Danmarks Havstrategi. Sammenfatning af Socioøkonomisk analyse. 1 Socioøkonomisk analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Havstrategi. Sammenfatning af Socioøkonomisk analyse. 1 Socioøkonomisk analyse"

Transkript

1 Danmarks Havstrategi Sammenfatning af Socioøkonomisk analyse 1 Socioøkonomisk analyse

2 Forside: Fotografi af Martin Kielland, Se flere fotografier på

3 Indhold Forord 1. Overblik 1.1 formål med rapporten 1.2 Baggrund 1.3 Metode 1.4 Afgrænsning 1.5 Opgørelse af værdi i udvalgte sektorer 1.6 Fiskeri 1.7 Akvakultur 1.8 Skibsfart 1.9 Offshore olie og gas 1.10 Havvindmøller 1.11 Turisme og rekreative aktiviteter 1.12 Råstofindvinding 1.13 Marine pattedyr 1.14 Kabler og rørledninger 1.15 Kunstige rev 1.16 Landvinding, kystsikring og andre konstruktioner 1.17 Havne 1.18 Sammenfatning 2. Omkostningerne ved forringelse af havmiljøet 2.1 Indledning 2.2 Havmiljøets status 2.3. Estimering af omkostningerne ved forringelse af havmiljøet 3. Konklusion 4. Bilag 1: Deskriptorerne i havstrategi-direktivet

4 Forord Havet er en vigtig ressource for Danmark og en afgørende del af vores miljø og natur. Således er de danske havområder dobbelt så store som vores landområder. Danskerne har altid været tæt forbundet til havet, der er vigtigt for både erhverv og fritid og for vores nationale selvforståelse. Vi bruger havet som kilde til sund mad, naturoplevelser, vedvarende energi og råstoffer. Derudover rummer de danske havområder en betydelig del af den danske natur og biodiversitet, og derfor skal vi passe godt på det. Påvirkningen af havmiljøet fra menneskelige aktiviteter er stor, ikke bare i Danmark, men i alle verdens havområder. Øget forurening, med bl.a. næringsstoffer, miljøfarlige stoffer, støj og intensivt fiskeri er nogle af de påvirkninger, der i dag udfordrer et sundt havmiljø. På grund af klimaændringerne presses havmiljøet også af en stigning i havtemperaturen og ændrede vejrforhold. Samtidig har vi fortsat brug for at kunne trække på havets ressourcer. Det er derfor vigtigt, at vi finder den rette balance, så vi kan sikre et sundt og godt havmiljø til glæde og gavn også for de kommende generationer. Med EU s havstrategidirektiv fra 2008 og havstrategiloven fra 2010 blev retningen udstukket for, hvordan vi fremover skal sikre et godt havmiljø i Danmark og i hele Europa. Første skridt har været at undersøge havets tilstand i Danmark netop nu. Det er mundet ud i rapporten Danmarks Havstrategi - Basisanalyse. Heri kan man læse, hvordan havets dyr og planter har det, og hvordan de spiller sammen i havets økosystem. Der er tale om et 360 graders eftersyn af tilstanden i de åbne dele af de danske havområder. Med udgangspunkt i basisanalysen er der opstillet mål for miljøtilstanden i de danske havområder. Målene findes i Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport. Målene skal sikre, at vi opnår den rette balance mellem menneskets brug af havet, samtidig med at vi sikrer et sundt hav. Målene handler både om havets økosystem og de menneskelige aktiviteter, der påvirker det. Samlet set skal målene sikre god miljøtilstand i de danske havområder senest i Endelig er der foretaget en socioøkonomisk undersøgelse, som forklarer, hvordan vi som samfund udnytter og får gavn af havet. Undersøgelsen Danmarks Havstrategi Socioøkonomisk analyse giver desuden indsigt i konsekvenserne af de opstillede mål, og hvordan beskyttelsen af havmiljøet vil påvirke samfundet socialt og økonomisk. Tilsammen giver Danmarks Havstrategi et helt billede af de danske havområders tilstand og betydning i dag og sætter samtidig pejlemærkerne for et godt og sundt havmiljø i fremtiden. Rigtig god fornøjelse! Socioøkonomisk analyse sammenfatning 2

5 1 Indledning Denne rapport indeholder en sammenfatning af den økonomisk/sociale analyse af havområdernes udnyttelse samt af omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet. 1.1 Formål med rapporten I denne sammenfatning er beskrivelsen, herunder fremskrivningen, af de 11 deskriptorer, samt holdningsundersøgelsen angående havmiljøet ikke medtaget. Der henvises til hovedrapporten. Rapporten er udarbejdet med det formål at indgå i høringsprocessen af den indledende vurdering i forbindelse med Danmarks implementering af havstrategidirektivet. Rammerne for den indledende vurdering er beskrevet i direktivets artikel 8, stk. 1: Medlemsstaterne foretager for hver havregion eller subregion og under hensyn til eventuelle eksisterende data en indledende vurdering af deres havområder, der omfatter følgende: en analyse af vandområdernes væsentlige egenskaber og karakteristika og nuværende miljøtilstand baseret på de vejledende lister i tabel 1 i bilag III og omfattende de fysisk/kemiske egenskaber, habitattyper, biologiske egenskaber og hydromorfologi en analyse af de væsentlige belastninger og påvirkninger, herunder fra menneskelige aktiviteter, af disse vandområders miljøtilstand, der er baseret på de vejledende lister i tabel 2 i bilag III og omfattende de forskellige belastningers kvalitative og kvantitative sammensætning samt mærkbare tendenser omfatter de vigtigste kumulative og synergistiske virkninger, og tager hensyn til relevante vurderinger, der er udarbejdet i medfør af gældende fællesskabslovgivning en økonomisk og social analyse af vandområdernes udnyttelse samt af omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet. 1 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) Analysen, og dermed nærværende rapport, indeholder to aspekter: Opgørelsen af den værdi, som knytter sig til en udnyttelse af havmiljøet Opgørelse af de omkostninger, som samfundet vil opleve ved en eventuel forringelse af havmiljøet. 1.2 Baggrund Havstrategidirektivet tager udgangspunkt i en økosystemtilgang. Det vil sige, at man frem for at regulere miljøtilstanden via enkeltparametre, f.eks. kvalitetsniveauer for miljøfarlige stoffer, i stedet forsøger at regulere ud fra en mere holistisk tilgang til økosystemet. Havstrategidirektivet stiller en række krav til EUmedlemslandene med hensyn til økonomiske analyser. Denne analyse er således den første af en række analyser, som EU-medlemslandene skal fremsende til EU-Kommissionen. Analyserne er knyttet til implementeringen af direktivet for at støtte og sikre, at optimale løsninger bliver valgt. Om der senere vil blive behov for at supplere med yderligere tiltag for at opfylde målsætningerne i direktivet, vil dels afhænge af resultaterne af disse indledende vurderinger, dels af fremtidige politiske beslutninger om fastlæggelsen af målsætninger. Miljømålene fastsættes ud fra 11 deskriptorer, der er anført i bilag I til direktivet. Deskriptorerne er anført i bilag 1 til denne sammenfatning. 1.3Metode Der er anvendt en samfundsøkonomisk analyseramme, hvor det så vidt muligt er forsøgt at opgøre alle costs og benefit, som indgår i begrebet den totale økonomiske værdi (Total economic value). Den totale økonomiske værdi er ikke kun en værdisætning af overskuddet i sektorerne, men består også af en række andre omkostninger (costs) og fordele (benefits) som f.eks. rekreative 3 Socioøkonomisk analyse sammenfatning

6 værdier og miljømæssige påvirkninger. For hver sektor er det således identificeret, hvilke påvirkninger af havmiljøet, som sektorens aktiviteter giver anledning til, samt hvilke krav sektorerne stiller til havmiljøets kvalitet. Den anvendte metode er i overensstemmelse med den metode, som arbejdsgruppen om den økonomisk/sociale analyse, som er nedsat af EU- Kommissionen, har anbefalet. 2 Disse effekter værdisættes ved anvendelse af markedspriser, hvor det er muligt, ellers ved hjælp af ikke-markeds priser, f.eks. betalingsviljestudier. Endelig beskrives de omkostninger, der for sektorerne er forbundet med en eventuel forringelse af havmiljøet i 2020, i forhold til i dag. Figuren nedenfor illustrerer den værdi, som en ændring af tilstanden i havmiljøet vil have for samfundet. Den sorte vandrette linje viser den tilstand, som havmiljøet har i dag, mens den stiplede skrå linje viser udviklingen frem til 2020 uafhængigt af havstrategidirektivets eksistens. God miljøtilstand er i den forbindelse udtryk for den tilstand, som skal opnås for, at direktivet er opfyldt. Det betyder med udgangspunkt i nedenstående figur, at der skal gøres en ekstra indsats, sammenlignet med hvad landene allerede er forpligtigede til for at opfylde direktivets miljømål. Når omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet skal opgøres, er det således forskellen mellem tilstanden i dag og den forventede tilstand i 2020, betegnet forbedring i figuren, der skal beregnes. På figuren er udviklingen illustreret positivt, hvilket betyder, at havmiljøet forbedres uafhængigt af havstrategidirektivets eksistens. Total økonomisk værdi udtrykker i den forbindelse værdien af vandområdernes udnyttelse, men også de omkostninger, der følger med en eventuel forringelse af havmiljøet. Det er her valgt at opgøre den totale økonomiske værdi som den omsætning, der er forbundet med de udvalgte erhvervssektorers aktiviteter, fratrukket omkostninger i forbindelse med f.eks. rå- og hjælpestoffer samt lønninger m.m. Dertil kommer værdien af de eksternaliteter som aktiviteten medfører. Eksternaliteter er andre forhold, som aktiviteten er knyttet til, f.eks. miljøforringelser, sundhedsforhold, indflydelse på andre sektorer etc. Det kan f.eks. være forringelse af menneskers sundhed, som følge af luftforurening. Denne opgørelsesform gør, at beskæftigelseseffekten ikke indgår som en positiv samfundsmæssig gevinst, hvilket er i overensstemmelse med retningslinjerne for samfundsøkonomiske analyser. Dette kan for flere af sektorerne synes forkert, da de har en betydelig beskæftigelsesmæssig effekt. Det er derfor valgt tydeligt at indikere, hvor mange der er beskæftiget i de analyserede sektorer, og, hvor det er muligt, hvor mange indirekte job sektoren genererer. Resultaterne for de enkelte sektorer er opsummeret i tabeller, der tydeligt fremhæver de enkelte sektorers økonomiske betydning, beskæftigelsesmæssige effekt samt værdisætningen af de tilhørende eksternaliteter. Det skal understreges, at data stammer fra forskellige kilder og ofte fra forskellige år. Derfor er en sammenligning både mellem sektorerne, og indenfor sektorerne som udgangspunkt ikke mulig. 1.4 Afgrænsning Til analysen er udvalgt et antal erhvervssektorer. De pågældende sektorer er udvalgt, fordi netop disse sektorer bidrager betydeligt til udnyttelsen af havområderne. Enkelte andre sektorer behandles kun summarisk, da disses bidrag til værdiskabelsen vurderes at være marginal, men dog hører med i en komplet vurdering af værdien af havet, set ud fra et sektorsynspunkt. Fokus vil være på at identificere og værdisætte de direkte effekter, som er forbundet med sektoren, hvilket betyder, at afledte effekter og deres tilhørende værdi ikke medtages. Figur 11 Illustration af omkostninger forbundet ved en ændring i miljøtilstanden Kilde: COWI 2 Economic and social analysis for the initial assessment for the marine strategy framework directive: a legally nonbinding guidance document on December , Det antages, at al anden besluttet regulering implementeres og gennemføres i overensstemmelse med gældende krav. Som eksempel kan anføres vand- og naturplanerne. Socioøkonomisk analyse sammenfatning 4

7 Geografisk afgrænsning Analysen er afgrænset til at dække de danske farvande, det vil sige Nordsøen, inklusive Kattegat, samt Østersøen. Der er så vidt muligt anvendt specifikke data fra de pågældende havområder. Kattegat er i den sammenhæng afgrænset til området mellem Skagen og den nordlige kyst af Sjælland. Det antages, at den værdi som skabes af de danske sektorer ved udnyttelsen af udenlandske farvande, er lige så stor som den værdi, der skabes af udenlandske sektorer i danske farvande. F.eks. opererer fiskere og skibsfart mindst lige så meget i udenlandsk som i dansk farvand, samtidig med, at udenlandske fiskere og skibe opererer i dansk farvand. I denne analyse antages det for fiskeriet, at disse effekter udligner hinanden. Den danske skibsfarts anvendelse af de danske havområder er skønnet, mens det ikke har været muligt at opgøre den udenlandske skibsfarts anvendelse af de danske havområder. 1.5 Opgørelse af værdi i udvalgte sektorer 1.6Fiskeri Miljøeffekt Fiskeri har en række direkte og indirekte effekter på marine økosystemer. Den væsentligste påvirkning er reduktion af bestandenes størrelse og en ændring af bestandsdynamikken ved overfiskning. Trawlfiskeri kan desuden påføre skader på havbundens integritet. Reguleringen af fiskeriet foregår gennem EU s fælles fiskeripolitik. I dag udnyttes de fleste fiskebestande i en grad, der overstiger et bæredygtigt niveau. Således udnyttes en stor del af bestandene på europæisk plan ikke længere inden for den biologiske sikkerhedsmargen og er samtidig ikke omfattet af en langsigtet plan, eller bør ifølge videnskabelige udtalelser ikke længere udnyttes. De danske forhold er som følger 3 : To ud af 11 bestande i Østersøen og tre ud af 22 bestande i Nordsøen Skagerrak og Kattegat i 2011 er bedømt til at være uden for sikre biologiske grænser. Hertil skal tilføjes, at langtfra alle bestande har veldefinerede biologiske grænser. I Østersøen og Nordsøen er det hhv. 5 og 10 af alle fiskebestandene hvor datamaterialle er omfattende nok til at fastsætte disse biologiske grænseværdier. Påvirkning af velfærden Økonomi Indkomst herunder subsidier "Cost" og benefit" indikatorer Omsætning i sektoren. Subsidier primært til ophugningsstøtte, sikkerhed og udvikling af selektive fiskeredskaber Omkostninger Omkostninger driftsomkostninger, beregnede partsaflønning og bruttooverskud til aflønning af kapital, afskrivninger og ressourcerente Værdi DKK 955 millioner DKK millioner(2010) 1 Ca. DKK 400 millioner ( ) 2 - subsidier (ikke medtaget i økonomien) Ca. DKK 57,2 millioner (2010) 3 - ophugningsstøtte (ikke medtaget i økonomien) DKK millioner (drift,) DKK millioner (aflønning af arbejdskraft, kommercielt aktive fartøjer) Tabel 11 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for fiskerisektoren DKK 955 millioner (bruttooverskud) 4,5 Beskæftigelse 3681 personer Beskæftigede Antal beskæftigede - direkte 3681 (hvor en tredjedel er beskæftiget på inaktive fartøjer) 6,7 Eksternaliteter Ikke værdisat kvantitativt Kulturændringer Hvad er omkostningen ved at ændre et samfund - efteruddannelse, erhvervsstøtte, trivsel etc. Tilpasning af fiskeflåden er sket under højkonjunktur, hvor alternativ beskæftigelse har været mulig. Kulturændringer er ikke værdisat for denne sektor. Miljø TOTAL ØKONOMISK VÆRDI Negativ påvirkning af fiskebestand og naturområder. DKK 955 millioner 1 Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København FishSTERN, BalticSTERN, report 6428, april Operationelt program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor , Fødevareministeriet Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København Note: værdien af omkostninger baseret på omkostningsstruktur som beskrevet i ovenstående kilde i forbindelse med 2010 forventninger (34 % i drift omkostninger, 34 % til aflønning og ca. 32 % i bruttooverskud) 6 Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København Fiskerne vedbliver med at være beskæftigede på de inaktive fartøjer for at opretholde retten til at kunne fiske. 3 DTU Aqua. 5 Socioøkonomisk analyse sammenfatning 1 Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København FishSTERN, BalticSTERN, report 6428, april Operationelt program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor , Fødevareministeriet Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 2011

8 De to fiskebestande, der i Østersøen vurderes at være uden for sikre biologiske grænser, er bestande, der kun udnyttes ganske lidt af dansk fiskeri; den centrale østersøsild samt en mindre sildebestand i Riga-bugten. Begge bestande forventes i 2012 at stige og vurderes derfor at ligge inden for de biologsike sikre grænser til næste år. For 13 bestande, der har stor dansk interesse torsk, tobis, makrel, sej, kuller, tunge rødspætter, brislinger og sild -, og hvor der er defineret referencepunkter, er der gennem de senere år (perioden ) generelt sket en forbedring af bestandssituationen og en stabilisering af fiskeritrykket. Af disse vigtige bestande var fire uden for sikre biologiske grænser i 2011, mens resten var vurderet inden for de sikre biologiske grænser. De fire bestande inkluderer torsk i både Nordsøen og Kattegat, hvor gydebiomasse i 2011 ligger undenfor de sikre biologiske grænse. Desuden er det vurderet, at både tunger i Kattegat og makrellen i Nordøstatlanten har for høj fiskeridødelighed. Effekten for miljøet af fiskerigenereret marint affald kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt. Erhvervsmæssig effekt Der er registrerede fiskefartøjer i Danmark, af hvilke 786 havde en omsætning på over DKK i Den totale fangstværdi for danske fiskere i 2010 var DKK millioner. Hertil kommer ca. DKK 400 millioner til ophugning, sikkerhed om bord og subsidiering af anvendelse af mere selektive redskaber, så ikke ønskede bifangster bliver reduceret. 5 Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at en rentabilitet over % er nødvendig for at skabe interesse for at investere i fiskeriet. Den gennemsnitlige rentabilitet var i perioden på 16 %, for %, mens forventningerne til 2010 ligger så højt som 27 % med forventet fald til % i En rentabilitet der ligger ud over % kan betragtes som den ressourcerente, som selve fiskebestanden forrentes med. Ressourcerenten er en indtjening ved udnyttelse af en ressource som ligger udover, hvad der kan kaldes normal aflønning af arbejdskraften og normalforrentning af den investerede kapital. Beskæftigelsesmæssig effekt Antallet af beskæftigede i fiskeriet var i 2010 regis- 4 Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København FishSTERN, BalticSTERN, report 6428, april 2011 treret til personer, antagelig en betydelig andel i udkantsområderne i Danmark. Samfundsmæssig effekt Kun ca. 20 % af værdien af den samlede tilgang, forarbejdning og handel fra fiskeriet omsættes efterfølgende på det danske marked, mens 80 % Påvirkning af velfærden "Cost" og "benefit" indikatorer Værdier Økonomi DKK 22,6 millioner Omsætning Omsætning i sektoren. Knap DKK 347,5 millioner i 2009 (forventes at stige) 1 Overskud Omsætning minus driftsomkostninger, beregnede DKK 22,6 millioner i (Omkostningerne er ikke angivet) partsaflønning og bruttounderskud til aflønning af kapital, afskrivninger og ressourcerente Beskæftigelse Antal beskæftigede - direkte Arbejdspladser i erhvervet Eksternaliteter Ikke værdisat kvantitativt Fødevareproduktion Årlig produktion i tons tons i 2009 (forventes at stige) 4 Kobberudledning Værdisætning af betydningen Minimal effekt på miljøet 5 Anden udledning Andet TOTAL ØKONOMISK VÆRDI for havmiljøet Værdisætning af betydningen for havmiljøet Kilde til invasive arter afsættes til eksport. Der er i de senere år sket en betydelig tilpasning af fiskeflåden, med deraf følgende konsekvenser for en række lokale bysamfund. 1.7 Akvakultur Havbrug medfører udledning af fosfor, kvælstof, kobber (fra havbrugsinstallationerne) og medicin (fiskene medicineres ved sygdom). Havbrug forudsætter endvidere en væsentlig fangst af industrifisk, der anvendes til foder i havbrugene. Det er en punktkildeforurening, som øger den generelle belastning med næringsstoffer oftest i kystområderne, hvor brugene er placeret. Muslingebrug har på næringsstofområdet en reducerende effekt, da de optager næringsstoffer. Akvakultur er en kilde 1 Møhlenberg, Rasmussen et al. 2010; Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 2 Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 3 Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 4 Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2006). En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved januar, 2012, from 5 Rand, P., F. Møhlenberg, et al. (2008). Kobberforbrug og kobbertab ved danske havbrug Hørsholm, Danmark Dansk Akvakultur til invasive arter. 6 Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2006). En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Erhvervsmæssig effekt Drivkræfterne bag akvakultur på havet er den store efterspørgsel på fisk og skaldyr globalt. Selvom havbrug er en kraftigt stigende produktionsmetode til produktion af fødevarer på verdensplan, er udviklingen i Danmark noget mere beskeden. Produktion fra havbrug i Danmark udgjorde i 2009 Miljøneutrale udvidelser 6 Dog nogen udledning af næringssalte. DKK 22,6 millioner 1 Møhlenberg, Rasmussen et al. 2010; Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 2 Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 3 Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 4 Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2006). En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 5 Rand, P., F. Møhlenberg, et al. (2008). Kobberforbrug og kobbertab ved danske havbrug Hørsholm, Danmark Dansk Akvakultur 6 Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2006). En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Tabel 1-2 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for akvakultur 6 Socioøkonomisk analyse sammenfatning

9 ca tons svarende til ca. 20 % af den totale akvakulturproduktion 7. Der var i 2009 seks virksomheder i Danmark med 17 havbrug i alt. På tværs af de seks virksomheder var der i 2009 en omsætning på knap DKK 348 millioner. Muslingeopdræt har udviklet sig således, at der på trods af udstedelsen af 50 licenser i 2008, kun var 18 brug i drift i 2010 alle i Limfjorden. Isvinteren 2010/11 har dog yderligere begrænset dette antal. Det økonomiske potentiale er ikke blevet indfriet, da branchen indtil nu ikke har kunnet præstere et samlet regnskabsmæssigt overskud. Beskæftigelsen i muslingeopdrættet er derfor i dag begrænset. Beskæftigelsesmæssig effekt Havbrugene understøtter beskæftigelse i tyndt befolkede områder i Danmark. Antal beskæftigede i havbrug er 73 og i muslingeopdræt Samfundsmæssig effekt Der er tale om et erhverv, der kan have haft en positiv effekt på lokale bysamfund. 1.8 Skibsfart Skibstrafik kan medføre forurening af vand, sediment og marine organismer via sivning af stoffer fra skibsmaling og hydrauliksystemer, samt via ulovlige og uheldsbetingede oliespild. Dertil kommer, at udledning af NO X fra skibsmotorers udstødning bidrager til eutrofieringen af havområderne, mens SO 2 bidrager til forsuring, og støj fra skibets skrue kan påvirke visse hvalarter negativt. Endelig kan skibstrafikken bidrage til at introducere og sprede ikke-hjemmehørende arter med ballastvandet eller fra skibenes skrog med risiko for påvirkning af den økologiske balance. Erhvervsmæssig effekt Skibsfart er en væsentlig sektor i den danske økonomi. I perioden steg bruttoværditilvæksten således fra DKK 16,5 til 24,6 milliarder p.a. i 2000-priser 10, svarende til ca. 2 % af BNP. En stor del genereres udenfor danske farvande. 7 Fødevareøkonomisk Institut (2010). Fiskeriets Økonomi 2010 / Economic Situation of the Danish Fishery København, Fødevareøkonomisk Institut. 8 Kilde: html 9 Der findes p.t. ikke nyere tal 10 Danmarks Statistik Påvirkning af velfærden "Cost" og "benefit" indikatorer Værdier Økonomi Indkomst (hele den danske flåde, da der ikke laves opgørelser alene på danske farvande) Omkostninger( Afgrænsning som ovenfor) Beskæftigelse Beskæftigelse Eksternaliteter Negativ påvirkning af naturområder, rekreative områder og turisme Negativ påvirkning af fiskebestanden, fiskeri og fiskeindustrien. Forurening af luft - sundhed 11 Renere Skibsfart, Det Økologiske Råd, 2011 Omsætning i sektoren Omkostninger lønninger, materialer, investeringer osv. Antal beskæftigede - direkte og indirekte (ikke kun danske havområder) Tabt indtjening i turistindustrien. Værdisætning af brugen af havet som rekreativt område Tabt indtjening for primær fiskerisektor Sundhedsomkostninger Værdisætning af livskvalitet DKK 5 milliarder (dansk farvand) Produktion DKK 163 milliarder i 2007 (skønnet værdi i danske farvande af danske og udenlandske sejlads: DKK 32,6 milliarder) 1 Forbrug DKK 138 milliarder (skønnet værdi i danske farvande af dansk og udenlandsk sejlads: DKK 27,6 milliarder) personer (dansk farvand) Danske søfolk totalt i : Skibsfart og maritime tjenester: Direkte: , heraf i dansk farvand. Indirekte: DKK 3,842 milliarder Kan ikke skønnes. Meget lille som følge af meget lille risiko. DCE 4 : NO X og SO 2 emissioner kan forårsage helbredstab i Danmark 5 Estimeret til 3 mia DKK CO 2 Kvoteværdisætning Skibsfart ikke med i Kyotoprotokollen 7,8 millioner tons CO 2 udledt DKK 842 millioner i "teoretiske" kvoteomkostninger 6 Betalingsbalancen Bidrager positivt DKK 14,7 milliarder i 2008 for hele den danske flåde. Kun en meget lille del stammer fra sejlads i danske farvande. TOTAL ØKONOMISK VÆRDI AF SKIBSFART I DANSKE FARVANDE DKK 1,158 milliarder 1 Til dette skøn er antaget at 20 % af sektorens aktivitet direkte/indirekte vedrører dansk farvand. Dette harmonerer også med, at A. P. Møller- Mærsks samlede skatter i 2010 var på DKK 26,2 milliarder. Danmark fik den største andel 35 %. eller DKK 9,5 milliarder. Heraf var DKK 2,9 milliarder selskabsskat. Artikel i Jyllands-Posten, torsdag 03. november 2011, 2 Danmarks Statistik 3 Kilde: Skibsfarten i tal, november Danmarks Rederiforening. 4 DMU har ændret navn til DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 5 CEEH (2011), Centre for Energy, Environment and Health, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, Assessment of HealthCost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System 6 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april Energistyrelsen. Gennemsnitlig CO 2-kvotepris for Beskæftigelsesmæssig 1 Til dette skøn er antaget at 20 % effekt af sektorens aktivitet direkte/indirekte vedrører Tabel dansk 1-3 farvand. Dette harmonerer også med, at P. Møller-Mærsks samlede skatter i 2010 var på DKK 26,2 milliarder. Danmark Resultat fik den af den største økonomiske andel 35 %. eller DKK 9,5 milliar Beskæftigelsen lå i samme periode på ca Heraf var DKK 2,9 milliarder selskabsskat. Artikel i Jyllands-Posten, torsdag og 03. sociale november analyse 2011, for skibsfart fuldtidsansatte. 2 Danmarks Statistik Det skønnes, at ca er i danske farvande beskæftiget 3 Kilde: Skibsfarten i tal, november Danmarks Rederiforening. 4 DMU har ændret i navn Danmark til DCE - Nationalt og i danske Center for farvande. Miljø og Energi 5 CEEH (2011), Centre for Energy, Environment and Health, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, Assessment of HealthCost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System Samfundsmæssig 6 Forudsætninger for samfundsøkonomiske effekt analyser på energiområdet, april Energistyrelsen. Gennemsnitlig C Skibsfart kvotepris for er en eksportindustri med 97 % af indtjeningen fra udenlandsk aktivitet. Derved bidrager skibsfarten positivt til betalingsbalancen med DKK 14,7 milliarder i Skibsfart i de danske farvande er helt uundværlig for at få den danske markedsøkonomi til at fungere, da 90 % af varerne i international handel i dag bliver transporteret med skib. Yderligere passerer mange skibe igennem danske farvande på de store skibsruter ind til lande grænsende op til Østersøen. Det estimeres, at der i farvandene omkring Danmark årligt er ca gennemsejlinger, hvilket primært har en miljømæssig effekt. 11 Socioøkonomisk analyse sammenfatning 7

10 1.9 Offshore olie og gas Påvirkning af velfærden "Cost" og "benefit" indikatorer Værdier Offshore olie- og gasaktiviteter udleder en række forurenende stoffer. Især udledningen af olie og kemikalier i produceret vand, udledning af kemikalier ved boreaktiviteter, bunker af borespåner på havbunden fra tidligere aktiviteter, emissioner til atmosfæren fra energiproduktion og afbrænding af gas uden nyttiggørelse (flaring) kan påvirke havmiljøet negativt. Foruden de planlagte, driftsmæssige udledninger er der en lille risiko for uheldssituationer, som kan give anledning til utilsigtet spild af olie og kemikalier til miljøet med potentielt store negative effekter for natur, miljø, rekreative værdier og turisme. Risikoen for store uheld med vidtrækkende effekter er meget lille. Erhvervsmæssig effekt Der var i felter med produktion af olie og gas. Den direkte værdi, der er skabt i sektoren, er værdien for de virksomheder, som af den danske stat har fået tildelt tilladelse med eneret til indvinding af olie- og gas fra felterne. Idet den danske stat ejer olie- og gasforekomsterne i den danske undergrund, betales i forbindelse med indvindingen forskellige skatter og afgifter til staten. Det betyder, at værdien, som rettighedshaverne oplever, bliver det mindre. Staten fik således i 2010 tilført DKK 23,7 milliarder 12 direkte skatter og afgifter ved den produktion, der fandt sted i den danske del af Nordsøen. Den danske olie- og gassektor er medvirkende til, at Danmark er selvforsynende med energi. Beskæftigelsesmæssig effekt Der var i personer direkte beskæftigede med indvinding af olie og gas. Det vurderes endvidere, at der genereres arbejdspladser fra aktiviteterne i offshore olie- og gassektoren. Samfundsmæssig effekt Danmark har i kraft af olie- og gasproduktionen en meget høj grad af forsyningssikkerhed Havvindmøller Havvindmøllerne påvirker havmiljøet - særligt i anlægsfasen, med støj og forstyrrelser i form af øget sejlads, nedsænkning af betonfundamenter, ramning af pæle og nedgravning/nedspuling af kabler m.m. Samlet set findes ikke væsentlige negative effekter på havmiljøet af de eksisterende danske 12 Oekonomi/betydning/statindtaegt/Sider/Forside.aspx 13 Danmarks Statistik Økonomi DKK 41 milliarder Indkomst - indvinding af olie og gas Omsætning i sektoren DKK 51 milliarder (40,4 olie, 10,6 gas) 1 Omkostninger Omkostninger lønninger, DKK 10 milliarder 2 materialer, investeringer osv. Indtægter for staten Indtægt for staten DKK 23,7 milliarder Beskæftigelse personer Beskæftigelse Positiv i olie- gasindustri ( ) Eksternaliteter Negativ påvirkning af naturområder Forringelse af vandkvalitet 0 værdisætning af vandkvalitet Påvirkning af fiskebestande Tabt indtjening i fiskeri. Visse arter kan finde ly og gydepladser ved fundamenterne, der kan sikre bestandene fremadrettet. 0 Negativ påvirkning af fiske- Tabt indtjening 0 muligheder Beskæftigelse Negativ i fiskerisektoren 0 Energisikkerhed Undgåelse af usikkerhed i Ikke opgjort kvantitativt 5 energilevering TOTAL ØKONOMISK VÆRDI DKK 41 milliarder heraf er DKK 23,7 milliarder som indtægt for staten 1 (4. august 2011) 2 Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden 2010, Energistyrelsen 3 Kilde: DST. seneste tal er for Kilde: Oxford Research, Analyse udarbejdet for Offshore Centret Danmark af Oxford Research, oktober 2010, Energi på havet, Værdikædeanalyse af offhore olie- og gassektoren i Danmark. 5 Egne beregninger se nedenfor Tabel 1-4 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for offshore olie og gas Påvirkning af velfærden Cost og benefit indikatorer Værdier Økonomi DKK 1,2 milliarder Indkomst fra salg af havvind Omsætning i sektoren DKK 55 milliader i Danmark, heraf er en ukendt mindre procentdel relateret til de danske havvindmølleparker i Markedsværdi 1 af strøm fra 868 MV installeret, med 3000 fuldlasttimer og en markedspris på 450 kr./mwh er DKK 1,2 milliarder. Ca. DKK 1,2,milliarder 2 med kapacitet som ultimo Omkostninger Beskæftigelse Beskæftigelse Eksternaliteter Negativ påvirkning af naturområder Omkostninger lønninger, materiale, investeringer osv. Højge startinvesteringer og billig drift. Nedtagningsomkostninger. De samlede omkostninger er bl.a. afhængige af parkens levetid. Støtte fra elforbrugerne. Positive effekter i yderområder Lille effekt på fiskerisektoren. Mindre arealbegrænsninger Visse arter kan finde ly og gydepladser ved fundamenterne, der kan sikre bestandene fremadrettet. I 2010 var der ansatte i vindmølleindustrien. En del (anslået ca %) har beskæftigelse relateret til de danske havvindmølleparker i 2009/2010. Til dette tal skal lægges ansatte i Energivirksomhederne (Dong Energy, Vattenfall og E on). Uændret vandkvalitet Eventuelle ændrede strømningsforhold Påvirkning af rev og lign. Usikker lille velfærdsbetydning Vindmølleindustrien 3 Bl.a. kort over antal beskæftigede i kommuner 4 Case studie af POWER 5 Energinet.dk 5000 personer Ca i 2010 (Groft overslag) 6 7 DKK 300 millioner (4. august 2011) 2 Negativ/positiv påvirkning af De enkelte parker har relativt begrænset størrelse. Mindre positivt bidrag for nogle 0 fiskebestande Kilde: Danmarks olie- og arter gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden 2010, Energistyrelsen 3 Kilde: DST. seneste tal er for Negativ påvirkning af Evt. tabt indtjening ved lukning for fiskeri ved og mellem møllerne 0 fiskemuligheder Kilde: Oxford Research, Analyse udarbejdet for Offshore Centret Danmark af Oxford Research, VVM-vurderingen oktober angiver 2010, en Energi på havet, lille effekt Værdikædeanalyse af offhore olie- og gassektoren i Danmark. 5 Energisikkerhed Dansk miljøvenlig energi. Sikker men svingende forsyning. Bidrager positivt til + Egne beregninger se nedenfor forsyningssikkerheden og selforsyningsgraden. Sundhed Forringet rekreativ værdi Påvirkning af værdifulde havfugleområder Ingen af parkerne er placeret, hvor der forventes større råstofforekomster. Næsten ingen eller meget få negative sundhedseffekter I driftsfasen. Positive sundhedseffekter, hvis det medregnes, at møllerne erstatter kulkraft på ca. DKK millioner I 2010 Havvindmølleparkerne længere fra land har ikke resulteret i forringet rekreativ værdi DKK 0/300 millioner UNFCCC 9 Energinet.dk og NCE miljøprojekt 783/ Energistyrelsen 10 Parkerne er turistattraktioner Lille påvirkning ved dagens placeringer 0 VVM vurderinger Energistyrelsens hjemmeside TOTAL ØKONOMISK VÆRDI DKK 1,5 milliarder (5000 beskæftigede) 1 Horns Rev II, får 51,8 øre pr. kwh for 10 TWh svarende til ca fuldlasttimer, hvorefter produktionen skal afsættes på markedsvilkår. E.ON AB fra Sverige, der vandt udbuddet for Rødsand II, får 62,9 øre/kwh for 10 TWh svarende til ca fuldlasttimer. 2 Branchestatistik Vindmølleindustrien. 2 Branchestatistik Vindmølleindustrien. 4 De over 3000 ansatte i en række vestjyske kommuner samt Vordingborg, Lolland og Langeland kommuner kan tænkes at have en vis tilknytning til havvindmøllerne. I 2010 har der været et lavt vedligehold på møllerne, med anslået 20 mandeår. Eksempel på indirekte beskæftigelse er udvikling af bedre lynafledning på vingerne, som herefter skal eftermonteres. 5 I dette studie argumenteres for, at økonomien i havmølleparkerne er yderst forskellig og derfor dårligt kan sammenlignes/generaliseres. 1 Horns Rev II, får En 51,8 væsentlig øre pr. kwh parameter for 10 TWh er svarende kabelføringen til ca til land. fuldlasttimer, Den betales hvorefter i Danmark produktionen af Energinet.dk skal afsættes på markedsvilkår. E.ON AB fra Sverige, der 6 I forbindelse vandt med udbuddet Horns Rev for 1 Rødsand og Nysted II, får havmølleparker 62,9 øre/kwh for blev 10 TWh effekten svarende på den til ca. nationale og fuldlasttimer. 2 lokale beskæftigelse vurderet på baggrund af en input-output multiplikator model. Branchestatistik Vindmølleindustrien. For Nysted Havmølleparks 3 Branchestatistik vedkommende Vindmølleindustrien. viste modelberegningerne, at produktion af møller og opførelsen af parken i alt ville give beskæftigelse på mandeår. Ca. 21 fuldtidsstillinger, 4 De de over fleste 3000 deraf ansatte i lokalområdet, i en række vestjyske er etableret kommuner i forbindelse samt Vordingborg, med driften Lolland af Horns og Rev Langeland 1. kommuner kan tænkes at have en vis tilknytning til 7 Kan findes på havvindmøllerne. I 2010 har der været et lavt vedligehold på møllerne, med anslået 20 mandeår. Eksempel på indirekte beskæftigelse er udvikling af bedre 8 VVM-vurderingen lynafledning kan findes på vingerne, på Energistyrelsens som herefter skal hjemmeside eftermonteres. 5 på I dette studie argumenteres for, at økonomien i havmølleparkerne er yderst forskellig og derfor 9 Special report dårligt on kan Renewable sammenlignes/generaliseres. Energy Sources and En Climate væsentlig Change parameter Mitigation, er kabelføringen 2011, IPCC, til FNs land. Klimapanel. Den betales i Danmark af Energinet.dk 10 Staten har 6 udført I forbindelse et miljøovervågningsprogram med Horns Rev 1 og Nysted af havmølleparker Horns Rev 1 og blev Nysted effekten havmølleparker. på den nationale Her og konkluderes, lokale beskæftigelse at folk i vurderet lokalområdet på baggrund er overvejende af en input-output positive, og at der ikke er betalingsvillighed multiplikator for få model. rykket møllerne længere til havs. - En sammenfatning kan findes på For Nysted Havmølleparks vedkommende viste modelberegningerne, at produktion af møller og opførelsen af parken i alt ville give beskæftigelse på Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/Sider/Forside.aspx. mandeår. Ca. 21 fuldtidsstillinger, de fleste deraf Fundet i lokalområdet, 10. august er etableret i forbindelse med driften af Horns Rev 1. 7 Kan findes på 8 VVM-vurderingen kan findes på Energistyrelsens hjemmeside på 9 Special report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation, 2011, IPCC, FNs Klimapanel. 10 Staten har udført et miljøovervågningsprogram af Horns Rev 1 og Nysted havmølleparker. Her konkluderes, at folk i lokalområdet er overvejende positive, og at der ikke er betalingsvillighed for at få rykket møllerne længere til havs. - En sammenfatning kan findes på DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/Sider/Forside.aspx. Fundet 10. august Tabel 15 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for havvindmøller 8 Socioøkonomisk analyse sammenfatning

11 havvindmølleparker. Visse områder bliver dog nu undersøgt for evt. kumulerede effekter i det opfølgende miljøovervågningsprogram, som løber frem til Resultater herfra kan evt. give anledning til en ændret vurdering. Erhvervsmæssig effekt Velfærdseffekterne af havvindmølleparkerne er overvejende positive. Staten udbyder parker, som anses som samfundsøkonomisk attraktive, og virksomhederne byder kun på dem, hvis de finder dem virksomhedsøkonomisk attraktive. Der er endnu ikke lavet analyser, som ser på værdikæderne i branchen og opgør den samlede samfundsøkonomiske værdi, antallet af beskæftigede eller omsætning på området. Den manglende viden om området skyldes sandsynligvis den hårde konkurrence mellem selskaberne. Der er ingen statistiske opgørelser over antal beskæftigede med tilknytning til/ved de eksisterende danske havvindmølleparker. Der ydes PSO-tilskud (Public Service Obligation) til el fra havvindmøller, som betales af de danske elforbrugere. I 2010 var udgifterne til PSO-tilskud på ca. DKK 2,4 milliarder, hvoraf havvindmølleparkerne tilsammen modtog DKK 392 millioner. 15 De højere energipriser rammer til dels erhvervslivet i form af ringere konkurrenceevne. Her er altså tale om en overførsel fra forbrugere og det øvrige erhvervsliv til havvindmølleproducenterne og energiselskaberne. Efter en tid, typisk ca. 10 år, afregnes strømmen fra møllerne på markedsvilkår uden ekstra støtte. Havvindmøllerne er på længere sigt med til at sænke elprisen, da strømproduktionen har meget lave marginalomkostninger og påvirker den samlede elpris nedad i perioder med meget vind. Da den lavere elpris ikke kun gælder for el produceret ved vindkraft, men for alt el, der købes i det relevante elmarked, kan effekten have stor betydning for elforbrugernes samlede udgift til køb af el. Havvindmøller er et nichemarked af den samlede vindmølleindustri. Tal for omsætning og omkostninger for branchen er ikke offentligt tilgængelig, og 14 Mere om overvågningsprogrammet kan findes på Energistyrelsens hjemmeside på Forsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/opfoelgende_miljoeovervaagningsprogram2009_2012/ Sider/Forside.aspx 15 Fremgår af et svar fra Energiminister Lykke Friis, den 10. november 2010 til Anne Grete Holmsgaard. EPU alm. del. PSO-tilskud for havvindmølleparkerne i 2010 er oplyst af Energinet.dk pr. mail af 31. august branchen ønsker ikke at oplyse herom af konkurrencemæssige hensyn. Beskæftigelsesmæssig effekt De danske havvindmølleparker har historisk genereret arbejdspladser i Danmark, især i udkantsområderne. 16 Over 2000 mennesker er typisk involverede i planlægningen og opførelsen af en stor dansk havvindmøllepark 17. I driftsfasen kræver parkerne relativt få beskæftigede til kontrol, vedligehold mv. Samfundsmæssig effekt Med en fortsat udbygning, bidrager havvindmøllerne til den danske forsyningssikkerhed Turisme og rekreative aktiviteter Den intensive brug af naturområder til rekreative formål og turisme påvirker generelt naturen. Når der særligt ses på havet som naturområde, vil lystsejlere generere nogle af de samme påvirkninger som skibsfarten, omend i meget mindre skala, dog således at sejlbådene ikke vil udlede NO X, SO x og CO 2.. Lystfiskerne vil påvirke havmiljøet gennem fiskeri, men i forhold til de kommercielle fiskere udgør fangsten en meget lille andel. Kystturisterne Påvirkning af velfærden "Cost" og "benefit" indikatorer Værdier Økonomi 0 Indkomst Omsætning i sektoren DKK 18 milliarder (Total DKK 75,4 milliarder) 1 Omkostninger inklusive lønninger DKK 18 milliarder (Total DKK 75 milliarder) 2 Beskæftigelse beskæftigelse Beskæftigelse Antal beskæftigede * (Total ca ) 3 Eksternaliteter DKK 1,680 milliarder Sundhed / trivsel Sparede sundhedsomkostninger Værdisætning af havet som rekreativt område DKK 1,2 milliarder for lystsejlere 4 DKKK 480 millioner for lystfiskeri på havet 5 Negativ påvirkning af fiskebestande, fiskeri og fiskeindustri Færre lystfiskere - værdi af lystfiskeri Forurening af fisk og skaldyr Tabt indtjening i fiskerisektoren 0 Negativ påvirkning af værdifulde naturområder og rekreative områder 0 TOTAL ØKONOMISK VÆRDI Tabt indtjening i turistsektoren. Marint affald Værdisætning af brugen af havet som rekreativt område. 16 Kort som viser dette findes på viden/statistik/danske_vindarbejdspladser.html 17 Ifølge Dong Energys hjemmeside og telefonsamtale med Morten Hahn-Pedersen Fiskeri- og Søfartsmuseet. Morten har lavet en del analyser af offshore branchen. 18. august Tabel 1-6 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for turisme sektoren * bemærk at antallet er beskæftigede er estimeret på bases af, hvor mange fuldtidsstillinger, der svarer til omsætningen. 1 Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark Kystferie-, storbyferie og mødeturismeturistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark 2 Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning Socioøkonomisk i Danmark analyse Kystferie-, sammenfatning storbyferie og mødeturisme- 9 turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark 4 Kilde: Told og skat. Miljøstyrelsen, 2002, Udviklingen af alternative antifoulingsmetoder til lystbåde, Miljøprojekt Nr COWI A/S (2010). Analyse af adfærd, motiver og præferedcer blandt danske lystfiskere. Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark. ROKR, JJD, E. Roth and AR. Kongens Lyngby, Danmark, Fødevareministeriet. Toivonen, A.-L., H. Appelblad, et al. (2000). Economic value of recreational fisheries in the Nordic countries. Copenhagen, Nordi Council of Ministers. Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2010). Lystfiskeri i Danmark. A. K. Rønnest, J. Jordal-Jørgesen, R. Kromand et al. København 0 1,680 mia. kr. 1 Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark Kystferie-, storbyferie og mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark 2 Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark Kystferie-, storbyferie og mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark 4 Kilde: Told og skat. Miljøstyrelsen, 2002, Udviklingen af alternative antifoulingsmetoder til lystbåde, Miljøprojekt Nr COWI A/S (2010). Analyse af adfærd, motiver og præferedcer blandt danske lystfiskere. Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark. ROKR, JJD, E. Roth and AR. Kongens Lyngby, Danmark, Fødevareministeriet. Toivonen, A.-L., H. Appelblad, et al. (2000). Economic value of recreational fisheries in the Nordic countries. Copenhagen, Nordic Council of Ministers. Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2010). Lystfiskeri i Danmark. A. K. Rønnest, J. Jordal-Jørgesen, R. Kromand et al. København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi. Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark. København, Fødevareøkonomisk Institute, Københavns Universitet. Undersøgelsen er lavet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri, marts 2010, Lystfiskeri i Danmark. Hvem? Hvor meget? Hvordan?. Referat af rapporten fundet på den 30. august Overskrift på artikel lystbåde og lystsejlere i Danmark. Stangfiskeri efter laks fra hurtiggående både primært ud fra Bornholm.

12 påvirker havet fra strandene, medmindre de er på krydstogt eller sejlferie. Det vurderes ikke, at brugen af naturområderne i havet vil have en så stor negativ indvirkning, at den vil kunne påvirke kvaliteten af områderne. Den mulige effekt af turistgenereret marint affald kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt. Erhvervsmæssig effekt Kystturismens omsætning var i 2007 DKK 18 milliarder. 18 Det samlede turisterhverv havde en omsætning på DKK 75,4 milliarder i og omkostninger svarende til DKK 75 milliarder, hvilket betyder, at værditilvæksten i sektoren var meget lille. Omkostningerne relateret til kystturismen kendes ikke, og det antages derfor, at de ligger på nogenlunde samme niveau som for resten af sektoren. Beskæftigelsesmæssig effekt Omsætningen i turistsektoren medfører en beskæftigelse på personer. Andelen, der er beskæftiget med kystturisme antages at stå i samme forhold til totalen, som omsætningen. Samfundsmæssig effekt Turisme og rekreation har en gunstig indvirkning på den lokale samfundsøkonomi og på turisternes sundhed og trivsel Råstofindvinding Råstofindvinding på havet medfører en række former for forurening. Umiddelbart er der tale om forurening fra den egentlige indvinding og transport af råstofferne med skibe og lastbiler i form af øget pres på trafiknettet samt udledning af CO 2 og støj. Der kan også være tale om forstyrrelser fra skibe især i lavvandede og kystnære områder i form af støj. Desuden kan forurening forekomme fra skibene i form af affald og olielækage. Endvidere forårsager indvindingen forstyrrelser af sedimenter og bundforhold. 20 Påvirkning af velfærden "Cost" og "benefit" indikatorer Værdier Økonomi DKK 26,5 millioner* Indkomst (til staten) Indkomst i sektoren Vederlag i 2010 ca. DKK 14 millioner 1 Afgift i 2010 ca. DKK 12,5 millioner. 2 Beskæftigelse 340 beskæftigelse Beskæftigelse antal beskæftigede direkte og indirekte Direkte: ca Indirekte: bearbejdning, transport, videresalg etc. Eksternaliteter Ikke værdisat kvantitativt (negativ) Påvirkning af naturområder (negativ) Påvirkning af fiskebestande Ændring af rekreative områder Erhvervsmæssig effekt Da råstofferne er statsejede, er afgifterne for råstofindvinding fra havbunden en indtægtskilde for staten. Der blev i 2010 indvundet ca. 5,7 millioner m 3 materiale fra havbunden. Heraf blev ca. 1,6 millioner m 3 brugt til kystfodring (ingen vederlag og afgift), samtidig med at ca. 1,6 millioner m 3 blev nyttiggjort i projekter (ingen vederlag og afgift). De resterende ca. 2,5 millioner m3 m 3 materiale indbragte vederlag (normalt DKK 6-8 pr. m 3 ) til et beløb af ca. DKK 14 millioner 21. Derudover kommer råstofafgift på de ca. 2,5 millioner m 3 (DKK 5 pr. m 3 ) til ca. DKK 12,5 millioner. Samlet set betyder dette en indtægt for staten på ca. DKK 26,5 millioner for Markedsværdien for de indvundne råstoffer kendes ikke. Det blev 2 dog i midten af 90 erne estimeret til ca. 250 Danmarks Statistik Gandrup, H. (2011). Troels Jørgensen konkurs. Folketidende millioner kr. pr. år. 4 Abildtrup, C. H. (2011). Geolog, NCC. M. Damsted. 1 Naturstyrelsen (2010). "Naturstyrelsen " Råstoffer. Retrieved 24. august 2011, from 5 Eksklusiv erhvervets indtægter Værdisætning af ødelæggelser af havbunden samt af påvirkningen fiskebestande - færre fisk, sæler og fugle Værdisætning af ændringer af rekreative områder - tab på havet gevinst på land Beskæftigelsesmæssig effekt Begrænset med ca. 340 personer beskæftiget. Samfundsmæssig effekt Begrænset, dog bemærkes at bygge- og anlægsaktiviteter benytter betydelige mængder af råstoffer fra havet. Havets råstoffer anvendes desuden til kystfodring. Krav om miljøundersøgelser før tilladelse til indvinding i nye områder Antagelig en lille effekt set i lyset af de meget få klager og krav om miljøvurdering 4 Kystfodring Bedre infrastruktur og byggeri Værdisætning af forbedringer i infrastruktur Ikke værdisat idet det ikke er muligt at isolere bidraget fra denne kilde Kystbeskyttelse Værdisætning af undgåede skader pga. højvande og Ikke værdisat idet det ikke er muligt at isolere bidraget fra denne kilde bølger TOTAL ØKONOMISK VÆRDI Kendes ikke 5 1 Naturstyrelsen (2010). Naturstyrelsen Råstoffer. Retrieved 24. august 2011, from 2 Danmarks Statistik Gandrup, H. (2011). Troels Jørgensen konkurs. Folketidende 4 Abildtrup, C. H. (2011). Geolog, NCC. M. Damsted. 5 Eksklusiv erhvervets indtægter Tabel 1-7 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for råstofindvindingssektoren 18 Kystferie-, storbyferie og mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark 19 VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark Dolmer, P., K. Dahl, et al. (2002). Udvalget om Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer : Delrapport vedr. habitatpåvirkninger. DFUrapport. Lyngby, Danmark, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Skaldyr: Der er ikke opkrævet vederlag på DKK 6-8 for hele indvindingen på 2,5 millioner m3, da der som konsekvens af lovændringen var en del af indvindingen, der i 2010 enten var vederlagsfrit eller belagt med et mindre vederlag på 4 kr. pr. m Socioøkonomisk analyse sammenfatning

13 1.13 Marine pattedyr Der er relativ stor interesse for marine pattedyr i Danmark. Især viden om levevilkårene for sæler og hvaler er vægtet højt blandt danskerne, der generelt finder det vigtigt at vide, om sæler og hvaler er truet af udryddelse, og at deres leve- og yngleområder er beskyttede. Der er i dag ikke en værdiskabelse i form af jagt af marine pattedyr, men i stedet en værdiskabelse i form af bevarelse og offentlig interesse for disse pattedyr. I de senere år er interessen for især sæler steget markant, og der er i dag syv virksomheder, der helt eller delvis fokuserer på produkter/services i forhold til sælerne, f.eks. sælsafari. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at værdisætte dette økonomisk Kabler og rørledninger Havbunden påvirkes i forbindelse med nedlægningen af kabler og rørledninger. Kabler er ikke VVM-pligtige, men rørledninger over en vis størrelse er VVM-pligtige, hvilket normalt vil sikre, at de ikke føres gennem særligt værdifulde/følsomme områder. I forbindelse med vurderinger af virkninger på miljøet belyses projekternes eventuelle påvirkninger på områder, der kan blive berørt af projektet. Screening for VVM-pligt vil kunne afdække miljømæssig sårbarhed i det berørte område samt potentielle miljøpåvirkninger. En rørledning vil blive placeret under hensyntagen til disse vurderinger, således at virkningerne på miljøet er minimeret mest muligt. Typisk spules et kabel ned, og tildækkes med det nærmeste havbundsmateriale. Havbunden genetableres normalt i løbet af uger til måneder, hvorefter der ikke er yderligere negative effekter. Omfanget af en eventuel havbundsintervention ved nedlægning af rørledninger afhænger af en række faktorer, herunder havbundens beskaffenhed og rørledningens størrelse. Nogle steder vil det være muligt at nedlægge rørledningen på havbunden, hvorefter rørledningen over en periode på f.eks. et par år gradvist vil synke ned i havbunden. Andre steder vil rørledningen skulle spules eller graves ned og bagefter tildækkes. Havbunden vil normalt gradvist genetableres efterfølgende Kunstige rev Gennem årene er antallet af stenrev, især kystnært og på lavt vand, og arealer med hård/ stenet havbund blevet reduceret ved stenfiskeri og bundtrawling. Det overvejes derfor at genetablere de skadede eller forsvundne rev, hvilket foreløbig har ført til, at der er gennemført genetablering af et stenrev, Blue Reef, ved Læsø Trindel. Det har desuden været overvejet at genetablere arealer med hård havbund i Limfjorden, hvor blåmuslingefiskeriet er afhængig af forekomsten af hårdt substrat. Havnemoler, høfder og bølgebrydere kan også betragtes som kunstige rev med samme positive effekter. Desuden har havnemoler en åbenlys rekreativ værdi Landvinding, kystsikring og andre konstruktioner Landvinding forekommer som inddæmning i forbindelse med anlæg af havne, broer, tunneler og kystsikring. Inddæmninger er VVM-pligtige, hvorved de negative effekter bliver reduceret mest muligt. Tilbage er dog en marginal eller lokal negativ påvirkning af den økologiske dynamik i de lavvandede kystnære områder. Den samlede betydning af landindvindinger i Danmark er ikke opgjort for lavvandede kysthabitater Havne Der er i Danmark ca. 140 erhvervshavne og ca. 320 lystbådehavne. Erhvervshavne havde i 2010 samlet omsætning på 87 mio. tons gods og 1 mio. tons fisk. I alt 33 mio. passagerer transporteres fra/til disse havne. Der anløb ca fragtskibe. Havnene har direkte eller indirekte beskæftigede. Der findes i alt omkring lystfartøjer / bådpladser i danske lystbådehavne, hvoraf 57 % er sejlbåde og 43 % er motorbåde. Lystbådehavnene har typisk 1-5 ansatte Sammenfatning Der er forskellige deskriptorer, der bliver påvirket af aktiviteterne i de enkelte sektorer. Tabellen nedenfor giver et overblik over sammenhængen mellem påvirkningen af deskriptorer og aktiviteterne i sektorerne. Der forekommer såvel positive som negative påvirkninger, hvilket betyder at der kan forekomme effekter, der trækker i hver sin retning. Hvorvidt disse vil ophæve hinanden, eller hvordan de vil indvirke på hinanden er det på nu værende tidspunkt ikke muligt at afklare. Tabellen nedenfor er et forsøg på Socioøkonomisk analyse sammenfatning 11

14 at skabe et overblik over, hvor meget de enkelte sektorer medvirker til påvirkningen af deskriptorerne er, således at det angives, om de bidrager meget eller lidt til på virkningen af deskriptorerne. Tabel 1-8 Oversigt over hvilke sektorer som påvirker hvilke deskriptorer. Note: sektoren bidrager marginalt eller lokalt til en negativ påvirkning af deskriptoren sektoren bidrager til en negativ påvirkning af deskriptoren sektoren bidrager markant, regionalt til en negativ påvirkning af deskriptoren sektoren bidrager marginalt eller lokalt til en positiv påvirkning af deskriptoren sektoren bidrager til en positiv påvirkning af deskriptoren Sektorer afhængige af vandkvaliteten: fiskeri, akvakultur, turisme og rekreation Sektorer uafhængige af vandkvaliteten: skibsfart, offshore olie og gas, offshore vindmøller, råstoffer. Omkostningerne ved forringelse af havmiljøet 12 Socioøkonomisk analyse sammenfatning

15 2 Omkostningerne ved forringelse af havmiljøet 2.1. Indledning I det følgende opstilles en række eksempler, der kan indgå i beregningen af de forventelige danske omkostninger ved ikke at igangsætte tiltag for at sikre havmiljøtilstanden i Danmark. Omkostningen ved forringelsen beregnes som forskellen mellem den fremskrevne værdi af udnyttelsen af havmiljøet i dag og den forventede værdi af havmiljøet i Det betyder, at scenarierne for miljøtilstanden i havene bliver afgørende for resultatet af estimatet. Hvis udviklingen i miljøtilstanden i havene er positiv i perioden, vil der ikke blive tale om en værdiforringelse, men om en værditilvækst Fiskeri Den danske flåde har over årene tilpasset sig fiskerimulighederne, og der er gennemført genopretningsplaner for torsk. Der forventes derfor ikke store stigninger/ændringer i ressourcerenten for fiskeri, før bestanden har nået et niveau, hvor den kan befiskes yderligere. Hvis tiltag ikke igangsættes gennem den fælles fiskeripolitik, vil der være omkostninger i form af reducerede fangstmængder Akvakultur Generelt forudsættes, at der kan skabes et bæredygtigt og produktivt grundlag for at øge fiskeproduktionen i akvakultur fra tons til tons i 2013 uden at øge miljøbelastningen. Der er i forbindelse med Grøn Vækst etableret en tilskudspulje i Fiskerifonden på i alt DKK 100 millioner i perioden som supplement til allerede eksisterende tilskudsmuligheder Skibsfart International skibstrafik er fordoblet mellem 1985 og 2007 og står nu for 90 % af skibstrafikken på verdensplan 22. Containerfragt er den type skibstrafik, som er steget mest, og som fortsat ventes at stige 22 Tal I dette afsnit er fra IEA Energy Technology Scenarios 2010.Scenarios and Perspectives towards Det scenarie, som ligner mest Energistyrelsens fremskrivninger, er Blue Map scenario. frem mod Energieffektiviteten er kun steget 15 % i denne periode, og der forventes relativt små forbedringer inden Tendensen mod større skibe forventes at fortsætte. Da de danske farvande er relativt lavvandede, sætter det dog en grænse for skibenes størrelse uden for hovedsejlrenderne. Da der er meget international trafik gennem de danske farvande, kan ovenstående trend indikere, at miljøbelastningen fra skibstrafikken er stigende. International miljøregulering på skibstrafik forventes dog at slå igennem i årene frem mod 2020, med krav om betydelig reduktion af emissioner og andre påvirkninger fra det enkelte skib. Biobrændsler forventes først benyttet i større omfang efter Offshore olie og gas Det forventede forløb for produktion af olie og gas frem mod 2020 er generelt aftagende. Produktionen vil dog stige i enkelte år som følge af udbygning af nye felter og videreudbygning af en række eksisterende felter. Overordnet set forventes produktionen af olie om godt 10 år at udgøre omkring halvdelen af produktionen i Det udelukker dog ikke en værditilvækst i sektoren, idet denne ud over produktionens størrelse er afhængig af udviklingen i verdensmarkedsprisen på olie og gas samt omkostningsniveauet i sektoren. Sektoren vil ligeledes fortsat have stor betydning for samfundsøkonomien Havvindmøller På havet skal der i modsætning til på land kun udfases 10 MW af de nuværende havvindmøller inden , og der forventes en betydelig nyopførelse. Havvindmøllernes påvirkning af miljøtilstanden fremadrettet bestemmes af deres antal, og ikke mindst af deres placering. Det er sandsynligt, at placering af større parker i nærheden af hinanden kan skabe kumulative miljøeffekter, som kan give anledning 23 IEA citerer fremskrivninger, som forudsiger en ottedobling frem mod Danmarks olie- og gasproduktion og udnyttelse af undergrunden 10, Energistyrelsen. 25 Ifølge vindmølleindustrien på planlaegning/offshore.html, dataside om offshore. Socioøkonomisk analyse sammenfatning 13

16 til velfærdsomkostninger, der bør medtages i fremtidige opgørelser 26.Yderligere havvindmølleparker kan f.eks. medføre mindre begrænsninger i erhvervsfiskeriet, hvilket så kan gavne havmiljøet. En forventet CO 2 -kvotepris på over 200 DKK/ton, og stigende fra 2020, gør havvindmøllerne mere rentable på sigt 27. Den rene værdi af elektriciteten fra havmøllerne pr. år i 2020 kan, som et groft overslag, angives til 2000 MW installeret kapacitet * 3000 fuldlasttimer/år * 500 DKK/MWh 28 = DKK 3 milliarder/år. Samlet set forventes det ikke, at de danske havvindmølleparker vil forringe havmiljøet frem mod Turisme og rekreative aktiviteter Der er ikke identificeret forventninger til udviklingen i turisme og den rekreative sektor, som giver anledning til ændringer i forhold til den nuværende situation Råstofindvinding Potentialet udnyttes ikke til fulde i dag, og anvendelsen vil være direkte afhængig af konjunkturen i økonomien Havmiljøets status Eutrofiering 29 og miljøfarlige stoffer er fortsat væsentlige problemer især i de kystnære og indre danske farvande. Det forudsættes, at vandplanerne på disse områder bidrager væsentligt til opnåelsen god miljøtilstand. Derudover er også fiskeriet et miljøproblem knyttet til de marine områder, specielt fiskeri med bundslæbende redskaber. En række fiskearter er uden for sikre biologiske grænser og behøver en beskyttelse mod yderligere reduktioner af bestandene for at forholdene er i overensstemmelse med god miljøtilstand. Ved bundtrawling bliver de bundlevende organismer ofte slået ihjel og de fysiske rammer for dyrene ødelægges for en periode afhængig af trawltypen og bundtypen. Hyppig trawling i et område kan betyde, at bunddyrfaunaen reduceres, 26 Denne betragtning angives bl.a. i VVM-vurderingen af Rødsand II, E.On Denne forventning er bl.a. nævnt i Energistyrelsens basisfremskrivning 2011, (se noten ovenfor), som kan findes på ens.dk/dadk/info/talogkort/fremskrivninger/fremskrivninger/ Documents/Danmarks%20Energifremskrivning% pdf 28 Prisen på CO 2 -kvoter overvæltes i elprisen og tillægges derfor ikke særskilt. 29 For en mere udførlig beskrivelse af havmiljøet henvises til de øvrige basisanalyser. og vil have vanskeligt ved at genetablere sig. Den nye europæiske fiskeripolitik kommer derfor til at bidrage til en forbedring af havmiljøet, sammen med en national indsats for at beskytte de truede fiskearter samt sikre at påvirkningerne fra fiskeredskaber ikke ødelægger eller truer bunddyrenes udbredelse og biodiversitet. For en række af de øvrige påvirkningsområder eksisterer der allerede en lang række af regler og reguleringsmekanismer, som på sigt vil bidrage til opnåelsen af god miljøtilstand i havet. Det kræver imidlertid, at der gennemføres en tilstrækkelig overvågning, der kan sikre at man løbende kan følge effekten af igangsatte tiltag og tilpasse de gældende regler til den aktuelle situation f.eks. påvirkningerne fra klimaændringerne. Specielt vedrørende ikke-hjemmehørende arter, marint affald og undervandsstøj er der behov for mere viden og en bedre forståelse af problemernes omfang og mulighederne for at reducere påvirkningerne. Nedenfor gives således en oversigt over, hvilke deskriptorer som har betydning for indkomsten i de udvalgte sektorer. Som tidligere beskrevet er skibsfart, offshore olie- og gasproduktion, offshore vindmøller og råstofindvinding uafhængige af kvaliteten af det marine miljø, hvilket er markeret med orange i tabellen. Det betyder, at der ikke på baggrund af en ændring i tilstanden af deskriptorerne, vil være en ændring i de pågældende sektorers indtjeningsmuligheder. I modsætning hertil, så er fiskeri, akvakultur samt turisme og rekreation afhængige af miljøkvaliteten (markeret med lysblå i tabellen), hvorfor en ændring i en eller flere af deskriptorerne vil få betydning for den forventede indtjening i sektoren. Det bemærkes i den forbindelse, at for deskriptorerne biodiversitet, havets fødenet og havbundens integritet (angivet med X i anden række) så kan allerede igangsatte eller planlagte initiativer ikke forventes at ville være tilstrækkelig til at sikre en god miljøtilstand i For hver sektor er illustreret hvilke af deskriptorerne, som den pågældende sektor er særlig afhængige af (markeret med lysblå). En ændring af et eller flere af disse aspekter må derfor forventes at ville have en effekt på indtjeningen i sektoren, og derved på den totale økonomiske værdi. 14 Socioøkonomisk analyse sammenfatning

17 Invasive arter Fiske bestand Havets fødenet Ikke opfyldeldelse af god miljøtilstand i 2020 X X X Fiskeri Akvakultur Biodiversitet Eutrofiering Havbunden Hydrografi Forurenende stoffer Kvalitet af konsumfisk Affald Energi /støj Tabel 2-1 Deskriptorer med negativ indflydelse på indtjeningen i sektorerne, og basisscenarieudvikling i perioden Skibsfart Offshore olie og gas Offshore vindmøller Turisme og rekreative aktiviteter Råstofindvinding lysblå betyder, at deskriptoren har betydning for erhvervet, Hvid betyder ingen effekt. Det vil sige, at hvis f.eks. biodiversiteten forbedres, så må det forventes at have en positiv indvirkning på fiskeri og turismesektoren. For de resterende deskriptorers vedkommende, vil der for nogle kunne forventes en forbedring frem til 2020, mens andre som minimum vil være på samme niveau som i dag Fiskeri Indtjeningen i fiskerisektoren vil være direkte afhængig af størrelsen og kvaliteten af fiske-bestanden og kvaliteten af konsumfisk. Hvis den mindskes eller ændrer karakter til f.eks. færre store fisk, vil det have direkte indflydelsen på den indtjening, som fiskerisektoren vil opleve under forudsætning af, at der fiskes bæredygtigt. På lidt længere sigt vil også biodiversiteten, eutrofiering, forurenende stoffer og havets fødenet påvirke fiskebestanden og kvaliteten af konsumfisk, og dermed også indtjeningen i fiskeriet Estimering af omkostningerne ved forringelse af havmiljøet Det er i denne analyse ikke muligt at vurdere, hvad de samlede omkostninger ved forringelsen af havmiljøet vil være. Dette skyldes den store usikkerhed, der er forbundet med at vurdere, hvor stor en betydning en ændring i en deskriptor vil have på den værdi, som skabes i en sektor. Det er således ifølge denne analyse kun fiskeri, akvakultur samt turisme og rekreative aktiviteter, som må forvente at opleve en ændring i forbindelse med en forringelse af havmiljøet. Tilsammen udgør disse sektorers totale økonomiske værdi under 5 % af den totale økonomiske værdi opgjort for alle sektorerne. Dog svarer det til 20 % af den totale omsætning i alle de beskrevne sektorer på havet, og har naturligvis stor betydning for beskæftigelse og kultur i mange kystområder Akvakultur Akvakultur er afhængig af god vandkvalitet, både med hensyn til miljøfremmede stoffer og eutrofiering Turisme og rekreative aktiviteter Turisme og rekreativ brug af havet sker hovedsagelig ved lystfiskeri, badning og sejlads. Sejlads er ikke umiddelbart påvirket af kvaliteten af vandet. For lystfiskeri gælder til dels de samme forhold, som for fiskerisektoren. Endelig er der turisme og rekreativ brug i forhold til badning, som er meget afhængig af rent badevand. Det betyder, at indtægten i sektoren vil være påvirkelig af ændringer i deskriptorerne omhandlende forurenende stoffer, affald, eutrofiering og biodiversitet. Socioøkonomisk analyse sammenfatning 15

18 3 Konklusion Total økonomisk værdi er for de udvalgte sektorer estimeret på baggrund af den værdi, som skabes ved, at det er muligt at anvende havet og det marine miljø. De udvalgte sektorer er: Fiskeri Akvakultur Skibsfart Offshore olie og gas Offshore vindmølle Turisme og rekreative aktiviteter Råstofindvinding. Valget af sektorer er sket på baggrund af en forventning om, at det er i netop disse sektorer, at de største værdier ved at anvende havet, skabes. Som det kan ses af tabellen nedenfor, er der imidlertid store forskelle på den værdi, som skabes i de enkelte sektorer. Af analysen vil være fremgået, at der er relativt mange ansatte i de enkelte sektorer. I en samfundsøkonomisk analyseramme tillægges dette normalt ikke en særskilt værdi, idet det antages, at disse alternativt vil kunne beskæftiges andre steder. Men da der ved summen af disse sektorer er tale om en betydelig andel af den samlede beskæftigelse i Danmark, er det dog værd at bemærke den beskæftigelsesmæssige effekt, der følger af at kunne anvende havet som en ressource. Det blev vurderet, at de deskriptorer, hvor den nuværende indsats ikke er tilstrækkelig til at sikre en god miljøtilstand i 2020, er: Biodiversitet Havets fødenet Havbundens integritet Det betyder omvendt, at der for alle øvrige deskriptorer eksisterer eller planlægges foranstaltninger eller regulering, som vil bidrage til forventningen om, at en god økologisk tilstand kan opnås i Hvorvidt det vil være muligt at implementere de tiltag, som skal sikre denne udvikling, er ikke behandlet i denne analyse. Beskæftigelse Omsætning Total økonomisk værdi Antal DKK milioner Nordsøen, Østersøen DKK beskæftigede DKK millioner millioner Flere af sektorerne er uafhængige af kvalitet og niveau af de 11 deskriptorer, hvor summen af deskriptorer definerer god økologisk tilstand i havene. De sektorer, som ikke er afhængige af havmiljøets kvalitet i forhold til at kunne udøve sine aktiviteter, er skibsfart, offshore olie og gas, offshore vindmøller og råstofindvinding. Det betyder også, at disse sektorer ikke vil opleve en ændring, alene som følge af en ændring af tilstanden i havene. De sektorer, som omvendt vil blive påvirket af en ændring i havmiljøet, er fiskeri, akvakultur og turisme og rekreative aktiviteter. Det tab, som sektorerne vil opleve i tilfælde af en forringelse af havmiljøets tilstand, hænger direkte sammen med den værdi, som sektorens totale økonomiske værdi er opgjort til. Nogle af sektorernes aktiviteter vil således blive påvirket af små ændringer i miljøtilstanden, mens andre først vil blive påvirket ved større ændringer. Tilsammen udgør de tre sektorers totale økonomiske værdi under 5 % af den samlede totale økonomiske værdi opgjort for alle sektorerne. Sammenlignes de tre sektorers omsætning med den totale omsætning fås dog en noget højere andel, nemlig 20 %. En eksakt estimering af omkostningerne ved en eventuel forringelse har imidlertid ikke været mulig pga. den store usikkerhed, der er forbundet med at vurdere, hvor stor en betydning en ændring i en deskriptor vil have på den værdi, som skabes i Samlet værdi, DKK millioner Fiskeri 3.681*) Akvakultur Skibsfart Offshore olie og gas Offshore vindmøller Turisme og rekreative aktiviteter Råstofindvinding 340 Ialt Tabel 3-1 Samlet oversigt over total økonomisk værdi i de forskellige sektorer i dag *) Ca. 1/3 er beskæftiget på inaktive fartøjer. 16 Socioøkonomisk analyse sammenfatning

19 4 Bilag Deskriptorerne i havstrategi-direktivet. sektorerne. 1. Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold. 2. Ikke-hjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer økosystemerne i negativ retning. 3. Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. 4. Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med normal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne. 5. Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden. 6. Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. 7. Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i negativ retning. 8. Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forureningsvirkninger. 9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder. 10. Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet. 11. Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet i negativ retning. Socioøkonomisk analyse sammenfatning 17

20 Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Danmarks Havstrategi. Socioøkonomisk analyse - sammenfatning

Danmarks Havstrategi. Socioøkonomisk analyse - sammenfatning Danmarks Havstrategi Socioøkonomisk analyse - sammenfatning 1. 5 1.1 FORMÅL MED RAPPORTEN 5 1.2 BAGGRUND 5 1.3 METODE 6 1.4 AFGRÆNSNING 7 1.5 OPGØRELSE AF VÆRDI I UDVALGTE SEKTORER 8 1.6 FISKERI 8 1.7

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

GRUNDNOTAT til FMPU og FEU

GRUNDNOTAT til FMPU og FEU Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 533 Offentligt GRUNDNOTAT til FMPU og FEU Kommissionens forslag til beslutning, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF,

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark Kriegers Flak Havvindmøllepark Chefkonsulent Lisbeth Nielsen Nye havvindmølleprojekter i Danmark Energiaftale 2012 Horns Rev 3: 400 MW Kriegers Flak: 600 MW 350 MW kystnært udbud 50 MW forsøgsordning for

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Nielsen,

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S Maj 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S Finansministerens redegørelse

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg

Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg onsdag den 30. april 2014 kl. 15.00-18.30 i forbindelse med Fiskerihavnsudvalgets studietur til Portugal og Spanien Indholdsfortegnelse Punkt 0 Meddelelser

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvem er vi? STOP Vesterhav Syd er foreningen mod vindmøller ved Vesterhav Syd

Hvem er vi? STOP Vesterhav Syd er foreningen mod vindmøller ved Vesterhav Syd Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 173 Offentligt Hvem er vi? er foreningen mod vindmøller ved Vesterhav Syd Vi er imod, at man har til hensigt at ødelægge de største naturmæssige

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV) Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse 1/10 Forslag til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på 3-beskyttede arealer)

Læs mere

Sammenfattende redegørelse. vedrørende høringssvar til forslag om beskyttede områder i Kattegat. Beskyttede områder i Kattegat (havstrategi-områder)

Sammenfattende redegørelse. vedrørende høringssvar til forslag om beskyttede områder i Kattegat. Beskyttede områder i Kattegat (havstrategi-områder) Maj 2016 Sammenfattende redegørelse vedrørende høringssvar til forslag om beskyttede områder i Kattegat Beskyttede områder i Kattegat (havstrategi-områder) Forslag til beskyttede områder i Kattegat var

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Reduktion af NH 3 -forureningen. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Reduktion af NH 3 -forureningen. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd Reduktion af NH 3 -forureningen Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk Hvorfor? Landbrugets NH 3 -forurening skal reduceres: For at opfylde vores internationale

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER

TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER Per Vølund Project and Market Director COWI Vind 27 Maj 2013 1 TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER Indhold Budget Valg af site blandt 6 Teknik Mølle Fundament

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Klage over Energistyrelsens afgørelse af 6. maj 2008 om tilladelse til etablering af elproduktionsanlægget Rødsand II samt internt ledningsnet

Klage over Energistyrelsens afgørelse af 6. maj 2008 om tilladelse til etablering af elproduktionsanlægget Rødsand II samt internt ledningsnet Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over Energistyrelsens afgørelse af 6. maj 2008 om tilladelse til etablering af elproduktionsanlægget Rødsand II samt internt ledningsnet Energiklagenævnet

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere