Energiproblemer og energipolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiproblemer og energipolitik"

Transkript

1 Energiproblemer og energipolitik Kommissionens bidrag til Det Europæiske Råds møde den 22. maj 2013

2 Energiproblemer og energipolitik Kommissionens bidrag til Det Europæiske Råds møde den 22. maj 2013 Forud for Det Europæiske Råds møde den 22. maj 2013 redegøres der i dette dokument for nogle af de energiproblemer, Europa står over for, idet der fokuseres på spørgsmål med tilknytning til økonomiens konkurrencedygtighed. Det bredere spørgsmål om energiens klima- og miljømæssige aspekter behandles ikke, da dette spørgsmål er genstand for en igangværende offentlig høring 1. Bilaget til dette dokument indeholder nogle tal og baggrundsoplysninger om Europas energisammensætning og energiproblemer samt om de vigtigste dele af EU's politik og regelkompleks. Medlemsstaternes energisammensætning er meget forskellig. I gennemsnit fik EU i 2011 dækket sit samlede energibehov, målt i EU-bruttoenergiforbrug, af følgende energikilder: 35 % olie, 24 % gas, 17 % faste brændstoffer, såsom kul, 14 % atomkraft og 10 % vedvarende energikilder, såsom vandeller vindkraft. Der er stor forskel på energisammensætningen i de forskellige lande (se bilag 5), og det ændrer sig med tiden som følge af geografiske betingelser, såsom rådigheden over og adgangen til naturressourcer, nationalpolitiske valg, såsom beslutningen om at benytte eller ikke benytte atomkraft, skiftende finansielle incitamenter, teknologiske fremskridt, krav om lavere CO2-emission og det indre markeds udvikling 2. De har fælles mål... På trods af forskelle har medlemsstaterne tre fælles politiske mål: de vil gerne nedbringe husholdningernes og erhvervslivets udgifter til energi ("konkurrencedygtighed"), sikre en pålidelig og konstant energiforsyning ("forsyningssikkerhed") og begrænse de konsekvenser, som produktionen, transporten og udnyttelsen af energien har for miljøet ("bæredygtighed"). I mange tilfælde nås disse mål bedst ved hjælp af fælles regler og en fælles indsats på EU-plan. Derfor har stats- og regeringscheferne fastsat tre overordnede mål, som skal nås inden 2020 (ofte omtalt som " inden 2020"): målet om at nedbringe CO2-emissioner med 20 % i forhold til niveauet i 1990, målet om at øge den vedvarende energis andel af EU's samlede energisammensætning til 20 % og målet om at øge energieffektiviteten med 20 %. Disse mål er også kernen i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.... og et fælles regelkompleks. Der er indført et fælles regelkompleks med det formål at uddybe og forene det europæiske energimarked ved hjælp af sammenkoblinger af infrastrukturer, garantier til sikring af gas- og elforsyningen, forbrugerrettigheder og lige vilkår for konkurrence og tilsyn blandt energiaktører. Der er indført EU-lovgivning med henblik på at fremme udnyttelsen af vedvarende energikilder, styrke bestræbelserne på at øge energieffektiviteten og garantere en sikker offshore olie- og gasudvinding. En række af disse instrumenter skal dog stadig gennemføres (se bilag 3). 1 2 Europa-Kommissionen fremlagde den 27. marts 2013 en grønbog til høring om en ramme for klima- og energipolitikkerne efter 2020 til høring (COM(2013) 169). Resultatet af høringen (som varer fra slutningen af marts til starten af juli) vil indgå i Kommissionens forberedelse af konkrete forslag ved udgangen af Yderligere oplysninger om mulige scenarier findes i Kommissionens køreplaner: "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (KOM(2011) 112) og "Energikøreplanen 2050" (KOM(2011) 885). 1

3 1. Europas vigtigste problemer på energiområdet Europa er i stigende grad afhængig af import af energi fra tredjelande I dag producerer vi langt fra den energi, der er nødvendig for at dække vores behov. Europas afhængighed af import er steget i løbet af de seneste to årtier, og den forventes at vokse til mere end 80 % for så vidt angår olie og gas inden Nogle medlemsstater er afhængige af én russisk leverandør og ofte af én forsyningsrute til at dække % af deres gasforbrug. Dette gør dem sårbare over for deres eneleverandørs markedsposition, fordi vedkommendes prissætning måske ikke altid følger et markedshensyn. Europa i globalt kapløb om energikilder. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) forventes efterspørgslen efter energi at stige med over en tredjedel i perioden frem til 2035, og Kina, Indien og Mellemøsten forventes at tegne sig for 60 % af stigningen. Øget efterspørgsel efter energi i andre dele af verden kan få direkte følger for Europa. På grund af de høje priser, som Japan og Korea betaler for flydende naturgas (LNG) - ca. 60 % højere end gennemsnitsprisen på import af LNG til EU i februar faldt importen af LNG til EU med 30 % i forhold til Medlemsstater med en alsidig portefølje af gasleverandører og forsyningsruter og med veludviklede gasmarkeder høster fordelen ved at betale mindre for importen. I gennemsnit anslås priserne ved grænsen for gas, der importeres i Det Forenede Kongerige, Tyskland og Belgien, at ligge langt under (ca. 35 %) den pris ved grænsen, der betales af lande, som kun har få leverandører som f.eks. Bulgarien og Litauen. Mens Europas afhængighed af importerede fossile brændstoffer stiger, er USA på vej fra at have været importør af gas til at blive nettoeksportør af gas. Forskelle i elpriser bestemmes i høj grad af prisen på fossile brændstoffer, og den seneste stigning i USA's egen produktion af olie og gas, navnlig skifergas, har skabt en større kløft mellem EU's og USA's industrielle energipriser. I 2012 var industrigaspriserne mere end fire gange lavere i USA end i Europa. Dette undergraver europæiske virksomheders konkurrenceevne. Denne udvikling har også betydning for resten af verden. IEA's industrielle prisindeks for reale elpriser er steget med 37 % i de europæiske OECD-medlemmer på blot 7 år (fra 2005 til 2012), mens den tilsvarende ændring i USA var -4 %. Indekset for husholdninger steg mindre i Europa (+22 %), men dog stadig langt mere end i USA (+8 %). En anden følge af USA's stigende skifergasproduktion er den stigende brug af CO 2 -udledende kul i Europas kraftværker. Det høje gasforbrug i USA frigiver amerikansk kul, som så kan eksporteres til Europa. EU's forbrug og import af kul (stenkul og brunkul) er steget med henholdsvis 2 % og næsten 9 % i løbet af de første 11 måneder af 2012 i forhold til samme periode i I Det Forenede Kongerige og Spanien steg kulforbruget (stenkul og brunkul) med 28 % i de første 11 måneder af 2012, Frankrigs kulforbrug steg med 16 % og Tysklands med 3 %. Den største stigning fandt sted i Irland (fordobling af kulforbruget i de første 11 måneder af 2012) og i Portugal (+38 %). 2

4 En nylig undersøgelse fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter omfattede en analyse af den betydning, som skifergasproduktion i EU kan få for afhængigheden af import. Selv om det er temmelig usandsynligt, at Europa ville blive selvforsynende med naturgas, kunne indenlandsk ukonventionel gas i et optimistisk scenarium erstatte den faldende produktion af konventionel gas, og afhængigheden af import kunne derved bevares på et niveau omkring 60 %. Ukonventionelle kilder udnyttes allerede i Europa: Estland dækker 90 % af sit energibehov ved skiferolieudvinding. Visse prisstigninger i EU skyldes et nationalpolitisk valg Forbrugernes energiudgifter stiger og udgør en voksende andel af husholdningernes gennemsnitsudgifter på 7-17 %, personlig transport inklusive, i medlemsstaterne. Energiudgifterne for den mindrebemidlede del af befolkningen tegner sig i nogle medlemsstater for 22 % af de samlede udgifter. Husholdningers energiudgifter, skatter og afgifter inklusive, forventes at stige yderligere, selv hvis alle fordele ved et fuldstændigt indre energimarked tages i betragtning. Dette skyldes til dels presset fra en stigende global efterspørgsel efter ressourcer og de omkostninger, der er forbundet med en aldrende og mere vedligeholdelseskrævende infrastruktur. Energipriserne er dog også i vidt omfang resultatet af medlemsstaternes beslutninger om told, afgifter (herunder støtteordningsgebyrer) og skatter. Disse tegnede sig i EU15 (der foreligger ingen oplysninger for EU27) for 28 % af den endelige pris for indenlandske forbrugere i 2010 mod 22 % i De tilsvarende tal for industrien lå på 19 % i 1998 og 27 % i I nogle medlemsstater, såsom Danmark, udgør skatter og afgifter for visse kategorier af el- og gasforbrugere op til 50 % af de endelige energiudgifter. Investeringer i energisektoren har aldrig været lavere Ifølge Kommissionens køreplaner for lavemission og energi kræver overgangen til en sikker, konkurrencedygtig kulstoffattig energi, at der hele tiden foretages øgede investeringer i elproduktionsanlæg, net, transportteknologi, infrastruktur og energieffektive bygninger. Disse øgede investeringer forventes at svare til 1,5 % af BNP på årsbasis i perioden frem til Frem til 2020 er der i EU brug for investeringer i størrelsesordenen 1 bio. EUR, hvis man vil opnå energiforsyningssikkerhed, diversificering af energikilder, renere energi og konkurrencedygtige priser i et integreret energimarked. Nogle medlemsstater befinder sig stadig på en "energiø" som følge af utilstrækkelige infrastrukturforbindelser til resten af EU. Nord- og Østeuropa er stadig i vidt omfang afhængige af én gasimportør. I visse regioner af Europa kan den stigende mængde af fluktuerende vedvarende energi ikke transporteres ud til forbrugerne på grund af utilstrækkelig infrastruktur. Der er behov for nye investeringer (på ca. 200 mia. EUR) til transmissionsledninger, samkøringslinjer, lagerfaciliteter osv., hvis disse mangler skal afhjælpes inden Det forudsætter en stigning i investeringer på over 50 % til elektricitet og ca. 30 % til gas fra perioden til Det forventes dog kun at få begrænsede konsekvenser for forbrugernes udgifter (ca. 1 % i el) og vil i vidt omfang blive udlignet af priskonvergens, øget forsyningssikkerhed og mindre behov for reservekapacitet og lagre samt en større andel af vedvarende energi. 3

5 Inden 2020 skal næsten en femtedel af EU's samlede kulfyrede kapacitet, hvilket svarer til den samlede installerede elkapacitet i Polen, tages ud af drift. 11 % af Det Forenede Kongeriges elproduktionskapacitet vil blive taget ud af nettet. I EU, Schweiz og Norge er den planlagte nedlæggelse af kraftværker 70 % højere end i de seneste fem år. På grund af ringe energiefterspørgsel og stigende elproduktion fra vedvarende energikilder er projekter på ca. 40 GW gasfyrede kraftværker og 25 GW kulfyrede kraftværker blevet udsat eller aflyst inden for de seneste tre år. Det svarer stort set til Nederlandenes, Belgiens og Danmarks samlede kapacitet. Investeringerne i vedvarende energikilder faldt i første kvartal af 2013 med 25 % i Europa og ophørte næsten helt i lande som Spanien (-96 %), Italien og Frankrig. 2. Den rette politik er på plads, men gennemførelsen går for langsomt På kort og mellemlang sigt vil Europa ikke kunne konkurrere med sin største handelspartner USA om energipriser på grund af forskelle i, hvilke naturressourcer der udnyttes. Eftersom Europa er nettoimportør af energi, er Europas strategi for et sikkert, konkurrencedygtigt og bæredygtigt energisystem stærkt afhængig af, at man vælger en bred tilgang, som bygger på energieffektivitet, etablering af konkurrencedygtige markeder baseret på intelligente infrastrukturer, diversificering af brændstoffer og forsyningsruter, udnyttelse af konventionelle og ukonventionelle energikilder og innovation. 1) Energieffektivitet: investering i en billigere og renere energikilde Hvis EU's mål om at opnå 20 % energieffektivitet inden 2020 skal nås, skal der spares, hvad der svarer til kulfyrede kraftværker eller vindmøller. Energieffektivitet begrænser efterspørgslen efter energi, mindsker importen af energi og begrænser forureningen. Det er også en langsigtet løsning på problemet med energifattigdom og høje energipriser. På trods af at energieffektiviteten spiller så vigtig en rolle for at få reduceret efterspørgslen, udnyttes kun en lille del af dens økonomiske potentiale i dag. Europa er stadig verdens største marked for energieffektivitet (det tegnede sig for 40 % af de globale investeringer i energieffektivitet i 2011), og EIB er verdens største långiver til ren energi. Kina (som investerer 3-4 % af energisektorens indtægter om året) og USA (som har mere end fordoblet sine udgifter til energieffektivitet fra ) er ved at indhente os. 4

6 Boks 1: Mindstekrav til energieffektivitet for industrivarer (forordninger om miljøvenligt design) De første fire forordninger om miljøvenligt design af elektriske industrivarer (motorer, cirkulationspumper, ventilatorer og vandpumper) 3 forventes i 2020 at give årlige energibesparelser svarende til Ungarns aktuelle endelige energiforbrug (195 TWh) og bidrage væsentligt til opfyldelsen af 2020-målene. Disse forordninger er de første i verden, hvor man behandler en række relaterede varer samlet (produktorienteret tilgang) og ser på forbrugerens behov og ændrede forbrugsmønstre (forbrugsorienteret tilgang). Lovgivningens innovative karakter har allerede ført til en betydelig teknologisk udvikling. De gode resultater, som nogle af disse forordninger har medført, har igangsat en europæisk og global standardiseringsproces. Kina var den første til at benytte den europæiske forordning om motorer som grundlag for deres nationale lovgivning. Saudi-Arabien overvejer nu at indføre krav svarende til kravene i den europæiske forordning om motorer. Den amerikanske regering er i gang med at kopiere kravene i den europæiske lovgivning for pumper og ventilatorer og anvender også den tilhørende målestandard. 2) Åbne og konkurrencedygtige energimarkeder opfyldelse af EU's behov Åbning af markederne, øget handel på tværs af grænserne, markedsintegration og stærkere konkurrence er alle tiltag, der understøttes af EU's lovgivning, og som sammen med håndhævelsen af konkurrence- og statsstøttereglerne holder energipriserne under kontrol. Selvom priserne på de primære energiprodukter årligt er steget med 14 % for råolie og henholdsvis næsten 10 % og 8 % for gas og kul mellem 2002 og 2012, er engrospriserne på el i EU steget meget mindre, nemlig 3,4 %. 4 Markedsliberalisering har presset priserne nedad på de engrosmarkeder, hvor en liberalisering har været tilladt. Konkurrenceprægede markeder har også medvirket til en bedre brug af elinfrastrukturen og til at sende prissignaler om investeringer. Der er dog mulighed for forbedringer. Ifølge vurderinger i forbindelse med det fortsatte arbejde med at finde frem til omkostningerne ved ikke at have et integreret europæisk energimarked for gas vurderes det, at markedsfordelene ved en fuld gennemførelse af den tredje energipakke i 2015 kan blive på op til 8 mia. EUR om året sammenlignet med 2012 (grundscenariet). Fordelene kunne nå helt op på 30 mia. EUR om året, hvis alle 27 EU-lande udgjorde et fuldt integreret marked. Inden for elsektoren ville fordelen ved en integration (modsat at være nationalt selvforsynende) give en årlig omkostningsbesparelse på op til 35 mia. EUR. 3 4 Forordning om miljøvenligt design (EF) nr. 640/2009 om elmotorer, (EF) nr. 641/2009 om cirkulationspumper, (EU) nr. 327/2011 om elmotordrevne ventilatorer med en indgangseffekt fra og med 125 W til og med 500 kw og (EU) nr. 547/2012 om vandpumper. Forskellen mellem engrosprisen og detailprisen bestemmes af nationale skatter og afgifter, som er de dele af energiomkostningerne, der ikke vedrører selve energien. 5

7 Ifølge estimater fra Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) er det muligt at opnå besparelser på omkring 15 mia. EUR om året (10 % af engrosprisen på gas), hvis der rettes op på de markedssvagheder, som muliggør ikke-konkurrencedygtige prisforskelle mellem EUmedlemsstaterne. En åbning af detailmarkedet er stadig begrænset af, at den endelige pris reguleres. Dette er skadeligt for konkurrencen og investeringslysten, og i tilfælde hvor priserne er reguleret til at være under kostpris, fører det til underskud, som i sidste ende skal betales af skatteyderne. Boks 2: Investeringer i grænseoverskridende energiinfrastruktur EU skal investere i grænseoverskridende forbindelser som en del af indsatsen for at opbygge et internt energimarked og afvikle "energiøer". Takket være det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (genopretningsprogrammet) er flere projekter for gasforbindelser med tilbagestrømning i drift i Central- og Østeuropa. De hjalp f.eks. med at undgå problemer med gasleverancen i den seneste kuldeperiode i februar De nyligt vedtagne retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur indfører en ny metode til at identificere infrastrukturprojekter af fælles interesse og fremskynde deres gennemførelse via forbedret regionalt samarbejde, strømlignede tilladelsesprocedurer, tilstrækkelig regulering og finansiel EU-støtte i medfør af den foreslåede Connecting Europe-facilitet. Regionalt samarbejde mellem medlemsstaterne kan være meget nyttigt til at sikre de nødvendige investeringer. Den 25. marts 2013 blev de medlemsstater, der samarbejder om planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP), enige om en omfattende pakke til udvikling af naturgasinfrastruktur og en køreplan for dens gennemførelse. De foreslåede investeringer i en ny LNG-terminal, som kunne dække op til 40 % af de nuværende gasbehov i disse lande, og rørledningsprojekterne (samkøringslinjerne til de baltiske lande, mellem de baltiske lande og mellem Polen og Litauen) vil koste omkring 1,3 mia. EUR, og de vil gøre en ende på de baltiske staters og Finlands isolering og øge forsyningssikkerheden. 3) Besparelser på omkostningerne ved vedvarende energi og andre konventionelle og ukonventionelle interne energiressourcer For at reducere CO 2 -emissionerne, afhængigheden af energiforsyninger fra tredjelande og regningen på import af fossilt brændstof øgede medlemsstaterne andelen af vedvarende energikilder til 13,0 % af Europas endelige energiforbrug i 2011 (en stigning på 5 procentpoint over 6 år). 20,6 % af elektriciteten kom fra vedvarende energikilder i Denne udvikling har potentiale til at holde engrospriserne på el under kontrol, eftersom de centrale teknologier inden for vind- og solkraft har marginalomkostninger nær nul. Investeringer i vedvarende energi kan skabe tre millioner nye job frem til 2020 (i dag er der allerede 1,19 millioner beskæftigede i denne sektor i EU.) Indtil videre er EU godt på vej til at nå målet om, at 20 % af det endelige energiforbrug skal stamme fra vedvarende energikilder, som fastlagt i direktivet om vedvarende energikilder, selvom situationen varierer fra medlemsstat til medlemsstat. 6

8 Nationale støtteordninger har i tråd med direktivet om vedvarende energikilder været medvirkende til at skabe stærk vækst inden for vedvarende energi. Imidlertid er væksten inden for vedvarende energikilder stadig i høj grad baseret på tilskud, og visse ufleksible støtteordninger har ikke taget højde for det væsentlige prisfald, der vil opstå, når teknologierne bliver mere modne. Dette har medført overkompensation i en tid med alvorlige økonomiske begrænsninger. Samtidig har pludselige ændringer i støtteordninger, i visse tilfælde med tilbagevirkende kraft, bidraget til at skabe usikkerhed blandt investorerne. De samarbejdsmekanismer, som er tilgængelige efter direktivet om vedvarende energikilder, er endnu ikke blevet benyttet, og nationale støtteordninger skal smelte sammen, hvis den europæiske dimension af et integreret energimarked skal udnyttes. Det vurderes, at handel med vedvarende energi i hele EU og opnåelse af målet om, at 20 % af energien på en omkostningseffektiv måde skal stamme fra vedvarende energikilder i alle medlemsstater, vil kunne reducere omkostningerne til det samlede energisystem med op til 8 mia. EUR inden En stor andel af vedvarende energi i energisammensætningen rejser spørgsmålet om, hvorvidt energiforsyningen og nettene er tilstrækkelige. Dette bliver et problem, når fluktuerende produktion af vedvarende energi fra sol- og vindkraft skal suppleres af andre energikilder. Visse medlemsstater forudser at skulle betale for at have forsyningskapacitet til rådighed på nationalt niveau ("kapacitetsmarkeder"), og denne kapacitet er som oftest baseret på fossile brændstoffer. Denne tilgang indebærer en risiko for at være økonomisk ineffektiv, og den vil sandsynligvis få fragmenteringen af det indre energimarked til at vare ved og fastlåse produktionskapaciteten på fossile brændstoffer. Der findes andre foranstaltninger, som kan tilføre fleksibilitet til systemet og tage hånd om problemerne med tilstrækkelig forsyning, og de er mere økonomisk bæredygtige og bevarer eller styrker sågar det indre energimarked. Disse foranstaltninger omfatter investering i grænseoverskridende infrastruktur (jo større nettene er, jo lettere er det at skabe balance i de vedvarende energikilder), mekanismer til at tilpasse sig efterspørgslen og oplagring. 4) Teknologi og innovation Den teknologiske forandring, der skal til for at opfylde EU's energimål, vil kun være mulig, hvis der foretages en gennemgribende modernisering af vores eksisterende energiinfrastruktur. Forskning, udvikling og innovation inden for energisektoren spiller fortsat en væsentlig rolle i udviklingen af billigere, mere effektive og pålidelige energiteknologier. På trods af krisen er EU's udgifter til forskning og udvikling ved at være lige så store som Japans og USA's. Offentlige og private investeringer i den teknologiske udvikling i de sektorer, som er en del af den strategiske energiteknologiplan for EU (SET-planen), steg fra 3,2 mia. EUR i 2007 til 5,4 mia. EUR i I dag udgør industriens bidrag omkring 70 % af den samlede investering i forskning og udvikling i SET-planens højst prioriterede områder, mens medlemsstaterne står for 20 % og Europa- Kommissionen for 10 %. Indsatsen inden for forskning og udvikling er fortsat fragmenteret medlemsstaterne imellem. En bedre koordinering og sammenlægning af ressourcer mellem medlemsstaterne har potentiale til at øge effektiviteten af forskningsindsatsen, undgå gentagelser og gøre det muligt at opnå den kritiske masse, der skal til for at opnå teknologiske gennembrud. 7

9 EU's indsats inden for forskning har i løbet af de sidste to årtier bidraget væsentligt til prisfald og teknologisk udvikling inden for flere centrale energisektorer så som vindkraft og solcellesystemer. Det er en af grundene til, at omkostningerne til solcellemoduler er faldet markant (med tre gange prisen på blot et par år). SET-planens mål om priser på 1 EUR/kW i 2030 kan eventuelt blive en realitet allerede fra Inden for transport har EU's indsats også givet mulighed for en positiv start for andengenerationsbiobrændstof. Siden 2007 har programmet "Intelligent Energi i Europa" fremmet optagelsen af teknologier på markedet og taklet ikke-teknologiske barrierer gennem flere end 300 projekter, hvilket har udløst tilknyttede investeringer for over 4 mia. EUR. "Intelligent Energi i Europa II" har også etableret samarbejde med finansielle institutioner om at gennemføre investeringer for omkring 2 mia. EUR (heraf 38 mio. EUR i finansiering fra EU) i vedvarende energi gennem sine faciliteter til støtte til projektudvikling (Elena og Mobilising Local Energy Investment - MLEI). Disse investeringer forventes at generere energibesparelser på mere end GWh/år. Bilag: 1. Fremskridt mod 2020-målene 2. Opfølgning på retningslinjerne om energi afholdt den 4. februar Det Europæiske Råd 3. Gennemførelse af den vigtigste EU-lovgivning på energiområdet 4. Overblik over EU's finansielle instrumenter til underbygning af energipolitikker 5. Vigtige fakta om energi i Europa 8

10 BILAG 1: Fremskridt mod 2020-målene 1) EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner på 20 % i forhold til emissionerne i 1990 I 2011 var drivhusgasemissionerne estimeret til at være 16 % lavere end i Målet opnås gennem EU's emissionshandelssystem (EU ETS) og beslutningen om indsatsfordeling. 2) Vedvarende energikilder skal tegne sig for 20 % af det samlede endelige energiforbrug i EU I 2011 var de vedvarende energikilders andel af det endelige energiforbrug i EU 13,0 % sammenlignet med 8,5 % i Med bindende nationale mål er væksten i vedvarende energi taget til, men den skal op på gennemsnitligt 6,3 % pr. år, hvis det overordnede 2020-mål skal nås. Kommissionen har derfor identificeret fire områder, hvor der skal gøres en yderligere indsats: energimarkedet, støtteordninger, samarbejdsmekanismer og samarbejdet i middelhavsområdet 5, og Kommissionen er nu i gang med at udarbejde retningslinjer for at tage fat på disse punkter (bl.a. om åbningen af det indre elmarked, bedre markedsintegration af vedvarende energikilder, samarbejde og handel, infrastruktur og forbrugere og teknologisk innovation). 3) 20 % besparelse i EU's primære energiforbrug sammenlignet med fremskrivninger fra 2007 Dette mål er ikke retligt bindende for medlemsstaterne. Forbruget af primærenergi nåede sit højdepunkt i 2005/2006 (ca Mtoe) og har siden 2007 været svagt faldende (nåede i 2011 ned på Mtoe). Dette skyldes den økonomiske krise, de eksisterende politikkers effektivitet og en reduceret energiintensitet i EU's industri. 5 Meddelelsen: "Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarked" (COM(2012) 271) 9

11 Om energieffektivitet BILAG 2: Opfølgning på retningslinjerne om energi fra Det Europæiske Råds møde den 4. februar 2011 Energieffektivitetsdirektivet blev vedtaget i oktober 2012 og forventes at sætte EU i stand nå op på omkring 17 % af målet om 20 % energieffektivitet i Energy Star-aftalen mellem EU og USA om energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr blev også indgået i 2012, og Energieffektivitetsfonden blev oprettet med et budget på 265 mio. EUR. Kommissionens forslag til Horisont 2020-programmets energiudfordring med en foreslået bevilling på 6,5 mia. EUR er ved at blive forhandlet, og det forventes at omfatte programmer, der fremmer energieffektivitet. Endelig blev det europæiske innovationspartnerskab "intelligente byer og samfund" søsat i juli 2012 for at fremme innovative løsninger, der kombinerer energi, transport og IKT-teknologier, som kan forstærke bæredygtigheden i byer og samfund. Om det indre marked "Et fuldt fungerende, sammenkoblet og integreret indre marked senest i 2014": Der er set fremskridt i form af et stadig mere sammenkoblet elmarked og konvergens i engrospriserne samt øget konkurrence internt i gassektoren på grund af bedre sammenkoblinger. Elektricitetskoordingeringsgruppen, som blev oprettet i november 2012, forventes at forbedre medlemsstaternes koordinering med henblik på at identificere risici og sikre en passende løsning i tilfælde af forsyningskriser. Der blev foreslået en handlingsplan (COM(2012) 663) for at løse de tilbageværende udfordringer inden 2014-fristen som led i Kommissionens meddelelse om det indre energimarked. "Udelukkelsen af visse medlemsstater fra de europæiske gas- og elnet skal stoppes senest i 2015": Det forberedende arbejde vedrørende udviklingen af infrastruktur i Europa fortsætter, mens der ventes på den endelige flerårige finansielle ramme og Connecting Europe-faciliteten, hvori Kommissionen har foreslået at afsætte 9,1 mia. EUR til energiinfrastrukturen. Retningslinjerne for den transeuropæiske energiinfrastruktur blev vedtaget i marts 2012, og deri fastlagdes 12 strategiske transeuropæiske energikorridorer og en metode til at identificere projekter af fælles interesse og fremskynde deres gennemførelse. ENTSO-E og ENTSO-G gjorde også væsentlige fremskridt i forberedelserne af de tiårige europæiske netudviklingsplaner for gas og elektricitet. "Bedre koordinering af EU's og medlemsstaternes aktiviteter for at sikre konsekvens og sammenhæng i EU's eksterne forbindelser": Arbejdet med at styrke den eksterne dimension af EU's energipolitik fortsatte som reaktion på Det Europæiske Råds efterspørgsel efter en bedre koordinering. Der blev gjort fremskridt i forhandlingerne om den transkaspiske rørledning og den sydlige gaskorridor. Der blev opnået enighed om energikøreplanen 2050 mellem EU og Rusland, og forhandlingerne med Rusland og Hviderusland om driften af elsystemet i de baltiske medlemsstater fortsatte. For så vidt angår Kina, er der blevet indledt et byudviklingspartnerskab mellem EU og Kina og en dialog om energisikkerhed. I forbindelse med Det Europæiske Råds efterspørgsel efter oplysninger om bilaterale energiaftaler med tredjelande blev der vedtaget en informationsudvekslingsmekanisme om mellemstatlige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande, og den trådte i kraft i november

12 BILAG 3: Gennemførelse af den vigtigste EU-lovgivning på energiområdet Gennemførelse af direktiverne i den tredje energipakke (Status den 30. april 2013) Fælles regler for det indre marked for elektricitet (direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009) og Fælles regler for det indre marked for naturgas (direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009) Fælles frist for gennemførelse: 3. marts 2011 Medlemsstater Status for gennemførelsen oplyst af medlemsstaterne - Elektricitetsdirektivet - Status for gennemførelsen oplyst af medlemsstaterne - Gasdirektivet - Belgien Fuldstændig Fuldstændig Bulgarien Fuldstændig Fuldstændig Tjekkiet Fuldstændig Fuldstændig Danmark Fuldstændig Fuldstændig Tyskland Fuldstændig Fuldstændig Estland Fuldstændig Fuldstændig Irland Fuldstændig Fuldstændig Grækenland Fuldstændig Fuldstændig Spanien Fuldstændig Fuldstændig Frankrig Fuldstændig Fuldstændig Italien Fuldstændig Fuldstændig Cypern Fuldstændig Fuldstændig Letland Fuldstændig Fuldstændig Litauen Fuldstændig Delvis Luxembourg Fuldstændig Fuldstændig Ungarn Fuldstændig Fuldstændig Malta Fuldstændig Fuldstændig Nederlandene Fuldstændig Fuldstændig Østrig Fuldstændig Fuldstændig Polen Fuldstændig Fuldstændig Portugal Fuldstændig Fuldstændig Rumænien Fuldstændig Fuldstændig Slovenien Delvis Delvis Slovakiet Fuldstændig Fuldstændig Finland Delvis Delvis Sverige Fuldstændig Fuldstændig Det Forenede Kongerige Delvis Delvis

13 Den tredje energipakke kræver national certificering af transmissionssystemoperatører M Underrettet / udtalelse afgivet Behandles Endnu ikke underrettet

14 Gennemførelse af direktivet om vedvarende energi (EU-mål om at øge den vedvarende energis (VE) andel af det endelige bruttoenergiforbrug til 20 % ) Direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 Frist for gennemførelse: 5. december 2010 Oversigt over opfyldelsen af første mellemliggende mål* (ifølge statusrapport af 27. marts 2013) >2% over målet <1% fra eller <2% over målet >>1% under målet< Medlemsstat VE-andel i 2005 VE-andel i mellemliggende mål Mål for VEandel i 2020 Østrig 23,3 % 30,1 % 25,4 % 34 % Belgien 2,2 % 5,4 % 4,4 % 13 % Bulgarien 9,4 % 13,8 % 10,7 % 16 % Cypern 2,9 % 5,7 % 4,9 % 13 % Tjekkiet 6,1 % 9,4 % 7,5 % 13 % Tyskland 5,8 % 11,0 % 8,2 % 18 % Danmark 17 % 22,2 % 19,6 % 30 % Estland 18 % 24,3 % 19,4 % 25 % Grækenland 6,9 % 9,7 % 9,1 % 18 % Spanien 8,7 % 13,8 % 10,9 % 20 % Finland 28,5 % 33 % 30,4 % 38 % Frankrig 10,3 % 13,5 % 12,8 % 23 % Ungarn 4,3 % 8,8 % 6,0 % 13 % Irland 3,1 % 5,8 % 5,7 % 16 % Italien 5,2 % 10,4 % 7,6 % 17 % Litauen 15 % 19,7 % 16,6 % 23 % Luxembourg 0,9 % 3 % 2,9 % 11 % Letland 32,6 % 32,6 % 34,0 % 40 % Malta 0 % 0,4 % 2,0 % 10 % Nederlandene 2,4 % 3,8 % 4,7 % 14 % Polen 7,2 % 9,5 % 8,8 % 15 % Portugal 20,5 % 24,6 % 22,6 % 31 % Rumænien 17,8 % 23,6 % 19,0 % 24 % Sverige 39,8 % 49,1 % 41,6 % 49 % Slovenien 16,0 % 19,9 % 17,8 % 25 % Slovakiet 6,7 % 9,8 % 8,2 % 14 % Det Forenede Kongerige 1,3 % 3,3 % 4,0 % 15 % EU 8,5 % 12,7 % 10,7 % 20 % * Den mest objektive måde at vurdere fremskridtene på er ved at se på medlemsstaternes opfyldelse af første mellemliggende mål beregnet som gennemsnittet af deres 2011/2012-andele. Selv om fremskridtet frem til 2010 generelt er godt, afspejler det ikke den politiske og økonomiske usikkerhed, som producenter af vedvarende energi synes at stå over for i øjeblikket.

15 Energieffektivitiet: gennemførelse af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne Direktiv (2010/31/EU af 19. maj 2010) Frist for gennemførelse: 9. juli 2012 Medlemsstat Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne* Gennemførelse Indberetninger om NENB** Omkostningsoptimale beregninger Østrig Belgien Bulgarien Cypern Tjekkiet Danmark Estland Finland Frankrig Tyskland Grækenland Ungarn Irland Italien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Det Forenede Kongerige * Gennemførelsesstatus er baseret på medlemsstaternes erklærede gennemførelse (Grøn: fuldstændig; Orange: delvis; Rød: ikke gennemført). Kommissionen foretager prima facie- og overensstemmelseskontrol for de medlemsstater, der har meddelt gennemførelsesforanstaltninger. Hvad angår indberetninger om NENB og omkostningsoptimale beregninger er status baseret på, om der er modtaget indberetninger eller ej, og ikke på disses fuldstændighed. Kommissionen analyserer de indberetninger, den modtager. ** Næsten energineutrale bygninger.

16 BILAG 4: Oversigt over EU's finansielle instrumenter til underbygning af energipolitikker Oversigt over EU-midler til energitiltag efter program og finansielt instrument (eksisterende og eventuelle nye for perioden ) Midler tildelt inden for rammerne af de finansielle overslag I alt Kommissionens forslag til tildeling af midler inden for rammerne af de finansielle overslag I alt Beløb i mio. El- & gasinfrastruktur (1) Vedvarende energi (2) Atomkraft (3) El- & gas infrastruktur (1) Vedvarende energi (2) Atomkraft (3) Transeuropæiske energinet 155 (TEN-E) Connecting Europe-facilitet som omfatter finansielle instrumenter (1 000) Europæisk genopretningsprogram for energiområdet (EEPR) EUmidler som omfatter finansielle instrumenter (europæisk fond for energieffektivitet) CIP-programmet "Intelligent Energi - Europa" som omfatter ELENA (teknisk bistand) (265) (A) - (B) (132) Strukturfonde FTU-rammeprogram (C) Finansieringsfacilitet med risikodeling (EU-EIB) (D) Finansiering via 112 udvidelsespolitikken 7. EURATOM-rammeprogram atomfission 7. rammeprogram atomfusion Nedlæggelse (LT,SK,BG) I ALT I ALT A. omfatter ELENA i samarbejde med EIB, CEB, EBRD og KfW B. del af det forskningsrammeprogram ("Horisont 2020") C. FTU : midler tildelt til ikke-nuklear energiforskning generelt D. 14 % af den samlede ramme for finansieringsfaciliteten med risikodeling, som primært er til sol- og vindenergi.

17 BILAG 5: Nøglefakta om energi i Europa 1. Europas energimix Europas energimix forandres EU s indenlandske bruttoforbrug i 2011 EU s indenlandske bruttoforbrug i 2030 (scenario) Nuklear Vedvarende 14% 10% 17% Fast brændsel Nuklear Vedvarende 14% 18% 12% Fast brændsel Gas 24% 35% Olie Gas 22% 33% Olie Kilde: Europa-Kommissionen Energi driver samfundet og økonomien EU s slutenergiforbrug opdelt på sektorer i 2011 Øvrige Service 1% Industri Landbrug 2% 13% 26% 25% Husholdninger og boliger 33% Transport Kilde: Europa-Kommissionen

18 Energimixet varierer betydeligt blandt EU-medlemsstaterne Bruttoindlandsforbrug i EU-medlemsstaterne i 2011 Olie Gas Fast brændsel Nuklear Vedvarende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% AT BE BG CY CZ DE DK EE EL ES FI FR HU IE IT LT LU LV MT NL PL PT RO SE SI SK UK Kilde: Europa-Kommissionen

19 2. Europas afhængighed af import Europa importerer olie, gas og kul svarende til 406 mia. EUR (3,2 % af BNP) hvert år, og afhængigheden forventes at ville øges Importeret brændsel som andel af EU s samlede forbrug ( business as usual -scenario) % Olie Gas Fast brændsel Kilde: Europa-Kommissionen Europa er afhængig af et fåtal af leverandører EU s import af råolie i 2011 EU s import af naturgas i 2011 Kasakhstan 6% Norge 12% Aserbajdsjan Mexico 1% Øvrige 5% 8% OPEClande 33% Nigeria 4% Ikke oplyst 10% Qatar 11% Egypten, Libyen, Trinidad og Tobago, øvrige 1% hver Rusland* 30% Rusland 35% Algeriet 13% Norge 28% * I tallene indgår gasimport fra andre lande end Rusland, som eksporteres til EU via Rusland Kilde: Europa-Kommissionen

20 3. Tendenser på verdensmarkedet påvirker Europa Energiefterspørgslen på verdensmarkedet stiger Udviklingen i energiefterspørgslen på verdensmarkedet i mio. tons olieækvivalenter (Mtoe) Resten af verden Kina Resten af OECD EU Mtoe Kilde: Det Internationale Energiagentur Elpriser: USA øger sin fordel navnlig takket være skifergas Udviklingen i prisen på el til den endelige forbruger i industrien, ekskl. skatter (2005 = indeks 100) 150 OECD Europa USA Japan Q Kilde: Det Internationale Energiagentur

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Christian Ølgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet Børsmæglerforeningens årsmøde fredag den 8. marts 2013 Et dansk investeringsefterslæb

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

AKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE

AKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE Det Europæiske Råd 14-15/3-13 Bilag 10 Offentligt AKT AF U OPD EUR 14.- AKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE DEN 14.-15. MARTS

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.6.2013 SWD(2013) 236 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere