Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole. indsigt, erfaringer, mulig heder og perspektiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole. indsigt, erfaringer, mulig heder og perspektiver"

Transkript

1 Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole indsigt, erfaringer, mulig heder og perspektiver

2 indhold Brug bibliotekarernes kompetencer i skolerne Undersøgelse: Bibliotekschefer om samarbejde 5 Det digitale samfund er for længst en informationssøgning, kildekritik og på biblioteker, som allerede arbejder Bibliotekscheferne vil gerne samarbejdet og den digitale dannelse 6 realitet, og for de fleste er det blevet en helt naturlig del af hverdagen at ophavsret, som supplerer den faglige undervisning, der foregår i folkesko- med at skabe en tættere relation til elever, forældre og lærere i folkesko- søge oplysninger og viden på inter- len. Der ligger et stort potentiale i len og udvikler tilbud, som matcher Erfaringer at trække på 9 nettet. Der ligger derfor en stor samfundsmæssig opgave i at lære børn at inddrage denne viden og bibliotekarernes kompetencer som en fast elevernes og folkeskolens behov. Folkebiblioteket kan udfylde et læringsmæssigt hul 10 Læringsobjekter som startskuddet til et frugtbart samarbejde 12 og unge, hvordan de bedst agerer i den digitale virkelighed og udvikler informationskompetencer, som gør og kontinuerlig del af folkeskolens hverdag. Det kræver dialog og et godt kendskab til hinandens behov, Vi giver også ordet til en bredere gruppe af interessenter, som beskriver deres syn på de muligheder og dem i stand til at søge, udvælge og ønsker og ressourcer. perspektiver, der ligger i at sætte fol- De gode idéer skal frem i rampelyset 15 anvende informationer i forhold til deres behov og den kontekst, de be- I mange kommuner er et samarbejde kebiblioteket og folkebibliotekarerne bedre i spil i forhold til folkeskolen Lyn Op-kataloget et skræddersyet tilbud til folkeskolen 16 finder sig i. allerede godt på vej, og med denne og de digitale strategier, der lægges i Læring er en af vores kerneopgaver 18 PopUp -Eksperimentarium med fokus på det brede samarbejde 20 BiblioteKS chefer om samarbejdet 22 Løsningen af denne opgave ligger helt naturligt i et tæt samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblio- publikation ønsker Bibliotekarforbundet at understøtte den udvikling og inspirere og skabe dialog omkring bibliotekarernes rolle i fremtidens kommunerne fremover. Tak til alle, der har medvirket og delt ud af deres viden og idéer. teket. Knytter vi de store folkeinsti- læringskontekst en dialog, der Et tættere samarbejde er vejen frem 25 tutioner tættere sammen i en fælles indsats omkring læring og digital vil være med til at kvalificere de kulturpolitiske beslutninger, der i God læselyst. Michel Steen-Hansen, Direktør i Danmarks Biblioteksforening 26 Mogens Vestergaard, Formand for Bibliotekschefforeningen 27 dannelse, vil vi ruste de fremtidige generationer langt bedre til at begå sig i et samfund, som bliver stadig de kommende år træffes omkring folkebibliotekerne både lokalt og landspolitisk. Søren Kløjgaard Formand, Eik Møller, Formand for Børne- og Kulturchefforeningen 28 Lars Konzack, Lektor i informationsvidenskab og kulturformidling 29 Birgitte Reindel, Formand for Danmarks Skolebibliotekarer 30 Jørgen Mandrup Nielsen, Næstformand for Skolelederforeningen 31 mere digitalt. Bibliotekarerne og informationsspecialisterne har specialistviden om Publikationen præsenterer derfor eksempler på konstruktive samarbejder og interviews med en række aktører Bibliotekarforbundet

3 Undersøgelse: Bibliotekschefer om samarbejde Bibliotekarforbundet har i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening spurgt landets 98 biblioteksledere om bibliotekernes samarbejde med folkeskolen og biblio tekarernes rolle i forhold til opgaven omkring digital dannelse. Her bringes en analyse af undersøgelsens væsentligste resultater. Den samlede undersøgelse kan ses på side 22

4 Bibliotekscheferne vil gerne samarbejdet og den digitale dannelse Bibliotekarforbundet har i samarbej- har folkeskolen været den opsøgen- Set i lyset af de store besparelser, kebibliotek og folkeskole. Ingen af Eleverne lærer mere, når forskelli- Trods stor enighed blandt biblioteks- de med Danmarks Biblio teksforening de part. mange folkebiblioteker har oplevet respondenterne angiver politikere, ge faggrupper samarbejder, og når cheferne om, at folkebibliotekerne spurgt landets bibliotekschefer om, gennem de sidste ti år, er det ikke som drivkraften i et øget samarbejde. eksempelvis biblioteksorientering har et ansvar i forhold til børn og hvordan de samarbejder med folke- Selvom fokus og velvilje er der, viser overraskende, at bibliotekscheferne eller forløb omkring informations- unges digitale dannelse og informa- skolen, og hvordan de ser på digital undersøgelsen dog også, at skridtet mener, at manglende økonomiske Det efterlader nogle spørgsmål i søgning gøres til en integreret del af tionskompetencer, viser undersøgel- dannelse. Et spørgeskema blev sendt fra at være positiv til at handle kan ressourcer kan være en barriere for forhold til, om det skyldes, at lokal- undervisningen. Der ligger derfor et sen, at det er et område, som man ud til alle landets bibliotekschefer i være svært. Når bibliotekscheferne at udvikle nye tilbud til folkesko- politikerne ikke mener, der er et po- potentiale i at udvikle bibliotekernes endnu mangler at tage fat på. Det vil januar 2014, og 73 % svarede. spørges om, hvorvidt de planlægger len. Men selv med færre ressourcer tentiale i samarbejdet, eller om det tilbud til den læringsmæssige kon- være naturligt at give bibliotekarerne nye tilbud til folkeskolen i forbindel- handler det også om prioritering, skyldes, at de har fokus rettet mod tekst, skolerne befinder sig i. Dette en mere central plads i forhold til Formålet med undersøgelsen var at se med folkeskolereformen og den og en afvejning af, hvilke indsats- andre dagsordener. Et tæt samarbej- skal naturligvis ske på en måde, så folkeskolen og at samle de pædago- få belyst, i hvor høj grad der er fo- understøttende undervisning, svarer områder der både strategisk for det de mellem to store folkeinstitutioner folkebiblioteket stadig er en institu- giske og de informationsvidenska- kus på relationen til folkeskolen på 51 %, at de endnu ikke har taget enkelte bibliotek og værdimæssigt kræver politiske visioner og frontlø- tion, hvor det er børnenes nysgerrig- belige kræfter i en fælles indsats, der landets biblioteker, og hvilke mulig- stilling til det. Det kan skyldes flere for samfundet bedst kan betale sig bere, som tør satse på mulighederne hed og lyst til læring, der er centrum sikrer fremtidige generationers digi- heder og perspektiver biblioteksche- ting, og cheferne peger selv på nogle og giver den effekt, man ønsker, i både lokalt og landspolitisk. Rege- for de aktiviteter, der foregår. Derfor tale dannelse. ferne ser i et tættere, mere målrettet af svarerne i undersøgelsen. forhold til børn og unges læring og ringen har med folkeskolereformen er det vigtigt at tage en dialog om- samarbejde. Folkeskolen tænkes ind i bibliotekspolitikken Der er fokus på samarbejdet mellem folkeskolen og folkebiblioteket hos cheferne på en stor del af landets folkebiblioteker. 71 % har svaret, at Faggrænser, ressourcer og kommunikation spænder ben Når der spørges til, hvilke forhindringer der er for at et tættere samarbejde mellem de to institutioner, peges der på faggrænser, manglende økonomiske ressourcer på biblioteket dannelse. Læring er en af folkebibliotekets vigtigste opgaver, og derfor er det en naturlig samarbejdspartner for folkeskolen. Skal samarbejdet reelt blive til virkelighed kræver det, at bibliotekscheferne satser på området startet en proces, som skal sætte børns læring i fokus. Fremover er det vigtigt at få lokalpolitikerne på banen med konkrete initiativer, som kan understøtte den proces. Biblioteket skal med i konkrete undervisningsforløb kring, hvordan man finder den rette balance mellem uformelle og formelle tiltag. Stort potentiale i opgaven omkring digital dannelse Endelig viser undersøgelsen, at der ligger et indsatsområde i forhold til et samarbejde mellem folkeskolen og manglende kommunikation mel- og gør en ekstra indsats for at fortæl- Undersøgelsen viser, at der ligger opgaven omkring digital dannelse. og folkebiblioteket er en del af den lem folkebibliotek og folkeskole som le, hvad bibliotekarerne kan bidrage et stort indsatsområde i at målrette 81 % af respondenterne mener, at overordnede bibliotekspolitik, og det de største barrierer. med. Endelig kræver det politisk bibliotekernes tilbud bedre til fol- folkebiblioteket skal være med til at er i høj grad bibliotekerne, der tager opbakning og initiativ i den enkelte keskolens behov. Kun 10 % af re- løfte opgaven, men kun 7 % svarer, initiativet. 52 % af respondenterne Der er derfor brug for, at definere kommune. spondenterne svarer, at bibliotekets at læring omkring digital dannelse svarer således, at det er biblioteket, der har taget initiativ til at indlede nogle fælles projekter og sætte ord på, hvilke behov elever, lærere og Manglende politisk initiativ indsats i høj grad er koblet op på eksempelvis konkrete opgaveforløb, i høj grad er en del af samarbejdet mellem folkebibliotek og folkeskole. et samarbejde, mens det i 30 % af skolebibliotekarer har, og hvordan Ifølge bibliotekscheferne halter det mens 36 % af respondenterne svarer, 28 % svarer, at digital dannelse i no- tilfældene er forvaltningen, der er bibliotekarerne kan bidrage til at med det politiske initiativ i forhold at bibliotekets indsats i mindre grad gen grad er en del af samarbejdet, og gået foran. Kun i 3 % af tilfældene opfylde dem og udvikle dem. til et styrket samarbejde mellem fol- er det. 19 % svarer, at den slet ikke er det.

5 Erfaringer at trække på Hvad kan vi lære af de erfaringer, som fag- og forskningsbibliotekerne allerede har gjort sig i forhold til at understøtte undervisere og studerende? Og kan nogle af de tilbud, der er udviklet til gymnasier og handelsskoler omsættes til brug i folkeskolen? Bibliotekarforbundet giver ordet til læringskonsulent Cecilie Laskie, tilknyttet Silkeborg Bibliotekerne og Jette Fugl, medlem af hovedbestyrelsen i Bibliotekarforbundet og informationsspecialist på KUBIS.

6 Folkebiblioteket kan udfylde et læringsmæssigt hul Når det kommer til at støtte op om undervisningen af eleverne på landets skoler, har folkebibliotekarerne i høj grad en rolle at spille, mener læringskonsulent Cecilie Laskie. karerne skal have større kendskab til forskellige undervisningsformer og målgrupper. - I dag har mange elever svært ved at koncentrere sig i 45 minutter ad gangen, så man skal vide, hvordan man undervejs kan supplere med små opgaver og aktiviteter. Det er også vigtigt at vide, at man ikke kan forvente at have autoritet i kraft af sin rolle, men at lydhørhed og respekt er noget, der skal skabes, siger hun. En anden ting, mange bibliotekarer skal lære, er ikke at dele ud af al deres viden på én gang. for eksempel handle om færden på nettet med fokus på de sociale medier, mens det i gymnasiet kan handle om det offentlige på nettet altså netbank, den digitale postkasse og så videre, siger Cecilie Laskie. Og netop bibliotekarernes kompetencer på det digitale område er vigtige at få i spil. - De kan opgradere hele processen omkring informationssøgning, så den bliver mere værdifuld. Alligevel er det stadigvæk sådan flere steder, at bibliotekaren er én, der lige holder foredrag om informationssøgning, Vejen til et godt samarbejde Hvordan gør folkebiblioteket sig gældende, når det kommer til et samarbejde med folkeskolen? Her er fem bud fra læringskonsulent Cecilie Laskie. 1. Tag samarbejdet alvorligt. Hvis biblioteket virkelig ønsker et samarbejde med folkeskolen, må det prioriteres og bibliotekarerne tages i ed. Ellers forsvinder alle de positive intentioner i dagligdagen. Nye tilbud skal udvikles, og gamle tilbud videreudvikles, og det skal ske i et samarbejde mellem lærere og bibliotekarer, så begge parter oplever, at deres faglighed tages alvorligt. Af Jo Brand Sidste år da en gruppe elever på Silkeborg Handelsgymnasium skulle skrive en større opgave, fik de mulighed for at få hjælp af tre biblio- dannet cand. mag. og er freelance læringskonsulent med faste opgaver for blandt andet Silkeborg Bibliotekerne. Hun har tidligere undervist i pædagogikum og mener, at bibliotekarer i dag bør spille en langt større vikling af min rolle. Som jeg sagde til de unge, så er jeg ikke en lærer, der skal bedømme, men en voksen, der gerne vil hjælpe. Og resultatet var umådeligt positivt. - Det er vigtigt at reducere kompleksiteten af sin viden, og det kan være svært for nogen. Men det nytter ikke, at man fortæller om det hele, hvis det betyder, at ingen lytter. Dér kommer pædagogikken ind i billedet. og så går igen. En slags satellit, der fortæller om noget, og så er væk igen. Men som jeg ser det, bør folkebibliotekarerne spille en rolle for børns uddannelse i et kontinuerligt forløb fra folkeskole til gymnasium, siger hun. 2. Som bibliotek skal man først og fremmest vide, at det er biblioteket, der må bejle til folkeskolen og ikke omvendt. I hvert fald indtil læringsbiblioteket er en naturlig del af lærernes hverdag. Som det ser ud nu, har folkeskolen masser af tilbud at vælge i mellem, og bibliotekets tilbud vil være ét i mængden. tekarer og en frivillig, der agerede litteraturcoaches. Det førte til højere karakterer, en glad lærer og bibliotekarer, der pludselig skulle agere i en ny rolle. Det var læringskonsulent Cecilie Laskie, der stod for initiativet og uddannelsen af bibliotekets litteraturcoaches, hvis opgave det var at finde relevante tekster, læse uddrag højt og få eleverne til at reflektere over temaerne i teksten. Alt sammen rolle, når det kommer til at støtte op om undervisningen af landets elever allerede fra de begynder i 0. klasse. Fagligheden bliver brugt på en ny måde En af de bibliotekarer, der har deltaget i projektet, er Karin Svendsen. Hun tog imod tilbuddet om at blive litteraturcoach og bevægede sig ind på et nyt område. - Det var fantastisk at blive brugt til Cecilie Laskie mener, at initiativet med litteraturcoaches med fordel kan overføres til folkeskolen eksempelvis i forbindelse med den nye folkeskolereform. - Der skal fremover fokuseres på den understøttende undervisning og den åbne skole, og her skal bibliotekerne da have en rolle. Et forløb med litteraturcoaching vil være relevant på alle niveauer. Hvad med for eksempel at lade piger i 4. klasse med lavt Læringsbiblioteket kan understøtte lærernes arbejde Cecilie Laskie ser et læringsmæssigt hul mellem folkeskolen og folkebiblioteket samt mellem ungdomsuddannelserne og folkebiblioteket, som i fremtiden kan udfyldes af det, hun kalder læringsbiblioteket. - Helt overordnet handler læringsbiblioteket om alt det, bibliotekarerne kan gøre for at understøtte Det andet ben, som læringsbiblioteket står på, kalder Cecilie Laskie»læringsforløb med fokus på kulturformidling«. I det ligger der, at biblioteket stadigvæk skal være»flødeskummet«, når det gælder kulturtilbud men også et sted, hvor man i højere grad forholder sig anderledes til den litteratur, eleverne møder i undervisningen. Som eksempel nævner hun forfatteren Steen Steensen Blicher: 3. Mange lærere ved ikke, hvad bibliotekarerne kan. Derfor må bibliotekarerne blive bedre til at gøre opmærksom på deres kompetencer. 4. Som bibliotekar skal man sætte sig ind i, hvad lærerne underviser i, og hvilken støtte de har brug for. Derfor må man spørge dem, hvis man vil lave forløb, de kan bruge. Det betyder, at bibliotekarerne må holde sig orienteret om, hvad der foregår i folkeskolen, og det kræver kompetenceudvikling blandt andet gennem efteruddannelse. foregik på biblioteket. - Noget af det, der kan være svært for eleverne, er den tematiske fortolkning af teksten og det at lave nedslag i den. I de færdige opgaver så vi, at noget andet. I stedet for blot at udlevere en novelle, handlede det nu om først at finde en novelle, der skulle matche emnet, målgruppen og alderstrinnet. Derudover skulle jeg vælge uddrag, som jeg skulle læse højt, og selvværd diskutere deres oplevelser og erfaringer med udgangspunkt i en tekst? Bibliotekarer skal klædes på til samarbejde lærerne i deres arbejde, siger hun og fortæller, at læringsbiblioteket bør stå på to ben. - Det ene ben handler om at gå fra den traditionelle undervisning i - Han er svær at undervise i, men gymnasieeleverne skal ifølge læreplanernes danskkanon have kendskab til ham. Dér kan biblioteket hjælpe lærerne ved at tage et tema som selviscenesættelse op, som Blicher be- 5. Levér en vare, hvor kvaliteten er i orden. Hvis man som bibliotek formår at dække et behov på en ordentlig måde, er der et marked. de var blevet bedre til det. Derudover som kunne give de unge en indgang Når det gælder bibliotekarernes informationssøgning til digital dan- skæftiger sig med. Det kunne for ek- blev der skabt et fysisk og mentalt til opgaven og få dem til at snakke pædagogiske kompetencer, mener nelse, hvor bibliotekaren indgår som sempel gøres ved at arrangere en hel rum, hvor eleverne kunne lade deres sammen. Det betød, at jeg fik brugt Cecilie Laskie ikke, at de skal op og konsulent i den enkelte time på lige eller halv temadag med aktiviteter faglige mindreværd ligge uden for min faglighed på en anden måde, måle sig med lærernes, men at man vilkår med læreren. Bibliotekaren som story slam på bibliotekets scene døren, fordi coachingen foregik i et siger Karin Svendsen. med fordel kan klæde bibliotekarer- skal blive en del af et forløb omkring eller litteraturcoaching i Blicher-tek- fordomsfrit miljø uden for skolen, ne på, så de er klar til samarbejdet. informationssøgning og kildekritik. ster. Bibliotekarerne skal facilitere og fortæller Cecilie Laskie, der er ud- - Jeg ser det som en fantastisk nyud- Det betyder blandt andet, at bibliote- I folkeskolen kan undervisningen formidle ikke være lærere.

7 Læringsobjekter som startskuddet til et frugtbart samarbejde Der er ingen grund til, at folkebibliotekerne starter helt forfra i arbejdet med at udvikle relevante tilbud til folkeskolen, for fag- og forskningsbibliotekerne har i årevis udviklet på forskellige services til både undervisere og studerende. Af Anna Langhorn fundet, egner sig til at blive opgivet tet, og det kræver de rette værktøjer, et udviklingspotentiale i forhold til te tekster, men bibliotekarerne skal synlige, der hvor lærerne er. Man som egentlige kilder eller ej. Der er siger hun. at satse mere målrettet på tilbud til kunne sætte materialerne i spil. skal være klar til at rykke hurtigt og Informationsspecialist Jette Fugl, på et klart behov for, at bibliotekerne folkeskolen. kan ikke forvente, at man får en må- Det Natur- og Sundhedsvidenskabe- inddrages allerede i folkeskolen, Ifølge Jette Fugl ligger der et stort Det handler ikke om at være den, neds forberedelse, når en lærer har lige Fakultetsbibliotek, Frederiksberg siger Jette Fugl. potentiale i, at bibliotekerne udvikler - Generelt synes jeg, at folkebiblio- der ved mest. Det handler om, at brug for hjælp. Og så skal man huske Campus har stor erfaring med at samarbejde med undervisere om søgning, kildekritik og materialevalg. Levende og fleksibel læring er vejen frem såkaldte læringsobjekter i form af eksempelvis tests, quizzer og pixiguides i nogle af de online undervisnings- tekarerne er rigtig godt i gang. De er dygtige til at invitere brugerne indenfor, og det er et godt springbræt vi som bibliotekarer har en anden faglig tilgang til materialesøgning, som eksempelvis læreren ikke har. på, at selvom ens service ikke bliver efterspurgt direkte af lærerne i første omgang, kan man ikke konkludere, Hun ser et stort potentiale i at give Jette Fugl mener, at en tidlig indsats forløb, der i øjeblikket udvikles til til at etablere nye samarbejder på. Som bibliotekar skal man turde stole at der ikke er behov tværtimod. folkebibliotekarerne en tættere til- i både folkeskolen og gymnasiet er folkeskolen. Forløbene skal give ele- Det, der er næste fase, er at komme på, at man godt kan sortere mellem knytning til den undervisning, der vigtig, hvis det digitale dannelsesni- verne kompetencer inden for kilde- mere ud i skolemiljøerne, så der kan skidt og kanel, selvom man ikke er foregår i folkeskolen. veau skal løftes. For det handler me- kritik, litteratursøgning og plagiering. blive skabt en god dialog med lærer- fagekspert, siger hun. - For nylig talte jeg med en underviser på KU, som skulle starte et get om vaner gode og dårlige. - Jo større fortrolighed børn og unge - Det er helt oplagt, at man i arbejdet med at udvikle digitale læremid- ne om muligheder og behov. Skarpe roller Samarbejde kræver synlighed Et af de bedste råd, Jette Fugl kan onlinekursus op for sine studerende. får med at søge, vurdere og udvælge ler til folkeskolen giver biblioteket For Jette Fugl er det vigtigt at holde give videre til folkebibliotekarer, der Han fortalte mig om, hvor lidt vi- viden, jo bedre vil de blive til det mulighed for at bidrage med små fast i, at det er bibliotekaren, der gerne vil etablere en tættere relation den han oplever, at hans studerende og jo mere vil deres nysgerrighed i læringsobjekter, så man gør søgning, giver de biblioteksfaglige redskaber, til folkeskolen, er at være tålmodi- har, når det gælder søgning, citatregler og kildekritik. Selv om han mange gange har sagt, at han ikke accepterer henvisninger til Wikipedia og www-links som videnskabelige referencer, oplever han gang på gang, at de studerende bruger dem. Studerende mangler et grundlæggende kendskab til, hvordan de forhold til det vokse. Vi skal have udryddet alle unoderne og den der holdning om, at det aldrig har været lettere at søge sig frem til ting, som siden Google blev opfundet. For intet kunne være mere forkert. Google er kun toppen af isbjerget, og der skal et forholdsvist stort arbejde til at vurdere sagligheden af kildekritik osv. til en integreret del af undervisningen i forskellige fag, fortæller Jette Fugl. Folkebibliotekerne er dygtige til at invitere indenfor På nogle folkebiblioteker er man allerede i gang med at tænke i disse baner, eksempelvis med hjemme- mens det fortsat er læreren, der skal undervise og vurdere elevernes faglige præstationer. - Folkebibliotekarernes opgave er at kende de licenser, ressourcer og materialer, der findes om et givent emne. Alligevel er det måske i nogle tilfælde læreren, der er bedst til at ge, vedholdende og synlige. Mange undervisere bliver glade for at blive ringet op med et godt tilbud om et spændende forløb, men de har ikke altid tid til selv at være den opsøgende part, mener hun. - Min erfaring er, at man ikke får noget forærende. En af bibliotekarer- Jette Fugl er medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og arbejder på Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Frederiksberg Campus også kaldet KUBIS. Hun er koordinator for underviserservice, hvilket betyder, at hun skaber og yder biblioteksfaglig understøttelse til undervisere og dermed sikrer optimal udnyttelse af bibliotekets ressourcer. vurderer, om de materialer, de har de oplysninger, man finder på net- siden ekurser.nu, og Jette Fugl ser finde emneordene og udvælge de ret- nes væsentligste opgaver er at være

8 De gode idéer skal frem i rampelyset I mange kommuner er der allerede etableret samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblioteket. Bibliotekarforbundet har fundet nogle eksempler på, hvordan partnerskaber kan gribes an og giver hermed idéer og inspiration videre.

9 Lyn Op-kataloget et skræddersyet tilbud til folkeskolen Leg med læring, informationsøgning og digital dannelse er bare nogle af de tilbud, Silkeborg Bibliotek har udviklet til kommunens folkeskoleklasser, siden man besluttede sig for at prioritere samarbejdet højt. Af Jo Brand To gange om året lander der et tilbud gang til gang, fortæller teamkoordinator for Team Børn, Heidi Aistrup Holt. et mere systematiseret tilbud til folkeskolerne. det nogle forskellige ting, vi kan, og derfor giver et samarbejde god mening, og forhåbentlig kan det gøre en forskel for eleverne, siger hun, der blandt andet selv tager ud i de ældste klasser for at give søgetips i forbindelse med opgaveløsning. - Vi begynder en grundlæggende læring og giver eleverne teknikker, de kan bruge fremover i deres skolegang. Udover søgeteknikker handler det blandt andet om at fortælle, hvilke databaser der er tilgængelige, og af Anne Tvedesøe det kan være alt fra en karburatordel til et delfinkranium. Opgaven for børnene består i at opstille en hypotese for, hvad den enkelte ting er og så be- eller afkræfte den via informationssøgning og her må man ringe til sin morfar, søge på nettet og kigge i bøger. - Man kan selvfølgelig godt sige, at en lærer kunne varetage den opgave, men opgaven har jo ikke så meget med læreplanerne at gøre, som der går meget af lærernes tid med. Gæt Tre tilbud fra Silkeborg Bibliotek til kommunens folkeskoler 0. klasse: Leg med læring Sammen med bibliotekarerne kommer børnene rundt på biblioteket og finder ud af, hvad der er af muligheder, og hvad man kan låne med hjem. Børnene får en opgave, og besøget sluttes af med højtlæsning, mens børnene spiser deres madpakker. Børnene får også deres eget lånerkort. i mailboksen hos Silkeborg kommunes folkeskolelærere. Det er fra Silkeborg Bibliotek og består af det såkaldte Lyn Op-katalog: En samling af arrangementer med fokus på læring til kommunens 0. til 9. klasser. Her kan lærerne, inden det kommende halvårs undervisning skal planlægges, vælge mellem en række aktiviteter som Leg med læring for de mindste, Facebook om digital dan- Men for et par år siden besluttede Silkeborg Bibliotek sig for, at det kunne gøres bedre. - Vi satte os for at sætte tilbuddene i system og fortælle lærerne, hvad vi som bibliotek kan tilbyde. Det betød, at vi prioriterede vores tilbud og udviklede koncepter for aktiviteter til alle klassetrin, siger hun, der sammen med sine seks kolleger i børneteamet servicerer kommunens 30 folkeskoler. - Jeg synes, vi som bibliotekarer har en vigtig rolle at spille i folkeskolen. Vi har en anden faglighed og er ikke fastlåst af læreplanerne på samme måde som lærerne. Vi går for eksempel ikke op i læsehastighed, men har nogle helt andre succeskriterier, siger hun og fortæller, hvordan hun ser bibliotekarens rolle, når det kommer til at understøtte lærernes undervisning. - Vi skal som bibliotekarer stadig holde fast i læselysten, og vi skal hele tiden være aktuelle og klar til at hvordan man bruger dem den slags viden har lærerne som regel ikke, siger hun. De fleste aktiviteter bliver afholdt i tæt samarbejde med skolen. Men med en bibliotekarisk vinkel. Udgangspunktet er børns nysgerrighed De forskellige aktiviteter i tilbuddet til folkeskolerne er fordelt mellem bibliotekarerne blandt andet på baggrund af interesser og kompetencer. En af de bibliotekarer, der tager sig af flere af dem, er Anne Tvedesøe, der har været en dims ligger fint op af vores opgave som bibliotekarer, nemlig at inspirere til nysgerrighed og være en appetitvækker, siger Anne Tvedesøe. Og ifølge hende er det også lige netop, hvad der sker. - Der var en af ungerne, der sagde:»det er ligesom at sætte sig selv i gang med at lære noget«, og det viser jo fint, hvordan de får stimuleret deres nysgerrighed. Når det kommer til det fremtidige klasse: Facebook om digital dannelse og fællesskaber Gennem eksempler og diskussion i klassen reflekteres der over etik, konsekvenser og god og dårlig opførsel i de digitale fællesskaber klasse: Opgaveskrivning med hjælp fra biblioteket Eleverne bliver på skolen eller biblioteket introduceret til søgestrategier på bibliotekets hjemmeside og centrale websteder og databaser. nelse for de mellemste og Opgaveskrivning med hjælp fra biblioteket for de ældste. Sådan har det været i Bibliotekarernes fokus er et andet end lærernes præsentere materialer på nye måder. Derudover er vi uddannet i informationssøgning, kildekritik og formid- børnebibliotekar i 36 år. Hun mener, at hun som bibliotekar har noget andet at tilbyde end lærerne. samarbejde mellem folkeskole og folkebibliotek i Silkeborg Kommune, er planen at give Lyn Op-kataloget snart to år. Heidi Aistrup Holt fortæller, at når ling, og hvis vi ikke skulle formilde et løft, og at få etableret et netværk, det kommer til de mindste elever, vores viden videre om for eksempel - Som bibliotekarer tager vi udgangs- så biblioteket kan få mere at vide - Tidligere var det sådan, at lærerne handler det om at få præsenteret digital informationssøgning, synes punkt i børnenes eget initiativ og om lærernes behov, fortæller Heidi kom til os og sagde, hvad de godt biblioteket som en ressource og un- jeg ikke rigtigt, at det ville give me- nysgerrighed, siger hun, der blandt Aistrup Holt. kunne tænkte sig, vi gjorde. Der var derstøtte læselysten. Fra 5. klasse og ning, siger hun. andet er ansvarlig for aktiviteten som regel tale om ren formidling af opefter er der fokus på nogle andre Gæt en dims, der er udviklet for 5. - Vi har nogle interesserede lærere, bøger og derudover lidt kildekritik og ting som digital dannelse og opga- - For mig at se har det, vi kan tilby- og 6. klasserne i samarbejde med en og den mulighed skal vi gribe, så vi søgning. Dengang var samarbejdet veskrivning. Hun mener, det er helt de på det her område, aldrig været lærer. Her arbejder børnene i grupper kan få mest muligt ud af vores sam- med lærerne også noget, vi tog fra oplagt, at bibliotekerne kommer med lærernes fokus. I det hele taget er og får forskellige objekter udleveret arbejde.

10 Læring er en af vores kerneopgaver Siden Græsted Bibliotek blev slået sammen med skolebiblioteket, har der været et tæt samarbejde mellem bibliotekarer, skolebibliotekarer og lærere. Senest understøtter biblioteket elevernes undervisning ved at afholde forældrecaféer. Af Jo Brand op om den undervisning, der finder sted i folkeskolen. Men det er der nu, og det er lærerne glade for, siger hun. på selve indretningen af biblioteket, hvor personalet spiser deres frokost le spilleregler for eksempel, er det vigtigt, at bibliotekarerne i god tid Kort om forældrecaféen I de ti år der er gået, siden Græsted Bibliotek blev til et integreret bibliotek, er der opstået et tæt samarbejde mellem bibliotekarer og lærere. Det betyder, at biblioteket i dag er involveret i alt fra digital dannelse til - Som bibliotekar har jeg et stort materialekendskab og ved, hvilke muligheder og digitale ressourcer der findes til børn, der trænger til ekstra støtte. Den opgave har lærerne Det uformelle fungerer hos os Bibliotekschef i Gribskov Kommune, Vibeke Steen, mener, at en af bibliotekets vigtigste opgaver er læring. Hun har derfor heller ingen betænke- ved et stort bord midt i biblioteket, og hvor lærerne fra skolen, der ligger lige overfor, kan sætte sig ned og få en kop kaffe og en snak med bibliotekets medarbejdere. får at vide, hvilke forløb de skal støtte op omkring, siger Vibeke Steen. Vi hytter ikke vores faggrænser Foruden de uformelle rammer mener Vibeke Steen, at en anden årsag til Målet med cafeen er at give forældre inspiration til højtlæsning, vejledning til barnets frilæsning, introduktion til skolens og kommunens licenser og vejledning, hvis barnet for eksempel har svært ved at læse. undervisning i billedbehandling og PowerPoint-præsentationer. Seneste initiativ til at understøtte ikke altid tid til at hjælpe forældrene med. Avijaja Linnet mener samtidig, at ligheder ved, at bibliotekarer påtager sig en rolle i arbejdet med at styrke elevernes kompetencer. - Alene rammerne gør jo, at vi her på biblioteket er meget tilgængelige. Vi har ikke noget pauserum. Det betyder også, at lærerne typisk bare kommer succesen med samarbejdet mellem bibliotek og folkeskole er det interne samarbejde på biblioteket, hvor flere faggrupper er repræsenteret blandt Forældrecafeen afholdes en gang om måneden fra klokken 17 til 19 på bibliotekerne i Gribskov Kommune. skolens undervisning er en forældrecafé, der bliver afholdt én gang om måneden på biblioteket. Her ser- en anden vigtig brik i samarbejdet mellem bibliotek og folkeskole er at få skabt et større kendskab til de - Når det for eksempel kommer til problematikken med læsesvage børn, ved vi, hvilke lydbøger og hjælpe- over og spørger om hjælp, hvis de har brug for det, fortæller Avijaja Linnet. de syv ansatte: Udover to bibliotekarer, er der ansat to skolebibliotekarer, to pædagoger og en journalist. Cafeen er for forældre, men børn må gerne komme med. vicerer bibliotekets ansatte forældre, mange licenser, kommunerne betaler værktøjer der er at finde. Og lærerne Udover at biblioteket har holdt et hvis børn har brug for ekstra støtte. for, men som ikke bruges ofte nok. har ikke tid til eller mulighed for at par informationsmøder, hvor biblio- - Det har bidraget til samarbejdet, På Græsted Bibliotek har man gjort afholde et åbent tilbud, som vi gør tekets medarbejdere har fortalt lærer- fordi vi er åbne overfor hinandens - Meningen med forældrecaféen er, meget ud af at skaffe et overblik over med vores forældrecaféer. ne, hvad de kan tilbyde dem, er der kompetencer og respekterer dem, at forældre kan komme og få hjælp de licenser, man har, og formidle det ingen faste møder eller samarbejdsaf- samtidig med at vi er villige til at - Som bibliotekar kan jeg understøtte til at finde materialer, hvad enten videre. Selve samarbejdet mellem lærere, taler. Og det er sådan, det skal være, lære af hinanden. Så vi hytter ikke undervisningen, men jeg kan ikke deres børn har brug for hjælp til stav- bibliotekarer og skolebibliotekarer mener Vibeke Steen. vores faggrænser, siger hun. overtage den. Som jeg ser det, vil det ning, matematik eller noget tredje, - Før biblioteket fik dem samlet og på Græsted Bibliotek har ifølge Vibe- altid være sådan, at bibliotekarens fortæller bibliotekar Avijaja Linnet. lagt ud på hjemmesiden, var der ikke ke Steen udviklet sig naturligt over - De økonomiske rammer er nedfæl- Avijaja Linnet er enig, men tror ikke, rolle er at yde hjælp til selvhjælp. Hun mener, at det er vigtigt, at bib- viden om, hvilke der lå, hvornår der længere tid og er i dag præget af at det på papir, og resten sker i et sam- at hun nogensinde kommer til at se liotekets ansatte på den måde bakker kom nye til, og hvornår andre udløb. fungere meget uformelt. Det ses også arbejde, hvor der selvfølgelig er nog- sig selv som underviser.

11 PopUp-Eksperimentarium med fokus på det brede samarbejde Vesthimmerlands Biblioteker har taget initiativ til et samarbejde mellem lærere, forskere og - Vi ved en masse om søgning og kil- niveau, siger hun, der ikke mener, at mationer de finder ud fra forskellige bibliotekarer. Formålet er at finde en metode til at undervise folkeskoleelever i digital dannelse. dekritik og kan lære eleverne alt, fra hvor de finder de bedste artikler over man kan lægge hele opgaven på en faggruppe, som for eksempel skole- spørgsmål. Hvordan ses det i social sammenhænge? Hvilke kilder skub- digitale fodspor til konsekvenserne bibliotekarerne. ber skylden over på individet? Er ved cybermobning. På den måde er der magtstrukturer, der er med til at vores uddannelse et supplement til - Som det ser ud nu, er der en ten- skabe overvægt? Det er afgørende, at Af Jo Brand blev en af årsagerne til, at biblioteket Bredt samarbejde er en klar fordel lærernes, siger hun og understreger, at rammerne for samarbejdet er dens til at skubbe ansvaret for den digitale dannelse over på undervi- eleverne på den måde kan være kildekritiske, siger hun. kom på ideen med PopUpEksperi- Vesthimmerlands Kommune har nogle, der skal udvikles i fællesskab. serne, men er det ikke for meget at Til efteråret 2014 er Vesthimmer- mentariet. Samtidig er et eksperi- etableret et bredt samarbejde om- Selvom vi ikke er uddannet lærere, forlange? Forskningen har i hvert - Projektet vil arbejde med digital lands Biblioteker klar med et PopUp- mentarium et rum, der giver nogle kring projektet, der udvikles i kan vi godt undervise som der også fald vist, at hvis der ikke er sam- dannelse mellem de uformelle og Eksperimentarium: Et eksperimen- andre muligheder for læring end samarbejde med to forskere fra Det er lagt op til i skolereformen. Men arbejde mellem de forskellige fag- formelle læreprocesser. Der sker en tarium, som nemt kan stilles op på klasselokalet. Informationsvidenskabelige Akademi det bliver undervisning på en anden grupper, lærer eleverne for lidt, siger masse læring i de uformelle rammer kommunes folkeskoler, og som rum- under Københavns Universitet, un- måde. hun, og fortæller, at det, der blandt f.eks. på de sociale medier, som man mer mulighed for, at eleverne kan prøve kræfter med en række aktivite- - Det kommer til at se helt anderledes ud med andre lyde, lys og farver, dervisere og lærerstuderende fra VIA University College i Skive samt to samarbejde har effekt andet kan ske, er, at der opstår en»copy-paste«-kultur, hvor eleverne kan bruge. En idé kunne være, at eleverne inddrager fanfiktion i skri- ter, der kan øge deres digitale dannel- hvilket udfordrer eleverne på kreati- skoler, der er villige til at agere prø- En af de forskere, der er knyttet til i al for høj grad ukritisk kopierer og veprocesser. En anden kan være, at se. Kulturstyrelsen støtter projektet. ve måder, der både appellerer til ho- veklude. Derudover får biblioteket to projektet, er lektor og ph.d. i kultur- gør brug af tekster fra Google. Det de i forbindelse med en opgaveløs- Biblioteket kommer til skolerne vedet, kroppen og sanserne, fortæller Jette Ninette Olsen. kandidatstuderende fra IVA, hvoraf den ene har en baggrund som pæ- formidling på IVA, Helene Høyrup, og hun er ikke i tvivl om, at samar- betyder, at refleksionen ofte mangler, siger hun. ning skal gøre brug af fælles viden i samarbejde med børn og unge over Idéen til PopUpEksperimentariet er opstået på baggrund af et møde med Projektmedarbejder og bibliotekar dagog og den anden som lærer, der begge vil være tilknyttet projektet. bejde er helt nødvendigt, hvis det skal lykkes at løfte den opgave, det Digital dannelse på tre niveauer hele verden, siger hun. skolelederne. Bibliotekar og projekt- Brian Stephansen mener også, at Og det brede samarbejde er en klar er, at uddanne eleverne i digital dan- Helene Høyrup ser gerne, at PopUp- Mulighederne i PopUpEksperimenta- leder på projektet, Jette Ninette Ol- netop det, at undervisningen kom- fordel, mener Brian Stephansen. nelse. Eksperimentariet kommer til at rum- riet er stadig helt åbne, men målet er sen beskriver forløbet. mer til at foregå i et andet rum, er en me digital dannelse på tre niveauer. at begynde at afprøve de forskellige styrke i sig selv. - Udover at vi får en masse viden på - Vi har et nyt digitalt paradigme, så Det skal både omhandle måden, vi aktiviteter af i løbet af foråret og for - Vi var til et skoleledermøde, hvor feltet, betyder samarbejdet, at vi får der er behov for samarbejde. Og vi bruger de digitale muligheder på i alvor gå i gang ude på skolerne til alle skoleledere i kommunen var - Som jeg fornemmer det, handler defineret vores rolle som bibliotek tænker jo meget på, hvordan man forhold til medborgerskab, måden vi efteråret. Når opskriften fungerer, samlet. Her fortalte vi, hvad vi kun- megen undervisning i digital dan- i forbindelse med undervisningen i kan få digital dannelse og informati- tilegner os viden på, og den betyd- skal den deles med andre. ne tilbyde, og skolelederne fortalte, nelse i dag om at bænke eleverne digital dannelse. Når det kommer til onskompetencer integreret i uddan- ning digitaliseringen har for os som hvad de havde brug for. Én af de og bede dem om at høre efter. Men at agere på nettet, ligger det lige til nelserne fra folkeskole- til ph.d.-ni- mennesker. Når det gælder de kon- - Det endelige mål er at udvikle et ting, vi fandt ud af, var, at det var det vil vi gerne vende på hovedet, højrebenet for os som bibliotekarer. veau, siger hun og uddyber: krete aktiviteter, har hun en række koncept, som andre særligt små vigtigt for dem, at biblioteket kom- så læringen i stedet bliver leget ind, Vi er uddannet inden for et felt, der idéer. biblioteker nemt kan bruge, når de mer til skolerne i stedet for, at skoler- siger han og fortæller, at man kan har et ben i digital dannelse, siger - Der er brug for at finde ud af, hvor- vil etablere et godt samarbejde med ne kommer til biblioteket. De skoler, forestille sig, at PopUpEksperimen- Brian Stephansen. dan vi kan lave et samspil mellem - I forbindelse med kildekritik, kun- folkeskolen omkring digital dannel- der ligger uden for byerne, kan ikke tariet kommer til at rumme ti aktivi- informationsprofessionelle og un- ne man blandt andet bede eleverne se, afslutter Jette Ninette Olsen. bruge flere timer på transport, siger teter, som bibliotekarerne står for at Bibliotekar og projektleder på projek- dervisere, så undervisningen i digital undersøge et kontroversielt emne Jette Ninette Olsen. Skolernes behov facilitere. tet, Jette Ninette Olsen er enig. dannelse bliver løftet til et højere som overvægt og evaluere de infor-

12 BibliotekSchefer om samarbejdet aktører HVILKE Hvilke AKTØRER aktører er ER involveret INVOLVERET i samarbejdet? I SAMARBEJDET? Børnebibliotekarer 93 7 Voksenbibliotekarer Bibliotekskonsulenter Læringsteam Lærere Pædagoger Skolebibliotekarer 97 3 I nogen grad Hverken / eller 7 12 I mindre grad effektmåling 24 Ved ikke EFFEKTMÅLING 9 48 I hvor høj grad er der blevet målt på effekten af samarbejdet i forhold til elevernes udbytte? (Tal i %) Slet ikke materialer & læringsobjekter I nogen grad MATERIALER OG LÆRINGSOBJEKTER 31 Hverken / eller I høj grad Udvikler dit bibliotek selv materialer og læringsobjekter til brug i forbindelse med samarbejdet med folkeskolen fx apps, tests, quizzer eller hjemmesider? (Tal i %) Slet ikke 34 I mindre grad Involveret (%) Ikke involveret (%) kobling til undervisning HVORDAN KOBLES BIBLIOTEKETS INDSATS TIL FOLKESKOLEN? I høj grad 10 Ved ikke 2 12 Slet ikke Nej samarbejde 19 Nej bibliotekspolitik 29 folkeskolereformen Det er endnu uvist Ja Folkeskolen 3 Andre 15 Politikere 0 30 Forvaltningen 34 I nogen grad I hvor høj grad er dit biblioteks indsats koblet op på konkrete undervisningsforløb i folkeskolen fx opgaveskrivning, projektarbejde og lignende? (Tal i %) 5 Hverken / eller 36 I mindre grad Er der i dag et samarbejde mellem folkeskolen og det folkebibliotek, du er chef for? (Tal i %) 81 Ja Er samarbejdet mellem folkeskole og folkebibliotek en del af den overordnede bibliotekspolitik på dit bibliotek? (Tal i %) 71 Ja Planlægger dit bibliotek nye tilbud til folkeskolen i forbindelse med folkeskolereformen og den understøttende undervisning? (Tal i %) 3 Nej Biblioteket 52 Hvem har taget initiativet til samarbejdet omkring folkeskolereformen? (Tal i %) forhindringer I hvilken grad vurderer du, at følgende faktorer er en forhindring for et tættere samarbejde mellem folkebiblioteket og folkeskolen? I I HVILKEN GRAD VURDERER DU, AT FØLGENDE FAKTORER ER EN FORHINDRING FOR ET TÆTTERE SAMARBEJDE MELLEM FOLKEBIBLIOTEKET OG FOLKESKOLEN? Ved ikke I I høj høj grad I I nogen grad Manglende politisk interesse i i kommunen (Tal i i %) Slet ikke I I høj høj grad I I HVILKEN GRAD VURDERER DU, AT FØLGENDE FAKTORER ER EN FORHINDRING Hverken / / eller I I mindre grad FOR ET TÆTTERE SAMARBEJDE MELLEM FOLKEBIBLIOTEKET OG FOLKESKOLEN? I I nogen grad Slet ikke 77 Faggrænser (Tal i i %) I I mindre grad Hverken / / eller I hvilken I hvilken grad grad mener mener du, at du, at læring læring i forhold i forhold til digital til digital dannelse dannelse er en er opgave, en opgave, som som folkebiblioteket bør være bør være med med til at til løfte? at løfte? (Tal (Tal i %) i %) I høj I grad høj grad DIGITAL DIGITAL DANNELSE Slet ikke Slet ikke I mindre I mindre grad grad I nogen I nogen grad grad I høj I grad høj grad Hverken Hverken / eller / eller I hvilken I hvilken grad grad mener mener du, du, at bibliotekarer at er fagligt er fagligt rustede rustede til at til styrke at styrke indsatsen indsatsen omkring omkring børn børn og unges og unges digitale digitale dannelse? dannelse? (Tal (Tal i %) i %) DIGITAL DIGITAL DANNELSE DANNELSE I nogen I nogen grad grad digital dannelse I høj I høj grad Ved ikke I nogen I grad Slet ikke I høj I høj grad Slet ikke I mindre I grad I høj gradi høj grad I mindre grad I mindre grad Hverken / Hverken eller / eller I høj gradi høj Ved grad ikke Ved ikke Slet ikke Slet ikke I nogen grad I nogen grad Manglende økonomiske ressourcer på på biblioteket (Tal i %) i Manglende kommunikation mellem folkeskolen og og folkebiblioteket (Tal i %) i I hvilken I grad hvilken arbejdes grad arbejdes der der på dit bibliotek på dit bibliotek med kompetenceudviklinudvikling af medarbejderne af medarbejderne med kompetence- i forhold i til forhold digital til dannelse? digital dannelse? (Tal i %)(Tal i %) I hvilken I grad hvilken indgår grad læring indgår læring omkring omkring digital dannelse digital dannelse som en som en del af samarbejdet del af samarbejdet mellem mellem folkeskole folkeskole og folkebibliotek og folkebibliotek i din kommune? i din kommune? (Tal i %)(Tal i %) Hverken / / eller I mindre I grad I nogen I grad Hverken / / eller I nogen grad I nogen grad Hverken / Hverken eller / eller I mindre grad I mindre grad

13 Et tættere samarbejde er vejen frem Der er bred enighed om, at der er et potentiale i at samle de pædagogiske og de informationsvidenskabelige kompetencer i en fælles indsats for børnene. Men hvorfor er det alligevel så svært at komme i gang? Er tiden mere moden nu end tidligere? Og skal der sættes formelle rammer op for et samarbejde? Bibliotekarforbundet har spurgt en håndfuld centrale interessenter og aktører om udfordringer, gevinster og muligheder.

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

FRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED

FRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED FRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED - Det betyder helt klart noget, at jeg er blevet bedre til at søge information og finde god litteratur. Hvis jeg ikke henviser til kilder og kan dokumentere, hvor jeg har min

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Bibintro Databaser og Webetik side 6 side 7 Overbygningen Informationssøgning

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen

Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Hvordan opstod ideen? Skolen har altid været en samarbejdspartner Biblioteksloven 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker.

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13 Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Ekspert: Vi risikerer dårligere service, når Borgerservice rykker ind på biblioteket UgebrevetA4.dk 22:00:45

Ekspert: Vi risikerer dårligere service, når Borgerservice rykker ind på biblioteket UgebrevetA4.dk 22:00:45 NYE TIDER Ekspert: Vi risikerer dårligere service, når Borgerservice rykker ind på biblioteket Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 29. februar 2016, 05:00 Del: I halvdelen af landets kommuner arbejder

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Webetik side 6 Databaser side 7 Bibintro side 8 Booktalk side 9 Overbygningen

Læs mere

Strategiske indsatsområder

Strategiske indsatsområder 5 Strategiske indsatsområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske indsatser og handleplan 2017 Slots- og Kulturstyrelsen tog i

Læs mere

for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand

for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand På vej mod en fælles læringsreform Du inviteres hermed til at deltage i Børne-

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Drejebog for Pop Up Eksperimentariet

Drejebog for Pop Up Eksperimentariet Drejebog for Pop Up ariet - opgaveskrivning og litteratursøgning Aktivitetens mål: Søgning, indskrænke emne og kildekritik Dette Pop Up arium LIGHT sætter fokus på at lære de unge at søge, indskrænke deres

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere