Inddragelse og tværsektorielt samarbejde om borgere med borderline på Færøerne

Transkript

1 Inddragelse og tværsektorielt samarbejde om borgere med borderline på Færøerne The involvement and cross-sectoral collaboration of citizens with borderline in the Faroe Islands Billedkilde: Jacoba Juulsdóttir Jacobsen, hold 12FA UCSyddanmark - Socialrådgiveruddannelsen 7. semester bachelorprojekt Projektgruppe Maj 2015 Vejleder: Bjarne Rasmussen Denne bachelorrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved University College Syddanmark som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmarks side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt. Bachelorrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 Indhold 1. Resume Indledning Psykisk sygdom som et socialt problem Problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring Genstandsfelt De retslige rammer indenfor genstandsfeltet Metodeafsnit Videnskabsteori Forforståelse Undersøgelsesmetode Interviewguide Udvælgelse af informanter Etiske punkter i forhold til interview Interviewet i praksis Metode til analyse og tolkning Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Teori Transskribering Præsentation af informanter Borderline diagnosen Årsagsforklaringer Symptomer Sociale- og arbejdsliv ICD Præsentation af psykiatrien på Færøerne Præsentation af den færøske behandlingspsykiatri Præsentation af den færøske socialforvaltning Behandling på Færøerne og dens videre forløb Analyse s. 1

3 9.1 Inddragelse af borgere Inddragelse af borgere i det psyko/sociale team på jobcenteret Inddragelse af borgere i socialpsykiatrien Inddragelse af borgere i behandlingspsykiatrien Delkonklusion Menneskesyn Menneskesyn, socialrådgivere på jobcenteret Menneskesyn, ergoterapeut fra socialpsykiatrien Menneskesyn, sygeplejerske fra behandlingspsykiatrien Delkonklusion Det tværsektorielle samarbejde Det tværsektorielle samarbejde fra jobcenterets side Det tværsektorielle samarbejde fra socialpsykiatriens side Det tværsektorielle samarbejde fra behandlingspsykiatriens side Del konklusion Samlet konklusion Handlingsforslag Perspektivering Litteraturliste: Bilag s. 2

4 1. Resume Dette bachelorprojekt handler om inddragelse og tværsektorielt samarbejde af borgere med borderline i hhv. jobcenteret, social- og behandlingspsykiatrien på Færøerne. Projektets formål er at belyse hvordan borgere med borderline bliver inddraget i de forskellige sektorer og hvordan det tværsektorielle samarbejde bliver koordineret, samt hvilken betydning det nævnte samarbejde har. Den videnskabsteoretiske tilgang i opgaven er hermeneutisk og har indsamlet empirien til opgaven gennem 3 semistrukturerede interviews. Jeg har interviewet 2 socialrådgivere på jobcenteret, en ergoterapeut der arbejder som støttekontaktperson i socialpsykiatrien og en sygeplejerske der arbejder i DAT behandlingstilbuddet til borderline borgere. I undersøgelses er der blevet lagt vægt på hvilken rolle borgeren har i inddragelsesprocessen med de nævnte sektorer, samt hvilket menneskesyn de professionelle har med borderline målgruppen. I analysen omkring det tværsektorielle samarbejde er der blevet lagt vægt på de forskellige felter man som professionel arbejder indenfor og hvilken doxa der er indenfor de forskellige felter, samt hvilken betydning samarbejdet har for borgeren. De respektive aktører lægger stor vægt i at møde borgeren der hvor han er og arbejder frem imod, at han får so stor indflydelse på sit forløb som muligt. Borgeren bliver set som et unikt menneske og ikke ud fra den diagnose han måtte have. Borgeren har ansvar for eget liv og det forløb han skal igennem. Det tværsektorielle samarbejde der er omkring borgere med borderline er indviklet og mangelfuld. Aktørerne koordinerer i mange tilfælde ikke omkring borgeren og indsatserne han skal igennem, som er til stor ugunst for borgeren. Borgeren står selv til at manøvre mellem aktørerne, samt bliver længden af tid borgeren er idenfor det offentlige system betydelig længere. Undersøgelsesmetoden vurderer jeg som snæver synet, den tager kun udgangspunkt i nogle enkelte professionelle livsverden. De emner der bliver analyseret og diskuteret i opgaven er ikke nødvendigvis noget som er gennemgående i praksis arbejdet, da undersøgelsens resultater ikke er generaliserbare. Det er vigtigt at have in mente. s. 3

5 2. Indledning Under min praktik på jobcenteret på Færøerne erfarede jeg, at gruppen af borgere med diagnosen borderline var omfattende og ressourcekrævende. Der var brug for en god koordination mellem jobcenteret og behandlingspsykiatrien, hvis der skulle laves en god helhedsorienteret indsats. Deres behandlingsforløb i psykiatrien var langvarig (over flere år) og krævede meget af borgeren. Derfor ville et godt tværsektorielt samarbejde mellem de to sektorer være oplagt. Samarbejdet kunne efter min mening godt være koordineret bedre, så man sikrede borgeren en bedre tjeneste og udnyttede ressourcerne på en mere effektiv måde. Emnet er på samfundsniveau interessant, fordi velfærdssamfundet bruger betydelige ressourcer på at få en velfungerende sundhedssektor, hvor man behandler samfundets syge borgere. Samfundsøkonomisk burde en hurtig og effektiv recovery og rehabilitering være et af de hovedformål, for social- og sundhedssektoren. Derudover et fokus på at reetablere borgerne på arbejdsmarkedet eller arbejde frem imod, at borgeren får et selvstændigt liv. På det socialfaglige niveau er emnet relevant, da en af vores kerneopgaver i vores arbejde er at koordinere og iværksætte en god helhedsorienteret indsats for borgere med sociale problemer. På borgerniveau er emnet betydningsfuldt, da et godt samarbejde mellem psykiatri og kommunen gavner borgeren og giver et mere positivt udfald. En undersøgelse lavet af COWI viser, at en god koordination mellem psykiatri og kommune øger muligheden for et kortere sygdomsforløb og sikrer borgeren et mere sammenhængende forløb med et bedre resultat (COWI 2010). Jeg har i min problemstilling valgt, at tage udgangspunkt i dansk forskning selvom jeg i min problemformulering vil undersøge færøske forhold. Det har jeg valgt at gøre fordi, der på Færøerne ikke er så meget forskning på det sociale område og at det derfor ville være svært at finde dokumentation for problemstillingen. 3. Psykisk sygdom som et socialt problem For at redegøre om psykisk sygdom kan defineres som et socialt problem har jeg valgt se på Peter Bundesens forskellige tilgange til hvad han kalder sociale problemer og hvordan vi som samfund anerkender det som sociale problemer. Bundesen deler synsvinklerne op i en realistisk og konstruktivistisk tilgang. I en realistisk tilgang ser man på sociale problemer som noget der altid har været der, men som man nu er blevet bevist om. I den konstruktivistiske tilgang bliver sociale s. 4

6 problemer konstruerede alt efter hvilke holdninger der er blandt mennesker og hvilke værdier samfundet vægter. Definitionen af problemerne forandres gennem tid og sted (Bundesen, 2011). Efter den konstruktivistiske tilgang definerer Bundesen sociale problemer som: Den konstruktivistiske tilgang er deskriptiv i den forstand, at den angiver det, der betragtes som sociale problemer i en given situation ud fra, hvad der gør sig gældende hos de fremherskende sociale interesser, værdier og normer i situationen. De forhold, som defineres som sociale problemer, er de forhold hvor indflydelsesrige sociale interessegrupper oplever en afvigelse mellem hvordan en social situation antages at være, og hvordan de ønsker, at den bør være. (Ibid., s. 14). Det som vi i dag ser som sociale problemer, er ikke nødvendigvis et socialt problem næste år. Anerkendelse af et givet socialt problem sker efter kampe mellem interesser og værdier (Ibid.). Emnet psykisk sygdom har i mange år været plaget af tabu, manglende anerkendelse og interesse, men har de seneste år har fået massiv medie dækning fra bl.a. interesse organisationer. Bundesen beskriver i citatet nedefor hvordan han ser definitionen af et socialt problem. Det er en iagttaget, uønsket social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse af, at offentlige institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet gennem en hjælpeindsats. (Ibid., s. 15). Bundesen siger i overstående citat, at der må være nogle elementer præsenterede inden man kan kalde noget for et socialt problem. Nævnte situation må være iagttaget af nogen, dvs. at nogen må kaste lys på det som man vurderer, er et socialt problem. F.eks. kan man gøre det til en samfundsdebat. Derudover er situationen uønsket, man er låst i en situation som man ikke ønsker at være i og afviger fra det som vi som samfund ser som normalsituation. Menneskers livssituation er afgørende for om man kan tale som sociale problemer, idet man kigger på deres holdninger og adfærd, samt generelle levevilkår som økonomi, arbejde, helbred, familie m.v.. Derudover er der nødt til at være en interesse fra f.eks. frivillige organisationer og andre befolkningsgrupper der støtter op på de situationer som vurderes som problematiske, og som vurderes til at være samfundets ansvar at få løst (Ibid.). s. 5

7 Hvis vi ser på psykisk sygdom ud fra Bundesens definition på sociale problemer, vil man i fleste tilfælde kunne definere det, som værende et socialt problem. Psykisk sygdom er et hyppigt emne i medierne når der diskuteres socialt udsatte og generelt sociale problemer. Man vil i den grad sige at problematikken er iagttaget, også når der bliver diskuteret diagnoser som er oppe i tiden, som stress, ADHD og depression. Der gør bl.a. frivillige organisationer et stort arbejde i at få diagnoserne anerkendte i systemet. Jeg mener, at situationen vil blive set som uønsket, da man som individ ikke altid alene har indflydelse på de ting der sker i ens liv. Det kan f.eks. være genetisk sygdom, trauma i barndommen eller andet der fører sygdom med sig. Sygehussektoren og kommunen har til opgave at behandle og hjælpe syge borgere til et mere selvstændigt liv, med henblik på selvforsørgelse i så stor omfang det er muligt. Man kan sige at der er en udbredt opfattelse af, at psykisk sygdom bliver set som et socialt problem, både af systemet og mellem mennesker generelt. 4. Problemstilling Der har i de sidste årtier været store ændringer på psykiatriområdet i landets kommuner og amter (nu delt op i regioner). I regionerne, som varetager behandlingspsykiatrien, er man i stigende grad gået væk fra at indlægge patienter i længere forløb. I stedet anvendes ambulant psykiatri, hvor borgeren er ude i lokalsamfundet, men er tilknyttet psykiatrien gennem den ambulante behandling. Denne modernisering af psykiatrien har givet kommunerne en større opgave i at få borgerne aktiveret, i botilbud m.v. Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for hele socialpsykiatrien samt det stigende behov fra borgernes side for de tilbud, som kommunerne varetager. I en undersøgelse udgivet af Dansk Sundhedsinstitut (DSI, i dag en del af KORA) er de kommet frem til, at en af årsagerne til den stigende patient mængde er det øgede fokus på ikke psykotiske lidelser, diagnoser som stress, angst og depression. Derudover oplever kommunerne, at de borgere, som i dag er tilknyttet socialpsykiatrien og jobcenteret, er mere krævende end tidligere fordi de ikke er så tæt tilknyttet det psykiatriske hospital som de før var. Når man i dag er færdigbehandlet i behandlingspsykiatrien, er det ikke ensbetydende med at man er rask (Madsen, 2011). En undersøgelse udarbejdet af Rådgivende Sociologer om TVÆRSEKTORIELLE OVERGANGE I PSYKIATRIEN mellem Frederiksberg Kommune og Psykiatrisk Center Frederiksberg, undersøger de bl.a. hvor stor kendskab og viden de har om arbejdet de hver især udfører. Omkring 50 % af s. 6

8 kommunens ansatte vurderes til i mindre grad eller slet ikke til at have kendskab/viden om arbejdet psykiatrien udfører. Omkring 62 % af regionens adspurgte har i mindre grad eller slet ikke kendskab til arbejdet kommunen udfører (Rådgivende Sociologer, 2012). Samme undersøgelse viser også, at de adspurgte i deres arbejde er mærket af, at de arbejder ud fra hver deres paradigmer. Behandlingspsykiatrien arbejder ud fra et behandlingsparadigme og kommunen ud fra et borgerparadigme, og arbejder derfor ud fra to forskellige udgangspunkter. Dette gør at de har forskellige holdninger og forventninger til borgeren og deres evne (Ibid.). Ligeledes vurderes koordineringen og samarbejdet mellem de forskellige sektorer vedrørende patienterne til ikke at være tilstrækkelig. Udskrivningsaftaler bliver for sjældent udarbejdet i samarbejde med patienter, som vurderes til ikke at kunne klare sig efter endt behandling eller ikke er samarbejdsvillige. Dette kan i værste tilfælde føre dem ud i kriminalitet mv. Dertil viser de på mangler i forhold til implementeringen af de sundhedsaftaler der er indgået mellem sektorerne (Bengtsson, 2011). Som socialrådgiver i en tværsektoriel kontekst er ens primære opgave, at være koordinator og arbejde for at få en helhedsorienteret indsats. For at kunne lave en helhedsorienteret indsats er et godt samarbejde med de andre aktører vedrørende borgeren en vigtig del af arbejdet og afgørende for kvaliteten. Derudover skal man have et godt indblik, i hvilke tilbud der er tilgængelige for psykisk syge patienter. Undersøgelser viser at 47 % af de ansatte i kommunen og 29 % af de ansatte i regionen ikke føler sig tilstrækkelig informeret om de tilbud den anden sektor tilbyder indenfor psykiatriområdet (Rådgivende sociologer, 2012). Jeg vil afgrænse mig til en mere konkret målgruppe. Jeg har valgt at fokusere på patienter med personlighedsforstyrrelsen borderline. Mellem 2-4 % af befolkningen vurderes til at have borderline i Danmark, det er et tal mellem 120 og 240 tusind. Størstedelen af patienterne er kvinder, omkring 70 % (Borderline netværket, 2015). Borderline diagnosen bliver set som en tung og omfattende gruppe, hvor største delen af gruppen er udenfor det ordinære arbejdsmarked (Blichert 2012). Den mest almindelige behandlingsformer er DAT (dialektisk adfærdsterapi). Det er en evidensbaseret terapiform, som er sammensat af kognitiv terapi, adfærdsterapi, mentalisering og mindfulness. Behandlingsformen har gode forskningsresultater, hvor omkring 80 % af patienterne s. 7

9 får et bedre fungerende liv og endda har muligheden for at miste diagnosen efter endt behandling. Behandlingen forgår ambulant, hvor patienten møder ca. 2 gange om ugen til gruppemøder og individuelle samtaler (Borderline netværket, 2015). Følgende undersøgelse er fra rapporten Syn på samspil, udarbejdet af Videnscenter for socialpsykiatri. Ifølge en undersøgelse i rapporten af borgere, der har været knyttet psykiatrien og kommunen, er der fire faktorer, som har betydning for et godt sammenspil imellem sektorerne. - Opfølgning og timing - Inddragelse - Forebyggelse - Et nært, tillidsbaseret forhold til en medarbejder Opfølgning og manglende koordinering er nogle af de ting, borgere der er knyttet begge sektorer har dårlig erfaring med. De oplever ofte at opfølgningen af indsatserne sker for sent, idet de har svært ved at følge med systemet og at tilbuddene ikke kommer til at understøtte hinanden. Indsatserne kan derfor få en dårligere effekt og de kan risikere at komme i et tilbud som ikke passer deres behov. Borgere knyttet to sektorer ser inddragelse af dem og deres pårørende som en vigtig del af samspillet. Det giver dem en mulighed for at få et klart billede af deres situation, samt mulighed for at se helheden. Inddragelse giver dem mulighed for at være bedre informeret, samt en større mulighed for at få mere indflydelse på deres forløb. Forebyggelse og let adgang til relevant behandling er en vigtig faktor ifølge borgerne og sparer dem for unødvendige lange forløb. Ifølge undersøgelsen skal medarbejdere fokusere på to ting i arbejdet med borgere, det er at etablere et tillidsbaseret forhold til borgere og sørge for at indsatsen bliver koordineret af en tovholder. Et godt forhold mellem borger og ansat kan medføre, at borgerens perspektiv står klarere og den valgte indsats får en større effekt (Guldbrandsen, 2005). 4.1 Problemformulering Som jeg har nævnt i indledningen vil min problemformulering omhandle færøske forhold. s. 8

10 Hvordan inddrages borgere med borderline i den socialfaglige indsats, i hhv. jobcenteret, social- og behandlingspsykiatrien med henblik på at hjælpe borgeren til et selvstændigt liv? - Hvilken rolle har borgeren ift. inddragelsesdelen i de overnævnte sektorer? - Hvilket menneskesyn har de professionelle om de borgere med borderline de møder i systemet? Og hvordan bliver de inddraget ift. det? - Hvordan er det tværsektorielle samarbejde mellem de overnævnte sektorer koordineret og hvilken betydning har det for borgeren? 4.2 Begrebsafklaring Borderline: Sygdommen er bedre kendte ved navnet Borderline men bærer navnet Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse af Borderline typen, F60.31 i ICD-10 diagnosesystemet. Symptomer der kendetegner diagnosen er manglende identitet, rodløshed og følelsesmæssig ustabilitet, samt selvskadende adfærd (Borderline netværket, 2015). Uddybelse af diagnosen kommer senere i opgaven. Selvstændigt liv: Jeg har valgt at bruge samme definition som i bogen Hvidbog om rehabiliteringsbegebet: Borgeren får kontrol over sit eget liv i det omfang, som han eller hun selv ønsker, og som er praktisk muligt i forhold til borgerens ressourcer og den for rehabiliteringen relevante lovgivning m.m. Selvstændigt betyder i hverdagssprog, at borgeren selv kan bestemme, planlægge og gennemføre sin dagligdag lige som alle andre borgere (Marselisborg Centeret, s. 19). Tværsektorielt samarbejde fortæller os, at samarbejdet ikke forgår indbyrdes mellem fagpersoner i samme organisation, men mellem ansatte fra forskellige forvaltninger. Her fokuserer man ikke på, hvilke fagpersoner talen er om, men hvordan samarbejdet forgår på tværs, f.eks. hvis en socialrådgiver i psykiatrien og en socialrådgiver fra kommunen samarbejder (Hansen, 1999). I Danmark er behandlingspsykiatrien regionens ansvarsområde og er en hospitalsindsats for psykisk syge borgere i alle aldre. De diagnosticerer, behandler og forebygger psykisk sygdom (Psykisk s. 9

11 sårbar, 2015). Den færøske behandlingspsykiatri er en del af Færøernes Landssygehus, som ligger under landets Heilsumálaráð (svarende til det danske sundhedsministerie). I Danmark er socialpsykiatrien kommunens ansvarsområde. Det er alle kommunens sociale indsatser for de psykisk syge borgere. F.eks. botilbud, aktivering og SKP (støttekontaktpersons) ordninger (Psykisk sårbar, 2015). Den færøske socialpsykiatri er under organisationen Almannaverkið sammen med jobcenteret, som er en organisation under landets Almannamálaráð (svarende til det danske socialministerie). 4.3 Genstandsfelt Denne opgave er afgrænset til at omhandle den færøske ambulante behandlingspsykiatri og de socialfaglige indsatser i den færøske socialpsykiatri og jobcenteret. Opgavens fokus vil være på inddragelse og det tværsektorielle samarbejde der er omkring borgere med borderline. I opgaven har jeg fravalgt andre behandlingsmuligheder der er indenfor psykiatrien og fravalgt andre psykiske sygdomme. Min opgave er afgrænset til at omhandle psykisk syge med diagnosen borderline, som på undersøgelsestidspunktet er i behandling i den ambulante psykiatri, samt knyttet til jobcenteret og socialpsykiatrien. Jeg vil tage afsæt i unge mennesker mellem år. Fra 18 år fordi man som udgangspunkt først er tilknyttet jobcenteret og socialpsykiatrien efter, at man er blevet myndig. Jeg vil i min opgave ikke skelne mellem kønnene, da jeg vurderer, at det ikke er relevant for undersøgelsen. Størstedelen af målgruppen er kvinder og kun en lille del mænd. Jeg vurderer denne gruppe som delvis homogen, da sygdomsbeskrivelsen favner bredt og kan påvirke patienterne forskelligt. Dog viser det sig, at mange af deres sociale problemer er de samme. De sociale problemer, der kendetegner målgruppen, er bl.a. manglende selvforsørgelse, manglende evne til at mestre hverdagen. De har svært ved at begå sig i sociale sammenhænge og svært ved at etablere relationer til andre mennesker. Deres hverdag er plaget af angst og ensomhed. Der lader til, at være flere forskellige årsagsforklaringer til, at nogle mennesker udvikler borderline. Det er bl.a. traumatiske oplevelser i deres barndom, deriblandt seksuelle overgreb, de har oplevet svigt i barndommen og forholdet med familien er ofte konfliktfyldt. Derudover er det ikke udsædvanligt for borgere med borderline, at have andre diagnoser. Flere har fået diagnosticeret depression ved siden af deres borderline diagnose (Psykiatri Fonden, 2015). s. 10

12 Det sociale arbejde i behandlingspsykiatrien består i, at behandle borgerens sygdom og dermed hjælpe dem til et mere selvstændigt liv. Det er en recovery tilgang hvor man arbejder frem imod at borgeren kommer sig helt. I socialpsykiatrien støtter man borgere der af bl.a. psykiske årsager er begrænsede i at leve et selvstændigt liv. På jobcenteret støtter og hjælper man borgeren i, at blive selvforsørgende i den omfang det er muligt. Mht. aktører i undersøgelsen, er der tale om to forskellige områder. Sundhedsområdet og det sociale område. Den første aktør er den færøske behandlingspsykiatri, mere konkret DAT ambulant behandlingen. Det er et behandlingstilbud til borgere med borderline. Et relativt nyt tilbud indenfor den Færøske behandlingspsykiatri, som er oprettet efter flere års positive erfaringer i Danmark. Den næste aktør er den færøske socialpsykiatri, her har jeg valgt at inddrage støttekontaktpersonsordningen. Den tredje aktør er jobcenteret, som bl.a. står for borgerens ydelse, arbejdsrettede tilbud og bo- og døgntilbud. Jeg vil primært fokusere på frontmedarbejderne, dem der dagligt er i kontakt med borgeren og koordinerer indsatserne. Jeg vil interviewe en sygeplejerske i DAT behandlingstilbuddet, som er den hyppigste behandlingsindsats for borderline patienter, samt en socialrådgiver på jobcenteret og en støttekontaktperson fra socialpsykiatrien. Det er ikke muligt at interviewe socialrådgivere fra hver indsats, da der ikke er nogen ansat i behandlingspsykiatrien og i socialpsykiatrien De retslige rammer indenfor genstandsfeltet Lovgivningen indenfor psykiatri- og socialområdet på Færøerne er ikke nær så omfattende som den danske lovgivning. Derudover er der mange danske love som slet ikke eksisterer indenfor de færøske rammer. Jeg vil i dette afsnit redegøre for nogle af de mest betydningsfulde love og regler, som bl.a. socialrådgivere, ergoterapeuter og sygeplejersker og andre offentlige ansatte arbejder under. Ift. til mit projekt, er det lovgivning og regler omkring inddragelse af borgere i sundhedsvæsenet og socialområdet, samt love og regler omkring det tværsektorielle samarbejde. Sagsbehandlingsregler Sagsbehandlingsarbejdet indenfor det sociale område har nogle processuelle retningslinjer der skal følges. Herunder notatpligt og vejledningspligt m.m. I den her kontekst er det primært socialrådgiverne der er omfattet af sagsbehandlingsreglerne, det er pga. af deres myndighedsrolle i deres arbejde. s. 11

13 Fyrisitingarlógin FSL (Forvaltningsloven) Den færøske forvaltningslov er næsten lig med den danske. Der er kun enkelte forskelle. FSL gælder alle dele af den offentlige forvaltning under hjemmestyret 1. Loven er gældende i behandlingen af sager, hvor en myndigheden har eller skal til at træffe en afgørelse. FSL indeholder retningslinjer vedr. vejledningspligten som er i kap. 3, En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde., derudover har borgerens mulighed efter samme kapitel for at blive repræsenteret af en anden i deres sag. Loven omkring partshøring ligger i kap. 5. Loven om parthøring skal give borgere der er part i en sag, mulighed for at blive oplyst om sagens faktiske oplysninger, samt mulighed for at kommentere det han er blevet oplyst om. Paragraf 18 siger således: Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Klagevejledning for borgeren beskrevet i kap. 7 og retningslinjer for de ansattes tavshedspligt er i kap. 8 (Fyrisitingarlógin, 2015). Løgtingslóg um innlit í fyrisitingina (Lagtinglov om indsigt i forvaltningen) I sager hvor der skal træffes en afgørelse er der efter denne lov notatpligt ( 6 ). I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal den pågældende myndighed m.v., når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, 1 Hjemmestyreloven bestemmer hvilke sagsområder bliver forvaltet på Færøerne og hvilke områder bliver forvaltet i Danmark, på vegne af de Færøske myndigheder (Heimastýrislógin, 2015). s. 12

14 snarest muligt gøre notat om indholdet af oplysningerne eller vurderingerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter (Innlit í fyrisitingina, 2015). Det vil sige, at når der i psykiatrien træffes en afgørelse om en bestemt behandling for borgeren eller når der i socialforvaltningen træffes en afgørelse om en bestemt beskæftigelsesindsats er de omfattet af notatpligten. Forsorgarlógin FL (Lov om offentlig forsorg) I forhold til manglende forsørgelsesgrundlag er der færøsk lov om offentlig forsorg, der forpligter det offentlige at yde hjælp til dem der ikke kan forsørge sig og sin familie. Loven tilbyder også boog behandlingstilbud til mennesker med betydelige fysiske, psykiske eller sociale begrænsninger, samt mulighed for at få en støttekontaktperson (Forsorgarlógin, 2015). Lóg um arbeiðsfremjandi tiltøk (Oversat til Lov om arbejdsrettede tilbud) Denne lov har til formål at støtte personer der har eller kan få problemer med at få varende tilknytning til arbejdsmarkedet. Loven har derudover til formål at forebygge langtidsledighed. Loven tilbyder bl.a. virkisvenjing (virksomhedstræning), et arbejdstilbud i en offentlig eller privat virksomhed, eller et kort arbejdsrettet kursus. Virksomhedstræningen kan blive bevilliget op til 6 måneder, men som udgangspunkt ikke længere end 3 måneder. Arbeiðsbúgving (revalidering), bliver bevilliget om det er nødvendigt for at vedkommende fremover skal kunne forsørge sig gennem arbejde. Arbeiðsbúgving favner om arbejdsrettede tiltag og økonomisk hjælp, der skal bidrage til at borgere efter endt revalidering skal kunne få et arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Loven indeholder også en mulighed for borgere at få økonomisk støtte til at iværksætte egen virksomhed. Efter denne lov er der ligeledes mulighed for at få et tillagað starv (flexjob), hvis en borger har en formindsket arbejdsevne på mindst 1/3 del og at vedkommende ikke kan få eller bevare sit arbejde under ordinære omstændigheder (Arbeiðsfremjandi tiltøk, 2015). Psykiatriområdet Indenfor psykiatrien, er det primært disse to love nedenfor der er gældende. s. 13

15 Lov om patienternes retsstilling Borgerens rettigheder i psykiatrien er forsikret i overnævnte lov. Loven har til formål, at borgerens værdighed, integritet og selvbestemmelsesret bliver respekteret. Loven siger, at som udgangspunkt starter den psykiatriske behandling ikke, uden borgerens informerede samtykke (Lov om patienters retsstilling, 2015). Loven giver borgeren ret til at få indsigt i sin helbredstilstand og alternative behandlingsmuligheder, samt hvilke risikoer der er for hver behandling. Derudover giver denne lov ansatte i psykiatrien tavshedspligt omkring oplysninger om borgeren de har erhvervet i deres arbejde (ibid.). Retningslinjer for indhentelse og videregivelse af oplysninger vedr. borgere i behandling er fastsat i denne lov. Som udgangspunkt skal et samtykke fra borgeren til, før oplysninger omkring borgeren bliver udvekslet mellem samarbejdsparter (ibid.). Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (Psykiatriloven) I 2009 blev den danske lov, loven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien gældende på Færøerne. Dog med justeringer der er tilpasset det færøske samfund. Loven gælder i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling på Færøerne. Loven har vidt muligt, til formål at forbygge anvendelse af tvang. Behandling på psykiatrisk afdeling skal i videste omfang, ske ved samtykke fra patienterne. En behandlingsplan skal udarbejdes af en overlæge for de patienter der er indlagt. (Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, 2015). Overlægen har efter loven, ansvar for at udforme en udskrivningsaftale for patienter man vurderer ikke er i stand til at selv at søge den nødvendige hjælp efter endt behandling. Paragraf 13 a. i loven siger bl.a.: Overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller se sociale tilbud, der er nødvendigt for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patient og den psykiatriske afdeling Hvis borgeren ikke vil deltage i et samarbejde omkring en udskrivningsaftale har overlægen ligeledes ansvar for kontakten med de relevante myndigheder, samt udarbejdet af en koordineringsplan omkring de sociale og behandlingsmæssige tilbud til borgeren (Ibid.). s. 14

16 5. Metodeafsnit Jeg vil i de følgende afsnit redegøre for den valgte metode i projektet. Her vil jeg komme ind på mine videnskabsteoretiske overvejelser, min forforståelse ift. emnet mit projekt omhandler, samt den valgte undersøgelsesmetode. Ift. interview delen vil jeg i dette afsnit komme ind på interview guiden, udvælgelse af informanter, etiske punkter ift. interview, samt analysemetode. 5.1 Videnskabsteori Jeg har i min opgave valgt, at lave en kvalitativ undersøgelse der tager udgangspunkt i tre forskellige fagpersoners livsverden. Med denne metode indsamler jeg subjektive informationer som ikke kan generaliseres. Disse informationer skal bruges til at opnå en forståelse for deres arbejde omkring tværsektorielt samarbejde og inddragelse af borgere i indsatserne. I denne proces er den hermeneutiske tankegang bærende, da hermeneutikken går ud på at få tilegnet sig en forståelse for bl.a. menneskers handlinger. Genstandsfeltet for den hermeneutiske tankegang er mennesket, dets dannelse og erkendelse. Hermeneutikken vil forstå, hvordan mennesket fortolker konkrete fænomener og hændelser i de forskellige kontekster og i den konkrete tid (Egholm, 2014). Som en del af den hermenautiske tankegang bliver den hermeneutiske cirkel brugt i undersøgelsesprocessen, den forsøger gennem gensidig kommunikation mellem interviewer og informant, at forstå og fortolke informantens livverdenen. I denne proces opstår den bredere forståelse, samt eleminering af fordomme (Andersen, 2010). 5.2 Forforståelse Inden jeg begyndte med projektet var min forforståelse, at man på jobcenteret, social- og behandlingspsykiatrien ikke lagde på stor vægt på det tværsektorielle samarbejde og at inddragelsen af borgere i samarbejde med de andre aktører var begrænset. Derudover, at det for det meste er op til den enkelte frontmedarbejder at etablere et godt samarbejde med relevante aktører og at arbejdet er mærket af manglende ressourcer og manglende viden omkring hinandens områder. Jeg vil i projekt perioden være opmærksom på min forforståelse, da dette godt kan være en fordom og påvirke den måde jeg ser på de forskellige sektorer og de ansattes arbejde. s. 15

17 Vores forforståelse spejler vores måde vi ser virkeligheden på og i fleste tilfælde er den ubevist. Vi begynder allerede som børn, at forstå verden på en bestemt måde. Den forforståelse der viser sig at være rigtig kan man kalde forhåndsviden og den forforståelse der viser sig at være forkert kan kaldes fordom. I disse tilfælde er den hermeneutiske cirkel et godt redskab, når man prøver at opnå en bredere forståelse og vil aflive fordomme (Thurén, 2008). Steinar Kvale beskriver den hermenautiske cirkel som en proces hvor man hele tiden tilegner sig en bredere forståelse af et bestemt emne, del for del som så sættes sammen i en helhed. "...den kontinuerlige frem- og tilbagegående proces mellem dele og helhed, som er en følge af den hermeneutiske cirkel. Med udgangspunkt i en ofte uklar og intuitiv forståelse af teksten som helhed fortolkes dens forskellige dele, og ud fra disse fortolkninger sættes delene på ny i relation til helheden osv. I den hermeneutiske tradition betragtes denne cirkularitet ikke som en ond cirkel, men snarere som en circulus fructuosus, eller spiral, der åbner mulighed for en stadig dybere forståelse af meningen. (Kvale, 2009, s. 233). 5.3 Undersøgelsesmetode Jeg har valgt at anvende det kvalitative forskningsinterview som metode. Tilgangen vil være semistruktureret og fokuserer på informantens livsverden. Jeg vil under interviewet have et fænomenologisk perspektiv, da jeg vil fokuserer på informantens forståelse af deres arbejde og deres forståelse af social fænomener, samt belyse verden som den ser ud fra informanternes side. Dette er en metode jeg har brugt gennem hele uddannelsen, og som giver mulighed for at komme i dybden i informanternes professionelle erfaringer i deres arbejde. I en kvantitativ undersøgelse ville man ikke kunne gå i dybden med et problemområde, da disse undersøgelser ofte er i form af spørgeskemaer. Resultater fra kvantitative undersøgelser er mere hårde data, som kan bruges statistisk, og det er ikke den vej jeg vil. Denne interviewform har til formål at forstå informanternes daglige livsverden fra deres perspektiv. Interviewet bliver udført ud fra en interviewguide jeg har lavet i tråd med, at få besvaret problemformuleringen. Da interviewet kun er delvis struktureret er interviewguiden ikke lukket, og der er mulighed for uddybende spørgsmål, narrative historier og refleksioner i samtalen (ibid.). s. 16

18 Med mulighed for narrative fortællinger, kan man gå i dybden af nogle emner. Her kan man f.eks. spørge: Hvordan er det tværsektorielle samarbejde fra jeres side? Kan du fortælle om et eller to forløb hvor du synes det har været et godt samarbejde og en hvor der har været et dårligt samarbejde? 5.4 Interviewguide Informanterne vil få interviewguiden på forhånd, så de har mulighed for at forberede sig på spørgsmålene inden interviewdagen og samtidig kunne haft mulighed for at reflektere over de forskellige temaer. Det giver informanterne et bedre grundlag for, at svare på spørgsmålene. Jeg vil lave en interviewguide som passer til alle informanterne der skal interviewes til opgaven. Det vil derfor være muligt at sammenligne svarerne, da alle har haft samme udgangspunkt. Baggrunden for svarene ville være anderledes da de ikke har samme uddannelsesbaggrund, forskellige erfaringer og arbejder indenfor forskellige områder. Hovedtemaerne i opgaven vil være det tværsektorielle samarbejde, inddragelse af borgerene, informanternes doxa og menneskesyn. 5.5 Udvælgelse af informanter For at kunne svare bedst muligt på min problemformulering har jeg valgt at interviewe en sygeplejerske fra DAT behandlingstilbuddet i psykiatrien, to socialrådgiver fra det psyko/sociale team på jobcenteret og en ergoterapeut fra socialpsykiatrien der arbejder som støttekontaktperson for bl.a. borderline borgere. De informationer jeg indsamler ud fra interviewene bliver den bærende data, når jeg skal til at analysere og fortolke senere i opgaven. Jeg har valgt at interviewe to socialrådgivere til projektet, da de hver især ikke havde så lang erfaring med målgruppen. Informanterne fra det psyko/sociale team er dem der dagligt arbejder med målgruppen, men siden teamet ikke har været specialiseret i så lang tid, er erfaringerne på området begrænset. Men udover det, har de et godt kendskab til hele organisationen og andre relevante aktører. Med to socialrådgivere som informanter er jeg med til at sikre validiteten af den del af undersøgelsen. Jeg vurderer at de sammen kan besvare dele af min problemformulering. Socialrådgiverne jeg har interviewet til opgaven er egen selektion, jeg kender dem i forvejen gennem min praktik på jobcenteret. s. 17

19 Ergoterapeuten fra socialpsykiatrien er blevet anbefalet af socialrådgiverne på jobcenteret, fordi hun havde flere års erfaringer med undersøgelsens målgruppe, samt erfaringer med det tværsektorielle samarbejde med den ambulante psykiatri. Sygeplejersken fra DAT teamet er ikke egen selektion, da hun er blevet henvist til mig fra afdelingslederen. For at sikre validiteten af undersøgelsen er det vigtigt at man er opmærksom på de informanter man vælger at interviewe, hvor de arbejder og hvor mange erfaringer de har indenfor området. Er de, de rette personer til at besvare undersøgelsens formål. 5.6 Etiske punkter i forhold til interview Kvale har i bogen Interview, udmøntet nogle etiske punkter som enhver forsker bør have fokus på inden en interviewundersøgelse finder sted. De næste punkter i opgaven er fra Kvale s bog Interview. Informeret samtykke Informanterne bliver inden interviewet informeret om formålet med interviewet og hvem der bagefter har adgang til undersøgelsens resultater. Derudover, skal de informeres om, at de til enhver tid kan trække deres deltagelse i undersøgelsen tilbage eller afslutte når de har lyst. Fortrolighed Inden interviewets start vil jeg sikre deltagerne, at de bliver anonyme i rapporten. Derudover vil jeg informere dem om, at jeg ønsker optaget interviewet på en diktafon og at interviewet efter projektet er afsluttet vil blive slettet, der også er i tråd med skolens regler. Konsekvenser Det er vigtigt i interview processen at være opmærksom på de konsekvenser det kan have for de personer der deltager i undersøgelsen. Interview personerne repræsenterer deres arbejdsplads, samt deres profession. Det undgås dog næppe at informanterne også taler ud fra deres subjektive holdninger. Derfor bør risikoen for eventuel skade minimeres vidt muligt. F.eks. kan en informant komme til at sige ting, som de senere fortryder, her ville være oplagt at lave nogle retningslinjer for interviewet, om hvordan man griber lignende situationer an. s. 18

20 Forskerens rolle Min rolle som undersøger er afgørende for kvaliteten af undersøgelsen. Undersøgelsen er det bærende element i opgaven og informanterne er grundlaget for min undersøgelse. Det er vigtigt, at have en god interviewguide klar og samtidig være opmærksom på de forforståelser jeg har om området jeg undersøger. Være kritisk og spørge ind til de emner informanterne snakker om. Ikke lade sig påvirke af det samspil der opstår mellem mig og informanten, forsøge at holde en professionel afstand (Kvale, 2009). 5.7 Interviewet i praksis Interviewene vil blive optaget digitalt, da dette forebygger at relevante data ikke går tabt, samt giver mulighed for en mere præcis gentagelse af interviewet. Interviewene vil foregå på informanternes arbejdsplads, for at spare informanternes tid i deres travle arbejdsdag. Der er ikke sat et fast timetal til hvert interview, men regner med at det tager ca. en time hver. Interviewet med socialrådgiverne kommer sandsynligvis til at tage længere tid, da de to sammen har mulighed for at reflektere og diskutere sammen om deres arbejde. Interviewene er optaget på færøsk og er citaterne derfor oversat direkte til dansk. 5.8 Metode til analyse og tolkning Jeg har valgt at bruge Kvales meningskondensering som analysemetode. Denne analysemetode har til formål, at reducere den indhentede data for så at dele den op i relevante temaer. Metoden er opdelt i fem trin. 1. Hele interviewet læses igennem, for at få fornemmelsen af helheden 2. Interviewet deles op i meningsenheder 3. Interviewet deles op i relevante temaer 4. Ud fra undersøgelsens formål stilles spørgsmål til meningsenhederne 5. Interviewet knyttes sammen i deskriptive udsagn (Kvale, 2009). Jeg har valgt denne analysemetode fordi den gør interviewene mere uoverskuelige. Her sorterer man det relevante fra det irrelevante, og fanger derved essensen af interviewene. Interviewet bliver forkortet da udenom snak og gentagelser bliver sorteret fra. s. 19

21 5.9 Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Når man snakker om validiteten af en undersøgelse, har man fokus på om undersøgeren har med den valgte metode undersøgt det man i projektet havde sat sig for at undersøge (Kvale, 2009). I gennem forløbet vil jeg have fokus på validiteten af undersøgelsen og om den valgte metode er i tråd med problemformuleringen. Jeg vil ligeledes have fokus på de valgte informanter og om de er de rette personer til at få besvaret problemformuleringen. Reliabilitet vedrører konsistensen og troværdigheden af forskningsresultater; reliabilitet behandles ofte i relation til spørgsmålet om, hvorvidt et resultat kan reproduceres på andre tidpunkter og af andre forskere. (Ibid. s. 271). Undersøgelsens reliabilitet fortæller os hvorvidt resultaterne af undersøgelsen er pålidelige og om enhver anden forsker ville få de samme resultater. Som udgangspunkt vil man ikke sige at små kvalitative undersøgelser har en høj reliabilitet, da den kun tager i nogle helt få personers livsverden. Samme undersøgelse lavet af en anden forsker ville sagtens kunne komme til andre resultater. Undersøgelsen i opgaven ville ikke kunne ses som en generaliserbar. Da undersøgelsen kun tager udgangspunkt i nogle enkelte menneskers subjektive holdninger og erfaringer Teori Der har i de sidste par år været et stigende fokus på inddragelse af borgere i det socialfaglige arbejde. Der stilles flere og flere krav til de offentlige myndigheder om, at borgeren skal have mulighed for at få indflydelse i sager der vedrører dem. I analysen omkring inddragelse af borgeren i hhv. jobcenteret, social- og behandlingspsykiatrien, har jeg valgt at bruge Jens Guldager og Birgitte Roth Hansens tre forskellige inddragelses muligheder. Der er medindflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Jeg har valgt denne metode fordi jeg gerne vil belyse hvillen rolle borgeren har ift. inddragelsesdelen og hvor meget indflydelse han har på det forløb han skal/er igennem. Jeg har valgt at bruge teorier om menneskesyn da jeg i analysen vil se på hvordan borgere indenfor de forskellige sektorer bliver inddraget og om de professionelles menneskesyn har en afgørende rolle for hvordan dette bliver gjort. Hammerlin skriver i borgen Menneskesyn: Menneskesynet er en vigtig del af de valg, der rummer faglig og dermed menneskelige prioriteringer (Hammerlin, s. 20

22 2012, s. 10). Menneskesynet er en vigtig del af vores arbejde ifølge Hammerlin og præger den måde arbejdet bliver udført på. Jeg har valgt at bruge Bourdieus felt og doxa begreber i min analyse. Det har jeg valgt at gøre fordi det er begreber som man kan bruge til, at undersøge mennesker handlinger og hvordan de forstår de ting de gør (Wilkens, 2011). Med Bourdieus begreber kan man analysere det praksis arbejde der forgår indenfor de div. organisationer, som jo er et af formålene med min opgave. Jeg vil bruge Bourdieus felt og doxa begreber når jeg i analyseren vil se på det tværsektorielle samarbejde der er mellem sektorerne. Felterne er de forskellige dele samfundet er delt op i og doxa bliver set som nogle tavse interne arbejdsregler man som ansat ikke er bevist om inden for det givne felt. Jeg vil undersøge om de professionelles felter og doxa måske er en hindring i det daglige praksis, og derfor er til stor ugunst for borgeren knyttet dem. I en analyse om felter er man ligeledes nød til at definere de kampe der er indenfor det givne felt (Wilkens, 2011) Transskribering Jeg vil transskribere de dele af interviewene som jeg vurderer, er relevant for opgaven, samt de dele jeg direkte har tænkt mig at bruge i analysen, såsom citater o.a. 6. Præsentation af informanter Informant 1. (Fremover Soc. 1): Uddannet socialrådgiver i Har 15 års erfaringer indenfor beskæftigelsesområdet. Har arbejdet mange år på en arbejdsmarkeds afdeling på jobcenteret, hvor hendes primære opgave var at få borgerne ud i aktivering. For to år siden blev afdelingen delt op i specialiserede teams. Siden har hun sammen med 5 andre rådgivere primært arbejdet med borgere med psykiske sygdomme og sociale udfordringer. Informant 2. (Fremover Soc. 2): Uddannet socialrådgiver i Har mange forskellige erfaringer bl.a. indenfor en Børne og Familie afdeling i Aarhus kommune, familieambulatoriet i region Midt, arbejdet 1 år på psykiatrisk afdeling på Færøerne og så de sidste 2 år i det psyko/sociale team på jobcenteret sammen med Soc. 1. Soc. 1 og Soc. 2 primære opgave er at få borgeren hurtigst ud i arbejde i det omfang det er muligt. Borgerne der er knyttet deres team er ikke rustede til det ordinære arbejdsmarked og tilhører gruppe s. 21

23 2-3 efter den gamle matchgruppekategorisering. Alle indsatser fra teamet er arbejdsrettede indsatser og mange af teamets borgere er under revalidering. Derudover koordinerer de SKP ordningerne, samt bo- og dagtilbuddene. Informant 3. (Fremover Ergo): Uddannet ergoterapeut i 2007, og har derudover en uddannelse i miljøterapi og kursus i kognitiv behandling. Har arbejdet som støttekontaktperson i socialpsykiatrien siden endt uddannelse. Hun arbejder i et team af to ergoterapeuter, tre pædagoger og to social- og sundhedsassistenter. De er to SKP ere pr. borger hvilket giver dem mulighed for sparring, og ofte har hver SKP forskellige opgaver. En kan have terapi lignende opgaver og en anden mere praktiske dagligdags opgaver så som, at få borgeren op om morgenen, hjælpe dem til at holde aftaler m.m.. En del af arbejdet er også at agere som tovholder for borgerne f.eks. i samarbejde med det psyko/sociale team på jobcenteret, med pengeinstitutterne og pårørende. Informant 4. (Fremover Sygep.): Uddannet sygeplejerske i 1979, har fra 1979 til 92 arbejdet indenfor det somatiske område på Landssygehuset. Siden 1992 har hun arbejdet indenfor hospitalspsykiatrien. I 2008 blev DAT behandlingsilbuddet oprettet, og har hun siden begyndelsen arbejdet der. DAT teamet består af tre sygeplejersker, en psykolog og en sosu-assistent. 7. Borderline diagnosen I det kommende afsnit vil jeg beskrive borderline diagnosen. Hvilke symptomer kendetegner diagnosen, hvorfor man udvikler diagnosen og hvordan deres arbejds- og sociale liv kan se ud. 7.1 Årsagsforklaringer Borderline sygdommen bryder i fleste tilfælde ud i teenagealderen, hvor de er gået fra at være børn til at være unge mennesker. Det er en periode i livet hvor der sker mange ting, kroppen forandres, der forventes at man bliver mere selvstændig, man skal til at etablere nye og mere modne relationer med andre mennesker. Det er en periode med mange forandringer og udfordringer, som nogle mennesker ikke mestrer og er så medvirkende til at nogle udvikler en personlighedsforstyrrelse (Jørgensen, 2006). Når der er lavet undersøgelser i borderline diagnosen, har man eksempelvis fundet betydelige sammenhænge med diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Mellem % af undersøgte borderline patienter opfylder kriterierne for PTSD diagnosen og op til 80 % af s. 22

24 patienterne har rapporteret om traumatiske oplevelser i deres barndom. I undersøgelsen rapporterede omkring 70 % af de adspurgte, at de i deres opvækst havde været udsat for fysiske overgreb og 67 % været udsat for seksuelle overgreb inden de blev 18 år. Forekomsten af overgreb er højest inden 12 års alderen. Omkring halvdelen af borderline patienterne har tidligt i deres liv oplevet vanrøgt (Ibid.). Citeret fra bogen Personlighedsforstyrrelser af Carsten René Jørgensen: Som der vil bliver redegjort for i følgende, er der næppe tvivl om, at traumatiske oplevelser kan bidrage til udviklingen af borderlinepersonlighedsforstyrrelsen (Ibid., s. 153). Psykiatri Fonden skriver at traumatiske oplevelser, samt en arvet sårbarhed, kan påvirke vores arousal-system, som gør at man har tendens til at have stærkere og hurtigere reaktioner end andre mennesker (Psykiatri Fonden, 2015). 7.2 Symptomer Det som kendetegner borderline diagnosen er den følelsesmæssige forstyrrelse mennesker med sygdommen har. De har stærke følelsesmæssige svingninger og en impulsiv adfærd, der er meget uforudsigelig. Denne adfærd er forvirrende for dem selv og menneskerne omkring dem, og er med til at skabe usikkerhed i det miljø de færdes. Derudover er de meget usikre over hvem de er, hvad deres ønsker er. De har manglende personlige grænser og en mangel på indre sammenhæng (Jørgensen, 2006). Noget andet som kendetegner borderline patienter er den selvskadende adfærd f.eks. cutting (at skære i sig selv). Carsten René fortæller i bogen Personlighedsforstyrrelser at: Den selvskadende adfærd, som er meget udbredt blandt borderlinepatienter, skal i de fleste tilfælde opfattes som primitive strategier til selv- og affektregulering. Bl.a. kan den være et forsøg på at håndtere psykisk smerte, aflede opmærksomheden fra ubærlige følelser eller slippe væk fra en uudholdelig fornemmelse af indre tomhed, ligesom den kan være et led i selvafstraffelse og forsøg på at øve indflydelse på andre mennesker. (Ibid., s. 68). s. 23

25 7.3 Sociale- og arbejdsliv Deres sociale liv er i fleste tilfælde præget af kaos, konflikter og manglende voksen relation. De har svært ved at etablere god, lang og tillidsfuld kontakt med andre mennesker. Social isolation, ensomhed og angst er derfor gennemgående for mennesker med lidelsen (Ibid.). En stor del af menneskerne med borderline lidelse står udenfor det ordinære arbejdsmarked, dem der er ude i arbejdslivet eller i uddannelse har typisk svært ved at fastholde arbejdet og uddannelsen. De går fra den ene afbrudte uddannelse til den næste, og fra det ene job til det andet. Det er konsekvensen af manglende førlighed til at vedholde langvarige mål og leve op til det ansvar de får og giver sig selv (Ibid.). 7.4 ICD-10 ICD-10 diagnosesystemet deler emotionelt ustabile personlighedsstrukturer op i to. En impulsiv og en borderline udgave. For at opfylde kriterierne til borderline diagnosen skal mindst to af fem, af de nedstående kriterier være opfyldt, samt nogle kriterier for den impulsive personlighedsforstyrrelse (Ibid.). 1. Forstyrret og usikker identitetsfølelse. 2. Tendens til intense og ustabile forhold til andre. 3. Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene. 4. Tendens til selvdestruktivitet. 5. Kronisk tomhedsfølelse. (Ibid. s ). 8. Præsentation af psykiatrien på Færøerne For at få et bedre billede af det færøske samfund, vil jeg fortælle lidt om hvordan samfund og system er opbygget. Inden Heimastyrislógin (hjemmestyreloven) blev gældende den 1. april 1948 var Færøerne et dansk amt. Hjemmestyreloven bestemmer hvilke sagsområder bliver forvaltet på Færøerne og hvilke områder bliver forvaltet i Danmark, på vegne af de Færøske myndigheder (Heimastýrislógin, 2015). s. 24