Danmarks Havstrategi. Sammenfatning af Socioøkonomisk analyse. 1 Socioøkonomisk analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Havstrategi. Sammenfatning af Socioøkonomisk analyse. 1 Socioøkonomisk analyse"

Transkript

1 Danmarks Havstrategi Sammenfatning af Socioøkonomisk analyse 1 Socioøkonomisk analyse

2 Forside: Fotografi af Martin Kielland, Se flere fotografier på

3 Indhold Forord 1. Overblik 1.1 formål med rapporten 1.2 Baggrund 1.3 Metode 1.4 Afgrænsning 1.5 Opgørelse af værdi i udvalgte sektorer 1.6 Fiskeri 1.7 Akvakultur 1.8 Skibsfart 1.9 Offshore olie og gas 1.10 Havvindmøller 1.11 Turisme og rekreative aktiviteter 1.12 Råstofindvinding 1.13 Marine pattedyr 1.14 Kabler og rørledninger 1.15 Kunstige rev 1.16 Landvinding, kystsikring og andre konstruktioner 1.17 Havne 1.18 Sammenfatning 2. Omkostningerne ved forringelse af havmiljøet 2.1 Indledning 2.2 Havmiljøets status 2.3. Estimering af omkostningerne ved forringelse af havmiljøet 3. Konklusion 4. Bilag 1: Deskriptorerne i havstrategi-direktivet

4 Forord Havet er en vigtig ressource for Danmark og en afgørende del af vores miljø og natur. Således er de danske havområder dobbelt så store som vores landområder. Danskerne har altid været tæt forbundet til havet, der er vigtigt for både erhverv og fritid og for vores nationale selvforståelse. Vi bruger havet som kilde til sund mad, naturoplevelser, vedvarende energi og råstoffer. Derudover rummer de danske havområder en betydelig del af den danske natur og biodiversitet, og derfor skal vi passe godt på det. Påvirkningen af havmiljøet fra menneskelige aktiviteter er stor, ikke bare i Danmark, men i alle verdens havområder. Øget forurening, med bl.a. næringsstoffer, miljøfarlige stoffer, støj og intensivt fiskeri er nogle af de påvirkninger, der i dag udfordrer et sundt havmiljø. På grund af klimaændringerne presses havmiljøet også af en stigning i havtemperaturen og ændrede vejrforhold. Samtidig har vi fortsat brug for at kunne trække på havets ressourcer. Det er derfor vigtigt, at vi finder den rette balance, så vi kan sikre et sundt og godt havmiljø til glæde og gavn også for de kommende generationer. Med EU s havstrategidirektiv fra 2008 og havstrategiloven fra 2010 blev retningen udstukket for, hvordan vi fremover skal sikre et godt havmiljø i Danmark og i hele Europa. Første skridt har været at undersøge havets tilstand i Danmark netop nu. Det er mundet ud i rapporten Danmarks Havstrategi - Basisanalyse. Heri kan man læse, hvordan havets dyr og planter har det, og hvordan de spiller sammen i havets økosystem. Der er tale om et 360 graders eftersyn af tilstanden i de åbne dele af de danske havområder. Med udgangspunkt i basisanalysen er der opstillet mål for miljøtilstanden i de danske havområder. Målene findes i Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport. Målene skal sikre, at vi opnår den rette balance mellem menneskets brug af havet, samtidig med at vi sikrer et sundt hav. Målene handler både om havets økosystem og de menneskelige aktiviteter, der påvirker det. Samlet set skal målene sikre god miljøtilstand i de danske havområder senest i Endelig er der foretaget en socioøkonomisk undersøgelse, som forklarer, hvordan vi som samfund udnytter og får gavn af havet. Undersøgelsen Danmarks Havstrategi Socioøkonomisk analyse giver desuden indsigt i konsekvenserne af de opstillede mål, og hvordan beskyttelsen af havmiljøet vil påvirke samfundet socialt og økonomisk. Tilsammen giver Danmarks Havstrategi et helt billede af de danske havområders tilstand og betydning i dag og sætter samtidig pejlemærkerne for et godt og sundt havmiljø i fremtiden. Rigtig god fornøjelse! Socioøkonomisk analyse sammenfatning 2

5 1 Indledning Denne rapport indeholder en sammenfatning af den økonomisk/sociale analyse af havområdernes udnyttelse samt af omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet. 1.1 Formål med rapporten I denne sammenfatning er beskrivelsen, herunder fremskrivningen, af de 11 deskriptorer, samt holdningsundersøgelsen angående havmiljøet ikke medtaget. Der henvises til hovedrapporten. Rapporten er udarbejdet med det formål at indgå i høringsprocessen af den indledende vurdering i forbindelse med Danmarks implementering af havstrategidirektivet. Rammerne for den indledende vurdering er beskrevet i direktivets artikel 8, stk. 1: Medlemsstaterne foretager for hver havregion eller subregion og under hensyn til eventuelle eksisterende data en indledende vurdering af deres havområder, der omfatter følgende: en analyse af vandområdernes væsentlige egenskaber og karakteristika og nuværende miljøtilstand baseret på de vejledende lister i tabel 1 i bilag III og omfattende de fysisk/kemiske egenskaber, habitattyper, biologiske egenskaber og hydromorfologi en analyse af de væsentlige belastninger og påvirkninger, herunder fra menneskelige aktiviteter, af disse vandområders miljøtilstand, der er baseret på de vejledende lister i tabel 2 i bilag III og omfattende de forskellige belastningers kvalitative og kvantitative sammensætning samt mærkbare tendenser omfatter de vigtigste kumulative og synergistiske virkninger, og tager hensyn til relevante vurderinger, der er udarbejdet i medfør af gældende fællesskabslovgivning en økonomisk og social analyse af vandområdernes udnyttelse samt af omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet. 1 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) Analysen, og dermed nærværende rapport, indeholder to aspekter: Opgørelsen af den værdi, som knytter sig til en udnyttelse af havmiljøet Opgørelse af de omkostninger, som samfundet vil opleve ved en eventuel forringelse af havmiljøet. 1.2 Baggrund Havstrategidirektivet tager udgangspunkt i en økosystemtilgang. Det vil sige, at man frem for at regulere miljøtilstanden via enkeltparametre, f.eks. kvalitetsniveauer for miljøfarlige stoffer, i stedet forsøger at regulere ud fra en mere holistisk tilgang til økosystemet. Havstrategidirektivet stiller en række krav til EUmedlemslandene med hensyn til økonomiske analyser. Denne analyse er således den første af en række analyser, som EU-medlemslandene skal fremsende til EU-Kommissionen. Analyserne er knyttet til implementeringen af direktivet for at støtte og sikre, at optimale løsninger bliver valgt. Om der senere vil blive behov for at supplere med yderligere tiltag for at opfylde målsætningerne i direktivet, vil dels afhænge af resultaterne af disse indledende vurderinger, dels af fremtidige politiske beslutninger om fastlæggelsen af målsætninger. Miljømålene fastsættes ud fra 11 deskriptorer, der er anført i bilag I til direktivet. Deskriptorerne er anført i bilag 1 til denne sammenfatning. 1.3Metode Der er anvendt en samfundsøkonomisk analyseramme, hvor det så vidt muligt er forsøgt at opgøre alle costs og benefit, som indgår i begrebet den totale økonomiske værdi (Total economic value). Den totale økonomiske værdi er ikke kun en værdisætning af overskuddet i sektorerne, men består også af en række andre omkostninger (costs) og fordele (benefits) som f.eks. rekreative 3 Socioøkonomisk analyse sammenfatning

6 værdier og miljømæssige påvirkninger. For hver sektor er det således identificeret, hvilke påvirkninger af havmiljøet, som sektorens aktiviteter giver anledning til, samt hvilke krav sektorerne stiller til havmiljøets kvalitet. Den anvendte metode er i overensstemmelse med den metode, som arbejdsgruppen om den økonomisk/sociale analyse, som er nedsat af EU- Kommissionen, har anbefalet. 2 Disse effekter værdisættes ved anvendelse af markedspriser, hvor det er muligt, ellers ved hjælp af ikke-markeds priser, f.eks. betalingsviljestudier. Endelig beskrives de omkostninger, der for sektorerne er forbundet med en eventuel forringelse af havmiljøet i 2020, i forhold til i dag. Figuren nedenfor illustrerer den værdi, som en ændring af tilstanden i havmiljøet vil have for samfundet. Den sorte vandrette linje viser den tilstand, som havmiljøet har i dag, mens den stiplede skrå linje viser udviklingen frem til 2020 uafhængigt af havstrategidirektivets eksistens. God miljøtilstand er i den forbindelse udtryk for den tilstand, som skal opnås for, at direktivet er opfyldt. Det betyder med udgangspunkt i nedenstående figur, at der skal gøres en ekstra indsats, sammenlignet med hvad landene allerede er forpligtigede til for at opfylde direktivets miljømål. Når omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet skal opgøres, er det således forskellen mellem tilstanden i dag og den forventede tilstand i 2020, betegnet forbedring i figuren, der skal beregnes. På figuren er udviklingen illustreret positivt, hvilket betyder, at havmiljøet forbedres uafhængigt af havstrategidirektivets eksistens. Total økonomisk værdi udtrykker i den forbindelse værdien af vandområdernes udnyttelse, men også de omkostninger, der følger med en eventuel forringelse af havmiljøet. Det er her valgt at opgøre den totale økonomiske værdi som den omsætning, der er forbundet med de udvalgte erhvervssektorers aktiviteter, fratrukket omkostninger i forbindelse med f.eks. rå- og hjælpestoffer samt lønninger m.m. Dertil kommer værdien af de eksternaliteter som aktiviteten medfører. Eksternaliteter er andre forhold, som aktiviteten er knyttet til, f.eks. miljøforringelser, sundhedsforhold, indflydelse på andre sektorer etc. Det kan f.eks. være forringelse af menneskers sundhed, som følge af luftforurening. Denne opgørelsesform gør, at beskæftigelseseffekten ikke indgår som en positiv samfundsmæssig gevinst, hvilket er i overensstemmelse med retningslinjerne for samfundsøkonomiske analyser. Dette kan for flere af sektorerne synes forkert, da de har en betydelig beskæftigelsesmæssig effekt. Det er derfor valgt tydeligt at indikere, hvor mange der er beskæftiget i de analyserede sektorer, og, hvor det er muligt, hvor mange indirekte job sektoren genererer. Resultaterne for de enkelte sektorer er opsummeret i tabeller, der tydeligt fremhæver de enkelte sektorers økonomiske betydning, beskæftigelsesmæssige effekt samt værdisætningen af de tilhørende eksternaliteter. Det skal understreges, at data stammer fra forskellige kilder og ofte fra forskellige år. Derfor er en sammenligning både mellem sektorerne, og indenfor sektorerne som udgangspunkt ikke mulig. 1.4 Afgrænsning Til analysen er udvalgt et antal erhvervssektorer. De pågældende sektorer er udvalgt, fordi netop disse sektorer bidrager betydeligt til udnyttelsen af havområderne. Enkelte andre sektorer behandles kun summarisk, da disses bidrag til værdiskabelsen vurderes at være marginal, men dog hører med i en komplet vurdering af værdien af havet, set ud fra et sektorsynspunkt. Fokus vil være på at identificere og værdisætte de direkte effekter, som er forbundet med sektoren, hvilket betyder, at afledte effekter og deres tilhørende værdi ikke medtages. Figur 11 Illustration af omkostninger forbundet ved en ændring i miljøtilstanden Kilde: COWI 2 Economic and social analysis for the initial assessment for the marine strategy framework directive: a legally nonbinding guidance document on December , Det antages, at al anden besluttet regulering implementeres og gennemføres i overensstemmelse med gældende krav. Som eksempel kan anføres vand- og naturplanerne. Socioøkonomisk analyse sammenfatning 4

7 Geografisk afgrænsning Analysen er afgrænset til at dække de danske farvande, det vil sige Nordsøen, inklusive Kattegat, samt Østersøen. Der er så vidt muligt anvendt specifikke data fra de pågældende havområder. Kattegat er i den sammenhæng afgrænset til området mellem Skagen og den nordlige kyst af Sjælland. Det antages, at den værdi som skabes af de danske sektorer ved udnyttelsen af udenlandske farvande, er lige så stor som den værdi, der skabes af udenlandske sektorer i danske farvande. F.eks. opererer fiskere og skibsfart mindst lige så meget i udenlandsk som i dansk farvand, samtidig med, at udenlandske fiskere og skibe opererer i dansk farvand. I denne analyse antages det for fiskeriet, at disse effekter udligner hinanden. Den danske skibsfarts anvendelse af de danske havområder er skønnet, mens det ikke har været muligt at opgøre den udenlandske skibsfarts anvendelse af de danske havområder. 1.5 Opgørelse af værdi i udvalgte sektorer 1.6Fiskeri Miljøeffekt Fiskeri har en række direkte og indirekte effekter på marine økosystemer. Den væsentligste påvirkning er reduktion af bestandenes størrelse og en ændring af bestandsdynamikken ved overfiskning. Trawlfiskeri kan desuden påføre skader på havbundens integritet. Reguleringen af fiskeriet foregår gennem EU s fælles fiskeripolitik. I dag udnyttes de fleste fiskebestande i en grad, der overstiger et bæredygtigt niveau. Således udnyttes en stor del af bestandene på europæisk plan ikke længere inden for den biologiske sikkerhedsmargen og er samtidig ikke omfattet af en langsigtet plan, eller bør ifølge videnskabelige udtalelser ikke længere udnyttes. De danske forhold er som følger 3 : To ud af 11 bestande i Østersøen og tre ud af 22 bestande i Nordsøen Skagerrak og Kattegat i 2011 er bedømt til at være uden for sikre biologiske grænser. Hertil skal tilføjes, at langtfra alle bestande har veldefinerede biologiske grænser. I Østersøen og Nordsøen er det hhv. 5 og 10 af alle fiskebestandene hvor datamaterialle er omfattende nok til at fastsætte disse biologiske grænseværdier. Påvirkning af velfærden Økonomi Indkomst herunder subsidier "Cost" og benefit" indikatorer Omsætning i sektoren. Subsidier primært til ophugningsstøtte, sikkerhed og udvikling af selektive fiskeredskaber Omkostninger Omkostninger driftsomkostninger, beregnede partsaflønning og bruttooverskud til aflønning af kapital, afskrivninger og ressourcerente Værdi DKK 955 millioner DKK millioner(2010) 1 Ca. DKK 400 millioner ( ) 2 - subsidier (ikke medtaget i økonomien) Ca. DKK 57,2 millioner (2010) 3 - ophugningsstøtte (ikke medtaget i økonomien) DKK millioner (drift,) DKK millioner (aflønning af arbejdskraft, kommercielt aktive fartøjer) Tabel 11 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for fiskerisektoren DKK 955 millioner (bruttooverskud) 4,5 Beskæftigelse 3681 personer Beskæftigede Antal beskæftigede - direkte 3681 (hvor en tredjedel er beskæftiget på inaktive fartøjer) 6,7 Eksternaliteter Ikke værdisat kvantitativt Kulturændringer Hvad er omkostningen ved at ændre et samfund - efteruddannelse, erhvervsstøtte, trivsel etc. Tilpasning af fiskeflåden er sket under højkonjunktur, hvor alternativ beskæftigelse har været mulig. Kulturændringer er ikke værdisat for denne sektor. Miljø TOTAL ØKONOMISK VÆRDI Negativ påvirkning af fiskebestand og naturområder. DKK 955 millioner 1 Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København FishSTERN, BalticSTERN, report 6428, april Operationelt program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor , Fødevareministeriet Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København Note: værdien af omkostninger baseret på omkostningsstruktur som beskrevet i ovenstående kilde i forbindelse med 2010 forventninger (34 % i drift omkostninger, 34 % til aflønning og ca. 32 % i bruttooverskud) 6 Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København Fiskerne vedbliver med at være beskæftigede på de inaktive fartøjer for at opretholde retten til at kunne fiske. 3 DTU Aqua. 5 Socioøkonomisk analyse sammenfatning 1 Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København FishSTERN, BalticSTERN, report 6428, april Operationelt program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor , Fødevareministeriet Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 2011

8 De to fiskebestande, der i Østersøen vurderes at være uden for sikre biologiske grænser, er bestande, der kun udnyttes ganske lidt af dansk fiskeri; den centrale østersøsild samt en mindre sildebestand i Riga-bugten. Begge bestande forventes i 2012 at stige og vurderes derfor at ligge inden for de biologsike sikre grænser til næste år. For 13 bestande, der har stor dansk interesse torsk, tobis, makrel, sej, kuller, tunge rødspætter, brislinger og sild -, og hvor der er defineret referencepunkter, er der gennem de senere år (perioden ) generelt sket en forbedring af bestandssituationen og en stabilisering af fiskeritrykket. Af disse vigtige bestande var fire uden for sikre biologiske grænser i 2011, mens resten var vurderet inden for de sikre biologiske grænser. De fire bestande inkluderer torsk i både Nordsøen og Kattegat, hvor gydebiomasse i 2011 ligger undenfor de sikre biologiske grænse. Desuden er det vurderet, at både tunger i Kattegat og makrellen i Nordøstatlanten har for høj fiskeridødelighed. Effekten for miljøet af fiskerigenereret marint affald kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt. Erhvervsmæssig effekt Der er registrerede fiskefartøjer i Danmark, af hvilke 786 havde en omsætning på over DKK i Den totale fangstværdi for danske fiskere i 2010 var DKK millioner. Hertil kommer ca. DKK 400 millioner til ophugning, sikkerhed om bord og subsidiering af anvendelse af mere selektive redskaber, så ikke ønskede bifangster bliver reduceret. 5 Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at en rentabilitet over % er nødvendig for at skabe interesse for at investere i fiskeriet. Den gennemsnitlige rentabilitet var i perioden på 16 %, for %, mens forventningerne til 2010 ligger så højt som 27 % med forventet fald til % i En rentabilitet der ligger ud over % kan betragtes som den ressourcerente, som selve fiskebestanden forrentes med. Ressourcerenten er en indtjening ved udnyttelse af en ressource som ligger udover, hvad der kan kaldes normal aflønning af arbejdskraften og normalforrentning af den investerede kapital. Beskæftigelsesmæssig effekt Antallet af beskæftigede i fiskeriet var i 2010 regis- 4 Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København FishSTERN, BalticSTERN, report 6428, april 2011 treret til personer, antagelig en betydelig andel i udkantsområderne i Danmark. Samfundsmæssig effekt Kun ca. 20 % af værdien af den samlede tilgang, forarbejdning og handel fra fiskeriet omsættes efterfølgende på det danske marked, mens 80 % Påvirkning af velfærden "Cost" og "benefit" indikatorer Værdier Økonomi DKK 22,6 millioner Omsætning Omsætning i sektoren. Knap DKK 347,5 millioner i 2009 (forventes at stige) 1 Overskud Omsætning minus driftsomkostninger, beregnede DKK 22,6 millioner i (Omkostningerne er ikke angivet) partsaflønning og bruttounderskud til aflønning af kapital, afskrivninger og ressourcerente Beskæftigelse Antal beskæftigede - direkte Arbejdspladser i erhvervet Eksternaliteter Ikke værdisat kvantitativt Fødevareproduktion Årlig produktion i tons tons i 2009 (forventes at stige) 4 Kobberudledning Værdisætning af betydningen Minimal effekt på miljøet 5 Anden udledning Andet TOTAL ØKONOMISK VÆRDI for havmiljøet Værdisætning af betydningen for havmiljøet Kilde til invasive arter afsættes til eksport. Der er i de senere år sket en betydelig tilpasning af fiskeflåden, med deraf følgende konsekvenser for en række lokale bysamfund. 1.7 Akvakultur Havbrug medfører udledning af fosfor, kvælstof, kobber (fra havbrugsinstallationerne) og medicin (fiskene medicineres ved sygdom). Havbrug forudsætter endvidere en væsentlig fangst af industrifisk, der anvendes til foder i havbrugene. Det er en punktkildeforurening, som øger den generelle belastning med næringsstoffer oftest i kystområderne, hvor brugene er placeret. Muslingebrug har på næringsstofområdet en reducerende effekt, da de optager næringsstoffer. Akvakultur er en kilde 1 Møhlenberg, Rasmussen et al. 2010; Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 2 Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 3 Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 4 Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2006). En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved januar, 2012, from 5 Rand, P., F. Møhlenberg, et al. (2008). Kobberforbrug og kobbertab ved danske havbrug Hørsholm, Danmark Dansk Akvakultur til invasive arter. 6 Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2006). En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Erhvervsmæssig effekt Drivkræfterne bag akvakultur på havet er den store efterspørgsel på fisk og skaldyr globalt. Selvom havbrug er en kraftigt stigende produktionsmetode til produktion af fødevarer på verdensplan, er udviklingen i Danmark noget mere beskeden. Produktion fra havbrug i Danmark udgjorde i 2009 Miljøneutrale udvidelser 6 Dog nogen udledning af næringssalte. DKK 22,6 millioner 1 Møhlenberg, Rasmussen et al. 2010; Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 2 Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 3 Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 4 Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2006). En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks Danmarks Statistik (2012). Overskud i dansk akvakultur. Retrieved 4. januar, 2012, from 5 Rand, P., F. Møhlenberg, et al. (2008). Kobberforbrug og kobbertab ved danske havbrug Hørsholm, Danmark Dansk Akvakultur 6 Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2006). En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Tabel 1-2 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for akvakultur 6 Socioøkonomisk analyse sammenfatning

9 ca tons svarende til ca. 20 % af den totale akvakulturproduktion 7. Der var i 2009 seks virksomheder i Danmark med 17 havbrug i alt. På tværs af de seks virksomheder var der i 2009 en omsætning på knap DKK 348 millioner. Muslingeopdræt har udviklet sig således, at der på trods af udstedelsen af 50 licenser i 2008, kun var 18 brug i drift i 2010 alle i Limfjorden. Isvinteren 2010/11 har dog yderligere begrænset dette antal. Det økonomiske potentiale er ikke blevet indfriet, da branchen indtil nu ikke har kunnet præstere et samlet regnskabsmæssigt overskud. Beskæftigelsen i muslingeopdrættet er derfor i dag begrænset. Beskæftigelsesmæssig effekt Havbrugene understøtter beskæftigelse i tyndt befolkede områder i Danmark. Antal beskæftigede i havbrug er 73 og i muslingeopdræt Samfundsmæssig effekt Der er tale om et erhverv, der kan have haft en positiv effekt på lokale bysamfund. 1.8 Skibsfart Skibstrafik kan medføre forurening af vand, sediment og marine organismer via sivning af stoffer fra skibsmaling og hydrauliksystemer, samt via ulovlige og uheldsbetingede oliespild. Dertil kommer, at udledning af NO X fra skibsmotorers udstødning bidrager til eutrofieringen af havområderne, mens SO 2 bidrager til forsuring, og støj fra skibets skrue kan påvirke visse hvalarter negativt. Endelig kan skibstrafikken bidrage til at introducere og sprede ikke-hjemmehørende arter med ballastvandet eller fra skibenes skrog med risiko for påvirkning af den økologiske balance. Erhvervsmæssig effekt Skibsfart er en væsentlig sektor i den danske økonomi. I perioden steg bruttoværditilvæksten således fra DKK 16,5 til 24,6 milliarder p.a. i 2000-priser 10, svarende til ca. 2 % af BNP. En stor del genereres udenfor danske farvande. 7 Fødevareøkonomisk Institut (2010). Fiskeriets Økonomi 2010 / Economic Situation of the Danish Fishery København, Fødevareøkonomisk Institut. 8 Kilde: html 9 Der findes p.t. ikke nyere tal 10 Danmarks Statistik Påvirkning af velfærden "Cost" og "benefit" indikatorer Værdier Økonomi Indkomst (hele den danske flåde, da der ikke laves opgørelser alene på danske farvande) Omkostninger( Afgrænsning som ovenfor) Beskæftigelse Beskæftigelse Eksternaliteter Negativ påvirkning af naturområder, rekreative områder og turisme Negativ påvirkning af fiskebestanden, fiskeri og fiskeindustrien. Forurening af luft - sundhed 11 Renere Skibsfart, Det Økologiske Råd, 2011 Omsætning i sektoren Omkostninger lønninger, materialer, investeringer osv. Antal beskæftigede - direkte og indirekte (ikke kun danske havområder) Tabt indtjening i turistindustrien. Værdisætning af brugen af havet som rekreativt område Tabt indtjening for primær fiskerisektor Sundhedsomkostninger Værdisætning af livskvalitet DKK 5 milliarder (dansk farvand) Produktion DKK 163 milliarder i 2007 (skønnet værdi i danske farvande af danske og udenlandske sejlads: DKK 32,6 milliarder) 1 Forbrug DKK 138 milliarder (skønnet værdi i danske farvande af dansk og udenlandsk sejlads: DKK 27,6 milliarder) personer (dansk farvand) Danske søfolk totalt i : Skibsfart og maritime tjenester: Direkte: , heraf i dansk farvand. Indirekte: DKK 3,842 milliarder Kan ikke skønnes. Meget lille som følge af meget lille risiko. DCE 4 : NO X og SO 2 emissioner kan forårsage helbredstab i Danmark 5 Estimeret til 3 mia DKK CO 2 Kvoteværdisætning Skibsfart ikke med i Kyotoprotokollen 7,8 millioner tons CO 2 udledt DKK 842 millioner i "teoretiske" kvoteomkostninger 6 Betalingsbalancen Bidrager positivt DKK 14,7 milliarder i 2008 for hele den danske flåde. Kun en meget lille del stammer fra sejlads i danske farvande. TOTAL ØKONOMISK VÆRDI AF SKIBSFART I DANSKE FARVANDE DKK 1,158 milliarder 1 Til dette skøn er antaget at 20 % af sektorens aktivitet direkte/indirekte vedrører dansk farvand. Dette harmonerer også med, at A. P. Møller- Mærsks samlede skatter i 2010 var på DKK 26,2 milliarder. Danmark fik den største andel 35 %. eller DKK 9,5 milliarder. Heraf var DKK 2,9 milliarder selskabsskat. Artikel i Jyllands-Posten, torsdag 03. november 2011, 2 Danmarks Statistik 3 Kilde: Skibsfarten i tal, november Danmarks Rederiforening. 4 DMU har ændret navn til DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 5 CEEH (2011), Centre for Energy, Environment and Health, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, Assessment of HealthCost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System 6 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april Energistyrelsen. Gennemsnitlig CO 2-kvotepris for Beskæftigelsesmæssig 1 Til dette skøn er antaget at 20 % effekt af sektorens aktivitet direkte/indirekte vedrører Tabel dansk 1-3 farvand. Dette harmonerer også med, at P. Møller-Mærsks samlede skatter i 2010 var på DKK 26,2 milliarder. Danmark Resultat fik den af den største økonomiske andel 35 %. eller DKK 9,5 milliar Beskæftigelsen lå i samme periode på ca Heraf var DKK 2,9 milliarder selskabsskat. Artikel i Jyllands-Posten, torsdag og 03. sociale november analyse 2011, for skibsfart fuldtidsansatte. 2 Danmarks Statistik Det skønnes, at ca er i danske farvande beskæftiget 3 Kilde: Skibsfarten i tal, november Danmarks Rederiforening. 4 DMU har ændret i navn Danmark til DCE - Nationalt og i danske Center for farvande. Miljø og Energi 5 CEEH (2011), Centre for Energy, Environment and Health, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, Assessment of HealthCost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System Samfundsmæssig 6 Forudsætninger for samfundsøkonomiske effekt analyser på energiområdet, april Energistyrelsen. Gennemsnitlig C Skibsfart kvotepris for er en eksportindustri med 97 % af indtjeningen fra udenlandsk aktivitet. Derved bidrager skibsfarten positivt til betalingsbalancen med DKK 14,7 milliarder i Skibsfart i de danske farvande er helt uundværlig for at få den danske markedsøkonomi til at fungere, da 90 % af varerne i international handel i dag bliver transporteret med skib. Yderligere passerer mange skibe igennem danske farvande på de store skibsruter ind til lande grænsende op til Østersøen. Det estimeres, at der i farvandene omkring Danmark årligt er ca gennemsejlinger, hvilket primært har en miljømæssig effekt. 11 Socioøkonomisk analyse sammenfatning 7

10 1.9 Offshore olie og gas Påvirkning af velfærden "Cost" og "benefit" indikatorer Værdier Offshore olie- og gasaktiviteter udleder en række forurenende stoffer. Især udledningen af olie og kemikalier i produceret vand, udledning af kemikalier ved boreaktiviteter, bunker af borespåner på havbunden fra tidligere aktiviteter, emissioner til atmosfæren fra energiproduktion og afbrænding af gas uden nyttiggørelse (flaring) kan påvirke havmiljøet negativt. Foruden de planlagte, driftsmæssige udledninger er der en lille risiko for uheldssituationer, som kan give anledning til utilsigtet spild af olie og kemikalier til miljøet med potentielt store negative effekter for natur, miljø, rekreative værdier og turisme. Risikoen for store uheld med vidtrækkende effekter er meget lille. Erhvervsmæssig effekt Der var i felter med produktion af olie og gas. Den direkte værdi, der er skabt i sektoren, er værdien for de virksomheder, som af den danske stat har fået tildelt tilladelse med eneret til indvinding af olie- og gas fra felterne. Idet den danske stat ejer olie- og gasforekomsterne i den danske undergrund, betales i forbindelse med indvindingen forskellige skatter og afgifter til staten. Det betyder, at værdien, som rettighedshaverne oplever, bliver det mindre. Staten fik således i 2010 tilført DKK 23,7 milliarder 12 direkte skatter og afgifter ved den produktion, der fandt sted i den danske del af Nordsøen. Den danske olie- og gassektor er medvirkende til, at Danmark er selvforsynende med energi. Beskæftigelsesmæssig effekt Der var i personer direkte beskæftigede med indvinding af olie og gas. Det vurderes endvidere, at der genereres arbejdspladser fra aktiviteterne i offshore olie- og gassektoren. Samfundsmæssig effekt Danmark har i kraft af olie- og gasproduktionen en meget høj grad af forsyningssikkerhed Havvindmøller Havvindmøllerne påvirker havmiljøet - særligt i anlægsfasen, med støj og forstyrrelser i form af øget sejlads, nedsænkning af betonfundamenter, ramning af pæle og nedgravning/nedspuling af kabler m.m. Samlet set findes ikke væsentlige negative effekter på havmiljøet af de eksisterende danske 12 Oekonomi/betydning/statindtaegt/Sider/Forside.aspx 13 Danmarks Statistik Økonomi DKK 41 milliarder Indkomst - indvinding af olie og gas Omsætning i sektoren DKK 51 milliarder (40,4 olie, 10,6 gas) 1 Omkostninger Omkostninger lønninger, DKK 10 milliarder 2 materialer, investeringer osv. Indtægter for staten Indtægt for staten DKK 23,7 milliarder Beskæftigelse personer Beskæftigelse Positiv i olie- gasindustri ( ) Eksternaliteter Negativ påvirkning af naturområder Forringelse af vandkvalitet 0 værdisætning af vandkvalitet Påvirkning af fiskebestande Tabt indtjening i fiskeri. Visse arter kan finde ly og gydepladser ved fundamenterne, der kan sikre bestandene fremadrettet. 0 Negativ påvirkning af fiske- Tabt indtjening 0 muligheder Beskæftigelse Negativ i fiskerisektoren 0 Energisikkerhed Undgåelse af usikkerhed i Ikke opgjort kvantitativt 5 energilevering TOTAL ØKONOMISK VÆRDI DKK 41 milliarder heraf er DKK 23,7 milliarder som indtægt for staten 1 (4. august 2011) 2 Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden 2010, Energistyrelsen 3 Kilde: DST. seneste tal er for Kilde: Oxford Research, Analyse udarbejdet for Offshore Centret Danmark af Oxford Research, oktober 2010, Energi på havet, Værdikædeanalyse af offhore olie- og gassektoren i Danmark. 5 Egne beregninger se nedenfor Tabel 1-4 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for offshore olie og gas Påvirkning af velfærden Cost og benefit indikatorer Værdier Økonomi DKK 1,2 milliarder Indkomst fra salg af havvind Omsætning i sektoren DKK 55 milliader i Danmark, heraf er en ukendt mindre procentdel relateret til de danske havvindmølleparker i Markedsværdi 1 af strøm fra 868 MV installeret, med 3000 fuldlasttimer og en markedspris på 450 kr./mwh er DKK 1,2 milliarder. Ca. DKK 1,2,milliarder 2 med kapacitet som ultimo Omkostninger Beskæftigelse Beskæftigelse Eksternaliteter Negativ påvirkning af naturområder Omkostninger lønninger, materiale, investeringer osv. Højge startinvesteringer og billig drift. Nedtagningsomkostninger. De samlede omkostninger er bl.a. afhængige af parkens levetid. Støtte fra elforbrugerne. Positive effekter i yderområder Lille effekt på fiskerisektoren. Mindre arealbegrænsninger Visse arter kan finde ly og gydepladser ved fundamenterne, der kan sikre bestandene fremadrettet. I 2010 var der ansatte i vindmølleindustrien. En del (anslået ca %) har beskæftigelse relateret til de danske havvindmølleparker i 2009/2010. Til dette tal skal lægges ansatte i Energivirksomhederne (Dong Energy, Vattenfall og E on). Uændret vandkvalitet Eventuelle ændrede strømningsforhold Påvirkning af rev og lign. Usikker lille velfærdsbetydning Vindmølleindustrien 3 Bl.a. kort over antal beskæftigede i kommuner 4 Case studie af POWER 5 Energinet.dk 5000 personer Ca i 2010 (Groft overslag) 6 7 DKK 300 millioner (4. august 2011) 2 Negativ/positiv påvirkning af De enkelte parker har relativt begrænset størrelse. Mindre positivt bidrag for nogle 0 fiskebestande Kilde: Danmarks olie- og arter gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden 2010, Energistyrelsen 3 Kilde: DST. seneste tal er for Negativ påvirkning af Evt. tabt indtjening ved lukning for fiskeri ved og mellem møllerne 0 fiskemuligheder Kilde: Oxford Research, Analyse udarbejdet for Offshore Centret Danmark af Oxford Research, VVM-vurderingen oktober angiver 2010, en Energi på havet, lille effekt Værdikædeanalyse af offhore olie- og gassektoren i Danmark. 5 Energisikkerhed Dansk miljøvenlig energi. Sikker men svingende forsyning. Bidrager positivt til + Egne beregninger se nedenfor forsyningssikkerheden og selforsyningsgraden. Sundhed Forringet rekreativ værdi Påvirkning af værdifulde havfugleområder Ingen af parkerne er placeret, hvor der forventes større råstofforekomster. Næsten ingen eller meget få negative sundhedseffekter I driftsfasen. Positive sundhedseffekter, hvis det medregnes, at møllerne erstatter kulkraft på ca. DKK millioner I 2010 Havvindmølleparkerne længere fra land har ikke resulteret i forringet rekreativ værdi DKK 0/300 millioner UNFCCC 9 Energinet.dk og NCE miljøprojekt 783/ Energistyrelsen 10 Parkerne er turistattraktioner Lille påvirkning ved dagens placeringer 0 VVM vurderinger Energistyrelsens hjemmeside TOTAL ØKONOMISK VÆRDI DKK 1,5 milliarder (5000 beskæftigede) 1 Horns Rev II, får 51,8 øre pr. kwh for 10 TWh svarende til ca fuldlasttimer, hvorefter produktionen skal afsættes på markedsvilkår. E.ON AB fra Sverige, der vandt udbuddet for Rødsand II, får 62,9 øre/kwh for 10 TWh svarende til ca fuldlasttimer. 2 Branchestatistik Vindmølleindustrien. 2 Branchestatistik Vindmølleindustrien. 4 De over 3000 ansatte i en række vestjyske kommuner samt Vordingborg, Lolland og Langeland kommuner kan tænkes at have en vis tilknytning til havvindmøllerne. I 2010 har der været et lavt vedligehold på møllerne, med anslået 20 mandeår. Eksempel på indirekte beskæftigelse er udvikling af bedre lynafledning på vingerne, som herefter skal eftermonteres. 5 I dette studie argumenteres for, at økonomien i havmølleparkerne er yderst forskellig og derfor dårligt kan sammenlignes/generaliseres. 1 Horns Rev II, får En 51,8 væsentlig øre pr. kwh parameter for 10 TWh er svarende kabelføringen til ca til land. fuldlasttimer, Den betales hvorefter i Danmark produktionen af Energinet.dk skal afsættes på markedsvilkår. E.ON AB fra Sverige, der 6 I forbindelse vandt med udbuddet Horns Rev for 1 Rødsand og Nysted II, får havmølleparker 62,9 øre/kwh for blev 10 TWh effekten svarende på den til ca. nationale og fuldlasttimer. 2 lokale beskæftigelse vurderet på baggrund af en input-output multiplikator model. Branchestatistik Vindmølleindustrien. For Nysted Havmølleparks 3 Branchestatistik vedkommende Vindmølleindustrien. viste modelberegningerne, at produktion af møller og opførelsen af parken i alt ville give beskæftigelse på mandeår. Ca. 21 fuldtidsstillinger, 4 De de over fleste 3000 deraf ansatte i lokalområdet, i en række vestjyske er etableret kommuner i forbindelse samt Vordingborg, med driften Lolland af Horns og Rev Langeland 1. kommuner kan tænkes at have en vis tilknytning til 7 Kan findes på havvindmøllerne. I 2010 har der været et lavt vedligehold på møllerne, med anslået 20 mandeår. Eksempel på indirekte beskæftigelse er udvikling af bedre 8 VVM-vurderingen lynafledning kan findes på vingerne, på Energistyrelsens som herefter skal hjemmeside eftermonteres. 5 på I dette studie argumenteres for, at økonomien i havmølleparkerne er yderst forskellig og derfor 9 Special report dårligt on kan Renewable sammenlignes/generaliseres. Energy Sources and En Climate væsentlig Change parameter Mitigation, er kabelføringen 2011, IPCC, til FNs land. Klimapanel. Den betales i Danmark af Energinet.dk 10 Staten har 6 udført I forbindelse et miljøovervågningsprogram med Horns Rev 1 og Nysted af havmølleparker Horns Rev 1 og blev Nysted effekten havmølleparker. på den nationale Her og konkluderes, lokale beskæftigelse at folk i vurderet lokalområdet på baggrund er overvejende af en input-output positive, og at der ikke er betalingsvillighed multiplikator for få model. rykket møllerne længere til havs. - En sammenfatning kan findes på For Nysted Havmølleparks vedkommende viste modelberegningerne, at produktion af møller og opførelsen af parken i alt ville give beskæftigelse på Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/Sider/Forside.aspx. mandeår. Ca. 21 fuldtidsstillinger, de fleste deraf Fundet i lokalområdet, 10. august er etableret i forbindelse med driften af Horns Rev 1. 7 Kan findes på 8 VVM-vurderingen kan findes på Energistyrelsens hjemmeside på 9 Special report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation, 2011, IPCC, FNs Klimapanel. 10 Staten har udført et miljøovervågningsprogram af Horns Rev 1 og Nysted havmølleparker. Her konkluderes, at folk i lokalområdet er overvejende positive, og at der ikke er betalingsvillighed for at få rykket møllerne længere til havs. - En sammenfatning kan findes på DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/Sider/Forside.aspx. Fundet 10. august Tabel 15 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for havvindmøller 8 Socioøkonomisk analyse sammenfatning

11 havvindmølleparker. Visse områder bliver dog nu undersøgt for evt. kumulerede effekter i det opfølgende miljøovervågningsprogram, som løber frem til Resultater herfra kan evt. give anledning til en ændret vurdering. Erhvervsmæssig effekt Velfærdseffekterne af havvindmølleparkerne er overvejende positive. Staten udbyder parker, som anses som samfundsøkonomisk attraktive, og virksomhederne byder kun på dem, hvis de finder dem virksomhedsøkonomisk attraktive. Der er endnu ikke lavet analyser, som ser på værdikæderne i branchen og opgør den samlede samfundsøkonomiske værdi, antallet af beskæftigede eller omsætning på området. Den manglende viden om området skyldes sandsynligvis den hårde konkurrence mellem selskaberne. Der er ingen statistiske opgørelser over antal beskæftigede med tilknytning til/ved de eksisterende danske havvindmølleparker. Der ydes PSO-tilskud (Public Service Obligation) til el fra havvindmøller, som betales af de danske elforbrugere. I 2010 var udgifterne til PSO-tilskud på ca. DKK 2,4 milliarder, hvoraf havvindmølleparkerne tilsammen modtog DKK 392 millioner. 15 De højere energipriser rammer til dels erhvervslivet i form af ringere konkurrenceevne. Her er altså tale om en overførsel fra forbrugere og det øvrige erhvervsliv til havvindmølleproducenterne og energiselskaberne. Efter en tid, typisk ca. 10 år, afregnes strømmen fra møllerne på markedsvilkår uden ekstra støtte. Havvindmøllerne er på længere sigt med til at sænke elprisen, da strømproduktionen har meget lave marginalomkostninger og påvirker den samlede elpris nedad i perioder med meget vind. Da den lavere elpris ikke kun gælder for el produceret ved vindkraft, men for alt el, der købes i det relevante elmarked, kan effekten have stor betydning for elforbrugernes samlede udgift til køb af el. Havvindmøller er et nichemarked af den samlede vindmølleindustri. Tal for omsætning og omkostninger for branchen er ikke offentligt tilgængelig, og 14 Mere om overvågningsprogrammet kan findes på Energistyrelsens hjemmeside på Forsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Miljoepaavirkninger/opfoelgende_miljoeovervaagningsprogram2009_2012/ Sider/Forside.aspx 15 Fremgår af et svar fra Energiminister Lykke Friis, den 10. november 2010 til Anne Grete Holmsgaard. EPU alm. del. PSO-tilskud for havvindmølleparkerne i 2010 er oplyst af Energinet.dk pr. mail af 31. august branchen ønsker ikke at oplyse herom af konkurrencemæssige hensyn. Beskæftigelsesmæssig effekt De danske havvindmølleparker har historisk genereret arbejdspladser i Danmark, især i udkantsområderne. 16 Over 2000 mennesker er typisk involverede i planlægningen og opførelsen af en stor dansk havvindmøllepark 17. I driftsfasen kræver parkerne relativt få beskæftigede til kontrol, vedligehold mv. Samfundsmæssig effekt Med en fortsat udbygning, bidrager havvindmøllerne til den danske forsyningssikkerhed Turisme og rekreative aktiviteter Den intensive brug af naturområder til rekreative formål og turisme påvirker generelt naturen. Når der særligt ses på havet som naturområde, vil lystsejlere generere nogle af de samme påvirkninger som skibsfarten, omend i meget mindre skala, dog således at sejlbådene ikke vil udlede NO X, SO x og CO 2.. Lystfiskerne vil påvirke havmiljøet gennem fiskeri, men i forhold til de kommercielle fiskere udgør fangsten en meget lille andel. Kystturisterne Påvirkning af velfærden "Cost" og "benefit" indikatorer Værdier Økonomi 0 Indkomst Omsætning i sektoren DKK 18 milliarder (Total DKK 75,4 milliarder) 1 Omkostninger inklusive lønninger DKK 18 milliarder (Total DKK 75 milliarder) 2 Beskæftigelse beskæftigelse Beskæftigelse Antal beskæftigede * (Total ca ) 3 Eksternaliteter DKK 1,680 milliarder Sundhed / trivsel Sparede sundhedsomkostninger Værdisætning af havet som rekreativt område DKK 1,2 milliarder for lystsejlere 4 DKKK 480 millioner for lystfiskeri på havet 5 Negativ påvirkning af fiskebestande, fiskeri og fiskeindustri Færre lystfiskere - værdi af lystfiskeri Forurening af fisk og skaldyr Tabt indtjening i fiskerisektoren 0 Negativ påvirkning af værdifulde naturområder og rekreative områder 0 TOTAL ØKONOMISK VÆRDI Tabt indtjening i turistsektoren. Marint affald Værdisætning af brugen af havet som rekreativt område. 16 Kort som viser dette findes på viden/statistik/danske_vindarbejdspladser.html 17 Ifølge Dong Energys hjemmeside og telefonsamtale med Morten Hahn-Pedersen Fiskeri- og Søfartsmuseet. Morten har lavet en del analyser af offshore branchen. 18. august Tabel 1-6 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for turisme sektoren * bemærk at antallet er beskæftigede er estimeret på bases af, hvor mange fuldtidsstillinger, der svarer til omsætningen. 1 Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark Kystferie-, storbyferie og mødeturismeturistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark 2 Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning Socioøkonomisk i Danmark analyse Kystferie-, sammenfatning storbyferie og mødeturisme- 9 turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark 4 Kilde: Told og skat. Miljøstyrelsen, 2002, Udviklingen af alternative antifoulingsmetoder til lystbåde, Miljøprojekt Nr COWI A/S (2010). Analyse af adfærd, motiver og præferedcer blandt danske lystfiskere. Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark. ROKR, JJD, E. Roth and AR. Kongens Lyngby, Danmark, Fødevareministeriet. Toivonen, A.-L., H. Appelblad, et al. (2000). Economic value of recreational fisheries in the Nordic countries. Copenhagen, Nordi Council of Ministers. Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2010). Lystfiskeri i Danmark. A. K. Rønnest, J. Jordal-Jørgesen, R. Kromand et al. København 0 1,680 mia. kr. 1 Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark Kystferie-, storbyferie og mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark 2 Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark Kystferie-, storbyferie og mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark 4 Kilde: Told og skat. Miljøstyrelsen, 2002, Udviklingen af alternative antifoulingsmetoder til lystbåde, Miljøprojekt Nr COWI A/S (2010). Analyse af adfærd, motiver og præferedcer blandt danske lystfiskere. Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark. ROKR, JJD, E. Roth and AR. Kongens Lyngby, Danmark, Fødevareministeriet. Toivonen, A.-L., H. Appelblad, et al. (2000). Economic value of recreational fisheries in the Nordic countries. Copenhagen, Nordic Council of Ministers. Ministeriet for Fødevarer, L. o. F. (2010). Lystfiskeri i Danmark. A. K. Rønnest, J. Jordal-Jørgesen, R. Kromand et al. København, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi. Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark. København, Fødevareøkonomisk Institute, Københavns Universitet. Undersøgelsen er lavet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri, marts 2010, Lystfiskeri i Danmark. Hvem? Hvor meget? Hvordan?. Referat af rapporten fundet på den 30. august Overskrift på artikel lystbåde og lystsejlere i Danmark. Stangfiskeri efter laks fra hurtiggående både primært ud fra Bornholm.

12 påvirker havet fra strandene, medmindre de er på krydstogt eller sejlferie. Det vurderes ikke, at brugen af naturområderne i havet vil have en så stor negativ indvirkning, at den vil kunne påvirke kvaliteten af områderne. Den mulige effekt af turistgenereret marint affald kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt. Erhvervsmæssig effekt Kystturismens omsætning var i 2007 DKK 18 milliarder. 18 Det samlede turisterhverv havde en omsætning på DKK 75,4 milliarder i og omkostninger svarende til DKK 75 milliarder, hvilket betyder, at værditilvæksten i sektoren var meget lille. Omkostningerne relateret til kystturismen kendes ikke, og det antages derfor, at de ligger på nogenlunde samme niveau som for resten af sektoren. Beskæftigelsesmæssig effekt Omsætningen i turistsektoren medfører en beskæftigelse på personer. Andelen, der er beskæftiget med kystturisme antages at stå i samme forhold til totalen, som omsætningen. Samfundsmæssig effekt Turisme og rekreation har en gunstig indvirkning på den lokale samfundsøkonomi og på turisternes sundhed og trivsel Råstofindvinding Råstofindvinding på havet medfører en række former for forurening. Umiddelbart er der tale om forurening fra den egentlige indvinding og transport af råstofferne med skibe og lastbiler i form af øget pres på trafiknettet samt udledning af CO 2 og støj. Der kan også være tale om forstyrrelser fra skibe især i lavvandede og kystnære områder i form af støj. Desuden kan forurening forekomme fra skibene i form af affald og olielækage. Endvidere forårsager indvindingen forstyrrelser af sedimenter og bundforhold. 20 Påvirkning af velfærden "Cost" og "benefit" indikatorer Værdier Økonomi DKK 26,5 millioner* Indkomst (til staten) Indkomst i sektoren Vederlag i 2010 ca. DKK 14 millioner 1 Afgift i 2010 ca. DKK 12,5 millioner. 2 Beskæftigelse 340 beskæftigelse Beskæftigelse antal beskæftigede direkte og indirekte Direkte: ca Indirekte: bearbejdning, transport, videresalg etc. Eksternaliteter Ikke værdisat kvantitativt (negativ) Påvirkning af naturområder (negativ) Påvirkning af fiskebestande Ændring af rekreative områder Erhvervsmæssig effekt Da råstofferne er statsejede, er afgifterne for råstofindvinding fra havbunden en indtægtskilde for staten. Der blev i 2010 indvundet ca. 5,7 millioner m 3 materiale fra havbunden. Heraf blev ca. 1,6 millioner m 3 brugt til kystfodring (ingen vederlag og afgift), samtidig med at ca. 1,6 millioner m 3 blev nyttiggjort i projekter (ingen vederlag og afgift). De resterende ca. 2,5 millioner m3 m 3 materiale indbragte vederlag (normalt DKK 6-8 pr. m 3 ) til et beløb af ca. DKK 14 millioner 21. Derudover kommer råstofafgift på de ca. 2,5 millioner m 3 (DKK 5 pr. m 3 ) til ca. DKK 12,5 millioner. Samlet set betyder dette en indtægt for staten på ca. DKK 26,5 millioner for Markedsværdien for de indvundne råstoffer kendes ikke. Det blev 2 dog i midten af 90 erne estimeret til ca. 250 Danmarks Statistik Gandrup, H. (2011). Troels Jørgensen konkurs. Folketidende millioner kr. pr. år. 4 Abildtrup, C. H. (2011). Geolog, NCC. M. Damsted. 1 Naturstyrelsen (2010). "Naturstyrelsen " Råstoffer. Retrieved 24. august 2011, from 5 Eksklusiv erhvervets indtægter Værdisætning af ødelæggelser af havbunden samt af påvirkningen fiskebestande - færre fisk, sæler og fugle Værdisætning af ændringer af rekreative områder - tab på havet gevinst på land Beskæftigelsesmæssig effekt Begrænset med ca. 340 personer beskæftiget. Samfundsmæssig effekt Begrænset, dog bemærkes at bygge- og anlægsaktiviteter benytter betydelige mængder af råstoffer fra havet. Havets råstoffer anvendes desuden til kystfodring. Krav om miljøundersøgelser før tilladelse til indvinding i nye områder Antagelig en lille effekt set i lyset af de meget få klager og krav om miljøvurdering 4 Kystfodring Bedre infrastruktur og byggeri Værdisætning af forbedringer i infrastruktur Ikke værdisat idet det ikke er muligt at isolere bidraget fra denne kilde Kystbeskyttelse Værdisætning af undgåede skader pga. højvande og Ikke værdisat idet det ikke er muligt at isolere bidraget fra denne kilde bølger TOTAL ØKONOMISK VÆRDI Kendes ikke 5 1 Naturstyrelsen (2010). Naturstyrelsen Råstoffer. Retrieved 24. august 2011, from 2 Danmarks Statistik Gandrup, H. (2011). Troels Jørgensen konkurs. Folketidende 4 Abildtrup, C. H. (2011). Geolog, NCC. M. Damsted. 5 Eksklusiv erhvervets indtægter Tabel 1-7 Resultat af den økonomiske og sociale analyse for råstofindvindingssektoren 18 Kystferie-, storbyferie og mødeturisme- turistsætning, overnatninger og døgnforbrug, 2007, VisitDenmark 19 VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark Dolmer, P., K. Dahl, et al. (2002). Udvalget om Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer : Delrapport vedr. habitatpåvirkninger. DFUrapport. Lyngby, Danmark, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Skaldyr: Der er ikke opkrævet vederlag på DKK 6-8 for hele indvindingen på 2,5 millioner m3, da der som konsekvens af lovændringen var en del af indvindingen, der i 2010 enten var vederlagsfrit eller belagt med et mindre vederlag på 4 kr. pr. m Socioøkonomisk analyse sammenfatning

13 1.13 Marine pattedyr Der er relativ stor interesse for marine pattedyr i Danmark. Især viden om levevilkårene for sæler og hvaler er vægtet højt blandt danskerne, der generelt finder det vigtigt at vide, om sæler og hvaler er truet af udryddelse, og at deres leve- og yngleområder er beskyttede. Der er i dag ikke en værdiskabelse i form af jagt af marine pattedyr, men i stedet en værdiskabelse i form af bevarelse og offentlig interesse for disse pattedyr. I de senere år er interessen for især sæler steget markant, og der er i dag syv virksomheder, der helt eller delvis fokuserer på produkter/services i forhold til sælerne, f.eks. sælsafari. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at værdisætte dette økonomisk Kabler og rørledninger Havbunden påvirkes i forbindelse med nedlægningen af kabler og rørledninger. Kabler er ikke VVM-pligtige, men rørledninger over en vis størrelse er VVM-pligtige, hvilket normalt vil sikre, at de ikke føres gennem særligt værdifulde/følsomme områder. I forbindelse med vurderinger af virkninger på miljøet belyses projekternes eventuelle påvirkninger på områder, der kan blive berørt af projektet. Screening for VVM-pligt vil kunne afdække miljømæssig sårbarhed i det berørte område samt potentielle miljøpåvirkninger. En rørledning vil blive placeret under hensyntagen til disse vurderinger, således at virkningerne på miljøet er minimeret mest muligt. Typisk spules et kabel ned, og tildækkes med det nærmeste havbundsmateriale. Havbunden genetableres normalt i løbet af uger til måneder, hvorefter der ikke er yderligere negative effekter. Omfanget af en eventuel havbundsintervention ved nedlægning af rørledninger afhænger af en række faktorer, herunder havbundens beskaffenhed og rørledningens størrelse. Nogle steder vil det være muligt at nedlægge rørledningen på havbunden, hvorefter rørledningen over en periode på f.eks. et par år gradvist vil synke ned i havbunden. Andre steder vil rørledningen skulle spules eller graves ned og bagefter tildækkes. Havbunden vil normalt gradvist genetableres efterfølgende Kunstige rev Gennem årene er antallet af stenrev, især kystnært og på lavt vand, og arealer med hård/ stenet havbund blevet reduceret ved stenfiskeri og bundtrawling. Det overvejes derfor at genetablere de skadede eller forsvundne rev, hvilket foreløbig har ført til, at der er gennemført genetablering af et stenrev, Blue Reef, ved Læsø Trindel. Det har desuden været overvejet at genetablere arealer med hård havbund i Limfjorden, hvor blåmuslingefiskeriet er afhængig af forekomsten af hårdt substrat. Havnemoler, høfder og bølgebrydere kan også betragtes som kunstige rev med samme positive effekter. Desuden har havnemoler en åbenlys rekreativ værdi Landvinding, kystsikring og andre konstruktioner Landvinding forekommer som inddæmning i forbindelse med anlæg af havne, broer, tunneler og kystsikring. Inddæmninger er VVM-pligtige, hvorved de negative effekter bliver reduceret mest muligt. Tilbage er dog en marginal eller lokal negativ påvirkning af den økologiske dynamik i de lavvandede kystnære områder. Den samlede betydning af landindvindinger i Danmark er ikke opgjort for lavvandede kysthabitater Havne Der er i Danmark ca. 140 erhvervshavne og ca. 320 lystbådehavne. Erhvervshavne havde i 2010 samlet omsætning på 87 mio. tons gods og 1 mio. tons fisk. I alt 33 mio. passagerer transporteres fra/til disse havne. Der anløb ca fragtskibe. Havnene har direkte eller indirekte beskæftigede. Der findes i alt omkring lystfartøjer / bådpladser i danske lystbådehavne, hvoraf 57 % er sejlbåde og 43 % er motorbåde. Lystbådehavnene har typisk 1-5 ansatte Sammenfatning Der er forskellige deskriptorer, der bliver påvirket af aktiviteterne i de enkelte sektorer. Tabellen nedenfor giver et overblik over sammenhængen mellem påvirkningen af deskriptorer og aktiviteterne i sektorerne. Der forekommer såvel positive som negative påvirkninger, hvilket betyder at der kan forekomme effekter, der trækker i hver sin retning. Hvorvidt disse vil ophæve hinanden, eller hvordan de vil indvirke på hinanden er det på nu værende tidspunkt ikke muligt at afklare. Tabellen nedenfor er et forsøg på Socioøkonomisk analyse sammenfatning 11

14 at skabe et overblik over, hvor meget de enkelte sektorer medvirker til påvirkningen af deskriptorerne er, således at det angives, om de bidrager meget eller lidt til på virkningen af deskriptorerne. Tabel 1-8 Oversigt over hvilke sektorer som påvirker hvilke deskriptorer. Note: sektoren bidrager marginalt eller lokalt til en negativ påvirkning af deskriptoren sektoren bidrager til en negativ påvirkning af deskriptoren sektoren bidrager markant, regionalt til en negativ påvirkning af deskriptoren sektoren bidrager marginalt eller lokalt til en positiv påvirkning af deskriptoren sektoren bidrager til en positiv påvirkning af deskriptoren Sektorer afhængige af vandkvaliteten: fiskeri, akvakultur, turisme og rekreation Sektorer uafhængige af vandkvaliteten: skibsfart, offshore olie og gas, offshore vindmøller, råstoffer. Omkostningerne ved forringelse af havmiljøet 12 Socioøkonomisk analyse sammenfatning

15 2 Omkostningerne ved forringelse af havmiljøet 2.1. Indledning I det følgende opstilles en række eksempler, der kan indgå i beregningen af de forventelige danske omkostninger ved ikke at igangsætte tiltag for at sikre havmiljøtilstanden i Danmark. Omkostningen ved forringelsen beregnes som forskellen mellem den fremskrevne værdi af udnyttelsen af havmiljøet i dag og den forventede værdi af havmiljøet i Det betyder, at scenarierne for miljøtilstanden i havene bliver afgørende for resultatet af estimatet. Hvis udviklingen i miljøtilstanden i havene er positiv i perioden, vil der ikke blive tale om en værdiforringelse, men om en værditilvækst Fiskeri Den danske flåde har over årene tilpasset sig fiskerimulighederne, og der er gennemført genopretningsplaner for torsk. Der forventes derfor ikke store stigninger/ændringer i ressourcerenten for fiskeri, før bestanden har nået et niveau, hvor den kan befiskes yderligere. Hvis tiltag ikke igangsættes gennem den fælles fiskeripolitik, vil der være omkostninger i form af reducerede fangstmængder Akvakultur Generelt forudsættes, at der kan skabes et bæredygtigt og produktivt grundlag for at øge fiskeproduktionen i akvakultur fra tons til tons i 2013 uden at øge miljøbelastningen. Der er i forbindelse med Grøn Vækst etableret en tilskudspulje i Fiskerifonden på i alt DKK 100 millioner i perioden som supplement til allerede eksisterende tilskudsmuligheder Skibsfart International skibstrafik er fordoblet mellem 1985 og 2007 og står nu for 90 % af skibstrafikken på verdensplan 22. Containerfragt er den type skibstrafik, som er steget mest, og som fortsat ventes at stige 22 Tal I dette afsnit er fra IEA Energy Technology Scenarios 2010.Scenarios and Perspectives towards Det scenarie, som ligner mest Energistyrelsens fremskrivninger, er Blue Map scenario. frem mod Energieffektiviteten er kun steget 15 % i denne periode, og der forventes relativt små forbedringer inden Tendensen mod større skibe forventes at fortsætte. Da de danske farvande er relativt lavvandede, sætter det dog en grænse for skibenes størrelse uden for hovedsejlrenderne. Da der er meget international trafik gennem de danske farvande, kan ovenstående trend indikere, at miljøbelastningen fra skibstrafikken er stigende. International miljøregulering på skibstrafik forventes dog at slå igennem i årene frem mod 2020, med krav om betydelig reduktion af emissioner og andre påvirkninger fra det enkelte skib. Biobrændsler forventes først benyttet i større omfang efter Offshore olie og gas Det forventede forløb for produktion af olie og gas frem mod 2020 er generelt aftagende. Produktionen vil dog stige i enkelte år som følge af udbygning af nye felter og videreudbygning af en række eksisterende felter. Overordnet set forventes produktionen af olie om godt 10 år at udgøre omkring halvdelen af produktionen i Det udelukker dog ikke en værditilvækst i sektoren, idet denne ud over produktionens størrelse er afhængig af udviklingen i verdensmarkedsprisen på olie og gas samt omkostningsniveauet i sektoren. Sektoren vil ligeledes fortsat have stor betydning for samfundsøkonomien Havvindmøller På havet skal der i modsætning til på land kun udfases 10 MW af de nuværende havvindmøller inden , og der forventes en betydelig nyopførelse. Havvindmøllernes påvirkning af miljøtilstanden fremadrettet bestemmes af deres antal, og ikke mindst af deres placering. Det er sandsynligt, at placering af større parker i nærheden af hinanden kan skabe kumulative miljøeffekter, som kan give anledning 23 IEA citerer fremskrivninger, som forudsiger en ottedobling frem mod Danmarks olie- og gasproduktion og udnyttelse af undergrunden 10, Energistyrelsen. 25 Ifølge vindmølleindustrien på planlaegning/offshore.html, dataside om offshore. Socioøkonomisk analyse sammenfatning 13

16 til velfærdsomkostninger, der bør medtages i fremtidige opgørelser 26.Yderligere havvindmølleparker kan f.eks. medføre mindre begrænsninger i erhvervsfiskeriet, hvilket så kan gavne havmiljøet. En forventet CO 2 -kvotepris på over 200 DKK/ton, og stigende fra 2020, gør havvindmøllerne mere rentable på sigt 27. Den rene værdi af elektriciteten fra havmøllerne pr. år i 2020 kan, som et groft overslag, angives til 2000 MW installeret kapacitet * 3000 fuldlasttimer/år * 500 DKK/MWh 28 = DKK 3 milliarder/år. Samlet set forventes det ikke, at de danske havvindmølleparker vil forringe havmiljøet frem mod Turisme og rekreative aktiviteter Der er ikke identificeret forventninger til udviklingen i turisme og den rekreative sektor, som giver anledning til ændringer i forhold til den nuværende situation Råstofindvinding Potentialet udnyttes ikke til fulde i dag, og anvendelsen vil være direkte afhængig af konjunkturen i økonomien Havmiljøets status Eutrofiering 29 og miljøfarlige stoffer er fortsat væsentlige problemer især i de kystnære og indre danske farvande. Det forudsættes, at vandplanerne på disse områder bidrager væsentligt til opnåelsen god miljøtilstand. Derudover er også fiskeriet et miljøproblem knyttet til de marine områder, specielt fiskeri med bundslæbende redskaber. En række fiskearter er uden for sikre biologiske grænser og behøver en beskyttelse mod yderligere reduktioner af bestandene for at forholdene er i overensstemmelse med god miljøtilstand. Ved bundtrawling bliver de bundlevende organismer ofte slået ihjel og de fysiske rammer for dyrene ødelægges for en periode afhængig af trawltypen og bundtypen. Hyppig trawling i et område kan betyde, at bunddyrfaunaen reduceres, 26 Denne betragtning angives bl.a. i VVM-vurderingen af Rødsand II, E.On Denne forventning er bl.a. nævnt i Energistyrelsens basisfremskrivning 2011, (se noten ovenfor), som kan findes på ens.dk/dadk/info/talogkort/fremskrivninger/fremskrivninger/ Documents/Danmarks%20Energifremskrivning% pdf 28 Prisen på CO 2 -kvoter overvæltes i elprisen og tillægges derfor ikke særskilt. 29 For en mere udførlig beskrivelse af havmiljøet henvises til de øvrige basisanalyser. og vil have vanskeligt ved at genetablere sig. Den nye europæiske fiskeripolitik kommer derfor til at bidrage til en forbedring af havmiljøet, sammen med en national indsats for at beskytte de truede fiskearter samt sikre at påvirkningerne fra fiskeredskaber ikke ødelægger eller truer bunddyrenes udbredelse og biodiversitet. For en række af de øvrige påvirkningsområder eksisterer der allerede en lang række af regler og reguleringsmekanismer, som på sigt vil bidrage til opnåelsen af god miljøtilstand i havet. Det kræver imidlertid, at der gennemføres en tilstrækkelig overvågning, der kan sikre at man løbende kan følge effekten af igangsatte tiltag og tilpasse de gældende regler til den aktuelle situation f.eks. påvirkningerne fra klimaændringerne. Specielt vedrørende ikke-hjemmehørende arter, marint affald og undervandsstøj er der behov for mere viden og en bedre forståelse af problemernes omfang og mulighederne for at reducere påvirkningerne. Nedenfor gives således en oversigt over, hvilke deskriptorer som har betydning for indkomsten i de udvalgte sektorer. Som tidligere beskrevet er skibsfart, offshore olie- og gasproduktion, offshore vindmøller og råstofindvinding uafhængige af kvaliteten af det marine miljø, hvilket er markeret med orange i tabellen. Det betyder, at der ikke på baggrund af en ændring i tilstanden af deskriptorerne, vil være en ændring i de pågældende sektorers indtjeningsmuligheder. I modsætning hertil, så er fiskeri, akvakultur samt turisme og rekreation afhængige af miljøkvaliteten (markeret med lysblå i tabellen), hvorfor en ændring i en eller flere af deskriptorerne vil få betydning for den forventede indtjening i sektoren. Det bemærkes i den forbindelse, at for deskriptorerne biodiversitet, havets fødenet og havbundens integritet (angivet med X i anden række) så kan allerede igangsatte eller planlagte initiativer ikke forventes at ville være tilstrækkelig til at sikre en god miljøtilstand i For hver sektor er illustreret hvilke af deskriptorerne, som den pågældende sektor er særlig afhængige af (markeret med lysblå). En ændring af et eller flere af disse aspekter må derfor forventes at ville have en effekt på indtjeningen i sektoren, og derved på den totale økonomiske værdi. 14 Socioøkonomisk analyse sammenfatning

17 Invasive arter Fiske bestand Havets fødenet Ikke opfyldeldelse af god miljøtilstand i 2020 X X X Fiskeri Akvakultur Biodiversitet Eutrofiering Havbunden Hydrografi Forurenende stoffer Kvalitet af konsumfisk Affald Energi /støj Tabel 2-1 Deskriptorer med negativ indflydelse på indtjeningen i sektorerne, og basisscenarieudvikling i perioden Skibsfart Offshore olie og gas Offshore vindmøller Turisme og rekreative aktiviteter Råstofindvinding lysblå betyder, at deskriptoren har betydning for erhvervet, Hvid betyder ingen effekt. Det vil sige, at hvis f.eks. biodiversiteten forbedres, så må det forventes at have en positiv indvirkning på fiskeri og turismesektoren. For de resterende deskriptorers vedkommende, vil der for nogle kunne forventes en forbedring frem til 2020, mens andre som minimum vil være på samme niveau som i dag Fiskeri Indtjeningen i fiskerisektoren vil være direkte afhængig af størrelsen og kvaliteten af fiske-bestanden og kvaliteten af konsumfisk. Hvis den mindskes eller ændrer karakter til f.eks. færre store fisk, vil det have direkte indflydelsen på den indtjening, som fiskerisektoren vil opleve under forudsætning af, at der fiskes bæredygtigt. På lidt længere sigt vil også biodiversiteten, eutrofiering, forurenende stoffer og havets fødenet påvirke fiskebestanden og kvaliteten af konsumfisk, og dermed også indtjeningen i fiskeriet Estimering af omkostningerne ved forringelse af havmiljøet Det er i denne analyse ikke muligt at vurdere, hvad de samlede omkostninger ved forringelsen af havmiljøet vil være. Dette skyldes den store usikkerhed, der er forbundet med at vurdere, hvor stor en betydning en ændring i en deskriptor vil have på den værdi, som skabes i en sektor. Det er således ifølge denne analyse kun fiskeri, akvakultur samt turisme og rekreative aktiviteter, som må forvente at opleve en ændring i forbindelse med en forringelse af havmiljøet. Tilsammen udgør disse sektorers totale økonomiske værdi under 5 % af den totale økonomiske værdi opgjort for alle sektorerne. Dog svarer det til 20 % af den totale omsætning i alle de beskrevne sektorer på havet, og har naturligvis stor betydning for beskæftigelse og kultur i mange kystområder Akvakultur Akvakultur er afhængig af god vandkvalitet, både med hensyn til miljøfremmede stoffer og eutrofiering Turisme og rekreative aktiviteter Turisme og rekreativ brug af havet sker hovedsagelig ved lystfiskeri, badning og sejlads. Sejlads er ikke umiddelbart påvirket af kvaliteten af vandet. For lystfiskeri gælder til dels de samme forhold, som for fiskerisektoren. Endelig er der turisme og rekreativ brug i forhold til badning, som er meget afhængig af rent badevand. Det betyder, at indtægten i sektoren vil være påvirkelig af ændringer i deskriptorerne omhandlende forurenende stoffer, affald, eutrofiering og biodiversitet. Socioøkonomisk analyse sammenfatning 15

18 3 Konklusion Total økonomisk værdi er for de udvalgte sektorer estimeret på baggrund af den værdi, som skabes ved, at det er muligt at anvende havet og det marine miljø. De udvalgte sektorer er: Fiskeri Akvakultur Skibsfart Offshore olie og gas Offshore vindmølle Turisme og rekreative aktiviteter Råstofindvinding. Valget af sektorer er sket på baggrund af en forventning om, at det er i netop disse sektorer, at de største værdier ved at anvende havet, skabes. Som det kan ses af tabellen nedenfor, er der imidlertid store forskelle på den værdi, som skabes i de enkelte sektorer. Af analysen vil være fremgået, at der er relativt mange ansatte i de enkelte sektorer. I en samfundsøkonomisk analyseramme tillægges dette normalt ikke en særskilt værdi, idet det antages, at disse alternativt vil kunne beskæftiges andre steder. Men da der ved summen af disse sektorer er tale om en betydelig andel af den samlede beskæftigelse i Danmark, er det dog værd at bemærke den beskæftigelsesmæssige effekt, der følger af at kunne anvende havet som en ressource. Det blev vurderet, at de deskriptorer, hvor den nuværende indsats ikke er tilstrækkelig til at sikre en god miljøtilstand i 2020, er: Biodiversitet Havets fødenet Havbundens integritet Det betyder omvendt, at der for alle øvrige deskriptorer eksisterer eller planlægges foranstaltninger eller regulering, som vil bidrage til forventningen om, at en god økologisk tilstand kan opnås i Hvorvidt det vil være muligt at implementere de tiltag, som skal sikre denne udvikling, er ikke behandlet i denne analyse. Beskæftigelse Omsætning Total økonomisk værdi Antal DKK milioner Nordsøen, Østersøen DKK beskæftigede DKK millioner millioner Flere af sektorerne er uafhængige af kvalitet og niveau af de 11 deskriptorer, hvor summen af deskriptorer definerer god økologisk tilstand i havene. De sektorer, som ikke er afhængige af havmiljøets kvalitet i forhold til at kunne udøve sine aktiviteter, er skibsfart, offshore olie og gas, offshore vindmøller og råstofindvinding. Det betyder også, at disse sektorer ikke vil opleve en ændring, alene som følge af en ændring af tilstanden i havene. De sektorer, som omvendt vil blive påvirket af en ændring i havmiljøet, er fiskeri, akvakultur og turisme og rekreative aktiviteter. Det tab, som sektorerne vil opleve i tilfælde af en forringelse af havmiljøets tilstand, hænger direkte sammen med den værdi, som sektorens totale økonomiske værdi er opgjort til. Nogle af sektorernes aktiviteter vil således blive påvirket af små ændringer i miljøtilstanden, mens andre først vil blive påvirket ved større ændringer. Tilsammen udgør de tre sektorers totale økonomiske værdi under 5 % af den samlede totale økonomiske værdi opgjort for alle sektorerne. Sammenlignes de tre sektorers omsætning med den totale omsætning fås dog en noget højere andel, nemlig 20 %. En eksakt estimering af omkostningerne ved en eventuel forringelse har imidlertid ikke været mulig pga. den store usikkerhed, der er forbundet med at vurdere, hvor stor en betydning en ændring i en deskriptor vil have på den værdi, som skabes i Samlet værdi, DKK millioner Fiskeri 3.681*) Akvakultur Skibsfart Offshore olie og gas Offshore vindmøller Turisme og rekreative aktiviteter Råstofindvinding 340 Ialt Tabel 3-1 Samlet oversigt over total økonomisk værdi i de forskellige sektorer i dag *) Ca. 1/3 er beskæftiget på inaktive fartøjer. 16 Socioøkonomisk analyse sammenfatning

19 4 Bilag Deskriptorerne i havstrategi-direktivet. sektorerne. 1. Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold. 2. Ikke-hjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer økosystemerne i negativ retning. 3. Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. 4. Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med normal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne. 5. Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden. 6. Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. 7. Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i negativ retning. 8. Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forureningsvirkninger. 9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder. 10. Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet. 11. Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet i negativ retning. Socioøkonomisk analyse sammenfatning 17

20 Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

mødeturisme i syddanmark

mødeturisme i syddanmark Oplevelseserhverv mødeturisme i syddanmark Omsætning Mødedeltagere Døgnforbrug Økonomiske effekter mødeturisme i syddanmark viden til vækst mødeturisme i region syddanmark Mødeturismen udgør en stor del

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK SEPTEMBER 2011 REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK WWF KOMMENTARER TIL EUROPA-KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EN NY FÆLLES FISKERIPOLITIK, OFFENTLIGGJORT DEN 13. JULI 2011 Europæiske fiskebestande har i flere

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere