Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Transkript

1 Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse med sports- og motionsfaciliteterne i deres nærområde 1.2 Andelen af borgere som har let adgang til grønne områder 56 % er i høj grad eller i nogen grad tilfredse 95 % har let adgang til grønne områder Andelen er steget fra 89 % i 2013 til 95 % i I 2022 er andelen mindst 59 % I 2022 er andelen fortsat mindst 95 % DIF: Sport og motion i Frederiksberg 2018, tabel 9, side 174. SUNDT BYLIV 2 Flere skal være fysisk aktive i hverdagen, for eksempel gennem idræt eller aktiv transport såsom cykling 2.1 Andel af borgere der ikke lever op til WHO's minimums anbefaling for fysisk aktivitet 2.2 Andelen af borgere, som er aktive i idræt, sport eller motion 2.3 Andelen, som har meget total stillesiddende tid på en typisk hverdag 23 % lever ikke op til WHO's anbefalinger om fysisk aktivitet 65 % af borgerne er aktive i idræt, sport eller motion 70 % har meget total stillesiddende tid på en typisk hverdag 21 % I 2022 er andelen mindst 71,5% 64 %, side 155. Årlig opfølgning via DIF: Sport og motion i Frederiksberg IDAN-undersøgelsen Årlig opfølgning via DIF: Sport og motion i Frederiksberg. Årlig opfølgning via DIF: Sport og motion i Frederiksberg 2.4 Aktiv transport til og fra arbejde 13 % har inaktiv transport til og fra arbejde Andelen er steget fra 12 % i 2013 til 13 % i %, side Byens miljø skal ikke skade menneskers sundhed. For eksempel skal der være mindre luft- og støjforurening i vores by 3.1 Andel støjbelastede boliger 3.2 Luftforurening 37 % (20.000) af Frederiksbergs boliger er støjbelastet over den vejledende grænseværdi på 58 db. Grænseværdierne for partikler og N02 er ud fra de seneste målinger overholdt. Opgørelser indikerer, at ca. 500 borgere i Københavns og Frederiksbergs kommuner årligt dør for tidligt pga. luftforurening. I perioden 2012 til 2017 er antallet af boliger belastet over grænseværdien reduceret fra ca til ca Udviklingen for partikler og NO2 afrapporteres i kommunens grønne regnskab og viser generelt en svagt faldende tendens. Nye mål kommer forventet primo 2019 Nye mål kommer forventet primo Frederiksberg ; Forslag til støjhandlingsplan (trafik) Nationalt Center for miljø og energi (DCE; Luft). 1

2 4 Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår 4.1 Middellevetid 4.2 Selvvurderet helbred Middellevetiden er 80,9 år i Frederiksberg. 13 % af borgerne vurderer, at deres helbred er mindre godt eller dårligt I 2013 var middellevetiden 79,2 år, mens den var 79,4 for Danmark som helhed. Middellevetiden er i perioden 2013 til 2017 steget til 80,9 år i Frederiksberg, mens tallet er 80,6 år for Danmark som helhed. Andelen er steget fra 11 % i 2013 til 13 % i I 2022 er middellevetiden på Frederiksberg steget i mindst samme takt som i Danmark som helhed. 11 % Danmarks Statistik side 236 SUNDHED FOR ALLE 4.3 Selvvurderet helbred blandt borgere med kronisk sygdom 5.1 Ulighed i fysisk helbred Blandt borgere med en eller flere kroniske sygdomme, vurderer 32 % deres helbred til at være mindre godt eller dårligt. Forskellen er 12 procentpoint i Andelen der har dårligt fysisk helbred er 21 % blandt 9 % blandt borgere med lang I 2013 var forskellen på 9 procentpoint. Forskellen er steget til 12 procentpoint i % 8 procentpoint* 5 Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 5.2 Ulighed i mentalt helbred Forskellen er 14 procentpoint i Andelen der har dårligt mentalt helbred er 17 % blandt 3 % blandt borgere med lang I 2013 var forskellen på 22 procentpoint. Forskellen er faldet til 14 procentpoint i procentpoint* 5.3 Ulighed i kostvaner Forskellen er 14 procentpoint i Andelen der har et usundt kostmønster er 18 % blandt 4 % blandt borgere med lang I 2013 var forskellen på 8 procentpoint. Forskellen er steget til 14 procentpoint i procentpoint.* 2

3 5.4 Ulighed i dagligrygning Forskellen er 17 procentpoint i Andelen der er dagligrygere er 24 % blandt 7 % blandt borgere med lang I 2013 var forskellen på 21 procentpoint. Forskellen er faldet til 17 procentpoint. 15 procentpoint.* SUNDHED FOR ALLE 5 Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 5.5 Ulighed i storforbrug af alkohol 5.6 Ulighed i fysisk aktivitet Forskellen er 4 procentpoint i Andelen der har et storforbrug af alkohol er 11 % blandt borgere med grundskole som højeste uddannelse, mens den er 7 % blandt borgere med lang Forskellen er 10 procentpoint i Andelen der ikke lever op til WHO's minimumsanbefaling er 31 % blandt borgere med grundskole som højeste uddannelse, mens den er 21 % blandt borgere med lang I 2013 var forskellen på 8 procentpoint. Forskellen er faldet til 4 procentpoint i procentpoint.* 8 procentpoint.* 6 Flere skal vælge et røgfrit liv 6.1 Andel dagligrygere 13 % af borgerne er dagligrygere Udviklingen i dagligrygere er stagneret i perioden. Andelen var 13 % i 2013 og 13 % i %. 2017, side 62 7 Flere skal drikke mindre alkohol 7.1 Andel der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, og dermed har et storforbrug af alkohol. 9 % har et storforbrug af alkohol. Andelen er faldet fra 10 % i 2013 til 9 % i %. 2017, side 93 * I opfølgning på målene skal der være en særlig opmærksomhed på, om sigtelinjen nås i kraft af, at de kortest uddannede forbedrer deres helbred eller lever sundere ikke eksempelvis i kraft af, at de længst uddannede får ringere helbred eller lever mindre sundt. 3

4 8.1 Andelen af elever i 9. klasse, som har nogen at tale med, hvis noget går dem på eller gør dem kede af det 6,1 % af eleverne i 9. klasse har ikke at tale med, hvis noget går dem på eller gør dem kede af det udviklingen andelen højst 4 % BØRN OG UNGES SUNDHED 8 9 Alle børn og unge skal vokse op i sunde og trygge rammer med nære relationer til betydningsfulde voksne Flere børn og unge skal have god mental sundhed 8.2 Andelen af elever i 9. klasse, der har det 'rigtigt godt' eller 'rimeligt godt' i skolen for tiden 8.3 Andelen af borgere der ryger indendørs flere gange om ugen i hjem med børn 8.4 Andelen af borgere med hjemmeboende børn under 16 år, der har en risikabel alkoholadfærd 9.1 Andelen af elever i klasse, som føler sig ensomme 9.2 Andelen af årige der har dårligt mentalt helbred 93 % har det 'rigtigt godt' eller 'rimeligt godt' i skolen for tiden 1,5 % af borgerne ryger indendørs i hjem med børn 13 % af borgerne i hjem med hjemmeboende børn under 16 år har en risikabel alkoholadfærd 5 % af elever i klasse føler sig ensomme meget tit eller tit 17 % af de årige har dårligt mentalt helbred udviklingen Andelen er mere end halveret fra 4,1 % i 2013 til 1,5 % i Andelen er steget fra 12 % i 2013 til 13 % i 2017 udviklingen Andelen er næsten fordoblet fra 9 % i 2013 til 17 % i andelen mindst 97 % 1 % 10 %. andelen højst 3%. 10 %, 2017/2018 Frederiksberg 2017, side , side 100 De obligatoriske nationale trivselsmålinger i Folkeskolen 10 Flere børn og unge skal være fysisk aktive 10.1 Andel af elever i 9. klasse, der er fysisk aktive, så de bliver svedige eller forpustede Andelen af årige, der ikke lever op til WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet 40 % af 9. klasses-elever bevæger sig 'hver dag / flere gange om dagen' eller 'næsten hver dag' i et omfang så de bliver svedige eller forpustede 14 % af de 16 til 24-årige lever ikke op til WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. andelen mindst 60 % 12 % 4

5 11.1 Andelen af elever i 9. klasse der har prøvet at være fulde 50 % af eleverne i 9. klasse har prøvet at være fulde Andelen var 55 % i 2013/2014, faldt til 45 % i 2016/2017, men steg igen til 50 % i 2017/2018 andelen højst 40 % 11.2 Andelen af årige der rusdrikker 37 % af de årige rusdrikker Andelen er faldet fra 39 % i 2013 til 37 % i % en BØRN OG UNGES SUNDHED 11 Flere unge skal leve sundere. Blandt andet skal de unge begynde at drikke alkohol senere, og de skal drikke mindre; og færre skal begynde at ryge, bruge hash eller andre stoffer eller dyrke usikker sex 11.3 Andelen af årige der ryger dagligt 11.4 Andelen af elever i 9. klasse, der har prøvet hash, marihuana, pot eller skunk 11.5 Andelen af årige, som har brugt hash og/eller andre euforiserende stoffer inden for det seneste år 11.6 Andelen af årige, der ikke bruger kondom, selvom de har skiftende partnere 11.7 Andelen af årige der får konstateret en eller flere seksuelt overførte sygdomme 16 % af de årige ryger dagligt 16 % af eleverne i 9. klasse har prøvet hash, marihuana, pot eller skunk. 32 % af de årige har brugt hash og/eller andre euforiserende stoffer inden for det seneste år 16 % af de årige der har haft sex uden kondom, trods skiftende seksualpartnere 9,5 % af de årige har inden for de seneste måneder fået konstateret en seksuelt overført sygdom Andelen er steget fra 10 % i 2013 til 16 % i Andelen var 21 % i 2013/2014. Andelen var faldet til 12 % i 2016/2017, men steg igen til 16 % i 2017/2018 Andelen er steget fra 15 % i 2013 til 16 % i Der er ikke statistisk signifikant forskel på andel i 2017 og Andelen er steget fra 6,1 % i 2013 til 9,5 % i Der er ikke statistisk signifikant forskel på andel i 2017 og % andelen højst 10 % 27 % 13 % 6 % en 12 Flere unge skal have en ungdomsuddannelse 12.1 Andelen af den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse, der forventes af afslutte en ungdomsuddannelse 12.2 Andel der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 90,9 % af 9. klasses-elever forventes at afslutte en ungdomsuddannelse 85,2 % er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse i 2015 Andelen er faldet fra 93,3 % i 2012 til 90,9 % i Andelen er faldet fra 89,1 % i 2012 til 85,2 % i 2015 I 2022 er andelen mindst 95 % Målet om en 0,2 procents årlig øgning fastholdes Undervisningsministeriet, profilmodel Folkeskolens kvalitetsrapport 5

6 13 Flere skal have god mental sundhed 13.1 Andelen af borgere der har dårligt mentalt helbred 14 % af borgerne har dårligt mentalt helbred Andelen er steget fra 12 % i 2013 til 14 % i % 2017, side 242 ROBUSTE FÆLLESSKABER OG MENTAL SUNDHED 14 Alle skal have adgang til at være del af robuste fællesskaber 14.1 Andelen af borgere der er ensomme 14.2 Andelen af borgere der har svage sociale relationer 7 % af borgerne er ensomme 19 % af borgerne har svage sociale relationer Andelen er steget fra 17 % i 2013 til 19 % i %. 17 % 2017, side , side 249 6