Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011"

Transkript

1 Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi kan fx opstå ved: Kerneomdannelser (radioaktivitet) Elektriske svingninger (radiobølger) Molekylære vibrationer (varmebølger) Elektronvibrationer (synligt lys) Fjernelse af elektroner fra indre skaller (røntgenstråler) Opbremsning af elektroner (røntgenstråler) Kan forplante sig som: Partikelstråling (kosmisk stråling/stråling fra radioaktive stoffer = henfald) Bølgestråling (elektromagnetiske bølger) Det elektromagnetiske spektrum omfatter forskellige former for bølger, der forplanter sig gennem en kombination af elektriske og magnetiske felter. Ioniserende stråling Visse former for stråling er karakteriseret ved at de forårsager ionisering (fjernelse af en elektron fra et atom) af atomerne i de stoffer som strålingen rammer. med denne egenskab kaldes ioniserende stråling. Hvis ioniserende stråling rammer levende celler, kan den udløse biologiske ændringer af skadelig art. 1

2 Ioniserende stråling omfatter: Partikelstråling: α-stråling β-stråling Neutronstråling Elektronstråling Elektromagnetisk stråling: Røntgenstråling Gamma-stråling Dosis Når en stråling er absorberet i et væv og har medført en ionisering, har strålingen overført sin energi til vævet og hermed afsat en dosis. Enheden for absorberet dosis = Gray (GY). Dosisækvivalentet Forskellige former for ioniserende stråling har forskellig biologisk effekt. fx: α-stråling penetrerer få mm ind i vævet, taber al sin energi og bliver totalt absorberet. Røntgenstråling penetrerer meget længere ind i vævet, taber noget af sin energi og bliver kun delvis absorberet. Den biologiske effekt af en given α-dosis er derfor meget kraftigere end en tilsvarende røntgen-dosis. For at kunne sammenligne effekten af forskellige strålingsformer benyttes begrebet dosisækvivalentet. Enheden for dosisækvivalent = Sievert (Sv) Omregning Ækvivalent dosis = absorberet dosis x W R W R for β-, gamma- og røntgenstråling = 1 W R for α-stråling = 20 W R for neutron- og proton-stråling = 10 sbelastning Naturlige: Radon Kosmisk Undergrund (gammastråling) Intern (optaget i kroppen via fødevarer, drikkevand, inhalation) Kunstige: Medicinsk (diagnostik, behandling) Industriprodukter (tobak, isotopbatterier i pacemakere, tandporcelæn, røgalarmer, inspektionssystemer i lufthavne) Andet (atombombesprængninger, ulykker, erhvervsmæssig (minedrift, luftfart, laboratorier, sygehuse, røntgenfirmaer, kernekraftværker)) Bestråling af den danske befolkning (3-4 msv pr. år) 10% 25% 7% 1% 8% 49% Radon Undergrund Kosmisk Fødevarer Medicinsk Andet 2

3 Stråleskader Stråleskader Skader Somatiske Genetiske Deterministiske Stokastiske Somatiske skader: Alle typer celleskader, bortset fra skader i kønscellerne. Genetiske skader: Mutationer i kønscellerne. Disse viser sig først hos den bestrålede persons efterkommere. Deterministiske stråleskader Karakteriseres ved: Umiddelbar påviselig sammenhæng Kort latenstid (timer/døgn/uger) Kendte tærskeldoser (>1 GY) Betinget af helkropsbestråling Deterministiske Betinget af lokalbestråling Deterministiske, lokale stråleskader Symptomer: Katarakt (grå stær) Epilation (affald af hår) Rødme Ulceration Menstruationsforstyrrelser/sterilitet Tarmskader Nedsat spytproduktion Tanddannelsesforstyrrelser Teratogene skader (medfødte misdannelser, lav fødselsvægt, udviklingshæmning, abort) Osteoradionekrose (nedsat vaskularisering, nedsat evne til regenerering og heling) Somatiske, stokastiske (tilfældige) stråleskader En stokastisk (tilsyneladende tilfældig) forekomst Ingen èntydig sammenhæng mellem dosisstørrelse og skadens grad Lang latenstid (år) Ingen sikkert påviselige tærskeldoser. Stokastiske stråleskader optræder typisk i form af leukæmi og visse tumorformer Faktorer af betydning for udvikling af en stokastisk skade: Strålefølsomheden af det berørte organ/væv Individets strålefølsomhed (resistens) Sideordnede miljøpåvirkninger Alder på bestrålingstidspunktet Bestrålingstiden Individer, som får cancer som følge af bestråling, kan imidlertid ikke identificeres, hverken før eller efter sygdommens opståen. 3

4 - overfor patienten Ydedygtige røntgenapparater Hurtige film/digitale receptorer Gode fremkaldeforhold Instruktion og træning af fotografen Rektangulær tubus Forklæde/hageskærm Udlån af billeder Overvej indikationer for Instruktion og træning af fotografen Kap. 5 10: Røntgenundersøgelser må udføres af personer med uddannelse som tandlæge, tandplejer, tandklinikass. med røntgenudd., læge, radiograf, røntgensygeplejerske eller personer der er under uddannelse til et af disse erhverv. Kap. 5 13: Den ansvarlige leder skal sørge for at de personer der udfører har adgang til efteruddannelse, særligt i forbindelse med indførelse af nye teknikker. Kap. 5 10, stk 3: Personer der udfører undersøgelser af børn skal have uddannelse heri såfremt denne ikke er opnået i forbindelse med grunduddannelsen. - overfor patienten - Rektangulær tubus Ydedygtige røntgenapparater Hurtige film/digitale receptorer Gode fremkaldeforhold Instruktion og træning af fotografen Rektangulær tubus Forklæde/hageskærm Udlån af billeder Overvej indikationer for - Rektangulær tubus Feltstørrelse < 60mm Feltstørrelse < 40x50mm - Forklæde/hageskærm Kap : Børn skal afdækkes med blygummiforklæde eller hageskærm. Voksne bør afdækkes på en af nævnte måder. De maksimale feltstørrelser tillader ikke, at tubus rykkes bort fra patientens hud, som vi ønsker/gør ved parallelteknik optagelser 4

5 - Overvej indikationer for Kap : Overflødige skal undgås. Inden røntgenundersøgelse indledes skal der være foretaget en klinisk undersøgelse, og der skal foreligge en konkret forventning om hvilke oplysninger til gavn for diagnostik og behandling der kan forventes af røntgenundersøgelsen (bilag 1). Kap : Antallet af optagelser skal begrænses til det antal som netop er nødvendigt til opnåelse af det forventede resultat af røntgenundersøgelsen. - Gravide patienter Ingen andre forholdsregler Ingen restriktioner Den naturlige stråling udgør ca μsv pr. dag. Den samme dosis modtages ved ca. 6 intraoral optagelser gennemført med E-speed film og rektangulær tubus. 1 times flyvning i 12 km højde svarer til 5 μsv = 3 intraorale optagelser Effektiv dosis benyttes for at estimere strålerisikoen og beregnes som summen af produkterne af doserne til de enkelte organer/væv (H T ) og organ- /vævsvægtningsfaktoren (W T ) samt fraktionen af det bestrålede væv (F T ): E = H T x W T x F T Beregning af effektiv dosis VÆV Ækvivalent dosis (H T ) Vægtningsfaktor (W T ) Vævsfraktion (F T ) Effektiv dosis (μsv) Hud ,01 0,001 0,0 Knogleoverflader Rød knoglemarv Gl. thyroidea Øvrige (hjerne, spytkirtler) 435 0,01 0,017 0,1 97 0,12 0,012 0,1 7 0,05 1 0,4 6 0, ,2 SUM 0,8 (Sewerin, 1999) Effektiv dosis (μsv) = biologisk effekt af en helkropsbestråling Antal dage med ækv. naturlig stråling Sands. for stokastiske skader (x10-6 ) 1 opt, E, 1,65 0,18 (4 t) 0,17 rekt 2 BW, E, rekt 2,3 0,25 (6 t) 0,25 4BW, E, rekt 4,6 0,50 (12 t) 0,50 Status 14 opt., E, rekt

6 Panorama/ Ceph Tomografi, 1 snit (præmolar) Tomografi, 1 snit (molar) Effektiv dosis (μsv) = biologisk effekt af en helkropsbestråling Antal dage med ækv. naturlig stråling Sands. for stokastiske skader (x10-6 ) 26 (7-43) 2-3 1,9 13 (rund) 30 (rekt) 11 (rund) 26 (rekt) 1-1½ ,9 2,2 0,8 1,9 CT af OK+UK Min. 865 Min. 108 Min. 63,2 Strålebeskyttelse af personale Klinikass. må IKKE holde filmen under eksponering Naturlige afskærmningsmuligheder skal benyttes Faresituationer skal indberettes til den ansvarlige leder Når apparatet ikke bruges afbrydes spændingen eller tubus drejes så den direkte stråling ikke kan ramme personer (kap.6 31) Dosismetre kan rekvireres fra Statens Institut for Strålehygiejne 6

Forudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets:

Forudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets: Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Forudsætning for røntgenoptagelser Røntgenrør Billedreceptor Film/Sensor/Fosforplade Patient

Læs mere

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2

Læs mere

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for

Læs mere

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor

Læs mere

strålingsguiden Ioniserende stråling

strålingsguiden Ioniserende stråling strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering

Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Thomas Levin Klausen Ansvarlig fysiker Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET Rigshospitalet, University of Copenhagen Denmark

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

Juni 2010, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) ntgenstråling

Juni 2010, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) ntgenstråling DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. Elektromagnetiske bølger: b a. forårsager rsager altid en ionisering af atomerne b. er det samme som røntgenstrr ntgenstråling c. er under 1 nanometer i bølgebreddeb d.

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2002 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Indholdsfortegnelse Side Røntgenstråling...1

Læs mere

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Læs mere

Juni 2013, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. En elementarpartikel kan være: a. negativt ladet b. positivt ladet c. en isotop d. en foton e. et atom.

Juni 2013, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. En elementarpartikel kan være: a. negativt ladet b. positivt ladet c. en isotop d. en foton e. et atom. DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. En elementarpartikel kan være: a. negativt ladet b. positivt ladet c. en isotop d. en foton e. et atom. DEL I: Svar FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. En elementarpartikel kan

Læs mere

Juni 2014 DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10)

Juni 2014 DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. Elektronerne der frigøres i røntgenrøret under eksponering: a. er negativt ladede b. er positivt ladede c. udgår fra katoden d. udgår fra anoden e. er det samme som fotoner.

Læs mere

Juni 2012, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10)

Juni 2012, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. En elektron, der er løsrevet fra et atom: a. er en negativ ion b. er en kerneomdannelse c. er en isotop d. er en elementarpartikel e. er en proton. DEL I: Svar FLERVALGSOPGAVER

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS 1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Berettigelse Enhver unødvendig stråleudsættelse bør undgås Optimering Doser til

Læs mere

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning

Læs mere

Medicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004

Medicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004 Medicinsk Fysik Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004 Hospitalsfysiker Mette Skovhus Thomsen Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Sygehus Menu Medicinsk Fysik Grundlæggende begreber Fotoners

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i

Læs mere

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse

Læs mere

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Intraorale optagelser - Introduktion

Intraorale optagelser - Introduktion Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket

Læs mere

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15

Læs mere

Strålebeskyttelse helsefysik

Strålebeskyttelse helsefysik Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus

Læs mere

Artikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst]

Artikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst] RÅDES DIREKIV 2013/59/EURAOM af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling Artikel 4 Definitioner

Læs mere

2004, DEL I: FLERVALGSOPGAVER

2004, DEL I: FLERVALGSOPGAVER DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. Røntgenstråling forplanter sig: a. som elektromagnetiske bølgerb b. med konstant bølgelb lgelængde og frekvens c. som partikelstråling ling d. ikke indendørs e. efter

Læs mere

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Indhold Kapitel side 1: Definitioner...2 2: Principper for begrænsning af doser...3

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Juni 2002 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Patientvejledning. CT-scanning

Patientvejledning. CT-scanning Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme

Læs mere

Patientvejledning. CT-scanning

Patientvejledning. CT-scanning Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme

Læs mere

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre

Læs mere

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning

Læs mere

Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse

Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Lejringsbestemmelse Lejringsbestemmelse af tænder/objekter i forhold til hinanden i

Læs mere

Digital røntgenoptagelse med sensorer. Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014

Digital røntgenoptagelse med sensorer. Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014 Digital røntgenoptagelse med sensorer Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014 Den digitale sensor En sensor er en røntgenreceptor, hvor energien fra røntgenstråling konverteres

Læs mere

Patientvejledning. Røntgenundersøgelse

Patientvejledning. Røntgenundersøgelse Patientvejledning Røntgenundersøgelse Røntgenbilleder kan bidrage til, at du kan få stillet den rigtige diagnose. Røntgenbilleder kan i princippet anvendes til gen givelse af alle dele / vævstyper i kroppen,

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi Modul 2 - Teori Marts 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling

Læs mere

Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik

Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Vinkelhalveringsteknik Er en intraoral teknik, der kan bruges til periapikale optagelser

Læs mere

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik. Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming

Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik. Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming Forskningscenter Risø, Roskilde Januar 2001 Risø-R-677(3. udg)(da) Kursus i helsefysik

Læs mere

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere

Læs mere

STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur

STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur STRÅLEBESKYTTELSE Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur 2016 Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse eller koronektomi af 3. molar i underkæben

Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse eller koronektomi af 3. molar i underkæben Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse eller koronektomi af 3. molar i underkæben 1/31 Forelæsningens formål At gennemgå det radiologiske forarbejde, der er nødvendigt forud for fjernelse af

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Juni 2008 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge

Læs mere

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne

Læs mere

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 2 Gældende pr. 1. september 2008 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til modulet i løbet af de første uger. 2. Modulets fokusområde Modulet retter sig mod Radiografi med fokus på

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Juni 2009, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) røntgenstrr

Juni 2009, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) røntgenstrr DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. Elektromagnetiske bølger: b a. udbredes med forskellig hastighed alt efter typen b. indeholder såvel s røntgenstrr ntgenstråling som synligt lys c. transporterer energien

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Hanne Hintze 1/74. Stanley et al % (11.598) % Shah et al % (7.886) % Alattar et al % (6.780) 1.

Hanne Hintze 1/74. Stanley et al % (11.598) % Shah et al % (7.886) % Alattar et al % (6.780) 1. Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse eller koronektomi af 3. molar i underkæben Forelæsningens formål At gennemgå det radiologiske forarbejde, der er nødvendigt forud for fjernelse af underkæbevisdomstænder

Læs mere

Enoral Optagelsesteknik

Enoral Optagelsesteknik Enoral Optagelsesteknik Praktisk udførelse af røntgenoptagelser Vinkelhalveringsteknik I denne del af programmet får du forklaret, hvordan man i praksis opnår de i vinkelhalveringsteknikken fordrede kriterier,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Bekendtgørelse om større dentalrøntgenanlæg

Bekendtgørelse om større dentalrøntgenanlæg Bekendtgørelse nr. 663 af 16. august 1999 Bekendtgørelse om større dentalrøntgenanlæg (Bekendtgørelsen omfatter dentalrøntgenanlæg med tomograf, cephalostat eller intraoralt røntgenrør, samt dentalrøntgenanlæg

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 151-294

ÆNDRINGSFORSLAG 151-294 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 12.3.2013 2011/0254(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 151-294 Udkast til betænkning Thomas Ulmer (PE501.908v01-00) Fastlæggelse af grundlæggende

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde

Læs mere

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

Overordnede principper for sikkerhed og miljø Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper

Læs mere

Information om røntgenstråler

Information om røntgenstråler Information om røntgenstråler Regionshospitalet Randers og Grenaa Billeddiagnostisk afdeling Regionshospitalet Silkeborg Radiologisk afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive Billeddiagnostisk afdeling

Læs mere

Juni 2008, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10)

Juni 2008, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. Fokus i et dentalrøntgenapparat: ntgenapparat: a. bør r have sås lille et areal som muligt for at øge skarpheden i billedet b. bør r have sås lille et areal som muligt

Læs mere

Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling

Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling Rune Høirup Madsen Afleveringsdato: 15. december 2006. Omfang: 10 ECTS-point. Vejleder: Stig Steenstrup, NBI. INDHOLD 2 Indhold 1

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1) BEK nr 823 af 31/10/1997 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Avis juridique important 31997L0043

Avis juridique important 31997L0043 Avis juridique important 31997L0043 Rådets direktiv 97/43/Euratom af 30. juni 1997 om beskyttelse af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk bestråling og om ophævelse

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Krav vedr. kvalitetssikring. Modtagekontrollen. Konstanskontrol. Konstanskontrol ved film. Konstanskontrol ved film

Krav vedr. kvalitetssikring. Modtagekontrollen. Konstanskontrol. Konstanskontrol ved film. Konstanskontrol ved film Kvalitetssikring i flg. Bekendtgørelse om røntgendentalanlr ntgendentalanlæg g med en spænding op til 70 kv Krav vedr. kvalitetssikring Modtagekontrol Autoriseret røntgenfirma Hanne Hintze Afd. for Oral

Læs mere

Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1)

Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 12. juli 1994 Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) I medfør af l i lov nr. 147 af 15. april 1930

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER 2007 Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Henvisning af patienter til røntgenundersøgelse på Tandlægeskolen

Henvisning af patienter til røntgenundersøgelse på Tandlægeskolen Henvisning af patienter til røntgenundersøgelse på Tandlægeskolen Indtjening fra denne henvisningsvirksomhed (kaldet ITV) anvendes af Tandlægeskolen til at forbedre undervisningen af tandlægestuderende

Læs mere

Juni 2006, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10)

Juni 2006, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. For lovligt at anvende et dentalrøntgenapparat gælder at: a. det skal være EU-certificeret b. det skal yde mindst 60 kv c. det må ikke stå i samme rum som tandlægestolen

Læs mere

1. Hvad stopper UV-stråling

1. Hvad stopper UV-stråling 1. Hvad stopper UV-stråling http://fysik-kemifokus.dk/media/1462737/lys-og-farver_aktivitet-11_undersoeg-uv-straaling.pdf 2. UV-strålings gennemtrængningsevne i vand Formål: I skal undersøge UV-strålings

Læs mere

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund)

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund) Ti fundamentale punkter 9. klasse elever skal lære om stråling Stråling er et af de emner som bedst viser sammenhængen mellem den fysiske og den kemiske del af faget fysik/kemi, såvel som den teoretiske

Læs mere

Opdagelsen af radioaktiviteten

Opdagelsen af radioaktiviteten 1 Opdagelsen af radioaktiviteten Af Louis Nielsen, cand.scient. Lektor ved Herlufsholm I de sidste årtier af 1800-årene blev der gjort mange yderst grundlæggende opdagelser ved forsøg med katodestrålerør.

Læs mere

6WUnOHEHVN\WWHOVH. 9HMOHGQLQJLVWUnOHEHVN\WWHOVHDI XI GWHE UQRJVS GE UQL IRUELQGHOVHPHGPHGLFLQVN EHVWUnOLQJDIIRU OGUHQH (XURSD.

6WUnOHEHVN\WWHOVH. 9HMOHGQLQJLVWUnOHEHVN\WWHOVHDI XI GWHE UQRJVS GE UQL IRUELQGHOVHPHGPHGLFLQVN EHVWUnOLQJDIIRU OGUHQH (XURSD. 6WUnOHEHVN\WWHOVH 9HMOHGQLQJLVWUnOHEHVN\WWHOVHDI XI GWHE UQRJVS GE UQL IRUELQGHOVHPHGPHGLFLQVN EHVWUnOLQJDIIRU OGUHQH (XURSD.RPPLVVLRQHQ Europa-Kommissionen 6WUnOHEHVN\WWHOVH 9HMOHGQLQJLVWUnOHEHVN\WWHOVHDIXI

Læs mere

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009 Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været

Læs mere

Se det, som ingen andre ser

Se det, som ingen andre ser Se det, som ingen andre ser Radiografuddannelsen et godt bud på din karrierevej, hvis teknologi, menneskelighed, attraktive jobmuligheder, samarbejde, tryghed, personlig og faglig udvikling betyder noget

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Juni 2005, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10)

Juni 2005, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. Røntgenrøretret i dentalapparatet: a. har et fast fokus b. er af AC-typen c. er det samme som multipuls-generatoren d. indeholder anoden e. definerer projektionsafstanden.

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Røntgenkilder lovgivning mv.

Røntgenkilder lovgivning mv. Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 anj@sis.dk Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,

Læs mere