Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole. indsigt, erfaringer, mulig heder og perspektiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole. indsigt, erfaringer, mulig heder og perspektiver"

Transkript

1 Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole indsigt, erfaringer, mulig heder og perspektiver

2 indhold Brug bibliotekarernes kompetencer i skolerne Undersøgelse: Bibliotekschefer om samarbejde 5 Det digitale samfund er for længst en informationssøgning, kildekritik og på biblioteker, som allerede arbejder Bibliotekscheferne vil gerne samarbejdet og den digitale dannelse 6 realitet, og for de fleste er det blevet en helt naturlig del af hverdagen at ophavsret, som supplerer den faglige undervisning, der foregår i folkesko- med at skabe en tættere relation til elever, forældre og lærere i folkesko- søge oplysninger og viden på inter- len. Der ligger et stort potentiale i len og udvikler tilbud, som matcher Erfaringer at trække på 9 nettet. Der ligger derfor en stor samfundsmæssig opgave i at lære børn at inddrage denne viden og bibliotekarernes kompetencer som en fast elevernes og folkeskolens behov. Folkebiblioteket kan udfylde et læringsmæssigt hul 10 Læringsobjekter som startskuddet til et frugtbart samarbejde 12 og unge, hvordan de bedst agerer i den digitale virkelighed og udvikler informationskompetencer, som gør og kontinuerlig del af folkeskolens hverdag. Det kræver dialog og et godt kendskab til hinandens behov, Vi giver også ordet til en bredere gruppe af interessenter, som beskriver deres syn på de muligheder og dem i stand til at søge, udvælge og ønsker og ressourcer. perspektiver, der ligger i at sætte fol- De gode idéer skal frem i rampelyset 15 anvende informationer i forhold til deres behov og den kontekst, de be- I mange kommuner er et samarbejde kebiblioteket og folkebibliotekarerne bedre i spil i forhold til folkeskolen Lyn Op-kataloget et skræddersyet tilbud til folkeskolen 16 finder sig i. allerede godt på vej, og med denne og de digitale strategier, der lægges i Læring er en af vores kerneopgaver 18 PopUp -Eksperimentarium med fokus på det brede samarbejde 20 BiblioteKS chefer om samarbejdet 22 Løsningen af denne opgave ligger helt naturligt i et tæt samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblio- publikation ønsker Bibliotekarforbundet at understøtte den udvikling og inspirere og skabe dialog omkring bibliotekarernes rolle i fremtidens kommunerne fremover. Tak til alle, der har medvirket og delt ud af deres viden og idéer. teket. Knytter vi de store folkeinsti- læringskontekst en dialog, der Et tættere samarbejde er vejen frem 25 tutioner tættere sammen i en fælles indsats omkring læring og digital vil være med til at kvalificere de kulturpolitiske beslutninger, der i God læselyst. Michel Steen-Hansen, Direktør i Danmarks Biblioteksforening 26 Mogens Vestergaard, Formand for Bibliotekschefforeningen 27 dannelse, vil vi ruste de fremtidige generationer langt bedre til at begå sig i et samfund, som bliver stadig de kommende år træffes omkring folkebibliotekerne både lokalt og landspolitisk. Søren Kløjgaard Formand, Eik Møller, Formand for Børne- og Kulturchefforeningen 28 Lars Konzack, Lektor i informationsvidenskab og kulturformidling 29 Birgitte Reindel, Formand for Danmarks Skolebibliotekarer 30 Jørgen Mandrup Nielsen, Næstformand for Skolelederforeningen 31 mere digitalt. Bibliotekarerne og informationsspecialisterne har specialistviden om Publikationen præsenterer derfor eksempler på konstruktive samarbejder og interviews med en række aktører Bibliotekarforbundet

3 Undersøgelse: Bibliotekschefer om samarbejde Bibliotekarforbundet har i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening spurgt landets 98 biblioteksledere om bibliotekernes samarbejde med folkeskolen og biblio tekarernes rolle i forhold til opgaven omkring digital dannelse. Her bringes en analyse af undersøgelsens væsentligste resultater. Den samlede undersøgelse kan ses på side 22

4 Bibliotekscheferne vil gerne samarbejdet og den digitale dannelse Bibliotekarforbundet har i samarbej- har folkeskolen været den opsøgen- Set i lyset af de store besparelser, kebibliotek og folkeskole. Ingen af Eleverne lærer mere, når forskelli- Trods stor enighed blandt biblioteks- de med Danmarks Biblio teksforening de part. mange folkebiblioteker har oplevet respondenterne angiver politikere, ge faggrupper samarbejder, og når cheferne om, at folkebibliotekerne spurgt landets bibliotekschefer om, gennem de sidste ti år, er det ikke som drivkraften i et øget samarbejde. eksempelvis biblioteksorientering har et ansvar i forhold til børn og hvordan de samarbejder med folke- Selvom fokus og velvilje er der, viser overraskende, at bibliotekscheferne eller forløb omkring informations- unges digitale dannelse og informa- skolen, og hvordan de ser på digital undersøgelsen dog også, at skridtet mener, at manglende økonomiske Det efterlader nogle spørgsmål i søgning gøres til en integreret del af tionskompetencer, viser undersøgel- dannelse. Et spørgeskema blev sendt fra at være positiv til at handle kan ressourcer kan være en barriere for forhold til, om det skyldes, at lokal- undervisningen. Der ligger derfor et sen, at det er et område, som man ud til alle landets bibliotekschefer i være svært. Når bibliotekscheferne at udvikle nye tilbud til folkesko- politikerne ikke mener, der er et po- potentiale i at udvikle bibliotekernes endnu mangler at tage fat på. Det vil januar 2014, og 73 % svarede. spørges om, hvorvidt de planlægger len. Men selv med færre ressourcer tentiale i samarbejdet, eller om det tilbud til den læringsmæssige kon- være naturligt at give bibliotekarerne nye tilbud til folkeskolen i forbindel- handler det også om prioritering, skyldes, at de har fokus rettet mod tekst, skolerne befinder sig i. Dette en mere central plads i forhold til Formålet med undersøgelsen var at se med folkeskolereformen og den og en afvejning af, hvilke indsats- andre dagsordener. Et tæt samarbej- skal naturligvis ske på en måde, så folkeskolen og at samle de pædago- få belyst, i hvor høj grad der er fo- understøttende undervisning, svarer områder der både strategisk for det de mellem to store folkeinstitutioner folkebiblioteket stadig er en institu- giske og de informationsvidenska- kus på relationen til folkeskolen på 51 %, at de endnu ikke har taget enkelte bibliotek og værdimæssigt kræver politiske visioner og frontlø- tion, hvor det er børnenes nysgerrig- belige kræfter i en fælles indsats, der landets biblioteker, og hvilke mulig- stilling til det. Det kan skyldes flere for samfundet bedst kan betale sig bere, som tør satse på mulighederne hed og lyst til læring, der er centrum sikrer fremtidige generationers digi- heder og perspektiver biblioteksche- ting, og cheferne peger selv på nogle og giver den effekt, man ønsker, i både lokalt og landspolitisk. Rege- for de aktiviteter, der foregår. Derfor tale dannelse. ferne ser i et tættere, mere målrettet af svarerne i undersøgelsen. forhold til børn og unges læring og ringen har med folkeskolereformen er det vigtigt at tage en dialog om- samarbejde. Folkeskolen tænkes ind i bibliotekspolitikken Der er fokus på samarbejdet mellem folkeskolen og folkebiblioteket hos cheferne på en stor del af landets folkebiblioteker. 71 % har svaret, at Faggrænser, ressourcer og kommunikation spænder ben Når der spørges til, hvilke forhindringer der er for at et tættere samarbejde mellem de to institutioner, peges der på faggrænser, manglende økonomiske ressourcer på biblioteket dannelse. Læring er en af folkebibliotekets vigtigste opgaver, og derfor er det en naturlig samarbejdspartner for folkeskolen. Skal samarbejdet reelt blive til virkelighed kræver det, at bibliotekscheferne satser på området startet en proces, som skal sætte børns læring i fokus. Fremover er det vigtigt at få lokalpolitikerne på banen med konkrete initiativer, som kan understøtte den proces. Biblioteket skal med i konkrete undervisningsforløb kring, hvordan man finder den rette balance mellem uformelle og formelle tiltag. Stort potentiale i opgaven omkring digital dannelse Endelig viser undersøgelsen, at der ligger et indsatsområde i forhold til et samarbejde mellem folkeskolen og manglende kommunikation mel- og gør en ekstra indsats for at fortæl- Undersøgelsen viser, at der ligger opgaven omkring digital dannelse. og folkebiblioteket er en del af den lem folkebibliotek og folkeskole som le, hvad bibliotekarerne kan bidrage et stort indsatsområde i at målrette 81 % af respondenterne mener, at overordnede bibliotekspolitik, og det de største barrierer. med. Endelig kræver det politisk bibliotekernes tilbud bedre til fol- folkebiblioteket skal være med til at er i høj grad bibliotekerne, der tager opbakning og initiativ i den enkelte keskolens behov. Kun 10 % af re- løfte opgaven, men kun 7 % svarer, initiativet. 52 % af respondenterne Der er derfor brug for, at definere kommune. spondenterne svarer, at bibliotekets at læring omkring digital dannelse svarer således, at det er biblioteket, der har taget initiativ til at indlede nogle fælles projekter og sætte ord på, hvilke behov elever, lærere og Manglende politisk initiativ indsats i høj grad er koblet op på eksempelvis konkrete opgaveforløb, i høj grad er en del af samarbejdet mellem folkebibliotek og folkeskole. et samarbejde, mens det i 30 % af skolebibliotekarer har, og hvordan Ifølge bibliotekscheferne halter det mens 36 % af respondenterne svarer, 28 % svarer, at digital dannelse i no- tilfældene er forvaltningen, der er bibliotekarerne kan bidrage til at med det politiske initiativ i forhold at bibliotekets indsats i mindre grad gen grad er en del af samarbejdet, og gået foran. Kun i 3 % af tilfældene opfylde dem og udvikle dem. til et styrket samarbejde mellem fol- er det. 19 % svarer, at den slet ikke er det.

5 Erfaringer at trække på Hvad kan vi lære af de erfaringer, som fag- og forskningsbibliotekerne allerede har gjort sig i forhold til at understøtte undervisere og studerende? Og kan nogle af de tilbud, der er udviklet til gymnasier og handelsskoler omsættes til brug i folkeskolen? Bibliotekarforbundet giver ordet til læringskonsulent Cecilie Laskie, tilknyttet Silkeborg Bibliotekerne og Jette Fugl, medlem af hovedbestyrelsen i Bibliotekarforbundet og informationsspecialist på KUBIS.

6 Folkebiblioteket kan udfylde et læringsmæssigt hul Når det kommer til at støtte op om undervisningen af eleverne på landets skoler, har folkebibliotekarerne i høj grad en rolle at spille, mener læringskonsulent Cecilie Laskie. karerne skal have større kendskab til forskellige undervisningsformer og målgrupper. - I dag har mange elever svært ved at koncentrere sig i 45 minutter ad gangen, så man skal vide, hvordan man undervejs kan supplere med små opgaver og aktiviteter. Det er også vigtigt at vide, at man ikke kan forvente at have autoritet i kraft af sin rolle, men at lydhørhed og respekt er noget, der skal skabes, siger hun. En anden ting, mange bibliotekarer skal lære, er ikke at dele ud af al deres viden på én gang. for eksempel handle om færden på nettet med fokus på de sociale medier, mens det i gymnasiet kan handle om det offentlige på nettet altså netbank, den digitale postkasse og så videre, siger Cecilie Laskie. Og netop bibliotekarernes kompetencer på det digitale område er vigtige at få i spil. - De kan opgradere hele processen omkring informationssøgning, så den bliver mere værdifuld. Alligevel er det stadigvæk sådan flere steder, at bibliotekaren er én, der lige holder foredrag om informationssøgning, Vejen til et godt samarbejde Hvordan gør folkebiblioteket sig gældende, når det kommer til et samarbejde med folkeskolen? Her er fem bud fra læringskonsulent Cecilie Laskie. 1. Tag samarbejdet alvorligt. Hvis biblioteket virkelig ønsker et samarbejde med folkeskolen, må det prioriteres og bibliotekarerne tages i ed. Ellers forsvinder alle de positive intentioner i dagligdagen. Nye tilbud skal udvikles, og gamle tilbud videreudvikles, og det skal ske i et samarbejde mellem lærere og bibliotekarer, så begge parter oplever, at deres faglighed tages alvorligt. Af Jo Brand Sidste år da en gruppe elever på Silkeborg Handelsgymnasium skulle skrive en større opgave, fik de mulighed for at få hjælp af tre biblio- dannet cand. mag. og er freelance læringskonsulent med faste opgaver for blandt andet Silkeborg Bibliotekerne. Hun har tidligere undervist i pædagogikum og mener, at bibliotekarer i dag bør spille en langt større vikling af min rolle. Som jeg sagde til de unge, så er jeg ikke en lærer, der skal bedømme, men en voksen, der gerne vil hjælpe. Og resultatet var umådeligt positivt. - Det er vigtigt at reducere kompleksiteten af sin viden, og det kan være svært for nogen. Men det nytter ikke, at man fortæller om det hele, hvis det betyder, at ingen lytter. Dér kommer pædagogikken ind i billedet. og så går igen. En slags satellit, der fortæller om noget, og så er væk igen. Men som jeg ser det, bør folkebibliotekarerne spille en rolle for børns uddannelse i et kontinuerligt forløb fra folkeskole til gymnasium, siger hun. 2. Som bibliotek skal man først og fremmest vide, at det er biblioteket, der må bejle til folkeskolen og ikke omvendt. I hvert fald indtil læringsbiblioteket er en naturlig del af lærernes hverdag. Som det ser ud nu, har folkeskolen masser af tilbud at vælge i mellem, og bibliotekets tilbud vil være ét i mængden. tekarer og en frivillig, der agerede litteraturcoaches. Det førte til højere karakterer, en glad lærer og bibliotekarer, der pludselig skulle agere i en ny rolle. Det var læringskonsulent Cecilie Laskie, der stod for initiativet og uddannelsen af bibliotekets litteraturcoaches, hvis opgave det var at finde relevante tekster, læse uddrag højt og få eleverne til at reflektere over temaerne i teksten. Alt sammen rolle, når det kommer til at støtte op om undervisningen af landets elever allerede fra de begynder i 0. klasse. Fagligheden bliver brugt på en ny måde En af de bibliotekarer, der har deltaget i projektet, er Karin Svendsen. Hun tog imod tilbuddet om at blive litteraturcoach og bevægede sig ind på et nyt område. - Det var fantastisk at blive brugt til Cecilie Laskie mener, at initiativet med litteraturcoaches med fordel kan overføres til folkeskolen eksempelvis i forbindelse med den nye folkeskolereform. - Der skal fremover fokuseres på den understøttende undervisning og den åbne skole, og her skal bibliotekerne da have en rolle. Et forløb med litteraturcoaching vil være relevant på alle niveauer. Hvad med for eksempel at lade piger i 4. klasse med lavt Læringsbiblioteket kan understøtte lærernes arbejde Cecilie Laskie ser et læringsmæssigt hul mellem folkeskolen og folkebiblioteket samt mellem ungdomsuddannelserne og folkebiblioteket, som i fremtiden kan udfyldes af det, hun kalder læringsbiblioteket. - Helt overordnet handler læringsbiblioteket om alt det, bibliotekarerne kan gøre for at understøtte Det andet ben, som læringsbiblioteket står på, kalder Cecilie Laskie»læringsforløb med fokus på kulturformidling«. I det ligger der, at biblioteket stadigvæk skal være»flødeskummet«, når det gælder kulturtilbud men også et sted, hvor man i højere grad forholder sig anderledes til den litteratur, eleverne møder i undervisningen. Som eksempel nævner hun forfatteren Steen Steensen Blicher: 3. Mange lærere ved ikke, hvad bibliotekarerne kan. Derfor må bibliotekarerne blive bedre til at gøre opmærksom på deres kompetencer. 4. Som bibliotekar skal man sætte sig ind i, hvad lærerne underviser i, og hvilken støtte de har brug for. Derfor må man spørge dem, hvis man vil lave forløb, de kan bruge. Det betyder, at bibliotekarerne må holde sig orienteret om, hvad der foregår i folkeskolen, og det kræver kompetenceudvikling blandt andet gennem efteruddannelse. foregik på biblioteket. - Noget af det, der kan være svært for eleverne, er den tematiske fortolkning af teksten og det at lave nedslag i den. I de færdige opgaver så vi, at noget andet. I stedet for blot at udlevere en novelle, handlede det nu om først at finde en novelle, der skulle matche emnet, målgruppen og alderstrinnet. Derudover skulle jeg vælge uddrag, som jeg skulle læse højt, og selvværd diskutere deres oplevelser og erfaringer med udgangspunkt i en tekst? Bibliotekarer skal klædes på til samarbejde lærerne i deres arbejde, siger hun og fortæller, at læringsbiblioteket bør stå på to ben. - Det ene ben handler om at gå fra den traditionelle undervisning i - Han er svær at undervise i, men gymnasieeleverne skal ifølge læreplanernes danskkanon have kendskab til ham. Dér kan biblioteket hjælpe lærerne ved at tage et tema som selviscenesættelse op, som Blicher be- 5. Levér en vare, hvor kvaliteten er i orden. Hvis man som bibliotek formår at dække et behov på en ordentlig måde, er der et marked. de var blevet bedre til det. Derudover som kunne give de unge en indgang Når det gælder bibliotekarernes informationssøgning til digital dan- skæftiger sig med. Det kunne for ek- blev der skabt et fysisk og mentalt til opgaven og få dem til at snakke pædagogiske kompetencer, mener nelse, hvor bibliotekaren indgår som sempel gøres ved at arrangere en hel rum, hvor eleverne kunne lade deres sammen. Det betød, at jeg fik brugt Cecilie Laskie ikke, at de skal op og konsulent i den enkelte time på lige eller halv temadag med aktiviteter faglige mindreværd ligge uden for min faglighed på en anden måde, måle sig med lærernes, men at man vilkår med læreren. Bibliotekaren som story slam på bibliotekets scene døren, fordi coachingen foregik i et siger Karin Svendsen. med fordel kan klæde bibliotekarer- skal blive en del af et forløb omkring eller litteraturcoaching i Blicher-tek- fordomsfrit miljø uden for skolen, ne på, så de er klar til samarbejdet. informationssøgning og kildekritik. ster. Bibliotekarerne skal facilitere og fortæller Cecilie Laskie, der er ud- - Jeg ser det som en fantastisk nyud- Det betyder blandt andet, at bibliote- I folkeskolen kan undervisningen formidle ikke være lærere.

7 Læringsobjekter som startskuddet til et frugtbart samarbejde Der er ingen grund til, at folkebibliotekerne starter helt forfra i arbejdet med at udvikle relevante tilbud til folkeskolen, for fag- og forskningsbibliotekerne har i årevis udviklet på forskellige services til både undervisere og studerende. Af Anna Langhorn fundet, egner sig til at blive opgivet tet, og det kræver de rette værktøjer, et udviklingspotentiale i forhold til te tekster, men bibliotekarerne skal synlige, der hvor lærerne er. Man som egentlige kilder eller ej. Der er siger hun. at satse mere målrettet på tilbud til kunne sætte materialerne i spil. skal være klar til at rykke hurtigt og Informationsspecialist Jette Fugl, på et klart behov for, at bibliotekerne folkeskolen. kan ikke forvente, at man får en må- Det Natur- og Sundhedsvidenskabe- inddrages allerede i folkeskolen, Ifølge Jette Fugl ligger der et stort Det handler ikke om at være den, neds forberedelse, når en lærer har lige Fakultetsbibliotek, Frederiksberg siger Jette Fugl. potentiale i, at bibliotekerne udvikler - Generelt synes jeg, at folkebiblio- der ved mest. Det handler om, at brug for hjælp. Og så skal man huske Campus har stor erfaring med at samarbejde med undervisere om søgning, kildekritik og materialevalg. Levende og fleksibel læring er vejen frem såkaldte læringsobjekter i form af eksempelvis tests, quizzer og pixiguides i nogle af de online undervisnings- tekarerne er rigtig godt i gang. De er dygtige til at invitere brugerne indenfor, og det er et godt springbræt vi som bibliotekarer har en anden faglig tilgang til materialesøgning, som eksempelvis læreren ikke har. på, at selvom ens service ikke bliver efterspurgt direkte af lærerne i første omgang, kan man ikke konkludere, Hun ser et stort potentiale i at give Jette Fugl mener, at en tidlig indsats forløb, der i øjeblikket udvikles til til at etablere nye samarbejder på. Som bibliotekar skal man turde stole at der ikke er behov tværtimod. folkebibliotekarerne en tættere til- i både folkeskolen og gymnasiet er folkeskolen. Forløbene skal give ele- Det, der er næste fase, er at komme på, at man godt kan sortere mellem knytning til den undervisning, der vigtig, hvis det digitale dannelsesni- verne kompetencer inden for kilde- mere ud i skolemiljøerne, så der kan skidt og kanel, selvom man ikke er foregår i folkeskolen. veau skal løftes. For det handler me- kritik, litteratursøgning og plagiering. blive skabt en god dialog med lærer- fagekspert, siger hun. - For nylig talte jeg med en underviser på KU, som skulle starte et get om vaner gode og dårlige. - Jo større fortrolighed børn og unge - Det er helt oplagt, at man i arbejdet med at udvikle digitale læremid- ne om muligheder og behov. Skarpe roller Samarbejde kræver synlighed Et af de bedste råd, Jette Fugl kan onlinekursus op for sine studerende. får med at søge, vurdere og udvælge ler til folkeskolen giver biblioteket For Jette Fugl er det vigtigt at holde give videre til folkebibliotekarer, der Han fortalte mig om, hvor lidt vi- viden, jo bedre vil de blive til det mulighed for at bidrage med små fast i, at det er bibliotekaren, der gerne vil etablere en tættere relation den han oplever, at hans studerende og jo mere vil deres nysgerrighed i læringsobjekter, så man gør søgning, giver de biblioteksfaglige redskaber, til folkeskolen, er at være tålmodi- har, når det gælder søgning, citatregler og kildekritik. Selv om han mange gange har sagt, at han ikke accepterer henvisninger til Wikipedia og www-links som videnskabelige referencer, oplever han gang på gang, at de studerende bruger dem. Studerende mangler et grundlæggende kendskab til, hvordan de forhold til det vokse. Vi skal have udryddet alle unoderne og den der holdning om, at det aldrig har været lettere at søge sig frem til ting, som siden Google blev opfundet. For intet kunne være mere forkert. Google er kun toppen af isbjerget, og der skal et forholdsvist stort arbejde til at vurdere sagligheden af kildekritik osv. til en integreret del af undervisningen i forskellige fag, fortæller Jette Fugl. Folkebibliotekerne er dygtige til at invitere indenfor På nogle folkebiblioteker er man allerede i gang med at tænke i disse baner, eksempelvis med hjemme- mens det fortsat er læreren, der skal undervise og vurdere elevernes faglige præstationer. - Folkebibliotekarernes opgave er at kende de licenser, ressourcer og materialer, der findes om et givent emne. Alligevel er det måske i nogle tilfælde læreren, der er bedst til at ge, vedholdende og synlige. Mange undervisere bliver glade for at blive ringet op med et godt tilbud om et spændende forløb, men de har ikke altid tid til selv at være den opsøgende part, mener hun. - Min erfaring er, at man ikke får noget forærende. En af bibliotekarer- Jette Fugl er medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og arbejder på Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Frederiksberg Campus også kaldet KUBIS. Hun er koordinator for underviserservice, hvilket betyder, at hun skaber og yder biblioteksfaglig understøttelse til undervisere og dermed sikrer optimal udnyttelse af bibliotekets ressourcer. vurderer, om de materialer, de har de oplysninger, man finder på net- siden ekurser.nu, og Jette Fugl ser finde emneordene og udvælge de ret- nes væsentligste opgaver er at være

8 De gode idéer skal frem i rampelyset I mange kommuner er der allerede etableret samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblioteket. Bibliotekarforbundet har fundet nogle eksempler på, hvordan partnerskaber kan gribes an og giver hermed idéer og inspiration videre.

9 Lyn Op-kataloget et skræddersyet tilbud til folkeskolen Leg med læring, informationsøgning og digital dannelse er bare nogle af de tilbud, Silkeborg Bibliotek har udviklet til kommunens folkeskoleklasser, siden man besluttede sig for at prioritere samarbejdet højt. Af Jo Brand To gange om året lander der et tilbud gang til gang, fortæller teamkoordinator for Team Børn, Heidi Aistrup Holt. et mere systematiseret tilbud til folkeskolerne. det nogle forskellige ting, vi kan, og derfor giver et samarbejde god mening, og forhåbentlig kan det gøre en forskel for eleverne, siger hun, der blandt andet selv tager ud i de ældste klasser for at give søgetips i forbindelse med opgaveløsning. - Vi begynder en grundlæggende læring og giver eleverne teknikker, de kan bruge fremover i deres skolegang. Udover søgeteknikker handler det blandt andet om at fortælle, hvilke databaser der er tilgængelige, og af Anne Tvedesøe det kan være alt fra en karburatordel til et delfinkranium. Opgaven for børnene består i at opstille en hypotese for, hvad den enkelte ting er og så be- eller afkræfte den via informationssøgning og her må man ringe til sin morfar, søge på nettet og kigge i bøger. - Man kan selvfølgelig godt sige, at en lærer kunne varetage den opgave, men opgaven har jo ikke så meget med læreplanerne at gøre, som der går meget af lærernes tid med. Gæt Tre tilbud fra Silkeborg Bibliotek til kommunens folkeskoler 0. klasse: Leg med læring Sammen med bibliotekarerne kommer børnene rundt på biblioteket og finder ud af, hvad der er af muligheder, og hvad man kan låne med hjem. Børnene får en opgave, og besøget sluttes af med højtlæsning, mens børnene spiser deres madpakker. Børnene får også deres eget lånerkort. i mailboksen hos Silkeborg kommunes folkeskolelærere. Det er fra Silkeborg Bibliotek og består af det såkaldte Lyn Op-katalog: En samling af arrangementer med fokus på læring til kommunens 0. til 9. klasser. Her kan lærerne, inden det kommende halvårs undervisning skal planlægges, vælge mellem en række aktiviteter som Leg med læring for de mindste, Facebook om digital dan- Men for et par år siden besluttede Silkeborg Bibliotek sig for, at det kunne gøres bedre. - Vi satte os for at sætte tilbuddene i system og fortælle lærerne, hvad vi som bibliotek kan tilbyde. Det betød, at vi prioriterede vores tilbud og udviklede koncepter for aktiviteter til alle klassetrin, siger hun, der sammen med sine seks kolleger i børneteamet servicerer kommunens 30 folkeskoler. - Jeg synes, vi som bibliotekarer har en vigtig rolle at spille i folkeskolen. Vi har en anden faglighed og er ikke fastlåst af læreplanerne på samme måde som lærerne. Vi går for eksempel ikke op i læsehastighed, men har nogle helt andre succeskriterier, siger hun og fortæller, hvordan hun ser bibliotekarens rolle, når det kommer til at understøtte lærernes undervisning. - Vi skal som bibliotekarer stadig holde fast i læselysten, og vi skal hele tiden være aktuelle og klar til at hvordan man bruger dem den slags viden har lærerne som regel ikke, siger hun. De fleste aktiviteter bliver afholdt i tæt samarbejde med skolen. Men med en bibliotekarisk vinkel. Udgangspunktet er børns nysgerrighed De forskellige aktiviteter i tilbuddet til folkeskolerne er fordelt mellem bibliotekarerne blandt andet på baggrund af interesser og kompetencer. En af de bibliotekarer, der tager sig af flere af dem, er Anne Tvedesøe, der har været en dims ligger fint op af vores opgave som bibliotekarer, nemlig at inspirere til nysgerrighed og være en appetitvækker, siger Anne Tvedesøe. Og ifølge hende er det også lige netop, hvad der sker. - Der var en af ungerne, der sagde:»det er ligesom at sætte sig selv i gang med at lære noget«, og det viser jo fint, hvordan de får stimuleret deres nysgerrighed. Når det kommer til det fremtidige klasse: Facebook om digital dannelse og fællesskaber Gennem eksempler og diskussion i klassen reflekteres der over etik, konsekvenser og god og dårlig opførsel i de digitale fællesskaber klasse: Opgaveskrivning med hjælp fra biblioteket Eleverne bliver på skolen eller biblioteket introduceret til søgestrategier på bibliotekets hjemmeside og centrale websteder og databaser. nelse for de mellemste og Opgaveskrivning med hjælp fra biblioteket for de ældste. Sådan har det været i Bibliotekarernes fokus er et andet end lærernes præsentere materialer på nye måder. Derudover er vi uddannet i informationssøgning, kildekritik og formid- børnebibliotekar i 36 år. Hun mener, at hun som bibliotekar har noget andet at tilbyde end lærerne. samarbejde mellem folkeskole og folkebibliotek i Silkeborg Kommune, er planen at give Lyn Op-kataloget snart to år. Heidi Aistrup Holt fortæller, at når ling, og hvis vi ikke skulle formilde et løft, og at få etableret et netværk, det kommer til de mindste elever, vores viden videre om for eksempel - Som bibliotekarer tager vi udgangs- så biblioteket kan få mere at vide - Tidligere var det sådan, at lærerne handler det om at få præsenteret digital informationssøgning, synes punkt i børnenes eget initiativ og om lærernes behov, fortæller Heidi kom til os og sagde, hvad de godt biblioteket som en ressource og un- jeg ikke rigtigt, at det ville give me- nysgerrighed, siger hun, der blandt Aistrup Holt. kunne tænkte sig, vi gjorde. Der var derstøtte læselysten. Fra 5. klasse og ning, siger hun. andet er ansvarlig for aktiviteten som regel tale om ren formidling af opefter er der fokus på nogle andre Gæt en dims, der er udviklet for 5. - Vi har nogle interesserede lærere, bøger og derudover lidt kildekritik og ting som digital dannelse og opga- - For mig at se har det, vi kan tilby- og 6. klasserne i samarbejde med en og den mulighed skal vi gribe, så vi søgning. Dengang var samarbejdet veskrivning. Hun mener, det er helt de på det her område, aldrig været lærer. Her arbejder børnene i grupper kan få mest muligt ud af vores sam- med lærerne også noget, vi tog fra oplagt, at bibliotekerne kommer med lærernes fokus. I det hele taget er og får forskellige objekter udleveret arbejde.

10 Læring er en af vores kerneopgaver Siden Græsted Bibliotek blev slået sammen med skolebiblioteket, har der været et tæt samarbejde mellem bibliotekarer, skolebibliotekarer og lærere. Senest understøtter biblioteket elevernes undervisning ved at afholde forældrecaféer. Af Jo Brand op om den undervisning, der finder sted i folkeskolen. Men det er der nu, og det er lærerne glade for, siger hun. på selve indretningen af biblioteket, hvor personalet spiser deres frokost le spilleregler for eksempel, er det vigtigt, at bibliotekarerne i god tid Kort om forældrecaféen I de ti år der er gået, siden Græsted Bibliotek blev til et integreret bibliotek, er der opstået et tæt samarbejde mellem bibliotekarer og lærere. Det betyder, at biblioteket i dag er involveret i alt fra digital dannelse til - Som bibliotekar har jeg et stort materialekendskab og ved, hvilke muligheder og digitale ressourcer der findes til børn, der trænger til ekstra støtte. Den opgave har lærerne Det uformelle fungerer hos os Bibliotekschef i Gribskov Kommune, Vibeke Steen, mener, at en af bibliotekets vigtigste opgaver er læring. Hun har derfor heller ingen betænke- ved et stort bord midt i biblioteket, og hvor lærerne fra skolen, der ligger lige overfor, kan sætte sig ned og få en kop kaffe og en snak med bibliotekets medarbejdere. får at vide, hvilke forløb de skal støtte op omkring, siger Vibeke Steen. Vi hytter ikke vores faggrænser Foruden de uformelle rammer mener Vibeke Steen, at en anden årsag til Målet med cafeen er at give forældre inspiration til højtlæsning, vejledning til barnets frilæsning, introduktion til skolens og kommunens licenser og vejledning, hvis barnet for eksempel har svært ved at læse. undervisning i billedbehandling og PowerPoint-præsentationer. Seneste initiativ til at understøtte ikke altid tid til at hjælpe forældrene med. Avijaja Linnet mener samtidig, at ligheder ved, at bibliotekarer påtager sig en rolle i arbejdet med at styrke elevernes kompetencer. - Alene rammerne gør jo, at vi her på biblioteket er meget tilgængelige. Vi har ikke noget pauserum. Det betyder også, at lærerne typisk bare kommer succesen med samarbejdet mellem bibliotek og folkeskole er det interne samarbejde på biblioteket, hvor flere faggrupper er repræsenteret blandt Forældrecafeen afholdes en gang om måneden fra klokken 17 til 19 på bibliotekerne i Gribskov Kommune. skolens undervisning er en forældrecafé, der bliver afholdt én gang om måneden på biblioteket. Her ser- en anden vigtig brik i samarbejdet mellem bibliotek og folkeskole er at få skabt et større kendskab til de - Når det for eksempel kommer til problematikken med læsesvage børn, ved vi, hvilke lydbøger og hjælpe- over og spørger om hjælp, hvis de har brug for det, fortæller Avijaja Linnet. de syv ansatte: Udover to bibliotekarer, er der ansat to skolebibliotekarer, to pædagoger og en journalist. Cafeen er for forældre, men børn må gerne komme med. vicerer bibliotekets ansatte forældre, mange licenser, kommunerne betaler værktøjer der er at finde. Og lærerne Udover at biblioteket har holdt et hvis børn har brug for ekstra støtte. for, men som ikke bruges ofte nok. har ikke tid til eller mulighed for at par informationsmøder, hvor biblio- - Det har bidraget til samarbejdet, På Græsted Bibliotek har man gjort afholde et åbent tilbud, som vi gør tekets medarbejdere har fortalt lærer- fordi vi er åbne overfor hinandens - Meningen med forældrecaféen er, meget ud af at skaffe et overblik over med vores forældrecaféer. ne, hvad de kan tilbyde dem, er der kompetencer og respekterer dem, at forældre kan komme og få hjælp de licenser, man har, og formidle det ingen faste møder eller samarbejdsaf- samtidig med at vi er villige til at - Som bibliotekar kan jeg understøtte til at finde materialer, hvad enten videre. Selve samarbejdet mellem lærere, taler. Og det er sådan, det skal være, lære af hinanden. Så vi hytter ikke undervisningen, men jeg kan ikke deres børn har brug for hjælp til stav- bibliotekarer og skolebibliotekarer mener Vibeke Steen. vores faggrænser, siger hun. overtage den. Som jeg ser det, vil det ning, matematik eller noget tredje, - Før biblioteket fik dem samlet og på Græsted Bibliotek har ifølge Vibe- altid være sådan, at bibliotekarens fortæller bibliotekar Avijaja Linnet. lagt ud på hjemmesiden, var der ikke ke Steen udviklet sig naturligt over - De økonomiske rammer er nedfæl- Avijaja Linnet er enig, men tror ikke, rolle er at yde hjælp til selvhjælp. Hun mener, at det er vigtigt, at bib- viden om, hvilke der lå, hvornår der længere tid og er i dag præget af at det på papir, og resten sker i et sam- at hun nogensinde kommer til at se liotekets ansatte på den måde bakker kom nye til, og hvornår andre udløb. fungere meget uformelt. Det ses også arbejde, hvor der selvfølgelig er nog- sig selv som underviser.

11 PopUp-Eksperimentarium med fokus på det brede samarbejde Vesthimmerlands Biblioteker har taget initiativ til et samarbejde mellem lærere, forskere og - Vi ved en masse om søgning og kil- niveau, siger hun, der ikke mener, at mationer de finder ud fra forskellige bibliotekarer. Formålet er at finde en metode til at undervise folkeskoleelever i digital dannelse. dekritik og kan lære eleverne alt, fra hvor de finder de bedste artikler over man kan lægge hele opgaven på en faggruppe, som for eksempel skole- spørgsmål. Hvordan ses det i social sammenhænge? Hvilke kilder skub- digitale fodspor til konsekvenserne bibliotekarerne. ber skylden over på individet? Er ved cybermobning. På den måde er der magtstrukturer, der er med til at vores uddannelse et supplement til - Som det ser ud nu, er der en ten- skabe overvægt? Det er afgørende, at Af Jo Brand blev en af årsagerne til, at biblioteket Bredt samarbejde er en klar fordel lærernes, siger hun og understreger, at rammerne for samarbejdet er dens til at skubbe ansvaret for den digitale dannelse over på undervi- eleverne på den måde kan være kildekritiske, siger hun. kom på ideen med PopUpEksperi- Vesthimmerlands Kommune har nogle, der skal udvikles i fællesskab. serne, men er det ikke for meget at Til efteråret 2014 er Vesthimmer- mentariet. Samtidig er et eksperi- etableret et bredt samarbejde om- Selvom vi ikke er uddannet lærere, forlange? Forskningen har i hvert - Projektet vil arbejde med digital lands Biblioteker klar med et PopUp- mentarium et rum, der giver nogle kring projektet, der udvikles i kan vi godt undervise som der også fald vist, at hvis der ikke er sam- dannelse mellem de uformelle og Eksperimentarium: Et eksperimen- andre muligheder for læring end samarbejde med to forskere fra Det er lagt op til i skolereformen. Men arbejde mellem de forskellige fag- formelle læreprocesser. Der sker en tarium, som nemt kan stilles op på klasselokalet. Informationsvidenskabelige Akademi det bliver undervisning på en anden grupper, lærer eleverne for lidt, siger masse læring i de uformelle rammer kommunes folkeskoler, og som rum- under Københavns Universitet, un- måde. hun, og fortæller, at det, der blandt f.eks. på de sociale medier, som man mer mulighed for, at eleverne kan prøve kræfter med en række aktivite- - Det kommer til at se helt anderledes ud med andre lyde, lys og farver, dervisere og lærerstuderende fra VIA University College i Skive samt to samarbejde har effekt andet kan ske, er, at der opstår en»copy-paste«-kultur, hvor eleverne kan bruge. En idé kunne være, at eleverne inddrager fanfiktion i skri- ter, der kan øge deres digitale dannel- hvilket udfordrer eleverne på kreati- skoler, der er villige til at agere prø- En af de forskere, der er knyttet til i al for høj grad ukritisk kopierer og veprocesser. En anden kan være, at se. Kulturstyrelsen støtter projektet. ve måder, der både appellerer til ho- veklude. Derudover får biblioteket to projektet, er lektor og ph.d. i kultur- gør brug af tekster fra Google. Det de i forbindelse med en opgaveløs- Biblioteket kommer til skolerne vedet, kroppen og sanserne, fortæller Jette Ninette Olsen. kandidatstuderende fra IVA, hvoraf den ene har en baggrund som pæ- formidling på IVA, Helene Høyrup, og hun er ikke i tvivl om, at samar- betyder, at refleksionen ofte mangler, siger hun. ning skal gøre brug af fælles viden i samarbejde med børn og unge over Idéen til PopUpEksperimentariet er opstået på baggrund af et møde med Projektmedarbejder og bibliotekar dagog og den anden som lærer, der begge vil være tilknyttet projektet. bejde er helt nødvendigt, hvis det skal lykkes at løfte den opgave, det Digital dannelse på tre niveauer hele verden, siger hun. skolelederne. Bibliotekar og projekt- Brian Stephansen mener også, at Og det brede samarbejde er en klar er, at uddanne eleverne i digital dan- Helene Høyrup ser gerne, at PopUp- Mulighederne i PopUpEksperimenta- leder på projektet, Jette Ninette Ol- netop det, at undervisningen kom- fordel, mener Brian Stephansen. nelse. Eksperimentariet kommer til at rum- riet er stadig helt åbne, men målet er sen beskriver forløbet. mer til at foregå i et andet rum, er en me digital dannelse på tre niveauer. at begynde at afprøve de forskellige styrke i sig selv. - Udover at vi får en masse viden på - Vi har et nyt digitalt paradigme, så Det skal både omhandle måden, vi aktiviteter af i løbet af foråret og for - Vi var til et skoleledermøde, hvor feltet, betyder samarbejdet, at vi får der er behov for samarbejde. Og vi bruger de digitale muligheder på i alvor gå i gang ude på skolerne til alle skoleledere i kommunen var - Som jeg fornemmer det, handler defineret vores rolle som bibliotek tænker jo meget på, hvordan man forhold til medborgerskab, måden vi efteråret. Når opskriften fungerer, samlet. Her fortalte vi, hvad vi kun- megen undervisning i digital dan- i forbindelse med undervisningen i kan få digital dannelse og informati- tilegner os viden på, og den betyd- skal den deles med andre. ne tilbyde, og skolelederne fortalte, nelse i dag om at bænke eleverne digital dannelse. Når det kommer til onskompetencer integreret i uddan- ning digitaliseringen har for os som hvad de havde brug for. Én af de og bede dem om at høre efter. Men at agere på nettet, ligger det lige til nelserne fra folkeskole- til ph.d.-ni- mennesker. Når det gælder de kon- - Det endelige mål er at udvikle et ting, vi fandt ud af, var, at det var det vil vi gerne vende på hovedet, højrebenet for os som bibliotekarer. veau, siger hun og uddyber: krete aktiviteter, har hun en række koncept, som andre særligt små vigtigt for dem, at biblioteket kom- så læringen i stedet bliver leget ind, Vi er uddannet inden for et felt, der idéer. biblioteker nemt kan bruge, når de mer til skolerne i stedet for, at skoler- siger han og fortæller, at man kan har et ben i digital dannelse, siger - Der er brug for at finde ud af, hvor- vil etablere et godt samarbejde med ne kommer til biblioteket. De skoler, forestille sig, at PopUpEksperimen- Brian Stephansen. dan vi kan lave et samspil mellem - I forbindelse med kildekritik, kun- folkeskolen omkring digital dannel- der ligger uden for byerne, kan ikke tariet kommer til at rumme ti aktivi- informationsprofessionelle og un- ne man blandt andet bede eleverne se, afslutter Jette Ninette Olsen. bruge flere timer på transport, siger teter, som bibliotekarerne står for at Bibliotekar og projektleder på projek- dervisere, så undervisningen i digital undersøge et kontroversielt emne Jette Ninette Olsen. Skolernes behov facilitere. tet, Jette Ninette Olsen er enig. dannelse bliver løftet til et højere som overvægt og evaluere de infor-

12 BibliotekSchefer om samarbejdet aktører HVILKE Hvilke AKTØRER aktører er ER involveret INVOLVERET i samarbejdet? I SAMARBEJDET? Børnebibliotekarer 93 7 Voksenbibliotekarer Bibliotekskonsulenter Læringsteam Lærere Pædagoger Skolebibliotekarer 97 3 I nogen grad Hverken / eller 7 12 I mindre grad effektmåling 24 Ved ikke EFFEKTMÅLING 9 48 I hvor høj grad er der blevet målt på effekten af samarbejdet i forhold til elevernes udbytte? (Tal i %) Slet ikke materialer & læringsobjekter I nogen grad MATERIALER OG LÆRINGSOBJEKTER 31 Hverken / eller I høj grad Udvikler dit bibliotek selv materialer og læringsobjekter til brug i forbindelse med samarbejdet med folkeskolen fx apps, tests, quizzer eller hjemmesider? (Tal i %) Slet ikke 34 I mindre grad Involveret (%) Ikke involveret (%) kobling til undervisning HVORDAN KOBLES BIBLIOTEKETS INDSATS TIL FOLKESKOLEN? I høj grad 10 Ved ikke 2 12 Slet ikke Nej samarbejde 19 Nej bibliotekspolitik 29 folkeskolereformen Det er endnu uvist Ja Folkeskolen 3 Andre 15 Politikere 0 30 Forvaltningen 34 I nogen grad I hvor høj grad er dit biblioteks indsats koblet op på konkrete undervisningsforløb i folkeskolen fx opgaveskrivning, projektarbejde og lignende? (Tal i %) 5 Hverken / eller 36 I mindre grad Er der i dag et samarbejde mellem folkeskolen og det folkebibliotek, du er chef for? (Tal i %) 81 Ja Er samarbejdet mellem folkeskole og folkebibliotek en del af den overordnede bibliotekspolitik på dit bibliotek? (Tal i %) 71 Ja Planlægger dit bibliotek nye tilbud til folkeskolen i forbindelse med folkeskolereformen og den understøttende undervisning? (Tal i %) 3 Nej Biblioteket 52 Hvem har taget initiativet til samarbejdet omkring folkeskolereformen? (Tal i %) forhindringer I hvilken grad vurderer du, at følgende faktorer er en forhindring for et tættere samarbejde mellem folkebiblioteket og folkeskolen? I I HVILKEN GRAD VURDERER DU, AT FØLGENDE FAKTORER ER EN FORHINDRING FOR ET TÆTTERE SAMARBEJDE MELLEM FOLKEBIBLIOTEKET OG FOLKESKOLEN? Ved ikke I I høj høj grad I I nogen grad Manglende politisk interesse i i kommunen (Tal i i %) Slet ikke I I høj høj grad I I HVILKEN GRAD VURDERER DU, AT FØLGENDE FAKTORER ER EN FORHINDRING Hverken / / eller I I mindre grad FOR ET TÆTTERE SAMARBEJDE MELLEM FOLKEBIBLIOTEKET OG FOLKESKOLEN? I I nogen grad Slet ikke 77 Faggrænser (Tal i i %) I I mindre grad Hverken / / eller I hvilken I hvilken grad grad mener mener du, at du, at læring læring i forhold i forhold til digital til digital dannelse dannelse er en er opgave, en opgave, som som folkebiblioteket bør være bør være med med til at til løfte? at løfte? (Tal (Tal i %) i %) I høj I grad høj grad DIGITAL DIGITAL DANNELSE Slet ikke Slet ikke I mindre I mindre grad grad I nogen I nogen grad grad I høj I grad høj grad Hverken Hverken / eller / eller I hvilken I hvilken grad grad mener mener du, du, at bibliotekarer at er fagligt er fagligt rustede rustede til at til styrke at styrke indsatsen indsatsen omkring omkring børn børn og unges og unges digitale digitale dannelse? dannelse? (Tal (Tal i %) i %) DIGITAL DIGITAL DANNELSE DANNELSE I nogen I nogen grad grad digital dannelse I høj I høj grad Ved ikke I nogen I grad Slet ikke I høj I høj grad Slet ikke I mindre I grad I høj gradi høj grad I mindre grad I mindre grad Hverken / Hverken eller / eller I høj gradi høj Ved grad ikke Ved ikke Slet ikke Slet ikke I nogen grad I nogen grad Manglende økonomiske ressourcer på på biblioteket (Tal i %) i Manglende kommunikation mellem folkeskolen og og folkebiblioteket (Tal i %) i I hvilken I grad hvilken arbejdes grad arbejdes der der på dit bibliotek på dit bibliotek med kompetenceudviklinudvikling af medarbejderne af medarbejderne med kompetence- i forhold i til forhold digital til dannelse? digital dannelse? (Tal i %)(Tal i %) I hvilken I grad hvilken indgår grad læring indgår læring omkring omkring digital dannelse digital dannelse som en som en del af samarbejdet del af samarbejdet mellem mellem folkeskole folkeskole og folkebibliotek og folkebibliotek i din kommune? i din kommune? (Tal i %)(Tal i %) Hverken / / eller I mindre I grad I nogen I grad Hverken / / eller I nogen grad I nogen grad Hverken / Hverken eller / eller I mindre grad I mindre grad

13 Et tættere samarbejde er vejen frem Der er bred enighed om, at der er et potentiale i at samle de pædagogiske og de informationsvidenskabelige kompetencer i en fælles indsats for børnene. Men hvorfor er det alligevel så svært at komme i gang? Er tiden mere moden nu end tidligere? Og skal der sættes formelle rammer op for et samarbejde? Bibliotekarforbundet har spurgt en håndfuld centrale interessenter og aktører om udfordringer, gevinster og muligheder.

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Bibintro Databaser og Webetik side 6 side 7 Overbygningen Informationssøgning

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Dikotomier, der spærrer! Færdigheder Læring Undervisning Indhold Lærer Dannelse

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland Aalborg Centralbibliotek Kompetenceudvikling for bibliotekerne i Nordjylland Region Nordjylland AALBORG BIBLIOTEKERNE CENTRALBIBLIOTEK FOR NORDJYLLAND Side 2 Vi prioriterer den fælles kompetenceudvikling

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til dine elevers læselyst og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1 Side 1 af 5 Tak for din ansøgning. Den er nu registreret i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Denne kvittering udskrives i 2 eksemplarer: Det ene eksemplar underskrives af den økonomisk ansvarlige og sendes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere