ENERGIEFFEKTIVITET OG KONKURRENCEEVNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIEFFEKTIVITET OG KONKURRENCEEVNE"

Transkript

1 ENERGIEFFEKTIVITET OG KONKURRENCEEVNE Erik Haller Pedersen, Peter Beck Nellemann og Jakob Feveile Adolfsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Hovedtemaet for artiklen er forholdet mellem dansk industris energieffektivitet 1 og dens internationale konkurrenceevne. Analysen viser, at danske virksomheder er blandt verdens mest energieffektive. Det gælder både i industrien, og når økonomien ses under ét. Det har krævet betydelige investeringer i ny teknologi. Færdigvareprisen på et produkt afhænger bl.a. af prisen på den energi, der medgår i produktionen. Jo mere energieffektivt et land eller branche er i stand til at producere, jo mindre vil en ændring i energiprisen slå igennem på færdigvareprisen, simpelthen fordi energi udgør en mindre andel af de totale produktionsomkostninger (mængdeeffekt). Omvendt vil stigende energipriser i sig selv øge energiens andel af de samlede omkostninger, og dermed vil en yderligere stigning i energiprisen slå kraftigere igennem på færdigvareprisen, dvs. prisfølsomheden øges (priseffekt). Effekten på energifølsomheden af stigende energipriser har overtrumfet større energieffektivitet over de seneste 15 år, så prisfølsomheden er blevet øget ikke bare herhjemme, men i næsten alle lande. En undtagelse er USA, som har draget nytte af fund af skiffergas, hvilket har reduceret energipriserne markant i USA. Det øger den amerikanske velstand, men ikke konkurrenceev- nen, da dollarkurser alt andet lige apprecierer som følge af fundet af skiffergas. Høj energieffektivitet og dermed lav energiprisfølsomhed styrker den danske konkurrenceevne, hvis energipriserne stiger, da gennemslaget på færdigvarepriserne ved en given sammensætning af produktionen er mindre herhjemme end hos konkurrenterne. Over de seneste 1 år er olieprisen næsten firedoblet. Det har givet dansk industri en gevinst på lønkonkurrenceevnen på ca. 9 pct. svarende til en lønbesparelse på 27 kr. pr. time. Forløbet har været sammenfaldende med en stærk dansk højkonjunktur i årene 25-8, og en del af den danske merlønstigning i forhold til udlandet over perioden skal ses i lyset af konkurrenceevnegevinsten. Beregningerne underbygger imidlertid også, at konkurrenceevneeffekten er ved at aftage. Det skyldes, at udlandet langsomt er ved at indhente dansk industris høje energieffektivitet, fordi det er langt nemmere og billigere at investere i kendt teknologi, end det er at udvikle ny. Det bliver således stadig sværere at bevare et forspring. Den beregnede konkurrenceevneeffekt er et øjebliksbillede givet graden af energieffektivitet. Men at nå hertil har krævet forudgående investeringer i energibesparende teknologi, som det i sig selv kan have presset virksomhedens konkurrenceevne at foretage. Det aspekt er der ikke taget hensyn til i analysen. 1 Fx målt som antallet af forbrugte energienheder pr. enhed produceret realt bruttonationalprodukt. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

2 ENERGIEFFEKTIVITET GLOBALT Verdens forbrug af energi er steget gennem historien. I de sidste par årtier er den største del af forøgelsen sket i mellemindkomstlande, herunder ikke mindst i vækstøkonomier som Kina og Indien. Disse økonomier står for ca. 9 pct. af stigningen i den globale energiefterspørgsel, og der er ikke udsigt til, at det vil ændre sig markant i de kommende år 2. Forbruget af energi pr. person er meget ulige fordelt på tværs af lande. Det afspejler ikke bare en stor variation i levestandard, men også en betydelig forskel på den effektivitet, hvormed energi indgår i produktionen, jf. figur 1. Det overordnede billede er, at de avancerede økonomier producerer mere energieffektivt end vækstøkonomierne. Island skiller sig ud fra dette mønster ved at have en meget lidt energieffektiv produktion. Det skyldes gode muligheder for at anvende geotermisk energi og en stor fabrikation af aluminium, som er meget energikrævende. Det understeger, at landespecifikke forhold kan gøre sig gældende, særligt i økonomier der er mindre diversificerede. Det højeste energiforbrug pr. produceret enhed findes inden for jern- og stålproduktion, petrokemisk industri og papir. Det forklarer, at Finland med sin store papirindustri er placeret over de andre skandinaviske lande. Generelt er der øget internationalt fokus på at producere energieffektivt. Energiintensiteten i den kinesiske industri er fx gået fra fire gange verdensgennemsnittet i 199 til lidt mere end to gange i dag. Paradokset er, at jo mere energi der spares i produktionen globalt, jo større er sandsynligheden for, at der vil komme et nedadrettet pres på energipriserne, som isoleret set vil gøre energiinvesteringer mindre rentable. Frem til i dag er det dog den underliggende økonomiske vækst og dermed den øgede efterspørgsel efter energi, som har domineret, med stigende energiefterspørgsel til følge. Over tid har de fleste lande således haft en tendens mod at producere stadig mere energieffektivt. Forbedret energieffektivitet kan bidrage til at bremse emissioner og forurening, uden at det går ud over den økonomiske vækst. De store forskelle mellem lande viser endvidere, at der er betydelige muligheder for at øge energieffektiviteten ved at sprede allerede kendte teknologier til flere lande og industrier. Det kræver dog store investeringer i nyt kapitalapparat og ændrede produktionsmetoder, så udviklingen går forholdsvis langsomt. Der kan også være politiske barrierer. Det tager tid for investeringer i miljøteknologi at tjene sig hjem. For de mest energieffektive lande kræver yderligere forbedringer ofte udvikling af ny teknologi, hvilket er en langsommelig proces. At danske virksomheder er blevet så energieffektive i en international sammenligning, har krævet betydelige investeringer i energibesparende teknologi. Investeringerne kan bl.a. være blevet foretaget, fordi der herhjemme har været fokus på problemstillingen i lang tid, og at der i højere grad end mange andre lande anvendes en lang række kvantitative instrumenter, fx udledningsbegrænsninger, lovkrav om tekniske standarder, overvågning mv. Energiafgifter for industrivirksomheder, som fx elafgifter, er derimod ikke specielt høje i Danmark i en international sammenligning, jf. figur 2. FÆRDIGVARERNES FØLSOMHED OVER FOR ÆNDRINGER I ENERGIPRISER Jo mere følsom prisen på færdigvarer er over for ændringer i energipriserne, jo mere sårbar er produktionen og landet over for stigende energipriser. Umiddelbart vil man forvente, at jo mere energieffektivt et land eller branche er i stand til at producere, jo mindre vil en ændring i energiprisen slå igennem på færdigvareprisen, simpelthen fordi energi udgør en mindre andel af de totale produktionsomkostninger. Udgiftsandelen til energi, og dermed prisfølsomheden, afhænger dog også af niveauet for energipriserne, og her kan der være store nationale forskelle, selv om energi handles på et globalt marked. Det afspejler bl.a., at der er forskelle i priserne på energi fra forskellige kilder. Ud fra nationalregnskabsstatistik, i form 2 Jf. International Energy Agency, World Energy Outlook, DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214

3 Energiintensitet i produktionen i en række lande, 211 Figur 1 Ton olieekvivalent (toe) pr. BNP i tusinde 25-dollar,6,5,4,3,2,1 Verdensgennemsnit, Schweiz Irland Danmark Storbritannien Norge Japan Australien Italien Luxemborg Østrig Tyskland Spanien Grækenland Holland Israel Sverige Frankrig Portugal Belgien New Zealand Brasilien Finland Slovenien Canada USA Chile Tyrkiet Mexico Slovakiet Tjekkiet Polen Ungarn Sydkorea Indien Estland Sydafrika Kina Island Rusland Indonesien Anm.: Tallene viser energieffektiviteten i den samlede økonomi. Kilde: OECD. Elpriser for virksomheder, 212 Figur 2 Amerikansk dollar pr. MWh Kasakhstan Rusland Norge USA Thailand Indonesien Taiwan Bulgarien Canada Sverige New Zealand Estland Finland Danmark Israel Holland Rumænien Luxemborg Letland Polen Mexico Frankrig Slovenien OECD Kroatien Belgien Chile Schweiz Ungarn Grækenland Storbritannien Litauen Tjekkiet Portugal OECD Europa Tyrkiet Singapore Tyskland Irland Slovakiet Japan Cypern Italien Anm.: Priserne er den gennemsnitlige pris for virksomheder i industri- og fremstillingssektoren. I Danmark varierer elprisen fra virksomhed til virksomhed som følge af forskellige energiafgifter. Kilde: International Energy Agency. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

4 Direkte og indirekte udgifter til primær energi i produktionen, sektoropdelt Tabel 1 Andel af BVT i Danmark Energiudgift i procent af produktionsværdi, dvs. energiprisfølsomhed Danmark Udland Pct Landbrug 1,6 4,8 7,7 12,5 5,9 7,7 8,6 Energi- og råstofudvinding 4,2,8 1,1 2,1 7, 8,7 8,7 Industri i alt 12,8 2,6 3,4 5,5 5,2 6,3 6,9 Herunder: Fødevarer 1,8 3,7 4,9 8,5 5,2 6,5 7,3 Tekstil og læder,1 1, 1, 1, 1,1 1,1 1,1 Træ,2 2,7 3,5 5,9 5,6 7,2 8,1 Papir og grafisk,9 2,1 2,9 4,3 5,2 6,6 7,5 Mineralolie,2 6,9 9,9 11,1 6, 7,8 8, Kemisk 1,6 3,1 3,4 6, 8,8 11, 12,5 Gummi og plast,5 3, 3,9 5,7 6,3 8,2 9,4 Sten, ler og glas,4 4,8 5,8 1,8 7,8 9,5 1,6 Metal 1,2 2,7 3,3 5,6 6,8 8,3 8,9 Maskiner 1,7 2, 2,6 4,8 4,3 5,2 5,6 Elektronik 2, 1,8 2,5 3,8 3,9 4,6 5, Transportmiddel 1,4 1,1 1,1 1,2 1,2 1,3 1,3 Møbler mv.,6 2,4 3,3 4,8 4,7 5,9 6,5 Energi- og vandforsyning 1,6 3, 3,8 9,1 4, 4,8 4,7 Bygge og anlæg 4,8 2,4 3, 4,9 4,3 5, 5,7 Transport 5,5 5,3 8,1 14,1 7,1 8,6 9,8 Serviceerhverv og offentlig sektor 69,5 1,5 1,8 2,7 2,5 2,8 3, Hele økonomien 1, 1,9 2,3 3,5 3,3 3,8 4, Anm.: BVT står for bruttoværditilvækst og er et mål for den samlede værdiskabelse i Danmark, her opdelt på brancher. De direkte og indirekte energiudgifter omfatter både indenlandsk produceret energi og importeret energi. Koefficienterne viser samtidig færdigvareprisernes følsomhed over for energiprisen. Energiudgifter i forhold til produktionsværdi er beregnet som kolonne 6 i tabel 7.E.1 i publikationen Danmarks Statistik (29) Danish Input-Output Tables and Analyses 29, med udgangspunkt i World Input-Output Database (WIOD) fra OECD. Der er korrigeret for energisektorers input af energi til energiproduktion ved at udelade energiinput fra én energisektor til den samme energisektor. Udland omfatter de 27 lande i det effektive kronekursindeks, ekskl. Norge, Schweiz, Island, Hongkong og New Zealand, og er sammenvejet med vægtene herfra, jf. tabel 2. Kilde: World Input-Output Database og egne beregninger. 56 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214

5 af input-output-tabeller, kan prisfølsomheden beregnes på såvel lande- som sektorniveau 3, se appendiks for detaljer. Beregningerne sker i basispriser, dvs. ekskl. direkte produktionsafgifter, så nationale forskelle i afgiftspolitikken spiller ikke direkte ind, men nok indirekte. Beregningerne viser, at energiudgifterne i 211 udgjorde 5,5 pct. af produktionsværdien i industrien herhjemme mod 6,9 pct. hos vore konkurrenter, jf. tabel 1. Det vil sige, at færdigvarepriserne stiger med 5,5 pct. i Danmark og 6,9 pct. i udlandet, når energipriserne fordobles. Der er i disse tal taget højde for ikke bare det direkte energiforbrug, men også det indirekte i form af, at der til produktionen er medgået halvfabrikata, der i sig selv har krævet energi at frembringe. Der er også taget hensyn til energiindholdet i importen. Det betyder, at hvis energitung produktion flyttes fra Danmark til fx Kina og dernæst importeres i form af halvfabrikata, så belastes det danske energiregnskab. Det sker derimod ikke, hvis importen har form af en færdigvare. Hvis energiintensiv produktion flytter til mindre energieffektive lande, uden at efterspørgslen efter færdigvaren falder, vil den globale energieffektivitet således falde, selv om den isoleret set stiger i Danmark. Dansk industri producerer mere energieffektivt i næsten alle betydende industrisektorer, selv om billedet er blevet lidt mindre tydeligt i de seneste tal fra 211. Den høje danske energieffektivitet i industrien skyldes således ikke blot, at virksomheder inden for særligt energitunge brancher er flyttet ud af landet. Dog betyder erhvervsstrukturen også noget for resultatet. Modne økonomier som den danske har typisk en større servicesektor, hvor energiintensiteten er lav. En standardberegning viser, at hvis udlandet havde en erhvervsstruktur som den danske, ville det ikke ændre væsentligt i de beregnede koefficienter for hele økonomien, så længe der sammenvejes med kronekursvægtene. Ser vi isoleret på et land som fx Kina, falder landets samlede energiintensitet dog betragte- 3 Jf. Pedersen, Erik Haller og Johanne Dinesen Riishøj (29), Energieffektivitet og konkurrenceevne, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 29. ligt, når den danske erhvervsstruktur anvendes som vægt. Blandt vore konkurrenter har Kina og de østeuropæiske lande nogle af de højeste følsomheder over for energiprisen, mens Irland har den mindste, jf. tabel 2. Også USA og Storbritannien ligger lavt. De er begge avancerede økonomier, hvor servicesektoren, der har lav energiintensitet, spiller en stor rolle. USA ligger dog også lavt, når man alene fokuserer på industrien, og har i modsætning til de fleste andre lande formået at forbedre sin energieffektivitet over de seneste år. Det kan hænge sammen med, at energipriserne generelt er lavere, bl.a. i kraft af den stadig større produktion af skiffergas, jf. nedenfor. Der er således to forhold, der gør sig gældende, dels erhvervsstrukturen, dels energiprisernes niveau. Energipriserne har været stigende historisk, både nominelt og realt, og stigningen har ofte været større end på andre typer af input. Energiens andel af de samlede udgifter til input er dermed øget, selv om der er sket forbedringer i energieffektiviteten. Samtidig er energipriserne konjunkturfølsomme. Begge dele afspejler sig i de beregnede følsomheder, der siden midten af 199 erne er steget både herhjemme og i udlandet, såvel i industrien som i den samlede økonomi, jf. figur 3, venstre. Grundlæggende er den danske produktion, herunder industriproduktionen, mindre energiprisfølsom end udlandets, men forskellen er indsnævret de seneste 15 år, bl.a. fordi USA, Kina og Storbritannien, som vejer tungt i beregningen af den effektive kronekurs, har formået at reducere energiprisfølsomheden. En væsentlig årsag er en indhentnings-effekt, hvor energieffektiv teknologi spredes globalt. Det er langt billigere at anvende allerede kendt teknologi, end det er at udvikle ny. Især i de seneste par år, hvor Danmark har haft svært ved at komme fri af lavkonjunkturen, er energiandelen i dansk produktion øget. Noget kan skyldes, at investeringerne herhjemme, herunder i energiteknologi, har ligget lavt siden finanskrisen, men hovedårsagen er, at energipriserne er steget siden 21. Den underliggende energieffektivitet forbedres således stadig herhjemme, jf. figur 3, højre. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

6 Direkte og indirekte udgifter til primær energi i produktionen, landeopdelt Tabel 2 Vægt i effektiv kronekurs Energiudgift i procent af produktionsværdi, dvs. energiprisfølsomhed Hele økonomien Industrien Pct Tyskland 21,2 2,3 2,7 3,2 4,2 5,2 5,8 Sverige 1,2 2,7 3,2 3,4 3,2 4,1 4,6 USA 9,8 3,2 3,3 2,8 5,3 5,7 4,4 Kina 8,2 8,9 12,1 1, 11,8 17,3 15,2 Storbritannien 7,3 2, 2,4 2,1 3,6 5,2 4,9 Frankrig 5,8 2,4 2,5 3, 4,3 5, 7, Holland 5,5 2,6 3,1 4,2 4,3 5,6 7,5 Italien 5,1 3,1 3,4 4, 5,9 6,7 8,2 Belgien 4,4 3,9 4,4 5,2 7,2 8, 1,3 Japan 4,1 4,2 4,7 5,5 6,8 8, 1,5 Spanien 2,8 4,3 4,7 5,3 7, 8,4 1,8 Polen 2,8 6,8 6,9 7,9 8,2 8,6 1,1 Finland 2,4 4,1 5,2 6,2 4,5 5,7 7,5 Sydkorea 1,9 7,3 8,1 11,5 1,9 13, 17,9 Østrig 1,7 3,1 3,6 4,5 3,9 5,2 6,6 Tjekkiet 1,6 7,1 6,7 6,1 8,8 9, 8,6 Irland 1,4 2,2 2,7 2,8 2,4 3,4 3,2 Ungarn 1,1 6,9 6,7 8, 1,4 9,8 11,7 Canada 1, 3,2 3,5 3,4 4,9 5,9 5,5 Portugal,6 3,7 4,7 4,5 4,8 6,8 6,7 Australien,7 3,3 3,3 3,1 5,1 5,1 4,9 Grækenland,4 3,9 4,3 3,7 6,9 8,8 8,7 Udland samlet 1, 3,3 3,8 4, 5,2 6,3 6,9 Danmark 1,9 2,3 3,5 2,6 3,4 5,5 Anm.: I vægtberegningen er der taget udgangspunkt i vægtene til den nominelle effektive kronekurs. Der er dog af datamæssige grunde set bort fra Norge, Schweiz, Island, Hongkong og New Zealand. Vægtene er renormeret for at korrigere herfor. Kilde: World Input-Output Database og egne beregninger. 58 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214

7 Energiprisfølsomhed (venstre) og energiforbrug i forhold til produktionsværdi i dansk industri (højre) Figur 3 Pct Danmark, samlet Danmark, industri Udlandet, samlet Udlandet, industri Indeks, 1995 = Energiprisfølsomhed i industrien Energiforbrug i industrien ift. produktionsværdi Anm.: Venstre: Energiprisfølsomhed bestemmes som udgiften til den energi, der er medgået til produktionen, i forhold til produktionsværdien. Begge dele målt i basispriser, dvs. ekskl. direkte produktionsskatter. Kilde: World Input-Output Database, Danmarks Statistik og egne beregninger. ENERGIEFFEKTIVITET OG KONKURRENCEEVNE En højere pris på energi slår mindre igennem på færdigvareprisen herhjemme end hos vore konkurrenter som følge af den høje danske energieffektivitet i produktionen. Det betyder, at den danske konkurrenceevne forbedres ved stigene energipriser. Energiindholdet i industriproduktionen var i 211 5,5 pct. Det vil sige, at virksomhedens omkostninger til input øges med 5,5 pct., hvis energipriserne stiger med 1 pct. Det får færdigvarepriserne til at stige tilsvarende, når der ses bort fra mængdeeffekter. For vore udenlandske konkurrenter er det tilsvarende tal 6,9 pct. Det betyder, at udenlandske varer stiger med 1,4 pct. (6,9 5,5) mere end de danske, når energipriserne fordobles. Konkurrenceevneeffekten er potentielt mærkbar, jf. figur 4, venstre og højre. Beregnet på ovenstående måde, har der været en forbedring på 4,3 pct. frem til 211, hvor olieprisen næsten er firedoblet, mens udlandet samtidig har halet ind på den danske energieffektivitet. Løn og profit udgør 48 pct. Konkurrenceevne og oliepris (venstre) og årlig konkurrenceevnegevinst (højre) Figur 4 Pct Dollar pr. tønde Konkurrencegevinst i forhold til primo 2 Oliepris (højre akse) Pct. 1,5 1,,5, -,5-1, -1, Konkurrenceevnegevinst i forhold til året før Anm.: Konkurrenceevnegevinst i forhold til primo 2 er beregnet ved at multiplicere stigningen i siden januar 2 med årets forskel i energiprisfølsomheder mellem Danmark og udlandet. I Konkurrenceevnegevinst i forhold til året før er det olieprisstigningen over det seneste år multipliceret med forskellen i energiprisfølsomheden. Kilde: Reuters EcoWin for oliepris og egne beregninger. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

8 af producentprisen i økonomien, mens resten er input af råvarer, halvfabrikata, import og producentskatter. Med timeomkostninger i industrien på 3 kr. kan timelønsbesparelsen for uændret profitkvote udregnes til 27 kr. pr. time (,43*3/,48) svarende til en gevinst på 9 pct. på lønkonkurrenceevnen. Konkurrenceevneeffekten af energiprisstigninger er mindsket de senere år. Det skyldes, at forskellen i energiintensitet mellem Danmark og udlandet er blevet mindre. Danmarks eksport af energiteknologi er vokset og udgjorde i 213 lidt over 6 mia. kr., heraf halvdelen i grøn energiteknologi som fx vedvarende energianlæg 4. Danmark er det EU-land, hvor eksportvæksten har været kraftigst gennem de sidste 1 år. Dansk industri har således været i stand til at drage nytte af den stigende internationale efterspørgsel på området. Det hører dog med til billedet, at staten har subsidieret området kraftigt. Inden for de senere år er USA i stor stil begyndt at udnytte en ny energikilde, nemlig skiffergas. Dette udbudschok har medført, at gaspriserne i USA er markant lavere end i EU og Japan, jf. figur 5. En af grundene til, at priserne ikke har udlignet sig, er, at der i USA er ganske snærende restriktioner på eksport af energi. Den ny energiresurse betyder umiddelbart, at velstanden i USA stiger, mens det isoleret set vil forværre landets konkurrenceevne. Der er fare for, at den nye resurse blot giver øget forbrug af billig energi i stedet for at omsætte sig i investeringer, som man mere varigt kan få udbytte af. Der vil være en tendens til, at dollarkursen apprecierer, ikke bare nominelt men også realt, i takt med at købekraften i økonomien øges som følge af skiffergassen. Det medfører et strammere arbejdsmarked og dermed højere lønstigninger. En sådan real appreciering vil hæmme andre konkurrenceudsatte erhverv. Det fænomen kaldes også hollandsk syge og kendes fra mange resurseøkonomier, bl.a. Norge. Det hører dog med til billedet, at Gaspriser og dollarens kurs over for euro Dollar/MMBtu Figur 5 Dollar pr. euro 1,8 USA s økonomi er for stor og diversificeret til at kunne betegnes som en resurseøkonomi. Hertil kommer, at dollaren er verdens reservevaluta, hvis kurs hovedsagelig bestemmes af bevægelser på kapitalbalancen og i mindre grad på handelsbalancen. Der kan således være meget slør i forholdet mellem energipris og dollarkurs, som kan skjule, at dollaren alt andet lige apprecierer som følge af skiffergassen. Også herhjemme har olieudvinding påvirket økonomien. Olieproduktionen tog for alvor fart i 199 erne og har bidraget til de store overskud på betalingsbalancen og dermed akkumulering af en udlandsformue. Afkastet af udlandsformuen har bidraget til, at købekraften er vokset i økonomien og medført, at den danske lønstigningstakt i en periode oversteg udlandets med tab af lønkonkurrenceevne til følge. Energiintensiteten i økonomien har også betydning for, hvor meget en stigning i energiprisen slår igennem på forbrugerpriserne. I Danmark var det direkte og indirekte energiindhold i det private forbrug 5,61 pct. i 27, der er det seneste offentliggjorte tal 5. Der regnes i løbende priser inkl. skatter og afgifter. En tredobling af energiprisen svarende til en stigning på 2 1,6 1,4 1,2 1, USA Japan Tyskland Dollar pr. euro (h. akse) Anm.: MMBtu er et energimål. Venstre akse viser således gasprisen i dollar pr. energienhed. Priserne er angivet som spotprisen i slutningen af hver måned. Der er benyttet følgende indeks: USA: Henry Hub, Japan: LNG Japan Corp og Tyskland: NCG Hub. Kilde: Bloomberg. 4 Jf. Energistyrelsen, 5 Jf. Danmarks Statistik (29), Danish Input-Output Tables and Analyses 29, s DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214

9 pct. vil dermed alt andet lige betyde, at priserne på det private forbrug målt ved forbrugsdeflatoren øges godt 1 pct. (2*5,61). Der er gjort en række antagelser for at komme frem til koefficienten på 5,61, bl.a. at der anvendes samme teknologi i Danmark og udlandet og dermed i importen, dvs. energiandelen i produktionen af en vare er den samme i alle lande. APPENDIKS EN INPUT-OUTPUT-PRISMODEL En input-output-tabel viser branchernes input til produktionen i alle økonomiens brancher, samt hvordan inputtene benyttes til endelig produktion. Ud fra en sådan tabel kan en prismodel opstilles, som viser det direkte og indirekte energiforbrug i branchernes produktion. Modellen tager højde for energiforbrug i fremstillingen af halvfabrikata, som igennem værdikæden bliver til endelig produktion. I praksis benyttes matrixregning i en model med udgangspunkt i metoden udviklet af Wassily Leontief 6. I World Input-Output Database er produktionssektoren opdelt i 35 brancher, og input-output-tabellen er derfor en kvadratisk (35x35)-matrix, Z, med z, som sektor k s input til sektor : z₁, ₁ z₁, ₃₅ Z = z₃₅, ₁ z₃₅, ₃₅ (1) Værdien af den endelige produktion i branche,, skabes på baggrund af halvfabrikata fra øvrige brancher, herunder af energi,, som udgøres af input fra mineralolie og elektricitet, som er branche 8 og 17 i input-output-tabellen. I beregningerne tages der højde for den energi, der er gået til at producere halvfabrikata. Det opskrives på matrixform, hvor endelig produktion og værditilførsel for alle brancher er samlet i vektorer 7 : = ³ ₁z, ⁵ + x = Z + v (2) I relation (2) er x en vektor bestående af endeligt output i hver branche, og v er en vektor med brugen af energiinput i hver branche. Nu indføres den kvadratiske (35x35)-matrix, A, hvor elementerne,,, angiver branche s input til branche som andel af branche s endelige produktion. Da input til produktionen er en andel af den endelige produktion i hver branche, findes derfor relationen, Z = Ax, hvor x er en diagonalmatrix 8 med branchernes endelige produktion i hoveddiagonalen, og er en vektor med andele af energiinput i produktionen v c for hver branche, således at følgende relation opnås: x = Ax + v x x ¹ = Ax x ¹ + v x ¹ = A + v c (3) (4) Der skal foretages et teknisk greb for ikke at medregne energisektorernes input til produktionen to gange. I artiklen har vi valgt at antage, at energisektorerne ikke leverer energi til egen produktion. Hermed tages der højde for landeog årsspecifikke forskelle, hvilket er hovedfokus i artiklen, men der er sandsynlighed for, at en mindre energiandel optræder flere steder, samt at de enkelte energisektorer ikke tildeles det retmæssige energiforbrug af egen produktion. I relation (4) angiver højre side inputomkostninger pr. enhed af endelig produktion. Det antages, at priserne som udgangspunkt kan normeres, så priserne på den endelige produktion er identiske med de samlede omkostninger ved produktion i de enkelte brancher. Det vil sige, at forholdet mellem færdigvarepriser og inputomkostninger er 1, hvilket benyttes til at danne en vektor med prisindeks for brancherne, så p = i. Dermed opnås et prisindeks, som viser, hvor meget priserne på den endelige 6 Blair, Peter D. og Ronald E. Miller (29), Input-Output Analysis - Foundations and Extensions, Cambridge University Press. 8 Med dimensionerne (35x35). 7 i' er en vektor indeholdende tallet 1 på hvert koordinat. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

10 produktion i hver branche stiger, når energipriserne og/eller -mængderne stiger: p = p A + v c p = v c(i A) ¹ (5) Tabel 1 og 2 i artiklen viser energifølsomheden i de forskellige brancher i Danmark og udlandet. Således betyder energifølsomheden på 5,5 og 6,9 i industrien i henholdsvis Danmark og udlandet i 211, at de danske færdigvarepriser på industriprodukter stiger 1,4 pct. mindre 9 i Danmark end i udlandet, når energipriserne, som i artiklen er approksimeret ved olieprisen, stiger. Det betragtes som en konkurrenceevnegevinst. Brancherne udgøres i flere tilfælde af flere underbrancher. For at få samlede mål for hovedbrancherne ud fra en definition, som er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks opdeling, er hovedbranchernes energifølsomhed et geometrisk gennemsnit af underbranchernes energifølsomhed, hvor underbranchernes andele af bruttoværditilvæksten i hovedbranchen er benyttet som vægte. Ligeledes er energifølsomheden i udlandet beregnet som et geometrisk gennemsnit af de 27 lande, som indgår i kronekursindekset, hvor de renormerede kronekursvægte 1 er benyttet som vægte. Vægtningen er foretaget for at opnå det bedst sammenlignelige mål for de danske konkurrenceevnegevinster. 9 6,9 minus 5,5. 1 Norge, Schweiz, Island, Hongkong og New Zealand er udeladt af datamæssige årsager. 62 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. august 2014 Danmarks

Læs mere

Energieffektivitet og konkurrenceevne

Energieffektivitet og konkurrenceevne 93 Energieffektivitet og konkurrenceevne Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark er sammen med verdens øvrige industrilande storforbrugere

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

December 2013. Energiudgifter og Konkurrenceevne i Industrien

December 2013. Energiudgifter og Konkurrenceevne i Industrien December 2013 Energiudgifter og Konkurrenceevne i Industrien For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014 Overnatningstal for Fyn Januar til juni 214 Generelt har Fyn haft en fin fremgang på 4% i antallet af overnatninger de første 6 måneder. Væksten fordeler sig således: Hoteller 6% Feriecenter Udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

GLOBALE VÆRDIKÆDER INDLEDNING OG SAMMENFATNING DIREKTE OG INDIREKTE EKSPORT

GLOBALE VÆRDIKÆDER INDLEDNING OG SAMMENFATNING DIREKTE OG INDIREKTE EKSPORT GLOBALE VÆRDIKÆDER Peter Beck Nellemann og Karoline Garm Nissen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et endeligt produkt skabes via en række aktiviteter, som fx kan omfatte design, produktion,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Eksport og import af svinekød

Eksport og import af svinekød Danmarks eksport af svinekød Eksport og import af svinekød Land Tons Mio. kr. Land Tons Mio. kr. Tyskland 562.024 6.592 Letland 3.294 37 UK 286.675 4.781 Cypern 3.217 45 Polen 171.445 2.021 Ukraine 3.092

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere