14459/15 mbn/mbn/ef 1 DGE 2B

Transkript

1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. november 2015 (OR. en) 14459/15 ENER 403 CLIMA 139 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 26. november 2015 til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 13818/15 + COR 1 Vedr.: Forvaltningssystemet for energiunionen - Rådets konklusioner (26. november 2015) Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om forvaltningssystemet for energiunionen, som Rådet vedtog på samling i Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi (energi) den 26. november /15 mbn/mbn/ef 1 DGE 2B DA

2 RÅDETS KONKLUSIONER FORVALTNINGSSYSTEMET FOR ENERGIUNIONEN BILAG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM MINDER OM: - de relevante artikler i TEU, herunder artikel 14, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, der fastlægger Europa-Parlamentets og Rådets fælles lovgivende funktion, og artikel 17, stk. 2, der tillægger Kommissionen den lovgivningsmæssige initiativret, samt de relevante artikler i TEUF, navnlig - og uden at det berører artikel 191 og artikel 194, der fastlægger målene for energipolitikken, idet det hedder, at "som led i det indre markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet sigter Unionens politik på energiområdet mod i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne: a) at sikre energimarkedets funktion, b) at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen, c) at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder og d) at fremme sammenkobling af energinet" (...), og idet det hedder: "Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål, (...)" samtidig med, at det også hedder: "De berører ikke en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning, jf. dog artikel 192, stk. 2, litra c) (...)", 14459/15 mbn/mbn/ef 2

3 - konklusionerne fra mødet den oktober 2014 i Det Europæiske Råd, som nåede til enighed om 2030-rammen for klima- og energipolitikken, herunder målene på EU-plan, og som bl.a. nåede til enighed om, at der skal fastsættes et EU-mål på mindst 27 % for den andel af vedvarende energi, der forbruges i EU i Dette mål vil være bindende på EU-plan. Det vil blive opfyldt gennem medlemsstaternes bidrag baseret på behovet for kollektivt at nå EUmålet, uden at medlemsstaterne forhindres i at fastsætte deres egne mere ambitiøse nationale mål og støtte dem under iagttagelse af retningslinjerne for statsstøtte, og idet der tages hensyn til deres grad af integration i det indre energimarked. Integration af fluktuerende vedvarende energiformer i stigende mængder kræver et mere sammenkoblet indre energimarked og passende backup, der bør samordnes i nødvendigt omfang på regionalt plan. (...) Disse mål 1 vil blive nået, samtidig med at medlemsstaternes ret til at fastsætte deres energimiks respekteres fuldt ud. Målene vil ikke blive udmøntet i nationalt bindende mål. Det Europæiske Råd nåede desuden til enighed om, at der skal udvikles et pålideligt og gennemsigtigt forvaltningssystem uden unødige administrative byrder for at bidrage til at sikre, at EU når sine energipolitiske mål, med den nødvendige fleksibilitet for medlemsstaterne og med fuld respekt for deres ret til at fastsætte deres energimiks. Dette forvaltningssystem vil bygge videre på de eksisterende byggesten såsom nationale klimaprogrammer og nationale planer for vedvarende energi og energieffektivitet. Separate planlægnings- og rapporteringsdele vil blive strømlinet og ført sammen. Systemet vil styrke forbrugernes rolle og rettigheder og gennemsigtigheden og forudsigeligheden for investorer, bl.a. ved systematisk at overvåge nøgleindikatorer for et prismæssigt overkommeligt, sikkert, konkurrencedygtigt, trygt og bæredygtigt energisystem. Det vil lette koordineringen af de nationale energipolitikker og fremme regionalt samarbejde medlemsstaterne imellem. Det Europæiske Råd mindede endvidere om sit mål om at opbygge en energiunion med henblik på prismæssigt overkommelig, sikker og bæredygtig energi som anført i den strategiske dagsorden, 1 Bemærk: "Disse mål" såvel som "mål" i næste sætning henviser til både EU-målet på mindst 27 % for vedvarende energi og det vejledende mål på EU-plan på mindst 27 % for forbedring af energieffektiviteten (som nævnt i de forudgående underpunkter i punkt I.3 i de citerede konklusioner fra Det Europæiske Råd /15 mbn/mbn/ef 3

4 - konklusionerne fra mødet den marts 2015 i Det Europæiske Råd, som noterede, at EU er fast besluttet på at opbygge en energiunion med en fremadrettet klimapolitik på grundlag af Kommissionens rammestrategi, hvis fem dimensioner er tæt forbundne og styrker hinanden gensidigt (energisikkerhed, solidaritet og tillid; et fuldt ud integreret europæisk energimarked; energieffektivitet som bidrag til begrænsning af efterspørgslen; dekarbonisering af økonomien; forskning, innovation og konkurrenceevne). EUinstitutionerne og medlemsstaterne vil arbejde videre med dette, og Rådet vil aflægge rapport til Det Europæiske Råd inden december. Det Europæiske Råd vil fortsat udstikke retningslinjer. Samtidig med at Det Europæiske Råd fremhævede betydningen af alle energiunionens dimensioner, fokuserede det på nogle af aspekterne og opfordrede bl.a. til at revidere og udforme lovgivningen om emissionsreduktion, energieffektivitet og vedvarende energi for at understøtte de aftalte 2030-mål og udvikle et pålideligt og gennemsigtigt forvaltningssystem, - konklusionerne fra samlingen i TTE-Rådet (energi) den 8. juni 2015 om gennemførelse af energiunionen med titlen "styrkelse af forbrugerne og tiltrækning af investeringer i energisektoren", hvori Kommissionen blev opfordret til hurtigt at forelægge initiativer om energiunionens forvaltningssystem med henblik på hurtig udvikling og godkendelse i Rådet som et første skridt til at udvikle forvaltningssystemet, SOM NOTERER SIG - Kommissionens meddelelse af 18. november 2015 om status over energiunionen, som indeholder retningslinjer til medlemsstaterne om nationale energi- og klimaplaner samt den første rapport om nøgleindikatorer, 14459/15 mbn/mbn/ef 4

5 SOM ER BEVIDST OM: - den afgørende betydning af et pålideligt og gennemsigtigt forvaltningssystem for energiunionen med en klart defineret, langsigtet proces for politikplanlægning og overvågning af gennemførelsen af strategien for energiunionen, - behovet for at forankre målingen af fremskridt med opbygningen af energiunionen i sammenlignelige, relevante, sammenhængende og pålidelige data og informationer, og behovet for at strømline medlemsstaternes planlægnings- og rapporteringsforpligtelser i forhold til Unionens klima- og energipolitikker, SOM ANERKENDER, 1. at forvaltningssystemet for energiunionen vil være et væsentligt redskab til en effektiv opbygning af energiunionen og opnåelsen af målene med den, SOM UNDERSTREGER følgende principper for energiunionen: 1.1 forvaltningssystemet skal omfatte integrering af strategisk planlægning og rapportering om gennemførelsen af klima- og energipolitikkerne og aktivt fremme koordineringen mellem de aktører, der er ansvarlige for klima- og energipolitikken på EU-plan og på regionalt og nationalt plan, 14459/15 mbn/mbn/ef 5

6 1.2 forvaltningssystemet skal opbygges på grundlag af eksisterende byggesten i klima- og energipolitikken samt på grundlag af de fastsatte mål for 2030 og omfatte planlægnings- og rapporteringsforpligtelser. Det skal overvåge EU's samlede fremskridt henimod opnåelsen af EU's energi- og klimamål og dets generelle politiske mål inden for de fem dimensioner og således sikre et konsekvent og gennemsigtigt overblik over status over energiunionen, 1.3 forvaltningssystemet skal strømline og sammenføre separate planlægnings- og rapporteringsdele og samtidig fastholde det fastlagte kvalitetsniveau for indhold og data. Rapporteringen under forvaltningssystemet skal også mindske den administrative byrde ved fremtidige rapporteringsforpligtelser og rationalisere dem; rapporteringsforpligtelserne bør som hovedregel integreres i rapporteringsprocessen, 1.4 forvaltningssystemet skal give tilstrækkelig fleksibilitet til, at medlemsstaterne kan vælge foranstaltninger på basis af nationale særlige forhold, valg, omstændigheder, teknologiske udviklinger og ændrede ydre betingelser, 1.5 forvaltningssystemet skal være pålideligt. I kraft af medlemsstaternes langtidsplanlægning omfattende alle fem dimensioner i energiunionen i lige stor grad skal det forbedre investeringsklimaets stabilitet og forudsigelighed. Forvaltningssystemet skal tage hensyn til bindingernes forskellige art og omfang, om der er tale om bindende EU-mål eller vejledende klima- og energimål for 2030, ligesom det skal tage hensyn til de specifikke mål og mere generelle politiske målsætninger vedrørende de fem dimensioner; det skal ledsages af en revision og en videreudvikling af lovgivningen vedrørende emissionsreduktion, energieffektivitet og vedvarende energikilder for at understøtte de aftalte 2030-mål, 14459/15 mbn/mbn/ef 6

7 1.6 regionalt samarbejde har vist sig at være et centralt instrument for at kunne gøre fremskridt henimod bl.a. fuldførelsen af et velfungerende indre energimarked, for transeuropæisk infrastrukturudvikling, for omkostningseffektiv opnåelse af målene for energi- og klimapolitikken, bl.a. ved at øge sammenkoblingskapaciteten, og for at øge forsyningssikkerheden. Derfor vil øget regionalt samarbejde og flere høringer om spørgsmål som disse, hvor det er relevant, være et tværgående og vigtigt aspekt ved det fremtidige forvaltningssystem for energiunionen, som skal lettes eller fremmes, 1.7 dialog som et konkret udtryk for kravet i artikel 13, stk. 2, i TEU om at samarbejde loyalt med hinanden har historisk spillet en nøglerolle i opbygningen af det europæiske projekt. Dette skal spille en central rolle i forvaltningssystemet for energiunionen. Udformningen og gennemførelsen af forvaltningssystemet for energiunionen skal integrere samarbejde og sikre udveksling af oplysninger og bedste praksis gennem en konstruktiv dialog mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Gennemførelsen af energiforvaltningen skal også tilskynde til høringer på nationalt plan med civilsamfundet og berørte parter og sikre investorernes, forbrugernes og borgernes tillid. 2. Under hensyntagen til disse principper PEGER Rådet PÅ følgende vigtige bestanddele i forvaltningssystemet: - en national energi- og klimaplan (herefter benævnt "national plan"), der skal vedtages af den enkelte medlemsstat og følges op af fremskridtsrapporter om gennemførelsen af den nationale plan, begge på basis af standardiserede skabeloner, - konstruktive dialoger mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og - overvågning og evaluering, der bl.a. baseres på nøgleindikatorer, og PRÆCISERER, at 14459/15 mbn/mbn/ef 7

8 2.1 den første nationale plan skal dække perioden fra 2021 til 2030 og integrere energi- og klimabestanddele og bør være holistisk og afspejle de fem dimensioner i energiunionen. Den nationale plan er et kortfattet, synkroniseret strategisk planlægningsdokument på højt plan, 2.2 den nationale plan skal: - skitsere status over det nationale energisystem, den nationale klimapolitik og den nationale ramme for alle fem dimensioner i energiunionen, herunder relevante særlige nationale forhold og udfordringer såsom graden af integration i det indre marked, - samtidig med, at der sikres tilstrækkelig fleksibilitet og den enkelte medlemsstats ret til at vælge sit energimiks, omfatte medlemsstaternes politikplanlægning, målsætninger for klima og energi samt mål, når eller hvis medlemsstaterne fastsætter dem, i lyset af målenes og målsætningernes forskellige art og omfang. Derved bidrager planerne til EU's klima- og energipolitiske mål for De skal også afspejle, at de globale drivhusgasemissioner i overensstemmelse med IPCC's seneste resultater skal toppe senest i 2020, reduceres med mindst 50 % senest i 2050 sammenlignet med 1990 [2] og være tæt på nul eller herunder i 2100 for at holde sig under 2 C, og at alle parter bør følge en forandringstilgang hen imod en langsigtet vision for global og bæredygtig klimaneutralitet og modstandsdygtighed over for klimaændringer i anden halvdel af dette århundrede, i tilknytning til EU's målsætning om i forbindelse med de reduktioner, som ifølge IPCC er nødvendige for de udviklede lande som gruppe, at reducere emissionerne med % senest i 2050 sammenlignet med 1990, således som det blev understreget og påpeget i Rådets konklusioner af 18. september 2015, [2] Se f.eks /09 (punkt 7) og 14747/14 (punkt 2) /15 mbn/mbn/ef 8

9 - omfatte veje til at nå de bindende drivhusgasmål i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og fastlægge realistiske vejledende planer for andre målsætninger og mål, når eller hvis medlemsstaterne fastsætter dem, i lyset af målenes og målsætningernes forskellige art og omfang. Navnlig skal den nationale plan identificere de nationale bidrag til EU's energipolitiske målsætninger og EU's klimaog energimål for 2030, herunder fremskrivninger, og udvikles i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i oktober De nationale planer vil derfor i sig selv tjene som indledende referencepunkter for overvågningen af opnåelsen af alle EU's energipolitiske målsætninger og mål, - beskrive foranstaltninger med henblik på at styrke forsyningssikkerheden såvel som foranstaltninger med henblik på at forbedre og styrke det interne energimarked, - angive et passende niveau for data vedrørende nøgleindikatorerne, - omfatte regionalt samarbejde i planlægnings- og gennemførelsesprocessen vedrørende relevante aspekter og indkredse regionale udfordringer; dette bør omfatte udveksling, høring og/eller koordinering om udkast til nationale planer mellem nabomedlemsstater og udveksling af erfaringer og bedste praksis i relevante energisektorer, - inddrage synergier og potentialer fra andre relevante politikområder, 2.3 medlemsstaterne aflægger fremskridtsrapporter til Kommissionen hvert andet år under inddragelse af målet om at mindske de administrative byrder og med henblik på tilpasning til tidsrammerne for rapportering på både nationalt og internationalt plan og på EU-plan, 14459/15 mbn/mbn/ef 9

10 2.4 Kommissionen udvikler standardiserede skabeloner og nøgleindikatorer i tæt samarbejde og efter aftale med medlemsstaterne; listen over nøgleindikatorer bør medvirke til at sikre fremskridt og balance med hensyn til de fem dimensioner, herunder EU's aftalte klima- og energimål, samt EU's energipolitiske målsætninger, for at sikre et prismæssigt overkommeligt, sikkert, konkurrencedygtigt, trygt og bæredygtigt energisystem som aftalt i Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2014, 2.5 overvågningen af nøgleindikatorer på grundlag af nationale data og knyttet til de fem dimensioner udføres systematisk på EU-plan. Nøgleindikatorerne skal gøre det muligt at foretage analyser og/eller samlede EU-fremskrivninger, der tillader vurdering af fremtidige fremskridt hen imod en opfyldelse af EU's klima- og energipolitiske målsætninger og vedtagne EU-mål. Kommissionen sammenfatter og vurderer i sin årlige rapport om status over energiunionen de samlede fremskridt, der gøres på EU-plan, 2.6 medlemsstaterne udarbejder deres nationale planer, der skal dække alle bestanddelene i punkt 2.2. De kan modtage henstillinger fra Kommissionen og/eller kommentarer fra nabomedlemsstater inden for rammerne af det regionale samarbejde om relevante spørgsmål, og tage dem med i betragtning, hvis det er relevant. På grundlag heraf indsender medlemsstaterne deres endelige nationale planer til Kommissionen, 2.7 uanset det forberedende arbejde som omhandlet i punkt 2.6 skal de første nationale planer være færdige inden udgangen af Der påbegyndes en toårig revisionscyklus med den første fremskridtsrapport fra medlemsstaterne efterfulgt af en regelmæssig dialog med Kommissionen om gennemførelsen og eventuelle beslutninger i medlemsstaterne om at tilpasse deres nationale planer. Ved hver revision gøres der status over de opnåede resultater, 14459/15 mbn/mbn/ef 10

11 2.8 medlemsstaterne kan under hensyntagen til behovet for en pålidelig og gennemsigtig forvaltning, hvis det er relevant, beslutte at opdatere eller revidere deres nationale planer i lyset af ændringer i de nationale forhold, 2.9 forvaltningssystemet indebærer en rettidig vurdering og prognose for så vidt angår opfyldelsen af EU's energipolitiske målsætninger og de vedtagne klima- og energimål. Som resultat heraf kan der gribes ind i rette tid under hensyntagen til arten af den pågældende målsætning eller det pågældende mål; en sådan indgriben kan bestå i at forbedre gennemførelsen af eksisterende politikker og foranstaltninger, tilpasse dem eller iværksætte yderligere politikker og foranstaltninger. Hvad angår de bindende EU-mål for vedvarende energi bør denne indgriben foretages, hvis der konstateres en forskel i forhold til de nationale planer eller i forhold til reviderede eller opdaterede nationale planer midt i 2020'erne og under hensyntagen til, hvor meget en medlemsstat i sin plan realistisk set bidrager til dette EU-mål, samtidig med at der tages hensyn til nødvendigheden af at opfylde alle mål og målsætninger i de fem dimensioner, 2.10 styringssystemet skal være fleksibelt og tillade medlemsstaterne at vælge de mest omkostningseffektive politikker med hensyn til målsætninger og mål, 2.11 de relevante faser i cyklussen for forvaltningssystemet forelægges for og drøftes af Rådet. Det Europæiske Råd fortsætter med at udstikke retningslinjer for udviklingen af energiunionen og forvaltningssystemet, bl.a. baseret på Kommissionens årlige rapport om status over energiunionen, som vil blive forelagt for de europæiske institutioner, 14459/15 mbn/mbn/ef 11

12 SOM MINDER OM, at en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik er en nøgleprioritet for Kommissionen, 3. OPFORDRER Kommissionen til at sikre hurtig opfølgning af disse konklusioner og i tæt samarbejde med medlemsstaterne bl.a. udarbejde følgende: 3.1 grundlaget for følgende vigtige bestanddele: - hurtigst muligt: en oversigt over eksisterende planlægnings- og rapporteringsforpligtelser og forslag til strømlining af disse forpligtelser for at mindske den administrative byrde og sikre sammenhæng, forenkling og konsistens, - udkast til standardiserede skabeloner til de nationale planer og de toårige statusrapporter, - vejledning vedrørende regionalt samarbejde, som bygger på eksisterende bedste praksis og strukturer, - en liste over indikatorer og metoder til disse fælles nøgleindikatorer, (reference)- scenarier og fremskrivninger, 3.2 en generel oversigt omfattende: - dialogerne mellem medlemsstaterne og Kommissionen og den årlige interinstitutionelle dialog om rapporterne vedrørende status over energiunionen, og - en detaljeret tidsplan for disse foranstaltninger, 3.3 og til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne, EU-institutionerne og andre relevante interessenter for at levere resultater vedrørende ovennævnte målsætninger /15 mbn/mbn/ef 12