VEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSBRUG
|
|
- Sara Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSBRUG om eurosedler og -mønter
2 INDHOLD Side INDLEDNING... 3 EuroSEDLER Generelle kendetegn... 5 De vigtigste sikkerhedselementer... 7 Yderligere sikkerhedselementer EUROMØNTER Generelle kendetegn og sikkerhedselementer MISTÆNKELIGE OG ØDELAGTE EUROSEDLER Foranstaltninger truffet af ECB og de nationale centralbanker Kontanthåndterende virksomheders recirkulering af eurosedler Hvad gør man, hvis man modtager en mistænkelig euroseddel? Hvad gør man, hvis man modtager en beskadiget eller ødelagt euroseddel? TRYKNING AF PENGESEDLER KONTAKTADRESSER... 22
3 INDLEDNING Euroen er fælles valuta i en stor gruppe af EU-lande, der også omtales som euroområdet. Mere end 300 millioner mennesker i euroområdet bruger eurosedler og -mønter, når de betaler med kontanter. Mellem 10 og 20 pct. af de eurosedler, der er i omløb (der er her tale om sedlernes værdi) anvendes uden for euroområdet. Det kan derfor ikke undgås, at euroens betydning også internationalt gør den interessant for falskmøntnere. Selv om truslen er blevet begrænset med højteknologiske sikkerhedselementer, der gør eurosedlerne sikre og nemme at skelne fra falske sedler, skal man alligevel være på vagt. Som led i bekæmpelsen af falskmøntneri er det vigtigt, at medarbejdere i pengeinstitutter, detailforretninger og restauranter, som håndterer kontanter i forbindelse med deres arbejde, samt i andre virksomheder, der behandler store mængder kontanter, har et godt kendskab til eurosedlerne og -mønterne. Denne vejledning henvender sig til dem, der skal undervise disse medarbejdere. Den indeholder vigtige oplysninger om eurosedlernes og -mønternes design og sikkerhedselementer. Den medfølgende cd-rom indeholder en PowerPoint-præsentation, der kan skræddersyes til målgruppen for undervisningen, samt en interaktiv præsentation af eurosedlernes sikkerhedselementer. Både cd-rommen og den interaktive præsentation kan anvendes i undervisningen eller oploades på virksomhedens intranet. Vejledningen dækker også den kvalitetskontrol af eurosedler, som kasserere bør foretage, inden de sætter sedlerne tilbage i omløb. Sedler i dårlig stand fx beskidte sedler skal deponeres i en lokal bank eller direkte i den nationale centralbank og ikke sættes i omløb igen, da det er lettere at kontrollere rene sedlers sikkerhedselementer. Vejledningen indeholder også en række nyttige tip om, hvordan man skal forholde sig over for kunder, der betaler med mistænkelige sedler. Den viden, som underviseren viderebringer, udgør et værdifuldt bidrag i bekæmpelsen af falskmøntneri og hjælper også med til at sikre, at euroen forbliver en valuta, som der er udbredt tillid til. Mere information om eurosedler og euromønter kan fås ved henvendelse til Den Europæiske Centralbank eller din nationale centralbank. Kontaktadressen findes på side 22 eller 23 i denne vejledning.
4 Klassisk arkitektur Romansk arkitektur 120 mm x 62 mm Grå 127 mm x 67 mm Rød Gotisk arkitektur Renæssancearkitektur Barok- og rokokoarkitektur 133 mm x 72 mm Blå 140 mm x 77 mm Orange 147 mm x 82 mm Grøn Jern- og glasarkitektur Moderne arkitektur fra det 20. århundrede 153 mm x 82 mm Gulbrun 160 mm x 82 mm Lilla 4
5 EUROSEDLER Generelle kendetegn DESIGN De syv eurosedlers design er baseret på et fælles tema "Europas tidsaldre og stilarter". Sedlerne (og mønterne) er lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Vinduerne og portalerne på sedlernes forside symboliserer den europæiske åbenhed og samarbejdsånd. Den Europæiske Unions 12 stjerner repræsenterer dynamikken og harmonien i vore dages Europa. PÅ EUROSEDLERNE SES ENDVIDERE: 1 Valutaens navn skrevet med både latinske bogstaver (EURO) og græske (EYPΩ). 2 Den Europæiske Centralbanks initialer i de fem officielle versioner BCE, ECB, EZB, EKT, EKP som dækker Den Europæiske Unions 11 officielle sprog på det tidspunkt, hvor de første eurosedler blev indført. 3 -symbolet, som angiver ophavsretsbeskyttelse. På sedlernes bagside er der afbildet en bro. Broerne på de syv seddelværdier repræsenterer én af syv perioder i den europæiske arkitekturhistorie. Broen er en metafor for det nære samarbejde og kommunikationen mellem Europas befolkninger, og mellem Europa og resten af verden. 4 Den Europæiske Unions flag Willem F. Duisenberg Jean-Claude Trichet 5 Formanden for Den Europæiske Centralbanks underskrift. Eurosedlerne er underskrevet af enten Willem F. Duisenberg, ECBs første formand, eller af hans efterfølger, Jean-Claude Trichet, der blev formand for ECB den 1. november Eurosedler er gyldige, uanset om de bærer den nuværende eller den tidligere formands underskrift. 5
6 EUROSEDLER Generelle kendetegn IDENTIFICERING AF ÆGTE SEDLER Printere og farvekopimaskiner kan lave gode kopier af næsten alle former for trykt materiale. For at beskytte eurosedlerne mod falskmøntneri er de derfor blevet udstyret med en række sikkerhedselementer, som beskrives nedenfor. Sikkerhedselementerne betyder, at det ikke kræver nogen større anstrengelse at identificere en ægte seddel. Det er svært at fremstille en falsk seddel med en overbevisende efterligning af alle disse elementer. Vær dog opmærksom på, at eurosedlerne kan miste nogle af deres egenskaber, hvis de ikke behandles efter hensigten. Hvis en seddel fx ved et uheld er blevet vasket, kan papiret være fluorescerende i ultraviolet lys. Man kan kontrollere, om en euroseddel er ægte, ved at føle på den, se på den og vippe den. BLINDE OG SVAGSYNEDE Den Europæiske Blindeunion blev taget med på råd ved udarbejdelsen af eurosedlernes design. Som følge heraf blev fire elementer efterfølgende indarbejdet i eurosedlerne, så det blev lettere for blinde og svagsynede at skelne mellem dem: Sedlerne har alle forskellig størrelse. Jo højere værdi, desto større er sedlen. Kraftige farver. De seddelværdier, der "ligger ved siden af hinanden" har kontrasterende farver (fx er 10-eurosedlen rød og 20-eurosedlen blå). Seddelværdien er trykt med stor, fed skrift. På sedlerne findes områder med relieftryk (også kaldet kobbertryk), som betyder, at farvelaget nogle steder føles tykkere og 500-eurosedlerne er desuden forsynet med særlige tryk langs kanterne, der kan føles. 6 Tryk, der kan føles, på 500-eurosedlerne Tryk, der kan føles, på 200-eurosedlerne
7 De vigtigste sikkerhedselementer Relieftryk (eller kobbertryk) Vandmærke Sikkerhedstråd Gennemsigtstal (også kaldet gennemsigtsbillede) Hologramstribe eller hologram Stribe med perlemorseffekt og tal med farveskift Ved fremstillingen af eurosedler anvendes avanceret trykketeknik. Eurosedlerne har en række højteknologiske sikkerhedselementer, som gør det let at skelne dem fra falske sedler. Der er ikke behov for specialudstyr. Metoden er helt enkel: føl, se og vip. FØL seddelpapiret. Det skal knitre og føles fast. Føl hvordan farven visse steder er tykkere: Hvis man lader en finger glide hen over sedlens forside eller kradser forsigtigt med en negl kan man mærke, hvordan farven visse steder føles tykkere. SE på sedlen. Når den holdes op mod lyset, kommer vandmærket, sikkerhedstråden og gennemsigtstallet til syne. Alle tre elementer kan ses på både forsiden og bagsiden af en ægte seddel. VIP sedlen og se hologramstriben/ hologrammet, striben med perlemorseffekt (på 5-, 10- og 20-eurosedlen) og tallet med farveskift (på 50-, 100-, 200- og 500-eurosedlen). Kontroller altid flere forskellige sikkerhedselementer. Hvis der er tvivl, kan man sammenligne med en seddel, der med sikkerhed er ægte. 7
8 EUROSEDLER De vigtigste sikkerhedselementer SEDDELPAPIRET Eurosedler fremstilles af rent bomuldspapir. En ren seddel skal knitre og føles fast (ikke blød eller voksagtig). RELIEFTRYK Kobbertryk eller relieftryk skaber en følbar effekt i hovedmotivet samt visse andre steder på sedlernes forside. På 200- og 500-eurosedlerne findes der nær sedlernes kant yderligere tryk, som kan føles. Disse er beregnet for synshandicappede (se billederne på side 6). 8
9 VANDMÆRKE Vandmærket laves ved at variere papirets tykkelse. Det kommer til syne, når sedlen holdes op mod lyset. Der er en glidende overgang mellem de lyse og de mørke områder i det billede, som viser hovedmotivet. Når sedlen lægges på en mørk overflade, bliver de lyse områder mørkere. Denne effekt er særlig tydelig i det vandmærke, der viser sedlens værdi. SIKKERHEDSTRÅD Sikkerhedstråden er skjult i seddelpapiret. Når sedlen holdes op mod lyset, kommer tråden til syne som en mørk streg. I tråden står sedlens værdi og ordet EURO skrevet med meget små bogstaver og tal. GENNEMSIGTSTAL Et usammenhængende mønster i øverste hjørne på begge sider af sedlen danner tilsammen et tal, der angiver sedlens værdi. Hele tallet kommer til syne, sår sedlen holdes op mod lyset. VANDMÆRKE GENNEM- SIGTSTAL SIKKERHEDSTRÅD 9
10 EUROSEDLER De vigtigste sikkerhedselementer HOLOGRAMSTRIBE Når 5-, 10- eller 20-eurosedlen vippes, skifter billedet i hologrammet mellem værdiangivelsen og -tegnet på en regnbuefarvet baggrund. I kanten af hologramstriben er seddelværdien angivet med meget små tal. HOLOGRAM Når 50-, 100-, 200- eller 500- eurosedlen vippes, skifter billedet i hologrammet mellem værdiangivelsen og et vindue eller en portal. I baggrunden ses meget små bogstaver, der danner regnbuefarvede koncentriske cirkler, som bevæger sig fra midten og ud til kanten af hologrammet. PERFORERINGER Hold sedlen op mod lyset. I begge typer af hologram ses perforeringer, der tilsammen danner -tegnet. Små tal, der viser seddelværdien, kommer også til syne. HOLOGRAMSTRIBE HOLOGRAM 10
11 STRIBE MED PERLEMORSEFFEKT Når en 5-, 10- eller 20-euroseddel vippes, kommer der på sedlens bagside en guldfarvet stribe til syne. I striben ses værdiangivelsen og -tegnet. TAL MED FARVESKIFT Når en 50-, 100-, 200- eller 500-euroseddel vippes, kan man på bagsiden se, hvordan et af tallene ændrer farve fra violet til olivengrøn eller brun. STRIBE MED PERLEMORSEFFEKT TAL MED FARVESKIFT 11
12 EUROSEDLER Yderligere sikkerhedselementer Det er muligt at kontrollere yderligere en række sikkerhedselementer ved hjælp af særligt udstyr som fx et forstørrelsesglas og en ultraviolet lampe. Mikroskrift Ultraviolette elementer (fibre og farver) MIKROSKRIFT Visse steder på eurosedlerne kan man se mikroskrift. Skriften på 0,8 mm kan normalt læses med det blotte øje. Uden hjælpemidler ser 0,2 mm-mikroskriften derimod ud som en tynd streg. Den kan dog læses ved hjælp af et forstørrelsesglas. På en ægte seddel skal selv skrift af denne størrelse stå skarpt og må ikke være udvisket. ULTRAVIOLETTE ELEMENTER (FIBRE OG TRYKFARVE) Følgende egenskaber kan kontrolleres i ultraviolet belysning: 1 Selve papiret er ikke fluorescerende, dvs. det udsender ikke lys og er "UV-mat". 3 Den Europæiske Unions flag på forsiden bliver grønt med orange stjerner. Formanden for ECBs underskrift lyser grønt. De store stjerner og de små cirkler midt på sedlen lyser op. 2 Særlige fibre i papiret lyser rødt, blåt og grønt. 4 Kortet, broen og værdiangivelsen på bagsiden lyser op i gult eller grønt
13 BILLEDER AF EUROSEDLER I ULTRAVIOLET BELYSNING 13
14 EUROMØNTER Generelle kendetegn og sikkerhedselementer 2 Diameter: 25,75 mm 1 Diameter: 23,25 mm Vægt: 8,50 g Vægt: 7,50 g Form: Rund Form: Rund Farve: Ydre ring: Sølvfarvet Farve: Ydre ring: Guldfarvet Indre ring: Guldfarvet Indre ring: Sølvfarvet Materiale: Materiale: Ydre ring: Kobbernikkel Ydre ring: Nysølv Indre ring (tre lag): Indre ring (tre lag): Kobbernikkel, Nysølv, nikkel, nikkel, kobbernikkel nysølv Rand: Afbrudt rifling Rand: Fin rifling med randtekst (der adskiller sig fra land til land) 50 cent Diameter: 24,25 mm 5 cent Diameter: 21,25 mm Vægt: 7,80 g Vægt: 3,92 g Form: Rund Form: Rund Farve: Guldfarvet Farve: Kobberfarvet Materiale: Nordisk guld Materiale: Kobber Rand: Grov rifling Rand: Glat 20 cent Diameter: 22,25 mm 2 cent Diameter: 18,75 mm Vægt: 5,74 g Vægt: 3,06 g Form: Form som "spansk blomst" Form: Rund Farve: Guldfarvet Farve: Kobberfarvet Materiale: Nordisk guld Materiale: Kobber Rand: Glat Rand: Glat med rille 10 cent Diameter: 19,75 mm 1 cent Diameter: 16,25 mm Vægt: 4,10 g Vægt: 2,30 g Form: Rund Form: Rund Farve: Guldfarvet Farve: Kobberfarvet Materiale: Nordisk guld Materiale: Kobber Rand: Grov rifling Rand: Glat 14
15 Der er otte forskellige euromønter: 1, 2, 5, 10, 20 og 50 cent, 1 og 2 euro. De er alle forskellige med hensyn til størrelse, vægt, materiale, farve og tykkelse. Mønternes rand er forskellig fra den ene mønt til den anden. Selv for synshandicappede er det let at skelne de forskellige mønter fra hinanden. EUROMØNTERNES FÆLLES EUROPÆISKE SIDE Mønternes fælles europæiske side viser små billeder af Europa ved siden af Den Europæiske Unions 12 stjerner. Som følge af udvidelsen i 2004 er afbildningerne af Den Europæiske Union på 10-, 20-, og 50- centmønterne, samt på 1- og 2-euromønterne blevet ændret, så de viser en geografisk afbildning af Europa. Mønter med en afbildning af EU-15 er fortsat gyldigt betalingsmiddel. Selv om euromønterne har forskellige nationale sider, kan de alle anvendes overalt i euroområdet. SIKKERHEDSELEMENTER Der er indarbejdet en række sikkerhedselementer i 1- og 2-euromønterne. De er eksempelvis tofarvede sølv- og guldfarvet og der er randtekst på 2-euromønten, som er forskellig fra land til land. 1- og 2-euromønternes "sandwich"-opbygning" og deres unikke, magnetiske egenskaber bevirker desuden, at det er sikkert at bruge dem i salgsautomater. ERINDRINGSMØNTER Alle eurolande samt Monaco, San Marino og Vatikanstaten, kan én gang om året udstede en erindringsmønt i form af en 2-euromønt. Erindringsmønterne har de samme egenskaber og den samme fælles europæiske side som almindelige 2-euromønter. På den nationale side har de imidlertid det design, der er årsagen til at udstede erindringsmønten. De har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet, hvilket vil sige, at de kan anvendes og skal accepteres som enhver anden euromønt. EUROMØNTERNES NATIONALE SIDE De enkelte lande har brugt et nationalt symbol eller billede på den "nationale" side af deres euromønter. Yderligere oplysninger findes på ECBs websted på Monaco, San Marino og Vatikanstaten udsteder også euromønter. De er lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet, men da der kun er udstedt et begrænset antal, og de er blevet et samlerobjekt, er det usandsynligt, at de vil være at finde frit i omløb. SAMLERMØNTER Samlermønter er ikke beregnet til at blive sat i omløb. De er kun lovligt betalingsmiddel i det land, hvor de bliver udstedt. Deres motiv og pålydende værdi adskiller sig fra almindelige mønter og erindringsmønter, der begge kan anvendes som betalingsmiddel. Specifikationer, som fx farve, diameter eller vægt, adskiller sig markant fra mønter i omløb. 15
16 MISTÆNKELIGE OG ØDELAGTE SEDLER Foranstaltninger truffet af ECB og de nationale centralbanker Ikke kun i Europa, men over hele verden, er euroen respekteret som en stabil valuta. Derfor er euroen desværre kommet i falskmøntnernes søgelys. Selv om euroens sikkerhedselementer gør den til en af verdens bedst beskyttede valutaer, bliver der alligevel sat et mindre antal falske sedler i omløb. Antallet af falske sedler, der tages ud af omløb, offentliggøres hvert halve år på ECBs websted. Det svarer til en mikroskopisk andel af det samlede antal ægte eurosedler i omløb og giver ingen grund til bekymring men man skal alligevel være på vagt. Falske sedler sendes til de nationale analysecentre. Hvis der er tale om en ny type falsk seddel, sendes den til Center for Analyse af Falske Sedler i ECB, hvor den bliver nærmere analyseret og klassificeret. De relevante tekniske og statistiske data er samlet i en central database, som også styres af ECB. Falske sedler af en type, der allerede er kendt, opbevares nationalt sammen med de relevante statistiske data, som registreres i den centrale database. Som en hjælp til kontrollen af mistænkelige sedler har ECB oprettet et "eurokontrol-websted", som kun politimyndigheder, finansielle institutioner og kontanthåndterende virksomheder kan få adgang til. Nærmere oplysninger på: Falske mønter behandles på stort set samme måde. Medlemslandene har oprettet et europæisk analysecenter for euromønter i Frankrig. De tekniske og statistiske data om falske mønter opbevares i samme centrale database som dataene om falske sedler. Politienheder, der arbejder med bekæmpelse af falskmøntneri, har adgang til oplysningerne i databasen. Den nationale centralbank i det land, hvor man bor, kan give nærmere oplysninger om, hvordan man skal forholde sig. Kontaktadressen findes på side 22 eller 23 i denne vejledning. 16
17 Kontanthåndterende virksomheders recirkulering af eurosedler Virksomheder, der håndterer kontanter som led i deres virksomhed, fx pengeinstitutter, pengetransportfirmaer og vekselbureauer, har pligt til at tage alle eurosedler og euromønter, som de ved eller har tilstrækkelige grunde til at tro er falske, ud af omløb*. De skal straks overgive dem til de kompetente nationale myndigheder. Hvis de ikke gør det, kan de idømmes en bøde. I henhold til referencerammen for recirkulering af eurosedler** må virksomhederne kun recirkulere eurosedler, der er kontrolleret i henhold til EUs standarder. Denne kontrol er vigtig for at få fjernet falske sedler, mistænkelige sedler og slidte eller beskidte sedler, der ikke er af en kvalitet, så de kan sættes i omløb. Kontrollen bidrager til at sikre, at falske sedler tages ud af omløb hurtigst muligt, samt til at sikre, at de sedler, der er i omløb, er af god kvalitet. Hvis der undtagelsesvis er virksomheder, der ikke benytter sig af maskiner til seddelhåndtering, når de kontrollerer sedlerne, skal de manuelt kontrollere, om sedlerne er ægte og i god stand, inden de sættes tilbage i omløb over skranken. Nedenfor vises eksempler på sedler, der ikke kan recirkuleres. De skal sendes til den nationale centralbank. Snavs Pletter Sedler, der er skrevet eller tegnet på Hele sedlen er snavset. Koncentration af snavs på et område, der dækker mindst 3 mm2. Forsætlige grafiske forandringer af sedlen, fx tal eller bogstaver. Affarvning Beskadigelse Reparationer Synligt genkendelig mangel på trykfarve på dele af eller hele sedlen, fx en vasket seddel. Sedler, hvor der er mindst en fysisk defekt, fx en revne ved kanten, et hul, eller hvor der mangler dele af sedlen, eller hvor et sikkerhedselement er alvorligt beskadiget. Dele af samme pengeseddel er sat sammen med tape eller lim. * Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri ** Yderligere oplysninger om referencerammen for recirkulation af eurosedler findes under fanen "The Euro" på 17
18 MISTÆNKELIGE OG ØDELAGTE SEDLER Hvad gør man, hvis man modtager en mistænkelig seddel? Inden man kommer i den situation, at man modtager en mistænkelig seddel, er det altid en god ide at spørge sin overordnede om virksomhedens politik på området. Hvis man imidlertid modtager en seddel, hvor papiret føles anderledes, eller det trykte motiv ser forkert ud, hvad skal man så gøre? Her er nogle tip: Lad være med at diskutere med kunden. Fortæl kunden, at du lige hurtigt skal spørge din overordnede eller et medlem af sikkerhedspersonalet om noget. For at undgå klager skal du dog sørge for, at kunden hele tiden kan se sedlen. Overlad det til din overordnede eller sikkerhedspersonalet at tale med kunden. Læg godt mærke til kundens udseende. Forsøg så vidt muligt at undgå at give kunden sedlen tilbage. Flygter kunden i bil, noterer du bilens registreringsnummer og mærke. Kontakt politiet. Aflever omgående den mistænkelige seddel til din overordnede eller sikkerhedspersonalet, så de kan give den videre til politiet. Prøv ikke på at spille helt tænk frem for alt på din egen sikkerhed. Hvis du har mistanke om, at en seddel er falsk, må du ikke afslutte transaktionen med kunden. Du skal derimod beholde sedlen og give kunden en kvittering for den. Falske pengesedler er fuldstændig værdiløse, så det kan betale sig at være på vagt. Det er en strafbar handling at videregive en seddel, som man tror eller ved er falsk. 18
19 Hvad gør man, hvis man modtager en ødelagt eller beskadiget euroseddel? * De nationale centralbanker i euroområdet ombytter ødelagte eller beskadigede eurosedler i følgende tilfælde: Mod fremvisning af over halvdelen af sedlen. Mod fremvisning af halvdelen eller mindre end halvdelen af sedlen, hvis den anmodende part kan bevise, at den manglende del er tilintetgjort. For at ødelagte eller beskadigede eurosedler kan ombyttes, kræves der: Identifikation af den anmodende part (ved tvivl om dennes ejendomsret til sedlerne og sedlernes ægthed). En skriftlig forklaring på årsagen til skaden, og/eller hvor sedlens manglende dele befinder sig. En skriftlig forklaring vedrørende arten af pletter, plamager og væsker, der er trængt ind i sedlen, ved indgivelse af blæk- eller væskeplettede sedler eller sedler med plamager. Pengetransportfirmaer eller pengeinstitutter skal endvidere afgive: En skriftlig forklaring vedrørende årsag og destruktionsmetode, når der indgives misfarvede (fx med rød farve) sedler som følge af aktivering af tyverisikring. Den nationale centralbank i det land, hvor man bor, kan give nærmere oplysninger om, hvordan man skal forholde sig. Kontaktadressen findes på side 22 eller 23 i denne vejledning. * Beslutning ECB/2003/4 af 20. marts 2003 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler. 19
20 TRYKNING AF PENGESEDLER Der findes to typer af seddelpresser: ark-offsetpresser og rotationspresser. De fleste af de seddeltrykkerier, der fremstiller eurosedler, anvender ark-offsetpresser. Trykningen foregår med flere forskellige maskiner (se nedenfor). Foregår trykningen derimod med en rotationspresse, anvendes der en papirrulle, som kører kontinuerligt, og maskinen udfører de forskellige trykkeprocesser i én arbejdsgang. OFFSETTRYK I denne arbejdsgang trykkes baggrundsmotiverne i offset på eurosedlernes forside og bagside samtidigt. Trykplader overfører farven til papiret via en mellemliggende offsetvalse. Offsettryk foregår med flere separate plader pålagt forskellige farver, så der opnås skarpe billeder af høj kvalitet. Baggrundsmotiverne på forsiden og alle billeder på sedlernes bagside trykkes i offset. KOBBERTRYK Ved kobbertryk hældes farve ind i de graverede fordybninger i pladen. Når pladen kommer i berøring med papiret, overføres farven med et kraftigt tryk til papiret og giver en reliefeffekt. Der anvendes kun kobbertryk på sedlernes forside. Reliefeffekten findes kun på sedlernes forside, fx i vinduet eller portalen. SILKETRYK På en maskine til silketryk passerer farven gennem de åbne områder i en skabelon. Striben med perlemorseffekt og tallet med farveskift trykkes på denne måde. 20
21 FOLIEPÅSÆTNING Hologrammet sættes på seddelpapiret ved hjælp af varmeprægning. NUMMERERING Eurosedlernes serienumre trykkes ved hjælp af nummereringsbokse. KVALITETSKONTROL Der forekommer fra tid til anden fejl i enhver masseproduktionsproces. Sedlerne undersøges for fejl, før de pakkes. På mange seddeltrykkerier udføres der ud over en manuel/visuel kontrol en automatisk kontrol af hver enkelt seddel. 21
22 KONTAKTADRESSER European Central Bank Kaiserstraße Frankfurt Germany Tel.: Fax: info@ecb.europa.eu Danmarks Nationalbank Havnegade København K Danmark Tlf.: Fax: info@nationalbanken.dk Banco de España Departamento de Emisión y Caja Centro Nacional de Análisis Alcalá 48, Madrid España Tel.: /6319 Fax: emisionycaja@bde.es Deutsche Bundesbank Falschgeldstelle Hegelstraße Mainz Deutschland Tel.: Fax: nccde@bundesbank.de Banque de France 31, rue Croix des Petits Champs Paris France Tél.: Fax: euro-formation@banque-france.fr Nationale Bank van België / Banque Nationale de Belgique Berlaimontlaan/Boulevard de Berlaimont Brussel/Bruxelles België/Belgique Tel./Tél.: Fax: cashdepartment@nbb.be Българска народна банка Bulgarian National Bank 1, Alexander Battenberg Square 1000 Sofia Bulgaria Tel.: Fax: press_office@bnbank.org Česká národní banka Na Příkopě Praha 1 Česká republika Tel.: , Fax: info@cnb.cz Eesti Pank Estonia pst Tallinn Eesti Tel.: Fax: info@eestipank.ee Central Bank & Financial Services Authority of Ireland PO Box No 61, Sandyford Dublin 16 Ireland Tel.: Fax: nccie@centralbank.ie Τράπεζα της Ελλάδος Bank of Greece Cash Department 341, Messogion Avenue Halandri Greece Tel.: Fax: Dep.cash@bankofgreece.gr Banca ďitalia via Nazionale, Roma Italia Tel Fax nccit@bancaditalia.it Κεντρική Τράπεζα της Κύπρου Central Bank of Cyprus 80 Kennedy Avenue 1076 Nicosia Cyprus Tel.: Fax: cbcinfo@centralbank.gov.cy Latvijas Banka K. Valdemāra ielā 2a Rīgā, LV-1050 Latvijā Tālr.: Fakss: info@bank.lv
23 Lietuvos bankas Gedimino pr Vilnius Lietuva Tel Faks info@lb.lt Oesterreichische Nationalbank Otto-Wagner-Platz Wien Österreich Tel.: Fax: bargeld@oenb.at Národná banka Slovenska Imricha Karvaša Bratislava Slovensko Tel.: Fax: webmaster@nbs.sk Banque centrale du Luxembourg 2, boulevard Royal 2983 Luxembourg Luxembourg Tél.: Fax: info@bcl.lu Magyar Nemzeti Bank 1850 Budapest Szabadság tér 8-9. Magyarország Tel.: Fax: info@mnb.hu Bank Ċentrali ta Malta / Central Bank of Malta Pjazza Kastilja, Valletta VLT 1060 Malta Tel.: Fax: CSU@centralbankmalta.com Narodowy Bank Polski ul. Świętokrzyska 11/ Warszawa Polska Tel.: Fax: nbp@nbp.pl Banco de Portugal Departamento de Emissão e Tesouraria, Complexo do Carregado, Apartado Carregado Portugal Tel.: Fax: cncontrafaccoes@bportugal.pt Banca Naţională a României Lipscani Bucharest România Tel.: Fax: razvan.dumitriu@bnro.ro Suomen Pankki Finlands Bank Snellmaninaukio/Snellmansplatsen Helsinki/Helsingfors Suomi/Finland Puh/Tel.: Faksi/Fax: info@bof.fi Sveriges Riksbank Stockholm Sverige Tel.: Fax: info@riksbank.se Bank of England Threadneedle Street London EC2R 8AH United Kingdom Tel.: Fax: enquiries@bankofengland.co.uk De Nederlandsche Bank Westeinde 1 Postbus AB Amsterdam Nederland Tel.: (gratis) Fax: info@dnb.nl Banka Slovenije Slovenska cesta Ljubljana Slovenija Tel.: Faks: ncc-si@bsi.si
24 ECB-DA Den Europæiske Centralbank, 2010 ISBN
KVIKGUIDE. til eurosedlernes sikkerhedselementer. www.euro.ecb.eu. Den Europæiske Centralbank, 2010 ISBN 978-92-899-0144-4 ECB-DA
KVIKGUIDE til eurosedlernes sikkerhedselementer ECB-DA Den Europæiske Centralbank, 2010 ISBN 978-92-899-0144-4 www.euro.ecb.eu INDLEDNING Kender du eurosedlernes sikker hedselementer? I denne guide kan
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
C 16/10 22.1.2009 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK AFTALE af 8. december 2008 Mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om ændring af aftalen af 16.
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
6.7.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 187/17 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 21. juni 2013 om de nærmere vilkår for omfordelinger af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale
Læs mereEUROSEDLERNE I EUROPA-SERIEN
EUROSEDLERNE I EUROPA-SERIEN HELE EUROPA-SERIEN 153 mm x 77 mm 147 mm x 77 mm 140 mm x 77 mm 133 mm x 72 mm 127 mm x 67 mm 120 mm x 62 mm INDLEDNING Hvorfor er det nødvendigt at indføre nye sedler? Det
Læs mereunder henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 28.5, og
11.1.2019 L 9/183 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2019/45 af 29. november 2018 om de nærmere vilkår for omfordeling af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker
Læs mere(EFT L 337 af , s. 52) nr. side dato M1 Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2003/23 af 18. december L
2001D0913 DA 01.01.2009 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 6. december 2001 om udstedelse
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (ECB/2010/29) (2011/67/EU)
L 35/26 Den Europæiske Unions Tidende 9.2.2011 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (omarbejdning) (ECB/2010/29) (2011/67/EU) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
Læs mereEUROSEDLER OG EUROMØNTER
EUROSEDLER OG EUROMØNTER Den 1. januar 2002 blev eurosedler og -mønter en del af hverdagen for over 300 millioner mennesker i euroområdet. Denne folder indeholder en beskrivelse af de syv eurosedlers og
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
25.3.2006 C 73/21 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK AFTALE af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 19. april 2013 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler
30.4.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 118/37 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 19. april 2013 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (omarbejdning)
Læs mereGÅ PÅ OPDAGELSE I DEN NYE 5-EUROSEDDEL
GÅ PÅ OPDAGELSE I DEN NYE 5-EUROSEDDEL www.euroensnyeansigt.eu www.euro.ecb.europa.eu Indledning Den 1. januar 2002 indførte 12 EU-lande eurosedler og -mønter. Planlægningen og forberedelserne var dog
Læs mereDE NYE 100- OG 200-EUROSEDLER
UDSTEDELSE AF DE NYE 100- OG 200-EUROSEDLER Den nye seddelserie er gradvis blevet indført i euroområdet. Det er sket over flere år og i stigende rækkefølge efter seddelværdi. Som de sidste i Europa-serien
Læs mereEUROENS NYE ANSIGT. Gå på opdagelse i den nye 10-euroseddel. www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu
EUROENS NYE ANSIGT Gå på opdagelse i den nye 10-euroseddel www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu EUROPA-SERIEN: SIKKERHEDSELEMENTER Let at tjekke og svær at forfalske De nye og forbedrede sikkerhedselementer
Læs mereGÅ PÅ OPDAGELSE I DEN NYE 10-EUROSEDDEL. www.newfaceoftheeuro.eu. www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu
GÅ PÅ OPDAGELSE I DEN NYE -EUROSEDDEL www.newfaceoftheeuro.eu www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu INDLEDNING Den nye -euroseddel sættes i omløb i euroområdet den 23. september 2014. -eurosedlen
Læs mereFalske uro hvad skal man gøre?
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK EUROSYSTEM Falske uro hvad skal man gøre? Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2008 ISBN 978-92-79-06300-8 De Europæiske Fællesskaber/OLAF,
Læs mereMaria Carlsen og Johanne Dinesen Riishøj, Sekretariatet
25 Falske pengesedler Maria Carlsen og Johanne Dinesen Riishøj, Sekretariatet INDLEDNING Siden foråret 2004 er der fundet en del vellignende falske 00- kronesedler, der også har efterligninger af de nyeste
Læs merePressemappe i anledning af 10-års-jubilæet for eurosedler og -mønter
Pressemappe i anledning af 10-års-jubilæet for eurosedler og -mønter XXX Indhold Forord 3 Indledning 4 Forberedelsen af overgangen til eurosedler og -mønter i 2002 5 Overgangen i de forskellige lande 6
Læs mereDEN NYE 20-EUROSEDDEL
DEN NYE -EUROSEDDEL www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu INNOVATIVE OG SIKRERE EUROSEDLER Den nye -euroseddel er den tredje seddel i Europa-serien. Den udgør en teknologisk landvinding inden for
Læs mereInformationsmateriale til pressen. Velkommen til Euro-skolen
Informationsmateriale til pressen Velkommen til Euro-skolen Den Europæiske Centralbank (ECB) øger fortsat sine bestræbelser på uddannelsesområdet og har i den forbindelse udviklet "Euroskolen", et nyt
Læs mereto be updated DEN NYE 50-EUROSEDDEL
to be updated DEN NYE -EUROSEDDEL www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu -EUROSEDLEN I EUROPA-SERIEN Den nye -euroseddel bliver sat i omløb i euroområdet 4. april 2017. Ligesom det er tilfældet med
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING. om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb.
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.11.2010 KOM(2010) 691 endelig 2010/0338 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
Læs mereFLERE TIMERS UNDERHOLDNING ANDRE AKTIVITETER
FLERE TIMERS UNDERHOLDNING ANDRE AKTIVITETER // Vil du gerne have at dit arrangement strækker sig over flere timer, giver vi her en række forslag til aktiviteter der kan laves før eller efter selve CRIMEbuster
Læs mereEUROSEDLER OG -MØNTER
EUROSEDLER OG -MØNTER Eurosedler og -mønter er en del af hverdagen for over 329 millioner mennesker i euroområdet. I denne præsentation vises de syv eurosedler og otte euromønter. Sedlerne, hvis design
Læs mere(Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk)
L 181/6 I (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri
Læs mere1.1 BAGGRUND FOR INDFØRELSEN AF EN FÆLLES REFERENCERAMME FOR RECIRKULERING AF EUROSEDLER
RECIRKULERING AF EUROSEDLER: REFERENCERAMME FOR DETEKTERING AF FALSKE EUROSEDLER OG SORTERING EFTER KVALITET I KREDITINSTITUTTER OG AF ANDRE, DER HÅNDTERER KONTANTER SOM LED I DERES VIRKSOMHED 1 INDLEDNING
Læs mereKAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager
Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel
Læs mereDE OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR INDSAMLING AF DATA I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN
INDSAMLING AF DATA FRA KREDITINSTITUTTER OG ANDRE VIRKSOMHEDER, DER HÅNDTERER KONTANTER SOM LED I DERES VIRKSOMHED I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN FOR RECIRKULERING AF EUROSEDLER DE OVERORDNEDE PRINCIPPER
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
9.7.2003 Den Europæiske Unions Tidende C 160/7 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK SKABELON TIL AFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG [tiltrædende stats nationale centralbank] ( 1 ) DENNE AFTALE er indgået
Læs merePrisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte
Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan
Læs mereANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE
EURO RUN- SPILLET www.nye-eurosedler.eu ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE - 2 - Anna og Alex er klassekammerater og bedste venner. De har det med at rode sig ud i hårrejsende eventyr. I dag er ingen undtagelse.
Læs mereANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE
EURO RUN- SPILLET www.nye-eurosedler.eu ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE Anna og Alex er klassekammerater og bedste venner. De har det med at rode sig ud i hårrejsende eventyr. I dag er ingen undtagelse.
Læs mereIndførelsen af eurosedler og -mønter
1 Indførelsen af eurosedler og -mønter INDLEDNING Den 1. januar 00 indføres eurosedler og -mønter i de 1 eurolande. 1 Mens sedlerne er ens i alle landene, har mønterne både en national side og en fælles
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
25.3.2006 C 73/21 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK AFTALE af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle
Læs mereEUROPAS NYE VALUTA EURO EUROOMRÅDET EU-RÅDET EUROORDLISTE
SEPTEMBER 2002/DA EURO Navnet på den europæiske valuta blev vedtaget af Det Europæiske Råd på et møde i Madrid 15. og 16. december 1995. EUROOMRÅDET Euroområdet består af de medlemslande i Den Europæiske
Læs mereFalske sedler. Ulrik Bie og Johan Sebastian Gabel, Sekretariatet INDLEDNING
33 Falske sedler Ulrik Bie og Johan Sebastian Gabel, Sekretariatet INDLEDNING Nationalbanken har som Danmarks centralbank eneret på udstedelse af sedler. Desværre er der enkelte, der ikke respekterer Nationalbankens
Læs mereAnvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU
79 Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU Niels C. Andersen, Juridisk Sektion, og Niels Bartholdy, Internationalt Kontor INDLEDNING I tilfælde af, at det ved folkeafstemningen 28.
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
20.9.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 253/19 AFGØRELSER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 7. september 2012 om ændring af afgørelse ECB/2010/14 om kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet og
Læs mereC 284/6 Den Europæiske Unions Tidende
C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende 25.11.2009 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 16. november 2009 om forslag til Rådets forordning om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter,
Læs mereNy mønt til gamle riger
Ny mønt til gamle riger Tolv valutaer bliver til én side 03 Vi vil se mere til euroen side 04-05 02 PROFILAVIS NR 02 Euroen kommer EUROEN EN HISTORISK BEGIVENHED Den 1. januar 2002 blev eurosedler og mønter
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
C 213/16 Den Europæiske Unions Tidende 20.7.2011 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. marts 2011 om en henstilling
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2010D0014 DA 21.09.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 16. september 2010 om kontrol
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
31.1.2008 C 27/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) UDTALELSER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 17. december 2007 efter anmodning fra Rådet
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Forslag til RÅDETS FORORDNING Bruxelles, 13.8.2008 KOM(2008) 514 endelig VOL.I 2008/0167 (CNS) 2008/0168 (CNS) om ændring af forordning (EF) nr. 2182/2004 om
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
25.6.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 179/9 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 28. maj 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.11.2005 KOM(2005) 357 endelig/2 2005/0145 (CNS) CORRIGENDUM: Annule et remplace la version du 02.08.2005. Concerne toutes les versions linguistiques
Læs merePhilip: "I bliver nødt til at hjælpe mig! Jeg ved slet ikke, hvad det er, der sker. Min far og mor slår mig ihjel, hvis de finder ud af, at jeg har
Anna og Alex er klassekammerater og bedste venner. De har det med at rode sig ud i hårrejsende eventyr, og de har oplevet en masse spændende ting. Det er faktisk ikke så lidt, de har oplevet sammen! Anna:
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
12.5.2012 Den Europæiske Unions Tidende C 137/7 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2. marts 2012 om et forslag til
Læs mereECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)
DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) Indledning og retsgrundlag Den 10. februar 2017 modtog
Læs mere21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/1. (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)
21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2182/2004 af 6. december 2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
17.4.2015 DA Den Europæiske Unions Tidende C 123/1 II (Meddelelser) INTERINSTITUTIONELLE AFTALER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK AFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE POLITIENHED (EUROPOL) OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
Læs mereBILAG. til forslaget. til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.6.2016 COM(2016) 434 final ANNEX 1 BILAG til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om
Læs mereDet Europæiske Miljøagentur
Det Europæiske Miljøagentur Det Europæiske Miljøagentur Opgave Det Europæiske Miljøagentur (EEA) er det EU-organ, som skal sikre solid og uafhængig information om miljøet. Vi er en betydelig informationskilde
Læs mereSeptember 2002 September 2002
September 2002 September 2002 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK FORORD Efter indførelsen af eurosedler og -mønter er over 300 millioner europæere indirekte i daglig kontakt med Den
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. juli 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. juli 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0198 (COD) 10904/16 ADD 1 MIGR 128 CODEC 1018 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 30. juni 2016 til: Jordi AYET
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
L 284/34 Den Europæiske Unions Tidende 30.10.2007 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 20. september 2007 om ændring af bilag I og II til retningslinje
Læs mereEuropas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.
Estland Rom Tjekkiet Stockholm Italien Wien Tallinn Polen Moskva Island Tirane Østrig Warszawa Albanien Reykjavik Sverige Prag Rusland Materiale ID: VEN.581.1.1.da Albanien Tirane Moldova Rom Polen Valletta
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
C 134/6 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK SAMARBEJDSAFTALE mellem Den Europæiske Centralbank ECB og Den Internationale Kriminalpolitiorganisation INTERPOL (2004/C 134/06) PRÆAMBEL Den Internationale Kriminalpolitiorganisation
Læs mere2007 ÅRSREGNSKAB FOR ECB
2007 ÅRSREGNSKAB FOR ECB INDHOLDSFORTEGNELSE BALANCE Side 3 RESULTATOPGØRELSE Side 5 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Side 6 NOTER TIL BALANCEN Side 13 NOTER TIL RESULTATOPGØRELSEN Side 31 2 Balance pr. 31. december
Læs mereKonsolideret TEKST CONSLEG: 2001O /10/2001. fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG
DA Konsolideret TEKST fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer CONSLEG: 2001O0008 01/10/2001 Antal sider: 6 < Kontoret for De Europæiske
Læs mereBILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4..3 COM(3) 856 final ANNEXES to 3 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions Solidaritetsfond Årsrapport DA DA BILAG I: TÆRSKELVÆRDIER FOR STØRRE KATASTROFER
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
C 273/2 Den Europæiske Unions Tidende 16.9.2011 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 23. august 2011 om et forslag
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
25.11.2009 Den Europæiske Unions Tidende C 284/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) UDTALELSER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 5. november
Læs mereRådet for Den Europæiske Union HAR DU BRUG FOR AT KONTROLLERE IDENTITETER ELLER IDENTITETSPAPIRER?
Rådet for Den Europæiske Union PRADO Offentligt onlineregister over ægte identitetspapirer og rejselegitimation HAR DU BRUG FOR AT KONTROLLERE IDENTITETER ELLER IDENTITETSPAPIRER? PRADO giver nem onlineadgang
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.9.2009 KOM(2009) 459 endelig 2009/0128 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter,
Læs mereECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE
DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 12. februar 2019 om et forbud mod anvendelse af 500-eurosedler og visse ændringer af lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge (CON/2019/5) Indledning og
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. oktober 2010 (29.10) (OR. en) 15676/10 ETS 8 MI 414
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. oktober 2010 (29.10) (OR. en) 15676/10 ETS 8 MI 414 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 27. oktober 2010 til: Generalsekretariatet for
Læs mereBILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den.3.5 COM(5) 8 final ANNEXES to 3 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions Solidaritetsfond Årsrapport 3 DA DA BILAG I: EU'S SOLIDARITETSFOND - TÆRSKELVÆRDIER
Læs mereINDLÆGSSEDDEL Suprelorin 9,4 mg implantat til hunde
INDLÆGSSEDDEL Suprelorin 9,4 mg implantat til hunde 1. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE, SOM ER ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE,
Læs mereSPANIEN SPANSKE OPHOLDSKORT. Følgende indhold er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Listen må ikke betragtes som udtømmende.
SPANSKE OPHOLDSKORT Følgende indhold er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Listen må ikke betragtes som udtømmende. GYLDIGE KORThh 1. Opholdskort, model 1 (kun opholdskort til studerende er
Læs mereBILAG. til. Forslag til Rådets direktiv. om indførelse af et EU-nødpas og om ophævelse af afgørelse 96/409/FUSP
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 31.5.2018 COM(2018) 358 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til Forslag til Rådets direktiv om indførelse af et EU-nødpas og om ophævelse af afgørelse 96/409/FUSP {SEC(2018)
Læs mereRUMÆNSKE OPHOLDSKORT
RUMÆNSKE OPHOLDSKORT Følgende indhold er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Listen må ikke betragtes som udtømmende. GYLDIGE KORThh 1. Elektronisk opholdskort 2. Opholdskort, 2007-model 3.
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.5.2007 KOM(2007) 260 endelig 2007/0093 (CNB) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 18. januar 2002
DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 18. januar 2002 efter anmodning fra det danske Økonomi- og Erhvervsministerium om et lovudkast om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning
Læs mereLEDELSENS BERETNING FOR REGNSKABSÅRET ECBs aktiviteter i 2006 er beskrevet nærmere i de relevante kapitler i Årsberetningen.
LEDELSENS BERETNING FOR REGNSKABSÅRET 1 HOVEDAKTIVITETER ECBs aktiviteter i er beskrevet nærmere i de relevante kapitler i en. 2 MÅL OG OPGAVER ECBs mål og opgaver er beskrevet i statutten for ESCB (artikel
Læs mereNotat om tilvalg af direktivet om falskmøntneri
Notat om tilvalg af direktivet om falskmøntneri 1. Baggrund Falskmøntneri kan have negative virkninger for samfundet, idet det bl.a. kan medføre bekymringer hos forbrugere og virksomheder, hvis de ikke
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2004D0003 DA 18.06.2011 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 4. marts 2004 om aktindsigt i
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 17.7.2003 KOM(2003) 426 endelig 2003/0158 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter (forelagt af
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 8.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 8. DECEMBER 2017 NR. 24 Danske husholdninger fravælger kontantbetalinger Mange danskere lever i stort omfang kontantfrit, og det må forventes, at endnu flere vil gøre det
Læs mereSpecielle forhold omkring modtagelse af valuta
2008 2006 Specielle forhold omkring modtagelse af valuta ikke som de andre Side: 1 Indhold Kontant valuta 2-5 Udenlandske privatchecks 6 Rejsechecks 7-9 Credit cards 10 Kursfradrag 11 Gode råd og advarsler
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.6.2011 KOM(2011) 360 endelig 2011/0157 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og indgåelse af en monetær aftale mellem Den Europæiske Union og Den Franske
Læs mereINDLÆGSSEDDEL : INFORMATION TIL BRUGEREN. Aerius 5 mg smeltetabletter desloratadin
INDLÆGSSEDDEL : INFORMATION TIL BRUGEREN Aerius 5 mg smeltetabletter desloratadin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse
Læs mereINDLÆGSSEDDEL : INFORMATION TIL BRUGEREN. Aerius 5 mg filmovertrukne tabletter desloratadin
INDLÆGSSEDDEL : INFORMATION TIL BRUGEREN Aerius 5 mg filmovertrukne tabletter desloratadin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. De kan få brug for
Læs mereEuropaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt
Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:
Læs mereINDLÆGSSEDDEL : INFORMATION TIL BRUGEREN. Azomyr 5 mg smeltetabletter desloratadin
INDLÆGSSEDDEL : INFORMATION TIL BRUGEREN Azomyr 5 mg smeltetabletter desloratadin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen - Gem indlægssedlen De kan få brug for at læse den
Læs mereN O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.
N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte
Læs mereBULGARSKE OPHOLDSKORT
BULGARSKE OPHOLDSKORT Følgende indhold er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Listen må ikke betragtes som udtømmende. GYLDIGE KORThh 1. Opholdstilladelse for EU-borger 2. Permanent opholdstilladelse
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om indførelse af euroen /* KOM/96/0499 ENDEL - CNS 96/0250 */
Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om indførelse af euroen /* KOM/96/0499 ENDEL - CNS 96/0250 */ EF-Tidende nr. C 369 af 07/12/1996 s. 0010 Forslag til Rådets forordning (EF) om indførelse af euroen (96/C
Læs mereINDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde
INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde 1. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Læs mereHvad er Den Europæiske Union?
Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver
Læs mereLEDELSENS BERETNING FOR REGNSKABSÅRET ECBs aktiviteter i 2004 beskrives nærmere i de relevante kapitler i Årsberetningen.
LEDELSENS BERETNING FOR REGNSKABSÅRET 1 HOVEDAKTIVITETER s aktiviteter i beskrives nærmere i de relevante kapitler i en. 2 REGNSKAB I henhold til artikel 26.2 i ESCB-statutten udfærdiges s årsregnskab
Læs mereCYPRIOTISKE OPHOLDSKORT
CYPRIOTISKE OPHOLDSKORT Følgende indhold er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Listen må ikke betragtes som udtømmende. GYLDIGE KORThh 1. Opholdstilladelse i klistermærkerform 2. Elektronisk
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
11.2.2019 A8-0069/ 001-029 ÆNDRINGSFORSLAG 001-029 af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Betænkning Dennis de Jong A8-0069/2019 Handlingsprogram for udveksling, bistand og
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
Ref. Ares(2018)2964154-06/06/2018 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 31.5.2018 COM(2018) 371 final 2018/0219 (APP) Forslag til RÅDETS FORORDNING om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU) nr..../2018
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2003 KOM(2003) 387 endelig 2003/0142 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om godkendelse af visse ændringer, der skal foretages
Læs mereINDLÆGSSEDDEL : INFORMATION TIL BRUGEREN. Neoclarityn 5 mg smeltetabletter desloratadin
INDLÆGSSEDDEL : INFORMATION TIL BRUGEREN Neoclarityn 5 mg smeltetabletter desloratadin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen - Gem indlægssedlen De kan få brug for at læse
Læs mere