Energiproblemer og energipolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiproblemer og energipolitik"

Transkript

1 Energiproblemer og energipolitik Kommissionens bidrag til Det Europæiske Råds møde den 22. maj 2013

2 Energiproblemer og energipolitik Kommissionens bidrag til Det Europæiske Råds møde den 22. maj 2013 Forud for Det Europæiske Råds møde den 22. maj 2013 redegøres der i dette dokument for nogle af de energiproblemer, Europa står over for, idet der fokuseres på spørgsmål med tilknytning til økonomiens konkurrencedygtighed. Det bredere spørgsmål om energiens klima- og miljømæssige aspekter behandles ikke, da dette spørgsmål er genstand for en igangværende offentlig høring 1. Bilaget til dette dokument indeholder nogle tal og baggrundsoplysninger om Europas energisammensætning og energiproblemer samt om de vigtigste dele af EU's politik og regelkompleks. Medlemsstaternes energisammensætning er meget forskellig. I gennemsnit fik EU i 2011 dækket sit samlede energibehov, målt i EU-bruttoenergiforbrug, af følgende energikilder: 35 % olie, 24 % gas, 17 % faste brændstoffer, såsom kul, 14 % atomkraft og 10 % vedvarende energikilder, såsom vandeller vindkraft. Der er stor forskel på energisammensætningen i de forskellige lande (se bilag 5), og det ændrer sig med tiden som følge af geografiske betingelser, såsom rådigheden over og adgangen til naturressourcer, nationalpolitiske valg, såsom beslutningen om at benytte eller ikke benytte atomkraft, skiftende finansielle incitamenter, teknologiske fremskridt, krav om lavere CO2-emission og det indre markeds udvikling 2. De har fælles mål... På trods af forskelle har medlemsstaterne tre fælles politiske mål: de vil gerne nedbringe husholdningernes og erhvervslivets udgifter til energi ("konkurrencedygtighed"), sikre en pålidelig og konstant energiforsyning ("forsyningssikkerhed") og begrænse de konsekvenser, som produktionen, transporten og udnyttelsen af energien har for miljøet ("bæredygtighed"). I mange tilfælde nås disse mål bedst ved hjælp af fælles regler og en fælles indsats på EU-plan. Derfor har stats- og regeringscheferne fastsat tre overordnede mål, som skal nås inden 2020 (ofte omtalt som " inden 2020"): målet om at nedbringe CO2-emissioner med 20 % i forhold til niveauet i 1990, målet om at øge den vedvarende energis andel af EU's samlede energisammensætning til 20 % og målet om at øge energieffektiviteten med 20 %. Disse mål er også kernen i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.... og et fælles regelkompleks. Der er indført et fælles regelkompleks med det formål at uddybe og forene det europæiske energimarked ved hjælp af sammenkoblinger af infrastrukturer, garantier til sikring af gas- og elforsyningen, forbrugerrettigheder og lige vilkår for konkurrence og tilsyn blandt energiaktører. Der er indført EU-lovgivning med henblik på at fremme udnyttelsen af vedvarende energikilder, styrke bestræbelserne på at øge energieffektiviteten og garantere en sikker offshore olie- og gasudvinding. En række af disse instrumenter skal dog stadig gennemføres (se bilag 3). 1 2 Europa-Kommissionen fremlagde den 27. marts 2013 en grønbog til høring om en ramme for klima- og energipolitikkerne efter 2020 til høring (COM(2013) 169). Resultatet af høringen (som varer fra slutningen af marts til starten af juli) vil indgå i Kommissionens forberedelse af konkrete forslag ved udgangen af Yderligere oplysninger om mulige scenarier findes i Kommissionens køreplaner: "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (KOM(2011) 112) og "Energikøreplanen 2050" (KOM(2011) 885). 1

3 1. Europas vigtigste problemer på energiområdet Europa er i stigende grad afhængig af import af energi fra tredjelande I dag producerer vi langt fra den energi, der er nødvendig for at dække vores behov. Europas afhængighed af import er steget i løbet af de seneste to årtier, og den forventes at vokse til mere end 80 % for så vidt angår olie og gas inden Nogle medlemsstater er afhængige af én russisk leverandør og ofte af én forsyningsrute til at dække % af deres gasforbrug. Dette gør dem sårbare over for deres eneleverandørs markedsposition, fordi vedkommendes prissætning måske ikke altid følger et markedshensyn. Europa i globalt kapløb om energikilder. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) forventes efterspørgslen efter energi at stige med over en tredjedel i perioden frem til 2035, og Kina, Indien og Mellemøsten forventes at tegne sig for 60 % af stigningen. Øget efterspørgsel efter energi i andre dele af verden kan få direkte følger for Europa. På grund af de høje priser, som Japan og Korea betaler for flydende naturgas (LNG) - ca. 60 % højere end gennemsnitsprisen på import af LNG til EU i februar faldt importen af LNG til EU med 30 % i forhold til Medlemsstater med en alsidig portefølje af gasleverandører og forsyningsruter og med veludviklede gasmarkeder høster fordelen ved at betale mindre for importen. I gennemsnit anslås priserne ved grænsen for gas, der importeres i Det Forenede Kongerige, Tyskland og Belgien, at ligge langt under (ca. 35 %) den pris ved grænsen, der betales af lande, som kun har få leverandører som f.eks. Bulgarien og Litauen. Mens Europas afhængighed af importerede fossile brændstoffer stiger, er USA på vej fra at have været importør af gas til at blive nettoeksportør af gas. Forskelle i elpriser bestemmes i høj grad af prisen på fossile brændstoffer, og den seneste stigning i USA's egen produktion af olie og gas, navnlig skifergas, har skabt en større kløft mellem EU's og USA's industrielle energipriser. I 2012 var industrigaspriserne mere end fire gange lavere i USA end i Europa. Dette undergraver europæiske virksomheders konkurrenceevne. Denne udvikling har også betydning for resten af verden. IEA's industrielle prisindeks for reale elpriser er steget med 37 % i de europæiske OECD-medlemmer på blot 7 år (fra 2005 til 2012), mens den tilsvarende ændring i USA var -4 %. Indekset for husholdninger steg mindre i Europa (+22 %), men dog stadig langt mere end i USA (+8 %). En anden følge af USA's stigende skifergasproduktion er den stigende brug af CO 2 -udledende kul i Europas kraftværker. Det høje gasforbrug i USA frigiver amerikansk kul, som så kan eksporteres til Europa. EU's forbrug og import af kul (stenkul og brunkul) er steget med henholdsvis 2 % og næsten 9 % i løbet af de første 11 måneder af 2012 i forhold til samme periode i I Det Forenede Kongerige og Spanien steg kulforbruget (stenkul og brunkul) med 28 % i de første 11 måneder af 2012, Frankrigs kulforbrug steg med 16 % og Tysklands med 3 %. Den største stigning fandt sted i Irland (fordobling af kulforbruget i de første 11 måneder af 2012) og i Portugal (+38 %). 2

4 En nylig undersøgelse fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter omfattede en analyse af den betydning, som skifergasproduktion i EU kan få for afhængigheden af import. Selv om det er temmelig usandsynligt, at Europa ville blive selvforsynende med naturgas, kunne indenlandsk ukonventionel gas i et optimistisk scenarium erstatte den faldende produktion af konventionel gas, og afhængigheden af import kunne derved bevares på et niveau omkring 60 %. Ukonventionelle kilder udnyttes allerede i Europa: Estland dækker 90 % af sit energibehov ved skiferolieudvinding. Visse prisstigninger i EU skyldes et nationalpolitisk valg Forbrugernes energiudgifter stiger og udgør en voksende andel af husholdningernes gennemsnitsudgifter på 7-17 %, personlig transport inklusive, i medlemsstaterne. Energiudgifterne for den mindrebemidlede del af befolkningen tegner sig i nogle medlemsstater for 22 % af de samlede udgifter. Husholdningers energiudgifter, skatter og afgifter inklusive, forventes at stige yderligere, selv hvis alle fordele ved et fuldstændigt indre energimarked tages i betragtning. Dette skyldes til dels presset fra en stigende global efterspørgsel efter ressourcer og de omkostninger, der er forbundet med en aldrende og mere vedligeholdelseskrævende infrastruktur. Energipriserne er dog også i vidt omfang resultatet af medlemsstaternes beslutninger om told, afgifter (herunder støtteordningsgebyrer) og skatter. Disse tegnede sig i EU15 (der foreligger ingen oplysninger for EU27) for 28 % af den endelige pris for indenlandske forbrugere i 2010 mod 22 % i De tilsvarende tal for industrien lå på 19 % i 1998 og 27 % i I nogle medlemsstater, såsom Danmark, udgør skatter og afgifter for visse kategorier af el- og gasforbrugere op til 50 % af de endelige energiudgifter. Investeringer i energisektoren har aldrig været lavere Ifølge Kommissionens køreplaner for lavemission og energi kræver overgangen til en sikker, konkurrencedygtig kulstoffattig energi, at der hele tiden foretages øgede investeringer i elproduktionsanlæg, net, transportteknologi, infrastruktur og energieffektive bygninger. Disse øgede investeringer forventes at svare til 1,5 % af BNP på årsbasis i perioden frem til Frem til 2020 er der i EU brug for investeringer i størrelsesordenen 1 bio. EUR, hvis man vil opnå energiforsyningssikkerhed, diversificering af energikilder, renere energi og konkurrencedygtige priser i et integreret energimarked. Nogle medlemsstater befinder sig stadig på en "energiø" som følge af utilstrækkelige infrastrukturforbindelser til resten af EU. Nord- og Østeuropa er stadig i vidt omfang afhængige af én gasimportør. I visse regioner af Europa kan den stigende mængde af fluktuerende vedvarende energi ikke transporteres ud til forbrugerne på grund af utilstrækkelig infrastruktur. Der er behov for nye investeringer (på ca. 200 mia. EUR) til transmissionsledninger, samkøringslinjer, lagerfaciliteter osv., hvis disse mangler skal afhjælpes inden Det forudsætter en stigning i investeringer på over 50 % til elektricitet og ca. 30 % til gas fra perioden til Det forventes dog kun at få begrænsede konsekvenser for forbrugernes udgifter (ca. 1 % i el) og vil i vidt omfang blive udlignet af priskonvergens, øget forsyningssikkerhed og mindre behov for reservekapacitet og lagre samt en større andel af vedvarende energi. 3

5 Inden 2020 skal næsten en femtedel af EU's samlede kulfyrede kapacitet, hvilket svarer til den samlede installerede elkapacitet i Polen, tages ud af drift. 11 % af Det Forenede Kongeriges elproduktionskapacitet vil blive taget ud af nettet. I EU, Schweiz og Norge er den planlagte nedlæggelse af kraftværker 70 % højere end i de seneste fem år. På grund af ringe energiefterspørgsel og stigende elproduktion fra vedvarende energikilder er projekter på ca. 40 GW gasfyrede kraftværker og 25 GW kulfyrede kraftværker blevet udsat eller aflyst inden for de seneste tre år. Det svarer stort set til Nederlandenes, Belgiens og Danmarks samlede kapacitet. Investeringerne i vedvarende energikilder faldt i første kvartal af 2013 med 25 % i Europa og ophørte næsten helt i lande som Spanien (-96 %), Italien og Frankrig. 2. Den rette politik er på plads, men gennemførelsen går for langsomt På kort og mellemlang sigt vil Europa ikke kunne konkurrere med sin største handelspartner USA om energipriser på grund af forskelle i, hvilke naturressourcer der udnyttes. Eftersom Europa er nettoimportør af energi, er Europas strategi for et sikkert, konkurrencedygtigt og bæredygtigt energisystem stærkt afhængig af, at man vælger en bred tilgang, som bygger på energieffektivitet, etablering af konkurrencedygtige markeder baseret på intelligente infrastrukturer, diversificering af brændstoffer og forsyningsruter, udnyttelse af konventionelle og ukonventionelle energikilder og innovation. 1) Energieffektivitet: investering i en billigere og renere energikilde Hvis EU's mål om at opnå 20 % energieffektivitet inden 2020 skal nås, skal der spares, hvad der svarer til kulfyrede kraftværker eller vindmøller. Energieffektivitet begrænser efterspørgslen efter energi, mindsker importen af energi og begrænser forureningen. Det er også en langsigtet løsning på problemet med energifattigdom og høje energipriser. På trods af at energieffektiviteten spiller så vigtig en rolle for at få reduceret efterspørgslen, udnyttes kun en lille del af dens økonomiske potentiale i dag. Europa er stadig verdens største marked for energieffektivitet (det tegnede sig for 40 % af de globale investeringer i energieffektivitet i 2011), og EIB er verdens største långiver til ren energi. Kina (som investerer 3-4 % af energisektorens indtægter om året) og USA (som har mere end fordoblet sine udgifter til energieffektivitet fra ) er ved at indhente os. 4

6 Boks 1: Mindstekrav til energieffektivitet for industrivarer (forordninger om miljøvenligt design) De første fire forordninger om miljøvenligt design af elektriske industrivarer (motorer, cirkulationspumper, ventilatorer og vandpumper) 3 forventes i 2020 at give årlige energibesparelser svarende til Ungarns aktuelle endelige energiforbrug (195 TWh) og bidrage væsentligt til opfyldelsen af 2020-målene. Disse forordninger er de første i verden, hvor man behandler en række relaterede varer samlet (produktorienteret tilgang) og ser på forbrugerens behov og ændrede forbrugsmønstre (forbrugsorienteret tilgang). Lovgivningens innovative karakter har allerede ført til en betydelig teknologisk udvikling. De gode resultater, som nogle af disse forordninger har medført, har igangsat en europæisk og global standardiseringsproces. Kina var den første til at benytte den europæiske forordning om motorer som grundlag for deres nationale lovgivning. Saudi-Arabien overvejer nu at indføre krav svarende til kravene i den europæiske forordning om motorer. Den amerikanske regering er i gang med at kopiere kravene i den europæiske lovgivning for pumper og ventilatorer og anvender også den tilhørende målestandard. 2) Åbne og konkurrencedygtige energimarkeder opfyldelse af EU's behov Åbning af markederne, øget handel på tværs af grænserne, markedsintegration og stærkere konkurrence er alle tiltag, der understøttes af EU's lovgivning, og som sammen med håndhævelsen af konkurrence- og statsstøttereglerne holder energipriserne under kontrol. Selvom priserne på de primære energiprodukter årligt er steget med 14 % for råolie og henholdsvis næsten 10 % og 8 % for gas og kul mellem 2002 og 2012, er engrospriserne på el i EU steget meget mindre, nemlig 3,4 %. 4 Markedsliberalisering har presset priserne nedad på de engrosmarkeder, hvor en liberalisering har været tilladt. Konkurrenceprægede markeder har også medvirket til en bedre brug af elinfrastrukturen og til at sende prissignaler om investeringer. Der er dog mulighed for forbedringer. Ifølge vurderinger i forbindelse med det fortsatte arbejde med at finde frem til omkostningerne ved ikke at have et integreret europæisk energimarked for gas vurderes det, at markedsfordelene ved en fuld gennemførelse af den tredje energipakke i 2015 kan blive på op til 8 mia. EUR om året sammenlignet med 2012 (grundscenariet). Fordelene kunne nå helt op på 30 mia. EUR om året, hvis alle 27 EU-lande udgjorde et fuldt integreret marked. Inden for elsektoren ville fordelen ved en integration (modsat at være nationalt selvforsynende) give en årlig omkostningsbesparelse på op til 35 mia. EUR. 3 4 Forordning om miljøvenligt design (EF) nr. 640/2009 om elmotorer, (EF) nr. 641/2009 om cirkulationspumper, (EU) nr. 327/2011 om elmotordrevne ventilatorer med en indgangseffekt fra og med 125 W til og med 500 kw og (EU) nr. 547/2012 om vandpumper. Forskellen mellem engrosprisen og detailprisen bestemmes af nationale skatter og afgifter, som er de dele af energiomkostningerne, der ikke vedrører selve energien. 5

7 Ifølge estimater fra Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) er det muligt at opnå besparelser på omkring 15 mia. EUR om året (10 % af engrosprisen på gas), hvis der rettes op på de markedssvagheder, som muliggør ikke-konkurrencedygtige prisforskelle mellem EUmedlemsstaterne. En åbning af detailmarkedet er stadig begrænset af, at den endelige pris reguleres. Dette er skadeligt for konkurrencen og investeringslysten, og i tilfælde hvor priserne er reguleret til at være under kostpris, fører det til underskud, som i sidste ende skal betales af skatteyderne. Boks 2: Investeringer i grænseoverskridende energiinfrastruktur EU skal investere i grænseoverskridende forbindelser som en del af indsatsen for at opbygge et internt energimarked og afvikle "energiøer". Takket være det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (genopretningsprogrammet) er flere projekter for gasforbindelser med tilbagestrømning i drift i Central- og Østeuropa. De hjalp f.eks. med at undgå problemer med gasleverancen i den seneste kuldeperiode i februar De nyligt vedtagne retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur indfører en ny metode til at identificere infrastrukturprojekter af fælles interesse og fremskynde deres gennemførelse via forbedret regionalt samarbejde, strømlignede tilladelsesprocedurer, tilstrækkelig regulering og finansiel EU-støtte i medfør af den foreslåede Connecting Europe-facilitet. Regionalt samarbejde mellem medlemsstaterne kan være meget nyttigt til at sikre de nødvendige investeringer. Den 25. marts 2013 blev de medlemsstater, der samarbejder om planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP), enige om en omfattende pakke til udvikling af naturgasinfrastruktur og en køreplan for dens gennemførelse. De foreslåede investeringer i en ny LNG-terminal, som kunne dække op til 40 % af de nuværende gasbehov i disse lande, og rørledningsprojekterne (samkøringslinjerne til de baltiske lande, mellem de baltiske lande og mellem Polen og Litauen) vil koste omkring 1,3 mia. EUR, og de vil gøre en ende på de baltiske staters og Finlands isolering og øge forsyningssikkerheden. 3) Besparelser på omkostningerne ved vedvarende energi og andre konventionelle og ukonventionelle interne energiressourcer For at reducere CO 2 -emissionerne, afhængigheden af energiforsyninger fra tredjelande og regningen på import af fossilt brændstof øgede medlemsstaterne andelen af vedvarende energikilder til 13,0 % af Europas endelige energiforbrug i 2011 (en stigning på 5 procentpoint over 6 år). 20,6 % af elektriciteten kom fra vedvarende energikilder i Denne udvikling har potentiale til at holde engrospriserne på el under kontrol, eftersom de centrale teknologier inden for vind- og solkraft har marginalomkostninger nær nul. Investeringer i vedvarende energi kan skabe tre millioner nye job frem til 2020 (i dag er der allerede 1,19 millioner beskæftigede i denne sektor i EU.) Indtil videre er EU godt på vej til at nå målet om, at 20 % af det endelige energiforbrug skal stamme fra vedvarende energikilder, som fastlagt i direktivet om vedvarende energikilder, selvom situationen varierer fra medlemsstat til medlemsstat. 6

8 Nationale støtteordninger har i tråd med direktivet om vedvarende energikilder været medvirkende til at skabe stærk vækst inden for vedvarende energi. Imidlertid er væksten inden for vedvarende energikilder stadig i høj grad baseret på tilskud, og visse ufleksible støtteordninger har ikke taget højde for det væsentlige prisfald, der vil opstå, når teknologierne bliver mere modne. Dette har medført overkompensation i en tid med alvorlige økonomiske begrænsninger. Samtidig har pludselige ændringer i støtteordninger, i visse tilfælde med tilbagevirkende kraft, bidraget til at skabe usikkerhed blandt investorerne. De samarbejdsmekanismer, som er tilgængelige efter direktivet om vedvarende energikilder, er endnu ikke blevet benyttet, og nationale støtteordninger skal smelte sammen, hvis den europæiske dimension af et integreret energimarked skal udnyttes. Det vurderes, at handel med vedvarende energi i hele EU og opnåelse af målet om, at 20 % af energien på en omkostningseffektiv måde skal stamme fra vedvarende energikilder i alle medlemsstater, vil kunne reducere omkostningerne til det samlede energisystem med op til 8 mia. EUR inden En stor andel af vedvarende energi i energisammensætningen rejser spørgsmålet om, hvorvidt energiforsyningen og nettene er tilstrækkelige. Dette bliver et problem, når fluktuerende produktion af vedvarende energi fra sol- og vindkraft skal suppleres af andre energikilder. Visse medlemsstater forudser at skulle betale for at have forsyningskapacitet til rådighed på nationalt niveau ("kapacitetsmarkeder"), og denne kapacitet er som oftest baseret på fossile brændstoffer. Denne tilgang indebærer en risiko for at være økonomisk ineffektiv, og den vil sandsynligvis få fragmenteringen af det indre energimarked til at vare ved og fastlåse produktionskapaciteten på fossile brændstoffer. Der findes andre foranstaltninger, som kan tilføre fleksibilitet til systemet og tage hånd om problemerne med tilstrækkelig forsyning, og de er mere økonomisk bæredygtige og bevarer eller styrker sågar det indre energimarked. Disse foranstaltninger omfatter investering i grænseoverskridende infrastruktur (jo større nettene er, jo lettere er det at skabe balance i de vedvarende energikilder), mekanismer til at tilpasse sig efterspørgslen og oplagring. 4) Teknologi og innovation Den teknologiske forandring, der skal til for at opfylde EU's energimål, vil kun være mulig, hvis der foretages en gennemgribende modernisering af vores eksisterende energiinfrastruktur. Forskning, udvikling og innovation inden for energisektoren spiller fortsat en væsentlig rolle i udviklingen af billigere, mere effektive og pålidelige energiteknologier. På trods af krisen er EU's udgifter til forskning og udvikling ved at være lige så store som Japans og USA's. Offentlige og private investeringer i den teknologiske udvikling i de sektorer, som er en del af den strategiske energiteknologiplan for EU (SET-planen), steg fra 3,2 mia. EUR i 2007 til 5,4 mia. EUR i I dag udgør industriens bidrag omkring 70 % af den samlede investering i forskning og udvikling i SET-planens højst prioriterede områder, mens medlemsstaterne står for 20 % og Europa- Kommissionen for 10 %. Indsatsen inden for forskning og udvikling er fortsat fragmenteret medlemsstaterne imellem. En bedre koordinering og sammenlægning af ressourcer mellem medlemsstaterne har potentiale til at øge effektiviteten af forskningsindsatsen, undgå gentagelser og gøre det muligt at opnå den kritiske masse, der skal til for at opnå teknologiske gennembrud. 7

9 EU's indsats inden for forskning har i løbet af de sidste to årtier bidraget væsentligt til prisfald og teknologisk udvikling inden for flere centrale energisektorer så som vindkraft og solcellesystemer. Det er en af grundene til, at omkostningerne til solcellemoduler er faldet markant (med tre gange prisen på blot et par år). SET-planens mål om priser på 1 EUR/kW i 2030 kan eventuelt blive en realitet allerede fra Inden for transport har EU's indsats også givet mulighed for en positiv start for andengenerationsbiobrændstof. Siden 2007 har programmet "Intelligent Energi i Europa" fremmet optagelsen af teknologier på markedet og taklet ikke-teknologiske barrierer gennem flere end 300 projekter, hvilket har udløst tilknyttede investeringer for over 4 mia. EUR. "Intelligent Energi i Europa II" har også etableret samarbejde med finansielle institutioner om at gennemføre investeringer for omkring 2 mia. EUR (heraf 38 mio. EUR i finansiering fra EU) i vedvarende energi gennem sine faciliteter til støtte til projektudvikling (Elena og Mobilising Local Energy Investment - MLEI). Disse investeringer forventes at generere energibesparelser på mere end GWh/år. Bilag: 1. Fremskridt mod 2020-målene 2. Opfølgning på retningslinjerne om energi afholdt den 4. februar Det Europæiske Råd 3. Gennemførelse af den vigtigste EU-lovgivning på energiområdet 4. Overblik over EU's finansielle instrumenter til underbygning af energipolitikker 5. Vigtige fakta om energi i Europa 8

10 BILAG 1: Fremskridt mod 2020-målene 1) EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner på 20 % i forhold til emissionerne i 1990 I 2011 var drivhusgasemissionerne estimeret til at være 16 % lavere end i Målet opnås gennem EU's emissionshandelssystem (EU ETS) og beslutningen om indsatsfordeling. 2) Vedvarende energikilder skal tegne sig for 20 % af det samlede endelige energiforbrug i EU I 2011 var de vedvarende energikilders andel af det endelige energiforbrug i EU 13,0 % sammenlignet med 8,5 % i Med bindende nationale mål er væksten i vedvarende energi taget til, men den skal op på gennemsnitligt 6,3 % pr. år, hvis det overordnede 2020-mål skal nås. Kommissionen har derfor identificeret fire områder, hvor der skal gøres en yderligere indsats: energimarkedet, støtteordninger, samarbejdsmekanismer og samarbejdet i middelhavsområdet 5, og Kommissionen er nu i gang med at udarbejde retningslinjer for at tage fat på disse punkter (bl.a. om åbningen af det indre elmarked, bedre markedsintegration af vedvarende energikilder, samarbejde og handel, infrastruktur og forbrugere og teknologisk innovation). 3) 20 % besparelse i EU's primære energiforbrug sammenlignet med fremskrivninger fra 2007 Dette mål er ikke retligt bindende for medlemsstaterne. Forbruget af primærenergi nåede sit højdepunkt i 2005/2006 (ca Mtoe) og har siden 2007 været svagt faldende (nåede i 2011 ned på Mtoe). Dette skyldes den økonomiske krise, de eksisterende politikkers effektivitet og en reduceret energiintensitet i EU's industri. 5 Meddelelsen: "Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarked" (COM(2012) 271) 9

11 Om energieffektivitet BILAG 2: Opfølgning på retningslinjerne om energi fra Det Europæiske Råds møde den 4. februar 2011 Energieffektivitetsdirektivet blev vedtaget i oktober 2012 og forventes at sætte EU i stand nå op på omkring 17 % af målet om 20 % energieffektivitet i Energy Star-aftalen mellem EU og USA om energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr blev også indgået i 2012, og Energieffektivitetsfonden blev oprettet med et budget på 265 mio. EUR. Kommissionens forslag til Horisont 2020-programmets energiudfordring med en foreslået bevilling på 6,5 mia. EUR er ved at blive forhandlet, og det forventes at omfatte programmer, der fremmer energieffektivitet. Endelig blev det europæiske innovationspartnerskab "intelligente byer og samfund" søsat i juli 2012 for at fremme innovative løsninger, der kombinerer energi, transport og IKT-teknologier, som kan forstærke bæredygtigheden i byer og samfund. Om det indre marked "Et fuldt fungerende, sammenkoblet og integreret indre marked senest i 2014": Der er set fremskridt i form af et stadig mere sammenkoblet elmarked og konvergens i engrospriserne samt øget konkurrence internt i gassektoren på grund af bedre sammenkoblinger. Elektricitetskoordingeringsgruppen, som blev oprettet i november 2012, forventes at forbedre medlemsstaternes koordinering med henblik på at identificere risici og sikre en passende løsning i tilfælde af forsyningskriser. Der blev foreslået en handlingsplan (COM(2012) 663) for at løse de tilbageværende udfordringer inden 2014-fristen som led i Kommissionens meddelelse om det indre energimarked. "Udelukkelsen af visse medlemsstater fra de europæiske gas- og elnet skal stoppes senest i 2015": Det forberedende arbejde vedrørende udviklingen af infrastruktur i Europa fortsætter, mens der ventes på den endelige flerårige finansielle ramme og Connecting Europe-faciliteten, hvori Kommissionen har foreslået at afsætte 9,1 mia. EUR til energiinfrastrukturen. Retningslinjerne for den transeuropæiske energiinfrastruktur blev vedtaget i marts 2012, og deri fastlagdes 12 strategiske transeuropæiske energikorridorer og en metode til at identificere projekter af fælles interesse og fremskynde deres gennemførelse. ENTSO-E og ENTSO-G gjorde også væsentlige fremskridt i forberedelserne af de tiårige europæiske netudviklingsplaner for gas og elektricitet. "Bedre koordinering af EU's og medlemsstaternes aktiviteter for at sikre konsekvens og sammenhæng i EU's eksterne forbindelser": Arbejdet med at styrke den eksterne dimension af EU's energipolitik fortsatte som reaktion på Det Europæiske Råds efterspørgsel efter en bedre koordinering. Der blev gjort fremskridt i forhandlingerne om den transkaspiske rørledning og den sydlige gaskorridor. Der blev opnået enighed om energikøreplanen 2050 mellem EU og Rusland, og forhandlingerne med Rusland og Hviderusland om driften af elsystemet i de baltiske medlemsstater fortsatte. For så vidt angår Kina, er der blevet indledt et byudviklingspartnerskab mellem EU og Kina og en dialog om energisikkerhed. I forbindelse med Det Europæiske Råds efterspørgsel efter oplysninger om bilaterale energiaftaler med tredjelande blev der vedtaget en informationsudvekslingsmekanisme om mellemstatlige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande, og den trådte i kraft i november

12 BILAG 3: Gennemførelse af den vigtigste EU-lovgivning på energiområdet Gennemførelse af direktiverne i den tredje energipakke (Status den 30. april 2013) Fælles regler for det indre marked for elektricitet (direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009) og Fælles regler for det indre marked for naturgas (direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009) Fælles frist for gennemførelse: 3. marts 2011 Medlemsstater Status for gennemførelsen oplyst af medlemsstaterne - Elektricitetsdirektivet - Status for gennemførelsen oplyst af medlemsstaterne - Gasdirektivet - Belgien Fuldstændig Fuldstændig Bulgarien Fuldstændig Fuldstændig Tjekkiet Fuldstændig Fuldstændig Danmark Fuldstændig Fuldstændig Tyskland Fuldstændig Fuldstændig Estland Fuldstændig Fuldstændig Irland Fuldstændig Fuldstændig Grækenland Fuldstændig Fuldstændig Spanien Fuldstændig Fuldstændig Frankrig Fuldstændig Fuldstændig Italien Fuldstændig Fuldstændig Cypern Fuldstændig Fuldstændig Letland Fuldstændig Fuldstændig Litauen Fuldstændig Delvis Luxembourg Fuldstændig Fuldstændig Ungarn Fuldstændig Fuldstændig Malta Fuldstændig Fuldstændig Nederlandene Fuldstændig Fuldstændig Østrig Fuldstændig Fuldstændig Polen Fuldstændig Fuldstændig Portugal Fuldstændig Fuldstændig Rumænien Fuldstændig Fuldstændig Slovenien Delvis Delvis Slovakiet Fuldstændig Fuldstændig Finland Delvis Delvis Sverige Fuldstændig Fuldstændig Det Forenede Kongerige Delvis Delvis

13 Den tredje energipakke kræver national certificering af transmissionssystemoperatører M Underrettet / udtalelse afgivet Behandles Endnu ikke underrettet

14 Gennemførelse af direktivet om vedvarende energi (EU-mål om at øge den vedvarende energis (VE) andel af det endelige bruttoenergiforbrug til 20 % ) Direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 Frist for gennemførelse: 5. december 2010 Oversigt over opfyldelsen af første mellemliggende mål* (ifølge statusrapport af 27. marts 2013) >2% over målet <1% fra eller <2% over målet >>1% under målet< Medlemsstat VE-andel i 2005 VE-andel i mellemliggende mål Mål for VEandel i 2020 Østrig 23,3 % 30,1 % 25,4 % 34 % Belgien 2,2 % 5,4 % 4,4 % 13 % Bulgarien 9,4 % 13,8 % 10,7 % 16 % Cypern 2,9 % 5,7 % 4,9 % 13 % Tjekkiet 6,1 % 9,4 % 7,5 % 13 % Tyskland 5,8 % 11,0 % 8,2 % 18 % Danmark 17 % 22,2 % 19,6 % 30 % Estland 18 % 24,3 % 19,4 % 25 % Grækenland 6,9 % 9,7 % 9,1 % 18 % Spanien 8,7 % 13,8 % 10,9 % 20 % Finland 28,5 % 33 % 30,4 % 38 % Frankrig 10,3 % 13,5 % 12,8 % 23 % Ungarn 4,3 % 8,8 % 6,0 % 13 % Irland 3,1 % 5,8 % 5,7 % 16 % Italien 5,2 % 10,4 % 7,6 % 17 % Litauen 15 % 19,7 % 16,6 % 23 % Luxembourg 0,9 % 3 % 2,9 % 11 % Letland 32,6 % 32,6 % 34,0 % 40 % Malta 0 % 0,4 % 2,0 % 10 % Nederlandene 2,4 % 3,8 % 4,7 % 14 % Polen 7,2 % 9,5 % 8,8 % 15 % Portugal 20,5 % 24,6 % 22,6 % 31 % Rumænien 17,8 % 23,6 % 19,0 % 24 % Sverige 39,8 % 49,1 % 41,6 % 49 % Slovenien 16,0 % 19,9 % 17,8 % 25 % Slovakiet 6,7 % 9,8 % 8,2 % 14 % Det Forenede Kongerige 1,3 % 3,3 % 4,0 % 15 % EU 8,5 % 12,7 % 10,7 % 20 % * Den mest objektive måde at vurdere fremskridtene på er ved at se på medlemsstaternes opfyldelse af første mellemliggende mål beregnet som gennemsnittet af deres 2011/2012-andele. Selv om fremskridtet frem til 2010 generelt er godt, afspejler det ikke den politiske og økonomiske usikkerhed, som producenter af vedvarende energi synes at stå over for i øjeblikket.

15 Energieffektivitiet: gennemførelse af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne Direktiv (2010/31/EU af 19. maj 2010) Frist for gennemførelse: 9. juli 2012 Medlemsstat Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne* Gennemførelse Indberetninger om NENB** Omkostningsoptimale beregninger Østrig Belgien Bulgarien Cypern Tjekkiet Danmark Estland Finland Frankrig Tyskland Grækenland Ungarn Irland Italien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Det Forenede Kongerige * Gennemførelsesstatus er baseret på medlemsstaternes erklærede gennemførelse (Grøn: fuldstændig; Orange: delvis; Rød: ikke gennemført). Kommissionen foretager prima facie- og overensstemmelseskontrol for de medlemsstater, der har meddelt gennemførelsesforanstaltninger. Hvad angår indberetninger om NENB og omkostningsoptimale beregninger er status baseret på, om der er modtaget indberetninger eller ej, og ikke på disses fuldstændighed. Kommissionen analyserer de indberetninger, den modtager. ** Næsten energineutrale bygninger.

16 BILAG 4: Oversigt over EU's finansielle instrumenter til underbygning af energipolitikker Oversigt over EU-midler til energitiltag efter program og finansielt instrument (eksisterende og eventuelle nye for perioden ) Midler tildelt inden for rammerne af de finansielle overslag I alt Kommissionens forslag til tildeling af midler inden for rammerne af de finansielle overslag I alt Beløb i mio. El- & gasinfrastruktur (1) Vedvarende energi (2) Atomkraft (3) El- & gas infrastruktur (1) Vedvarende energi (2) Atomkraft (3) Transeuropæiske energinet 155 (TEN-E) Connecting Europe-facilitet som omfatter finansielle instrumenter (1 000) Europæisk genopretningsprogram for energiområdet (EEPR) EUmidler som omfatter finansielle instrumenter (europæisk fond for energieffektivitet) CIP-programmet "Intelligent Energi - Europa" som omfatter ELENA (teknisk bistand) (265) (A) - (B) (132) Strukturfonde FTU-rammeprogram (C) Finansieringsfacilitet med risikodeling (EU-EIB) (D) Finansiering via 112 udvidelsespolitikken 7. EURATOM-rammeprogram atomfission 7. rammeprogram atomfusion Nedlæggelse (LT,SK,BG) I ALT I ALT A. omfatter ELENA i samarbejde med EIB, CEB, EBRD og KfW B. del af det forskningsrammeprogram ("Horisont 2020") C. FTU : midler tildelt til ikke-nuklear energiforskning generelt D. 14 % af den samlede ramme for finansieringsfaciliteten med risikodeling, som primært er til sol- og vindenergi.

17 BILAG 5: Nøglefakta om energi i Europa 1. Europas energimix Europas energimix forandres EU s indenlandske bruttoforbrug i 2011 EU s indenlandske bruttoforbrug i 2030 (scenario) Nuklear Vedvarende 14% 10% 17% Fast brændsel Nuklear Vedvarende 14% 18% 12% Fast brændsel Gas 24% 35% Olie Gas 22% 33% Olie Kilde: Europa-Kommissionen Energi driver samfundet og økonomien EU s slutenergiforbrug opdelt på sektorer i 2011 Øvrige Service 1% Industri Landbrug 2% 13% 26% 25% Husholdninger og boliger 33% Transport Kilde: Europa-Kommissionen

18 Energimixet varierer betydeligt blandt EU-medlemsstaterne Bruttoindlandsforbrug i EU-medlemsstaterne i 2011 Olie Gas Fast brændsel Nuklear Vedvarende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% AT BE BG CY CZ DE DK EE EL ES FI FR HU IE IT LT LU LV MT NL PL PT RO SE SI SK UK Kilde: Europa-Kommissionen

19 2. Europas afhængighed af import Europa importerer olie, gas og kul svarende til 406 mia. EUR (3,2 % af BNP) hvert år, og afhængigheden forventes at ville øges Importeret brændsel som andel af EU s samlede forbrug ( business as usual -scenario) % Olie Gas Fast brændsel Kilde: Europa-Kommissionen Europa er afhængig af et fåtal af leverandører EU s import af råolie i 2011 EU s import af naturgas i 2011 Kasakhstan 6% Norge 12% Aserbajdsjan Mexico 1% Øvrige 5% 8% OPEClande 33% Nigeria 4% Ikke oplyst 10% Qatar 11% Egypten, Libyen, Trinidad og Tobago, øvrige 1% hver Rusland* 30% Rusland 35% Algeriet 13% Norge 28% * I tallene indgår gasimport fra andre lande end Rusland, som eksporteres til EU via Rusland Kilde: Europa-Kommissionen

20 3. Tendenser på verdensmarkedet påvirker Europa Energiefterspørgslen på verdensmarkedet stiger Udviklingen i energiefterspørgslen på verdensmarkedet i mio. tons olieækvivalenter (Mtoe) Resten af verden Kina Resten af OECD EU Mtoe Kilde: Det Internationale Energiagentur Elpriser: USA øger sin fordel navnlig takket være skifergas Udviklingen i prisen på el til den endelige forbruger i industrien, ekskl. skatter (2005 = indeks 100) 150 OECD Europa USA Japan Q Kilde: Det Internationale Energiagentur

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 20-13 ERU Alm.del Bilag 203 Offentligt NOTAT Implementering af EU's indre markedslovgivning Resumé Kommissionens seneste resultattavle for det indre marked (Internal

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 413 Offentligt ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE Jørgen Skovmose Madsen Hvorfor Energiunion? EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia.

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat. EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed. Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om energisikkerhed.

Notat. EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed. Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om energisikkerhed. Notat Dok. ansvarlig: AST Sekretær: LGU Sagsnr.: s2014-394 Doknr: d2014-7501-8.0 28-05-2014 EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om

Læs mere

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8400/16 ENER 134 ENV 254 CLIMA 37 COMPET 189 CONSOM 94 FISC 66 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014 - Politisk drøftelse KOM(2014) XX final - Nyt notat. 2.b. EU Kommissionens meddelelse

Læs mere

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2012 KOM(2012) 17 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 23. maj 2013 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 23. maj 2013 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 23. maj 2013 (OR. en) EUCO 75/1/13 REV 1 CO EUR 7 CO CL 5 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD 22. MAJ 2013

Læs mere

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen Energiunion eller Gas-indkøbsaftale? Polen har længe foreslået en europæisk Energiunion og støttes nu af den nye Kommission. Men hvad ligger der i tankerne? Fælles indkøb,

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

I. 2030-RAMME FOR KLIMA- OG EERGIPOLITIKKE

I. 2030-RAMME FOR KLIMA- OG EERGIPOLITIKKE Det Europæiske Råd Bruxelles, den 23. oktober 2014 (OR. en) SN 79/14 NOTE Vedr.: Det Europæiske Råd (den 23.-24. oktober 2014) Konklusioner om 2030-rammen for klima- og energipolitikken I. 2030-RAMME FOR

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 9. oktober 2008 (10.10) (OR. en) 13266/2/08 REV 2 ECOFIN 348 UEM 169 ENER 269 NOTE fra:

Læs mere

Svarstatistik for Bæredygtig industripolitik samt bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion

Svarstatistik for Bæredygtig industripolitik samt bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion Svarstatistik for Bæredygtig industripolitik samt bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion 18/09/2007-19/10/2007 Der er 354 svar ud af 354, der opfylder dine kriterier 0. Deltagelse Land PL - Polen

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation BEK nr 161 af 05/03/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-35-00006 Senere ændringer

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Repræsentative resultater i de medlemslande inden for Den Europæiske Union Pakke, der indeholder resultater for EU og for Danmark

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

VELKOMMEN TIL DI ENERGI

VELKOMMEN TIL DI ENERGI VELKOMMEN TIL DI ENERGI ENERGISEKTOREN GENNEM 40 ÅR ENERGIBRANCHENS UDVIKLING DANMARK SOM FØRENDE LAND ENERGIBRANCHENS FREMTID ENERGISEKTOREN GENNEM 40 ÅR ENERGIBRANCHENS UDVIKLING DANMARK SOM FØRENDE

Læs mere

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien IP/08/836 Brussels, den 3. juni 2008 EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien Europa-Kommissionen sætter i dag ekstra ind på at få gjort større brug af det gratis fælleseuropæiske

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Danmark som Global Water Hub. Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen

Danmark som Global Water Hub. Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen Danmark som Global Water Hub Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Vand er en dansk styrkeposition Topplacering i EU: 14,3 mia. (eksport af vand ud af samlet eksport)

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION

FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 COM(2013) 518 final FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION DA DA FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009 DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2009 K(2009) 1201 IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.2.2009 om ændring af de i bilagene til denne beslutning

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Svarstatistik for Flexicurity

Svarstatistik for Flexicurity Svarstatistik for Flexicurity 03/04/2007-10/05/2007 349 responses 0. Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i PL - Polen 47 13,5% NL - Nederlandene 41 11,7% DA - Danmark 38 10,9% CZ -

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere