i

14 III. Dansk lovgivning Ovennævnte handlingsplaner og aftaler realiseres bl.a. gennem lovgivning. Lovgivningen er præget af, at den er placeret under forskellige ministerier, som ikke er forpligtet til at koordinere. Der skal ikke her foretages en egentlig gennemgang af lovgivningen. Der skal alene knyttes enkelte kritiske bemærkninger til uheldige barrierer herunder manglende koordinering og prioritering af klimahensyn. Mængden af lovgivning fremgår af nedenstående opremsning nogle er mere relevante end andre. EU s nye VE-direktiv er baseret på, at beskyttelsen af habitater imod anvendelse til biomasseproduktion, er en integreret del af de klimatiltag, der er tale om. Derfor er det nærliggende at nævne de danske habitatregler. Der er tale om forskellige reguleringsperspektiver og virkemidler. Det skal eksemplificeres: For de stoffer, der er omfattet af Montreal-protokollen, er der en generel produktregulering i form af anvendelsesbegrænsninger i bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i kemikalieloven. For så vidt angår drivhusgasserne, der er omfattet af Kyoto-protokollen, er der tale om en emissionsregulering med fokus på produktionsprocesser. Reglerne findes i kvoteloven. CO 2 -udslip fra virksomheder, der ikke er omfattet af kvoteloven, er indirekte reguleret primært via afgifter på forbruget af el og varme. Miljøkonsekvensvurdering på projekt- og planniveau bidrager til sikring af klimahensyn. Krav om adgang til miljøoplysninger er centrale som led i sikringen af den offentlighed, som forudsættes på klimaområdet. Lovgivningen er ikke kun kompliceret den indeholder også en række barrierer. Ikke mindst det meget overskuelige regelsystem og de mange forskellige logikker, forskellige myndigheder m.v. skaber problemer. Nogle love som fx miljøstøtteloven - er formentlig i dag uden nogen stor praktisk betydning. Barrierer i lovgivningen eksempler Klimahensynene er ikke højt prioriteret i den lovgivning, der er placeret under miljøministeren. Her skal bl.a. fremhæves, at Folketinget i 2009 vedtog nye affaldsregler ved en ændring af miljøbeskyttelsesloven i 2009 ( Ny organisering af affaldssektoren ) uden overhovedet at klimahensynet blev inddraget. Til sammenligning er sådanne regler en integreret del af den engelske hhv. den skotske klimalov. Affaldsreglerne er særdeles centrale i EU s klimapolitik. I Danmark anvender man kun ca. halvdelen af de potentielle biomasseressourcer. Der savnes i dag en konsistent og bredere definition af biomasse i den danske lovgivning. 15 Kun det materiale, der står opført i biobrændselsbekendtgørelsens bilag, accepteres i Danmark i en CO 2 - og energisammenhænge som biomasse. Alt andet biomassemateriale skal behandles som affald, der 15 Det nye VE-direktiv indeholder en sådan definition. 14

15 reguleres efter miljøbeskyttelsesloven. Aktuelt har klima- og VE-hensyn ikke nogen plads i miljøbeskyttelsesloven. Biomasse kan kun anvendes i energiproduktionen, hvis kommunen (som affaldsmyndighed) tillader det. EU s retningslinjer for CO 2 -overvågning indeholder en lang liste over en række materialer, der i overvågningssammenhæng betragtes som CO 2 -neutral. Den danske biomassebekendtgørelse følger imidlertid ikke listen den er mere restriktiv. Derfor er det vanskeligere for de danske anlæg at få accept af nogle typer biomasse, end det er forudsat af EU. Den seneste revision af kraftværkernes CO 2 -overvågningsplaner har endvidere skærpet kravene til biomasseopgørelserne for de produktionsenheder, der både anvender biomasse og fossile brændsler. Der er indbygget konflikter mellem de godkendelsesordninger, som er relevante ved en stillingtagen til udfasning af kul fra eksisterende anlæg. Energimyndighederne vurderer samspillet mellem det foreslåede projekt og resten af energisystemet (forsyningssikkerhed m.v.) efter elforsyningsloven. Et sådant sammenhængende system er derimod helt irrelevant for miljømyndighederne, der vurderer efter miljøbeskyttelsesloven. Miljømyndighederne kan kun vurdere det enkelte anlægs miljøforhold. De kan ikke inddrage de miljøfordele, der vil kunne opnås ved en driftsmæssig fleksibilitet mellem flere anlæg. VE-loven indfører en ny erstatningsordning, der reelt kan betragtes som en barriere ved etablering af store vindmøller på land. Siden begyndelsen af 1970 erne har det været fast lovgivningspraksis, at afvejningen af modstående arealanvendelsesinteresser sikres gennem en langsigtet fysisk planlægning. Det er kun i meget sjældne tilfælde, naboer kan kræve erstatning, når lokalplaner udlægger områder til bestemte aktiviteter og planerne efterfølgende realiseres. Naboerstatningsreglerne er direkte i strid med den logik, der ligger bag planloven og bag den øvrige miljølovgivning. Højesteret fastslog for nylig i en dom, at der ikke før lovens ikrafttræden kunne udbetales erstatning i de situationer, som nu begrunder erstatning. I forbindelse med et besøg, som blev aflagt af skatteminister Kristian Jensen på et anlæg for produktion af bølgeenergi, udtalte skatteministeren, at han ikke kunne love fritagelse for CO 2 -afgiften. Ministeren udtalte ifølge oplysninger i pressen, at det ligesom tilfældet er med vindstrøm ikke vil være muligt at adskille den miljøvenlige bølgeenergi fra den strøm, der er produceret på et kulkraftværk, når strømmen først er kommet ind i el-nettet. Det kan kun begrundes i en uhensigtsmæssig regelformulering. Man kan spørge, om det ikke følger direkte af VE-direktivets regler om oprindelsesbeviser, at der skal sikres en mulighed for sådan adskillelse? Overskudsvarme fra supermarkeder og produktionsvirksomheder udnyttes ikke årsagen er de afgifter, som skal betales. Problemet er de såkaldte overskudsvarmeregler, der beskatter varme, når der opstår gratis som en sekundær virkning af erhvervslivets forbrug af energi til driften. Man kan spørge, hvorfor den netop aftalte skattereform, der angiver at være fokuseret på klima, ikke fjerner en sådan barriere. Energibeskatningsdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at støtte gennem afgiftsfritagelse eller lempelse under visse særlige omstændigheder. 15

16 De mange enkeltlove og centrale bekendtgørelser skal her opremses med det forbehold, at jeg kan have overset nogle: Affaldsafgiftsloven. Lovbekendtgørelse nr af 27. november 2006, som ændret senest ved lov om nr. ændring af lov 527 af 12. juni 2009 om afgift af elektricitet og forskellige andre love Afgiftslempelser på fjernvarme m.v., lov om. Lov nr af 21. december 2005 om ændring af forskellige miljø- og afgiftslove Afgift af kvælstofoxider. Lov nr. 472 af 17. juni 2008, som ændret ved lov 527 af 12. juni 2009 om afgift af elektricitet og forskellige andre love Afgift på mineralolieprodukter. Lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret senest ved lov om nr. ændring af lov 527 af 12. juni 2009 om afgift af elektricitet og forskellige andre love Afgift på naturgas og bygasloven. Lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som senest ændret ved lov om nr. ændring af lov 527 af 12. juni 2009 om afgift af elektricitet og forskellige andre love Afgift på stenkul, brunkul og koks m.v. Lovbekendtgørelse nr af 30. oktober 2006, som ændret senest ved lov om nr. ændring af lov 527 af 12. juni 2009 om afgift af elektricitet og forskellige andre love Afgift på svovl. Lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006, som ændret senest ved lov om nr. ændring af lov 527 af 12. juni 2009 om afgift af elektricitet og forskellige andre love Beredskabsloven. Lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 om beredskab Betalingsloven. Lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007 om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., som senest ændret ved lov nr. 460 af 12. juni Biobrændstofloven. Lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer Byggeloven. Lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som senest ændret ved lov nr. 404 af 27. december Bygningsreglementet. Bekendtgørelse nr af 17. december 2008 om offentliggørelse af bygningsreglement 2008 CO 2 -afgiftsloven. Lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 om kuldioxidafgift, som ændret senest ved lov om nr. ændring af lov 527 af 12. juni 2009 om afgift af elektricitet og forskellige andre love CO 2 -pakken. Decentral kraftvarme, statstilskud til. Lov nr. 3 af 3. januar 1992 om statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler CO 2 -pakken. Lov om statstilskud til færdiggørelse af fjernvarmenet. Lov nr. 4 af 3. januar 1992 om statstilskud til færdiggørelse af fjernvarmenettet, som ændret ved lov nr. 143 af 3. marts

17 CO 2 -pakken for erhvervsvirksomheder. Lovbekendtgørelse nr. 84 af 3. februar 2000 om statstilskud til energibesparelser mv. i erhvervsvirksomheder Ecodesignloven. Lov nr. 308 af 30. april 2008 om miljøvenlig design af energiforbrugende produkter, som ændret ved lov nr af 27. december Elektricitetsafgiftsloven. Lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006 om afgift på elektricitet, som ændret senest ved lov om nr. ændring af lov 527 af 12. juni 2009 om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Elforsyningsloven. Lovbekendtgørelse nr af 8. november 2006, som ændret senest ved lov nr. 516 af 12. juni Elmærkningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 145 af 16. februar 2007 om deklaration af elektricitet til forbrugerne. Elsparebekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr af 9. september 2006 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Markedsadgangsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr af 23. november 2004 om ikrafttræden af dele af lov om ændring af lov om elforsyning og lov om varmeforsyning Oprindelsesgarantibekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 1 af 6. januar 2004 om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet Pristillægsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr af 19. september 2007 om udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elproduktion. Typegodkendelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller. VE-pristillægsbekendtgørelse. Bekendtgørelse nr. 732 af 9. juli 2009 om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Vindmøllebekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr af 15. december 2004 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. Elopvarmede bygninger, lov om. Lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger Elproduktionstilskudsloven. Lovbekendtgørelse nr af 30. november 2007 om tilskud til elproduktion, som ændret senest ved lov nr. 461 af 12. juni Elsparefonden, loven om. Lov nr af 27. december 1996 om Elsparefonden, som ændret ved lov nr. 584 af 24. juni Energiaftaleloven. Lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, som senest ændret ved lov nr af 27. december Energiaftalebekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 631 af 24. juni 2005 om aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder. Promsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 632 af 24. juni 2005 om proms- og rumvarmekriteriet i forbindelse med aftale om energieffektivisering og statstilskud til 17

18 dækning af udgifter til kuldioxidafgift og til energiafgift af rumvarme og varmt vand. Energibesparelsesloven. Lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, som ændret senest ved lov nr af 27. december Bekendtgørelse nr af 22. oktober 2008 om offentliggørelse af energimærkninger af bygninger og eftersynsrapporter om kedel- og varmeanlæg m.v. Bekendtgørelse nr. 438 af 3. juni 2008 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger Bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger, som ændret evd bekendtgørelse nr. 615 af 25. juni Bekendtgørelse nr af 20. september 2007 om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger Cirkulære nr af 1. oktober 2009 om energieffektivisering i statens institutioner Vejledning nr. 56 af 29. juni 2005 til 10 i cirkulære nr. 27 af 19. april 2005 om energieffektivisering i statens institutioner Energidesignloven. Lov nr. 308 af 30. april 2008 om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, som ændret ved lov nr af 27. december Energinet.dk-loven. Lov nr af 20. december 2004 om Energinet Danmark, som senest ændret ved lov nr. 548 af 6. juni Energipolitiske foranstaltninger, lov om. Lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989 om energipolitiske foranstaltninger. Energispareloven. Lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget, som ændret senest ved lov nr af 27. december Bekendtgørelse nr. 812 af 22. august 2005 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende opvaskemaskiner til husholdningsbrug. Bekendtgørelse nr. 811 af 22. august 2005 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elektriske lyskilder til husholdningsbrug Bekendtgørelse nr af 9. december 2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende klimaanlæg til husholdningsbrug, som ændret ved bekendtgørelse nr. 563 af 19. juni Bekendtgørelse nr af 9. december 2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elovne til husholdningsbrug Bekendtgørelse nr. 320 af 7. maj 2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende kombinerede vaske-/tørremaskiner til husholdningsbrug Bekendtgørelse nr. 319 af 7. maj 2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende tørretumblere til husholdningsbrug. Bekendtgørelse nr. 318 af 7. maj 2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende vaskemaskiner til husholdningsbrug. Bekendtgørelse nr. 216 af 28. marts 2000 om energimærkning m.v. af nye personbiler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 121 af 27. februar Cirkulære nr af 1. oktober 2009 om energieffektivisering i statens institutioner Vejledning til 10 i cirkulære nr. 27 af 19. april 2005 om energieffektivisering i statens institutioner Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, lov om. Lov nr. 555 af 6. juni

19 om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Fjernvarmenettet, lov om statsstøtte til. Lov nr. 4 af 3. januar 1992 om statstilskud til færdiggørelse af fjernvarmenettet Lov om statstilskud til forskning og teknologisk udvikling på energiområdet. Lov nr af 23. december 1998 om statstilskud til forskning og teknologisk udvikling på energiområdet Lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift. Lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997 af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, som senest ændret ved lov nr af 27. december Lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger. Lov nr af 23. december 1992, som senest ændret ved lov nr af 13. december Lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme. Lov nr. 5 af 3. januar 1992, som ændret senest ved lov nr. 128 af 25. februar Produktrettede energibesparelser, lov om. Lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede energibesparelser Husdyrbrugsloven. Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, som ændret senest ved lov nr. 514 af 12. juni Kemikalieloven. Lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006, som senest ændret ved lov nr. 571 af 9. juni Loven gennemfører forpligtelser fastlagt ved Montreal-protokollen. Bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer (forbud og anvendelsesbegrænsninger), som ændret ved bekendtgørelse nr. 735 af 10. juni Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af visse industrielle drivhusgasser. Kommunal fjernkøling. Lov nr. 465 af 17. juni 2008 om kommunal fjernkøling Kvoteloven. Lovbekendtgørelse nr. 348 af 9. maj 2008 om CO 2 -kvoter, som ændret ved lov nr af 19. december Loven implementerer kvotedirektivet. Den indeholder regler om, at det er forbudt for de anlæg, der er omfattet af loven, at udlede CO 2, medmindre Energistyrelsen forudgående har meddelt en CO 2 -udledningstilladelse. Derudover indeholder loven bl.a. regler om fastsættelse og tildeling af kvoter, om salg af kvoter, om et kvoteregister og om overvågning, verifikation og rapportering. Bekendtgørelse nr. 118 af 27. februar 2008 om kvoteregisteret samt CDM- og JI-projekter og kreditter. Bekendtgørelse nr. 478 af 15. juni 2005 om verifikation og rapportering af CO 2 -udledning fra produktionsenheder m.v. Bekendtgørelse nr. 571 af 18. juni 2004 om gebyr for ydelser efter lov om CO 2 -kvoter Kystbeskyttelsesloven. Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 om kystbeskyttelse, som ændret senest ved lov nr. 548 af 6. juni

20 Miljøbeskyttelsesloven. Lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006, som ændret senest ved lov nr. 513 af 12. juni 2009 om organisering af affaldssektoren. Affaldsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om affald Bioaskebekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 818 af 21. juli 2008 om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål Biomasseaffaldsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr af 13. december Miljømålsloven. Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder Miljøoplysningsloven. Lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006 om aktindsigt i miljøoplysninger, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni Naturbeskyttelsesloven. Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse. Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, som ændret ved bekendtgørelse nr af 11. december Miljøstøtteloven. Lov nr. 606 af 23. december 1980 om miljøstøtte Planloven. Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning Skovloven. Lovbekendtgørelse nr. 945 af 24. september 2009 om skove SMV-loven: Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Stormflod og stormfald, lov om. Lov nr. 349 af 17. maj 2000, som ændret senest ved lov nr. 108 af 7. februar Bekendtgørelse nr af 27. november 2006 om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af basisforsikring mod stormfald Bekendtgørelse nr. 320 af 9. maj 2001 forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald Varmeforsyningsloven. Lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005 om varmeforsyning, som ændret senest ved lov nr. 461 af 12. juni Bekendtgørelse nr. 394 af 25. maj 2009 om anmeldelse af priser, omkostningsfordeling og andre betingelser for transport og levering af fjernvarme samt produktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prislofter Bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg Bekendtgørelse nr af 9. november 2006 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder Bekendtgørelse nr. 234 af 23. marts 2006 om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg Bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 20

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke.

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke. Den 21. februar 2008 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt

Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere