NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
|
|
- Kim Krog
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til 2,2 enheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder pr. 100 kg, men et fald i fosforindholdet på 0,1 til 0,4 gram pr. kg INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION JESPER POULSEN OG NIELS MORTEN SLOTH UDGIVET: 13. SEPTEMBER Fagområde: Ernæring Sammendrag Værdierne for vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. Der mangler kun én bestemmelse af EFOS og EFOSi på havre og tre calciumbestemmelser på vårbyg. Resultaterne (se Appendiks) viser i forhold til sidste år, at: 1. Råproteinkoncentrationen er steget fra 1,2 til 2,2 enheder 2. Energikoncentrationen er steget i byg, hvede og rug fra 2,1 til 6,1 foderenheder 3. Fosforkoncentrationen er faldet i alle seks kornarter fra 0,1 til 0,4 g/kg Da vandindholdet i de samleprøver af korn, vi har modtaget i år, alle er under 15 %, har vi valgt at præsentere gennemsnitstallene på basis af den foreliggende gennemsnitlige vand i stedet for det sædvanlige vandindhold på 15 %. Sammenligningen med sidste år sker derfor med den foreliggende vand for dette års korn i forhold til sidste års tal baseret på 15 % vand. Dette er præsenteret i Appendiks 1a og 1b. Begrundelsen er, at kornet formodentlig indgår i foderoptimeringerne med værdier svarende til den foreliggende vand. 1
2 Hvis dette års korn blev præsenteret ved 15 % vand ville forskellene i næringsstofkoncentrationer være mindre. Sammenligning med dette års korn omregnet til 15 % vand er præsenteret i Appendiks 2a og 2b. Da næsten alle resultaterne fra kornreferenceprøverne nu foreligger, er det besluttet at korrigere for de oplevede niveauforskydninger på laboratoriet, hvor disse forskydninger var statistisk sikre. Det betyder blandt andet, at EFOS- og EFOSi-resultaterne nu er korrigeret. Korrektionsfaktorerne ses tabel 1. Indtil alle prøver er analyseret, vil dette notat blive ajourført som minimum hver torsdag. Det er planlagt at analysere cirka 28 prøver for både vårbyg og vinterhvede, 14 prøver for vinterbyg og vinterrug, samt syv prøver for triticale og havre. Når der er resultater fra mindst tre prøver, vil resultatet fremgå af tabellerne. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises til anbefalinger, som tager højde for variationen i korn og analysesikkerhed [1]. Materiale og metode Prøver til årets kornanalyser indsamles i samarbejde med størstedelen af de danske foderstoffirmaer for at sikre, at der indkommer kornprøver fra hele landet. Hvert foderstoffirma bidrager med prøver fra ét geografisk område. Foderstoffirmaerne udtager løbende et stort antal prøver af henholdsvis vinterbyg, vårbyg, vinterhvede, vinterrug, triticale og havre i løbet af høstperioden, og de samles til én stor samleprøve pr. kornart på hvert foderstoffirma. Når cirka 80 % af den forventede mængde er modtaget for en kornart på det enkelte foderstoffirma, indsendes samleprøven til SEGES Svineproduktion. Her neddeles prøverne og indsendes til laboratoriet. Indtil alle prøver er analyseret, vil dette notat blive ajourført minimum hver torsdag. Det er planlagt at analysere cirka 28 prøver for både vårbyg og hvede, 14 prøver for vinterbyg og vinterrug, samt syv prøver for triticale og havre. Når der er resultater fra tre prøver af en kornart, vil resultatet fremgå af tabellerne. For hver af kornarterne vil halvdelen af ovennævnte antal prøver blive analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige prøver analyseres for vand, råprotein og fosfor. Analyserne foretages af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Vejen-afdeling. Når alle resultater er modtaget, vil det ved hjælp af analyser på kopier af kornreferenceprøverne blive kontrolleret, om der eventuel er sket niveauskred hos enkelte analyser på laboratoriet. Råprotein er bestemt som kvælstof (N) multipliceret med faktoren 6,25, som anvendes verden over i forbindelse med råproteinbestemmelsen i foder. Hvis man får proteinresultater på hvede fra et NITapparat skal man være opmærksom på, at der skal omregnes fra brødprotein-faktoren (5,7) til 2
3 foderprotein-faktoren (6,25) og dernæst til foreliggende vare med fx 85 % tørstof, før der kan sammenlignes med resultaterne i nærværende notat. Beregningen er: Foderprotein i hvede = (NIT-protein i hvede / 5,7 * 6,25) / 100 * 85. Foreløbige resultater Resultaterne fremgår af Appendiks - én tabel for hver kornart, der vises, når der er mindst tre analyser. Resultaterne for dette års høst er angivet ved aktuel vand i Appendiks 1a og 1b. I Appendiks 2a og 2b er resultaterne omregnet til 15 % vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2017 [2]. let af prøver bag resultaterne fremgår for hver linje i tabellerne. Variationen bliver angivet som varianskoefficient (standardafvigelsen i af gennemsnitsværdien). Dette tal er et samlet udtryk for variationen mellem de syv geografiske områder og en smule analyseusikkerhed. Varianskoefficienten på ren analyseusikkerhed er typisk cirka 1 % på foderenheder; 1,5 % på råprotein og cirka 5 % på calcium og fosfor. Desuden bliver den laveste henholdsvis højeste værdi vist. Resultaterne er kvalitetssikret ved korrektion i forhold til de resultater, der foreløbigt er modtaget fra referenceprøverne. Da næsten alle resultaterne fra kornreferenceprøverne nu foreligger, er det besluttet at korrigere for de oplevede niveauforskydninger på laboratoriet, hvor disse forskydninger var statistisk sikre. Det betyder blandt andet, at EFOS- og EFOSi-resultaterne er korrigeret lidt ned for hvede og triticale og lidt op for byg og havre. Korrektionsfaktorerne ses i tabel 1. Tabel 1. Korrektionsfaktorer til brug ved analyseresultater for korn analyseret hos Eurofins Steins Laboratorium i perioden fra juli til medio september Korrektion af alle kornarter ud fra gns. af byg- og hvedereferencerne Korrektion af hvede og triticale ud fra hvedereferencerne Korrektion af byg og havre ud bygreferencerne Faktor Procent Faktor Procent Faktor Procent Råprotein ,9952-0,48% Råaske 64 1,0446 4,46% EFOS ,9970-0,30% 25 1,0117 1,17% EFOSi ,9952-0,48% 22 1,0082 0,82% Calcium 33 1, ,3%
4 Referencer [1] Else Vils, Tommy Nielsen, Jens Korneliussen, Jes Callesen og Peter Mark Nielsen (2013): Manual om hjemmeblanding, Videncenter for Svineproduktion. Håndbogsblad om analysestrategi: H16 Kend kornet - Analysestrategi. [2] Jesper Poulsen og N. M. Sloth (2017): Næringsindhold i korn fra høsten Notat nr. 1732, SEGES Svineproduktion. [3] Hansen, C. F., P. Tybirk og S. Boisen (2007): Enzymprodukters effekt på EFOSi-analysen. Notat nr Dansk Svineproduktion. Deltagere Der modtages kornprøver fra Brdr. Ewers, Danish Agro, DLG, Hedegaard Agro, Hornsyld Købmandsgaard, Mollerup Mølle og Vestjyllands Andel. Neddeling af prøver modtaget fra foderstoffirmaerne udføres af tekniker Henry Kousgaard Aalbæk. Analyser er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Vejen-afdeling. Afprøvning nr. 407 Aktivitetsnr.: //LISH // 4
5 Appendiks 1a Dette års resultater præsenteret ved aktuel vand Tabel 1. Vinterbyg Vand 1 ) 12,4 10,6 13,6 Råprotein, pct. 10,6 9, ,3 10,8 Råfedt, pct. 2,6 2, ,5 2,7 Råaske, pct. 1,8 2, ,7 2,1 EFOS, pct. 84,4 82,6 2,2 7 1,3 83,4 86,0 EFOSi, pct. 2 ) 78,8 77,0 2,3 7 1,7 76,8 80,3 FEsv pr. 100 kg 106,2 100,1 6,1 7 2,2 102,5 108,8 FEso pr. 100 kg 106,4 100,7 5,7 7 1,9 102,9 108,6 Calcium, g pr. kg. 0,59 0, ,48 0,74 Fosfor, g pr. kg 2,6 2, ,3 3,1 1 ) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 2. Vårbyg ift. 2017, Minimum Maksimum ift. 2017, Minimum Maksimum Vand 1 ) 13,1 11,5 14,4 Råprotein, pct. 10,8 9, ,8 11,6 Råfedt, pct. 2,8 2, ,7 2,9 Råaske, pct. 1,8 1, ,7 2,0 EFOS, pct. 87,2 85,6 1,9 14 1,0 85,4 88,4 EFOSi, pct. 2 ) 81,5 79,8 2,1 14 0,9 80,2 82,8 FEsv pr. 100 kg 110,3 104,6 5,4 14 1,1 107,4 111,3 FEso pr. 100 kg 109,9 104,6 5,1 14 1,0 107,2 110,9 Calcium, g pr. kg. 0,45 0, ,41 0,49 Fosfor, g pr. kg 2,6 2, ,3 2,9 1 ) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 3. Hvede Varians- ift. 2017, koefficient, Minimum Maksimum Vand 1 ) 13,1 11,9 14,7 Råprotein, pct. 10,8 9, ,0 11,8 Råfedt, pct. 2,1 2, ,9 2,3 Råaske, pct. 1,4 1, ,4 1,5 EFOS, pct. 90,9 91,7-0,9 14 0,8 88,6 91,7 EFOSi, pct. 2 ) 86,9 86,7 0,2 14 0,6 85,7 87,6 FEsv pr. 100 kg 117,5 115,3 1,9 14 1,5 114,7 120,0 FEso pr. 100 kg 115,6 113,5 1,9 14 1,4 113,1 117,7 Calcium, g pr. kg. 0,40 0, ,36 0,45 Fosfor, g pr. kg 2,4 2, ,1 2,8 1 ) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] 5
6 Appendiks 1b Dette års resultater præsenteret ved aktuel vand Tabel 4. Rug Minimum Maksimum Vand *) 12,7 11,4 14,0 Råprotein, pct. 9,0 7, ,6 9,3 Råfedt, pct. 1,7 1, ,6 1,7 Råaske, pct. 1,4 1, ,4 1,5 EFOS, pct. 90,1 89,6 0,6 8 0,5 89,1 90,6 EFOSi, pct. 2 ) 84,1 83,4 0,8 8 1,1 83,1 85,7 FEsv pr. 100 kg 113,8 110,0 3,5 8 1,0 112,3 115,3 FEso pr. 100 kg 112,7 109,2 3,2 8 0,8 111,6 114,2 Calcium, g pr. kg. 0,39 0, ,35 0,43 Fosfor, g pr. kg 2,4 2, ,0 3,0 1 ) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,7 %-enhed [3] Tabel 5. Triticale Minimum Maksimum Vand *) 12,3 12,2 12,5 Råprotein, pct. 11,9 10, ,8 12,1 Råfedt, pct. 1,9 1, ,8 1,9 Råaske, pct. 1,6 1, ,6 1,7 EFOS, pct. 90,3 91,7-1,5 4 0,4 89,9 90,6 EFOSi, pct. 2 ) 85,4 85,8-0,5 4 0,7 84,6 85,8 FEsv pr. 100 kg 115,5 113,1 2,1 4 0,6 115,0 116,7 FEso pr. 100 kg 114,0 111,6 2,2 4 0,5 113,7 115,0 Calcium, g pr. kg. 0,44 0, ,41 0,45 Fosfor, g pr. kg 2,9 3, ,7 2,9 1) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] Tabel 6. Havre Minimum Maksimum Vand *) 12,5 12,4 12,5 Råprotein, pct. 11,4 9, ,0 11,7 Råfedt, pct. 5,4 4, ,2 5,6 Råaske, pct. 2,2 2, ,1 2,4 EFOS, pct. 68,4 69,2-1,2 3 4,1 65,6 71,1 EFOSi, pct. 2 ) 65,0 65,2-0,3 3 2,8 63,1 66,7 FEsv pr. 100 kg 87,7 84,4 3,9 3 3,7 83,2 89,4 FEso pr. 100 kg 90,8 87,5 3,8 3 3,1 86,8 91,9 Calcium, g pr. kg. 0,95 0, ,91 0,98 Fosfor, g pr. kg 2,7 3, ,5 2,8 1) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase er der intet tillæg til EFOSi [3] 6
7 Appendiks 2a. Dette års resultater omregnet til 15 vand Tabel 1. Vinterbyg Vand 1 ) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 10,3 9, ,0 10,7 Råfedt, pct. 2,5 2, ,4 2,6 Råaske, pct. 1,8 2, ,6 2,0 EFOS, pct. 84,4 82,6 2,2 7 1,3 83,4 86,0 EFOSi, pct. 2 ) 78,8 77,0 2,3 7 1,7 76,8 80,3 FEsv pr. 100 kg 102,9 100,1 2,8 7 2,1 99,2 104,4 FEso pr. 100 kg 103,1 100,7 2,4 7 1,7 100,2 104,4 Calcium, g pr. kg. 0,57 0, ,47 0,71 Fosfor, g pr. kg 2,6 2, ,3 3,0 1) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 2. Vårbyg Vand 1 ) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 10,6 9, ,5 11,4 Råfedt, pct. 2,7 2, ,6 2,9 Råaske, pct. 1,8 1, ,6 1,9 EFOS, pct. 87,2 85,6 1,9 14 1,0 85,4 88,4 EFOSi, pct. 2 ) 81,5 79,8 2,1 14 0,9 80,2 82,8 FEsv pr. 100 kg 107,7 104,6 3,0 14 0,8 105,3 108,6 FEso pr. 100 kg 107,3 104,6 2,6 14 0,7 105,5 107,8 Calcium, g pr. kg. 0,44 0, ,40 0,49 Fosfor, g pr. kg 2,6 2, ,2 2,8 1) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 3. Hvede ift. 2017, Minimum Maksimum ift. 2017, Minimum Maksimum ift. 2017, Minimum Maksimum Vand 1 ) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 10,6 9, ,8 11,5 Råfedt, pct. 2,0 2, ,9 2,2 Råaske, pct. 1,4 1, ,3 1,5 EFOS, pct. 90,9 91,7-0,9 14 0,8 88,6 91,7 EFOSi, pct. 2 ) 86,9 86,7 0,2 14 0,6 85,7 87,6 FEsv pr. 100 kg 114,8 115,3-0,4 14 0,6 114,1 116,7 FEso pr. 100 kg 112,9 113,5-0,5 14 0,5 112,4 114,4 Calcium, g pr. kg. 0,39 0, ,35 0,43 Fosfor, g pr. kg 2,4 2, ,1 2,7 1) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] 7
8 Appendiks 2b Dette års resultater omregnet til 15 vand Tabel 4. Rug Minimum Maksimum Vand *) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 8,8 7, ,3 9,1 Råfedt, pct. 1,6 1, ,6 1,7 Råaske, pct. 1,4 1, ,3 1,4 EFOS, pct. 90,1 89,6 0,6 8 0,5 89,1 90,6 EFOSi, pct. 2 ) 84,1 83,4 0,8 8 1,1 83,1 85,7 FEsv pr. 100 kg 110,6 110,0 0,5 8 1,1 109,3 112,8 FEso pr. 100 kg 109,6 109,2 0,4 8 0,9 108,5 111,2 Calcium, g pr. kg. 0,38 0, ,34 0,42 Fosfor, g pr. kg 2,4 2, ,0 2,9 1) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,7 %-enhed [3] Tabel 5. Triticale Minimum Maksimum Vand *) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 11,6 10, ,4 11,7 Råfedt, pct. 1,8 1, ,7 1,8 Råaske, pct. 1,6 1, ,5 1,6 EFOS, pct. 90,3 91,7-1,5 4 0,4 89,9 90,6 EFOSi, pct. 2 ) 85,4 85,8-0,5 4 0,7 84,6 85,8 FEsv pr. 100 kg 111,8 113,1-1,1 4 0,7 111,4 113,3 FEso pr. 100 kg 110,4 111,6-1,1 4 0,6 110,1 111,6 Calcium, g pr. kg. 0,42 0, ,40 0,44 Fosfor, g pr. kg 2,8 3, ,6 2,8 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] Tabel 6. Havre Minimum Maksimum Vand *) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 11,1 9, ,7 11,4 Råfedt, pct. 5,2 4, ,1 5,4 Råaske, pct. 2,2 2, ,0 2,3 EFOS, pct. 68,4 69,2-1,2 3 4,1 65,6 71,1 EFOSi, pct. 2 ) 65,0 65,2-0,3 3 2,8 63,1 66,7 FEsv pr. 100 kg 85,0 84,4 0,7 3 3,6 80,8 86,7 FEso pr. 100 kg 88,0 87,5 0,6 3 3,0 84,3 89,2 Calcium, g pr. kg. 0,93 0, ,89 0,96 Fosfor, g pr. kg 2,6 3, ,5 2,8 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase er der intet tillæg til EFOSi [3] 8
9 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 9
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereNæringsindhold i korn fra høsten 2012
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereKONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016
KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 Annette Lykke Voergaard, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 21. september 2016 INTRODUKTION Hvorfor udføres kontrolrunde af færdigfoder? En stor andel af de danske
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)
KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) MEDDELELSE NR. 1094 Kontrol af 150 færdigfoderprøver viser forskel på, hvor godt de enkelte foderfirmaer overholder deklareret indhold af energi, råprotein, lysin og methionin.
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereAfsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.
Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,
Læs mereOversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2015/16
Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2015/16 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80 00 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Bestemmelser vedrørende
Læs mereFoderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP
Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereErstatningsfonden for Sædekorn
OVERSIGT OVER SÆDEKORNSPARTIER KONTROLLERET I SÆSONEN 2017/2018 Erstatningsfonden for Sædekorn Børsen, 1217 København K Telefon +45 33 74 66 77 erstatningsfonden@dakofo.dk CVR DK 12548931 1. Indledning
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereKend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter
Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter v. Projektchef Else Vils, Videncenter for Svineproduktion og Landskonsulent
Læs mereRinganalyse for de autoriserede foderlaboratorier
Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport
Læs mereOversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2012/13
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2012/13 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereOversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2014/15
Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2014/15 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80 00 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Bestemmelser vedrørende
Læs mereErstatningsfonden for Sædekorn Børsen, 1217 København K Telefon CVR DK
Erstatningsfonden for Sædekorn Børsen, 1217 København K Telefon +45 33 74 66 77 E-mail erstatningsfonden@dakofo.dk CVR DK 12548961 1. Indledning Kontrollen er gennemført efter Landbrugsstyrelsens gældende
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereOversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2013/14
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2013/14 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereOversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2011/12
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2011/12 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereTabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg
2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereRapportering af ringanalyse i foder, efterår
Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereKontakt FOSS A/S, hvis I har spørgsmål eller behov for teknisk assistance
HØST INFO Infratec Korn NIT NIT-Service og Back-up instrumenter Kontakt FOSS A/S, hvis I har spørgsmål eller behov for teknisk assistance Telefon: 70 20 33 85 FOSS A/S placerer back-up Korn NIT instrumenter
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereHavre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
Læs mereBAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet
Læs mereTolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A
Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A Tolerancer for de analytiske bestanddele, der er omhandlet i Markedsføringsforordningens
Læs mereTolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger
r for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A, jf. ændringsforordning 2017/2279 til markedsføringsforordningen r for de analytiske
Læs mereFordøjelighed af soja- og rapsprodukter
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater
Læs mereFermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.
MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereFødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.
1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs merePELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.
Læs mere12-12-2014. Hvor er vi nået til i projektet. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Rådgivertjekliste = kvalitetssikring:
Velkommen til hjemmeblandermanagement Hvor er vi nået til i projektet / kontrakt(+elv), Videre forløb? Handlingsplaner omfatter Stalden med fokus på fodring og produktionsresultater Optimeringer med fokus
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereFodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk
Fodervurdering på dansk og hollandsk Ved Per Tybirk Dansk energivurdering FEsv og FEso: In vitro fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mere