NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER"

Transkript

1 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til 2,2 enheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder pr. 100 kg, men et fald i fosforindholdet på 0,1 til 0,4 gram pr. kg INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION JESPER POULSEN OG NIELS MORTEN SLOTH UDGIVET: 13. SEPTEMBER Fagområde: Ernæring Sammendrag Værdierne for vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. Der mangler kun én bestemmelse af EFOS og EFOSi på havre og tre calciumbestemmelser på vårbyg. Resultaterne (se Appendiks) viser i forhold til sidste år, at: 1. Råproteinkoncentrationen er steget fra 1,2 til 2,2 enheder 2. Energikoncentrationen er steget i byg, hvede og rug fra 2,1 til 6,1 foderenheder 3. Fosforkoncentrationen er faldet i alle seks kornarter fra 0,1 til 0,4 g/kg Da vandindholdet i de samleprøver af korn, vi har modtaget i år, alle er under 15 %, har vi valgt at præsentere gennemsnitstallene på basis af den foreliggende gennemsnitlige vand i stedet for det sædvanlige vandindhold på 15 %. Sammenligningen med sidste år sker derfor med den foreliggende vand for dette års korn i forhold til sidste års tal baseret på 15 % vand. Dette er præsenteret i Appendiks 1a og 1b. Begrundelsen er, at kornet formodentlig indgår i foderoptimeringerne med værdier svarende til den foreliggende vand. 1

2 Hvis dette års korn blev præsenteret ved 15 % vand ville forskellene i næringsstofkoncentrationer være mindre. Sammenligning med dette års korn omregnet til 15 % vand er præsenteret i Appendiks 2a og 2b. Da næsten alle resultaterne fra kornreferenceprøverne nu foreligger, er det besluttet at korrigere for de oplevede niveauforskydninger på laboratoriet, hvor disse forskydninger var statistisk sikre. Det betyder blandt andet, at EFOS- og EFOSi-resultaterne nu er korrigeret. Korrektionsfaktorerne ses tabel 1. Indtil alle prøver er analyseret, vil dette notat blive ajourført som minimum hver torsdag. Det er planlagt at analysere cirka 28 prøver for både vårbyg og vinterhvede, 14 prøver for vinterbyg og vinterrug, samt syv prøver for triticale og havre. Når der er resultater fra mindst tre prøver, vil resultatet fremgå af tabellerne. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises til anbefalinger, som tager højde for variationen i korn og analysesikkerhed [1]. Materiale og metode Prøver til årets kornanalyser indsamles i samarbejde med størstedelen af de danske foderstoffirmaer for at sikre, at der indkommer kornprøver fra hele landet. Hvert foderstoffirma bidrager med prøver fra ét geografisk område. Foderstoffirmaerne udtager løbende et stort antal prøver af henholdsvis vinterbyg, vårbyg, vinterhvede, vinterrug, triticale og havre i løbet af høstperioden, og de samles til én stor samleprøve pr. kornart på hvert foderstoffirma. Når cirka 80 % af den forventede mængde er modtaget for en kornart på det enkelte foderstoffirma, indsendes samleprøven til SEGES Svineproduktion. Her neddeles prøverne og indsendes til laboratoriet. Indtil alle prøver er analyseret, vil dette notat blive ajourført minimum hver torsdag. Det er planlagt at analysere cirka 28 prøver for både vårbyg og hvede, 14 prøver for vinterbyg og vinterrug, samt syv prøver for triticale og havre. Når der er resultater fra tre prøver af en kornart, vil resultatet fremgå af tabellerne. For hver af kornarterne vil halvdelen af ovennævnte antal prøver blive analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige prøver analyseres for vand, råprotein og fosfor. Analyserne foretages af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Vejen-afdeling. Når alle resultater er modtaget, vil det ved hjælp af analyser på kopier af kornreferenceprøverne blive kontrolleret, om der eventuel er sket niveauskred hos enkelte analyser på laboratoriet. Råprotein er bestemt som kvælstof (N) multipliceret med faktoren 6,25, som anvendes verden over i forbindelse med råproteinbestemmelsen i foder. Hvis man får proteinresultater på hvede fra et NITapparat skal man være opmærksom på, at der skal omregnes fra brødprotein-faktoren (5,7) til 2

3 foderprotein-faktoren (6,25) og dernæst til foreliggende vare med fx 85 % tørstof, før der kan sammenlignes med resultaterne i nærværende notat. Beregningen er: Foderprotein i hvede = (NIT-protein i hvede / 5,7 * 6,25) / 100 * 85. Foreløbige resultater Resultaterne fremgår af Appendiks - én tabel for hver kornart, der vises, når der er mindst tre analyser. Resultaterne for dette års høst er angivet ved aktuel vand i Appendiks 1a og 1b. I Appendiks 2a og 2b er resultaterne omregnet til 15 % vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2017 [2]. let af prøver bag resultaterne fremgår for hver linje i tabellerne. Variationen bliver angivet som varianskoefficient (standardafvigelsen i af gennemsnitsværdien). Dette tal er et samlet udtryk for variationen mellem de syv geografiske områder og en smule analyseusikkerhed. Varianskoefficienten på ren analyseusikkerhed er typisk cirka 1 % på foderenheder; 1,5 % på råprotein og cirka 5 % på calcium og fosfor. Desuden bliver den laveste henholdsvis højeste værdi vist. Resultaterne er kvalitetssikret ved korrektion i forhold til de resultater, der foreløbigt er modtaget fra referenceprøverne. Da næsten alle resultaterne fra kornreferenceprøverne nu foreligger, er det besluttet at korrigere for de oplevede niveauforskydninger på laboratoriet, hvor disse forskydninger var statistisk sikre. Det betyder blandt andet, at EFOS- og EFOSi-resultaterne er korrigeret lidt ned for hvede og triticale og lidt op for byg og havre. Korrektionsfaktorerne ses i tabel 1. Tabel 1. Korrektionsfaktorer til brug ved analyseresultater for korn analyseret hos Eurofins Steins Laboratorium i perioden fra juli til medio september Korrektion af alle kornarter ud fra gns. af byg- og hvedereferencerne Korrektion af hvede og triticale ud fra hvedereferencerne Korrektion af byg og havre ud bygreferencerne Faktor Procent Faktor Procent Faktor Procent Råprotein ,9952-0,48% Råaske 64 1,0446 4,46% EFOS ,9970-0,30% 25 1,0117 1,17% EFOSi ,9952-0,48% 22 1,0082 0,82% Calcium 33 1, ,3%

4 Referencer [1] Else Vils, Tommy Nielsen, Jens Korneliussen, Jes Callesen og Peter Mark Nielsen (2013): Manual om hjemmeblanding, Videncenter for Svineproduktion. Håndbogsblad om analysestrategi: H16 Kend kornet - Analysestrategi. [2] Jesper Poulsen og N. M. Sloth (2017): Næringsindhold i korn fra høsten Notat nr. 1732, SEGES Svineproduktion. [3] Hansen, C. F., P. Tybirk og S. Boisen (2007): Enzymprodukters effekt på EFOSi-analysen. Notat nr Dansk Svineproduktion. Deltagere Der modtages kornprøver fra Brdr. Ewers, Danish Agro, DLG, Hedegaard Agro, Hornsyld Købmandsgaard, Mollerup Mølle og Vestjyllands Andel. Neddeling af prøver modtaget fra foderstoffirmaerne udføres af tekniker Henry Kousgaard Aalbæk. Analyser er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Vejen-afdeling. Afprøvning nr. 407 Aktivitetsnr.: //LISH // 4

5 Appendiks 1a Dette års resultater præsenteret ved aktuel vand Tabel 1. Vinterbyg Vand 1 ) 12,4 10,6 13,6 Råprotein, pct. 10,6 9, ,3 10,8 Råfedt, pct. 2,6 2, ,5 2,7 Råaske, pct. 1,8 2, ,7 2,1 EFOS, pct. 84,4 82,6 2,2 7 1,3 83,4 86,0 EFOSi, pct. 2 ) 78,8 77,0 2,3 7 1,7 76,8 80,3 FEsv pr. 100 kg 106,2 100,1 6,1 7 2,2 102,5 108,8 FEso pr. 100 kg 106,4 100,7 5,7 7 1,9 102,9 108,6 Calcium, g pr. kg. 0,59 0, ,48 0,74 Fosfor, g pr. kg 2,6 2, ,3 3,1 1 ) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 2. Vårbyg ift. 2017, Minimum Maksimum ift. 2017, Minimum Maksimum Vand 1 ) 13,1 11,5 14,4 Råprotein, pct. 10,8 9, ,8 11,6 Råfedt, pct. 2,8 2, ,7 2,9 Råaske, pct. 1,8 1, ,7 2,0 EFOS, pct. 87,2 85,6 1,9 14 1,0 85,4 88,4 EFOSi, pct. 2 ) 81,5 79,8 2,1 14 0,9 80,2 82,8 FEsv pr. 100 kg 110,3 104,6 5,4 14 1,1 107,4 111,3 FEso pr. 100 kg 109,9 104,6 5,1 14 1,0 107,2 110,9 Calcium, g pr. kg. 0,45 0, ,41 0,49 Fosfor, g pr. kg 2,6 2, ,3 2,9 1 ) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 3. Hvede Varians- ift. 2017, koefficient, Minimum Maksimum Vand 1 ) 13,1 11,9 14,7 Råprotein, pct. 10,8 9, ,0 11,8 Råfedt, pct. 2,1 2, ,9 2,3 Råaske, pct. 1,4 1, ,4 1,5 EFOS, pct. 90,9 91,7-0,9 14 0,8 88,6 91,7 EFOSi, pct. 2 ) 86,9 86,7 0,2 14 0,6 85,7 87,6 FEsv pr. 100 kg 117,5 115,3 1,9 14 1,5 114,7 120,0 FEso pr. 100 kg 115,6 113,5 1,9 14 1,4 113,1 117,7 Calcium, g pr. kg. 0,40 0, ,36 0,45 Fosfor, g pr. kg 2,4 2, ,1 2,8 1 ) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] 5

6 Appendiks 1b Dette års resultater præsenteret ved aktuel vand Tabel 4. Rug Minimum Maksimum Vand *) 12,7 11,4 14,0 Råprotein, pct. 9,0 7, ,6 9,3 Råfedt, pct. 1,7 1, ,6 1,7 Råaske, pct. 1,4 1, ,4 1,5 EFOS, pct. 90,1 89,6 0,6 8 0,5 89,1 90,6 EFOSi, pct. 2 ) 84,1 83,4 0,8 8 1,1 83,1 85,7 FEsv pr. 100 kg 113,8 110,0 3,5 8 1,0 112,3 115,3 FEso pr. 100 kg 112,7 109,2 3,2 8 0,8 111,6 114,2 Calcium, g pr. kg. 0,39 0, ,35 0,43 Fosfor, g pr. kg 2,4 2, ,0 3,0 1 ) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,7 %-enhed [3] Tabel 5. Triticale Minimum Maksimum Vand *) 12,3 12,2 12,5 Råprotein, pct. 11,9 10, ,8 12,1 Råfedt, pct. 1,9 1, ,8 1,9 Råaske, pct. 1,6 1, ,6 1,7 EFOS, pct. 90,3 91,7-1,5 4 0,4 89,9 90,6 EFOSi, pct. 2 ) 85,4 85,8-0,5 4 0,7 84,6 85,8 FEsv pr. 100 kg 115,5 113,1 2,1 4 0,6 115,0 116,7 FEso pr. 100 kg 114,0 111,6 2,2 4 0,5 113,7 115,0 Calcium, g pr. kg. 0,44 0, ,41 0,45 Fosfor, g pr. kg 2,9 3, ,7 2,9 1) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] Tabel 6. Havre Minimum Maksimum Vand *) 12,5 12,4 12,5 Råprotein, pct. 11,4 9, ,0 11,7 Råfedt, pct. 5,4 4, ,2 5,6 Råaske, pct. 2,2 2, ,1 2,4 EFOS, pct. 68,4 69,2-1,2 3 4,1 65,6 71,1 EFOSi, pct. 2 ) 65,0 65,2-0,3 3 2,8 63,1 66,7 FEsv pr. 100 kg 87,7 84,4 3,9 3 3,7 83,2 89,4 FEso pr. 100 kg 90,8 87,5 3,8 3 3,1 86,8 91,9 Calcium, g pr. kg. 0,95 0, ,91 0,98 Fosfor, g pr. kg 2,7 3, ,5 2,8 1) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase er der intet tillæg til EFOSi [3] 6

7 Appendiks 2a. Dette års resultater omregnet til 15 vand Tabel 1. Vinterbyg Vand 1 ) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 10,3 9, ,0 10,7 Råfedt, pct. 2,5 2, ,4 2,6 Råaske, pct. 1,8 2, ,6 2,0 EFOS, pct. 84,4 82,6 2,2 7 1,3 83,4 86,0 EFOSi, pct. 2 ) 78,8 77,0 2,3 7 1,7 76,8 80,3 FEsv pr. 100 kg 102,9 100,1 2,8 7 2,1 99,2 104,4 FEso pr. 100 kg 103,1 100,7 2,4 7 1,7 100,2 104,4 Calcium, g pr. kg. 0,57 0, ,47 0,71 Fosfor, g pr. kg 2,6 2, ,3 3,0 1) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 2. Vårbyg Vand 1 ) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 10,6 9, ,5 11,4 Råfedt, pct. 2,7 2, ,6 2,9 Råaske, pct. 1,8 1, ,6 1,9 EFOS, pct. 87,2 85,6 1,9 14 1,0 85,4 88,4 EFOSi, pct. 2 ) 81,5 79,8 2,1 14 0,9 80,2 82,8 FEsv pr. 100 kg 107,7 104,6 3,0 14 0,8 105,3 108,6 FEso pr. 100 kg 107,3 104,6 2,6 14 0,7 105,5 107,8 Calcium, g pr. kg. 0,44 0, ,40 0,49 Fosfor, g pr. kg 2,6 2, ,2 2,8 1) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 3. Hvede ift. 2017, Minimum Maksimum ift. 2017, Minimum Maksimum ift. 2017, Minimum Maksimum Vand 1 ) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 10,6 9, ,8 11,5 Råfedt, pct. 2,0 2, ,9 2,2 Råaske, pct. 1,4 1, ,3 1,5 EFOS, pct. 90,9 91,7-0,9 14 0,8 88,6 91,7 EFOSi, pct. 2 ) 86,9 86,7 0,2 14 0,6 85,7 87,6 FEsv pr. 100 kg 114,8 115,3-0,4 14 0,6 114,1 116,7 FEso pr. 100 kg 112,9 113,5-0,5 14 0,5 112,4 114,4 Calcium, g pr. kg. 0,39 0, ,35 0,43 Fosfor, g pr. kg 2,4 2, ,1 2,7 1) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] 7

8 Appendiks 2b Dette års resultater omregnet til 15 vand Tabel 4. Rug Minimum Maksimum Vand *) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 8,8 7, ,3 9,1 Råfedt, pct. 1,6 1, ,6 1,7 Råaske, pct. 1,4 1, ,3 1,4 EFOS, pct. 90,1 89,6 0,6 8 0,5 89,1 90,6 EFOSi, pct. 2 ) 84,1 83,4 0,8 8 1,1 83,1 85,7 FEsv pr. 100 kg 110,6 110,0 0,5 8 1,1 109,3 112,8 FEso pr. 100 kg 109,6 109,2 0,4 8 0,9 108,5 111,2 Calcium, g pr. kg. 0,38 0, ,34 0,42 Fosfor, g pr. kg 2,4 2, ,0 2,9 1) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,7 %-enhed [3] Tabel 5. Triticale Minimum Maksimum Vand *) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 11,6 10, ,4 11,7 Råfedt, pct. 1,8 1, ,7 1,8 Råaske, pct. 1,6 1, ,5 1,6 EFOS, pct. 90,3 91,7-1,5 4 0,4 89,9 90,6 EFOSi, pct. 2 ) 85,4 85,8-0,5 4 0,7 84,6 85,8 FEsv pr. 100 kg 111,8 113,1-1,1 4 0,7 111,4 113,3 FEso pr. 100 kg 110,4 111,6-1,1 4 0,6 110,1 111,6 Calcium, g pr. kg. 0,42 0, ,40 0,44 Fosfor, g pr. kg 2,8 3, ,6 2,8 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] Tabel 6. Havre Minimum Maksimum Vand *) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 11,1 9, ,7 11,4 Råfedt, pct. 5,2 4, ,1 5,4 Råaske, pct. 2,2 2, ,0 2,3 EFOS, pct. 68,4 69,2-1,2 3 4,1 65,6 71,1 EFOSi, pct. 2 ) 65,0 65,2-0,3 3 2,8 63,1 66,7 FEsv pr. 100 kg 85,0 84,4 0,7 3 3,6 80,8 86,7 FEso pr. 100 kg 88,0 87,5 0,6 3 3,0 84,3 89,2 Calcium, g pr. kg. 0,93 0, ,89 0,96 Fosfor, g pr. kg 2,6 3, ,5 2,8 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase er der intet tillæg til EFOSi [3] 8

9 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 9

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) MEDDELELSE NR. 1094 Kontrol af 150 færdigfoderprøver viser forskel på, hvor godt de enkelte foderfirmaer overholder deklareret indhold af energi, råprotein, lysin og methionin.

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat

Læs mere

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech. Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering

Læs mere

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2015/16

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2015/16 Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2015/16 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80 00 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Bestemmelser vedrørende

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE

TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere

Erstatningsfonden for Sædekorn

Erstatningsfonden for Sædekorn OVERSIGT OVER SÆDEKORNSPARTIER KONTROLLERET I SÆSONEN 2017/2018 Erstatningsfonden for Sædekorn Børsen, 1217 København K Telefon +45 33 74 66 77 erstatningsfonden@dakofo.dk CVR DK 12548931 1. Indledning

Læs mere

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2012/13

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2012/13 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2012/13 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter

Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter v. Projektchef Else Vils, Videncenter for Svineproduktion og Landskonsulent

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2014/15

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2014/15 Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2014/15 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80 00 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Bestemmelser vedrørende

Læs mere

Erstatningsfonden for Sædekorn Børsen, 1217 København K Telefon CVR DK

Erstatningsfonden for Sædekorn Børsen, 1217 København K Telefon CVR DK Erstatningsfonden for Sædekorn Børsen, 1217 København K Telefon +45 33 74 66 77 E-mail erstatningsfonden@dakofo.dk CVR DK 12548961 1. Indledning Kontrollen er gennemført efter Landbrugsstyrelsens gældende

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2013/14

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2013/14 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2013/14 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise

Læs mere

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning

Læs mere

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

Kontakt FOSS A/S, hvis I har spørgsmål eller behov for teknisk assistance

Kontakt FOSS A/S, hvis I har spørgsmål eller behov for teknisk assistance HØST INFO Infratec Korn NIT NIT-Service og Back-up instrumenter Kontakt FOSS A/S, hvis I har spørgsmål eller behov for teknisk assistance Telefon: 70 20 33 85 FOSS A/S placerer back-up Korn NIT instrumenter

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

12-12-2014. Hvor er vi nået til i projektet. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Rådgivertjekliste = kvalitetssikring:

12-12-2014. Hvor er vi nået til i projektet. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Rådgivertjekliste = kvalitetssikring: Velkommen til hjemmeblandermanagement Hvor er vi nået til i projektet / kontrakt(+elv), Videre forløb? Handlingsplaner omfatter Stalden med fokus på fodring og produktionsresultater Optimeringer med fokus

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk

Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk Fodervurdering på dansk og hollandsk Ved Per Tybirk Dansk energivurdering FEsv og FEso: In vitro fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES

NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES HVAD ÆNDRES MED DEN NY REGULERING? Dyreenhedsbegrebet forsvinder ud af det danske sprog! Der indføres N- og P-lofter afhængig af dyregruppe

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE

EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE ERFARING NR. 1715 Mere energi, protein og lysin i perioden fra to dage før faring til otte dage efter faring påvirker ikke entydigt faringsforløb,

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere