Visioner, løsninger og løfter - DI s Uddannelsesdag

Transkript

1 kêkrjåçîéãäéêommu Visioner, løsninger og løfter - DI s Uddannelsesdag 2008 havde det hele cçäâéíáåöëî~äöéíëáçëíéåçîéãäéêâçãáîéàéåñçêìçç~ååéäëéëj Ç~ÖÉåáOMMTIçÖÇÉêÑçêî~êÇÉíÉåÉâëíê~ëíçêÑçêå àéäëé~íäóçé îéäâçããéåíáäçéííé êëìçç~ååéäëéëç~ökcçêã äãéçç~öéåw^í ÄóÖÖÉÑêÉãíáÇÉåëÉêÜîÉêîëëâçäÉK`áêâ~NQMÖ ëíéêçéäíçöáäóöj ÖÉêáÉíIÇÉêÄ Çé ëâ~êééçéä ÖÑê~ÑáêÉÒ~êâáíÉâíÉêÒIã~ëëÉê~Ñ ÖçÇÇÉÄ~íIä ÑíÉêÑê~ãáåáëíÉêÉåÁçÖÉåéä~åK -Fra min fortid som direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører ved jeg, at bygherrerne altid laver noget andet end det, arkitekterne har tegnet. Sådan kan det også gå med dette byggeri, men det skal ikke afholde os fra at tegne bygningerne til fremtidens erhvervsskole. Sådan indledte direktør i DI, Lars B. Goldschmidt, uddannelsesdagen. I mangel på en halv milliard til at bygge fremtidens erhvervsskole, var dagen i stedet bygget op om et virtuelt univers. Universet var opdelt i folkeskole og vejledning, erhvervsskoler, virksomheder og myndigheder, og der var inviteret en arkitekt til at tegne fremtiden på hver af de fire dimensioner. Mellem oplæggene var der tid til spørgsmål og drøftelser ved bordene. Her blev deltagerne - med udgangspunkt i arkitekternes udfordringer - bedt om at reducere fem løsningsforslag til tre. Det førte til mange debatter og gode spørgsmål til arkitekterne, samt en masse forslag til DI s videre arbejde. jéêéë~ã~êäéàçéçãíáääìçíáäìåöé Som centerchef for Ungdommens Uddannelsesvejledning i København er dagens første arkitekt, Leif Erik Pedersen, dagligt i berøring med unges problemer i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Efter hans mening er det ikke alle, der kan tage en erhvervsuddannelse: -Problemerne skyldes ikke så meget, at erhvervsskolerne og lærerne er dårlige, men simpelthen det faktum, at mange af de unge ikke magter uddannelsen. fkaelia MN sáëáçåéêiä ëåáåöéê çöä ÑíÉêJafDërÇJ Ç~ååÉäëÉëÇ~ÖOMMU Ü~îÇÉÇÉíÜÉäÉ MQ afdërçç~ååéäëéëéêáë OMMUJpìÅÅÉëÑìäÇ áåíéöê~íáçåä~öê~íj íéí MS hçãí ííéêéé ÇÉ ìåöé MT rçã åíåáåö~ñöäçj Ä~äáëÉêáåÖëãáÇäÉêé ìçç~ååéäëéëçãê ÇÉí MU ^jrjâìêëéêáüóöáéàj åéíáäéêüîéêîëäáîéí MV bêñ~êáåöîéâëäéëíáä ìçç~ååéäëéëäéîáë MV aóöíáöéìåöéü åçj î êâéêéääéîäéä åj åéí oéç~âíáçåw _áêöáííétáåöéiäáï]çákçâ ÃåÇêáåÖ~Ñã~áä~ÇêÉëëÉãKãKW eéääé^~ääçêöiüé~~]çákçâ Den fremtidige vejledning, screening og visitation skal derfor tage

2 højde for, at erhvervsskolerne ikke kan løfte 95 procent målsætningen alene. -Jo tættere vi kommer på de 95 procent, jo sværere bliver det. Derfor er der brug for mere samtænkning og mere samarbejde mellem de forskellige tilbud til unge. aéåí ííééêüîéêîëâçåí~âí Dagens anden arkitekt var Astrid Dahl, der til daglig er direktør for EUC Sjælland. Hun var særdeles præcis i sin beskrivelse af fremtidens erhvervsskole, og så fremhævede hun et særligt kendetegn ved erhvervsskolerne: -Erhvervsskolerne har tradition for og erfaring med tæt kontakt til erhvervslivet. Man bør udnytte den kontakt til at fastholde praksisnære videregående uddannelser på erhvervsskolerne. Ellers har vi sat en fordel over styr. For Astrid Dahl er det derfor oplagt, at bestyrelsen på fremtidens erhvervsskole er garant for et tæt samarbejde med det omkringliggende erhvervsliv, og at bestyrelsesmøderne bruges til at fastlægge og følge op på skolens strategi. càéåçéåáçëëéäî Det kunne vores tredje arkitekt næppe være mere enig i. Som formand for Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening og direktør hos SCA Packaging efterspørger Søren Slotsaa mere fokus på det strategiske arbejde. Der bruges efter hans opfattelse for meget tid på skolens økonomi, og for lidt på det dynamiske arbejde med strategi. -Et regnskab indeholder ikke meget dynamik, det er noget bagudrettet, og har mere karakter af en ligsynsrapport. Det er der ikke meget strategi i. Han vil dog ikke stille sig op i hylekoret, men mener også bestyrelserne kan gøre det bedre selv. -Den største fjende er os selv. Vi skal teste grænserne for ledelsesrummet, og sætte det til debat, når vi støder på forhindringer. 2

3 i ÑíÉêÑçêÑêÉãíáÇÉå Som sidste arkitekt tog undervisningsminister Bertel Haarder tråden op fra de tidligere indlæg. -Vi bruger 1,2 milliarder kroner om året til vejledning - de ressourcer skal fokusere på dem, der har brug for det - og mod det som ingen ved noget om. Alle kender gymnasiet, og alt for få kender erhvervsuddannelserne. Det er et mål, at flere får en uddannelse - ikke at flere kommer i gymnasiet. Bertel Haarder benyttede også lejligheden til at berette om de gode initiativer, den nuværende regering har sat i gang, og roste de skoler, der arbejder målrettet med at skabe flere udfordringer i erhvervsuddannelserne - for eksempel gennem grundforløbspakker med gymnasialt niveau og turboforløb for stærke elever. -Men vi skal have mere højniveau og flere fusioner. Og så afleverede han et løfte til forsamlingen - eller måske rettere et vink med en vognstang til erhvervsskolerne og deres bestyrelser: -Niveaudeling er altså ikke bare noget man må, men noget man skal. Undervisningsministeren afsluttede sit oplæg med at anerkende virksomhedernes store engagement og samspil med skolerne. -Det er styrken ved den danske erhvervsuddannelsesmodel, og jeg vil gerne rose virksomhederne for at bidrage til systemet. ^åëî~êéíé ÜîáäÉêçë~ääÉ Lars B. Goldschmidt rundede byggeriet af med at opliste nogle af de udfordringer, erhvervsskolerne står overfor, og som også er indeholdt i den plan for fremtidens erhvervsskole, DI fremlagde i forbindelse med uddannelsesdagen. -Jeg ved, at Bertel Haarder vil være enig med mig i, at vi har et af verdens bedste erhvervsrettede uddannelsessystemer. Det er et ansvarspådragende udgangspunkt. Lars Goldschmidt påpegede, at det ansvar påhviler os alle, hvis vi skal bevare og udbygge de kvaliteter, som erhvervsskolerne rummer. Velfungerende erhvervsskoler er en afgørende forudsætning 3

4 for virksomhederne - og dermed for samfundets indtjening og velfærd som helhed. Find DI's plan for Fremtidens Erhvervsskole, dagens præsentation samt stemningsbilleder på htm Claus Rosenkrands Olsen, clo@di.dk DI's Uddannelsespris Succesfuld integration bag rattet m afdërçç~ååéäëéëç~öçknmkåçîéãäéêääéîçéí~ñëä êéíi~íafdë rçç~ååéäëéëéêáëommuö êíáäçéåéêáî~íéìçç~ååéäëéëáåëíáíìíáçå rçç~ååéäëéëåéåíéêñçêhçääéâíáîqê~ñáâ^lpñçê?ëíçêáååçî~íáçåëj çöü~åçäéâê~ñíçöéîåéíáä~íëéãìäáöüéçéêñêéãñçêäéöê åëj åáåöéêáãéååéëâéêë îéäëçãáìçç~ååéäëéëñçêüçäç?k Uddannelsescentret er en af de få private institutioner, der udbyder både erhvervsuddannelser og AMU på transportområdet. Uddannelsescentret var indstillet til uddannelsesprisen af brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, som fremhævede centret som et sted, hvor der er gjort op med vanetænkning og hvor der med stort engagement og succes prøves nye grænser af til gavn for både virksomheder og elever - og til inspiration for resten af uddannelsessystemet. Der er med andre ord gjort op med "det plejer vi ikke" og "det har vi prøvet" og i stedet sat fokus på, hvordan virksomhedernes kompetencebehov bedst kan imødekommes indenfor lovgivningens rammer. Det fik direktør i DI, Lars Goldschmidt til at fremhæve centret som en fremragende inspiration for Fremtidens Erhvervsskole. fåíéöê~íáçåçöêéâêìííéêáåöö êü åçáü åç Uddannelsescentret var særligt indstillet for sit projekt "Dansk og chauffør", hvor indvandrere får oplæring som buschauffør samtidig med, at de lærer dansk. Projektet bidrager både til en succesfuld integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, og samtidig hjælper det virksomhederne til at løse et stort rekrutteringsproblem. 4

5 Netop den dobbelte gevinst ved projektet blev fremhævet af undervisningsminister Bertel Haarder, da han overrakte prisen. Han fortalte om sine egne besøg på centret, både som undervisningsminister og som integrationsminister, og om det bevægende møde med eleverne, som var motiverede og stolte over deres uddannelse og kommende arbejde. Adm. direktør for Uddannelsescentret, Jacob Thykier, gav i sin takketale en del af æren for centrets succes til en klog skoleinspektør, som for mange år siden havde indprentet ham en sætning, der skulle blive en ledetråd for det videre arbejde. -Lovgivningen og Undervisningsministeriet sætter sjældent grænser for skolernes udfoldelse - det gør skolerne selv ved at klynge sig til at gøre det, de plejer at gøre, sagde Thykier. Prisen var i år en skulptur "På vej" af kunstneren Helle Duus Weiss. PåçãáåÉêÉÇÉâ~åÇáÇ~íÉê Uddannelsescentret vandt prisen foran de to øvrige nominerede til Uddannelsesprisen, nemlig EUC Lillebælt og Grontmij Carl Bro. EUC Lillebælt var indstillet af Post Danmarks repræsentanter for "at være en visionær, nytænkende og professionel sparrings- og samarbejdspartner med et solidt udgangspunkt i virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft ". Grontmij Carl Bro var indstillet af DI Videnrådgiverne for " etablering af inspirerende nye initiativer, der bygger på et dynamisk tværfagligt samspil mellem studerende, virksomheder og myndigheder med stort udbytte for alle parter". Anja Trier Wang, atw@di.dk Kom tættere på de unge 5

6 _ÉÜçîÉíÑçêìåÖIâî~äáÑáÅÉêÉí~êÄÉàÇëâê~ÑíÄäáîÉêáââÉãáåÇêÉÇÉ âçããéåçé êkafpâçäéâçåí~âíü~êìçîáâäéíéåäêçåüìêéçöéå ÜàÉããÉëáÇÉçãëâçäÉâçåí~âíIÜîçêÇÉêÉêë~ãäÉíÉåä~åÖê ââé áåëéáêéêéåçéáç ÉêíáäIÜîçêÇ~åîáêâëçãÜÉÇÉêåÉããÉêÉâ~åëâ~ÄÉ êéä~íáçåéêíáäñêéãíáçéåë~êäéàçëâê~ñí~ääéêéçéiãéåëçéö êáëâçj äék Virksomheder bør tænke strategisk både på den lange og korte bane, når det gælder rekruttering af fremtidens medarbejdere. Men det nytter ikke at sætte logoer op i skolegården. Derimod kan det være gavnligt for både skole og virksomhed at indgå korte eller længere samarbejder om fx erhvervspraktik, virksomhedsbesøg, udvikling af undervisningsmateriale eller gæsteundervisning. i êéêáöíçöëàçîí Haldor Topsøe A/S har gennem flere år arbejdet med skolekontakt: - Formålene er både at gøre Haldor Topsøe mere kendt, og at tiltrække flere studerende til naturvidenskab. Derfor har vi sammen med Danmarks Fysik- og KemilærerForening udviklet både et efteruddannelseskursus indenfor katalyse og et undervisningshæfte omkring katalysatorer, som folkeskolelærerne gratis kan bruge i folkeskolens kemiundervisning som et værktøj til at gøre undervisningen mere virkelighedsnær. Om mange år får vi forhåbentlig flere gode ansøgere til stillingerne og flere gode nye medarbejdere. På den korte bane er formidlingsdelen lærerig for os: vi får tit stillet nogle spørgsmål, vi ikke selv har tænkt over. Og så er det jo sjovt, fortæller forskningskemiker Kim Johannsen, Haldor Topsøe A/S. Mindre kan også gøre det. Der er masser af muligheder, og det er en rigtig god idé at tænke skolekontakt ind i virksomhedens branding-, CSR- og rekrutteringsstrategi. Alle ideerne er samlet på Du kan bestille en brochure eller få yderligere oplysninger hos Morten Schwarz Lausten på eller mcl@di.dk. Morten Schwarz Lausten, mcl@di.dk 6

7 Udmøntning af globaliseringsmidler på uddannelsesområdet aéêéêáåçö Éíéçäáíáëâ~Ñí~äÉçãÖäçÄ~äáëÉêáåÖëãáÇäÉêåÉKafÖä J ÇÉêëáÖÄä~åÇí~åÇÉíçîÉêI~íÇÉêÉê~Ñë~íãáÇäÉêíáä~íìÇîáâäÉÜ àj åáîé~ìñçêä ÄáÉêÜîÉêîëìÇÇ~ååÉäëÉêåÉçÖíáä~íêÉÇìÅÉêÉ~åí~ääÉí ~ÑìåÖÉIÇÉêÑçêä~ÇÉêÑçäâÉëâçäÉåìÇÉåíáäëíê ââéäáöéñçêìçë íj åáåöéêñçêîáçéêéìçç~ååéäëék Forligspartierne bag Globaliseringspuljen har som et særligt forlig i tilknytning til finanslovsforhandlingerne udmøntet midler for de kommende fire år, i alt 4,2 milliarder kroner. Midlerne er blandt andet blevet udmøntet til uddannelsesområdet. cäéêéìçñçêçêáåöéêíáäçéëí êâéìåöé DI glæder sig over, at det er lykkedes at få skabt opmærksomhed om behovet for at tilføre midler til erhvervsuddannelserne, så der kan sikres flere udfordringer til de stærke unge. Der afsættes midler til udvikling af højniveauforløb i erhvervsuddannelserne. Dermed har DI's indsats gennem det seneste år for at skabe bedre rammer for at sikre flere udfordringer til stærkere unge i erhvervsuddannelserne båret frugt. Det er et væsentligt skridt på vejen til at sikre attraktive erhvervsuddannelser for de unge og for virksomhederne. DI ser frem til, at der følges op med yderligere initiativer, som kan skabe et attraktivt uddannelsestilbud. bêüîéêîëöêìåçìçç~ååéäëéåebdrf DI glæder sig ligeledes over, at der lægges op til at sikre en anvendelse af erhvervsgrunduddannelsen (EGU) både som indgang til en erhvervsuddannelse og som alternativ til en sådan. cäéêéëâ~äñçêä~çéñçäâéëâçäéåãéçäéçêéñçêìçë íåáåöéê Der er desuden afsat midler til at få reduceret den alt for store andel unge, der forlader folkeskolen med utilstrækkelige færdigheder i almene fag. Her er der bevillinger til initiativer som undervisningsassistenter (der skal understøtte lærernes arbejde i folkeskolen) samt til udvikling af særlige turbolæseforløb for svage læsere i de større klasser. Claus Rosenkrands Olsen, clo@di.dk AMU-kurser i hygiejne til erhvervslivet 7

8 aéêéêéåäêéçîáñíé~ñ^jrjâìêëéêáåçéåñçêüóöáéàåékafü~ê ë~ãäéí^jrjâìêëéêåéáéåéàéåéië ãéçäéãëîáêâëçãüéçéêåéãí â~åçêáéåíéêéëáöáçéíëíçêéâìêëìëìçäìçé ÇÉííÉçãê ÇÉK Det øgede fokus på hygiejne i virksomhederne betyder, at mange medarbejdere kan have behov for at få udbygget eller genopfrisket deres viden om hygiejne i tilknytning til deres jobfunktion. Der er udviklet 11 AMU-kurser i hygiejne, der hver især er målrettet en bestemt jobfunktion. DI har samlet AMU-kurserne i en folder, hvor du også finder andre relevante informationer i forbindelse med at sende en eller flere medarbejdere på AMU-kurus. aéíéê~âíáëâé Der er deltagerbetaling på AMU-kurserne. Den udgør 110 kroner per dag. Derudover er der VEU-godtgørelse svarende til højeste dagpengesats for ufaglærte og faglærte, såfremt undervisningen foregår i arbejdstiden. Kurserne har forskellig varighed, og der er mod en ekstrabetaling mulighed for at få AMU-kurset gennemført på virksomheden. På under punktet AMU kan du finde kurser og se, hvor de udbydes. c~åçíçìáââéçéíiçìë ÖíÉ\ Såfremt du ikke i folderen kan finde et kursus med det indhold, som du har behov for, kan du henvende dig til Claus Rosenkrands Olsen på telefon: eller Christine Bernt Henriksen på telefon: Du kan få pjecen på under Butik. Pjecen hedder "Hygiejne - AMU-kurser". Christine Bernt Henriksen, cbh@di.dk Erfaring veksles til uddannelsesbevis 8

9 rñ~öä êíéãéç~êäéàçéêéâ~åääáîéñ~öä êíéiìçéå~íîáêâëçãüéj ÇÉåëâ~äìåÇî êéçéãáä~åöéééêáççéêkaéíéêéå~ññäéêéñçêçéäé îéççéådêìåçä ÖÖÉåÇÉsçâëÉårÇÇ~ååÉäëÉIdsrK^ääáÖÉîÉäÉê ÇÉíÇÉÑ êêéëíéîáêâëçãüéçéêiçéêü~êñ Éí àåéåéçéñçêãìäáöj ÜÉÇÉåK Grundlæggende Voksenuddannelse, GVU, er en god mulighed for medarbejdere, der har erfaring, men som ikke er blevet faglærte. De kan få lavet en uddannelsesplan for det, de mangler for at kunne gå til svendeprøve og blive faglærte. eîéãçöüîçêç~å GVU er en mulighed for ufaglærte medarbejdere over 25 år, der har mindst to års relevant erhvervserfaring. Der indgås ikke en uddannelsesaftale mellem virksomhed og elev. Der udarbejdes derimod alene en plan mellem medarbejderen og skolen. Når medarbejderen er på skole er undervisningen gratis, og hvis undervisningen foregår i arbejdstiden er der VEU-godtgørelse, der svarer til højeste dagpengesats. Læs mere om GVU og andre muligheder for at opkvalificere ufaglærte og faglærte medarbejdere på di.dk/virksomhed under Uddannelse. Christine Bernt Henriksen, cbh@di.dk Dygtige unge håndværkere blev belønnet jéí~äáåçìëíêáéåëi êäáåöééêáëejijéêáëéåfääéîñêéç~öçéåpkçâj íçäéêìççéäíçéåéåééêçåéåí~ñä êäáåöéåéiçéêìåçéêîéàëáéêj ÜîÉêîëìÇÇ~ååÉäëÉåÜ~îÇÉÖàçêíÉåÉâëíê~áåÇë~íëKkìâ~åÇÉî J êéãéåíçêéêñçêãéí~äáåçìëíêáéå~åçêéìåöék Blandt 38 lærlingeprismodtagere var der én grønlænder, Adam Mike Kjeldsen, som havde været i lære på Horsens Yachtværft ApS. Han har altid interesseret sig for både, da han med sin familie har været ude og rejse med båd til blandt andet Sydamerika. Han fik ML-prisen i sølv for sit speciale inden for bådebygger og skibstømrer overrakt af direktør i DI, Lars B. Goldschmidt og forbundformand Thorkild E. Jensen fra Dansk Metal. 9

10 De 38 prismodtagere udgør cirka en procent af de svende, der har fået deres svendebrev i år. sáåçéêéé ~ääéåáîé~ìéê - Alle, der er her, er vindere. Alle har udrettet en usædvanlig præstation, og det er godt for jer, prismodtagere, det er godt for virksomheden, for skolen og for samfundet, sagde undervisningsminister Bertel Haarder, som var dagens festtaler, blandt andet til prismodtagerne. Bertel Haarder nævnte, at der tales meget om frafald på erhvervsuddannelserne, men han fremhævede også, at de danske erhvervsuddannelser ofte bliver fremhævet som verdens bedste. - Vi udmærker os på erhvervsuddannelserne, sagde han. Han begrundende ændringen af uddannelserne med, at der skal være både slæbespor og overhalingsbane, og at det skal være muligt at afslutte dele af uddannelsen uden at gennemføre den, så man har dokumentation for at have gennemført nogle trin, selv om man falder fra undervejs. oçääéãççéääéê De øvrige talere var sekretariatschef Lars Kunov fra Metalindustriens uddannelsesudvalg, direktør i DI Lars Goldschmidt og forbundsformand Thorkild E. Jensen fra Dansk Metal. Lars B. Goldschmidt pointerede, at medarbejderne skal blive ved med at dygtiggøre sig. Når faglærte kommer tilbage på skolebænken er det til gavn for både uddannelser og virksomheder. Derfor er det en særlig glæde, at der i dag også uddeles fire legater fra Henry og Marys fond, til fire unge dygtige faglærte, der har valgt at fortsætte deres uddannelse på en teknisk videregående uddannelse. Flere af talerne understregede, at prismodtagerne er gode forbilleder og kan fungere som rollemodeller for andre unge. ML-prisen gives til de talentfulde, innovative og dygtige håndværkere, der skal styrke Danmark i den globale konkurrence. Mange ML-prismodtagere bliver ledere eller åbner egne virksomheder. Prisuddelingen foregik i Den Sorte Diamant i København. David Jensen, daj@di.dk 10

11 11