POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
|
|
- Emma Jeppesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS
2 INDHOLD 1. INDLEDNING SÅDAN HAR VI MÅLT GEOGRAFISKE OMRÅDER I UNDERSØGELSEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSENS STATISTISKE SIKKERHED ØVRIGE BEMÆRKNINGER TIL AFRAPPORTERINGEN AFRUNDINGER BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I GRØNLAND BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I NUUK, BEBYGGELSE MED POLITISTATION OG BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION BORGERNES TILLID TIL POLITIET BORGERNES TILLID TIL POLITIET I GRØNLAND BORGERNES TILLID TIL POLITIET I NUUK, BEBYGGELSE MED POLITISTATION OG BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION BILAG A: OVERSIGT OVER INDBYGGERTAL, STIKPRØVE OG SVARPROCENT...15 BILAG B: GRUNDLÆGGENDE TRYGHED...15 BILAG C: TILLID TIL POLITIET
3 1. INDLEDNING I har Rigspolitiet i samarbejde med Grønlands Politi for første gang gennemført Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland. Undersøgelsen måler borgernes tryghed i relation til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd samt borgernes tillid til politiet i Grønland. Politiets Tryghedsundersøgelse blev udviklet i Danmark i 2012 og er gennemført én gang årligt i Danmark i perioden Tryghedsundersøgelsen i Grønland er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført af Danmarks Statistik i samarbejde med Grønlands Statistik i perioden fra den 25. august til den 25. januar Dataindsamlingen er således forløbet over en relativ lang periode, da indsamlingsforløbet er forsøgt tilpasset grønlandske forhold. Der er blandt andet primært anvendt papirspørgeskemaer 1, hvilket forudsætter en længere indsamlingsperiode grundet fragt internt i Grønland. Undersøgelsen er foretaget i fire geografiske områder: Hele Grønland, Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation. Spørgeskemaet, der er benyttet til undersøgelsen i Grønland, tager udgangspunkt i det danske spørgeskema, herunder de to overordnede spørgsmål vedrørende borgernes grundlæggende tryghed og borgernes tillid til politiet. Grønlands Politi har dog foretaget enkelte justeringer i de øvrige spørgsmål, således at de er tilpasset grønlandske forhold. Andre faglige valg, der er truffet i forbindelse med Tryghedsundersøgelsen i Grønland, herunder udvælgelse af de geografiske områder, er ligeledes foretaget i samarbejde med Grønlands Politi. Undersøgelsen af borgernes tryghed i Grønland er et vigtigt instrument for politiet til at målrette de kriminalitetsbekæmpende og tryghedsskabende indsatser. Ifølge Politimester i Grønland, Bjørn Tegner Bay, kan undersøgelsens resultater blandt andet give politiet vigtig viden om, hvilke faktorer borgerne ligger vægt på, når borgerne selv vurderer deres tryghed og resultaterne er således et tydeligt fingerpeg om, hvordan politiet bør prioritere arbejdet. Endvidere mener Politimesteren, at der efter en årrække med flere gennemførte tryghedsundersøgelser i Grønland vil tegne sig et billede af udviklingen i befolkningens oplevede tryghed, hvorved Grønland som samfund får vigtig viden om, i hvilken retning udviklingen går er man på rette spor eller bør der eksempelvis tages skridt til en øget indsats på et område. For yderligere information om indbyggertal, stikprøver og svarprocenter for de fire geografiske områder, henvises der til tabel A.1 i bilag A. 1 PAPI (Paper-and-Pencil Interviewing) er benyttet som indsamlingsmetode i Grønland, hvor et papirspørgeskema og en frankeret svarkuvert fremsendes pr. brev til respondenterne. Denne indsamlingsmetode er ekstra tidskrævende i et land som Grønland, da der kan gå flere måneder, inden brevene når frem til respondenterne med fragtskib. 3
4 2. SÅDAN HAR VI MÅLT Danmarks Statistik har i samarbejde med Grønlands Statistik forestået spørgeskemaundersøgelsen, hvor borgerne er blevet stillet en række spørgsmål vedrørende deres tryghed i relation til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i deres nabolag samt deres tillid til politiet. Spørgsmålene omhandler følgende: Borgernes grundlæggende tryghed i nabolaget Borgernes tillid til politiet Forekomst af og utryghed ved kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i nabolaget Udsathed og bekymring over for forskellige typer af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd inden for de seneste 12 måneder. I denne rapport præsenteres resultaterne af de to overordnede spørgsmål vedrørende borgernes grundlæggende tryghed og borgernes tillid til politiet i Grønland. Disse fremgår af henholdsvis kapitel 3 og Geografiske områder i undersøgelsen Tryghedsundersøgelsen i Grønland er foretaget i følgende geografiske områder: Hele Grønland 2 Nuuk Bebyggelse med politistation 3 Bebyggelse uden politistation Spørgeskemaundersøgelsens statistiske sikkerhed Undersøgelser, der er baseret på en stikprøve, er forbundet med statistisk usikkerhed. Derfor er det nødvendigt at teste, om en forskel mellem to resultater er et udtryk for en statistisk sikker ændring, eller om den skyldes tilfældige udsving i datamaterialet. I denne rapport testes det, hvorvidt der er statistisk signifikant forskel på resultaterne mellem to geografiske områder i undersøgelsen. En forskel mellem to resultater siges at være signifikant, hvis der er 95 procent sandsynlighed for, at resultaterne er forskellige. En signifikant forskel mellem to geografiske områder bliver i teksten betegnet som et højere eller lavere niveau. Hvis der er 90 procent sandsynlighed for, at to resultater er forskellige, siges der at være tendens til, at forskellen er signifikant. En tendens til en signifikant forskel mellem to geografiske områder bliver i teksten betegnet som en tendens til et højere eller lavere niveau. 2 Det bemærkes, at resultaterne for hele Grønland opgøres som et vægtet gennemsnittet af resultaterne for Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation, da disse tre geografiske områder samlet udgør hele Grønland. 3 Bebyggelse med politistation omfatter byerne i Grønland (undtagen byen Kangaatsiaq ) samt militærbasen Thule Air Base og bygden Kangerlussuaq, da der er placeret en politistation i disse bebyggelser. 4 Bebyggelse uden politistation omfatter bygderne i Grønland (undtagen Kangerlussuaq ) samt byen Kangaatsiaq, da der ikke er placeret en politistation i disse bebyggelser. 4
5 Hvis der ikke er en signifikant forskel eller en tendens til signifikant forskel mellem to resultater, siges resultaterne at være på samme niveau. I afrapporteringen af resultaterne vedrørende borgernes grundlæggende tryghed (kapitel 3) og borgernes tillid til politiet (kapitel 4) testes forskelle mellem resultaterne i de forskellige geografiske områder efter følgende principper: Resultaterne for hele Grønland sammenlignes med resultaterne for hele Danmark i, mens resultaterne for hver af de tre øvrige geografiske områder - Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation både sammenlignes indbyrdes og med hele Grønland Øvrige bemærkninger til afrapporteringen Borgernes grundlæggende tryghed På spørgsmålet om borgernes grundlæggende tryghed i nabolaget, har respondenterne haft mulighed for at angive deres svar på en skala fra 1 til 7. Derudover har respondenterne haft mulighed for at svare ved ikke eller ikke besvaret. Disse svar er i afrapporteringen grupperet på følgende måde: 1-3 = tryg 4 = hverken/eller 5-7 = utryg Ved ikke/ikke besvaret Den afrapporterede andel af trygge borgere i et område opgøres således som andelen af borgere i området, der svarer 1, 2 eller 3 til spørgsmålet vedrørende grundlæggende tryghed. Dermed har fordelingen af svar mellem svarmulighederne 1, 2 og 3 ikke nogen betydning for størrelsen på andelen af trygge borgere i et område. Derimod er de statistiske tests af, hvorvidt der er statistisk signifikant forskel på den grundlæggende tryghed i to forskellige geografiske områder baseret på middelværdien af de indkomne svar på skalaen fra 1 til 7. 5 Det betyder, at der kan opstå en situation, hvor to geografiske områder har samme andel af borgere, der tilhører grupperingen tryg, mens middelværdien af variablen for grundlæggende tryghed er forskellig for de to områder. Dette kan skyldes forskydninger mellem de tre svarkategorier inden for grupperingen tryg og/eller forskelle på svarfordelingen inden for de øvrige grupperinger, dvs. hverken/eller og utryg. 5 Inden middelværdien beregnes foretages en omkodning af svarmulighederne ved ikke og ikke besvaret til den neutrale svarmulighed hverken/eller (med værdien 4). For yderligere beskrivelse af de statistiske tests se afsnit 3.2 i Metoderapporten for Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i. 5
6 Borgernes tillid til politiet På spørgsmålet om borgernes tillid til politiet, har respondenterne haft mulighed for at svare ja, nej, ved ikke og ikke besvaret. Disse svar er i afrapporteringen grupperet på følgende måde: Ja Nej Ved ikke/ikke besvaret Dermed indgår en gruppering af svarene ved ikke og ikke besvaret i afrapporteringen af spørgsmålet om tillid til politiet. Derimod indgår kun de borgere, der har svaret ja eller nej i de statistiske tests. Det betyder, at de andele der indgår i de statistiske tests, vil afvige fra de andele, der indgår i afrapporteringen, såfremt der er borgere, som har angivet ved ikke eller ikke besvaret. Jo større en andel af borgere, som har angivet ved ikke eller ikke besvaret, desto større kan forskellene være på de andele af borgere, der har svaret ja og nej i henholdsvis de statistiske tests og i afrapporteringen. Dermed kan der opstå en situation, hvor der er stor numerisk forskel på de afrapporterede andele af borgere, der har svaret ja i to forskellige geografiske områder, men hvor forskellen ikke er statistisk signifikant. Det kan således skyldes, at der er stor forskel på andelen af borgere, der har angivet ved ikke eller ikke besvaret i de to geografiske områder, som herved kan mindske forskellen på andelene i de statistiske test i forhold til de afrapporterede andele Afrundinger I denne rapport er alle procentandelene angivet med én decimal. Da decimalerne er afrundet, kan der være tilfælde, hvor procentandelene ikke summer til 100,0. For yderligere beskrivelse af metoden henvises til metoderapporten for Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland. 6
7 3. BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED For at kunne måle det generelle tryghedsniveau i et geografisk område er borgerne i undersøgelsen blevet spurgt om, hvor grundlæggende trygge de føler sig i relation til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i deres nabolag. I de følgende afsnit beskrives borgernes tryghed i deres nabolag for hele Grønland, Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation Borgernes grundlæggende tryghed i Grønland Undersøgelsen af borgernes grundlæggende tryghed i Grønland viser, at 83,0 procent af borgerne er trygge i deres nabolag i. Borgernes tryghed i Grønland er således på niveau med borgernes tryghed i Danmark, hvor 85,7 procent 6 af borgerne er trygge i deres nabolag i (se figur 3.1). Figur 3.1: Borgernes grundlæggende tryghed i Danmark og Grønland, ,7 83,0 Procent ,2 8,1 4,9 3,9 5,0 0,1 Tryg Hverken/eller Utryg Ved ikke/ ikke besvaret Danmark Grønland Bemærk: - Ingen signifikant forskel mellem områderne i. Kilde: Tallene for Danmark er hentet fra Politiets Tryghedsundersøgelse i. Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? I figuren er svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag. Alle tal samt signifikanstest fremgår af tabel B.1, bilag B. 6 Politiets Tryghedsundersøgelse i. 7
8 3.2. Borgernes grundlæggende tryghed i Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation Borgernes grundlæggende tryghed i Nuuk Undersøgelsen af borgernes tryghed i Nuuk viser, at 80,9 procent af borgerne er trygge i deres nabolag i. Sammenlignet med borgernes tryghed i hele Grønland, kan det konstateres, at borgernes tryghed i Nuuk er på niveau med borgernes tryghed i hele Grønland i (se figur 3.2a). Figur 3.2a: Borgernes grundlæggende tryghed i Grønland og Nuuk, ,0 80,9 Procent ,1 10,1 3,9 6,1 5,0 2,9 Tryg Hverken/eller Utryg Ved ikke/ ikke besvaret Grønland Nuuk Bemærk: - Ingen signifikant forskel mellem områderne i. Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? I figuren er svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag. Alle tal samt signifikanstest fremgår af tabel B.1, bilag B. 8
9 Borgernes grundlæggende tryghed i bebyggelse med politistation Undersøgelsen af borgernes tryghed i bebyggelse med politistation viser, at 84,0 procent af borgerne er trygge i deres nabolag i. Sammenlignet med borgernes tryghed i hele Grønland, kan det konstateres, at borgernes tryghed i bebyggelse med politistation er på niveau med borgernes tryghed i hele Grønland i (se figur 3.2b). Figur 3.2b: Borgernes grundlæggende tryghed i Grønland og bebyggelse med politistation, ,0 84,0 Procent ,1 7,4 3,9 2,8 5,0 5,8 Tryg Hverken/eller Utryg Ved ikke/ ikke besvaret Grønland Bebyggelse med politistation Bemærk: - Ingen signifikant forskel mellem områderne i. Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? I figuren er svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag. Alle tal samt signifikanstest fremgår af tabel B.1, bilag B. 9
10 Borgernes grundlæggende tryghed i bebyggelse uden politistation Undersøgelsen af borgernes tryghed i bebyggelse uden politistation viser, at 84,0 procent af borgerne er trygge i deres nabolag i. Sammenlignet med borgernes tryghed i hele Grønland, kan det konstateres, at der er en tendens til, at borgernes tryghed i bebyggelse uden politistation er på et højere niveau end borgernes tryghed i hele Grønland i (se figur 3.2c). Figur 3.2c: Borgernes grundlæggende tryghed i Grønland og bebyggelse uden politistation, ,0 84,0 Procent ,1 6,3 3,9 3,1 5,0 6,6 Tryg Hverken/eller Utryg Ved ikke/ ikke besvaret Grønland Bebyggelse uden politistation Bemærk: - Tendens til forskel mellem områderne i. Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? I figuren er svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag. Alle tal samt signifikanstest fremgår af tabel B.1, bilag B. Sammenligning af borgernes grundlæggende tryghed i Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation Sammenlignes borgernes tryghed på tværs af de geografiske områder Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation kan det konstateres, at borgernes tryghed i bebyggelse uden politistation er på et højere niveau end borgernes tryghed i Nuuk i. Således er 84,0 procent af borgerne trygge i bebyggelse uden politistation, mens 80,9 procent af borgerne er trygge i Nuuk. Herudover er borgernes tryghed på tværs af de øvrige geografiske områder på samme niveau i (se tabel B.2, bilag B). Det bemærkes, at der både i bebyggelse med politistation og i bebyggelse uden politistation er 84,0 procent af borgerne, der er trygge i deres nabolag i, mens der ikke er de samme statistisk signifikante resultater for de to geografiske områder (jf. ovenfor). Denne forskel kan blandt andet tilskrives forskydninger i svarfordelingen mellem de tre svarkategorier inden for grupperingen tryg 7, som påvirker de statiske resultater (se afsnit 2.3). 7 Der er 5 procentpoint flere borgere, der har svaret 1 i bebyggelse uden politistation sammenlignet med bebyggelse med politistation, hvorimod der er 5 procentpoint færre borgere, der har svaret 3 i bebyggelse uden politistation sammenlignet med bebyggelse med 10
11 4. BORGERNES TILLID TIL POLITIET Borgernes tillid til politiet har væsentlig betydning for, at politiet kan yde en effektiv indsats mod kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i Grønland. Derfor er borgerne i undersøgelsen blevet spurgt, om de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. I de følgende afsnit beskrives borgernes tillid til politiet for hele Grønland, Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation Borgernes tillid til politiet i Grønland Undersøgelsen af borgernes tillid til politiet i Grønland viser, at 82,7 procent af borgerne har tillid til politiet i. Borgernes tillid til politiet i Grønland er således på et højere niveau end borgernes tillid til politiet i Danmark, hvor 79,2 procent 8 af borgerne har tillid til politiet i (se figur 4.1). Figur 4.1: Borgernes tillid til politiet i Danmark og Grønland, ,2 82,7 Procent ,3 14,1 0 Tillid til politiet Ikke tillid til politiet Ved ikke/ ikke besvaret 1,5 3,2 Danmark Grønland Bemærk: - Signifikant forskel mellem områderne i. Kilde: Tallene for Danmark er hentet fra Politiets Tryghedsundersøgelse i. Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. Alle tal samt signifikanstest fremgår af tabel C.1, bilag C. politistation. Andelen af borgere der har svaret 2 er ens for de to områder. Dermed er middelværdien for variablen grundlæggende tryghed højere i bebyggelse uden politistation end i bebyggelse med politistation. 8 Politiets Tryghedsundersøgelse i. 11
12 4.2. Borgernes tillid til politiet i Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation Borgernes tillid til politiet i Nuuk Undersøgelsen af borgernes tillid til politiet i Nuuk viser, at 85,5 procent af borgerne har tillid til politiet i. Sammenlignet med borgernes tillid til politiet i hele Grønland, kan det konstateres, at borgernes tillid til politiet i Nuuk er på samme niveau som borgernes tillid til politiet i hele Grønland i (se figur 4.2a). Figur 4.2a: Borgernes tillid til politiet i Grønland og Nuuk, ,7 85,5 Procent ,1 13,7 0 Tillid til politiet Ikke tillid til politiet Ved ikke/ ikke besvaret 3,2 0,8 Grønland Nuuk Bemærk: - Ingen signifikant forskel mellem områderne i. Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. Alle tal samt signifikanstest fremgår af tabel C.1, bilag C. 12
13 Borgernes tillid til politiet i bebyggelse med politistation Undersøgelsen af borgernes tillid til politiet i bebyggelse med politistation viser, at 82,7 procent af borgerne har tillid til politiet i. Sammenlignet med borgernes tillid til politiet i hele Grønland, kan det konstateres, at borgernes tillid til politiet i bebyggelse med politistation er på samme niveau som borgernes tillid til politiet i hele Grønland i (se figur 4.2b). Figur 4.2b: Borgernes tillid til politiet i Grønland og bebyggelse med politistation, ,7 82,7 Procent ,1 13,4 0 Tillid til politiet Ikke tillid til politiet Ved ikke/ ikke besvaret 3,2 3,9 Grønland Bebyggelse med politistation Bemærk: - Ingen signifikant forskel mellem områderne i. Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. Alle tal samt signifikanstest fremgår af tabel C.1, bilag C. 13
14 Borgernes tillid til politiet i bebyggelse uden politistation Undersøgelsen af borgernes tillid til politiet i bebyggelse uden politistation viser, at 76,1 procent af borgerne har tillid til politiet i. Sammenlignet med borgernes tillid til politiet i hele Grønland, kan det konstateres, at borgernes tillid til politiet i bebyggelse uden politistation er på samme niveau som borgernes tillid til politiet i hele Grønland i (se figur 4.2c). Figur 4.2c: Borgernes tillid til politiet i Grønland og bebyggelse uden politistation, ,7 76,1 Procent ,1 14,1 5,8 3,2 Tillid til politiet Ikke tillid til politiet Ved ikke/ ikke besvaret Grønland Bebyggelse uden politistation Bemærk: - Ingen signifikant forskel mellem områderne i. Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. Alle tal samt signifikanstest fremgår af tabel C.1, bilag C. Sammenligning af borgernes tillid til politiet i Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation Sammenlignes borgernes tillid til politiet på tværs af de geografiske områder Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation, kan det konstateres, at borgernes tillid til politiet er på samme niveau på tværs af de tre geografiske områder i (se tabel C.2, bilag C). Det bemærkes, at der er relativt store numeriske forskelle på andelen af borgere, der har tillid til politiet i bebyggelse uden politistation og andelen af borgere, der har tillid til politiet i de øvrige geografiske områder, men disse forskelle er ikke statistisk signifikante. Dette kan blandt andet henføres til, at 5,8 procent af borgerne i bebyggelse uden politistation har angivet ved ikke eller ikke besvaret til spørgsmålet om tillid til politiet (se afsnit 2.3). 14
15 BILAG A: OVERSIGT OVER INDBYGGERTAL, STIKPRØVE OG SVARPROCENT Tabel A.1: Oversigt over indbyggertal, stikprøve og svarprocent Nuuk Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Note: Stikprøven er udtrukket blandt borgere på 15 år eller derover. Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Hele Grønland Befolkning, 15+ år Stikprøve Svar Svarprocent 39,6 34,9 32,6 35,2 BILAG B: GRUNDLÆGGENDE TRYGHED Tabel B.1: Sammenligning af borgernes tryghed i forskellige geografier, Grønland mod Danmark samt Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation mod Grønland, Geografi 1 Geografi 2 Geografi 1 Geografi 2 Grønland Danmark 83,0 85,7 Sig nifikans Nuuk Grønland 80,9 83,0 Bebyggelse med politistation Grønland 84,0 83,0 Bebyggelse uden politistation Grønland 84,0 83,0 (*) Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Svarene i tabellen illustrerer andelen af borgere, der har svaret, at de føler sig trygge i deres nabolag (angivet 1-3 på 7-trins skalaen). Note: * angiver, at der er 95 procents sandsynlighed for, at forskellen mellem geografierne er statistisk signifikant. (*) angiver, at der er 90 procents sandsynlighed for, at forskellen mellem geografierne er statistisk signifikant. Der er ikke nogen markering ved forskelle, der ikke er statistisk signifikante. Tabel B.2: Sammenligning af borgernes tryghed i Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation, Geografi 1 Geografi 2 Geografi 1 Geografi 2 Nuuk Bebyggelse med politistation 80,9 84,0 Sig nifikans Nuuk Bebyggelse uden politistation 80,9 84,0 * Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation 84,0 84,0 Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Svarene i tabellen illustrerer andelen af borgere, der har svaret, at de føler sig trygge i deres nabolag (angivet 1-3 på 7-trins skalaen). Note: * angiver, at der er 95 procents sandsynlighed for, at forskellen mellem geografierne er statistisk signifikant. (*) angiver, at der er 90 procents sandsynlighed for, at forskellen mellem geografierne er statistisk signifikant. Der er ikke nogen markering ved forskelle, der ikke er statistisk signifikante. 15
16 BILAG C: TILLID TIL POLITIET Tabel C.1: Sammenligning af borgernes tillid til politiet i forskellige geografier, Grønland mod Danmark samt Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation mod Grønland, Geografi 1 Geografi 2 Geografi 1 Geografi 2 Sig nifikans Grønland Danmark 82,7 79,2 * Nuuk Grønland 85,5 82,7 Bebyggelse med politistation Grønland 82,7 82,7 Bebyggelse uden politistation Grønland 76,1 82,7 Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. Svarene i tabellen illustrerer andelen af borgere, der har tillid til politiet. Note: * angiver, at der er 95 procents sandsynlighed for, at forskellen mellem geografierne er statistisk signifikant. (*) angiver, at der er 90 procents sandsynlighed for, at forskellen mellem geografierne er statistisk signifikant. Der er ikke nogen markering ved forskelle, der ikke er statistisk signifikante. Tabel C.2: Sammenligning af borgernes tillid til politiet i Nuuk, bebyggelse med politistation og bebyggelse uden politistation, Geografi 1 Geografi 2 Geografi 1 Geografi 2 Sig nifikans Nuuk Bebyggelse med politistation 85,5 82,7 Nuuk Bebyggelse uden politistation 85,5 76,1 Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation 82,7 76,1 Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. Svarene i tabellen illustrerer andelen af borgere, der har tillid til politiet. Note: * angiver, at der er 95 procents sandsynlighed for, at forskellen mellem geografierne er statistisk signifikant. (*) angiver, at der er 90 procents sandsynlighed for, at forskellen mellem geografierne er statistisk signifikant. Der er ikke nogen markering ved forskelle, der ikke er statistisk signifikante. 16
Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018
INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
K POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 METODERAPPORT MARTS 2018 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. DATAGRUNDLAG... 5 3.1. SPØRGESKEMADATA...5 3.1.1. SPØRGESKEMAETS
Læs mereRIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland
RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland Metoderapport Marts 2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Tryghed En definition 4 3. Datagrundlag 5 3.1 Spørgeskemadata 5 3.2 Test for statistisk
Læs mereTRYGHEDSINDEKS POLITIETS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs merePolitiets Tryghedsindeks
Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling
Læs mereAARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018
DØGNTILBUD AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side 04
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereUdfordringer med svarprocenter
Udfordringer med svarprocenter Nils Galberg Enoksen & Casper Larsen, DSt Survey 28. Februar 2018 Udfordringer med svarprocenter Overblik Hvem svarer og hvem svarer ikke? Besøgsinterview Tryghedsundersøgelsen
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereAARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018
FAMILIEPLEJEN AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOSTØTTE I EGET HJEM BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereTryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011
Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET
Læs mereHver sjette er blevet mobbet på arbejdet
5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens
Læs mereUndersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.
Undersøgelse af af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Indledning og baggrund for analysen Overlægeforeningen besluttede i efteråret
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER VEST BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER VEST BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereForhold til kolleger og ledelse
16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT - BORGERCENTER SYD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT - BORGERCENTER SYD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereBorgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016
Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.
Læs mereINDHOLD 1. HOVEDKONKLUSIONER 4 2. BAGGRUND FOR BRUGERUNDERSØGELSEN BRUGERNE 7 4. BRUGERTILFREDSHED I FORHOLD TIL ANSØGNINGSPROCESSEN 12
3 INDHOLD 1. HOVEDKONKLUSIONER 4 2. BAGGRUND FOR BRUGERUNDERSØGELSEN 2016 6 3. BRUGERNE 7 4. BRUGERTILFREDSHED I FORHOLD TIL ANSØGNINGSPROCESSEN 12 5. BRUGERTILFREDSHED I FORHOLD TIL STYRELSEN 18 6. METODE
Læs mereDANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET
DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET TINE FUGLSANG JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2017 ISBN: 978-87-93469-08-2 Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. METODE OG DATAINDSAMLING... 2 3. DANSKERNES
Læs mereSamlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune
3505 Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler
Læs mereUnderretninger om børn, der mistrives
13. februar 2018 Underretninger om børn, der mistrives Næsten ni ud af ti af de ansatte i dagtilbud føler sig klædt på til at opdage børn, der mistrives, og hele 93 procent svarer, at de ved, hvad de skal
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 19 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 4 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 17 Amager Vest s. 24
Læs mereVold og trusler i psykiatrien
27. november 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereAnalyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune
Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereVold og trusler i psykiatrien
14. marts 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med 2012,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende
Læs mereForhold til ledelsen. 20. november 2017
20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Karkirurgisk Funktion, Herning Kirurgisk Afdeling (Holstebro/Herning) Hospitalsenheden
Læs mereUndersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.
26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Visitation 1 Brugerundersøgelse 2016 Visitation Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereTryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011
for Akacieparken og Sjælør Boulevard 11 Hotspot forsøget i Akacieparken og på Sjælør Boulevard I Akacieparken og på Sjælør Boulevard i Valby har der været Hotspot fra 1. februar 9 til 31. december 1. Hotspotmetoden
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER
Læs mereVoksne med Handicap 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt
FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA har i perioden fra 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse gennem forbundets elektroniske
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 18 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 17 Amager Vest s. 24
Læs mereBRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017
BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 04 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialt Udsatte 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen
Læs mereCenter for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig
Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium, Herning Medicinsk Afdeling (Herning/Ringkøbing) Hospitalsenheden
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereSkænderier og konflikter
11. september 2017 Skænderier og konflikter Hvert fjerde medlem oplever skænderier eller konflikter på arbejdspladsen månedligt eller oftere. Undersøgelsen viser desuden, at skænderier og konflikter påvirker
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereFor Aarhus Kommune, Myndighedsområdet
Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Nyreambulatoriet, Viborg Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive og
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse for modtagere af genoptræning 2018 6. marts 2019 2 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1. Baggrund... 5 2. Indkomne svar... 6 2.1. Besvarelser... 6 2.2. Om respondenterne...
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Sår- og Varice Dagafsnit Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Den
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereNOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette
Læs mereNOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Idrætsklinikken, Tage-Hansens gade Ortopædkirurgisk Afdeling E Århus Sygehus
Læs mere43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15
Læs mereTilliden til politiet i Danmark 2010
Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Klinisk Diætist Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mereSygefravær og sygenærvær
3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Lyngby-Taarbæk Kommune Forældre til børn i SFO Antal besvarelser: 1.930 Svarprocent: 80,18% Lyngby-Taarbæk 2012 Side 1 ud af 13 sider Introduktion Lyngby-Taarbæk kommune
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus Revideret: 29/10-2009 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Ortopædkirurgisk Afdeling O Regionshospitalet Randers og Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER MIDTBY BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER MIDTBY BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afdelingsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afdelingsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Ortopædkirurgisk Afdeling E Århus Sygehus Revideret: 30/11-2009 Den Landsdækkende
Læs mereUDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade Aarhus C
UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk T: 89 40 43 12 INDSAMLING OG ANALYSE AF DATA CFK
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,
Læs mere