Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.
|
|
- Finn Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten i CONCITOs skatteprojekt Skatter og afgifter som instrument i klimapolitikken. Forfatter: Fie Junkuhn Notatet er støttet af: VILLUM FONDEN Fiolstræde 17B 1171 København K Tel: info@concito.dk
2 Grønne certifikater og EU s kvotesystem er eksempler på markedsbaserede instrumenter, der driver udbygningen af vedvarende energi (VE) ved at give producenterne incitament til at minimere produktionsomkostningerne og at fremme teknologiudvikling på samme måde som CO 2-skatter. EU s kvotesystem er et markedsbaseret skatteinstrument til at mindske brugen af fossile brændsler. Energiselskaberne og energitunge industrier kompenserer for deres CO 2-udledning ved at købe CO 2-kvoter. Systemet er dog ikke helt uproblematisk. For det første er udbuddet af kvoter for stort, hvilket driver CO 2-prisen ned. For det andet er efterspørgslen lille på grund af bl.a. gratis kvotetildelinger til virksomheder, udlicitering af produktion og recession i EU. Grønne certifikater er et andet markedsbaseret støtteinstrument til at øge produktionen af VE. Forskellen på de to systemer er, at EU s CO 2-kvotesystem pålægger energiproducenterne en afgift på CO 2-udledningen baseret på forureneren betaler-princippet. I det grønne certifikatsystem skal elforbrugere købe certifikater, som derefter bliver givet til energiproducenter af VE, jf. nedenstående boks. Det svensk-norske grønne certifikat system 1. Energiproducenter får et elektronisk grønt certifikat af staten for hver produceret megawatttime (MWh) el fra vedvarende energikilde. Vind-, sol-, bølge- og geotermisk energi samt energi fra vandkraft og biobrændstoffer er energikilder, som kan modtage grønne certifikater. 2. Energiproducenterne kan derefter sælge det grønne certifikat og derved have en ekstra indtægt for sin energiproduktion. 3. Det grønne certifikat-system er et åbent marked, hvor prisen bestemmes af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen er specielt bestemt af procentkravet. På markedet vil der findes både svenske og norske grønne certifikater. Prisen på grønne certifikater er lavet mellem køber og sælger. 4. Købere af certifikater er elforbrugere. Disse er påkrævet at købe certifikater svarende til en vis procentdel af deres elsalg eller brug af elektricitet, der kaldes en kvoteforpligtelse. Størrelsen af forpligtigelsen/procentkravet er fastsat ved lov og bidrager til efterspørgslen efter certifikater. 5. Hvis køberen er en el-leverandør, omfattes køb af certifikater som en del af udgifterne til el distribution. Således fordeles udgifterne til en udvidelse af vedvarende elektricitet på alle el-kunder. 6. Hvert år skal indleveres det antal certifikater, der kræves for at opfylde kvoteforpligtigelserne fastsat af staten. De grønne certifikater bliver derefter annulleret. Efter annulleringen skal elforbrugerene købe nye certifikater for at opfylde næste års kvoteforpligtigelse. Dette skaber en efterspørgsel efter certifikater over tid. Kilde: energimyndigheten.se 2
3 Energiproducenterne kan vælge at generere elektricitet baseret på fossile brændsler, som kul og olie, eller at investere i vedvarende energikilder og genere energi den vej. Elektriciteten sælges til samme markedspris uanset, hvilken energikilde, der benyttes. Incitamentet for energiproducenterne til at investere i VE ligger i den ekstra indtægt, der opnås ved salg af grønne certifikater. Prisen på grønne certifikater sættes på det frie marked. Udbuddet af grønne certifikater afhænger af procentkravet, der er bestemt af staten og konkurrencedygtigheden af elektriciteten fra vedvarende energikilder. Det betyder indirekte, at de grønne teknologier, der vil blive brugt af profitmaksimerende energiproducenter vil være mest mulige omkostningseffektive. Jo mindre produktionsomkostningerne er for VE desto større er den potentielle indtægt fra salget af de grønne certifikater. Prisen på grønne certifikater er en ekstra indtægt ved salg af vedvarende energi. Prisen sættes af udbud og efterspørgsel. Udbuddet afhænger af produktionsomkostninger ved VE og efterspørgslen af certifikater reguleres årligt af staten. Et lille udbud af certifikater er ensbetydende med, at produktionsomkostningerne er høje pr. MWH. Det lille udbud og den store efterspørgsel får prisen til at stige. En høj pris pr. certifikat antages at give energiproducenterne incitament til at investere i forskning og udvikling for at mindske produktionsomkostningerne til at maksimere udbyttet pr. MWH. Det er denne mekanisme, der sikrer, at samfundet og forbrugerne betaler mindst muligt for udbygningen af vedvarende energi. Da prisen er en tilpasning i markedet under fri konkurrence, vil det generelt gælde, at slutforbrugerprisen på el er lig med et vægtet gennemsnit af marginalomkostningerne ved sort el og grøn el, hvor vægtene er procentkravet for grøn el og 1 minus procentkravet for sort el (Amundsen og Mortensen, 2008). Mængden af certifikater, der skal holdes af elleverandører og energitunge industrier bestemmes af procentkravet. Det skaber en efterspørgsel på certifikater. Elleverandører og energitunge industrier antages at være rationelle aktører og vil købe certifikater, der koster mindst muligt. Udgiften til certifikater deles ud på slutbrugerne af elektricitet. På den måde bliver udbygningen af vedvarende energi fordelt ud på alle brugere af elektricitet, såvel virksomheder som private forbrugere, til mindst mulig omkostning for samfundet. Ved brug af grønne certifikater er det andelen af vedvarende energi i elmixet, der kan reguleres. Det gøres af staten ved at fastsætte kvoteforpligtigelserne, som svarer til andelen af vedvarende energi, der skal genereres til el-nettet. Staten skaber en minimumsforpligtigelse til energiproducenterne og til brugerne af energi for at opnå en omstilling til vedvarende energikilder. Årligt er 3
4 der en evaluering, om kvoteforpligtigelserne er overholdt, og de eksisterende certifikater, der er blevet indkøbt, annulleres. Det nye år begynder med et krav om større andel af vedvarende energi til el-nettet og køb af nye grønne certifikater. Staten kan på denne måde regulere markedet, idet den hele tiden kontrollerer omstillingsprocessen og sikrer en stærk efterspørgsel på certifikater, der får energiproducenterne til at investere i udbygningen af vedvarende energi. Ligesom i EU s CO2-kvotesystem har det grønne certifikat system banking. Princippet er, at investorer opkøber grønne certifikater, hvis prisen er lavere end den forventede langsigtede pris og sælger fra, når prisen overstiger købsprisen og ønsket profit pr. certifikat. Banking sikrer en mere stabil pris for certifikater over tid. Systemets udfordring ligger i, om målet er at mindske CO2-udledningen eller at udbygge vedvarende energikilder, da det ikke nødvendigvis fører til samme konklusion. Med forureneren betaler-princippet vil (forudsat, at prisen er høj nok) en CO2-afgift mindske CO 2-udledningen. Det samme gør sig ikke gældende for systemet med grønne certifikater, da det øger incitamentet til at udbygge vedvarende energikilder, men det betyder kun, at andelen af VE stiger i det samlede energimix. Dette er ikke ensbetydende med, at mængden af fossile brændsler reduceres og derigennem, at CO2 udledningen falder. Kapaciteten til at producere grøn elektricitet stiger ikke nødvendigvis på kort sigt, når et grønt certifikatsystem øger andelen af grøn elektricitet i det totale elektricitetsforbrug. På længere sigt med en trendmæssig stigende efterspørgsel efter elektricitet, vil dette imidlertid kunne være tilfældet. Det ligger fast, at man ikke på nogen enkel måde kan styre kapacitetsudbygningen af grøn elektricitet ved at ændre procentkravet (Amundsen og Mortensen, 2008). Grønne certifikater kan påvirke andelen af VE i det samlede energimix, hvor andelen af VE stiger som følge af et fald i mængden af energi produceret på fossile brændsler, men også som følge af et fald i brugen af energi. Det kan være slutbrugerne af energi bliver mere energibesparende. Der kan både være energieffektiviseringer for virksomheder og husholdning. Husholdningerne kan fx benytte sig af energibesparende produkter og energisikre deres bolig. Herved stiger VE-andelen, selvom den absolutte mængde VE sendt ud i energimixet er den samme. Dansk deltagelse i det svensk-norske certifikatmarked Sverige startede med at støtte deres udbygning af vedvarende energi ved hjælp af grønne certifikater i 2003, og i 2012 koblede Norge sig på systemet. 4
5 Dannelsen af det svensk-norske certifikatmarked I Sverige indførte man El-certifikatssystemet i Producenterne af VE-baseret el tildeles et el-certifikat for hver produceret MWh. Norge er begyndt at anvende støttesystemet i 2012, og samtidig har de to lande skabt et fælles marked for certifikaterne. Frem til 2020 skal landene tilsammen øge el-produktionen fra VE med 26,4 TWh. Det fælles marked er foreløbigt planlagt at eksistere frem til Motivet til at anvende samme støttesystem i Sverige og Norge har bl.a. været muligheden for at opnå et fælles marked. Vurderingen er, at et fælles marked baner vej for en mere effektiv udnyttelse af støttekronerne, end hvis landene foretog udbygningen hver for sig. I og med at producenter af VE kan få el-certifikat, uanset om produktionen sker i Norge eller Sverige, kommer produktionen til at ske der, hvor den kan ske billigst. Dette ville også være tilfældet i et nationalt system, men det fælles, større marked kan medføre øget konkurrence og mindske prisudsving. Fordelene for Danmark ved at indgå i det svensk-norske samarbejde er, at udbygningen af vedvarende energi udbygges, hvor potentialet er størst og omkostningerne er mindst. Forbrugerne i Danmark vil spare betydelige udgifter pga. bedre opstillingsmuligheder for landbaserede vindmøller i Sverige og Norge, hvilket er billigere end fx havmølleparker (offshore) i Danmark (Copenhagen Economics, 2013). Copenhagen Economics (CE) har beregnet produktionsomkostningerne af VE ved dansk, svensk og norsk offshore og onshore møller, jf. figur 1. Det er tydeligt at se, at produktionsomkostningerne for dansk offshore er dyrere end svensk og norsk onshore i Det er samtidig en væsentlig pointe, at trods den store modstand mod onshore møller i Danmark, har Danmark en absolut fordel i udbygningen af vindmøller på land frem for Sverige og Norge i 2010 og Dette betyder, at danske onshore møller vil kunne opnå den største indtægt fra grønne certifikater. Danskere udviser stor modstand mod vindmøller på land, og da svensk og norsk onshore har lavere produktionsomkostninger må det kunne forventes, at dansk samfundsøkonomi vil kunne foretage væsentlige besparelser ved at indgå i det svensk-norske certifikat system og lade udbygningen af VE foregå i vores nabolande. Figuren viser tydeligt, at Sverige og Norge har en komparativ fordel. CE antager, at Norge i 2020 har undergået en stærk teknologiudvikling indenfor offshore møller. Det kan diskuteres, hvor realistisk denne antagelse er, da Danmark har større erfaring med offshore møller og Norge har mere ekstreme havforhold med et dybere hav, voldsommere bølger og kraftigere vindstyrke. 5
6 Det er vigtigt at notere, at analysen kun er lavet på vindmøller og ikke inddrager andre VE-teknologier og VE-kilder. Figur 1. Estimat af produktionsomkostningerne 2010 og 2020 Kr/MWh Onshore Onshore Onshore Offshore Offshore Offshore Danmark Sverige Norge Danmark Norge Sverige Kr/MWh Onshore Onshore Offshore Onshore Offshore Offshore Danmark Sverige Norge Norge Danmark Sverige Note: Kilde: Baseret på vurderinger af gennemsnitlige investeringsomkostninger, driftsudgifter og et årligt antal fuldlasttimer for store møller med en realforrentning på 6,5 årligt. Der er i praksis stor variation i produktionsomkostningerne afhængig af lokale forhold. Copenhagen Economics på baggrund af IEA (2011), Ecofys (2011), EWI (2011), Energistyrelsen (2012), Elforsk (2011) Set fra en politisk synsvinkel er ulempen ved det grønne certifikatsystem, at udbygningen ikke sikres i Danmark, og at det politiske mål om selvforsyning derfor ikke kan sikres igennem dette økonomiske markedsinstrument. CE har kalkuleret et estimat for de besparelser, der kunne opnås ved at erstatte danske offshore møller med det billigste alternativ i henholdsvis Sverige og Norge, se figur 2. Ved at udbygge i Sverige vil Danmark kunne spare 10 mia. kr. og ved at udbygge i Norge vil Danmark kunne spare 6 mia. kr. 6
7 Figur 2. Besparelse på 6-10 mia. Kr. hvis offshore udbygning erstattes af billigste alternativ i Norge eller Sverige Mia. kr. 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Udbygning i Sverige 10 mia Kr. Udbygning i Norge 6 mia Kr Note: Kilde: Besparelse i produktionsomkostninger ved at erstatte planlagte og forventede danske havvindmøller projekter fra 2014 med billigste alternativ blandt svensk og norsk onshore og offshore vind. Copenhagen Economics Dansk støtte til udbygning af VE I Danmark finansieres udbygningen af vedvarende energikilder ved brug af feed-in tariffer. PSO-afgiften pålægges elprisen og derved husholdningernes forbrug af elektrictet. Indtægterne fra PSO-afgiften fordeles ud på forskning og udvikling, og støtte til produktionsomkostninger af VE. Det vigtigste støtteinstrument er Premium Feed in Tariff, PFT, der er et fast tilskud per produceret enhed eller som et tilskud ved afregningspriser under en garanteret minimumspris Fixed Feed in Tariff, FFT. Støtten fordeles til hver type fossilfri energiteknologi med en støttesats, så energien pr. MWH principielt bliver konkurrencedygtig. Hvis teknologien er konkurrencedygtig frafalder støttesatsen, og omvendt, mindre konkurrencedygtige teknologier modtager større støttesatser. Det reelle støttebehov afhænger af udviklingen og fluktuationer i elmarkedsprisen. Støtten varierer fra projekt til projekt, så man sikrer, at der ikke er vindmølle-anlæg, der får en højere støtte end højst nødvendigt. Det vil være udbygning af VE, der støttes, ikke nuværende møller. I certifikatsystemet får alle anlæg den samme støtte. Det vil sige, at de billigste anlæg får en højere støtte end strengt nødvendigt, men kun de marginale anlæg får den akkurat nødvendige støtte. 7
8 Kilder Copenhagen Economics (2013): Danmark i et grønt certifikatmarked Eirik S. Amundsen Jørgen B. Mortensen (2008): Markeder i klimapolitikken Energimyndigheten.se, En svensk-norsk elcertifikatsmarknad Energistyrelsen (2011): Vores energi Swedish Energy Agency (2012): The electricity certificate system 8
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mere15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning
15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer
Læs mereStøtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016
Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,
Læs mereBorgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereDanmark i et grønt certifikatmarked
Danmark i et grønt certifikatmarked CONCITO 26. juli 2013 Forfattere: Partner, Helge Sigurd Næss-Schmidt Economist, Jens Sand Kirk Indholdsfortegnelse Præmis for studie og sammenfatning 4 1 Danmarks energipolitiske
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereDANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP
Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne
Læs mereEcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012
EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980
Læs mereModel for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes
Læs mereBaggrundsnotat om EU s kvotehandelssystems betydning for dansk energipolitik
2. marts 2017 Baggrundsnotat om EU s kvotehandelssystems betydning for dansk energipolitik EU s kvotehandelssystem er et markedsbaseret instrument, der regulerer udledningen af drivhusgasser i EU fra særligt
Læs mereDiskussionsoplæg om VE-støtte. 1. Indhold. 2. Hovedkonklusioner. ENK/4/5.b. 1. Indhold Hovedkonklusioner... 1
ENK/4/5.b 6. oktober 16 Diskussionsoplæg om VE-støtte 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Hovedkonklusioner... 1 3. Ramme fra Energikommissionens kommissorium... 2 4. Situationen i dag... 2 5. Præmisser for
Læs mereSolceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mere1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser
John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereMarkeder i klimapolitikken
En række nye markeder er i færd med at blive etableret med henblik på at nå målene i klima- og energipolitikken. Det mest kendte marked er kvotemarkedet for CO2-udledning, men der findes også andre markeder.
Læs mereEr Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv
Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereDEMAND RESPONSE I SMART GRID
RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereKlimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller
N O T AT 4. oktober 2012, rev. 14 marts 2013, 4 juni 2013 J.nr. Ref. Hla/mis/hdu Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller A. Kystnær vindmøllepark 1. Beskrivelse
Læs mereVurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO
Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om
Læs mereOmkostninger ved VE-støtte
Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereDansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind. Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018
Dansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018 Grundlæggende skifte i klima- og energipolitikken: Grøn på en klogere måde 3 store game changere Kvotesystem vedtaget
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereOpfyldelse af EUs mål for vedvarende energi
Opfyldelse af EUs mål for vedvarende energi Fakta om Vindenergi Faktablad M9 I marts 2007 vedtog EUs stats- og regeringsledere en bindende målsætning om, at vedvarende energis andel af EUs samlede energiforbrug
Læs mereGrøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang
Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereIndstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Læs mereAfgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet
Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter
Læs mereIndhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft
DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereFREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,
FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereNotat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017
Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereF AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G
F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereNotat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget
Danmarks Vindmølleforening, 29. marts 2011 Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget Baggrund og lovgivning Landbaserede vindmøller som er mellem 10 og 20 år gamle og som har opbrugt
Læs mereKlimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereDekomponering af velfærdsberegninger
Dekomponering af velfærdsberegninger Følgebilag til rapporten Ensartet skat på CONCITO 22. oktober 2013 Forfatter(e): Jens Sand Kirk 2 Notatet er et følgebilag til rapporten Ensartet skat på En klimapolitik
Læs mereDanmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.
Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte
Læs mereGassens rolle i det fremtidige energisystem
Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet
Læs mereOversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE)
NOTAT 22. april 2013 J. nr. 2102/1162-0007 Ref. MPE, HLA, RZS Forsyning Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) Energipolitisk aftale af 22. marts 2012 Den
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereØkonomi og afregningsregler for strøm. Henrik Lawaetz
Økonomi og afregningsregler for strøm Henrik Lawaetz VE-lov 41 Pristillæg som sammen med markedsprisen udgør 60 øre/kwh Installeret effekt højst 25 kw Tilsluttet i egen forbrugsinstallation Energinet.dk
Læs mere85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution
85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?
Læs mereKlimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport
Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer
Læs mereAfgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen
Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005
Læs mereBedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.
Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs merePRIMES. Produktgruppe Grøn elektricitet. Præsenteret af
Produktgruppe Grøn elektricitet Præsenteret af Overblik Miljøpåvirkning Juridisk Baggrund Anbefalede GPP kriterier Good practice eksempler Nyttige links Photo courtesy of Simon Howden by http://www.freedigitalphotos.net
Læs mereDanske elpriser på vej til himmels
1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige
Læs mere29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18
29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereKlimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013
Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereFORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT
FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig
Læs mereNuværende danske støtteordninger til vedvarende energi
December 2017 Nuværende danske støtteordninger til vedvarende energi Baggrundsnotat til Klimarådets analyse Fremtidens vedvarende energi Indhold 1 Overblik over støtteordninger... 2 2 Støtteordning for
Læs mere