Vind som varmelever andør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vind som varmelever andør"

Transkript

1 Vind som varmelever andør

2 Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106 DK 1552 København V E I T F

3 Indhol d Vind som varmeleverandør 4 Vindmølleindustrien anbefaler 5 1 Perspektiver for kobling af vindkraft og varmeproduktion Positiv samfundsøkonomisk effekt Velfungerende el- og varmemarked Bedre integration af vindkraft i det danske elsystem Fortrængning af CO Hvordan skabes mulighed for udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion? Hvorfor betyder elafgiften så meget? Elforbrug til varmeproduktion Omlægning af elafgiften 17 Perspektiver 18 Referencer 19

4 Vind som varmeleverandør I Danmark spiller vindkraft en central rolle i energi- og miljøpolitikken. I 2004 dækkede vindkraft ca. 20 % af det danske elforbrug, og med energiforliget fra 29. marts 2004 er der sat yderligere gang i udbygningen af vindkraftkapaciteten. I 2008 vil mere end 25 % af elforbruget således være dækket af vindenergi. Vi har gennem mere end 20 år satset på vindkraft i Danmark, og det har vist sig at være en god investering både i forhold til miljø og erhvervsliv. Vindkraft er billig og ren energi, og den fortsatte udbygning med vindkraft er blandt andet med til at reducere Danmarks CO 2 -udledning og sikre den fremtidige forsyningssikkerhed. Men vi kan få endnu mere ud af investeringen i vindkraft både økonomisk og miljømæssigt ved at koble vindkraft til vores varmesystem. Derfor sætter Vindmølleindustrien i denne rapport fokus på de muligheder, der ligger i at udnytte vindkraft til varmeproduktion. 4

5 Vindmølleindustrien anbefaler 1) At energi fra vindmøller bruges til varmeproduktion, når elprisen er lav. Anvendelse af vindkraft til varmeproduktion har en række positive effekter. Det vil skabe samfundsøkonomiske gevinster, et mere velfungerende elmarked, samt bedre integration af vindkraft i elsystemet. Desuden kan vindkraft fortrænge fossile brændsler i varmeforsyningen til gavn for miljøet. 2) At afgiften for el, der bruges til varmeproduktion på kraftvarmeværker, lægges om. I den nuværende situation kan det ikke betale sig at bruge vindkraft til varmeproduktion, selv når elprisen er tæt ved nul. Det skyldes afgiften på el, der anvendes til varmeproduktion. Derfor bør afgiften lægges om til et niveau, der gør det økonomisk muligt for kraftvarmeværker at bruge billig vindkraft til varmeproduktion. Vi anbefaler et afgiftsniveau på ca. 16 øre/kwh. 3) At varmeproduktion med vindkraft bruges aktivt til at reducere Danmarks CO 2 -udledning. Vindkraft anvendt til varmeproduktion vil være med til at fortrænge fossile brændsler i varmeforsyningen og dermed reducere CO 2 -udledningen fra energisektoren uden udgifter for staten. Med den nuværende vindkraftkapacitet kan CO 2 -reduktionen blive op til ton CO 2 om året hvilket svarer til ca. 4 % af den CO 2 -reduktion, energisektoren skal mønstre for at overholde kvoterne. Det er en varig CO 2 -reduktion, og når andelen af vindkraft stiger, vil reduktionspotentialet også stige væsentligt. 4) At der igangsættes et eller flere demonstrationsprojekter for udnyttelse af vind til varmeproduktion på decentrale kraftvarmeværker. Et demonstrationsprojekt kan hjælpe de decentrale kraftvarmeværker i gang på det nye marked for udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion. Derfor bør der efter en afgiftsomlægning startes et eller flere demonstrationsprojekter, hvor der kan gøres praktiske erfaringer med at bruge vindkraft til varmeproduktion. 5

6 1 Perspektiver for kobling af vindkraft og varmeproduktion Muligheden for at bruge vindkraft til varmeproduktion, når det er økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt, er et vigtigt element i at fremtidssikre det danske elsystem. Vindmølleindustriens analyser viser, at brugen af vindkraft til varmeproduktion vil være med til at skabe et mere velfungerende el- og varmemarked, fortrænge varmeproduktion med konventionelle brændsler, samt give en positiv samfundsøkonomisk effekt Positiv samfundsøkonomisk effekt I dag opstår der perioder med eloverløb og elpriser, der ligger under kraftvarmeværkernes marginale produktionsomkostninger. Det betyder, at el sælges til en lavere pris, end hvad det har kostet at producere den. Udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion 1 vil have en positiv samfundsøkonomisk effekt, fordi det kan være med til at udnytte danskproduceret vindkraft i Danmark i stedet for at eksportere den billigt til udlandet. På grund af den høje afgift på el, der bruges til varmeproduktion, kan det ikke betale sig for kraftvarmeværker at producere varme med el. Selv når elprisen nærmer sig nul, betyder afgiften på 52,6 øre/kwh, at det simpelthen ikke er rentabelt at anvende el til varmeproduktion. Derfor er det nødvendigt, at elafgiften sænkes for at opnå de potentielle samfundsøkonomiske gevinster. Beregninger viser, at hvis elafgiften var Eloverløb I det danske elsystem opstår der i perioder situationer, hvor vi producerer mere el, end vi selv kan bruge i Danmark. Når det sker, eksporterer vi overskuddet til vores nabolande for at opnå balance i elforsyningen. Forskellen mellem forbrug og produktion, dvs. den el der eksporteres, betegnes eloverløb. Når udbuddet er højere end efterspørgslen, bliver prisen på den el, der eksporteres, meget lav. Det betyder, at der kan opstå situationer, hvor salgsprisen ikke dækker de omkostninger til brændsel og drift, der har været i forbindelse med elproduktionen. Det vil sige, at Danmark taber penge på at eksportere el. omkring 16 øre/kwh i stedet for de nuværende 52,6 øre/kwh, kunne der være skabt en samfundsøkonomisk gevinst på op til 45 millioner kroner i 2004 ved udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion. 2 En elafgift på ca. 16 øre/kwh er provenuneutral for staten, forudsat at der bruges elkedler til elvarmeproduktion. Det vil sige, at en omlægning af afgiften kan skabe en samfundsøkonomisk gevinst, uden at det koster staten andet end de administrative udgifter til en afgiftsændring.

7 Elprisen januar 2005 Pr. 1. januar blev en stor del af de decentrale kraftvarmeværkes elproduktion introduceret på elmarkedet, dvs. at værkerne nu får den aktuelle markedspris for deres elproduktion i stedet for en fast tarif fastsat af staten. Det forventes, at markedsintroduktionen vil reducere eloverløbet i den nærmeste fremtid, fordi de decentrale kraftvarmeværker i højere grad vil styre deres elproduktion efter behovet. De første uger med de decentrale kraftvarmeværker på markedet har dog vist, at elprisen stadig er meget lav i perioder 3 der har altså også i 2005 været potentiale for at bruge vind til varmeproduktion. På længere sigt, når andelen af vindkraft i Danmark stiger, vil der blive et større potentiale for at anvende vindkraft til varmeproduktion. Dermed er der mulighed for at skabe yderligere samfundsøkonomiske gevinster. 1) Udover udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion vil det også være muligt at bruge nordisk vandkraft, som er i overskud i år, hvor det regner meget. 2) Se beregningsforudsætninger på 3) Det kan enten betyde at de decentrale kraftvarmeværkers introduktion på markedet ikke har haft den forventede effekt, eller at effekten endnu ikke er trådt igennem fordi værkerne ikke er begyndt at handle aktivt på markedet endnu. 7

8 1.2 Velfungerende el- og varmemarked El- og varmemarkederne er specielle, fordi forbruget ikke i særlig høj grad afhænger af prisen. Der skal bruges el og varme i det daglige, og for de fleste forbrugere er forsyningssikkerheden ikke prisen afgørende på kort sigt. Derfor er det alene el- og varmeproducenterne, der regulerer produktionen efter det aktuelle forbrug. Erfaringerne fra liberaliseringen af elmarkedet viser, at det er vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal udbydere for at skabe et effektivt marked. Udbud og efterspørgsel på elmarkedet Introduktionen af de decentrale kraftvarmeværkers elproduktion på markedet øger netop antallet af reguleringsvillige udbydere på elmarkedet. Det skaber samtidig et nyt handlerum for de mindre værker, hvilket giver dem større mulighed for at optimere deres produktion. Dette handlerum kan udvides yderligere ved at skabe mulighed for at udnytte el til varmeproduktion på elmarkedet som aftager af billig el, og på regulerkraftmarkedet som aktiv deltager i op- og nedreguleringen. Dermed skabes et mere velfungerende marked. Dette er ikke mindst vigtigt inden for den kortsigtede regulering af elproduktionen, hvor markedet i dag er præget af få, store producenter. Varmeforsyningen er ikke liberaliseret i samme omfang som elmarkedet. Men også her vil elkedler kunne give en mere effektiv produktion, fordi kraftvarmeværkerne får et alternativ til deres traditionelle kraftvarme- og spidslast-produktion. 8

9 Decentral kraftvarmeproduktion på markedsvilkår Elproduktionen fra de decentrale kraftvarmeværker udgør ca. en femtedel af det samlede elforbrug i Danmark. Indtil 1. januar 2005 blev den el, der produceres på de decentrale kraftvarmeværker, afregnet efter den såkaldte treledstarif. Treledstariffen var afhængig af, hvornår elektriciteten blev produceret. Døgnet var delt ind i 3 prisperioder: lavlast, højlast og spidslast. Med treledstariffen blev el fra decentrale kraftvarmeværker ikke afsat på elmarkedet, men direkte til forbrugerne, som ifølge loven er forpligtiget til at aftage produktionen og betale omkostningerne (aftagepligt). Pr. 1. januar 2005 skal el produceret på de decentrale kraftvarmeværker sælges på markedsvilkår. I stedet for treledstariffen træder et nyt afregningssystem i kraft, hvor værkerne får et fast tilskud, så de ikke er dårligere stillet end under treledstariffen. Men de har samtidig mulighed for at tjene mere ved at styre deres elproduktion efter markedsprisen på el. Pr. 1. januar 2005 blev 35 vestdanske decentrale kraftvarmeværker med en kapacitet på 787 MW introduceret på markedet. 1.3 Bedre integration af vindkraft i det danske elsystem Koblingen af el- og varmeproduktion forbedrer integrationen af vindkraft i det danske energisystem, fordi: Det skaber en ny afsætningsmulighed for vindkraft i Danmark Elvarmeproduktionen kan startes og stoppes meget hurtigt, hvilket er velegnet til at udligne de variationer i elproduktionen, som vindens naturlige skiften giver. Varmen kan gemmes i de Vindkraftens andel af elforbruget mange eksisterende beholdere til varmeakkumulering, så vindenergien kan nyttiggøres også i mindre blæsende perioder. Introduktionen af de decentrale kraftvarmeværkers elproduktion på markedet kan som nævnt forventes at mindske eloverløbet på kort sigt. Men med en fremtidig udbygning med vindkraft i Danmark er der behov for flere redskaber til at integrere vindkraft i det danske elsystem her er udnyttelsen af vindkraft til varmeproduktion et let anvendeligt og billigt redskab. Det er en oplagt mulighed for en fremtidssikret integration af vindkraft i det danske elsystem. 9

10 Fortrængning af CO 2 Varmeproduktion baseret på vindkraft vil være med til at give en renere varmeproduktion. Det skyldes, at der i situationer, hvor der produceres varme med vindkraft, kan lukkes ned for en del af varmeproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker. Varme baseret på vindkraft vil altså komme til at fortrænge varme produceret med fossile brændsler - primært naturgas. En sådan fortrængning af varme produceret med konventionelle brændsler reducerer direkte den danske CO 2 -udledning. CO 2 -reduktionens størrelse afhænger af hvilken type kraftvarmeværk, der er tale om, hvor meget el der anvendes, samt hvilken teknologi der anvendes til el-varmeproduktionen. Ligegyldigt hvilken teknologi der anvendes, vil der dog blive fortrængt CO 2 -udledning, og varmeproduktionen vil således være mere miljøvenlig, når brændslet er vindkraft. I fjernvarmebranchen forventes det, at det i første omgang vil være elpatroner, der bliver anvendt til varmeproduktion, da denne teknologi har den laveste anlægsinvestering. Derfor har vi valgt at beregne CO 2 -reduktionen ved brug af elpatroner. Med den forudsætning kan det forventes, at vindkraftvarme kan fortrænge ca ton CO 2 om året 4. Denne fortrængning vil blive større når andelen af vindkraft i Danmark stiger, og potentialet for at bruge vindkraft til varmeproduktion dermed stiger. Den samlede CO 2 -udledning fra el- og varmesektoren ville uden kvoter blive 29,4 millioner ton om året i perioden Men kvoteordningerne betyder, at sektoren kun må udlede 21,7 millioner ton om året i denne periode. CO 2 -udledningen fra el- og varmesektoren skal altså reduceres med 7,7 millioner ton om året for at leve op til kvoterne. Ved at bruge elkedler til at producere varme kan der skabes 4 % af denne reduktion uden omkostninger for staten og med økonomiske fordele for de decentrale kraftvarmeværker 5.

11 Energieffektivitet og omkostninger Der findes to forskellige teknologier til at producere varme med el, henholdsvis elkedler og varmepumper. Varmepumpen er langt den mest energieffektive. En varmepumpe producerer 2-5 gange mere varme pr. kwh end en elkedel, hvilket betyder, at omkostningen til brændsel (altså el) er lavere pr. varme-enhed. Det betyder bl.a., at varme produceret med varmepumper vil fortrænge mere CO2 2, end hvis der bruges en elkedel. På den anden side er det dog betydeligt dyrere at købe en varmepumpe end en elkedel. Derfor afhænger teknologivalget i høj grad af det forventede antal driftstimer, og med et relativt lavt antal timer vil elkedler være mest rentable. I beregningerne antages det, at der er installeret 400 MW elkedler på de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker, og at varme produceret med vindkraft dermed fortrænger disse værkers konventionelle varmeproduktion. CO 2 -fortrængningen vil være 2-5 gange højere ved anvendelse af varmepumper, alt efter varmepumpens årsnyttevirkning. Hvis de økonomiske forudsætninger for varmepumper ændres, er der potentiale for en langt større CO 2 -reduktion. Samlet C0 2 -udledning fra el- og varmesektoren & 5) Se beregningsforudsætningerne på 11

12 2. Hvordan skabes mulighed for udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion? Elprisens sammensætning Den pris, forbrugerne betaler pr. kwh, består af mange forskellige elementer. Først og fremmest spotmarkedsprisen. Denne pris fastsættes på spotmarkedet og varierer fra time til time. Derudover betales en række faste afgifter og tariffer: PSO-tarif: Public Service Obligations (PSO) dækker over tjenesteydelser, som staten pålægger en virksomhed at udføre. Det kan f.eks. være sikring af forsyningssikkerheden eller forskning og udvikling i miljøvenlige elproduktionsteknologier. Net- og systemtarif: Disse tariffer dækker over de omkostninger, der er forbundet med distribution af el, dvs. det er betaling for at bruge elnettet. Tariffen afhænger af, hvilket spændingsniveau strømmen anvendes på. Teknisk kan udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion sættes i gang i dag. Der findes allerede teknologier, der kan bruges til formålet, i form af varmepumper og elkedler. Begge teknologier er kendte, relativt billige og bruges mange steder i verden. I fjernvarmebranchen vurderes det, at det i første omgang kun vil være relevant at anvende elkedler til varmeproduktion. Det skyldes, at der på kort sigt vil være for få driftstimer til at forrente de højere investeringsomkostninger, der er for varmepumper. Det er altså teknisk muligt at udnytte vindkraft til varmeproduktion, men på trods af de mange positive effekter sker det ikke. Hvorfor? Det spørgsmål har kun ét svar det kan ikke betale sig på grund af elafgiften! De decentrale kraftvarmeværker har længe ønsket at få muligheden, men de høje elafgifter betyder, at værkerne ville tabe penge på at producere varme med vindkraft. Beregninger viser, at alene afgifterne på el vil føre til over det dobbelte i varmepris for varme produceret på elkedler, i forhold til varme produceret på kraftvarmeanlæg ca. 800 kr/mwh mod ca. 345 kr/mwh fra kraftvarmeanlægget og det er uden omkostningen til el. Desuden betales en elafgift på 52,6 øre/kwh, en CO 2 afgift på 9 øre/kwh samt moms. 12

13 Elkedler og varmepumper Elkedler Elkedler til at producere varme på kraftvarmeværker fungerer efter samme princip som de elkedler, vi kender fra vores køkken. En elektrisk ledende metalflade varmes op på grund af den elektriske modstand, og varmen overføres til vandet, der varmes op til den ønskede temperatur. Årsnyttevirkningen for en elkedel er 99 %, hvilket vil sige, at den varmemængde, der produceres, er stort set lige så stor som den tilførte energi. Varmepumper Varmepumper udnytter varmeenergien fra omgivelserne, samt tilført el. En varmepumpe fungerer i princippet som et køleskab med omvendt fortegn. Et kølemiddel cirkulerer i et lukket kredsløb ved et lavere temperaturniveau end det, der er brug for. Ved tilførsel af el (eller anden drivenergi) hæves temperaturen i kølemidlet til det ønskede temperaturniveau. Varmepumper har en årsnyttevirkning på %. 13

14 2.1 Hvorfor betyder elafgiften så meget? Generelt kan sammenhængen imellem elafgiften og potentialet for udnyttelse af el til varmeproduktion beskrives ud fra figur Varmepris som funktion af elpris 22øre/kWh i afgift Den måde, værkerne vælger at producere varme på, afhænger af elprisen og prisen på kraftvarmeproduktion og spidslast. Når elprisen er under, hvad det koster at producere varme på kraftvarme og spidslastkedlen, kan det betale sig at udnytte el til varmeproduktion. Det betyder, at værkerne kan tjene penge på at udnytte billig el til varmeproduktion, fordi de undgår at producere dyrere varme på spidslastkedler. I figur 2 er elafgiften sat til 22 øre/kwh, hvilket er langt lavere end den nuværende elafgift på 52,6 øre/kwh. I den nedenstående figur er der lagt eksempler ind på forskellige niveauer for elafgiften. 2. Varmepris som funktion af elpris 14 Som det ses, betyder det nuværende afgiftsniveau på 52,6 øre kwh, at elprisen ligger langt over både spidslast og kraftvarmeprisen, og derfor kan det ikke betale sig at producere varme med el. Jo lavere afgiften sættes, des større bliver potentialet for at udnytte el til varmeproduktion.

15 2.2 Elforbrug til varmeproduktion Der er altså en entydig sammenhæng mellem elafgiften og muligheden for at benytte el til varmeproduktion. Det næste interessante spørgsmål er: Hvis elafgiften lægges om, hvor meget el vil der så reelt blive brugt til varmeproduktion? Det afhænger af en lang række faktorer, og derfor er det ikke muligt at give et præcist svar på dette spørgsmål. Men for at få en ide om, hvilken størrelsesorden det handler om, har vi valgt at inddrage en række beregninger, Eltra har lavet på den konkrete anvendelse af el til varmeproduktion i Vestdanmark. Der er regnet på to afgiftsniveauer for anvendelse af el til varmeproduktion på elkedler, henholdsvis 22 øre/kwh og 16,3 øre/kwh. Beregningerne er lavet på elkedler, fordi det forventes, at langt de fleste værker vil investere i elkedler frem for varmepumper, på grund af de høje investeringsomkostninger for varmepumper. Helt overordnet forudsættes det, at de decentrale kraftvarmeværkers elproduktion er på markedet, at der er installeret elkedler med i alt 400 MW effekt på de decentrale kraftvarmeværker, og at der er normale brændselspriser. Net- og systemtariffer samt PSO er ikke medtaget i beregningerne. 7 Beregningerne er lavet for mange forskellige scenarier, hvor blandt andet elprisen, brændselsprisen og kapaciteten til udlandet har stor betydning for hvor meget el, der anvendes til varmeproduktion. For at kunne komme med en generel vurdering af potentialet har vi udvalgt de scenarier, vi vurderer, er mest sandsynlige. 8 Med de valgte forudsætninger kan det forventes, at der vil blive forbrugt op til 766 GWh til varmeproduktion på elkedler i Vestdanmark En gennemsnitlig dansk husholdning havde i 2003 et energiforbrug 63,5 GJ til rumopvarmning. Det betyder, 6) Prisen på kraftvarme samt el, der er produceret på spidslastkedel er forskellig fra værk til værk. Derfor kan figur 1 og 2 ikke bruges til at komme med konkrete udtalelser om potentialet for udnyttelse af el til var-meproduktion. De kan kun anvendes illustrativt. 7) De øvrige beregningsforudsætninger findes på 8) Vi antager, at der er normale brændselspriser. Det er et konservativt bud, fordi det med udviklingen på kul og oliemarkedet godt kan antages, at priserne vil stige. Halv kapacitet på eltransmissionsforbindelsen til Tyskland vælges, fordi eksportkapaciteten kan være optaget af tysk vindkraft eller nordisk vandkraft. Vi tager begge afgiftsniveauer med i betragtning, fordi vi endnu ikke ved hvilket niveau, afgiften kommer til at ligge på. For elprisen vælger vi at medtage lav- og højprisniveau. Lavprisniveauet vælges, fordi det svarer til den nuværende situation. Højprisniveauet er taget med, fordi elprisen kan forventes at stige i fremtiden, når der skal installeres ny produktionskapacitet. Det er vådår i gennemsnit hver syvende år, og vi mener, at situati-onen i vådår giver et for optimistisk bud på potentialet, derfor medtages det ikke. 15

16 at den energi, der vil blive anvendt til varmeproduktion i elkedler, svarer til op til husholdningers varmeforbrug. Udnyttelsen af el til varmeproduktion er i høj grad afhængig af afgiften og elprisen. Ved lave elpriser og lave elafgifter vil der være en høj udnyttelse, og ved høje elafgifter og høje elpriser vil der være lav udnyttelse. Der vil blive produceret varme på elkedler i alle de udvalgte scenarier, men som grafen viser, falder forbruget af el til varmeproduktion kraftigt ved det højeste afgiftsniveau. Tallene taler deres tydelige sprog: Der er brug for en omlægning af elafgiften, hvis det skal kunne betale sig at udnytte billig el til varmeproduktion. Forbrug af el til varmeproduktion 16

17 2.3 Omlægning af elafgiften Afgiften på el til varmeproduktion blev i sin tid indført af miljømæssige hensyn for at forhindre, at el blev brugt til rumopvarmning. Man ønskede i stedet at fremme samproduktion af el og varme, som giver en meget bedre udnyttelse af brændslet i kul-, olie- og naturgasfyrede kraftværker. Argumentet var desuden, at når man har brugt varme fra forbrænding af fossile brændsler til at producere el, vil det være spild af både energiressourcer og brændsler at konvertere denne el tilbage til varme. Dette argument er der sund fornuft i. Men det kan ikke bruges, når der er tale om udnyttelse af vindkraft til varmeproduktion, da el produceret af vindmøller er vedvarende energi. Derfor er der ikke noget miljømæssigt argument for en høj afgift på vindkraft, der anvendes til varmeproduktion, når der er et overskud af el. Derudover er mange af elproduktionens miljøkonsekvenser i dag reguleret via andre afgifter end elafgiften, som CO 2 -kvoter og afgifter på svovludledning, selvom man kan diskutere om størrelsen af disse afgifter er korrekt. Elproduktionens miljøpåvirkning er altså i stort omfang reguleret, hvilket åbner op for at se nærmere på at omlægge elafgiften. Ifølge beregninger fra fjernvarmebranchen 8 kan det lade sig gøre at lave en afgiftsomlægning uden provenutab for staten. Det skyldes flere forhold. For det første er det i dag meget få værker, der producerer varme med el, netop fordi det ikke kan betale sig. Det betyder, at der ikke er nogen væsentlig indtægt for staten på el til varmeproduktion. For det andet betales der ikke afgift af el, der eksporteres. Det betyder, at hvis den el, der i dag eksporteres som eloverløb, i stedet anvendes til varmeproduktion på elkedler, vil der ikke være noget provenutab for staten. For det tredje vurderes det, at det primært vil være naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, der benytter el til varmeproduktion, og at det derfor vil være varme produceret med gas, der fortrænges. Det betyder, at en nedsættelse af elafgiften til samme niveau som energiafgiften på naturgas vil give staten samme indtægt som ved varmeproduktionen på et decentralt gasfyret kraftvarmeværk. Beregningerne viser, at en elafgift på omkring 16 øre/kwh på el, der anvendes til varmeproduktion, svarer til dette niveau og dermed vil være provenuneutralt for staten. 9 Ud over elafgiften betales der også net- og systemtarif samt PSO-tarif af el. Disse tariffer betales ikke ved eksport af el, og derfor vil det være rimeligt, at disse tariffer heller ikke skal betales, når el udnyttes til varmeproduktion, fordi denne el ellers ville være blevet eksporteret. 8) Se beregningsforudsætningerne på 9) Beregningerne forudsætter brug af elkedler. Varmepumper vil fortrænge 2-5 gange så meget naturgas. I det tilfælde vil et afgiftsniveau på 16 øre/kwh ikke være provenuneutralt. Men de store investeringsomkostninger for varmepumper betyder, at det i praksis vil være elkedler der bruges, dvs. en elafgift på ca. 16 øre/kwh i realiteten vil være provenuneutralt. 17

18 Perspektiver Hvis elafgiften lægges om i dag, vil elkedler stort set kunne tages i brug til varmeproduktion fra i morgen. Teknologien er klar til anvendelse, det handler bare om at gøre det muligt at bruge den. På længere sigt er der behov for at elkedler suppleres med andre teknologier og løsninger for effektivt at integrere vindkraft og andre VE-teknologier i energisystemet. Varmepumper er mere energieffektive og vil derfor give en større CO 2 -reduktion og en større varmeproduktion. Men som nævnt er investeringsomkostningerne for varmepumper høje, og det kan ikke betale sig at anvende denne teknologi i den nuværende situation. På mellemlang sigt, når der kommer mere vindkraft i elsystemet, og der bliver flere mulige driftstimer, vil det blive relevant at bruge varmepumper. Det vil betyde højere energieffektivitet og større miljøfordel. Hvis det bruges som aktivt virkemiddel, kan det være med til at give en betydelig CO 2 -reduktion i energibranchen. En CO 2 - reduktion, der både er billig og skaber bedre integration af vindkraft i energisystemet. På lidt længere sigt er der behov for at se på flere nye virkemidler til at integrere vindkraft i systemet. Vindkraft til varmeproduktion kan gøre meget, men det skal kombineres med andre løsninger. Det kan f.eks. være et mere fleksibelt elforbrug ved hjælp af IT, så der bruges mere elektricitet, når det blæser, og mindre, når det ikke blæser. Geotermi kombineret med varmepumper kan give en endnu større effektivitet i varmeproduktion baseret på vindkraft. Integration af vindkraft i produktionen af miljøvenlige brændsler til transport, samt udvikling af brintteknologien, er også muligheder med lovende perspektiver. 18

19 Referencer Beregningsforudsætninger Eltra Eltra Markedsdata Eltra Systemplan 2004 Energistatistik 2003 Se Beregninger til analyse af elkedlers elafgift. Energistyrelsen 2004, Amaliegade 44, 1256 København K Foreningen Danske Kraftvarmeværker Beregning af provenuneutralt afgiftsniveau ved varmeproduktion med elkedel på decentrale kraftvarmeværker. Lokale Energimarkeder Mosaik Skriftserie nr. 290, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Skriftserie nr. 294, Institut for Samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet Lov om Elforsyning LBK nr. 375 af 02/06/1999 Lov om varmeforsyning LBK nr. 772 af 24/07/2000 Rapport fra arbejdsgruppen om kraftvarme- og VE-elektricitet Arbejdsgruppen om kraftvarme- og VE-elektricitet, oktober 2001, Energistyrelsen Dialogmøder med Dansk Fjernvarme Eltra Dansk Energi Skatteministeriet Energistyrelsen 19

20

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Notat. Markedsorientering af decentral kraftvarme

Notat. Markedsorientering af decentral kraftvarme Notat Markedsorientering af decentral kraftvarme 13. juni 2003 610-0318 Det fremgår af regeringens oplæg Liberalisering af energimarkederne fra september 2002, at der fremlægges et forslag om en omlægning

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvad skal supplere sol og vind i 2020?

Hvad skal supplere sol og vind i 2020? TEMA FOR MØLLEEJERE PÅ VEJ MOD 2020 Hvad skal supplere sol og vind i 2020? Af Paul-Frederik Bach Konsulent, tidligere underdirektør i Elsam og Eltra MW 6.000 4.000 Danmark 14 dage i september 2020 Det

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Vindenergi - og vinderenergi

Vindenergi - og vinderenergi Vindenergi - og vinderenergi Energinet.dk præsentation på seminar 15. november 2013 Kim Behnke, forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding Affaldsforbrænding Kraftvarmekravets indflydelse på investeringer i affaldsforbrænding Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044)

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) Slutrapport for Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) KS: Side 1 af 6 Indhold 1. Indledning... 2 2. Markedsoptimering af de eksisterende

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 227 Offentligt Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Indlæg på Dansk Fjernvarmes kursus Vindvenlige varmepumper til fjernvarme og køling d. 9/3

Læs mere

Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser?

Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser? Hvem skal eje vindmøllerne? Hvordan skal ejerforholdene være under de nuværende tekniske, sociale og økonomiske betingelser? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 6. maj 2009 Frede Hvelplund Aalborg

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten kan

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet Store eldrevne varmepumper ny teknologi, nye afgifter, nye tider Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet 17. APRIL 2013 50% 45% Decentral kraftvarme giver efter for vind Samlet decentral produktion 46%

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere