INNOVATION JOBSKABELSE KONKURRENCEEVNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INNOVATION JOBSKABELSE KONKURRENCEEVNE"

Transkript

1 INNOVATION JOBSKABELSE KONKURRENCEEVNE

2 2 INDLEDNING Energibesparelser er blevet et dansk særkende. Vi har forstået, at en forbedring af vores boliger med energibesparende virkemidler gør boligen både bedre og billigere at bo i. Energiselskaberne, som gennem snart mange år har haft en forpligtelse til at sikre, at der gennemføres energibesparelser, har taget opgaven på sig med gode resultater. Mange større virksomheder har opdaget, at energibesparende investeringer har ganske korte tilbagebetalingstider, og at det giver både innovation og bedre konkurrenceevne at reducere sit energitab. Imidlertid halter det fortsat med energispareindsatsen hos de små og mellemstore danske virksomheder (SMV). Disse virksomheder er meget forskellige og har forskellige betingelser for en indsats for energibesparelser. De er generelt for små til at have ekspertise eller fokus på energiforbruget måske især i tider hvor der naturligt nok fokuseres kraftigt på produktion og salg. De små og mellemstore virksomheder har ganske vist et relativt stort energisparepotentiale, men der skal tages nogle initiativer for at få realiseret dette potentiale samtidig med, at indtjeningen forbedres. Det Økologiske Råd tager med dette notat fat i problemstillingen om hvilke tiltag, der kan tages for at få gennemført flere rentable energibesparelser i SMV erne.

3 3 RESUME I forhold til den hidtidige energispareindsats har der ikke været noget videre fokus på de små og mellemstore virksomheder fra energiselskaberne og andre energispareaktørers side, idet sektoren er præget af mange mindre virksomheder, hvor det er for dyrt at lave individuel rådgivning, og samtidig er virksomhederne for små til selv at opbygge de nødvendige energimæssige kompetencer. Det Økologiske Råd opstiller 10 FORSLAG til initiativer, der med fordel også kan indgå i regeringens kommende vækstpakke: SMV-segmentet består af meget forskelligartede virksomheder spændende fra den lille butik til en fremstillingsvirksomhed med op til 250 ansatte og en årsomsætning på 50 mio. euro pr. år (jf. EU s definition). I dette notatets Del 1. beskriver vi SMV-segmentet nærmere, herunder de barrierer, der er for at gennemføre energibesparelser, og vi giver forslag til initiativer, der kan overvinde disse barrierer. Notats Del 2. består af eksempler på konkrete tiltag, som allerede kan gennemføres med god økonomi. Vi vurderer, at der er et betydeligt energibesparelsespotentiale i SMV-segmentet, måske op til 33% af energiforbruget. Da energiforbruget primært går til almindelige formål som opvarmning, belysning, ventilation og køling mm, er teknologierne til energibesparelse allerede udviklet og enkle at tage i brug. Men det kræver, at der iværksættes initiativer, som kan sikre, at energibesparelserne reelt gennemføres. Da elafgiften har nogenlunde samme størrelse som elprisen for en mindre virksomhed, vil det have stor effekt på motivationen for at gennemføre elbesparelser, hvis man reducerer muligheden for refusion af elafgiften. Særligt vil det være relevant at gennemføre dette forslag i handels- og servicesektoren, som ikke er i international konkurrence. Også de andre tiltag er vigtige som fx, at rådgivere, installatører og andre håndværkere mm er opmærksomme på mulige energibesparelser, når de besøger kunderne, og at de har den nødvendige uddannelse. De skal desuden kunne støtte sig til standard-energiløsninger, kende til finansieringsmuligheder og formidle tilskud fra bl.a. energiselskaberne via et udvidet standardværdikatalog mm. Energiforbrug er ikke på forhånd i fokus hos SMV. Derfor skal det være nemt at gennemføre energibesparelserne. Endelig foreslås, at der gennemføres en række informationsaktiviteter over for SMV erne Udvikling af simple og effektive indsatser for energibesparelse i forskellige typer af SMV er Mindsket refusion af elafgift i handels- og serviceerhverv evt. med tilbageføring af provenu Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet Standardværdikatalog for SMV Uddannelse af installatører og andre håndværkere Videnscenter for SMV Kommunerne som katalysator Nye finansieringsløsninger Erhvervslejekontrakter med fokus på energi Informationsaktiviteter

4 4 DEL 1 POTENTIALER, BARRIERER OG ULIGHEDER SMV er er betegnelsen for små og mellemstore virksomheder. EU s definition af SMV er en virksomhed med under 250 medarbejdere og en årlig omsætning på under 50 mio. euro. Det er derfor nødvendigt at lave en form for opdeling af SMV erne for at kunne beskrive potentialerne for energibesparelser, barrierer for handling og for at kunne komme med forslag til handling. Den betegnelse kommer således til at omfatte rigtig mange forskellige typer virksomheder, hvis eneste fællestræk er, at de er små.

5 5 FORSKELLIGE TYPER AF SMV ER SMV segmentet består af meget forskelligartede virksomheder spændende fra den lille butik til en fremstillingsvirksomhed på op til 250 ansatte. Vi har i det følgende opdelt SMV-segmentet i nogle hovedkategorier, som er kendetegnet ved, at rammevilkår og virkemidler er forskellige. 1. Engros- og detailhandel a. Detailhandel uden fødevarer b. Supermarkeder c. Engros- og agenturhandel 2. Privat service a. Kontorvirksomheder b. Hoteller, restauranter mm c. Andre liberale erhverv 3. Mindre fremstillingsvirksomheder a. Fremstilling af maskiner, produkter mm b. Handel med biler samt salg og reparation Engros- og detailhandel Detailhandel består dels af mange små butikker med et meget forskelligt varesortiment, og dels af en række mindre butikker med et meget varieret varesortiment inden for samme butik, f.eks. fødevarer, tekstilvarer, plejeprodukter etc. Energimæssigt set kan man opdele detailhandlen i detailhandel med fødevarer (supermarkeder) og detailhandel uden fødevarer (fx beklædningsbutikker, radioforretninger, møbelbutikker m.v.). Detailhandel uden fødevarer er karakteriseret ved, at det primære energiforbrug går til belysning og opvarmning og i nogle tilfælde køling af lokalerne. Kølingen bruges primært om sommeren og er ofte nødvendiggjort af, at belysningen og kunderne i butikkerne afgiver betydelig varme. I supermarkeder er der desuden et betydeligt elforbrug til køle- og frostrum, som anvendes til opbevaring og til et større antal køle-/frostmøbler, hvor der ligger madvarer til salg. Derudover anvendes der el til ventilation primært til udluftning hos slagtere og delikatessebutikker samt som komfortventilation for at holde temperaturen nede. Engros- og agenturhandel består af flere forskellige sektorer, der beskæftiger sig med engroshandel inden for landbrug, nærings- og nydelsesmidler, handel med tekstiler, råvarer samt maskiner m.v. Typisk har branchen kun lagerfaciliteter samt et mindre antal kontorer og andre personalefornødenheder. Energiforbruget går primært til rumvarme og belysning. Privat service Kontorvirksomheder er fx virksomheder inden for bankvirksomhed, finansiering, udlån, forsikring, etc. samt fx rådgivningsvirksomheder. Energiforbruget går primært til rumvarme, belysning, ventilation og IT (PC, servere, kopimaskiner mm). Belysning udgør den største andel af elforbruget. Belysningen, der anvendes, vil for langt den største dels vedkommende være almenbelysning typisk i form af lysstofrør. De fleste steder vil der også være spot- eller punktbelysning, hvor der som oftest anvendes kompaktlysstofrør eller halogenbelysning. Hotelbranchen består af værelser, tilhørende restauranter m.m. samt diverse muligheder for adspredelse. Et hotels energiforbrug kan derfor dels henføres til værelser og konferencerum og dels til adspredelser såsom sauna, motionsrum, swimmingpool, reception, gangarealer, m.m. og dels til selve restauranten (spisested og køkken m.v.). Restaurationsbranchen består alene af madlavning og servering af mad. Det betyder, at energiforbruget alene kan henføres til køkken og spisested. Andre liberale erhverv dækker over en bred vifte af serviceerhverv fx frisører, solcentre, vaskerier mm. Energiforbruget ligner i nogle tilfælde detailhandelens energiforbrug, og i andre tilfælde er der specialudstyr, som bruger meget energi som fx vaskemaskiner eller solarier. Mindre fremstillingsvirksomheder Mindre fremstillingsvirksomheder dækker ligeledes over meget forskellige produktionsvirksomheder, fx fremstilling af maskiner, husholdningsapparater, møbler, medicinsk udstyr mm. Energiforbruget går her typisk til nogle specialiserede produktionsprocesser samt til nogle standardanvendelsesområder som belysning, køling, ventilation, trykluft og IT. Endelig er der handel med biler, salg og reparation, som er en forholdsvis stor sektor hvor energiforbruget går til rumvarme og belysning i salgslokalerne og værkstedet, hvor der også er trykluft og procesvarme (fx sprøjtekabiner).

6 6 POTENTIALE FOR ER Der er et relativt stort, rentabelt energibesparelsespotentiale i de små og mellemstore virksomheder (SMV), men de mangler bl.a. viden om mulighederne, og om hvordan de bedst realiseres. Der er et væsentligt energiforbrug i små og mellemstore virksomheder. Til illustration er energiforbruget (endeligt energiforbrug) inden for handel og service (ekskl. den offentlige sektor) i 2012 i henhold til Energistatistik 2012 ca. 57 PJ hvoraf ca. 28,5 PJ er elforbrug. De primære anvendelsesområder på elområdet er belysning, ventilation, køl/frys samt edb og elektronik, som tilsammen dækker ca. 90% af elforbruget. Energiforbruget inden for små og mellemstore fremstillingsvirksomheder er ikke kortlagt, men skønnes at være noget mindre end energiforbruget i handel og serviceerhverv. Der skønnes at være et stort potentiale for energibesparelser hos de små- og mellemstore virksomheder, idet dette segment, som nævnt tidligere, ikke har været i fokus. Energistyrelsen har i 2010 fået udarbejdet rapporten Energibesparelser i erhvervslivet, og i denne skønnes, at det samlede erhvervslivs energibesparelsespotentiale er: 10% såfremt tilbagebetalingstider op til 2 år accepteres 16% såfremt tilbagebetalingstider op til 4 år accepteres 33% såfremt tilbagebetalingstider op til 10 år accepteres Der er ikke gennemført egentlige kortlægninger af energiforbruget i SMV er med tilhørende potentialevurderinger, men det skønnes, at ovenstående potentialer også vil kunne anvendes som målestok i SMV-segmentet. Da energiforbruget i SMV-segmentet primært går til rumopvarmning og udvalgte elforbrugsområder (belysning, ventilation, køl/frys samt IT og elektronik), vil det være oplagt at tænke i fx standardløsninger og andre generelle initiativer. FORBRUGET I PRIVAT HANDEL OG SERVICE Udvalgte elforbrugsområder omfatter, belysning, ventilation, køl / frys samt IT og elektronik 39% Udvalgte elforbrugsområder 50% Rumopvarmning og varmt brugsvand 11% Øvrigt energiforbrug

7 7 AFGIFTER I ERHVERVSLIVET Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel trække en del af elafgiften fra. Det gælder dog ikke for bilagsvirksomheder som fx advokater, revisorer, forlystelser og bureauer, der som hovedregel ikke kan trække elafgift fra. Elafgiften udgør i 2014: 83,3 øre pr. kwh. Der er forskellige fradragssatser afhængig af, hvilke formål virksomheden bruger elektriciteten til. Virksomheden kan trække mest elafgift fra, når man bruger el til de formål, der kaldes procesformål. Virksomhederne kan som hovedregel benytte de i tabel 1 angivne fradragssatser i Virksomheder skal fra ikke længere betale energispareafgift (tidl. CO 2 -afgift) på elektricitet. Elprisen for en SMV er typisk ca. 85 øre/kwh ekskl. moms og afgifter, og elafgiften er 83,3 øre/kwh. Elprisen kan dog variere meget for den enkelte virksomhed og er afhængig af den leveranceaftale, man har indgået med elselskabet. Benyttes 85 øre/kwh som udgangspunkt for en beregning af elprisen inkl. afgifter, fås nedenstående omtrentlige elpriser hos SMV er. Som det fremgår af tabel 2, har refusionsmuligheden for elafgiften stor betydning for den elpris, som virksomheden reelt betaler og dermed for tilbagebetalingstiden for elspareprojekter. Virksomhederne kan desuden fratrække energiafgiften for olie, flaskegas, naturgas, bygas og kul, der ikke anvendes til rumopvarmning eller motordrift. SMV erne betaler således fulde afgifter på energi til rumvarme, opvarmning af vand og rumafkøling dog med en mulighed for refusion af elafgift til elvarme jf. ovenfor. Tabel 1: Fradragssatser i 2014 Elektricitet brugt i momspligtig virksomhed til: Landbrug, gartneri, fiskeri og andre virksomheder Bilagsvirksomheder (fx advokater, revisorer, forlystelser mm) Eksempler på procesformål: Drift af maskiner, produktionsanlæg og edb-udstyr Belysning Pumper og blæsere i forbindelse med ventilation 82,9 øre pr. kwh Intet fradrag Rumvarme, varmt vand og komfortkøling 42,1 øre pr. kwh 42,1 øre pr. kwh Privat forbrug Intet fradrag Intet fradrag Tabel 2: Omtrentlige elpriser i 2014 ekskl. moms Elektricitet brugt i momspligtig virksomhed til: Eksempler på procesformål: Drift af maskiner, produktionsanlæg og edb-udstyr Belysning Pumper og blæsere i forbindelse med ventilation Landbrug, gartneri, fiskeri og andre virksomheder 85,4 øre pr. kwh Bilagsvirksomheder (fx advokater, revisorer, forlystelser mm) 168,3 øre pr. kwh Rumvarme, varmt vand og komfortkøling 126,2 øre pr. kwh 126,2 øre pr. kwh Privat forbrug 168,3 øre pr. kwh 168,3 øre pr. kwh

8 8 BARRIERER FOR ER Der er en lang række barrierer for gennemførelsen af energibesparelser i SMV er som fx: 1 MANGLENDE VIDEN De store virksomheder har i et vist omfang selv den nødvendige viden, og energiselskaberne har meget fokus på dette område. I forhold til den hidtidige energispareindsats har der ikke været noget videre fokus på de små og mellemstore virksomheder fra energispareaktørerne, idet sektoren er præget af mange mindre virksomheder, hvor det er for dyrt at lave individuel rådgivning samtidig med, at virksomhederne er for små til selv at opbygge de nødvendige energimæssige kompetencer. Energitjenesten har i et vist omfang målrettet aktiviteter overfor privat handel og service herunder håndværkere, men alt i alt har denne sektor været underprioriteret, og der er et stort potentiale for standardiserede løsninger og koordineret information til denne sektor. De små og mellemstore virksomheder udgør derfor et hul i den generelle energispareindsats. 2 FORSKELLIGE ØKONOMISKE RAMME- BETINGELSER En væsentlig barriere for energibesparelser i små og mellemstore virksomheder er, at disse med undtagelse af nogle få erhverv (jf. ovenfor) som hovedregel kan trække en stor del af elafgiften fra. Tilsvarende kan energiafgiften, som nævnt, fratrækkes for olie, flaskegas, naturgas, bygas og kul, der ikke anvendes til rumopvarmning eller motordrift. For de brancher, hvor størstedelen af afgifterne refunderes, er incitamentet til at gennemføre energibesparelser således lave. Dette drejer sig særligt om virksomheder, der bruger energi til procesformål. Tilsvarende kan kontorer, butikker mm fratrække elafgiften til belysning, pumper, blæsere mm. 3 FOKUS PÅ PRODUKTION Små og mellemstore virksomheder prioriterer investeringer i produktionen frem for investering i energieffektivisering. Og endelig er virksomhedernes krav til tilbagebetalingstid typisk kort og under 2-3 år. 4 LAVE OMKOSTNINGER TIL Små og mellemstore virksomheders energiforbrug er relativt lavt i den enkelte virksomhed i forhold til andre omkostninger, hvilket betyder, at der ikke er plads (såvel privatøkonomisk som samfundsøkonomisk) til at der udføres egentlig rådgivning. Energibesparelserne skal derfor gennemføres af dem, der alligevel er der typisk installatører og andre håndværkere. Dette kræver dog, at disse er uddannet til dette segment, og det er simpelt at identificere og yde tilskud til energibesparelser. 5 LEJER EJER PROBLEMATIKKEN Mindre virksomheder bor til leje, hvor varme, ventilation og køling mm ofte er en del af huslejen. Kun det direkte el-forbrug er typisk afregnet for hver enkelt virksomhed. Virksomheden kan derfor ikke selv investere i energibesparelser udover i et reduceret el-forbrug og høste de økonomiske fordele af et mindre forbrug. 6 MANGLENDE FINANSIERINGS- MULIGHED Manglende finansieringsmulighed: Som følge af finanskrisen har de mindre virksomheder typisk sværere ved at få bankerne til at finansiere energispareprojekter end investering i produktionen, selv om projekterne kan have god rentabilitet. Der er derfor behov for at tænke i alternative finansieringsformer.

9 9 MULIGHEDER FOR ERNE I det følgende gives en oversigt over muligheder for energibesparelser samt nogle bud på initiativer over for de små og mellemstore virksomheder, som kan give væsentlige energibesparelser, innovation og jobskabelse. Initiativerne kan dermed også med fordel indgå i regeringens kommende vækstpakke. DET ØKOLOGISKE RÅDS 10 ANBEFALINGER 1 UDVIKLING AF SIMPLE OG EFFEKTIVE INDSATSER FOR BESPARELSE I FORSKELLIGE TYPER AF SMV ER Fælles for SMV er er, at de hverken har den store viden om eller et særligt fokus på energibesparelser, ligesom de ofte heller ikke har de store økonomiske incitamenter til en målrettet energispareindsats. Det er derfor altafgørende for succes med en energispareindsats hos SMV erne, at det er simpelt. En enkelt aktør skal formentlig have tilstrækkelig viden og troværdighed til i samme besøg både at identificere potentialet for energibesparelser og foreslå den indsats, som kræves for at realisere dem. Det må ikke kræve for mange dyre rapporter, og der må tages hensyn til, at den altafgørende drift af virksomheden skal kunne fortsætte så uforstyrret som overhovedet muligt. Blot få dages omkostninger i form af drifts-og produktionsforstyrrelser kan let æde flere års fortjeneste på mindsket energiforbrug. Ofte er der heller ikke tid i en presset hverdag til at få læst anbefalinger for energibesparelser. Dette notat er derfor heller ikke målrettet til SMV erne men til de aktører, som på betydeligt mere direkte måder skal kommunikere og samarbejde med SMV. Håndværkere, installatører, leverandører og andre aktører, som kommer hos SMV erne skal have fokus på mulige energibesparelser og bistå SMV erne med at gennemføre besparelserne, så det bliver så enkelt og effektivt som muligt. 2 MINDSKET REFUSION AF ELAFGIFT I HANDELS- OG SERVICEERHVERV EVT. MED TILBAGEFØRING AF PROVENU Regeringen har i Klimaplan 2013 medtaget dette initiativ blandt Virkemiddelkatalogets 78 initiativer. Det antages i virkemiddelkataloget, at 25% af elforbruget i handel og service ikke er omfattet af refusion af elafgiften, men at det er muligt at opnå refusion af elafgiften for det øvrige elforbrug. Der er peget på to varianter af virkemidlet: Fuldt ophør af refusion for det elforbrug, som anvendes til proces. Samt en variant med ændret refusionsmetode, så elafgiften tilbageføres fuldt ud til de omfattede delbrancher i handel og service, men hvor tilbageførslen ikke svarer til den betalte afgift, men i stedet baseres på antal beskæftigede. Når elafgiften ikke refunderes, øges det økonomiske incitament til at gennemføre energibesparelser, og det vil betyde, at tilbagebetalingstiden for energieffektiviseringstiltag næsten halveres. Og det gælder også, selv om afgiften tilbageføres blot dette ikke står i forhold til energiforbrugets størrelse. Ophør af refusion af elafgift antages i virkemiddelkataloget at få betydelig effekt på elforbruget i handels- og servicesektoren med en samlet reduktion på 20% i Den mindskede refusion skal i øvrigt omfatte hele handels- og serviceerhvervet, ikke kun SMV er for ikke at få konkurrenceforvridning. Regeringen bør gennemføre dette initiativ, idet det er et omkostningseffektivt instrument til at sikre god økonomi i at gennemføre energibesparelser i SMV-segmentet.

10 10 3 TILSKUD TIL EFFEKTIVISERING I ERHVERV KOMBINERET MED AMBITIØS IMPLEMENTERING AF EFFEKTIVISERINGSDIREKTIVET Dette initiativ var også med i regeringens klimaplan. Initiativet kombinerer tre hovedelementer: Der indføres krav om energisyn og/eller energiledelse i væsentligt flere og mindre virksomheder end minimumskravet i energieffektiviseringsdirektivet. Et nyetableret data- og videncenter udbygges med viden fra de nye energisyn og stilles til rådighed for energirådgivere, energivirksomheder m.v. Endelig gives investeringstilskud til energieffektiviserende tiltag i virksomheder. Det bærende initiativ er etableringen af en tilskudsordning, men dette understøttes af udbredelsen af energisyn og af oplysnings- og kampagneindsatsen (se punkt 10). Det foreslås i Klimaplanen, at der etableres en tilskudspulje på 100 mio. kr./år i fem år fra 2014 til energieffektivisering i fremstillingserhverv. Regeringen bør derfor gennemføre dette initiativs tre hovedelementer, som yderligere vil styrke, at der gennemføres energieffektivisering i SMV-segmentet. 4 STANDARDVÆRDIKATALOG FOR SMV Det skal gøres lettere at formidle tilskud til SMV fra energiselskaberne. I dag skal mindre virksomheder dokumentere deres energibesparelser som følge af en faktisk indsats gennem indviklede beregninger for at få tilskud fra energiselskaberne. Der er i dag et standardværdikatalog for boliger, som energiselskaberne kan anvende i forbindelse med indberetning af energibesparelser til Energistyrelsen, og som flere energiselskaber bruger som grundlag for udbetalingen af tilskud til energibesparelser i boliger. Men dette gælder ikke for virksomheder. Der bør udvikles et standardværdikatalog for de mest almindelige og enkle energibesparelser i mindre virksomheder opdelt på virksomhedstyper. Det vil gøre det nemmere for energiselskaberne at medregne energibesparelser i denne sektor i opfyldelsen af den samlede forpligtelse og dermed tilskynde til flere energibesparelser i sektoren, herunder også gøre det lettere at formidle tilskud i forbindelse med energirenovering i mindre erhverv. Initiativet er i øvrigt med i Netværk for Energirenoverings initiativkatalog. Hvor det ikke er teknisk muligt at opstille standardværdier, bør der udarbejdes andre simple dokumentationsmetoder, så det bliver enkelt at identificere og dokumentere energibesparelserne. 5 UDDANNELSE AF INSTALLATØRER OG ANDRE HÅNDVÆRKERE Der er i de seneste år kommet fokus på energirenovering af boliger og bygninger i uddannelserne og i efteruddannelsessystemet. Eksempler på efteruddannelse af håndværkere er bl.a. Energivejlederuddannelsen og den helt nye uddannelse i forbindelse med BedreBolig-ordningen. Der findes dog ikke målrettede kurser eller efteruddannelsestilbud rettet mod håndværkere, som drejer sig om energiforbrug og besparelser i SMV-segmentet. Da de mindre virksomheder mangler viden om mulighederne, og om hvordan de bedst realiserer energibesparelser, støtter de sig typisk til de installatører og håndværkere, der kommer i virksomheden. Vi foreslår derfor, at de eksisterende grunduddannelser i AMU-regi og i EVU-regi mm. fokuserer mere på energirenoveringer i SMV, og at energivejlederordningen med tilhørende kurser bliver udvidet med et særligt fokus på små- og mellemstore virksomheder. Energistyrelsen kunne med fordel tage initiativ til, at de nuværende uddannelsestilbud og efteruddannelsestilbud gennemgås og justeres, så også energibesparelser i SMV er indgår i undervisningen.

11 11 6 VIDENSCENTER FOR SMV Som nævnt under punkt 3, har regeringen i Klimaplan 2013 peget på, at etablering af et nyt data- og videncenter for energieffektivisering i fremstillingserhverv er en mulighed. Der er dog ikke brug for at oprette endnu et videncenter. I stedet bør arbejdsfeltet for det nuværende Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB) udvides til også at omfatte småog mellemstore virksomheder. VEB udgiver i dag en række energiløsninger og værktøjer inden for bygningsområdet, og disse løsninger og værktøjer danner grundlag for Energivejlederuddannelsen. Energistyrelsen kunne fx tage initiativ til at udvide arbejdsfeltet for VEB og integrere viden om energibesparelser i SMV i forbindelse med den nuværende Energivejlederuddannelse. 7 KOMMUNERNE SOM KATALYSATOR Kommunerne kan på mange måder initiere, at borgere, virksomheder og håndværkere bliver mere opmærksomme på fordelene ved energieffektivisering/energirenovering. Kommunerne kan eksempelvis tage initiativ til, at der etableres et eller flere lokale netværk for virksomheder, håndværkere, finansieringsinstitutter, arkitekter, rådgivere mm drevet af fx de lokale erhvervsråd. Disse netværk kan danne basis for, at der etableres forpligtende partnerskaber mellem de forskellige aktører. Energisparerådet gennemførte en workshop den 6. marts 2014 med temaet Kommunerne som central aktør i energispareindsatsen. På baggrund af workshoppen blev der udarbejdet en række anbefalinger til ministeren og til kommunerne. Et af de centrale punkter for succes var, at der skal udvikles kommunale business-cases, som viser, hvordan den lokale jobskabelse bidrager til den kommunale økonomi i forbindelse med energirenovering. Energisparerådet og Energistyrelsen bør løbende følge op på, at anbefalingerne gennemføres i videst muligt omfang. 8 NYE FINANSIERINGSLØSNINGER Erfaringer fra bl.a. energiselskabernes energirådgivning er, at der findes rigtig mange rentable energibesparelser i erhvervsvirksomheder, herunder også i de små og mellemstore virksomheder. Ofte er der tale om projekter med tilbagebetalingstider på få år, men virksomhederne kan have problemer med at finansiere projekterne via deres normale bankforbindelse. Vi foreslår derfor, at realkreditinstitutter, pensionskasser mm åbner for sådanne finansieringsmuligheder, som vil være interessante for finansieringsinstitutterne set i lyset af, at afkastet er godt i forhold til den risiko, der ligger i investeringen. Der skal dog udvikles et system, som er omkostningseffektivt for selskaberne, og som etablerer den nødvendige sikkerhed. En mulighed kunne være, at mindre projekter puljes til grønne obligationer. Grønne obligationer er kendetegnet ved, at de ud over en meget lav rente giver investor et afkast afhængigt af et indeks over energiprisernes udvikling, hvis energipriserne stiger, stiger investors afkast. Sådanne grønne obligationer vil medføre, at flere energirenoveringsprojekter kan regnes som rentable, fordi effekten af stigende energipriser medregnes. Energistyrelsen kunne med fordel tage initiativ til en drøftelse med realkreditinstitutter, pensionskasser mm. med henblik på, at sætte et udviklingsarbejde i gang vedr. de ovennævnte finansieringsløsninger. 9 ERHVERVSLEJEKONTRAKTER MED FOKUS PÅ Mange mindre og mellemstore virksomheder bor til leje og har indgået en erhvervslejeaftale om, at udlejer leverer varme, ventilation, køling mm. Kun det direkte el-forbrug er typisk afregnet for hver enkelt virksomhed. Derved opstår den klassiske lejer-ejer problematik, hvor hverken ejer eller lejer har en motivation til at investere i energirenovering af klimaskærm og fælles tekniske anlæg. For at løse dette bør der udvikles en standard for erhvervs-lejekontrakter med aftaleelementer, som motiverer begge parter til at investere i energiforbedringer. Ved større lejemål kan lejer desuden stille krav om en vis energistandard, inden lejemålet tilflyttes, som det fx kendes fra statens krav til nye lejemål. Energistyrelsen kunne med fordel tage initiativ til en drøftelse med relevante brancheorganisationer inden for erhvervslejemarkedet med henblik på at få udviklet sådanne erhvervslejekontrakter.

12 12 10 INFORMATIONSAKTIVITETER For at ovennævnte aktiviteter kan lykkes, er det vigtigt, at de understøttes af informationsaktiviteter fra bl.a. Energistyrelsen. Disse informationsaktiviteter skal være såvel generelle som specifikke og målrettet de enkelte brancher inden for SMV-segmentet. Der bør fokuseres på energirigtige indkøb, energiledelse og energirigtig indretning af kontorer, butikker mm jf. bl.a. de materialer, der findes på Energistyrelsens hjemmeside sparenergi.dk. Der er desuden behov for information om de forskellige kontrolordninger for ventilationsanlæg, forbedring af klimaskærmen samt fordelene ved commissioning jf. Del 2. Alle aktører på energisparemarkedet skal i øvrigt tænke informationsaktiviteter ind i nye tiltag, men ikke mindst kommunikation fra kommuner og styrelser er vigtigt, hvis SMV erne skal aktiveres. YDERLIGERE POSITIVE EFFEKTER VED SPARE- INDSATS ER En forstærket energispareindsats i SMV er vil udover privatøkonomiske og samfundsmæssige fordele give innovation, jobskabelse og økonomiske fordele for kommunerne. Innovation Flere af ovennævnte initiativer vil medvirke til innovation. Danmark har på mange områder været i front, når det drejer sig om energibesparelser i boliger og erhverv. Denne førerposition vil kunne udbygges, hvis vi også får udviklet og gennemført initiativer hos de små- og mellemstore virksomheder. Eksempelvis vil opbygning af viden om og gennemførelsen af energieffektivisering i SMV er kræve et samarbejde mellem vidensinstitutioner, undervisningsinstitutioner, brancheorganisationer, rådgivere mm. Dette samarbejde vil i sig selv føre til innovation, men der vil også ske innovation hos leverandører, installatører mm, som leverer ydelser og produkter i forbindelse med realiseringen af energibesparelserne. Jobskabelse Realiseringen af energibesparelser hos småog mellemstore virksomheder vil give en betydelig beskæftigelseseffekt. Regeringen har i klimaplanen beregnet, at initiativ 1. og 2. vil give en indtægt (sparet energiomkostning mm) på ca. 500 mio. kr. Dertil kommer den øgede beskæftigelse hos de installatører og andre håndværkere, som skal gennemføre energibesparelserne i virksomhederne og hos leverandører af udstyr mm. Et forsigtigt skøn er, at der kan skabes i alt ca jobs ved energieffektivisering i SMV er. Økonomiske fordele for kommunen Den kommune, hvor virksomheden ligger, har ligeledes fordele af en øget beskæftigelse, især når den øgede beskæftigelse finansieres af en reduktion i virksomhedernes energiomkostninger eller en forøget produktivitet via et skift til mere moderne produktions- eller belysningsudstyr. Kommunerne bør derfor overveje, om ikke denne økonomiske fordel kan og skal udmøntes i udvikling af kommunale programmer for, hvordan kommunen selv eller via partnerskab med andre aktører kan fremme indsatsen for energibesparelser i SMV erne.

13 13 DEL 2 KONKRETE EKSEMPLER PÅ TILTAG SMV-segmentet består som nævnt af mindre fremstillingsvirksomheder og privat handel og service. I det følgende beskrives eksempler på energisparetiltag, som allerede er oplagt at gennemføre i den enkelte virksomhed: Moderne LED-belysning til oplysning af de udstillede varer. Elforbruget er ca. 25% af elforbruget i den tidligere halogenspotbelysning. 1 BELYSNINGSRENOVERING I de fleste SMVer vil renovering af belysningen være rentabelt. Baggrunden for dette er, at den nye LED-belysning har udviklet sig betydeligt i de seneste år og har en række fordele i forhold til de eksisterende belysningsteknologier. Blandt fordelene ved LED-belysning er, at lysets farver er bedre end ved fx lysstofrør og sparepærer, at de holder betydeligt længere og kan reguleres bedre. I en lang række tilfælde er LED-belysning langt mere effektiv end de belysningstyper, som findes hos de små- og mellemstore virksomheder i dag. Oplagte steder at tænke i LED-belysning er i butikker, udstillingslokaler, kontorer, hoteller mm og til udendørsbelysning mm. I butikker og udstillingslokaler er der ofte et højt belysningsniveau, for at gøre varerne attraktive for kunderne, men det giver tit varmeproblemer, som skal ventileres væk. Dette kan løses med de nye LED-systemer. Men det kræver viden om de nye løsninger - hvordan man projekterer belysningsanlæggene rigtigt, kendskab til hvordan man styrer anlæggene optimalt (fx dagslysstyring og bevægelsesstyring). Dette kræver uddannelse af rådgivere, arkitekter og ikke mindst af de installatører og andre leverandører, som skal kunne sælge og levere løsningerne til kunderne. Det samme gælder de medarbejdere, der designer fx kædebutikkers indretning, og som typisk sidder i kædebu- tikkernes hovedkontorer. Det vil derfor være oplagt, at målrette information om god og energieffektiv belysning til disse designere. Et hjælpemiddel kunne desuden være, at der udvikles en række standardenergiløsninger, som beskriver, hvorledes man bedst indretter belysningen i forskellige virksomheder som butikker, udstillinger, kontorer mm, og hvilke energibesparelser der typisk opnås. Disse energiløsninger kan desuden danne grundlag for opstilling af standardværdier, som kan indgå i Energistyrelsens standardværdikatalog. Hermed bliver det nemt for fx installatøren at beregne energibesparelsen og dermed også formidle tilskud fra energiselskaberne til kunden.

14 14 Kølemøblerne er monteret med glasdøre for at reducere energiforbruget til køling. 2 UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME I supermarkeder er der ud over belysning også et betydeligt elforbrug til køle- og frostrum, som anvendes til opbevaring og til et større antal køle-/frostmøbler, hvor der ligger madvarer til salg. Det er ikke usædvanligt af have 20 eller flere køle-/frostmøbler. Til at levere kølingen til kølerum og køle-/frostmøbler er der normalt installeret et køleanlæg, som sender varmen ud til nogle varmeflader (kondensatorer) i det fri. De fleste supermarkeder har i dag kølemøbler med døre, som vist på ovenstående foto, for at reducere energiforbruget til køling. Det er imidlertid også oplagt at udnytte spildvarmen fra køleanlægget fx til rumvarme i tilstødende lokaler, eller at afgive den til fjernvarmesystemet. Et eksempel på dette er SuperBrugsen i Skjern, der har vundet Fjernvarmeprisen 2013 for sit fokus på energien. Brugsen leverer sin overskudsvarme til Skjern Fjernvarmes ledningsnet. I alt vil der blive produceret, hvad der svarer til 20 husstandes årsforbrug af fjernvarme. Skjern Fjernvarme får i forvejen næsten halvdelen af varmen fra overskudvarme fra Skjern Papirfabrik. fx være spildvarme fra serverrum, genbrug af varme fra plaststøbning, metalstøbning, sprøjtemaling mm og genbrug af varme i spildevand. Et hjælpemiddel kunne også her være, at der udvikles en række standardiserede energiløsninger, som beskriver, hvorledes man bedst udnytter spildvarmen i forskellige virksomheder. Disse energiløsninger kan desuden danne grundlag for opstilling af standardværdier eller beregningsmetoder, som kan indgå i Energistyrelsens standardværdikatalog. Hermed bliver det nemt for virksomheden selv, leverandører mm at beregne energibesparelsen og dermed også få tilskud fra energiselskaberne. Udover i supermarkeder findes der en række eksempler på udnyttelse af spildvarme. I nogle tilfælde kræver det installation af en varmepumpe for at få temperaturen højt nok op, og i andre tilfælde kan spildvarmen anvendes direkte til fx rumvarme. Det kan

15 15 Energiforbruget i ventilationsanlæg er ofte meget stort. Hvis motorstørrelsen er over 5 kw er der krav om, at anlægget skal efterses af et akkrediteret firma. 3 EFFEKTIV VENTILATION Kontorer, butikker, hoteller mm har ofte mekanisk ventilation. Disse ventilationsanlæg kræver løbende vedligeholdelse og service, for at de leverer luft af god kvalitet og med lavt energiforbrug. Desværre sker dette ikke i praksis. I Danmark er der som følge af EU-lovgivning i 2007 blevet indført et krav om, at ventilations- og klimaanlæg med en motorstørrelse over 5 kw skal efterses af et akkrediteret firma. Desværre er der på nuværende tidspunkt kun gennemført ca eftersyn ud af ca anlæg. Det skønnes, at der kan spares ca. 25% af energiforbruget, hvis anlæggene løbende efterses. Det er derfor afgørende, at denne ordning kommer til at fungere. For mindre ventilations- og klimaanlæg findes der ikke krav om eftersyn eller brug af akkrediteret firma. Der findes i dag en frivillig ordning (VENT-Ordning), hvis formål er at sikre kvaliteten af de gennemførte ventilationseftersyn. Ordningen er desværre lige som den obligatoriske ordning ikke benyttet ret meget, hvorfor Go Energi 1 i 2011 planlagde en informationskampagne om begge ordninger. Ved større ombygninger og nybyggeri i små og mellemstore virksomheder bør disse tænke på at få energieffektive ventilationsanlæg dvs. anlæg, der kun ventilerer, hvor og når der er behov. Desuden kan man med fordel udskifte ventilatorerne i bestående anlæg med energieffektive ventilatorer, som bl.a. opfylder ECO-designkravene fra EU. Et hjælpemiddel kunne også her være, at der udvikles en række standardløsninger, som beskriver hvorledes man bedst optimerer forskellige ventilationsanlæg. Disse energiløsninger kan desuden danne grundlag for opstilling af standardværdier eller beregningsmetoder, som kan indgå i Energistyrelsens standardværdikatalog. Hermed bliver det nemt for virksomheden selv, leverandører, ventilationsfirmaer mm at beregne energibesparelsen og dermed også få tilskud fra energiselskaberne. Det vil derfor være oplagt, at iværksætte informationsaktiviteter om fordele og besparelser samt lovkrav i forbindelse med ventilationsanlæg. 1 Go Energi afløste i 2010 Elsparefonden. I 2012 blev Go Energi nedlagt, og energisparekampagnerne overgik til Energistgyrelsen

16 16 Ved at udskifte butiksruden til lavenergiglas opnås både en stor energibesparelse og et bedre indeklima. 4 FORBEDRING AF KLIMASKÆRM Mange SMV er har store varmetab gennem klimaskærmen, og meget ofte er tabet stort gennem døre, butiksvinduer, automatiske porte mm. Ud over et unødigt energitab giver utætte døre og porte samt enkeltlag glas i butiksvinduerne et dårligt arbejdsklima, med nedsat produktivitet og større sygefravær. Informationsaktiviteter om fordele og besparelser ved at forbedre klimaskærmen, herunder døre, porte, vinduer mm, er derfor en oplagt mulighed. Et hjælpemiddel kunne også her være, at der udvikles en række standardløsninger til, hvordan man kan optimere klimaskærmen i SMV. Disse forslag kan danne grundlag for opstilling af standardværdier eller beregningsmetoder, som kan indgå i Energistyrelsens standardværdikatalog. Hermed bliver det nemt for virksomheden selv, leverandører, håndværkere mm at beregne energibesparelsen og dermed også få tilskud fra energiselskaberne.

17 17 Løbende eftersyn og kontrol samt indregulering af de tekniske anlæg er vigtigt for energiforbruget. 5 OPTIMERING AF DE VARMETEKNISKE ANLÆG Mange SMV er har varmetekniske anlæg, som sørger for at levere varme til processer og rumopvarmning. Disse anlæg efterses typisk kun, når der opstår problemer. Der er derfor ofte et stort energisparepotentiale ved at sørge for løbende eftersyn af anlæggene samt en regelmæssig kontrol af, om anlæggene er indreguleret rigtigt osv. Commissioning er i stigende grad blevet nødvendig, fordi moderne bygninger i dag er udstyret med en bred vifte af forskellige tekniske installationer. Alle disse ofte komplicerede installationer skal spille rigtigt sammen for at sikre bygherre og brugere optimal drift og minimalt energiforbrug. Man ser desuden tit, at de tekniske anlæg modarbejder hinanden, fx at varmeanlægget varmer samtidig med, at ventilationsanlægget forsøger at køle bygningen ned. Særligt på kontorområdet kunne det være en fordel at indføre commissioning. Commissioning er en standardiseret proces til at opnå og dokumentere, at en bygnings tekniske installationer opfylder de definerede krav.

18 18 DET ØKOLOGISKE RÅDS ANBEFALINGER 1 Energistyrelsen og energiselskaberne tager initiativ til, at der udvikles en række standardenergiløsninger, som beskriver forskellige energieffektiviseringstiltag i SMV er. Disse energiløsninger kan desuden danne grundlag for opstilling af standardværdier eller beregningsmetoder, som kan indgå i Energistyrelsens standardværdikatalog. Hermed bliver det nemt for virksomheden selv, leverandører, håndværkere mm at beregne energibesparelsen og dermed også få tilskud fra energiselskaberne. 2 Energistyrelsen gennemfører en kampagne om god og energirigtig belysning i butikker, kontorer mm herunder fordelene ved moderne LED-lys. Der bør tilsvarende målrettes information om forbedring af klimaskærmen i mindre SMV er og herunder, at man derved forbedrer indeklima, opnår højere produktivitet og mindre sygefravær. 3 Energistyrelsen gennemfører en informationskampagne om fordele og besparelser samt lovkrav i forbindelse med ventilationsanlæg. Kampagnen skal i videst mulig omfang målrettes mod ejere af større ventilationsanlæg, som er omfattet af den obligatoriske kontrolordning og mod ejere af mindre ventilationsanlæg, som ikke er omfattet af ordningen. 4 Energistyrelsen sætter større fokus på fordelene ved commissioning ved nybyggeri og ved drift af de tekniske anlæg i kontorbyggeri. Det Økologiske Råd, april 2014 Forfatter: Chr. Jarby og Søren Dyck-Madsen Layout: DesignKonsortiet ISBN: Notatet er udarbejdet med støtte fra Energifonden. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af notatet kan frit foretages med angivelse af kilde. Blegdamsvej 4b 2200 København N T:

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Godtgørelse af Vand- og energiafgifter

Godtgørelse af Vand- og energiafgifter Godtgørelse af Vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Momsregistrerede virksomheder kan i et vist omfang få godtgjort vand- og energi- afgifter. I denne folder kan du få et overblik over hovedreglerne

Læs mere

Energivejlederen -del af det kommunale projekt

Energivejlederen -del af det kommunale projekt Energivejlederen -del af det kommunale projekt Energivejlederen er en naturlig del af det lokale netværk. Bedre bygninger Bedre klima - Bedre beskæftigelse Projekt Styr Energien - et projekt fra Gate21

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvænge 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001742 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Næsgårdvej 7 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-090766-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mejerivej 3 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001760 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Godtgørelse af vandog energiafgifter. Hvad er jeres muligheder? Januar 2015

Godtgørelse af vandog energiafgifter. Hvad er jeres muligheder? Januar 2015 Godtgørelse af vandog energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Januar 2015 Få et overblik over din virksomheds muligheder for at få godtgjort vandog energiafgifter. Momsregistrerede virksomheder kan i

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sohngårdsholmsvej 57 P 9000 Aalborg 851-028235-009 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jagtvej 141 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2200 København N BBR-nr.: 101-271455 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 6 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001430 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi. Til Statsminister Helle Thorning-Schmidt Finansminister Bjarne Corydon Økonomiminister Margrethe Vestager Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Læs mere

Januar 2014. Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder?

Januar 2014. Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Januar 2014 Godtgørelse af vand- og energiafgifter Hvad er jeres muligheder? Få et overblik over din virksomheds muligheder for at få godtgjort vand- og energiafgifter. Momsregistrerede virksomheder kan

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energitilskud muligheder pr. 9. januar 2015

Energitilskud muligheder pr. 9. januar 2015 Energitilskud muligheder pr. 9. januar 2015 Indenfor området energi findes der 2 tilskudsmuligheder, som er åbne i øjeblikket. Begge mulighederne kører løbende nogen år ud i fremtiden. Det er: A. Energisparetilskud,

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåsevig 29 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005138 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Energibesparelser i etagebyggeri Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Janus Hendrichsen Energitjenesten København Energimærkekonsulent, Bedre bolig rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jyllandsvej 10 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2000 Frederiksberg BBR-nr.: 147-065620 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12740 kwh Fjernvarme 66 kwh Elvarme, -833 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12740 kwh Fjernvarme 66 kwh Elvarme, -833 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gråbrødre Kirke Str. 3 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-036259 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Klostergårdsvej 5A 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009882 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Søndervangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte De hidtidige erfaringer med energimodernisering Økonomisk støtte Introduktion til aktører i relation til BedreBolig-ordningen

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere