1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

Transkript

1 April 2009

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rettens bemærkninger og forklaringer Aktivitet og sagsmængde Produktivitet Sagsbehandlingstider Udvalgte HR-data og årsværksforbrug... 18

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2008 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Det viser bl.a. udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet. Der er imidlertid en række faktorer, der direkte eller indirekte har betydning for disse to elementer og kan være med til at indikere, hvordan udviklingen vil blive i det kommende år. Som følge heraf fokuseres der i embedsregnskabet også på antallet af verserende sager den aktuelle sagsmængde og udvalgte HR-data. Hovedformålet med embedsregnskabet er at tilvejebringe overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter. Det bruges også til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens resultater, udfordringer og muligheder. Et formål er imidlertid også, at embedsregnskaberne kan være med til at give offentligheden et indtryk af aktivitet mv. ved de enkelte byretter som supplement til årsrapport og beretning, hvor der fokuseres mere overordnet på domstolsområdet. Embedsregnskabet skal også ses i sammenhæng med strategien i målsætning for Danmarks Domstole fra 2001 om at sikre et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse. Embedsregnskabet indeholder en række talmæssige opgørelser over rettens sagsudvikling, produktivitet, sagsbehandlingstider og årsværksforbrug mv. Disse tal er opgjort og beregnet på baggrund af ensartede principper for alle landets byretter 1. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udvikling og målopfyldelse, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i afsnit 2. I en række af tabellerne er der en sammenligning i forhold til gennemsnittet for byretterne i 2008 samt i forhold til den 5. bedste byret i Her er det væsentligt at bemærke, at det vil være ganske ambitiøst, hvis der arbejdes med en forventning om, at alle byretter kan bringe sig på niveau med den 5. bedste byret (i 2008) inden for de næste par år, idet byretterne også i denne 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 periode vil have forskellige betingelser, herunder bl.a. bygnings-, kompetence- og rekrutteringsmæssigt. Samtidig er det væsentligt at påpege, at også 2008 som følge af domstolsreformen har været et atypisk år ved byretterne. Der har således været en betydelig stigning i antallet af fogedsager og insolvensskiftesager som følge af de ændrede økonomiske konjunkturer. Endvidere kæmper en stor del af byretterne fortsat med de sagspukler, der blev opbygget under implementeringen af reformen. Hertil kommer, at de enkelte byretter som følge af bl.a. bygningsmæssige forhold, personale- og rekrutteringsmæssige forhold, it-mæssige forhold samt øvrige forhold havde meget forskellige vilkår for sagsbehandlingen i Så til trods for, at det nu godt to år efter domstolsreformens ikrafttræden er muligt at foretage sammenligninger af to forskellige år efter reformen, er det vigtigt at holde sig for øje, at man skal være varsom i forbindelse med disse sammenligninger både mellem de enkelte byretter og i forhold til den enkelte ret i henholdsvis 2007 og 2008.

5 5 2. Rettens bemærkninger og forklaringer Den 1. januar 2008 trådte småsagsprocessen og nævningereformen i kraft som de sidste dele af indholdsreformen i forbindelse med domstolsreformen, der trådte i kraft den 1. januar I 2008 steg antallet af modtagne sager med 8,6 % for straffesagers vedkommende, 4,4 % for civile sagers vedkommende, 29,2 % for fogedsagers vedkommende, 5,9 % for skiftesagers vedkommende og 75,9 % for tvangsauktioners vedkommende. Retten behandlede i nævningesager. Tinglysningens overgang til digital tinglysning ved Tinglysningsretten i Hobro blev udskudt fra marts 2008 til november 2008 og senest til september Flere fastansatte erfarne medarbejdere forlod i 2008 retten på grund af alder. Det medførte, at retten opretholdt tidsbegrænsede stillinger og fik flere nyansættelser i disse stillinger for at opretholde driften. Det har naturligvis krævet ressourcer til oplæring. Samtidig har retten haft et højere sygefravær i 2008 i forhold til 2007 og gennemsnittet for Danmarks Domstole. Alligevel er der i samtlige afdelinger sket en produktivitetsstigning i 2008 i forhold til 2007 (omregnet i forhold til gennemsnit 2008) med samlet 19 %. Et resultat der er bedre end den 5. bedste ret. Rettens handlingsplan for 2008 indeholdt blandt andet bestemmelser om, at sagsbehandlingstiderne i 2008 skulle være på niveau med sagsbehandlingstiderne i Retten har følgende kommentarer til udviklingen og målopfyldelsen i 2008: Straffesager: Antal vægtede afsluttede straffesager er fra 2007 til 2008 steget med samlet ca.18 %. Andelen af voldssager behandlet indenfor 37 dage er fra 2007 til 2008 steget fra 50 % til 59 %. Denne andel overstiger dermed målet på 54 %. Også for så vidt angår domsmandssager generelt og sager uden domsmænd har retten opfyldt målene for afgørelse, som er henholdsvis 65 % indenfor 3 måneder og 65 % indenfor 2 måneder. For så vidt angår tilståelsessager har retten ikke opfyldt det

6 6 fastsatte mål indenfor 2 måneder. Målopfyldelse er sket indenfor 6 måneder for så vidt angår sager uden domsmænd og tilståelsessager. Det stigende antal modtagne sager afspejles i andelen af verserende sager, som for straffesagers vedkommende er steget fra 2007 til Rettens andel af verserende straffesager er dog fortsat lavere end gennemsnittet for alle byretter, og ligger for så vidt angår tilståelsessager på niveau med 5. bedste ret. Rettens målopfyldelse er i 2009 søgt fortsat optimeret ved tilrettelæggelse af en mere hensigtsmæssig berammelse af straffesager, ligesom antallet af dommere er udvidet med 2 puljedommere, hvoraf den sidste dommer bliver udnævnt pr. 1. juni Civile sager: Antallet af vægtede afsluttede civile sager er steget med samlet 35 %. Andelen af verserende civile sager er faldet fra 54,4 % i 2007 til 51,1 % i 2008, og retten ligger nu bedre end gennemsnittet for alle byretter på dette punkt. Retten har iværksat tiltag i 2008 for at nedbringe antallet af verserende civile sager anlagt før den 1. januar 2007 med henblik på at tilstræbe en målopfyldelse i 2009 svarende til rettens målsætning for Fogedsager: Retten har oplevet en stigning i antallet af fogedsager i 2008 i forhold til Stigningen i modtagne sager er 29 %, mens stigningen i afsluttede sager er 36 %. Andel af verserende fogedsager i forhold til modtagne almindelige fogedsager er 13,5 %, og dermed mindre end 5. bedste ret, som er på 16,4 %. Andelen af verserende betalingspåkravssager i forhold til modtagne betalingspåkrav er 24,1 %, hvilket er 2 procentpoint højere end niveauet for 2006 for alle byretter.

7 7 For tvangsauktioner er andelen af verserende sager i forhold til modtagne sager i 2008 på niveau med 2006 for alle byretter. Sagsstigningen og den begrænsede bunkestørrelse for fogedsager afspejler sig i produktiviteten for såvel jurister som kontoransatte. Den samlede produktivitet er steget 44 % fra 2007 til 2008, og er nu tæt på gennemsnittet for landets fogedretter. Den særlige fokus på bedste praksis og omlægning af arbejdsgange i 2008 har vist sig i effektivisering. Samlet set må udviklingen i fogedafdelingen i 2008 anses for at være yderst tilfredsstillende. Skiftesager: Antal af modtagne skiftesager er steget med 6 % i 2008 i forhold til 2007, og antal af afsluttede skiftesager svarer til antallet i Rettens andel af verserende insolvensskifter i forhold til modtagne insolvensskifter er 57 %, hvilket er godt 10 procentpoint over niveauet for 2006 for alle byretter. For dødsboskiftesager svarer andel af verserende sager i forhold til andel af modtagne sager i 2008 til 5. bedste ret. Produktiviteten for skifteretten er meget høj. Produktiviteten for jurister er mere end dobbelt så høj som for byretterne samlet. For kontoransatte svarer produktiviteten til 5. bedste ret. Samlet set må resultaterne for skifteafdelingen i 2008 anses for at være yderst tilfredsstillende. Sagsbehandlingstiden Gennemløbstiden er den tid, der går fra modtagelsesdatoen til afsendelsesdatoen, det vil sige fra det tidspunkt, sagen modtages, til sagen afsluttes ved dom, kendelse, beslutning eller hæves. Gennemløbstiden indeholder således både den periode, hvor parterne forbereder sagen ved skriftveksling, indhentelse og fremlæggelse af beviser, afgørelser af tvister om sagens formalia (forberedelsestiden), og den periode fra parterne har færdigforberedt sagen, til hovedforhandlingen kan foretages, og dom afsiges (berammelsestiden).

8 8 Tallene i parentes er 2007 tallene. Der er ikke tal for 2007 vedrørende småsager, forældreansvarssager og nævningesager. For så vidt angår de særlige fogedsager var disse opdelt på en anden måde i 2007, hvorfor der ikke foreligger et samlet tal for denne kategori for Almindelige civile sager Gennemsnitlig gennemløbstid på 475 (474) dage, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Boligretssager Gennemsnitlig gennemløbstid på 453 (382) dage, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Småsager Gennemsnitlig gennemløbstid på 50 dage, hvilket er meget bedre end landsgennemsnittet og i top 5 blandt alle byretter. Ægteskabssager Gennemsnitlig gennemløbstid på 160 (136) dage, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Forældreansvarssager Gennemsnitlig gennemløbstid på 162 dage, hvilket er lidt dårligere end landsgennemsnittet. Straffesager - nævningesager Gennemsnitlig gennemløbstid på 93 dage, hvilket er væsentligt bedre end landsgennemsnittet. Straffesager domsmandssager Gennemsnitlig gennemløbstid på 95 (92) dage, hvilket er en del bedre end landsgennemsnittet. Straffesager - tilståelsessager Gennemsnitlig gennemløbstid på 78 (85) dage, hvilket er bedre end 5. bedste ret.

9 9 Straffesager sager uden domsmænd Gennemsnitlig gennemløbstid på 63 (58) dage, hvilket er væsentligt bedre end landsgennemsnittet og tæt på top 5 blandt alle byretter. Straffesager - voldssager Gennemført 59 % (50 %) af sagerne indenfor 37 dage, hvilket er en del bedre end landsgennemsnittet. Straffesager - voldtægtssager Gennemført 50 % (100 %) af sagerne indenfor 37 dage, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Fogedsager almindelige sager Gennemsnitlig gennemløbstid på 54 (70) dage, hvilket svarer til 5. bedste ret. Særlige fogedsager forældremyndighedssager og umiddelbare fogedforretninger Gennemsnitlig gennemløbstid på 42 (44) dage, hvilket er bedre end landsgennemsnittet. Fogedsager betalingspåkrav Gennemsnitlig gennemløbstid på 76 (94) dage, hvilket er en del bedre end landsgennemsnittet. Tvangsauktioner Gennemsnitlig gennemløbstid på 104 (101) dage, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Afsluttende bemærkninger: 2008 har, som det fremgår ovenfor, især drejet sig om afvikling af verserende sager. Retten har derudover behandlet tinglysningsdokumenter. Den gennemsnitlige ekspeditionstid har i 2008 været på 3,2 (2,8) dage.

10 10 Uanset ændringer i personalebemandingen, hvor antallet af fastansatte kontorfunktionærer blev reduceret med 3,8 årsværk, fordi rettens åbningsbemanding pr. 1. januar 2007 lå over rettens slutnormering, er det rettens opfattelse, at der i reformens 2. år - med de særlige forhold, der er nævnt i indledningen, er lagt et godt fundament til videreudvikling af retten i overensstemmelse med rettens handlingsplan. De tiltag, der er iværksat i de enkelte afdelinger for at forbedre sagsgennemløbstiderne f.eks. bedste praksis - især hvor målsætningerne for 2008 ikke var opfyldt, er allerede slået igennem i embedsregnskabet for 2008, men der er fortsat brug for forbedringer.

11 11 3. Aktivitet og sagsmængde Antallet af afsluttede sager ved retten i 2007 og 2008 fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for forskelle mellem retterne på fordelingen mellem mere eller mindre tunge sager indenfor den enkelte sagstype. Alle notarialforretninger har den samme vægt, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identiske på dette område. Tabel 1. Antal modtagne og afsluttede uvægtede sager samt antal vægtede afsluttede sager i 2007 og Sagsmængde - UVÆGTEDE SAGER - - VÆGTEDE AFSLUTTEDE SAGER - Modtagne Afsluttede Jurister Kontor Samlet Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger 1) Samlet ) Alle notarialforretninger vægter ens både for jurister, kontorfunktionærer og samlet for retten. Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I de to første kolonner fremgår antal sager (uvægtet). Dernæst følger antal vægtede sager for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer samt samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at summen af de vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke svarer til det vægtede tal for den samlede sagsmængde. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis antallet af modtagne sager er for stort i forhold til rettens kapacitet, vil det alt andet lige føre til (yderligere) ophobning af sager og påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis antallet af indkomne sager svarer til eller ligger under rettens kapacitet, idet antallet af verserende sager derved kan nedbringes.

12 12 Tabel 2 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder i 2007 og Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang i 2008 udgør i forhold til antallet af modtagne sager i Målet er, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret. Tabel 2. Antal verserende sager pr. ultimo 2007 og 2008 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager ultimo 2008 i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" ret Verserende ultimo % ift. Verserende ultimo % ift. "normalbunke" % ift modtagne 4) modtagne 4) indikator 5) modtagne Straffesager: Nævningesager 4 40,0% 48 0,0% Domsmandssager ,0% ,1% 26,3% 26,3% Sager uden domsmænd ,0% ,5% 19,0% 18,5% Tilståelsessager ,1% ,1% 24,8% 27,1% Civile sager: Alm. m. forhandlingsmaksime 1) ,1% ,1% 42,9% 44,1% - almindelige sager boligretssager småsagsproces Sager om familieret 2 ) ,2% ,6% 37,7% 42,4% - ægteskabssager ,7% ,2% 34,6% 25,4% - forældreansvarssager 3 ) 60 58,3% ,8% 51,0% Alm. og særlige fogedsager ,5% ,7% 15,4% 16,4% Betalingspåkrav ,1% ,6% 21,8% 18,6% Tvangsauktioner ,1% ,8% 27,9% 21,0% Insolvensskifter ,1% ,5% 46,7% 48,8% Dødsboskifter ,7% ,1% 43,8% 39,7% 1) I antallet af modtagne sager for 2007 indgår der fejlagtigt 10 småsager. 2) Herved forstås ægteskabssager, forældreansvarssager, adoptions- og børnefjernelsessager, værgemålssager samt faderskabssager. 3) Det var først muligt at registrere forældreansvarssager i sagsbehandlingssystemet i slutningen af juni ) Procenten fastlægges ved at dividere antallet af verserende sager pr. ultimo 2008 med antallet af modtagne sager i ) Se teksten neden for. I tabellen er der anført en normalbunkeindikator. Denne procent udtrykker, hvordan forholdet generelt var for byretterne i 2006 mellem verserende sager ved udgangen af året og modtagne sager i året dvs. lige inden domstolsreformens ikrafttræden. Skal sagsbehandlingstiderne tilbage på niveauet i 2006, er dette forhold en umiddelbar indikator for, hvordan forholdet mellem verserende og modtagne sager så skal være.

13 13 4. Produktivitet Produktiviteten beregnes som antallet af afsluttede vægtede sager delt med årsværksforbruget på sagsområdet for henholdsvis jurister og kontorpersonale. At der foretages en vægtning af sagerne indebærer, at de sagstyper, der er mest arbejdskrævende, har en større vægt i opgørelsen end de sagstyper, der er mindre arbejdskrævende. De anvendte vægte fremgår af bilaget til dette embedsregnskab. Tallene kan være behæftet med en vis usikkerhed, idet den aktuelle tidsregistrering ved retterne i nogle tilfælde foregår meget skønsmæssigt. Det igangsatte pilotforsøg med et tidsregistreringsværktøj kan på sigt være med til at mindske denne usikkerhed. Tabel 3 og 4 viser rettens produktivitet på de enkelte sagsområder for henholdsvis jurister og kontorpersonale i 2007 og Tabel 3. Produktivitet for jurister (afsluttede vægtede sager pr. årsværk). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Tabel 4. Produktivitet for kontorpersonale (afsluttede vægtede sager pr. årsværk). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager

14 14 Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikation af rettens produktivitet sammenlignet med de øvrige byretter har Domstolsstyrelsen beregnet indeks for retternes samlede produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede sagsmængde 2 og rettens samlede personaleforbrug 3. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsregistrering, idet det er det samlede årsværksforbrug (inklusive ledelse, administration, hjælpefunktioner mv., reformarbejde og transport ), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen og etableringen af 24 nye byretter er der sket et databrud. Da 2007 var et meget atypisk år ved byretterne, er det valgt at bruge 2008 som udgangspunkt (indeks 100) til at belyse den fremtidige udvikling i produktiviteten. Generelt vurderes produktiviteten ved byretterne i 2008 som værende ganske høj. I tabel 5 og figur 1 nedenfor angives produktivitetsindekset samlet for kontorpersonalet og det juridiske personale samt for retten som helhed. Figur 1. Produktivitetsindeks for jurister, kontorfunktionærer og samlet (2008= indeks 100). 2 Vægtet således at f.eks. straffesager gennemsnitligt vægter meget tungere end notarialforretninger. 3 Vægtet således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

15 15 Tabel 5. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Jurister 94,1 111,2 100,0 107,9 Kontor 84,6 103,0 100,0 105,2 Retten samlet 90,0 107,3 100,0 106,0 I tabel 6 er der beregnet produktivitetsindeks for de enkelte sagsområder. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde, nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå højere produktivitet ved at registrere mere tid som ledelse og administration mv. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten for ved byretterne i 2008 på de forskellige sagsområder. Årsværksforbruget på tinglysningsområdet er trukket ud ved disse beregninger. 4 Tabel 6. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager 98,5 103,5 100,0 105,5 Civile sager 83,6 99,7 100,0 115,4 Fogedsager 66,1 94,7 100,0 109,3 Skiftesager 115,7 149,6 100,0 112,4 4 Kun det direkte årsværksforbrug er trukket ud, men ikke en forholdsmæssig andel af rettens samlede ledelse og administration mv.

16 16 5. Sagsbehandlingstider I slutningen af 2008 blev der fastsat en række konkrete mål for domstolsreformen. Som et led heri blev der fastsat mål for sagsbehandlingstiden ved byretterne. Det kortsigtede mål er generelt at nedbringe sagsbehandlingstiden til 2006-niveau. På længere sigt er det målet at nedbringe den yderligere. Mulighederne for at realisere disse mål afhænger af domstolenes ressourcemæssige situation i de kommende år. I venstre side af tabel 7a og 7b ses den kortsigtede målsætning for sagsbehandlingstiden sammenholdt med rettens resultat for året. Dette resultat kan sammenlignes med det gennemsnitlige resultat for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret. Disse oplysninger findes i højre side af tabellen. Tabel 7a. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i Straffesager Alle byretter Resultater i 2008 Målsætning for 2008 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2008 ret Nævningesager 60 % under 4 mdr ,0% 54,3% 100,0% 80 % under 6 mdr ,0% 83,0% 100,0% Domsmandssager 65 % under 3 mdr. 67,2% 57,4% 70,3% 90 % under 6 mdr. 86,5% 79,4% 90,9% Sager uden domsmænd 65 % under 2 mdr. 68,6% 49,6% 72,8% 95 % under 6 mdr. 96,6% 90,8% 96,1% Tilståelsessager 62 % under 2 mdr. 53,8% 37,7% 51,7% 90 % under 6 mdr. 92,1% 74,5% 91,9% Voldssager 54 % inden for 37 dg. 59,0% 50,7% 68,4% 73 % under 2 mdr. 70,5% 69,4% 84,1% Voldtægtssager 50 % inden for 37 dg. 50,0% 49,3% 100,0% 70 % under 2 mdr. 50,0% 69,3% 100,0% Note: Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres.

17 17 Som følge af ophobningen af sager i 2007 under implementeringen af domstolsreformen samt en stor stigning i antallet af modtagne sager i 2008, er det en stor udfordring at realisere de kortsigtede mål. Enkelte af målene er ved udgangen af 2008 blevet justeret, herunder målet for hovedforhandlede familieretssager og sager under småsagsprocessen, da byretterne nu har erfaring med de nye sagstyper og derfor kan sætte mere realistiske mål og mere hensigtsmæssige måleparametre. Tabel 7b. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i Civile sager og fogedsager Alle byretter Resultater i 2008 Målsætning for 2008 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2008 ret Domsforhandlede civile sager "Tunge" alm. sager 45 % under 12 mdr. 60,0% 45,0% 60,0% 60 % under 18 mdr. 80,0% 77,8% 87,5% Øvrige alm. sager 60 % under 12 mdr. 45,9% 46,5% 55,9% 72 % under 15 mdr. 62,2% 62,3% 70,2% Boligretssager 66 % under 12 mdr. 42,9% 49,9% 62,5% 78 % under 15 mdr. 64,3% 67,1% 76,7% Famileretssager 56 % under 3 mdr. 20,4% 21,3% 29,4% 83 % under 6 mdr. 56,3% 63,9% 74,7% Småsagsproces 60 % under 4 mdr. 23,1% 12,3% 18,8% 75 % under 6 mdr. 46,2% 45,1% 57,1% Alm. fogedsager 72 % inden for 2 mdr. 71,2% 52,4% 69,0% 93 % under 4 mdr. 92,9% 84,9% 92,7% Særlige fogedsager 80 % inden for 2 mdr. 78,2% 70,7% 85,3% 96 % under 4 mdr. 98,3% 94,3% 98,2% Betalingspåkrav 55 % inden for 2 mdr. 48,9% 40,9% 72,1% 85 % under 4 mdr. 85,8% 71,6% 91,8% Note: Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres. I tabel 8 ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dage for en række sagstyper ved byretterne. Tabellen supplerer oplysningerne om målopfyldelsen ved den enkelte ret og giver samtidig en indikation af, hvilken sagsbehandlingstid, der kan forventes i de enkelte sagstyper.

18 18 Tabel 8. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for udvalgte sagstyper i 2007 og Alle byretter Resultater i 2008 Dage Gennemløbstider Gennemsnit 5. bedste ret Nævningesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Alm. hovedfhl. civile sager Hovedforhandlede boligretssager Alle småsager Alle ægteskabssager Alle forældreansvarssager Alm. fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Udvalgte HR-data og årsværksforbrug Tabel 9 neden for viser rettens personaleomsætning samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel) i 2007 og Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten i 2007 og 2008 (ekskl. ansatte under socialt kapitel) var henholdsvis 8,4 dage og 7,9 dage. Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på henholdsvis 15,5 % og 14,7 %. Det hører dog med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring.

19 19 Tabel 9. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent, nettotilgangsprocent samt gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel). Danmarks Domstole i Gennemsnit "5. bedste" byret Personaleomsætning (%) 7,1 12,7 17,4 12,7 Gnst. sygedage pr. medarbejder 9,1 14,0 10,3 6,2 Kilde: Isola3 (Personalestyrelsen) Note: Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste. Danmarks Domstole er af tekniske grunde uden Tinglysningsretten. Tabel 10 neden for viser rettens årsværksforbrug i 2008 fordelt på personalegrupper. I forbindelse med beregningen af rettens produktivitet kan der være foretaget korrektioner i rettens årsværksforbrug. Der kompenseres for barselsorlov mv., dommerfuldmægtige under uddannelse 5, langtidssygdom, indlån 6, udlån 7, en del af organisationsformændenes arbejde, møder i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg samt udvalg nedsat under dette og øvrige udvalg mv. Derudover korrigeres for eventuelle fejl, der måtte være i kørslen fra ØS LDV (ØkonomiStyrelsens LønDataVarehus). Tabel 10. Årsværksopgørelse i 2008 (inkl. tinglysningsårsværk) for retten med korrektioner af årsværksforbrug. Årsværksforbrug Uddannelses- Barsels- Langtids- Andre Korrigeret efter ØS LDV fuldmægtige orlov sygdom korrektioner årsværksforbrug Jurister 15,21-0,66-0,66-0,17-0,17 13,55 Kontorfunktionærer 43,13-0,52-1,92-0,05 40,63 Elever 2,33 0,00 0,00 0,00 2,33 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 5,03 0,00-0,90 0,00 4,13 Øvrigt personale 3,00 0,00 0,00 0,00 3,00 Samlet for retten 68,70-0,66-1,18-3,00-0,23 63,64 Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Endvidere er der i 2007 og til dels i 2008 anvendt betydelige ressourcer til at implementere domstolsreformen. Tabel 11 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde mv. 5 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug. 6 Indlån er bistand fra andre retter. 7 Udlån er hjælp til andre retter.

20 20 Tabel 11. Rettens årsværksforbrug til ledelse, administration, hjælpefunktioner og arbejde med domstolsreformen (LedAdm mv.). Tinglysningsårværk er trukket rent ud inden beregningen. Alle byretter LedAdm mv. - heraf reform - LedAdm mv. Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 2,20 1,70 17,0% 12,93 12,9% 0,01 0,00 0,00 0,1% ###### - 67,68 48,8 16,4% 11,6% ####### ###### Kontorfunktionærer 7,76 7,16 24,9% 31,19 23,4% 0,04 0,00 0,00 0,1% ###### - 209,26 193,4 24,4% 21,8% ####### ###### Elever 0,68 0,38 35,1% 1,95 18,2% 0,00 0,00 0,00-0,0% - 15,16 12,3 26,7% 14,8% 5679,3% ###### Beskæftigelsesordning mv. 2,67 2,43 100,0% 68,8% 2,67 0,00 0,00 0,00-0,0% - 23,77 26,2 58,5% 55,3% 4062,1% ###### Øvrigt personale 2,43 3,00 100,0% 100,0% 2,43 0,00 0,00 0-0,0% - 81,11 89,4 97,7% 89,5% 8301,3% ###### Samlet for retten 15,74 14,66 30,8% 28,0% 0,05 0,00 0,1% - 396,98 370,2 27,4% 24,1% Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det er svært at sige præcis, hvor stor procenten til generel ledelse og administration mv. skal være. Procenten kan være for lille, således at der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten, men den kan også være for stor, således at der anvendes årsværk, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Tabel 12 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 12. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 4,44 33,7% 4,19 31,9% 1,94 14,7% 0,85 6,4% 0,04 0,3% Kontorfunktionærer 5,55 18,1% 6,36 20,7% 6,56 21,4% 4,59 15,0% 0,45 1,5% Elever 0,41 19,6% 0,37 17,6% 0,41 19,3% 0,54 25,4% 0,00 - Beskæftigelsesordning mv. 0,00-0,00-0,00-1,10 31,2% 0,00 - Øvrigt personale 0,00-0,00-0,00-0,00-0,00 - Samlet for retten 10,40 22,6% 10,93 23,8% 8,91 19,4% 7,07 14,3% 0,49 1,1%