Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer"

Transkript

1 Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af FTF s største medlemsorganisationer, nemlig BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening og Finansforbundet. I undersøgelsen giver sikkerhedsrepræsentanterne deres vurdering af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Der sættes blandt andet fokus på organisering og prioritering, samarbejde, deltagelse og indflydelse, barrierer og vilkår for arbejdet samt kompetence- og uddannelsesbehov. Undersøgelsen giver hermed et særdeles omfattende og nuanceret billede af arbejdsmiljøarbejdet på de store FTF-områder set fra sikkerhedsrepræsentanternes perspektiv. Mere end sikkerhedsrepræsentanter fra hele landet har deltaget i undersøgelsen, der os bekendt er den største danske undersøgelse af denne karakter nogensinde Baggrund Det har i de senere år været synligt, at sikkerhedsorganisationen ikke fungerer, som den var tænkt i arbejdsmiljøloven fra Der er udefra set flere mangler: Arbejdsmiljø bliver alt for sjældent drøftet i de besluttende fora i virksomhederne, fordi arbejdsmiljøindsatsen normalt lever et liv for sig selv i en struktur, der er løsrevet fra organisation og beslutningsstrukturer i øvrigt. Sikkerhedsorganisationen bliver meget sjældent inddraget i den væsentligste funktion den forebyggende indsats. Selvom det er et tydeligt krav i arbejdsmiljøloven, så inddrages sikkerhedsorganisationen i alt for begrænset omfang i den planlæggende fase. Med reglerne om arbejdspladsvurdering (APV) bliver virksomhederne stillet over for et krav om en systematisk arbejdsmiljøindsats, men det er stadigt et problem at få reglerne overholdt. Det kan have baggrund i manglende viden om pligter, men også om fordelene ved et godt arbejdsmiljø. I den forbindelse har det stor betydning, at den uddannelse, der gives til sikkerhedsorganisationens medlemmer, begrænser sig til et 5-dages kursus, når man er nyvalgt eller nyudpeget. Arbejdsmiljørådet bad på denne baggrund beskæftigelsesministeren om at se på regelsættet om sikkerhedsorganisationen med henblik på at styrke sikkerhedsorganisationens rolle i de enkelte virksomheder, styrke den planlæggende og strategiske forankring, gøre arbejdsmiljøindsatsen proaktiv i stedt for reaktiv og ikke mindst sikre løbende efteruddannelse til sikkerhedsorganisationens medlemmer. Den henvendelse resulterede i 2009 i en trepartsaftale om virksomhedernes arbejdsmiljøsamarbejde, som dannede baggrund for ny lovgivning på området i De nye regler er den mest omfattende ændring af reglerne på området siden arbejdsmiljøloven blev vedtaget i Arbejdsmiljøindsatsen får nu en større strategisk forankring, arbejdsmiljø bliver tydeligere inddraget i planlægningen, og der er sikret en større ledelsesinddragelse. Samtidig skifter sikkerhedsrepræsentanter navn til arbejdsmiljørepræsentanter, sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation m.v. Denne undersøgelse blev gennemført forud for trepartsforhandlingerne med det formål at give en veldokumenteret beskrivelse af hvordan arbejdsmiljøarbejdet fungerer i den eksisterende struktur, identificere de centrale udfordringer, og pege på elementer og mekanismer, der især er velegnede til at udvikle den nye arbejdsmiljøorganisation. Det har givet et nyttigt bidrag i forhandlingerne om fremtidens arbejdsmiljø, og det er vort ønske, at det også i forbindelse med den kommende ibrugtagning af den nye arbejdsmil- 6

2 jøorganisation, kan bruges til at udvikle fremtidens arbejdsmiljøarbejde. Den foreliggende rapport gennemgår undersøgelsens resultater. I afsnit 2 gives en grundlæggende beskrivelse af sikkerhedsrepræsentanterne efterfulgt i afsnit 3 af en beskrivelse og analyse af arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet samt de faktorer, der har betydning for dette. Afsnit 4 beskriver graden og betydningen af deltagelse, mens der i afsnit 5 fokuseres på samarbejde, indflydelse og organisering. I afsnit 6 belyses barrierer og vilkår i arbejdet, mens kompetence- og uddannelsesbehov er emnet for afsnit 7. Endelig gives i afsnit 8 en beskrivelse af undersøgelsens metode. I rapporten anvendes den terminologi, der var gældende på undersøgelsestidspunktet. Det betyder, at vi taler om sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsorganisationen etc. Rapporten er henvendt til sikkerhedsrepræsentanter og ledelsesrepræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen, politikere og ansatte i organisationer og myndigheder, der beskæftiger sig med arbejdsmiljøarbejdet, arbejdsmiljøprofessionelle og andre, der er involveret i at udvikle fremtidens arbejdsmiljøarbejde Sikkerhedsrepræsentanterne Genstandsfeltet for undersøgelsen er sikkerhedsrepræsentanterne og deres deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne er forankret i sikkerhedsorganisationen, der fra 1. oktober 2010 skifter navn til arbejdsmiljøorganisationen. Sikkerhedsorganisationen består af sikkerhedsrepræsentanterne samt af repræsentanter for ledelsen. Der skal være en sikkerhedsorganisation på alle arbejdspladser med mindst 10 ansatte. Basis i sikkerhedsorganisationen er sikkerhedsgruppen 1. Dens opgaver er at deltage i planlægningen af arbejdet, herunder ændringer i forbindelse med bygninger, lokalebrug, værktøj, møbler osv. Sikkerhedsorganisationens medlemmer skal desuden som en del af sikkerhedsorganisationen overvåge og kontrollere at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdspladsvurderingen er desuden en central opgave for sikkerhedsorganisationens medlemmer. 1 Organisationen kan være ændret og der kan være andre betegnelser for sikkerhedsorganisationen, hvis der er indgået aftale i 2 niveauer om en ændret arbejdsmiljøorganisering. Sikkerhedsrepræsentanternes arbejdsområde har traditionelt især været rettet mod fysiske og ergonomiske faktorer i arbejdsmiljøet, på arbejdets organisering, arbejdsprocesser og metoder samt på maskiner, redskaber, sikkerhed og arbejdsulykker. I de senere år er der kommet et stigende fokus i arbejdsmiljøarbejdet på sygefravær, stress, vold og trusler samt på arbejdet med at fremme trivsel og arbejdet med sundhedsfremme Hovedresultater Sikkerhedsrepræsentanterne er ofte mænd og samtidig ældre end de medlemmer, de repræsenterer. De er som oftest personer, der har været på arbejdsmarkedet i en del år. Mere end tre ud af fire er således 40 år eller ældre, og knap halvdelen er 50 år eller ældre. Over 75 pct. har været på deres nuværende arbejdsplads i over fem år. Samtidig er der relativt stor udskiftning blandt sikkerhedsrepræsentanter. Undersøgelsen tegner altså et billede af en mulig rekrutteringsudfordring. Den peger samtidig på, at mere tid til arbejdet samt bedre uddannelse og vilkår kan styrke både arbejdsmiljøarbejdet og rekrutteringen. Arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet er godt eller nogenlunde godt. På den anden side er der også en del arbejdspladser, hvor der er væsentlige problemer hermed. Langt de fleste virksomheder foretager APV erne. Men der er stadig en opgave at løfte med at få APV erne inddraget ordentligt i arbejdsmiljøarbejdet, så de er med til at forbedre arbejdsmiljøet alle steder. Kun cirka 10 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne mener i høj grad, at den seneste APV har forbedret arbejdsmiljøet og at over 20 pct. mener, den i mindre grad eller slet ikke har forbedret arbejdsmiljøet. Undersøgelsen identificerer blandt andet på den baggrund et behov for at styrke det opfølgende arbejde med de problemstillinger, der afdækkes i APV-arbejdet. Der er en meget klar sammenhæng mellem deltagelse og hvorvidt APV erne faktisk kommer til at forbedre arbejdsmiljøet. Af de sikkerhedsrepræsentanter, som ikke har deltaget eller som kun har deltaget i nogen grad, er der kun omkring 40 pct., der mener at seneste APV har forbedret arbejdsmiljøet i høj eller nogen grad. For dem, der har deltaget i høj grad er det tilsvarende tal hele 80 pct. 7

3 I afsnittet undersøges hvilke faktorer, der leder til at arbejdsmiljøarbejdet nogle steder er særligt velfungerende. Fem faktorer er helt centrale, nemlig at arbejdsmiljøarbejde bliver prioriteret højt på arbejdspladsen at sikkerhedsrepræsentanten i vid udstrækning deltager i alle aspekter af arbejdsmiljøarbejdet at der er et velfungerende samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og ledelsen, tillidsrepræsentanten og kollegerne på den anden at arbejdspladsvurderingerne (APV erne) bliver grundigt udført at der ikke er barrierer i forhold til sikkerhedsrepræsentantens arbejde. Deltagelse Sikkerhedsrepræsentanterne deltager i vid udstrækning i APV-arbejdet, mens de deltager klart mindre på de nyere områder i arbejdsmiljøarbejdet. Der er på de nye områder relativt høj deltagelse i arbejdet med trivsel og stress, mens deltagelsen er relativt lav for sundhedsfremme-aktiviteter, arbejdet for at nedbringe sygefraværet og arbejdet for at begrænse mobning og chikane. Der findes en række klare sammenhænge i forhold til deltagelse i både APV-arbejdet og arbejdsmiljøarbejdet på nye områder, hvor følgende hænger sammen med større deltagelse: At være sikkerhedsrepræsentant for færre ansatte Ikke at være sikkerhedsrepræsentant på flere fysiske arbejdssteder (APV-arbejdet) At have mere erfaring som sikkerhedsrepræsentant (især på nye områder) At der er etableret et trojka-samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant og arbejdsleder Et velfungerende arbejdsmiljøarbejde, og Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I henhold til arbejdsmiljøloven er der en lang række områder, hvor der er pligt til at inddrage sikkerhedsrepræsentanterne, når problemer skal løses eller risici forebygges. Virkeligheden ligger desværre et stykke vej fra lovens krav. Sikkerhedsrepræsentanterne er blevet spurgt til, i hvor høj grad de naturligt bliver inddraget af arbejdslederen, af kolleger og af tillidsrepræsentanten i en række tilfælde. Det generelle billede er, at pct. af sikkerhedsrepræsentanterne kun inddrages i mindre grad eller slet ikke inddrages af arbejdslederen. På disse arbejdspladser er der rum til forbedring, ikke mindst da inddragelse og deltagelse er væsentlige faktorer i at opnå et godt arbejdsmiljøarbejde. Sikkerhedsrepræsentanterne inddrages i højere grad af kollegerne end af arbejdsleder, men i mindre grad af tillidsrepræsentant. Det kunne tyde på, at der kan være behov for at sætte fokus på inddragelse af sikkerhedsrepræsentanten og arbejdsmiljøperspektivet i tillidsrepræsentanternes arbejde samt mere generelt på at styrke samarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten. Samarbejde, indflydelse og organisering Sikkerhedsrepræsentanterne vurderer generelt, at de samarbejder godt med både arbejdsleder, tillidsrepræsentant og med kollegerne. Jo længere man har været sikkerhedsrepræsentant, jo bedre opleves samarbejdet. Jo bedre samarbejdet fungerer, desto bedre vurderer sikkerhedsrepræsentanterne, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer. Samtidig ses en meget klar sammenhæng mellem et godt samarbejde og færre barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. Et godt samarbejde ser altså ud til at være en væsentlig forudsætning for et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Det er i overensstemmelse med ESENER-undersøgelsen, der ligeledes finder, at medarbejderrepræsentation og arbejdstagernes medindflydelse har væsentlig positiv betydning for arbejdsmiljøarbejdet. Sikkerhedsrepræsentanterne oplever i høj grad, at de generelt har indflydelse på arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads. Et godt samarbejde har væsentlig positiv betydning for indflydelsen. Der er stor enighed blandt sikkerhedsrepræsentanterne om, at mere tid til arbejdsmiljøarbejdet, bedre uddannelse og mere synlighed er væsentligst for at forbedre deres indflydelse som sikkerhedsrepræsentant. Relativt mange peger også på en mere interesseret arbejdsleder/ledelse, løntillæg, bedre samarbejde med tillidsrepræsentanten og særlige værktøjer/hjælpemidler (fx bærbar PC, internetopkobling hjemme) Der er en klar sammenhæng mellem hvor mange, man er sikkerhedsrepræsentant for, og vurderingen af hvor godt arbejdsmiljøarbejdet fungerer. Arbejdsmiljøarbejdet funge- 8

4 rer bedst de steder, hvor de adspurgte er sikkerhedsrepræsentanter for få eller for mange Der er aftalt et MED/MIO/SU-SIO-udvalg på omkring to ud af tre virksomheder. Hvor der er et udvalg, indgår sikkerhedsrepræsentanten i udvalget på godt 80 pct. af arbejdspladserne. Det svarer samlet set til, at cirka halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne indgår i et sådant udvalg. Sikkerhedsrepræsentanterne oplever sig selv som centrale deltagere i udvalgets arbejde. Til gengæld oplever to tredjedele, at MED/MIO/SU-SiO-udvalget ikke eller kun delvist er med til at forbedre arbejdsmiljøarbejdet. Barrierer og vilkår i arbejdet Næsten halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne oplever barrierer for arbejdsmiljøarbejdet på deres arbejdsplads. Især sikkerhedsrepræsentanter fra Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Sygeplejeråd oplever barrierer. Tre barrierer skiller sig kraftigt ud som de væsentligste. De angives alle af cirka halvdelen af de adspurgte sikkerhedsrepræsentanter. De tre barrierer som sikkerhedsrepræsentanterne oplever, som de væsentligste for arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads er: Manglende finansiering af de nødvendige tiltag Manglende tid til arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Manglende prioritering hos ledelsen. Herudover peger godt en fjerdedel af de adspurgte sikkerhedsrepræsentanter på, at manglende prioritering hos kolleger samt manglende værktøjer/redskaber er blandt de væsentligste barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. Omkring hver femte sikkerhedsrepræsentant oplever manglende uddannelse som en af de tre væsentligste barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. Over en tredjedel af sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at de kun sjældent eller aldrig har tid nok til at udføre deres arbejde som sikkerhedsrepræsentant. Det er betænkeligt og understreger, at manglende tid er en central barriere for arbejdsmiljøarbejdet. Hver tiende oplever altid, at have tid nok til arbejdet, mens halvdelen som oftest har tid. Der er stor forskel på om sikkerhedsrepræsentanterne får et løntillæg for deres arbejde som sikkerhedsrepræsentant. 38 pct. får et løntillæg, mens 62 pct. ikke får et løntillæg. Der ses samtidig store forskelle mellem organisationerne i undersøgelsen. Kompetence- og uddannelsesbehov Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Flertallet af sikkerhedsrepræsentanter oplever, at de i høj grad eller i nogen grad har den nødvendige indsigt og viden. Samtidig er der imidlertid både i forhold til klassiske (fysisk arbejdsmiljø) som nyere sikkerhedsområder (psykisk arbejdsmiljø) er en stor andel på omkring en tredjedel af sikkerhedsrepræsentanterne, der kun i mindre grad eller slet ikke mener, at de besidder den nødvendige viden og indsigt til at deltage i arbejdet. Særligt i forhold til arbejdet med nedbringelse af sygefravær og sundhedsfremme samt arbejdet med kemiske stoffer og arbejdsmiljørigtige indkøb oplever mange sikkerhedsrepræsentanter, at de ikke har den nødvendige viden og indsigt. Jo længere erfaring, man har som sikkerhedsrepræsentant, jo lavere er ens kompetencebehov. Men uanset erfaring er der et relativt stort mindretal, der har noget eller stort behov for yderligere kompetencer. Især sikkerhedsrepræsentanter med mere end 10 års erfaring oplever et mindre behov for kompetencer. På de klassiske områder er det største behov for yderligere kompetencer blandt personer, der er sikkerhedsrepræsentanter for ansatte. På nye områder ses derimod en gennemgående, stigende tendens, så behovet for yderligere kompetencer er større, jo flere man er sikkerhedsrepræsentant for. Der findes en klar sammenhæng mellem kompetencebehov og vurderingen af hvor godt arbejdsmiljøarbejdet fungerer. I jo højere grad sikkerhedsrepræsentanterne har de nødvendige kompetencer, desto bedre oplever de, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer. Der tegner sig i undersøgelsen et klart billede af et behov for at styrke den på undersøgelsestidspunktet lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Kun 13 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne mener, at uddannelsen i høj grad er tilstrækkelig i forhold til de opgaver, de skal varetage som sikkerhedsrepræsentant, imens en fjerdedel oplever at uddannelsen i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkelig. Samtidig oplever tre ud af fire sikkerhedsrepræsentanter, at de i høj grad (cirka 25 pct.) eller i nogen grad (cirka 50 pct.), har behov for yderligere uddannelse. 9

5 Kun omkring hver sjette sikkerhedsrepræsentant har fået yderligere arbejdsmiljøuddannelse ud over den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse betalt af deres arbejdsgiver indenfor de seneste to år. Der er typisk tale om korte forløb. Der er ikke overraskende en klar sammenhæng, hvor yderligere uddannelse reducerer kompetencebehovet. Sikkerhedsrepræsentanterne har vurderet deres behov for mere uddannelse indenfor forskellige klassiske (primært fysisk arbejdsmiljø) såvel som nyere (primært psykisk arbejdsmiljø) områder i arbejdsmiljøarbejdet. Generelt vurderer mere end halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne indenfor hvert område, at de i nogen grad eller i høj grad har brug for mere uddannelse. Behovet er størst på de nyere områder i arbejdsmiljøarbejdet. Specielt er der tre arbejdsområder hvor sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at de har brug for mere uddannelse. Det er i forhold til indsatsen for at nedbringe den arbejdsbetingede stress, arbejdet med at udvikle god trivsel og arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, hvor henholdsvis 36 pct., 32 pct. og 31 pct. har svaret, at de i høj grad oplever, at de har brug for mere uddannelse. Omkring en fjerdedel af sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at de i høj grad har behov for mere uddannelse i forhold til indsatsen mod mobning og chikane, arbejdet med vold og trusler og vold samt indeklimaproblemer. For de resterende områder oplever omkring hver femte, at de i høj grad har brug for mere uddannelse. 10

Nr. 2 - September 2010. Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer

Nr. 2 - September 2010. Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer Nr. 2 - September 2010 Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer FTF September 2010 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF København Tryk:

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

Fra sikkerheds- til arbejdsmiljørepræsentant FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Fra sikkerheds- til arbejdsmiljørepræsentant FAGLIGT FÆLLES FORBUND Nyt Arbejdsmiljø FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fra sikkerheds- til arbejdsmiljørepræsentant 3F August 2010 Tekst: Fagpolitisk Center for Arbejdsliv Layout: zentens Tryk: 3F Varenr. 6307 Nye regler med vægt på

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d. 8. november 2012 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? Det er nu to år siden, arbejdsmiljøreformen trådte i kraft. 3F satte sig for at undersøge, om reformen har påvirket arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Undersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober.

Undersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober. HH, d. 29. oktober 2014 3F Arbejdsmiljørepræsentant, status 2014 3F har gennem de sidste 4 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever deres rolle og muligheder i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter 16. oktober 2013 Hovedkonklusioner Hver tredje arbejdsmiljørepræsentanter med mere end 1 års erfaring har ikke fået tilbudt den supplerende

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation

Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation De nye regler 2 Intentioner med lovændringen At gøre arbejdsmiljøet til en integreret del af den strategiske tænkning på virksomheden. Styrkelse

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Bliv arbejdsmiljørepræsentant. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Bliv arbejdsmiljørepræsentant. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Bliv arbejdsmiljørepræsentant Et sikkert og sundt arbejdsmiljø VIL DU VÆRE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT? Det giver bedre arbejdsmiljø! På virksomheder med 10 ansatte og derover har arbejdsgiveren pligt til

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Øje på arbejdsmiljøet

Øje på arbejdsmiljøet Øje på arbejdsmiljøet Sikkerhedsorganisationens indflydelse på arbejdsmiljøet Øje på arbejdsmiljøet, marts 2007 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks 340 2300 København S

Læs mere

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Er du dbio s nye arbejdsmiljørepræsentant?

Er du dbio s nye arbejdsmiljørepræsentant? Er du dbio s nye arbejdsmiljørepræsentant? Jeg har stor glæde af samarbejdet med vores arbejdsmiljøleder og med tillidsrepræsentanten, der giver mig gode indfaldsvinkler til opgaverne. - Camilla Sloth

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark

Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Forord Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt arbejdsmiljøpolitikken for hele regionen i juni 2007. Arbejdsmiljøet har vi alle ansvar

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelsen 2010 Arbejdsmiljøuddannelsen Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse Grundlæggende uddannelse for arbejdsmiljø-/sikkerhedsorganisationens medlemmer. Opbygget på baggrund af bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune

Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune 1. Lovgrundlag Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Beskæftigelsesministeren lovbekendtgørelse nr.1072 af 7. september 2010 6d Arbejdsgiveren

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2-1 Maj 2011 - Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts

Læs mere

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøkonferencen Dansk Jernbaneforbund v/ Lizette Risgaard, næstformand i LO Arbejdsmiljøet skrænter Mere end 40.000 anmeldte arbejdsulykker Mere end 20.000 anmeldte erhvervssygdomme

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere