HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF

Transkript

1 HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF Kommunal tilsynsrapport 2017 For Møllevang Centret Den Adresse: Garnisonsvej 6, 8930 Randers Områdeleder Ditte Bach Sørensen Centerleder Susanne Vestendahl Eberhard Telf.: eller Tilsynet er udført af sygeplejefaglig konsulent Mette Hjortshøj Fokusområde for det kommunale tilsynsbesøg 2017: Dialogmøde med leder/personalet med fokus på: Utilsigtede hændelser (U.T.H.), hygiejne, TOBS (Tidlig Opsporing af Sygdom i primær sektor), kompetenceudvikling og arbejdsmiljø. Interview af en borger, der er på et aflastningsophold, en borger der har behov for kompleks og specialiseret pleje/behandling og 1 borger med ernæringsproblematikker. Tjek af medicinhåndtering Tjek af dokumentationen Beskrivelse af stedets faciliteter: Møllevang er opført i 1970 erne og ombygget i 2002 ud fra leve- bo- miljø principper med 3 boenheder; A, B, og C. I 2006 blev boenhed D opført. De 4 boenheder er forbundet med gange. Boligerne er torumsboliger med køkken og bad. Til hver boenhed er der et fælles opholdsrum med tilhørende køkken. Ved hovedindgangen er der en Sygeplejeklinik, kontorer og en stor café, der benyttes af beboerne og lokalområdets pensionister. I forbindelse med caféen er der et aktivitetsrum og et træningsrum med gode træningsfaciliteter. I boenheder A, B og C er der 10 visiterede plejehjemsbeboere i hver. I boenhed C er der én demensaflastningsbolig. Boenhed D er med 17 plejehjemsboliger inklusiv to boliger til ægtepar og 7 boliger til visiterede demente. I demensenheden A har beboere udgang til en sansehave. Centret er omgivet af et grønt hegn, her til hører et stort område med stisystem, hvor beboerne kan gå ture, og hvor det er nemt for dem at finde tilbage til egen bolig. Antal beboere: 30 plejeboliger og 17 demensboliger inkl. én korttidsdemensbolig. I alt 47 beboere + 1 korttidsbolig. Personalefremmøde: 1

2 Til en boenhed med 10 beboere er der i: Dagvagt: 4 ansatte SSH og SSA, SOSU- elever og én sygeplejerske til hele huset Aftenvagt: 4 ansatte SSH og SSA. Nattevagt: Er der pr. nat 2-3 fra natcentret i Nord afhængig af plejetyngden. Der er ikke personaleoverlap i forbindelse med vagtskifte, men personalet møder forskudt. Der er ansat en ergoterapeut, der ligeledes tager sig af praktiske opgaver og arbejder på at få haven integreret i samværet med beboerne. Tilsynets samlede vurdering bilag 4 Anbefalinger til kvalitetssikring og udvikling. At fortsætte den positive udvikling, der er i gang ledelses- og personalemæssigt. At aflastningsboligen bliver indrettet mere komfortabelt. Tilsynet anbefaler : At personalet skal udføre korrekt medicinhåndtering hos aflastningsbeboere efter Randers Kommunes retningslinjer jf. Bilag 2 side 8 At der skal ske en opstramning af dokumentationen hos beboeren på aflastningsophold jf. Bilag 3 side 9. Tilsynet har d drøftet anbefalingerne med centerleder Susanne Vestendahl Eberhard, der tilkendegav, at centersygeplejesken allerede dagen efter tilsynet havde taget vare på de ovennævnte anbefalinger. 2. Ledelse, organisation og udvikling: 2.1 Opfølgning fra tilsynsbesøg Anbefalinger fra den : At der fortsat arbejdes med udfyldelse af personalets kompetenceskemaer. At beboere, der skal nedtrappe sin medicin, skal have et ajourført nedtrapningsskema. At der fortsat skal arbejdes med dokumentationen jf. Bilag 2 Der er indgået en aftale med de to centersygeplejesker i forhold til, at de har ansvaret for at kompetenceafklare personalet. Kompetenceafklaringen sker også i forhold til nyt personale. Den ene centersygeplejerske har demens uddannelse, den anden er netop ved at færdiggøre diplomuddannelse inden for demens. I forhold til medicinhåndtering har man på Møllevang fået implementeret egenkontrol, hvilket har været hjælpsomt. Ingen bemærkninger Det blev oplyst: 2

3 2.2 Aktuel beboersammensætning af beboerne: Er der sket væsentlige ændringer i beboersammensætningen siden sidste tilsynsbesøg? Det er i 2017 besluttet, at 30 nærtliggende rækkehuse skal integreres i Møllevang Centret. Det vil forsøgsvis primært være ægtepar/et tilbud, hvor den ene ægtefælle er dement, der kommer i betragtning. Målet er, at Møllevang Centret på sigt primært skal varetage demente beboere, så alle 77 beboere primært er på Møllevang pga. Demens. Er der grupper af beboere med særlige behov? Susanne forklarer, at man i forhold til beboere med særlige behov har rigtig gode erfaringer med at bruge socialpædagogiske handleplaner. Herigennem oplever man at kunne nå beboerne og undgå magtanvendelse. 2.3 Udviklingsområder i ? Hvilke udviklingstiltag er igangsat? Lederen Susanne fortæller, at den overordnede målsætning for Møllevang centret er at blive til Landsbyen Møllevang, som skal være et demensvenligt tilbud med 77 demens boliger. Hertil har man fået 5 millioner over 3 år til bl.a at få rammet området omkring Møllevang ind med kombineret hegn og hæg, samt til at gøre haven mere demens venlig. Dette sker i ønsket om, at Randers skal være en demensvenlig kommune. Leder Susanne er med i en styregruppe, der er videns center indenfor demens, her har man fokus på hverdagsliv og leve bo miljø og på strategier for at få uddannet personalet indenfor demens. Susannes ambition er, at alle personaler, der arbejder på stedet også får uddannelse og viden indenfor demens sygdom. Plejepersonalet i de forskellige boenheder har været på demens kursus, fremadrettet skal pedellerne, køkkenpersonale og personalet i cafeen også på demens kursus. 2.4 Hvad er stedet kendt på? Et godt sted at bo, hvor beboerne oplever livskvalitet og en god hverdag på trods af en demens sygdom. Møllevang skal være kendt på, at personalet i så vidt udstrækning som mulig fortsat ser demente beboeres ressourcer og hjælper dem til at udnytte dem. 3. Dialogmøde med ledelse/ personale i ca. 45 minutter med 2-3 medarbejdere samt leder. I dialogmødet deltager en centersygeplejerske, en SOSU-assistent, en SOSU- hjælper og Leder Susanne. 3

4 Emne Bemærkninger Anbefalinger Faglighed og patientsikkerhed Hvordan arbejdes der med UTH? Indberetning lokalt systematisk opfølgning af UTH? læring? Fald, er der systematik i forbindelse med fald/ screening af borger? Kender/anvender du instrukser for ernæring? Bliver borger tilbudt kontrolvejning 1x om mdr., ernæringsplan m.m. Hygiejne: Håndhygiejne/ smykker? Arbejdsdragt. Kender du regler for arbejdsdragt og brugen af forklæde? På teammøder hver 5. Uge tages UTH op, hvor tilgangen er at få læring ud af UTH` erne og få belyst, hvad der skal til for at undgå lign. situationer. Medarbejderne er oplært i elektronisk at indrapportere straks UTH ellers nedskrives UTH i en mappe og den UTH-ansvarlige sygeplejerske bunkeindrapporterer en gang om måneden. Der bliver konsekvent lavet faldregistrering hver gang en beboer har en faldulykke. Man opretter ligeledes et indsatsområde og ved gengange fald laves faldscreening. Personalet tager udgangspunkt i beboernes livshistorie i forhold til hvad de var vant til at spise og hvordan de plejede at se ud inden de kom på møllevang. Mange beboere får ønskekost. Ved vægttab vejes beboere hver uge. Her kontakter man ernæringsspecialisten, der udarbejder en ernæringsplan. Det kan også være i forhold til overvægt, hvor beboeren ønsker at tabe sig. Alle efterkommer regler i forhold til de hygiejniske forskrifter. Alle anvender arbejdsdragt og skifter dagligt på stedet. Alle bruger forklæde ved udførelse af personlig hygiejne. Kompetenceudvikling Alle SOSU-assistenter og 4

5 Har du været på TOBSkursus? Hvordan anvender du det i din dagligdag? Hvordan fungere det tværfaglige samarbejde i vagterne Brugen af akut funktionen? Synes du dine kompetencer er tilstrækkelige i forhold til dine opgaver? Ledelse/arbejdsmiljø Hvordan oplever du din leder? Er der lydhørhed? Får du den hjælp fra din leder, som du har brug for? sygeplejersker har været på TOBS kursus. SOSU-hjælperne kommer ikke på TOBS. Medarbejderne tilkendegiver, at TOBS har skærpet deres kliniske blik. Man måler hyppigere værdier på beboerne, hvis man observerer ændringer i beboernes tilstand. TOBS har ligeledes påvirket kommunikationen ved, at man formulere sig mere konkret og med mere faglig tyngde. Det tværfaglige samarbejde fungerer rigtig godt, alle hjælper hinanden også på tværs af enhederne og alle kan være alle steder. Man har brugt akut funktionen en enkelt gang. Personalet oplever sig meget kompetent til de opgaver de varetager også i kraft af den kollegiale støtte de giver hinanden. En medarbejder tilkendegiver, at Susanne er vores forbillede ved, at hun selv er faglig skarp og samtidig forlanger noget af sine medarbejdere. En anden siger, at Susanne er den bedste leder man kan forestille sig, hun har vores følgeskab og vi er stolte over at arbejde på Møllevangen. Susanne har finger på pulsen i mange henseender og hendes dør er altid åben og vi får den hjælp vi har brug for. Andet 5

6 4. Borgerne og de leverede ydelser Inden interview af 3 borgere (en borger, der er på et aflastningsophold, en borger der har behov for kompleks og specialiseret pleje/behandling og en borger med ernæringsproblematikker) foretages der gennemsyn af dokumentationen hos disse borgere m.h.p., om der er overensstemmelse. 4.1 Borgerne og den personlige pleje og den praktiske bistand Medinddragelse og tilfredshed omkring personlig pleje er tilfredsstillende konkluderet af den samlede score: En beboer scorer 5 og ytrer spontant, vi har det godt her. Den anden beboer på aflastningsplads pga. Demens klarer selv personlig pleje, bliver dog af personalet opfordret til at tage bad, hvilket han efterkommer. Han giver scoren 5. Den tredje beboer er senhjerneskadet som følge af en ulykke og har svært ved at kommunikere, han fremstår velsoigneret og nikker til at han er tilfreds. Tilfredshed med rengøringen ud fra den samlede score: Tilfredsstillende To beboere scorer 5, en beboer er dement og på aflastningsophold, hos den pågældende beboer er boligen kedelig og upersonlig indrettet, men ren. Medinddragelse og tilfredshed vedrørende aktiviteter ud fra den samlede score: Tilfredsstillende, En beboer scorer 5, oplyser, at der er passende med aktiviteter og beboeren har stor glæde af de mange aktiviteter, der foregår. Beboeren på aflastningsophold tilkendegiver, at han også har glæde af samværet med de andre beboere og giver scoren 5. Den sidste beboer er svær at forstå, ryster på hovedet i forhold til spørgsmålet om han deltager i aktiviteter, nikker til spørgsmålet om, om han gerne vil køres ud til flere aktiviteter. Tilfredshed med maden ud fra den samlede score: Tilfredsstillende. To beboer scorer 5 og er yderst tilfredse med maden, den sidste får sondemad. Tilfredshed med spisesituationen er tilfredsstillende konkluderet ud fra den samlede score. To beboere scorer 5 og tilkendegiver, at det er hyggeligt at sidde sammen og spise. Den sidste får sondemad inde på stuen, nikker til at han gerne indimellem vil køres ud til de andre beboere i forbindelse med spisesituationen. Kender du plejehjemmets ledelse (hvem er det?) og deres opgaver omkring dig? En beboer scorer 5 og er klar over det, beboeren på aflastning, har svært ved at forholde sig til spørgsmålet og den tredje beboer nikker, ud fra dette er den samlede score: Tilfredsstillende. 5.0 Medicinhåndtering konklusion Bilag 2 6

7 6.0 Dokumentationen Konklusion Bilag 3 Bilag 1. Interviewguide til borgeren/ beboeren: Navn Borger/ Beboer 1. Oplever borgeren at blive medinddraget i den personlige pleje? Godt medinddraget 5 1 ikke så godt 2. Er borgeren tilfreds med rengøring af sin bolig Godt tilfreds 5 1ikke så godt 3. Når det gælder tilrettelæggelse og indhold i plejecentrets fælles aktiviteter, er du så medinddraget Godt medinddraget 5 1 ikke medinddraget 4. Hvis du ser på maden (hele pakken fra morgen til aften), er du så ret tilfreds 5 1 ikke så tilfreds 7

8 5. Er hele spisesituationen (hvor du indtager måltidet, dem du spiser med, den hjælp du får m.m.) efter din mening Tilfredsstillende 5_x(5) 1 ikke så godt 6. Kender du plejehjemmets ledelse (hvem er det?) og deres opgaver omkring dig? I høj grad 5 x(5) 1 ikke særlig meget Bilag 2 Medicinhåndtering Fremgår det i de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår den behandlende læge har gennemgået beboerens medicin? Er der overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte? Er præparates aktuelle handelsnavn, dispenseringsform, styrke og dosis dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation? Er der overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinlisten og i æsker? Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdningen? For to af beboerne ja, for beboeren på aflastning nej. For to af beboerne ja, for beboeren på aflastning havde han taget medicinen i forkert i forhold til dagen. Er den ophældte p.n. medicin doseret i ordinerede doserer mærket med beboerens fulde navn, C.P.R.nr., præparaters navn,.styrke og dosis samt dato for ophældning og medicinen samt udløbsdato? for en af beboerne, de to andre får ikke pn. medicin Er der til p.n. medicin anført max. dosis? Identifikation ved medicinudlevering: Personalet skal sikre, at beboerens identitet er i overensstemmelse med CPR. nr. på doseringsæsken. Medicinen opbevares forsvarligt, hver enkelt borgers medicin opbevares adskilt fra de øvrige borgers medicin? Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin? Forefindes der fælles medicin? for to af beboerne, hos beboeren på aflastning havde beboerens datter netop indkøb medicinæskerne og ophældt medicinen, der var ikke navn og CPR nummer på doseringsæskerne. for to af beboerne, men for beboeren på aflastningsopholdt stod glasset med hjertemagnyl og Mirtazapin på køkkenbordet. Nej 8

9 Forefindes der adrenalin udløbsdato? Holdbarhedsdato er ikke overskredet for; salver, dråber? Doseringsæsker er mærket korrekt? Hvordan oplever du, at F.M.K. fungerer? Andet Ingen for to af beboerne, men ikke for beboeren på aflastningsophold. Godt Bilag 3 Gennemgang af dokumentationen i KMD. Care Er der udarbejdet en helhedsvurdering af borgerne ud fra de 12 sygeplejefaglige problemområder Er der en oversigt over borgernes sygdomme og handicap? Er der udarbejdet relevante indsatsområder på helbredsmæssige problemområder? Bliver disse evalueret? for to af beboerne, sparsom for beboeren på aflastningsophold. for to af beboerne, der er tvivl om hvorvidt der er angivet forkert diagnose på beboeren på aflastningsophold. Er der udarbejdet en døgnrytmeplan med retningsgivende mål. Beskrive døgnrytmeplanen; herunder om der arbejdes med rehabilitering og medinddragelse af borgeren i den daglige pleje? Fokus på borgerens ressourcer? Sker der evaluering/opfølgning af døgnrytmeplaner? Er der udarbejdet socialpædagogiske handleplaner ved behov? Er der udarbejdet ernæringsplan, hvis borgeren har ernæringsproblemer? Tilbydes borgerne at blive vejet 1 x om mdr.? Er borgerens værdier ført ind under værdimålinger? Er der udarbejdet en livshistorie hos borgeren? Samarbejdsbogen Samtykke: Kan borgeren give informeret samtykke. Borgerens ønsker i relation til livsforlængende behandling drøftet/ dokumenteret? Nej for to af beboerne, hvor det ikke er relevant, men ja for den sidste beboer. for to af beboerne, sparsom for beboeren på aflastningsophold. for en af beboerne, mangler opdatering hos beboer med senhjerneskade. Nej for beboer på aflastning. 9

10 Har der været gennemført status besøg det seneste år. for en af beboerne, nej for de to andre. Andet Bilag 4. Tilsynets samlede vurdering 1 Udviklingsområder / Ingen bemærkninger Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard er i orden. Der er -områder til kvalitetssikring og udvikling. 2 Bemærkninger Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på få områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Der er uhensigtsmæssige forhold som områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på pågældende mangler. Planen sendes til, sygeplejefaglig konsulent Pia Ravnsbæk Bjærge og tilsynsførende Mette Hjortshøj. 3 Betydende mangler Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på flere områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Ligeledes gældende for alvorlige pleje- omsorgsmæssige fejl og mangler. Områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde indenfor (skriv antal) dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på de påpegede mangler. Planen sendes til, sygeplejefaglig konsulent Pia Ravnsbæk Bjærge og tilsynsførende Mette Hjortshøj. 4 Kritisable forhold Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på mange vigtige områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Ligeledes gældende for alvorlige pleje- omsorgsmæssige fejl og mangler. Områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde indenfor (skriv antal) 10

11 dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at få rettet op på påpegede mangler. Planen sendes til, sygeplejefaglig konsulent Pia Ravnsbæk Bjærge og tilsynsførende Mette Hjortshøj. 11