ELSIKKERHED PÅ ET LIBERALISERET MARKED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ELSIKKERHED PÅ ET LIBERALISERET MARKED"

Transkript

1 ELSIKKERHED PÅ ET LIBERALISERET MARKED JULI 2001

2 - 2 - Indholdsfortegnelse Side 1. Arbejdsgruppens kommissorium, nedsættelse og 4 arbejde 1.1. Baggrund Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens arbejde 6 2. Sammenfatning Baggrund Elsikkerhed hvad er det? Elsikkerhed før elliberaliseringen Elsikkerhed efter liberaliseringen Nordiske erfaringer Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger Oversigt over forslag Elsikkerhed hvad er det? Elsikkerhed og forsyningsvirksomhed Hvad dækker elsikkerhed Elsikkerhed for forskellige grupper Forbrugerbeskyttelse Beskyttelse af medarbejdere, der arbejder med elinstallationer 16 og elmateriel 3.4. Det danske elsikkerhedsniveau Indikatorer på udviklingen Elulykker Elbrande Samfundsøkonomiske konsekvenser af uheld med elektricitet Opsummering af elsikkerhed hvad er det? Det hidtidige elsikkerhedsarbejde Elsektorens hidtidige opbygning, ejerforhold og opgaver Elforsyningens struktur Ejerforhold Opgaver Elselskabernes rolle i forbindelse med elsikkerhedsarbejdet Elforsyningsanlæg Tilsyn Informationsaktiviteter 26

3 Elektricitetsrådet Virkemidler til sikring af elsikkerheden Opsummering vedrørende elsikkerhed før elliberaliseringen Elmarkedets liberalisering indhold og betydning 33 for sikkerheden 5.1. Liberalisering af elmarkedet i Danmark Selskabsstruktur Økonomisk regulering Netvirksomhedernes muligheder for at finansiere elsikkerhedsmæssige 36 aktiviteter over tarifferne Den frivillige varetagelse af elsikkerhedsaktiviteter Elliberaliseringens betydning for elsikkerheden Elektricitetsrådets erfaringer efter elliberaliseringen Henvendelser fra elinstallatører og elselskaber Strukturelle ændringer medfører uklar kompetencefordeling Bistand til ad hoc undersøgelser Mindre beredskab Information Elselskaberne som samarbejdspartnere Opsummering af elsikkerhed efter liberaliseringen Elsikkerhed i norden Norge Sverige Finland Sammenfatning af de nordiske erfaringer Arbejdsgruppens konklusioner Arbejdsgruppens forslag Udviklingen følges Ændring af stærkstrømslovgivningen Efteruddannelse Elselskabernes interne sikkerhedsarbejde Finansiering af aktiviteterne Oversigt over arbejdsgruppens forslag 56 BILAG 1 57 BILAG 2 60 BILAG 3 67

4 Arbejdsgruppens kommissorium, nedsættelse og arbejde I december 2000 nedsatte By- og Boligministeriet en arbejdsgruppe, der fik til opgave at vurdere om og hvordan, elsikkerheden påvirkes af den igangværende liberalisering af elmarkedet og i forlængelse heraf foreslå eventuelle nødvendige initiativer til opretholdelsen af det nuværende sikkerhedsniveau på elområdet Baggrund En af hensigterne med elliberaliseringen er at skabe konkurrence i elsektoren. Det er imidlertid ikke i alle dele af elsektoren, hvor det er samfundsøkonomisk effektivt at skabe konkurrence. De dele er blevet samlet i net- og transmissionsselskaberne, der primært driver transmissions- og distributionsnettet. Netselskaberne bliver dermed naturlige monopoler. I stedet for direkte konkurrence bliver selskaberne udsat for en økonomisk regulering. Hensigten med reguleringen er at skabe en konkurrencelignende situation for selskaberne, der skal være med til at sikre en effektiv drift af elforsyningsnettet og derigennem minimere priserne for de forskellige forbrugere. Reguleringen sker gennem et generelt årligt effektiviseringskrav på 3 pct. af indtægterne og gennem et rationaliseringskrav i forhold til det enkelte selskab. Dermed bliver alle dele af elsektoren udsat for konkurrence eller et konkurrencelignende pres for derigennem at sikre en samfundsøkonomisk effektiv elsektor. Elliberaliseringen har i sig selv medført betydelige omstruktureringer i elsektoren. De tidligere selskaber er blevet opdelt i selskaber for produktion, transport, handel, levering af el og forsyningspligtselskaber. Fremover må der forventes en række sammenlægninger, opkøb og fusioner, der vil føre til etablering af større enheder. Elliberaliseringen har konsekvenser for elsikkerheden på to måder. For det første fører liberaliseringen til en opdeling af en række af de elselskaber, der tidligere har varetaget sikkerhedsmæssige opgaver. Dette kan i sig selv give anledning til en reduktion af elsikkerheden. De sikkerhedsmæssige opgaver i selskaberne er udført som led i de ofte forbruger- eller kommunaltejede elforsyningsselskabers egen prioritering af sikkerheden eller udført på bemyndigelse og vegne af Elektricitetsrådet. For det andet tilskynder liberaliseringen de enkelte selskaber til udelukkende at foretage en selskabsøkonomisk prioritering af elsikkerhed og i et vist omfang elforsyningssikkerhed 1 i forbindelse med drift og vedligeholdelse m.m. Herved kan elselskabernes bidrag til elsikkerheden komme under pres. Medmindre denne effekt bliver modvirket, vil elliberaliseringen kunne få negative konsekvenser for elforsyningssikkerheden og elsikkerheden. 1 Elforsyningssikkerhed anvendes her i betydningen elselskabernes evne til at producere, fordele og levere elektrisk energi til forbrugerne.

5 - 5 - Den samlede konsekvens er, at der er blevet færre aktører som foretager en samfundsøkonomisk prioritering af elsikkerhed, og at de aktører, der er tilbage, er blevet opdelt. Elliberaliseringen har altså på forhånd en række indbyggede mekanismer, der kan medføre, at elsikkerheden ad forskellige veje forringes. Det er derfor nødvendigt at få kortlagt, hvor elsikkerheden er truet for derigennem at modvirke de eventuelle negative effekter, der kan ligge i forlængelse af elliberaliseringen Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppen skal undersøge det hidtidige sikkerhedsniveau samt belyse, hvordan dette niveau nærmere er funderet. Arbejdsgruppen skal således ikke alene belyse de formelle, lovbaserede, herunder EU-direktivbaserede krav til sikkerheden ved produktion, transmission, distribution og anvendelse af el, men også belyse, i hvilket omfang det hidtidige sikkerhedsniveau har baseret sig på sædvane, brancheaftaler og aftaler mellem elleverandører og kunder. Arbejdsgruppens skal endvidere belyse sikkerhedsarbejdets hidtidige organisering og økonomi. I forlængelse heraf skal arbejdsgruppen afdække de ændringer, som det liberaliserede elmarked forventes at give anledning til på det sikkerhedsmæssige område. Arbejdsgruppen bør indhente og belyse internationale erfaringer med et liberaliseret elmarkeds betydning for sikkerheden, herunder erfaringer med konkurrenceneutrale sikringer af et rimeligt sikkerhedsniveau. På baggrund af de indsamlede oplysninger skal arbejdsgruppen udarbejde forslag til nødvendige initiativer til opretholdelsen af det nuværende sikkerhedsniveau på elområdet Arbejdsgruppens sammensætning Formand: Afdelingschef Frank Bundgaard, By- og Boligministeriet Medlemmer: Civilingeniør Carsten Mathiesen, Udpeget af Dansk Energi Overingeniør Mogens Dam-Andersen, Udpeget af ELFOR (til ) Driftschef Poul-Michael La Cour, Udpeget af ELFOR (fra ) Professor dr. jur. Linda Nielsen, Udpeget af Elektricitetsrådet Stærkstrømsingeniør Søren Thorpstrup Laursen, Udpeget af Energistyrelsen

6 - 6 - Sekretariat for arbejdsgruppen: Direktør Christian Jarby, Elektricitetsrådet Afdelingschef Inger Ludvigsen, Elektricitetsrådet Fuldmægtig Kristoffer Hvidsteen, By- og Boligministeriet Civilingeniør Ejner Jerking, By- og Boligministeriet 1.4. Arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen har i alt afholdt 5 møder. Arbejdsgruppen kunne efter behov knytte særlig ekspertise til arbejdet herunder brug af konsulentbistand. Arbejdsgruppen har i denne sammenhæng fået foretaget en interviewundersøgelse, der dækker en række udvalgte selskaber fra produktionsselskaber til netselskaber. Undersøgelsen indgår som bilag 2 til rapporten.

7 Sammenfatning 2.1. Baggrund Med elliberaliseringen er det i første omgang muligt for større elforbrugere at købe el, hvor den er billigst. Denne markedsåbning sker gradvist, så det er muligt i 2003 for almindelige forbrugere frit at vælge leverandør. Der er hermed skabt konkurrence på produktions og handelsdelen af elsektoren. Der findes dele af sektoren, hvor det ikke er samfundsøkonomisk effektivt at skabe konkurrence. De dele er samlet i net- og transmissionsselskaberne, der primært driver transmissions- og distributionsnettet. I stedet for direkte konkurrence bliver net- og transmissionsselskaberne udsat for en ø- konomisk regulering. Reguleringen sker gennem et generelt årligt effektiviseringskrav på 3 pct. af hovedparten af omkostningerne, der fra 2000 akkumulerer frem til 2003, og derudover gennem et rationaliseringskrav i forhold til det enkelte selskab. Elliberaliseringen har i sig selv medført betydelige omstruktureringer i elsektoren. De tidligere selskaber er blevet opdelt i selskaber for produktion, transport, handel, levering af el og forsyningspligtselskaber. Fremover må der forventes en række sammenlægninger, opkøb og fusioner, der vil føre til etablering af større enheder. Elliberaliseringen kan have konsekvenser for elsikkerheden, idet liberaliseringen har ført til en opdeling af en række af de elselskaber, der tidligere har varetaget sikkerhedsmæssige opgaver. Dette kan i sig selv give anledning til en reduktion af elsikkerheden. De sikkerhedsmæssige opgaver i selskaberne er udført som led i de ofte forbruger- eller kommunaltejede elforsyningsselskabers egen prioritering af sikkerheden eller udført på bemyndigelse og vegne af Elektricitetsrådet. Desuden tilskynder liberaliseringen de enkelte selskaber til at foretage en selskabsøkonomisk prioritering af elsikkerhed og i et vist omfang elforsyningssikkerhed i forbindelse med drift og vedligeholdelse m.m. Elliberaliseringen har altså en række indbyggede mekanismer, der kan medføre, at elsikkerheden ad forskellige veje forringes Elsikkerhed hvad er det? Elsikkerhed, dvs. sikring mod stød, brand og eksplosion, opnås ved: Elsikre apparater. Elektrisk materiel, herunder apparater i den almindelige husholdning, skal være fremstillet, så de ikke indebærer risiko for kortslutning eller berøringsfare Sikre elanlæg. Elforsyningsanlæg, elinstallationer og elektrisk materiel er udført sikkert og vedligeholdes Fornuftig adfærd. Såvel almindelige forbrugere som professionelle brugere bør vide, hvordan elforsyningsanlæg, elinstallationer og elmateriel anvendes på en sikker måde. Elulykker og elbrande kan næppe undgås fuldstændigt, men gennem den forebyggende indsats kan antallet og virkningerne heraf begrænses. Alle grupper i samfundet rammes af elulykker og elbrande. Elsikkerhed vedrører såvel sikkerhed for private for

8 - 8 - brugere som beskyttelse af medarbejdere, herunder af elfagfolk såsom elektrikere, elinstallatører og elselskabernes ansatte, der arbejder på elinstallationer og elanlæg i deres daglige arbejde. Udover dødsfald og personskader udgør de øvrige samfundsøkonomiske omkostninger ved elbrande i 2001-priser ca. 1,9 mia. kr. Af de gennemsnitlig årlige elbrande sker 2/3 i boliger og 1/3 i erhverv. Fejl i og forkert brug af husholdningsmaskiner og elinstallationer er årsag til 3/5 af brandene Elsikkerhed før elliberaliseringen Elselskaberne tillægger høj forsyningssikkerhed og tilfredse kunder stor vægt. De har som led heri hidtil gennemført elsikkerhedsmæssige aktiviteter, der ligger uden for stærkstrømslovens rammer og har dermed bidraget aktivt til det høje danske elsikkerhedsniveau. Dette er bl.a. sket ved information om elsikkerhed til forbrugere, herunder særlige aktiviteter for skolebørn og unge, rådgivning af elinstallatører om forståelsen af konkrete spørgsmål i stærkstrømsbekendtgørelsens detaljerede regelsæt og afholdelse af årlige informationsmøder for elinstallatører om nye sikkerhedsmæssige bestemmelser, som et led i efteruddannelsen af elinstallatørerne. Elselskaberne har endvidere bistået Elektricitetsrådet ved gennemførelse af det løbende tilsyn med installationer generelt, særligt tilsyn med nye eller ændrede installationer (10 pct. tilsynet) og ved særlige undersøgelser og kampagner. Elselskabernes informations- og rådgivningsaktiviteter og bistanden til Elektricitetsrådet har hidtil været en del af selskabernes samlede aktiviteter, som er blevet finansieret over elprisen. Elektricitetsrådet kan med hjemmel i stærkstrømsloven og autorisationsloven fastsætte bestemmelser om elsikkerhed. Reglerne omfatter krav til materiel, installationer og uddannelsesmæssige krav til de, der udfører elinstallationer. Med hensyn til arbejde på elselskabernes anlæg og installationer har Elektricitetsrådet ligeledes hjemmel i stærkstrømsloven til at fastsætte sikkerhedsmæssige bestemmelser. Stærkstrømsloven giver endvidere Elektricitetsrådet hjemmel til mod betaling at pålægge elselskaberne at føre tilsyn med elinstallatørernes arbejde. Denne hjemmel dækker de såkaldte 10 pct. tilsyn med nye og ændrede elinstallationer. Herudover kan Elektricitetsrådet ikke pålægge elselskaberne sikkerhedsmæssige opgaver i forhold til forbrugerne og elinstallatørerne. Elselskaberne har hidtil bistået Elektricitetsrådet med rådets egne tilsyn, herunder kampagner f.eks. på diskoteker, byggepladser, industrivirksomheder og lignende og undersøgelser af mere konkret karakter, f.eks. af fejlramt materiel eller lignende. Bistanden er ydet frivilligt og uden vederlag.

9 Elsikkerhed efter liberaliseringen Den pågående liberalisering af elmarkedet medfører en betydelig styrkelse af konkurrencen på markedet til gavn for forbrugerne. Konkurrencestyrelsen har i 1998 vurderet, at en liberalisering af markedet ville kunne reducere de danske elforbrugeres samlede udgifter til elforsyning med op imod 2,4 mia. kr. årligt. PA Consult vurderede i 1999, at det samlede effektiviseringspotentiale i net- og transmissionsselskaberne var omkring 1,5 mia. kr. årligt, eller op til 30 pct. af selskabernes daværende omsætning på 5,1 mia. kr. Det generelle effektiviseringskrav for net- og transmissionsselskaberne vil udgøre hhv. 9 og 12 pct. i 2002 og 2003 af omkostningsrammen i Omkostningsrammen består af selskabets driftsomkostninger inklusive afskrivninger men eksklusive de udgifter der er undtaget effektiviseringskrav, såsom nettab, udgifter til målinger og visse udgifter til elsikkerhed. Denne besparelse skønner By- og Boligministeriet til hhv. omtrent 200 og 300 mill. kr. i 2002 og Det bemærkes, at dette skøn er behæftet med væsentlig usikkerhed. Hertil kommer fra 2002 de individuelle rationaliseringskrav til net- og transmissionsselskaberne. En effekt af den skærpede konkurrence er et øget pres på alle omkostninger, herunder udgifter i forbindelse med de elsikkerhedsmæssige opgaver, som hidtil er blevet varetaget af elselskaberne som en integreret og brugerbetalt del af elselskabernes samlede aktivitet. Der er ikke i elforsyningsloven hjemmel til, at elselskaberne indenfor indtægtsrammen kan afholde udgifter til rådgivning af elinstallatører og afholdelse af elinstallatørmøder. Det må derfor forventes, at disse aktiviteter hurtigt ophører. Heller ikke udgifter i forbindelse med bistand til Elektricitetsrådet kan finansieres gennem tarifferne, hvorfor også disse aktiviteter må forventes at ophøre. Derimod synes der at være mindre risiko for, at elselskabernes forbrugerrettede information om elsikkerhed, herunder information til børn og unge, vil blive påvirket negativt af elliberaliseringen, idet elselskaberne har pligt til at informere forbrugerne om elsikkerhed efter elforsyningsloven. Det samme gælder de tilsyn, der gennemføres af elselskaberne mod betaling fra Elektricitetsrådet. Netselskaberne vil organisatorisk fremover i vidt omfang være opbygget således, at de må købe teknisk bistand fra de sideordnede kommercielle selskaber. Disse selskaber vil i forskelligt omfang være i konkurrence med elinstallatører, hvilket kan give problemer med habiliteten i forbindelse med tilsyn Nordiske erfaringer I alle de nordiske lande forventes det, at der vil gå nogen tid før eventuelle sikkerhedsmæssige effekter viser sig. Ingen af landene har på nuværende tidspunkt dokumentation for, at liberaliseringen af elforsyningen har ført til flere ulykker og elbrande og dermed en direkte reduktion af elsikkerheden. I Norge har der vist sig en række

10 indikatorer, som peger på, at der fremover må forventes øgede problemer med elsikkerheden. Det drejer sig om nedsat vedligeholdelse af anlæggene, og en forøgelse af antallet af afvigelser fra bestemmelserne, som er konstateret i forbindelse med tilsynsarbejdet. Norge har også fundet det nødvendigt at introducere en afgift på ikke leveret el. Dette skal skabe et incitament for elselskaberne, der skal sikre en tættere sammenhæng mellem de selskabsøkonomiske prioriteringer og den samfundsøkonomiske prioritering af forsyningssikkerhed. I Sverige har to hændelser i vinter ført til igangsætning af en undersøgelse af, om vedligeholdelsen er blevet uacceptabel. Dette har ført til et forslag om også i Sverige at indføre en afgift baseret på varigheden af et eventuelt strømsvigt. I Finland er elselskabernes interesse for at deltage i informations- og rådgivningsaktiviteter blevet væsentligt formindsket Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger På nuværende tidspunkt kan der ikke konstateres væsentlige problemer med elsikkerheden i Danmark. Elliberaliseringen ventes dog at sætte alle ikke-finansierede aktiviteter, herunder elselskabernes elsikkerhedsmæssige aktiviteter under pres. På sigt må det forventes at medføre en reduktion eller et bortfald af elselskabernes rådgivning og information til elinstallatørerne ligesom der må forventes et bortfald af elselskabernes hidtidige bistand til Elektricitetsrådets kampagner. Dermed opstår en betydelig risiko for en forringelse af det for øjeblikket meget høje niveau for elsikkerhed. For i videst muligt omfang at opretholde niveauet, skal arbejdsgruppen foreslå: at udviklingen på elsikkerhedsområdet følges nøje at der tilvejebringes de nødvendige hjemler i stærkstrømsloven til at fastholde sikkerhedsniveauet at kontraktmodellen, der i dag anvendes til køb hos elselskaberne af sikkerhedsmæssige anlægseftersyn på 10 pct. af nye installationer, udvides til at omfatte rådgivning, information og bistand til det sikkerhedsmæssige arbejde at der overvejes indført efteruddannelse for installatører som afløsning for elselskabernes installatørmøder om elsikkerhed. Udviklingen følges De statistiske muligheder for at følge udviklingen i elsikkerhedsniveauet er i dag beskedne, spredte og ufuldstændige. Arbejdsgruppen peger på følgende muligheder for at styrke mulighederne herfor:

11 samling og videreformidling af elselskabernes opgørelser af fejl, afbrydelser og andre forsyningsmæssige hændelser. Det foreslås, at oplysningerne indberettes til Elektricitetsrådet via Dansk Energi og ELFOR. - udviklingen i elselskabernes investeringer og udgifter til vedligeholdelse følges - den statistiske opfølgning på 10 pct. anlægstilsynene udbygges - udviklingen i antallet af elulykker og elbrande følges. I denne sammenhæng foreslås arbejdet med en forbedret brandstatistik intensiveret. Forslag til ændringer i stærkstrømslovgivningen Efter elforsyningsloven har elselskaberne pligt til at informere om bl.a. elsikkerhed. Hjemlen i elforsyningsloven foreslås udnyttet til at præcisere elselskabernes informationsforpligtigelse overfor forbrugerne. Ved en eventuel lovændring foreslås hjemlen af ordensmæssige årsager flyttet til stærkstrømsloven. På kort sigt foreslås etableret en brugerbetalt rådgivning af elinstallatører. Den kortsigtede løsning kunne eventuelt etableres som et telefonnetværk i samarbejde med Dansk Energi, ELFOR og ELFO, således at telefonrådgivningen ikke behøvede at være en fysisk enhed, men kunne være baseret på køb af tid hos nogle elselskaber, der er tilsluttet rådgivningen. Denne ordning kan dog vanskeligt fungere optimalt sideløbende med Elektricitetsrådets telefonbetjening, der er gratis. Elektricitetsrådet kan ikke med den nuværende lovgivning afskære sig fra henvendelser om tolkning af egne bestemmelser. Det er derfor nødvendigt at finde en langsigtet løsning. Arbejdsgruppen lægger vægt på, at der ikke pålægges byggerhvervet nye omkostninger som følge af elliberaliseringen. Det foreslås derfor, at en langsigtet løsning på behovet for rådgivning etableres ved, at rådgivning og 10 pct. tilsynet udliciteres samlet, så opgaven kan løses af flere parter. Dette vil samtidig løse evt. habilitetsproblemer for elselskaberne i forhold til elinstallatørerne. Meromkostningerne til rådgivningen vurderes til at udgøre ca. 4.1 mill. kr. Udlicitering kræver ændring af stærkstrømsloven. Elektricitetsrådet har behov for elselskabernes bistand til kampagner, tilsyn og ad hoc opgaver vedrørende eventuelle fejlagtige komponenter. Elektricitetsrådet har ikke i dag mulighed herfor, idet der alene er hjemmel til at købe bistand til 10 pct. tilsyn. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at Elektricitetsrådet får mulighed for at købe denne bistand. Omkostningerne hertil udgør ca. 2,2 mill. kr. Dette kræver ligeledes ændring af stærkstrømsloven. Det bemærkes, at afholdelse af disse omkostninger modsvares af et tilsvarende fald i netselskabernes omkostninger, hvorfor arbejdsgruppen peger på en finansiering via en forhøjelse af den afgift, der dækker 10 pct. tilsynet.

12 Efteruddannelse Efter autorisationsloven skal elinstallatører holde deres viden ajour. Den information, der tidligere blev kanaliseret ud til installatørerne via elselskabernes installatørmøder kan fremover indgå i en egentlig efteruddannelse tilrettelagt af Elektricitetsrådet i samarbejde med ELFO, Dansk Energi og ELFOR. Dette kræver ændring af bekendtgørelsen udstedt i medfør af autorisationsloven Oversigt over forslag Aktivitet Hjemmel pt. Finansiering hidtil Rådgivning af elinstallatøreskaberne. Ingen Alm. aktiviteter i elsel- Finansieres over elprisen. Installatørmøder Forbrugerinformation Elforsyningsloven/ Bkg. nr. 325 om indtægtsrammer: Pligt til at informere forbrugerne om bl.a. elsikkerhed. Faktiske omkostninger kan indregnes i ureguleret del af indtægtsramme Information af børn og unge Bistand til Elektricitetsrådet i forbindelse Ingen med kampagner etc. 10 pct. tilsyn Stærkstrømsloven: Udførelse kan kræves mod betaling Information: mio. kr. Betalt af Elektricitetsrådet siden 1999 Initiativ & finansiering Rådgivning ved udlicitering finansieret via konkurrenceneutral afgift. Pris for rådgivning 4.1 mill.kr. Autorisationslovens regler benyttes til at etablere efteruddannelse af elinstallatører gennem ændring af bekendtgørelse Det foreslås at præcisere elselskabernes gældende pligt. Lovhjemlen foreslås ved lejlighed flyttet til stærkstrømsloven Køb af bistand finansieret via afgift. Pris for bistand 2.2 mill. kr. Som hidtil, men evt. samlet udbud. Kræver Ændring af stærkstrømsloven Ændring af bekendtgørelse efter autorisationsloven Evt. ændring af stærkstrømsloven Ændring af stærkstrømsloven

13 Finansiering Samlet set udgør udgifterne til elsikkerhed som følge af forslagene i tabel 2.7 6,3 mio. kr. Det svarer til omtrent 0,3 pct. af den samlede forventede besparelse ved elliberaliseringen eller ca. 3 pct. af det generelle effektiviseringskrav i Hvis udgifterne finansieres ved en elafgift ovenpå elprisen, vil elprisen stige med 0,0002 kr./kwh eller ca. 1,30 kr. årligt pr. indbygger. Afgiftsstigningen forventes modsvaret af et tilsvarende fald i elselskabernes hidtidige udgifter til rådgivning, kampagnebistand mv.

14 Elsikkerhed hvad er det? For at kunne vurdere eventuelle trusler mod elsikkerheden som følge af elliberaliseringen er det nødvendigt først at beskrive, hvad der forstås ved elsikkerhed Elsikkerhed og forsyningssikkerhed Der er 2 forskellige former for sikkerhed i forbindelse med elektricitet. På den ene side er der forsyningssikkerhed, dvs. sikkerhed mod afbrydelse af elforsyningen. På den anden side er der elsikkerhed, dvs. personbeskyttelse og sikkerhed mod brand. Der kan være en sammenhæng mellem elsikkerhed og forsyningssikkerhed på den måde, at høj teknisk kvalitet eller standard af f.eks. et elforsyningssystem kan betyde såvel høj forsyningssikkerhed som elsikkerhed. Omvendt kan en lav teknisk standard som følge af f.eks. dårlig konstruktion eller manglende vedligeholdelse betyde, at såvel forsyningssikkerheden som elsikkerheden bliver forringet. Eksempler på løbende vedligeholdelse og elsikkerhed Det er nødvendigt at efterse luftledninger regelmæssigt, så træer eller grene ikke vokser ind i ledningerne, og kontrollere atopbindingen af ledningerne til isolatorerne ikke er skadet. Hvis dette eftersyn ikke sker i fornødent omfang, vil luftledningen kunne blive revet ned, hvormed der er risiko for såvel forsyningssvigt som elulykker. Et andet eksempel på, at el- såvel som forsyningssikkerhed forudsætter et højt vedligeholdelses- og tilsynsniveau er de afbrydere, der er placeret i større transformerstationer. Disse afbrydere skal koble luftledninger og kabler ud, hvis der opstår fejl. Afbryderne skal løbende efterses og motioneres (man kobler bryderen ud og ind). Sker dette ikke kan resultatet være, at afbryderen er groet så fast, at den ikke kan anvendes uden fare for personsikkerheden. 3.2 Hvad dækker elsikkerhed? Elsikkerhed drejer sig om tilstrækkelig sikring af personer, ejendom og dyr mod stød, brand og eksplosion, ved produktion, distribution og brug af elektricitet.

15 Figur 3.1. Figuren giver en systematisk fremstilling af den fysiske side af elsystemet. Fra kraftværket transformeres elspændingen op på de høje spændingsniveauer. Dette muliggør transport af el med små energitab. Til fordeling ud i de enkelte landsdele transformeres spændingen ned fra de høje spændingsniveauer til distributionsselskabernes lokale forsyningsnet og her til sidst til lavspænding. De fleste kunder modtager el på lavspændingsniveau. En række større industrikunder modtager el direkte fra de højere spændingsniveauer. Faren for stød opstår ved fejl eller arbejde på materiel, f.eks. elektriske apparater, installationer eller forsyningsnet, hvor der er risiko for kontakt med strømførende dele. Konsekvenserne af at få stød afhænger af spænding og strømstyrke af elektriciteten. De alvorligste ulykker sker oftest for fagfolk dvs. medarbejdere hos elselskaber eller elektrikere ansat hos elinstallatører, fordi disse arbejder med installationer med høje spændinger og store strømstyrker, men også medarbejdere i industri, kontorer og håndværk kan blive udsat for alvorlige elulykker. Faren for brand opstår, når strømførende elinstallationer eller materiel ved en fejl opvarmes eller skadeligt opvarmer omgivelserne. Elbrande kan opstå som følge af dårlig vedligeholdelse eller dårlig udførelse. Samlet set sker elulykker og elbrande som følge af : Forkert konstruktion af elapparater og andet elmateriel dvs. fejl i materiel Forkert dimensionering eller montering af elinstallationer og elforsyningsanlæg dvs. forkert installering Forkert omgang med eller - manglende vedligeholdelse af - elapparater, elinstallationer samt elforsyningsanlæg dvs. forkert adfærd Tilstrækkelig elsikkerhed, dvs. sikring mod faren for stød, brand, og eksplosion, fra og med kraftværket og helt ud til og med den enkelte brugers installationer og apparater, opnås ved:

16 elsikre apparater. Elektrisk materiel herunder apparater i den almindelige husholdning, skal være fremstillet, så de ikke indebærer risiko for kortslutning eller berøringsfare sikre elanlæg. Elforsyningsanlæg, elinstallationer og elektrisk materiel skal være i sikker udførelse og løbende vedligeholdes fornuftig adfærd. Såvel almindelige forbrugere som professionelle brugere bør vide, hvordan elforsyningsanlæg, elinstallationer og elmateriel omgås og anvendes på en sikker måde. Reglerne for apparaters sikkerhed følger af lavspændingsdirektivet og er et forhold mellem producenter og leverandører, forbrugerne samt Elektricitetsrådet. Elliberaliseringen vurderes ikke at påvirke sikkerheden i elapparaterne, hvorfor denne del af sikkerhedsarbejdet ikke vil blive yderligere omtalt i det følgende Elsikkerhed for forskellige grupper Elsikkerhed kan deles op i forbrugerbeskyttelse, der omfatter sikring af private personer/forbrugere og trediemand, samt beskyttelse af medarbejdere, der professionelt arbejder med elinstallationer og elmateriel Forbrugerbeskyttelse Elsikkerhed for forbrugere og disses ejendele sikres ved sikre apparater, gode installationer og fornuftig adfærd. Udover sikkerheden for den enkelte bruger skal sikkerheden også omfatte tredjemand, der uforvarende kan komme i kontakt med defekte elinstallationer og brugsgenstande. Det er specielt elbrande, som medfører de største skader for personer og ejendom. Elbrande er hvert år skyld i dødsfald, og dødsbrandene skyldes oftest forkert brug eller vedligeholdelse af apparater, materiel og installationer, jf. nedenfor. Viden om fornuftig brug og vedligeholdelse af elapparater betyder, at en række risici og dermed elbrande kan forebygges. Denne viden skal derfor formidles gennem stadige informationsaktiviteter. Det er endvidere vigtigt, at elinstallationen er udført korrekt og at materiellet (apparaterne) lever op til de danske og internationale sikkerhedskrav. Skader som følge af elulykker er faldet, bl.a. fordi der gradvist er indført HFI/HPFIafbrydere i de danske boliger siden I 2000 var der installeret HFI/HPFI-afbrydere i ca. 85 pct. af alle boliger Beskyttelse af medarbejdere, der arbejder med elinstallationer og elmateriel Beskyttelsen omfatter både de, der benytter elektrisk materiel i deres arbejde og de, der arbejder med elektriske elforsyningsanlæg, -installationer og -materiel.

17 Beskyttelsen af brugerne i forbindelse med benyttelsen af materiel drejer sig om anvendelse og vedligeholdelse af elektriske maskiner i industri, kontorer, butikker og lignende - kort sagt indenfor ethvert erhverv. Den typiske elulykke skyldes således beskadigelse eller manglende vedligeholdelse af tilslutningsledninger, værktøj og andet elektrisk materiel. Elsikkerhed ved arbejde på elforsyningsanlæg og elinstallationer drejer sig om sikring af elinstallatører, elektrikere, specialuddannede hos f.eks. elselskaberne kort sagt alle, der professionelt arbejder med/på elektriske anlæg. Det er som nævnt ovenfor de persongrupper, som rammes af de alvorligste ulykker. I forbindelse med arbejde på elforsyningsnet er det vigtigt, at arbejdet udføres med høj grad af sikkerhed efter bestemmelserne for sådant arbejde. Derfor er det også vigtigt, at medarbejderne uddannes og regelmæssigt efteruddannes i gældende sikkerhedskrav, som de er formuleret i stærkstrømslovgivningen. I visse tilfælde arbejdes nær ved eller på anlæg under spænding, og der gælder her særlige sikkerhedsbestemmelser (L-AUS og AUS-arbejde). Disse arbejder udføres typisk, hvor elforsyningen ikke kan afbrydes, eller hvor der vil være for store omkostninger forbundet hermed (f.eks. hvis der skal afbrydes for forsyningen til større produktionsanlæg) Det danske elsikkerhedsniveau Danmark og de øvrige nordiske lande har et højt sikkerhedsniveau i forhold til mange andre lande. Dette er opnået gennem mange års målrettet arbejde og samarbejde i elbranchen. Samarbejdet i Danmark er specielt, idet det er formaliseret i Elektricitetsrådet, som er nedsat i henhold til stærkstrømsloven (se bilag 1). I Elektricitetsrådet er både forbrugere, elforsyningsvirksomheder, elinstallatører, elektrikere og producenter af materiel repræsenteret Indikatorer på udviklingen Der findes ingen fuldstændig statistik over elulykker og elbrande. På basis af indberetninger fra bl.a. Arbejdstilsynet, Politiet, Brandvæsnet, Elselskaberne, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og andre kilder, som bearbejdes og offentliggøres af Elektricitetsrådet, er det imidlertid muligt at få en indikation på udviklingen i omfanget af elbrande og elulykker. Elektricitetsrådet får ikke kendskab til alle elulykker og elbrande. For de alvorligste ulykker og brande vurderes oplysningerne at omfatte alle ulykker og brande, hvorimod oplysninger om tingsskadebrande og mindre ulykker er meget mangelfulde Elulykker På baggrund af Ulykkesregisteret og den såkaldte Elundersøgelse fra Herning Sygehus fra 1995 har Elektricitetsrådet skønnet, at der på landsplan i alt skete i størrelsesordenen og elulykker i henholdsvis 1998 og Der sker således gennemsnitlig omkring elulykker årligt. Af disse ulykker sker ca. 2/3 af elulykkerne i forbindelse med arbejde og ca. 1/3 af elulykkerne i fritiden.

18 Knap af ulykkerne medfører alene tingsskader. Knap 600 personer kommer årligt lettere til skade, mens ca. 25 personer kommer alvorligt til skade, og i gennemsnit omkommer 3 personer hvert år som følge af elulykker. Denne fordeling af elulykkerne er baseret på Elektricitetsrådets registreringer af elulykker. Figur 3.2. Registrerede omkomne i perioden Kilde: Elektricitetsrådets registreringer I figur 3.2. illustreres udviklingen i antallet af registrerede omkomne i forbindelse med elulykker i perioden ud af de gennemsnitligt 3 dødsulykker skyldes højspænding ved forsyningsanlæg, mens 2 af de gennemsnitlig 3 dødsulykker sker ved installationer med lavspænding. Elulykker under arbejdet med installationerne og elforsyningsnettene vil typisk ramme elektrikere, elinstallatører og elselskabernes medarbejdere, hvorimod elulykker for ikke-fagfolk sker ved brug af elmateriel eller -installation. Elektricitetsrådet har registreret, at der på forsyningsanlæg gennemsnitligt sker 15 u- lykker om året, fordelt med 7 på højspændingsanlæg og 8 på lavspændingsanlæg. Af disse ulykker rammer ¾ elselskabernes eget personale eller entreprenører, der arbejder for elselskaberne, mens resten rammer andre personer. Sammenholdt med det forhold, at det kun er en mindre del af medarbejderne i elselskaberne, der er direkte involveret i arbejdet på forsyningsanlæggene, er der tale om en relativ større ulykkesrisiko end for befolkningen i gennemsnit Elbrande Der er ikke i dag indberetningspligt for elbrande. Det er således kun en mindre del af alle elbrande, der bliver registreret. På baggrund af en løbende registrering af alle brande skønner Beredskabsstyrelsen, at der årligt er gennemsnitligt brande. Med et forsigtigt skøn på baggrund af Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts og Beredskabsstyrelsens tal vurderer Elektricitetsrådet, at elbrande udgør 20 pct. af alle brande,

19 svarende til i størrelsesordenen elbrande årligt. Niveauet vurderes at være stigende. Elbrande fordeler sig med ca. 2/3 i boliger og 1/3 i erhverv. På samme grundlag vurderes det, at elbrande hvert år medfører, at omkommer, og at omtrent 175 kommer til skade. Figur 3.3. Registrerede årsager til brande i 1999 Husholdningsmaskiner 32% Elforsyning 2% Installation 25% Belysning 14% TV, radio, edb o.l. 19% Maskinanlæg 8% En opgørelse af, hvad der er årsag til elbrande, kan indikere, hvor en forebyggende indsats bør sættes ind. I figur 3.3. er fordelingen på elforsyning, installation, maskinanlæg, tv, radio og lignende, belysning samt husholdningsmaskiner illustreret for pct. af elbrandene er opstået i husholdningsmaskiner eller elinstallationer - områder hvor information til forbrugerne og rådgivning til installatører vil have en præventiv virkning.

20 Figur 3.4. Registrerede omkomne ved dødsbrande i årene Omkomne ved elbrande Omkomne ved brande i alt Antal personer Kilde: DBI og Elektricitetsrådets egne registreringer Figur 3.4 viser Elektricitetsrådets registreringer af antallet af omkomne ved brande i alt og ved elbrande i de sidste 13 år. Det ses, at der hvert år er personer, der mister livet som følge af elbrande. I 1999 omkom 14 mennesker. I nedenstående tabel er angivet dødsbrande og årsager hertil for 1998 og Tabel 3.1. Hvor ofte optræder det elektriske materiel som årsag til dødsfald ved en elbrand i 1998 samt i Type af materiale Komfur 9 6 Varmetæppe - 2 Brødrister (500 W Mini) 3 1 Krøllejern - 1 Saunaovn - 1 Solarium - 1 Stikprop - 1 TV og radio 2 1 Varmeapparat 1 - Varmepude 1 - Note: Tabellen viser hvor hyppigt elektrisk materiel er årsag til en dødsbrand. Hvis to eller flere er omkommet ved en brand tæller materiellet med et tilsvarende antal gange. Kilde: Elektricitetsrådets registreringer

Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.

Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Side 1 af 5 Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. I medfør af l, 4 og 13 i Lov for Grønland nr. 943 af 23. december 1986 om el, vand og varme,

Læs mere

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER Scan QR koden med din smartphone og sæt fokus på elsikkerhed. helsikker fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN

Læs mere

Arbejde på elektriske installationer 1

Arbejde på elektriske installationer 1 Arbejde på elektriske installationer Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen Marts 2010 I 2008 registrerede Sikkerhedsstyrelsen 41 elulykker, hvor elfagfolk kom til skade i forbindelse med deres arbejde.

Læs mere

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001 Ny autorisationsordning for elinstallatører der gælder fra 1. januar 2001 Indhold Indledning.................................. 3 Den gamle ordning var ikke længere tidssvarende...... 4 En autorisationsordning

Læs mere

1 Indledning...3. 2 Baggrund...4. 3 Formål...4. 4 Installationen...4. 5 Brugen af installationen...4. 6 Tilsynet...5. 7 Omfang af kampagnen...

1 Indledning...3. 2 Baggrund...4. 3 Formål...4. 4 Installationen...4. 5 Brugen af installationen...4. 6 Tilsynet...5. 7 Omfang af kampagnen... Forsamlingslokaler Rapport om el-sikkerheden i Forsamlingslokaler. Tilsynsordningen har i perioden 1. november til 15. december 2008 kørt kampagnetilsyn på forsamlingslokaler, og disse tilsyn danner således

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba.

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Program for intern overvågning. 1. Programmets formål og opbygning. To nødvendige forudsætninger for et velfungerende konkurrencemarked for el er,

Læs mere

Gågader og offentlige pladser

Gågader og offentlige pladser Gågader og offentlige pladser Rapport om el-sikkerheden i gågader og offentlige pladser. Tilsynsordningen har i perioden 1. marts til 30. juni 2009, kørt kampagnetilsyn på gågader og offentlige pladser,

Læs mere

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N 27. maj 2014 Sag 13/09826 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg 1. Sagsfremstilling

Læs mere

Lærervejledning til Tænker du el-sikkert?

Lærervejledning til Tænker du el-sikkert? Tænker du el-sikkert? - et undervisningsmateriale til natur/teknik i folkeskolens 5. og 6. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Farlig leg

Læs mere

Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om. intern overvågning af ikke. diskriminerende adfærd

Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om. intern overvågning af ikke. diskriminerende adfærd Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd 1 Indhold Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Kontrol med overholdelse af intern overvågning...

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Forretningsgang. ØSTKRAFT Net A/S. de autoriserede elinstallatører

Forretningsgang. ØSTKRAFT Net A/S. de autoriserede elinstallatører Forretningsgang mellem ØSTKRAFT Net A/S og de autoriserede elinstallatører ØSTKRAFT Net A/S Side 1 af 14 Følgende reglementariske og ordensmæssige bestemmelser er gældende ved udførelse af elektriske installationer

Læs mere

Pas på ledningerne og livet. Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt

Pas på ledningerne og livet. Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt Pas på ledningerne og livet Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt Indledning Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet stærkstrømsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens afsnit 5A omhandler sikkerhedsforskrifter

Læs mere

Teknisk forskrift 5.1.2. Definition af anlægsstatus. for termiske kraftværker. tilsluttet transmissionsnettet

Teknisk forskrift 5.1.2. Definition af anlægsstatus. for termiske kraftværker. tilsluttet transmissionsnettet Teknisk forskrift 5.1.2 Definition af anlægsstatus for termiske kraftværker tilsluttet transmissionsnettet 0 Endelig udgave REV. DESCRIPTION 15.03.2015 18.03.2015 20.03.2015 20.03.2015 DATE KDJ XLOC NNM

Læs mere

Lærervejledning til Er du el-tjekket?

Lærervejledning til Er du el-tjekket? Er du el-tjekket? - et undervisningsmateriale til fysik i folkeskolens 7. til 9. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Den spænding man dør

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE Sag: SPA- Sagsbehandler: /SUSJ Forbruger: 4700 Næstved Energiselskab: SEAS- NVE Net CVR 2811 3285 & SEAS-NVE Strømmen CVR 2421 3528 & SEAS-NVE Holding CVR 2578 4413 v/seas-nve Strømmen

Læs mere

Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd

Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke 458.011 / Årsberetning intern overvågning 2012 Ejby Elnet Amba Indhold 1 Indledning 2 1.1 Kontrol med overholdelse af intern overvågning 2 2 Ejby Elnets

Læs mere

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Indhold Indledning... 2 Netselskabets hjemmeside navn... 4 Nethjemmeside påkrævede informationer... 5 Netselskabets hjemmeside reklamer mm....

Læs mere

Vejledning til a rsberetning om intern overva gning pa elomra det

Vejledning til a rsberetning om intern overva gning pa elomra det Vejledning til a rsberetning om intern overva gning pa elomra det Indhold Vejledning til årsberetning om intern overvågning på elområdet... 3 0. Gennemførsel og kontrol af IO program... 4 Generel gennemgang

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse 20. januar 2014 J.nr. 2009/2018-0001 Ref. Bak/fma Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

NKE-Elnet A/S CVR/SE-nr. 27 41 28 23. Årsrapport 2007. Intern overvågning

NKE-Elnet A/S CVR/SE-nr. 27 41 28 23. Årsrapport 2007. Intern overvågning CVR/SE-nr. 27 41 28 23 Årsrapport 2007 Intern overvågning Årsberetning for intern overvågning og sikring af ikke-diskriminerende adfærd i NKE-Elnet A/S Ærøvej 2 4700 Næstved Tlf.: 55785150 Fax: 55785160

Læs mere

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet.

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Artikel fra BioMar magasinet, efteråret 2010 Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Siden 1960'erne har

Læs mere

Andelsselskabet ELROs selskab ELRO Erhverv A/S under konkurs, der tidligere varetog salg af internetydelser, er ikke en del af transaktionen.

Andelsselskabet ELROs selskab ELRO Erhverv A/S under konkurs, der tidligere varetog salg af internetydelser, er ikke en del af transaktionen. Dato: 21. januar 2013 Sag: BITE-12/16972-30 Sagsbehandler: /lkh/mal/awi Godkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af EnergiMidt Infrastruktur A/S overtagelse af andelsselskabet ELROs aktiviteter

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd

Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd _Beskrivelse af implementering af bestemmelserne om intern overvågning 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Information til medarbejderne

Læs mere

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Indhold Indledning... 2 Koncernens indgangsportal navn... 4 Koncernens indgangsportal reklamer mm.... 4 Netselskabets hjemmesideområde navn... 5

Læs mere

Statistik over elbrande 2003

Statistik over elbrande 2003 Statistik over elbrande 2003 Indholdsfortegnelse Figuroversigt 3 Forord 4 Hvad er en elbrand? 5 Sikkerhedsstyrelsens registreringer 6 Elbrande i Danmark 2003 8 Omkomne ved elbrande 9 Brandsted 14 Brandstifter

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder.

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder. EnergiMidt Net A/S 8. maj 2014 Sagnr. 13/12677 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet modtog EnergiMidt Net A/S (herefter EnergiMidt) anmeldelse af ny metode for

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

DETTE DOKUMENT ER ET UDPLUK FRA KONTERINGSVEJLEDNING FOR NET- OG TRANSMISSIONSVIRKSOMHEDER, UDARBEJDET DECEMBER 2001 I REGI AF DANSK ENERGI.

DETTE DOKUMENT ER ET UDPLUK FRA KONTERINGSVEJLEDNING FOR NET- OG TRANSMISSIONSVIRKSOMHEDER, UDARBEJDET DECEMBER 2001 I REGI AF DANSK ENERGI. DETTE DOKUMENT ER ET UDPLUK FRA KONTERINGSVEJLEDNING FOR NET- OG TRANSMISSIONSVIRKSOMHEDER, UDARBEJDET DECEMBER 2001 I REGI AF DANSK ENERGI. 6. Indberetning til Energitilsynet Netvirksomhederne skal på

Læs mere

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Ryslinge El Tvekildevej 1 5856 Ryslinge Tlf.: 62 67 10 99

Elinstallationsrapport for ejendommen. Ryslinge El Tvekildevej 1 5856 Ryslinge Tlf.: 62 67 10 99 for ejendommen Sælger Helene Hansen Adresse Vorgodvej 12 Postnr. og by 2770 Kastrup Dato 16.04.2013 Udløbsdato 16.04.2014 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Ryslinge El Tvekildevej 1 5856 Ryslinge Tlf.:

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Aut. Elinstallatør Kai Hansen Odensevej 107 5260 Odense S Tlf.: 66 19 45 00

Elinstallationsrapport for ejendommen. Aut. Elinstallatør Kai Hansen Odensevej 107 5260 Odense S Tlf.: 66 19 45 00 for ejendommen Sælger Lene Rønnow Trankjær Adresse Kalørvej 19 Postnr. og by 5491 Blommenslyst Dato 14.05.2014 Udløbsdato 14.05.2015 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Aut. Elinstallatør Kai Hansen Odensevej

Læs mere

Tillæg til Vedtægter for Grundejerforeningen Digterparken.

Tillæg til Vedtægter for Grundejerforeningen Digterparken. Tillæg til Vedtægter for Grundejerforeningen Digterparken. 1. Navn Foreningens navn er: Grundejerforeningen Digterparken. 2. Formål Udover de allerede beskrevne formål er foreningens formål er at eje og

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Midtfyns Elforsyning Amba.

Midtfyns Elforsyning Amba. Midtfyns Elforsyning Amba. Program for intern overvågning. (nov. 2009) 1. Programmets formål og opbygning. To nødvendige forudsætninger for et velfungrende konkurrencemarked for el er, at adgangen til

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Visu-El ApS Midgårdsvej 21 8800 Viborg Tlf.: 24224159

Elinstallationsrapport for ejendommen. Visu-El ApS Midgårdsvej 21 8800 Viborg Tlf.: 24224159 for ejendommen Sælger Erik Christensen Adresse Frederiksberg Bakke 5 Postnr. og by 8830 Tjele Dato 07.08.2014 Udløbsdato 07.08.2015 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Visu-El ApS Midgårdsvej 21 8800 Viborg

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. ThoMa-El ApS Hammerholmen 9-13, port 2 2650 Hvidovre Tlf.: 35816055

Elinstallationsrapport for ejendommen. ThoMa-El ApS Hammerholmen 9-13, port 2 2650 Hvidovre Tlf.: 35816055 for ejendommen Sælger Adresse Postnr. og by Anders & Pia Bruun Trouvillevej 1a 3100 Hornbæk Dato 14.07.2014 Udløbsdato 14.07.2015 Autoriseret elinstallatørvirksomhed ThoMa-El ApS Hammerholmen 9-13, port

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg. Afgørelse

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg. Afgørelse EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg 29. oktober 2010 Sag 4/0720-0101-0170 / DM Deres ref. Afgørelse ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes af KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Energitilsynet

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Vedtægter for Refsvindinge Antenneforening. 1. Foreningens navn er Refsvindinge Antenneforening og foreningens hjemsted er Nyborg Kommune.

Vedtægter for Refsvindinge Antenneforening. 1. Foreningens navn er Refsvindinge Antenneforening og foreningens hjemsted er Nyborg Kommune. Vedtægter for Refsvindinge Antenneforening NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 1. Foreningens navn er Refsvindinge Antenneforening og foreningens hjemsted er Nyborg Kommune. 2 1. Foreningens formål er via eget

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 48 Bilag 5 Offentligt Til L48 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning,

Læs mere

Nukissiorfiit. Almindelige leveringsbetingelser for offentlig levering af el

Nukissiorfiit. Almindelige leveringsbetingelser for offentlig levering af el Nukissiorfiit Almindelige leveringsbetingelser for offentlig levering af el Nr. 2 gældende fra 1. maj 2011 Indledning Nukissiorfiits almindelige leveringsbetingelser med tilhørende bilag er et væsentlig

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme

Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Sagsnr. 2013-07779 Doknr. 105424 Dato 04-06-2013 Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme 1. Indledning Energistyrelsen har

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Sleftersyn ApS Højmarken 7 9560 Hadsund Tlf.: 40 87 50 22

Elinstallationsrapport for ejendommen. Sleftersyn ApS Højmarken 7 9560 Hadsund Tlf.: 40 87 50 22 for ejendommen Sælger Rita Vinding Adresse Østerbro 8 Postnr. og by 8570 Trustrup Dato 30.07.2015 Udløbsdato 30.07.2016 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Sleftersyn ApS Højmarken 7 9560 Hadsund Tlf.:

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

Ydelsesbeskrivelsen INDHOLD

Ydelsesbeskrivelsen INDHOLD BILAG 1 Ydelsesbeskrivelsen INDHOLD Denne ydelsesbeskrivelse indeholder følgende: Del 1. Generelle krav Del 2. Vejledning vedrørende gennemførelse af informationsydelsen Del 1. Generelle krav I. Informationsydelsen.

Læs mere

Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark

Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K att.: Frederikke Lett 26. oktober 2004 Sag 3/1302-0200-0102 / CP Deres ref.. Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark Med skrivelser af 8. oktober

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Amagerelektrikeren ApS Kirstinehøj 55 2770 Kastrup Tlf.: 32501499

Elinstallationsrapport for ejendommen. Amagerelektrikeren ApS Kirstinehøj 55 2770 Kastrup Tlf.: 32501499 for ejendommen Sælger Adresse Postnr. og by Sven Erik Jensen Dickens Alle 21b 2860 Søborg Dato 27.01.2014 Udløbsdato 27.01.2015 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Amagerelektrikeren ApS Kirstinehøj 55

Læs mere

Klik for at redigere i master. En fremtidssikret regulering af elsektoren

Klik for at redigere i master. En fremtidssikret regulering af elsektoren Klik for at redigere i master En fremtidssikret regulering af elsektoren Indledning En velfungerende elsektor er helt afgørende for samfundets funktion og dynamik Reguleringen skal fremover sikre: Et elsystemder

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Aagaard's Elservice Rødovrevej 285 2610 Rødovre Tlf.: 36702899

Elinstallationsrapport for ejendommen. Aagaard's Elservice Rødovrevej 285 2610 Rødovre Tlf.: 36702899 for ejendommen Sælger Aslani Adresse Østergårds Alle 3 Postnr. og by 2500 Valby Dato 11.12.2014 Udløbsdato 11.12.2015 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Aagaard's Elservice Rødovrevej 285 2610 Rødovre

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE Sag: /MRO Klager: Søren Arani Mortensen Portørvej 7 9200 Aalborg SV Indklaget energiselskab: Klageemne: HEF NET CVR 2499 8231 HEF, Himmerland Elforsyning Over Bækken 6 9000 Aalborg

Læs mere

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse 15. januar 2013 J.nr. 2201/1182-0006 Ref. BAK Bilag 1 N Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Naturstyrelsen Boveskovgård. Hareskov Elektric A/S Kirke Værløsevej 20 Box 262 3500 Værløse Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Naturstyrelsen Boveskovgård. Hareskov Elektric A/S Kirke Værløsevej 20 Box 262 3500 Værløse Tlf. for ejendommen Sælger Naturstyrelsen Boveskovgård Adresse Folehavevej 6 Postnr. og by 2970 Hørsholm Dato 18.03.2015 Udløbsdato 18.03.2016 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Hareskov Elektric A/S Kirke

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører Gasreglementets afsnit C-10 Bestemmelser om gasleverandører Januar 1994 Forord Forord Gasreglementets afsnit C-10 er fortsat i henhold til 15, 17 og 19 stk. 2 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. todue Den 23. april 2015 Spørgsmål og vejledende svar nr. 2 om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud om

Læs mere

Vejledning. Redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg

Vejledning. Redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg Vejledning Redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg Vejledning om redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg Vejledning om redningsberedskabets indsats i forbindelse

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Installationsvejledning til T8/T10 LED-rør 3. Generation

Installationsvejledning til T8/T10 LED-rør 3. Generation Vejledningen dækker følgende LED-rør fra : Type Længde Watt SPL-T8 60 cm til 150 cm SMD - rør 9 til 22 [W] LED-rørets opbygning og tilslutning: LED-lysrøret kan monteres på to forskellige måder. Første

Læs mere

Tilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra. Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup

Tilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra. Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup Tilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup Københavns Lufthavne A/S Energiadministrationen Tlf.: 32 31 32 31 E-mail: energi@cph.dk 20. maj 2015

Læs mere