KVÆRNDRUP BØRNEHAVES LÆREPLAN Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

Transkript

1 KVÆRNDRUP BØRNEHAVES LÆREPLAN Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

2 INDHOLDSORTEGNELSE Indledning 1 Aflæg vores hjemmeside et besøg 3 Evaluering af seneste læreplan 4 Hverdagslivstemaer 6 Godkendelse af læreplan 17 Bilag 1 18 Bilag 2 19

3 INDLEDNING Indledning Her i vores pædagogiske læreplan beskriver vi, hvordan arbejdet med seks pædagogiske læreplanstemaer 1 kommer til udtryk i forskellige typer af pædagogiske aktiviteter. Vi giver dig et indblik i, hvordan vi løbende arbejder med at skabe en tryg, anderkendende og lærerig børnekultur, som inspirer og motiverer børn til leg læring og udvikling i læringsmiljøer af høj faglig kvalitet. Vi lægger stor vægt på at børns læring og udvikling skabes gennem legende pædagogiske aktiviteter, som både tager afsæt i børnegruppens sammensætning og det enkelte barns ressourcer og behov. LÆREPLANENS TO HOVEDELEMENTER Læreplanens første del indeholder en evaluering af vores seneste pædagogiske læreplan fra I evalueringen beskriver vi, hvordan den nye viden, vi har tilegnet os gennem læreplansarbejdet, har dannet grobund for justeringer i vores praksis. Og vi beskriver, hvilke aktører uden for personalegruppen som har været involveret i evalueringsarbejdet. I anden del af læreplanen foretager vi en faglig redegørelse af, hvordan vi i hverdagen arbejder med at sikre høj faglighed i diverse pædagogiske forløb og aktiviteter. Vi belyser forskellige parametre i børns leg, læring og udvikling i daginstitutionen ved at sætte fokus på tre hverdagslivstemaer 2 : rutiner, børnekultur og vokseninitierede aktiviteter. Gennem hverdagslivstemaerne sætter vi fokus på et tema fra hverdagslivet i daginstitutionen, der har afgørende betydning for udviklingen af lærende og inspirerende børnemiljøer af høj kvalitet. Under hvert hverdagslivstema redegør vi for, hvordan vi gennem faglige forløb og aktiviteter arbejder med at udvikle alsidige læringsmiljøer, der gennem legende aktiviteter og inddragelse af børnenes perspektiver fremmer børns læring og udvikling læring. Dette gør vi gennem SMITTE-modellen og via separate beskrivelser af arbejdet med digital læringsredskaber. 1 Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier 2 Et hverdagslivstema er et overordnet tema, som afgrænser, hvilken type af faglige forløb/aktiviteter der sættes fokus på. Side 1

4 INDLEDNING SMITTE-modellen er en refleksions- og udviklingsmodel, som vi anvender til planlægning, udvikling og evaluering af pædagogfaglige læringsaktiviteter. SMITTE-modellens 6 elementer: Sammenhæng: Hvilken sammenhæng foregår forløbet/aktiviteten i? Hvilke læreplanstemaer er i spil? Mål: Hvad vil vi gerne opnå? Vi anvender mål fra vores læringsstjerne. Inkluderende fællesskaber: Fokus på sociale relationer og læringen gennem fællesskaber. Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet. Tegn: Hvordan kan vi registrerer, at vi er på vej mod målet. Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke. Vores læreplansarbejde rækker ud over en kategorisering af aktiviteter der udelukkende relaterer sig til et enkelt læreplanstema, da der typisk bringes flere læreplanstemaer i spil selv i simple aktiviteter. Klik her for en virtuel tour gennem vores læringsstjerne LOVMÆSSIG BAGGRUND FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3 Børn i daginstitutioner skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Daginstitutionen skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Daginstitutionen skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Daginstitutionen skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Daginstitutionen skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, som dækker børn i aldersgrupperne 0-2 år (for integrerede dagtilbud) og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum til leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Læs mere om hverdagslivstemaer, SMITTE-model og den lovmæssige baggrund for vores arbejde med pædagogiske læreplaner i dokumentet: Vejledning til den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. 3 Dagtilbudsloven ( 7-10) Side 2

5 AFLÆG VORES HJEMMESIDE ET BESØG Aflæg vores hjemmeside et besøg VÆRDIER, PÆDAGOGIK OG BØRNEHUSE Du kan få et samlet overblik over vores værdier, personale, børnehuse og pædagogiske grundholdninger på vores hjemmeside: KONTAKTOPLYSNINGER Har du spørgsmål til indholdet i vores pædagogiske læreplan, eller spørgsmål vedrørende vores institution er du velkommen til at kontakte os. Mail: info@kvaerndrupboernehave.dk Tlf Vi bor: Toftevej 9, 5772 Kværndrup. Vi modtager altid gerne besøg. Side 3

6 EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Evaluering af seneste læreplan EVALUERING AF LÆREPLAN FRA 2014 I januar 2014 blev der ansat en ny leder og læreplanen blev lavet midt i den proces hvor personalet, leder og forældrebestyrelsen var ved at finde hinanden og den pædagogik som vi i fællesskab ville have i vores børnehave. Grundlæggende er der ikke sket de store ændringer i pædagogikken, men mindre justeringer har der været ligesom der har været ting som der har manglet som er blevet lavet. Alle vores samtaler og evalueringer og revideringer har gjort at vi blandet andet har fået lavet følgende ændringer siden sidste læreplan: Vi har fået lavet en velkomstfolder til alle børn og forældre. Vi har lavet årshjul for både personale og bestyrelsen. Vi har lavet en sorg- krise pjece/politik. Vi har indført sprogtest af de børn som har brug for dette. Vi har indført forældrekonsultationer som et tilbud en gang om året. Vi er i gang med en skilsmisse politik. Vi har skematiseret og struktureret gennemgangen af alle børn ifølge handleguiden. Vi har fået opdateret børnehavens udseende både indvendigt og udvendigt. Vi har afholdt forskellige arrangementer med succes og vi har indført åbent hus for dagplejeren hver den sidste torsdag i måneden. Vores hjemmeside er ved at blive opdateret og lavet så den er nemmere at bruge/lægge noget på. Vi er i gang med at lave en bog med alle vores evalueringer af de aktiviteter som vi laver. Vi har samarbejdet med de eksterne partnere som der har været brug for i forhold til børnegruppen og vi har nydt den ekstra sparring som vi har kunnet få ved at socialrådgiverne kom ud til os på uforpligtigende besøg. Vi har gennem dialog, evalueringer og dagligdagens opgaver fundet ud af at vores mål med børnehaven, pædagogikken og børnene er det samme som altid, men at vejen dertil godt må justeres løbende hvilket vi gør. Ikke to børn er ens og heller ikke to dage, hvilket vi arbejder meget med. Vi har nydt at deltage i lokalsamfundets arrangementer, vi har nydt vores koloni og vores fester samt alle de aktiviteter vi har i hverdagen, hvilket vi heldigvis også oplever at børnene, forældrene og andre som kommer i vores hus også har. Vi vil forsat fremover hele tiden være i dialog, evaluere og revidere sådan at vi kan være skarpe på vores faglighed samt støtte, motivere og hjælpe børnene med deres udvikling bedst muligt. INVOLVERING AF AKTØRER UDEN FOR PERSONALEGRUPPEN Vi har i evalueringen af vores pædagogik og aktiviteter valgt at inddrage forældrebestyrelsen med en del skriftlige evaluering ligesom vi har omdelt evalueringsskemaer ud til nogle forældre og bedsteforældre for at få så bredt til perspektiv som muligt. Vi har også løbende modtaget tilbage meldinger fra forældre, bedsteforældre og andre som kommer i huset ang. vores pædagogik og måden som vi gør tingene på som er medtaget i de evalueringer som vi foretager på personalemøderne. Side 4

7 EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Vi har et samarbejde med den kommunale skole som også har haft mulighed for at komme med input ligesom vores læreplan har været til gennemlæsning for forståligheden hos en gruppe forældre i Faaborg som ikke har børn hos os eller kendskab til børnehaven. Disse input er også taget med i evalueringen. ANVENDELSE AF VIDEO ELLER BILLEDER Vi har ikke været informeret om at vi skulle lave digital læring før vi skulle lave læreplanen for 2016, så derfor er vores tilgang til disse medier kun foto indtil videre. Fotografierne som vi har taget bliver fremvist på vores billedskærm ligesom hvert barn til sin fødselsdag modtager en mappe med tegninger fra de andre børn og billeder af deres hverdag i børnehaven fra det år som der er gået. Vi har også en facebook gruppe som alle forældrene er medlem af. Her ligges der beskeder op samt billeder af nogle af de aktiviteter som vi har lavet. Specielt når vi er på koloni er denne facebook side vigtig. Om aften når børnene sover ligger vi nemlig billeder og besked om hvordan dagen er gået op så forældrene har lidt livstegn fra deres barn. Vi vil i samråd med forældrebestyrelsen og forældregruppen i fremtiden tage stilling til hvordan digital læring kan komme ind i vores pædagogik og vores hus på en måde så dette bliver en medspiller i vores hverdag. JUSTERINGER I PRAKSIS Vi er i praksis blevet mere skriftlige i vores pædagogik, hvilket gør at pædagogikken nok bliver mere synlig for andre. Vi har lavet små justeringer i måden vi når til vores mål, men ikke lavet nogle store som ændrer hele vores hverdag. Vi er blevet en meget tæt og fasttømret personalegruppe siden 2014 og den fælles faglighed, vilje til at ville børnene samt vores humor gør at meget er muligt både pædagogisk men også praktisk. Har vi lyst til at lave et nyt tiltag prøver vi det af og alle bakker op om dette. Vores gruppefordeling af børnene sidste år var så ligelig, at vi valgte at inddrage vores personale rum som vi aldrig brugte, til et grupperum for de store. Dette fungere rigtig godt og de store er meget glade for deres rum, hvor deres skolebog og bamseven ligger i barnets egen pose. Rummet bliver ikke brugt som legerum i hverdagen andet end når vi spiser med storgruppen eller laver anden stilsiddende aktivitet kun for dem. Men rummet bliver også brugt til møder, sproggruppen, sprogtest, af talepædagogen eller andet som kræver et godt bord, en god stol og noget ro. Rummet er blevet et godt aktiv i vores hverdag i stedet for et personale rum med sofaer som aldrig blev brugt Som vi beskrev i læreplanstemaet sidst var vi i skolens gymnastiksal en gang om ugen og lave rytmik udover det musik og rytmik som vi selv laver i kælderen. Grundet ændringer i skolen kunne vi ikke længere bruge salen i det omfang som vi gjorde før ligesom at mange af remedierne blev flyttet til hallen og derfor var der ikke længere mulighed for at lave de samme slags baner som vi førhen gjorde. Vi prøvede i en periode at gå der op og lave nogle andre ting, men tiden vi kunne få salen i gjorde at vi ikke kunne få det til at hænge sammen med spisning og de smås behov for at sove. Så desværre er vi pt. ikke i salen men vi håber meget på at kunne komme til igen på et tidspunkt. Side 5

8 HVERDAGSLIVSTEMAER Hverdagslivstemaer HVERDAGLIVSTEMA 1: RUTINER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb SMITTE-model: Sammenhæng Vi har valgt at kigge på børnenes modtagelse i børnehaven i hverdagen, da det er vigtigt for os at alle børn får en god start på deres dag. Vi vil undersøge om vores pædagogik om en rolig velkomst er det som børnene oplever og om de får den start på dagen som de behøver. I børnehaven har vi et indgangsparti med store vinduer som leder ind til garderoben hvor der står en stor stol lige inde til venstre. Garderoben er et gennemgangsrum for hele huset det er her køleskabet til madpakkerne står og det er her man går igennem fra køkken/kælder til stuerne. De store vinduer er et oplagt sted for børnene til at vinke farvel. De har både mulighed for at vinke indenfor ved døren, i den store stol eller udenfor på vinkebænken. Derudover har børnene mulighed for selv at vælge om de vil vinke, om de vil vinke med en voksen eller en ven eller om de vinker selv. Som inspiration har vi valgt at kigge på hvordan vi selv gerne vil modtages et sted samt læst bøger af Margrethe Bruun Hansen, Jesper Juul, Lola Jensen og Erik Sigsgaard. Vi bruger også forældrene og eksterne brugere af huset som sparring og er meget åbne for nye måder som de kan bidrage med. Mål(anvend læringsmålene fra læringsstjernen) Vores overordnede mål: At alle børn oplever at blive modtaget på en positiv og anerkendende måde af både personale og de andre børn. At alle børn starter deres dag på en god måde og at alle får mulighed for at sige farvel på en måde som passer dem og deres familier. Vi inddrager mål fra følgende læreplanstemaer Sociale kompentencer Mål: at børnene lærer at møde andre anerkendende og respektfuldt Læringsmål: børnene indgår i fælleskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser Barnets alsidige personlige udvikling Mål: at børnene får mulighed for at deltage aktivt og indgå i samspil med andre Mål: at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initativ, og som positionerer sig i forhold til fællesskabet. Mål: at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab Læringsmål: børnene træffer valg ved at sige til og fra og fortæller om oplevelser Læringsmål: børnene lærer at forstå og håndtere egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov. Side 6

9 HVERDAGSLIVSTEMAER Kulturelle udtryksformer og værdier Mål: at børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Sproglig udvikling Mål: at børnene udvikler deres sprog ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter Læringsmål: børnene forstår og afstemmer sproget situations-uafhængigt Børnemiljøvurdering Vi vil undersøge om vores fysiske rammer giver den ro som vi ønsker. Vi prøver at gøre det hyggeligt med tændte lys og stolen samt beder de andre børn om ikke at lege i garderoben, men virker dette? Vi vil opnå at børnene oplever at de er ønsket og savnet i børnehaven og at de starter deres dag på en måde som passer til dem.. Børnene og forældrene bestemmer selv hvordan dagen starter. Der er altid kaffe på kanden og mulighed for at forældrene kan hygge med deres barn og f.eks. læse en bog eller lave puslespil inden de går. Børnene bestemmer selv i samråd med deres forældre hvordan de vil sige farvel og om de vil vinke eller ej, om de vil vinke selv eller med en ven eller en voksen samt hvilken voksen. Vi vil gennem interview med børnene og samtaler med forældrene vurdere på hvordan de ovenstående ønsker for børnemiljøet lykkes i hverdagen og om dette fungere som vi gerne vil samt om der skal være ændringer. Inkluderende fællesskaber I hverdagen får alle tilbudt de samme muligheder for at starte deres dag på en god måde. Vi hjælper der hvor vi kan og hvor det er ønsket. Og intet barn behøver være alene efter forældrene er gået. Når barnet og forældrene kommer siger vi godmorgen og evt. spørger ind til natten/morgenen hjemme. Er det et nyt barn i børnenehaven hører vi også om hvordan eftermiddagen/aften gik derhjemme. Vi giver plads til at forældrene og barnet kan finde den måde som passer dem at starte dagen på og vi støtter, hjælper og trøster dem der har brug for dette. Når forældrene er gået og dagen er i gang taler vi med barnet om hvordan det gik, vi roser og støtter og fortæller videre til dem som er mødt senere ind. Personalet har fast skema med åbner hver anden dag, så børn og forældre ved hvem der er i huset når de kommer. Børnene hjælper hinanden med at komme ind i huset ved at modtage dem med kram, spørge om de vil lege eller ved at begynde at tale om f.eks. gymnastikken aften før. Børnene hjælper også gerne hinanden med at vinke farvel. Ved nye børn er vi meget tilstede i starten så vi kan fornemme og høre på barn/forældre hvordan vi kan hjælpe dette barn i gang med en god dag. Via dialog med forældrene og barnet finder vi i samråd en metode som virker. Vi tager hensyn til at børnene er forskellige og at dagene også er forskellige alt efter barnets humør og hvem der afleverer. Der er ingen forkert måde at starte sin dag i børnehaven eller en forkert måde at sige farvel på. Børnene kan komme til børnehaven når det passer dem og deres forældre dv.s der er mulighed for at sove længe en dag hvis der er brug for dette. Tegn At vi oplever at børnene kommer ind i huset og gerne vil være her. At vi oplever børn som siger godmorgen og evt. fortæller os noget At forældrene oplever de er velkomne og at de f.eks. bliver lidt og hygger med deres børn hvis deres tid tillader dette. At forældrene er trygge ved at aflevere deres barn og har rimlig nemt ved at sige farvel At børnene selv er istand til at mærke hvordan de har brug for at sige farvel i dag Side 7

10 HVERDAGSLIVSTEMAER At børnene selv fortæller hvordan og evt. med hvem de vil vinke med At børnene kommer ind i huset og hurtigt er i gang med en aktivitet om det er at spise morgenmad, tegne eller lege. At børnene modtager hinanden med glæde og anerkendelse At de fleste børn er glade efter de er afleveret også selvom de var kede af det da forældrene gik Tiltag Vi taler meget om hvad de enkelte børn har brug for i forhold til at deres dag starter på en god måde. Vi overdrager viden til hinanden og skriver i bogen hvis der er informationer som alle skal have. De fortæller børn og forældre om de muligheder der er og om hvordan andre gør det så de får noget inpiration til hvordan de gerne vil starte dagen på. Vi er meget opmærksomme på hvem der kommer ind i huset og på at sige anerkendende godmorgen dette formidler vi også videre til evt. nye personer i huset. Vi har fået bygget en vinkebænk lige ved lågen således at alle børn kan vinke farvel udenfor og se deres forældre kører væk. Vi har den store stol indenfor indgangen hvor det er muligt at sidde og hygge lidt enten med forældrene eller med personalet eller alene. Der er altid kaffe på kanden og lys i lanternerne. Vi prioriterer ro i garderoben om morgen og prøver at sende dem som har meget energi ned for at tumle i kælderne, udenfor eller i musikrummet. Vi ønsker at alle børn bliver mødt anerkendende når de kommer ind i børnehaven og derfor siger vi fra hvis et barn ikke taler pænt til det barn som lige er kommet. Vi giver børnene mulighed for at vælge hvordan de vil vinke, hvem de vil vinke med og om de overovedet har lyst til at vinke. Evaluering Hvordan evaluere vi? Vi evaluerer løbende i hverdagen således at vi hurtig kan rette til hvis der er noget som ikke fungerer eller noget som kræver ekstra opmærksomhed. Vi har en tæt dialog med forældrene og vi taler med børnene om hvordan det fungerer således at vi kan revidere metoden med det samme for det enkelte barn. Bestyrelsen evaluerer på bestyrelsesmøder og personalet evaluerer på personalemøder. I forbindelse med børnegennemgangen på personalemødet får vi alle også indblik i om et bestemt barn har nogle udfordringer lige nu som vi skal være ekstra opmærksomme på om morgenen. Til forældresamtaler og specielt 3 måneders samtalerne er det et fast punkt på dagsorden at hører forældrene om hvordan det har været at starte og hvordan det er at komme ind i huset. Hvad kan konkluderes? Vi kan se at de fleste børn kommer glade ind i børnehaven hver dag. Nogle børn kommer ikke glade ind, men er glade og aktive når deres forældre er gået. De fleste børn kommer ind og deltager i dagen med det samme. Der er nogle få som har brug for at siddei stolen lidt selv eller som har brug for at sidde med en voksen. De fleste børn kommer ind og siger godmorgen eller indikerer at de er kommet. Der er også en del som har noget de gerne vil berette med det samme f.eks. at de skal et sted hen, hvad de har på madpakken eller hvem henter. Legen i garderoben er nogle gange et problem og der kan være meget larm lige når man kommer ind. Vi arbejder meget på at børnene leger andre steder og dette skal der forsat arbejdes med. Børnene er gode til at tage imod hinanden i hverdagen, men vi oplever indimellem nogle som modtager andre med et jeg vil ikke lege med dig eller neej. Dette vil vi ikke have og derfor taler vi meget med børnene om dette og om hvordan man så kan tale sammen og evt. få formidlet ud at jeg har savnet dig på en anden måde. Side 8

11 HVERDAGSLIVSTEMAER Vores store vinduer fungerer fint som vinke sted ligesom den nye vinkebænk udenfor. Det fungere godt at børnene selv kan bestemme hvordan og med hvem de vil vinke. Vi har evalueret og finder det ikke forstyrrende at skulle afbryde en ting for at gå ud og vinke. Skulle det ske at det ikke passer ind i en aktivitet en enkelt gang, forstår børnene det godt og vinker med en anden. Det fungere godt at børnene kan komme hvornår det passer dem, men der er plads til forbedring i forhold til at forældrene ringer hvis de slet ikke kommer. Forældrene fortæller at det giver dem og børnene tryghed at de ved hvem der åbner huset på hvilke dage. Hvad kan gøres bedre fremadrette? Vi skal hele tiden være opmærksom på larmen og lege i garderoben. Vi skal være opmærksomme på børnenes interaktion med hinanden om morgenen samt deres sprog. Vi skal være opmærksomme på nye eller på børn hvis behov ændrer sig. Vi skal huske at fortælle nye forældre at de meget gerne må ringe ned i løbet af dagen og høre hvordan det går. Dette vil i fremtiden blive skrevet i vores velkomstpjece Digitale læringsmedier Vi har ikke brugt digitale medier i forbindelse med modtagelse i børn af børnehaven da dette er en situation som kræver nærvær og tid. Vi har ikke taget billeder, da vi føler at dette vil interagere med den gode modtagelse. I forbindelse med at vi skal finde en metode til indarbejde digitale medier i vores hverdag, vil vi også tale om hvornår og hvordan man kan bruge dem uden at det påvirker f.eks. modtagelsen i børnehaven, nærværet og tiden til barnet. Se mere om vores digitale tanker under næste hverdagstema. Side 9

12 HVERDAGSLIVSTEMAER HVERDAGLIVSTEMA 2: BØRNEKULTUR Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb SMITTE-model: Sammenhæng Vi har valgt at undersøge børnenes venskaber og omsorg for hinanden i deres hverdag i børnehaven. Vi har valgt at kigge bredt på børnegruppen og ikke fokusere på en bestemt aldersgruppe, da vores børn leger meget på tværs i hverdagen og hele dagen. Vi oplever i børnehaven at børnene har brug for en god ven og at den omsorg de kan give hinanden er meget udviklende for deres sociale kompentencer, deres sprog og for barnets personlige udvikling. Vi arbejder bevist med Fri for mobberi og ordet bamseven lyder ofte fra et barn til et andet. Vi arbejder meget med at store hjælper små samt at børnene generelt skal kunne hjælpe og respektere hinanden. Vores hus har flere små rum samt et stort udeareal som gør at børnene har mulighed for at fordybe sig i en leg uden at blive forstyrret. Derfor arbejder vi også med at det er tilladt at sige nej, at man skal respektere et nej, men også med at børnene skal kunne inkludere hinanden i en aktivitet selvom man ikke har været med fra start af. Vi arbejder med at et nej er ok, men at det skal kunne begrundes. Vi vil gerne undersøge om børnene har venskaber og omsorg for hinanden eller om dette kun er noget som vi tror de har. Vi vil undersøge om børnene har en forståelse af bamseven og om alle børn oplever at de bliver set og anerkendt af de andre børn. Vi får inspiration fra fri for mobberi både materialet og de kurser som de afholder, fra 0-6 års bladet, fagblade, sparring med hinanden samt eksterne partnere og fra nogle fagbøger. Mål(anvend læringsmålene fra læringsstjernen) Vores overordnede mål: At barnet bliver et helt kompetent socialt barn som kan rumme verden og begå sig i hverdagen med respekt for sig selv, andre samt kunne rumme andre der er anderledes Vi inddrager mål fra følgende læreplanstemaer: Sociale kompentecer Mål : at børnene lærer at møde andre anerkendende og respektfuldt. Mål: at børnene indgår i fællesskaber som basis for at knytte venskaber Læringsmål: børnene leger med andre og/eller løser opgaver sammen med andre Læringsmål: børnene etablerer venskaber, alle børn har nogen at lege med Læringsmål: børnene indgår i fællesskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser Barnets alsidige personlige udvikling Mål: at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initativ, og som positionerer sig i forhold til fællesskaber Mål: at børnene oplever sig selv som værdifulde deltagerer i og medskaberer af et socialt og kulturelt fællesskab Læringsmål: børnene opsøger nye relationer og hjælper andre, når der er behov for det, forhandler om krav og regler Side 10

13 HVERDAGSLIVSTEMAER Læringsmål: børnene træffer valg ved at sige til og fra og fortæller om oplevelser. Sproglig udvikling Mål: at børnene udvikler deres sprog ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter Læringsmål: børnene forstår og afstemmer sproget situations-uafhængigt Børnemiljøvurdring: Kan vores små rum og den måde børnene bruger dem på hjælpe med at skabe et godt grundlag for de sociale relationer? Laver vores børn anerkendende handlinger i hverdagen uden voksen indvolvering? Leger vores børn sammen eller er der børn som ikke har en god ven? Hvordan taler og inkluderer børnene fri for mobberi og bamseven i hverdagen? Kan de selv forklare hvad dette går ud på? Respekterer børnene hinanden og deres grænser? Vi vil gennem observationer, billeder og interview samt samtaler med forældre skabe os et billed af børnenes holding til deres børnemiljø. Inkluderende fællesskaber Vi arbejder for at alle børn skal opleve at have en ven, føle omsorg fra de andre børn og føle sig ønsket i børnehaven. Konkret stiller vi krav om at alle skal hjælpe hinanden. Alle skal kunne lege sammen i en eller anden form og vi giver børnene plads i hverdagen til at udvikle deres lege og venskaber. Når et barn starter i børnehaven eller hvis der er en som har det svært i en periode, hjælper vi barnet ind i nogle lege. Dette kan både være lege/aktiviteter som vi igangsætter eller lege/aktiviteter som andre børn har sat i gang. Vi hjælper og støtter med at i- tale- sætte omsorgen og vi inkluderer gerne flere på tværs af alder og køn i legen/aktiviteten. Vi har et tæt samarbejde med forældrene når et barn har det svært eller er nyt og vi gør et stort arbejde for at de hver dag ved hvordan dagen er gået og hvad deres barn har lavet, sådan at de kan støtte og tale med barnet derhjemme om deres dage. I hverdagen stiller vi både krav til børnene om at man behandler hinanden ordentlig og til hvordan man f.eks. taler sammen. Vi forklarer hvorfor noget ikke er ok og hvad man kunne gøre anderledes. Vi taler ofte om føleser og lærer børnene at se på hinanden og registrere hvordan en ven har det. Vi anerkender også når børnene gør noget godt roser og forklarer hvorfor vi syntes det var godt det de gjorde. Samtidig fortæller vi også gerne de andre at her er der en der har gjort noget super og hvorfor det er super. High five bliver der givet mange af i hverdagen, for selv en lille rigtig ting skal hæves op så den kan mærkes at den var rigtig. I hverdagen leger alle børnene på tværs, men vi har madgrupper som man spiser i alt efter alder. Dette er også med denne gruppe at børnene holder fødselsdag enten hjemme eller i børnehaven og ofte også dem som de i sidste ende skal i skole med. I hverdagen informerer personalet løbende hinanden hvis der er noget vigtigt omkring et barn. Er der en som har brug for hjælp ved vi det alle og vi er enige om hvordan vi støtter og hjælper barnet bedst muligt, sådan at vi alle kan være der for barnet. På vores månedelig personalemøde gennemgår vi alle børnene i forhold til handleguidens børnelinie og de opmærksomheder som vi har skrevet ind i et skema som gemmes sammen med referatet. På denne måde kan vi sikre at alle børn bliver set, at vi får et fuldt billed af barnet og at vi følge op så snart der er noget som kræver en opmærksomhed. Tegn At vi ser om børnene hjælper hinanden i garderoben med tøjet og skoene eller på toilettet. At vi ser om alle børn har en at lege med i dagligdagen. At vi oplever at børnene åbner op for at andre kan deltage i en igangværende leg f.eks. i musikrummet. At vi ser at børnene respekterer at få et nej. Side 11

14 HVERDAGSLIVSTEMAER At vi ser børn som trøster hinanden eller hjælper hinanden op efter fald. At de kan bruge ordene fra bamseven korrekt At børnene kan bede hinanden om hjælp til en opgave At børnene leger på tværs af alder og køn, men at det er legen som bestemmer hvem som er med. At børnene tager hensyn til at de er forskellige og at de har øje for at alle ikke kan det samme f.eks. cykle eller lave perler lige godt. At vi hører fra forældrene om situationer hvor de oplever at børnene er der for hinanden udenfor børnehaven og hvor de bruger den viden de har fra deres hverdag. Tiltag Vi skal fastholde husets tone og den nærvær/tæthed som vi har i hverdagen. Vi skal udbrede dette til nye børn og forældre samt andre som kommer i huset. Vi laver/taler bamseven og vi giver tid til at børnene selv kan kommunikere sammen og løse evt. konflikter. Vi vil sørge for altid at have tid til at kunne tale sammen både i personalegruppen, men også med forældrene sådan at vi kan have en fælles holdning til tingene. Vi vil udbrede til børnene at det er vores fælles hus, at vi sammen passer på det og hinanden og give børnene mulighed for at deltage i alle de gøremål som der er i en børnehave både inde og ude. Vi vil fastholde børnenes mulighed for at lege både inde og ude, give tid til fordybbelse, give dem tilbud som de kan deltage i samt være nærværende voksne når de har brug for dette. Vi vil fastholde en rolig hverdag hvor venskaber har mulighed for at gro og hvor børnene kan være medbestemmende over deres dagligdag. Vi vil hjælpe forældrene med at de kan få kendskab til deres barns venner og vi vil understøtte legeaftaler. Evaluering Hvordan evaluerer vi? Vi arbejder med at samle observationer og foto ind i hverdagene. På personalemøderne hver måned evaluerer vi hvordan det går i hverdagen, om vi holder vores mål og om vores menneskesyn og pædagogik fungerer. Derudover gennemgår vi alle børn på hvert møde og taler her også om de har venskaber, om der er udvikling indenfor alle områder og om hvor vi kan støtte barnet i at nå i mål. Vi taler løbende med forældrene og tager deres observationer med i vores evaluering. Forældrebestyrelsen er aktive i forhold til at evaluere vores læreplan, det som de ser og hører samt på om vi gør det i hverdagen som vi siger vi gør. Se bilag 1 for fotodokumentation. Hvad kan konkluderes? Vi kan konkludere at alle børn oplever venskaber og fællesskab i vores børnehave hverdag. Børnene leger meget på tværs og det at de kan brede sig over flere rum og arealer gør det nemt for dem at fordybe sig i en leg. Vi oplever mange børn som kan lege længe i et rum og de fortæller os i børneinterview at de hygger sig og at det er dejligt at lege længe i rummet. Vi oplever at mange af børnene har en bedsteven som får kram når de kommer i børnehaven ligesom der ofte står nogen parat til at lege med dem både når de kommer og i løbet af dagen. Børnene fortæller gerne i gruppen hvem der er deres bedsteven og hvem som de er kærester med og er der et barn som kun har en kæreste får man bare en af de andres. Vi kan opleve at et barn siger der ikke er nogen som vil lege, hvorefter vi hjælper barnet med at finde ud af hvad det vil lave og om der er nogen som vil være med, hvilket aldrig er et problem. Vi kan se at børnene hjælper hinanden i garderoben med at f.eks. lyne jakke eller vende skoene rigtigt. Vi kan se at børnene hjælper hinanden med forskellige ting i hverdagen, f.eks. hjælpes de med at få cykler ud eller med at minde hinanden om at vaske finger efter toiletbesøg. Vi kan se at børnene prøver at hjælpe hinanden når de er kede af det nogle henter en voksen, nogle hjælper og trøster - men dette er noget som der forsat skal arbejdes med. Vi oplever ofte at børnene inkluderer nogle i en leg når de spørger om de må være med. Side 12

15 HVERDAGSLIVSTEMAER Vi oplever at børnene hører når der bliver sagt nej, men også at det ikke er alle som har lige nemt ved at respektere dette. Vi arbejder forsat med grænser og respekt for disse, ligesom at vi arbejder med at man ikke bare siger nej, men faktisk tager stilling hvorfor man siger nej. Vores evalueringer og gennemgang af børnene ifølge Handleguiden og børnelinjen på personalemøderne fungerer godt. Vi får et helt billede af barnet og kan lave en fælles indsats/holdning til hvordan vi skal støtte barnet fremover. Vi får tilbagemeldinger fra forældrene om at børnene taler sammen når de mødes i lokalsamfundet. Eksempel: En mor kom og fortalte følgende; hendes dreng skulle starte til gymnastik, men han var lidt bange for dette og ville ikke rigtig. Da de kom derop kom der straks en anden dreng løbende og gav kram og spurgte om de skulle lege. Og væk var hendes dreng. På vej hjem spørger hun sønnen om dette og han fortæller at det da bare var en ven fra børnehaven. Hvad kan gøres bedre/anderledes fremadrettet? Vi skal i fremtiden fortsætte med at tale om bamseven, fri for mobberi og hvordan man omgås hinanden. Vi skal i fremtiden forsat have fokus på venskaber og omsorg for hinanden, da dette altid er et emne som er vigtigt for os ligesom der hele tiden er plads til udvikling hos os alle. Vi vil i fremtiden forsætte med at evaluere pædagogikken og menneskesynet på personalemøderne ligesom vi vil forsætte med at gennemgå alle børnene. Vi vil forsat involvere alle børnene i hverdagen og bede dem tage aktivt del i denne samt hjælpe hinanden. Vi vil holde fokus på at hjælpe nye børn ind i gruppen og vi vil sørge for at inddrage de nye forældre aktivt fra starten af. Digitale læringsmedier Vi har i børnehaven altid taget foto af hverdagen og af de aktiviteter som er i gang i løbet af en dag. Vi tager også mange billeder når vi er hjemme til fødselsdage, fastelavn, koloni m.m. Alle fotoene kan ofte ses køre i loop på vores billedskærm ligesom vi bruger billederne af børnenes liv i børnehaven til den fødselsdagsmappe som alle børn får en gang om året. Vi har en hjemmeside som forældrene kan orientere sig på og hvor vi lægger referater, nyhedsbreve m.m. Referaterne bliver også ophængt i børnehaven og nyhedsbrevene bliver omdelt hver måned til alle forældre i papirform, da vores erfaring er at dette oftere bliver læst end når forældrene skal ind på hjemmesiden.børnehaven har også en facebook side, hvor alle forældrene er medlemmer af og hvor vi løbende lægger billeder op af de ting som der foregår. F.ek.s lægger vi altid billeder op om aftenen på kolonien når børnene sover samt skriver lidt om hvordan det går og hvad vi har lavet. Facebooksiden bliver også brugt til at minde om fødselsdage, cykeldage m.m. ligesom vi ligger billeder af hverdagsaktiviteter op. Udover Kværndrup Børnehaves facebookgruppe har forældene også en facebook gruppe, hvor de kan skrive indbyrdes til hinanden på. Her gør de også hinanden opmærksomme på ting som f.eks. sker i lokalsamfundet som børnene kan have glæde af samt om der sker noget politisk som påvirker vores børnehave. Da det med digital læring er nyt for os, vil vi i fremtiden skulle tænke det ind i vores nuværende pædagogik. Det vil være et punkt på personalemøder, bestyrelsesmøder og på generalforsamlingen om hvordan digital læring kan komme ind sådan at det bliver en integreret del af vores hverdag og ikke noget som vi skal. Vi vil også sparre med andre institutioner for at få viden om hvordan de gør og om hvordan det digitale kan komme ind uden at det er som fylder. Vi ønsker, som udgangspunkt ikke at det digitale kommer til at betyde at børnene sidder med hver deres ipad, men at vi kan inddrage det som en aktiv medspiller i nogle bestemte situationer både inde og ude. Men alt dette vil vi definere og arbejde aktivt med det næste stykke tid. Side 13

16 HVERDAGSLIVSTEMAER HVERDAGSLIVSTEMA 3: VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb SMITTE-model: Sammenhæng Vi har valgt at kigge nærmere på musik og rytmik i kælderen som er en aktivitet som børnene bliver præsenteret for flere gange om måneden oftere om vinteren end om sommeren. Vi har i børnehaven en medhjælper som er meget glad for at lave musik og rytmik. Deruover har vi et stort tumlerum i kælderen som er perfekt til at lave musik og rytmik i, da det ligger uforstyrret og det ikke generer nogen at der larmes igennem. Vi får inspiration fra hinanden, fra kurser, fra fri for mobberi, sangbøger og cdér Mål(anvend læringsmålene fra læringsstjerne Vores overordende mål: At børnene oplever et samspil og et socialt samvær på en postiv måde som fremmer motorikken og sproget. At børnene oplever et fællesskab og lærer at deltage i en strukturet aktivitet. Vi inddrager mål fra følgende læreplanstemaer: Krop og beværelse: Mål: at børnene oplever glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen Mål: at børnene udvikler fysisk sundhed og en aktiv livsstil Mål: at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske kulturelle og sociale omverden Læringsmål: børnene mestrer og eksperimenterer med motoriske aktiviteter Sociale kompetencer: Mål: at børnene indgår i fællesskaber som basis for at knytte venskaber Mål: at børnene får erfaring med at være aktive deltagere i fællesskabet Læringsmål: børnene leger med andre og/eller løser opgaver sammen med andre Læringsmål: børnene indgår i fællesskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser Sproglig udvikling: Mål: at børnene udvikler deres sprog ved at udtrykke sig genne dagligsdags aktiviteter Mål: at børnene udfordres til sproglig kreativitet og eksperimentering Læringsmål: børnene kan koncentere sig om at lytte til historier, og leger med rim og remser Læringsmål: børnene eksperimenterer og er nysgerrige Kulturelle udtryksformer og værdier: Mål: at børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Mål: al børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Læringsmål: børnene har kendskab til varirende sange og sanglege, forskellige kulturer og traditioner Læringsmål: børnene opsøger og deltager i kulturelle og kunstneriske oplevelser Side 14

17 HVERDAGSLIVSTEMAER Barnets alsidig personlige udvikling: Mål: at børnene får mulighed for at deltage aktivt og indgå i samspil med andre Mål: at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fælleskab Læringsmål: børnene træffer valg ved at sige til og fra og fortæller om oplevelsen Børnemiljøvurdering Vi vil se på om børnene har lyst til deltage i aktiviteten Vi vil undersøge ved interview hvad de godt kan lide ved musik og rytmik i kælderen Vi vil undersøge om børnene syntes de har nok medbestemmelse over hvad somder laves i kælderen under aktiviteten Vi vil se på om børnene deltager aktivt og hvor længe de bliver i aktiviteten Vi vil se på om det fysiske rum er godt til denne akivitet. Inkluderende fællesskaber Alle børn er velkomne til at deltage i musik og rytmik i kælderen og det er frivilligt om man vil deltage. Er der børn som vi vurderer kunne have ekstra glæde af at deltage motiverer vi dem til at deltage og deltager gerne sammen med dem. Selve aktiviteten laves så alle børn kan få noget ud af denne og så alle behov tilgodeses dvs. alle går derfra med følelsen af at de deltog på lige fod med alle de andre og af at de var gode. Aktiviteten bygger på mange gentagelser og børnene er selv med til at bestemme hvilke elementer som de ønsker skal være der. Tegn At børnene gerne frivilligt vil deltage At børnen deltager aktivt At børnene er glade både under aktivteten og bagefter At børnene gerne vil fortælle om hvad de har lavet bagefter At børnene tager det som de har lavet under musik og rytmik med videre i deres lege bagefter Tiltag Et par gange om måneden og gerne en gang om ugen annoncerer en voksen at denne går i kælderen og laver musik og rytmik. Dette kan både ske som et voksen ønske om at aktiviteten skal igangsættes og som en børne ønsket aktivitet og det sker som regel om formiddagen hvor vi er flest i huset. Der findes cd spiller, musik, sangbøger og instrumenter frem og alle børn får mulighed for at deltage dvs. vi fortæller alle børn om aktiviteten. Alle går i kælderen som i dette tidsrum kun bruges til rytmikken dvs. der er ikke noget leg ud over ligesom det ikke er tilladt at løb til og fra aktiviten flere gange. Den voksne har forberedt det som denne mener der skal ske denne gang, men er åben for at børnene kommer med input og ideer. Børnene deltager aktivt og med det som de kan dvs. der er ikke noget som er forkert Børn som bliver trætte inden aktiviteten er færdige må godt gå. De voksne som ikke deltager hjælper og støtter der hvor der er brug for det og modtager dem som kommer tidligere op. Evaluering Hvordan evaluerer vi? Vi evaluerer løbende efter hver gang samt på vores personalemøder. På personalemøderne taler vi også om hvilke børn vi gerne vil motivere og støtte til at deltage, hvis de ikke gør dette i forvejen. Vi har taget billeder og interviewet børnene. Se bilag 2. Side 15

18 HVERDAGSLIVSTEMAER Hvad kan konkluderes? Vi kan konkludere at børnene meget gerne vil deltage i musik og rytmik i kælderen. Det er op til 85% af børnene som deltager når aktiviteten går i gang og det er forskellige børn. Dem som ikke deltager er måske i gang med en anden aktivitet som de ikke vil afbryde. Nogle børn er med fra start og nogle børn kommer til undervejs hvilket fungerer fint. De børn som bliver trætte undervejs og går fra, kommer hurtigt i gang med noget andet efter lidt vand. Børnene er meget glade for aktiviteten og den kunne laves oftere. Vi kunne bruge et godt anlæg i kælderen som var der fast samt opbevaring af cdér og sangbøger dernede. Musikinstrumenterne er i rummet lige ved siden af, men her er der ikke for nuværende plads til det andet. Vi oplever at børnene mere og mere spørger efter rytmik. Kan det ikke lade sige gøre finder vi på noget andet f.eks. stopdans på stuen. Vi oplever at det giver ro at børnene selv kan vælge om de vil deltage i stedet for at det er en tvungen opgave ligesom vi kan mærke at det giver ro at de kan være med til at bestemme indholdet og at sangene m.m. er genkendelige. Børnene leger ofte videre inde i musikrummet bagefter og de optræder også med deres kunnen for hinanden. Hvad kan gøres bedre i fremtiden? Vi ønsker os mere inspiration og flere kurser, hvilket vi arbejder på. Derudover vil vi høre andre institutioner om vi må besøge dem og se hvordan de laver rytmik. Vi har brug for nye cdér og et anlæg som kan være der fast. Vi vil gerne udvide musik og rytmik i kælderen til også at være musik og rytmik på legepladsen Digitale læringsmedier Vi har taget billeder af aktiviteten ligesom vi har taget billeder af de andre aktiviteter som vi laver. Fremover har vi talt om at dette var en aktivt som vi godt kunne videofilme og ligge på vores billedskærm, så dette arbejder vi videre med. Da det med digital læring er nyt for os, vil vi i fremtiden skulle tænke det ind i vores nuværende pædagogik. Det vil være et punkt på personalemøder, bestyrelsesmøder og på generalforsamlingen om hvordan digital læring kan komme ind sådan at det bliver en integret del af vores hverdag og ikke noget som vi skal. Vi vil også sparre med andre institutioner for at få viden om hvordan de gør og om hvordan det digitale kan komme ind uden at det er som fylder. Vi ønsker, som udgangspunkt ikke at det digitale kommer til at betyde at børnene sidder med hver deres ipad, men at vi kan inddrage det som en aktiv medspiller i nogle bestemte situationer både inde og ude. Men alt dette vil vi definere og arbejde aktivt med det næste stykke tid. Side 16

19 GODKENDELSE AF LÆREPLAN Godkendelse af læreplan Læreplanen godkendes af administrationen i Opvækst og Læring i Faaborg-Midtfyn Kommune. VURDERING AF LÆREPLAN Læreplanen er vurderet af (navn på konsulent) X Godkendt Ikke godkendt Den 01/ Navn på konsulent Gitte Bergstedt Bork Opvækst og Læring - afd. Dagtilbud. Side 17

20 BILAG 1 Bilag 1 To børn som bliver glade for at se hinanden efter den ene har sovet til middag. Børn som leger på tværs at alder og køn i vores mudderhul. Stor pige hjælper lille ny pige med at få lukket flyverdragten Vores store børn gynger nogle små + en fra dagplejen som er på besøg Side 18

21 BILAG 1 Bilag 2 Børnene synger og spiller på instrumenter Børnene synger og hopper på et ben. Der leges lille hund hvem har taget dit kødben Hunden prøver at finde sit kødben Der synges og leges tag den ring og lad den vandre Afslapning efter en times musik og rymik Side 19

22 BILAG 3 Bilag 3 Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Side 20