NYHEDSBREV Piareersarfik December 2007 Nr. 3

Transkript

1 NYHEDSBREV Piareersarfik December 2007 Nr. 3 Leder Af Palle Frederiksen, direktør, Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Uddannelse hvorfor og til hvad? I 2005 besluttede Landstyret at sætte en stor indsats i gang for at højne uddannelsesniveauet i landet. Landstinget tilsluttede sig, at uddannelse og kompetenceudvikling er vejen frem mod et stærkere og mere selvstændigt Grønland. Betydelige midler er afsat til uddannelsesindsatsen og en lang række initiativer er iværksat for at løfte kompetenceniveauet i den nuværende og kommende arbejdsstyrke. Ikke kun herhjemme står uddannelse og kompetenceudvikling højt på dagsordenen. Ordene er blevet modeord, og i mange lande og i mange sammenhænge ser vi en tendens til, at uddannelse spås at være løsningen på alverdens problemer. Men kan det nu også være rigtigt? Er uddannelse virkelig det rette svar på alle spørgsmål? Er uddannelse udelukkende af det gode? Er al uddannelse lige brugbar? Og hvem er det, der skal uddannes og til hvad? Lad mig slå fast med det samme, at ja, uddannelse er umådelig vigtigt. Uddannelse kan vitterligt være med til at bekæmpe fattigdom, forbedre livskvalitet og udvikle samfundet. Og ja, vi skal til stadighed gøre alt, hvad vi kan på uddannelsesfronten. Ikke desto mindre er vi nødt til indimellem at stille os selv de kritiske spørgsmål. Måske netop fordi uddannelse så selvfølgeligt forbindes med noget positivt, skal vi også huske at sætte spørgsmålstegn ved det, vi gør, og hvordan vi gør det. Kun på den måde undgår vi, at vi ikke bare uddanner i blinde, fordi det nu lige er tidens trend. En af de måder, hvorpå vi kan sikre, at uddannelsesindsatsen går den rigtige vej, er ved at være klar over, hvad vi uddanner til. Derfor arbejder Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser på et system, der kan sikre lettilgængelige og valide data på området. Således kan vi have fingeren på pulsen og sætte kræfterne ind der, hvor der tegner sig behov for arbejdskraft i vores hurtigt udviklende samfund.

2 Tal og statistik gør det ikke alene. Det er vigtigt, at alle relevante parter bidrager med deres syn på uddannelse og diskuterer muligheder og barrierer på området. På en konference i det nye år vil Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser afholde en strategikonference, hvor deltagere fra Piareersarfiit, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, arbejdsmarkedsorganisationer og direktorater skal diskutere uddannelsesindsatsen fremadrettet. Et aktuelt eksempel på den beskrevne udvikling af uddannelserne er brancheskolerne. Brancheskolerne arbejder i øjeblikket på at udvikle erhvervsuddannelser, der matcher den enkelte branches aktuelle og fremtidige behov. Ved at have mere styring med egen udvikling kan skolerne, med brancheudvalgene i ryggen, tilrettelægge uddannelserne, så de klæder eleverne optimalt på til det arbejdsmarked, de skal være en del af og være med til at udvikle. Lad os til slut slå fast en gang for alle, at uddannelse både er uundgåeligt og uundværligt i et moderne samfund, hvor det enkelte menneske og dettes viden er den vigtigste ressource i sig selv. Og lad os slå fast, at det er af afgørende betydning, at uddannelsesplanlægningen sker med øje for det erhvervsliv og det arbejdsmarked, der står klar til at tage imod den kompetente arbejdskraft. Piareersarfiit er en afgørende brik i spillet om et generelt kompetenceløft hos arbejdsstyrken. Hvis spillet skal vindes kræver det, at uddannelse og arbejdsmarked er tæt forbundet, og her er Piareersarfiit det vigtige bindeled. Det er også her Piareersarfiit har en af sine største styrker. Piareersarfiit skal nemlig kunne tage hånd om individet og finde den rigtige løsning under hensyntagen til den enkeltes situation og samtidig have blik for det aktuelle arbejdsmarkeds muligheder og behov. 2

3 Peters indlæg Af Peter Madsen, Piareersarfiit-koordinator Som ny medarbejder i Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser med ansvar for koordineringen af Piareersarfiit ligger der mange store og spændende opgaver forude. Med etableringen af Piareersarfiit i 2006 er man gået i gang med en lang og både menneskeligt og økonomisk ressourcekrævende proces. Det gør man, fordi Piareersarfiit er et vigtigt element i forsøget på at løfte den opgave som Landsstyret præsenterede med uddannelsesplanen i I denne er det som bekendt målet, at 2/3 af arbejdsstyrken i 2020 skal have en kompetencegivende uddannelse. Hvis uddannelsesplanens mål skal nås, er det centralt, at man forsøger at opkvalificere en langt større del af arbejdsstyrken til at tage del i arbejdsmarkedet end tilfældet er i dag. Der er med Piareersarfiit tale om en omfattende strukturændring i forholdet mellem kommuner og Hjemmestyre, idet opgaven i voksende omfang lægges ud til kommunerne. Motivationen for at gøre dette er blandt andet, at det er i kommunerne, den største viden er forankret om lokale forhold, styrker, problemer og tilhørende mulige løsninger. Derfor er der også i servicekontrakterne lagt op til, at kommunerne har frihed til at organisere sig, som de finder det mest hensigtsmæssigt. Dette er umiddelbart en styrke, men det kan også have en bagside. For der følger et stort ansvar med denne frihed. I en sådan proces kan der være brug for rådgivning og støtte. Det er blandt andet her, jeg for alvor kommer ind i billedet. For med ansvaret for koordineringen af indsatsen i Piareersarfiit, er der lagt op til tæt dialog med Piareersarfiits centerledere og med kommunernes ledelse om, hvad der er godt, og hvad der er mindre godt i den nuværende organisering og på nuværende stade. Dette gælder både den måde man griber sagen an i de enkelte kommuner, men også direktoratets håndtering af sagen. Det er nødvendigt, at vi ser hinanden som partnere i en fælles sag, og at vi hjælper hinanden til at løse opgaven bedst muligt. Det kræver en fælles indsats med et godt dialoggrundlag, hvis det skal lykkes. Og det skal det! Der er også brug for et tæt samarbejde internt i kommunerne mellem uddannelsesdelen og arbejdsmarkedsdelen. I Piareersarfiits idé- og lovgrundlag lægges der op til, at erhvervsuddannelsesdelen og arbejdsmarkedsdelen samles under ét tag. Det såkaldte ét-dørs princip. Jeg mener, at det er meget afgørende, at indsatsen skærpes for, at dette bliver gjort hellere før end senere. Dels vil det synliggøre Piareersarfiit i højere grad for den enkelte borger, og dels vil det gøre samarbejdsgrundlaget mel- 3

4 lem de to dele endnu bedre, end det er i forvejen. Desuden vil en ensartet organisering i kommunerne, med en samlet arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsesdel, gøre det nemmere at vidensdele og udvikle på tværs af kommunegrænserne. Det er også vigtigt, at samarbejde med andre forvaltninger internt i kommunerne end blot dem, der indeholder erhvervsuddannelsesdelen og arbejdsmarkedsdelen. For hvis man har et tæt samarbejde med folkeskolerne vil man bedre kunne følge de unge, der efter folkeskolen kan have brug for undervisning og opkvalificering i Piareersarfiit. Ligeledes vil et samarbejde med socialforvaltningen sørge for, at personer bliver placeret, der hvor det er mest hensigtsmæssigt for dem selv og for kommunen, således at hver enkelt forvaltning kan gøre det, som de er gode til, og ingen unge eller arbejdsledige bliver fejlplaceret. I erhvervsforvaltningen har man en tæt kontakt til det lokale erhvervsliv, og det er jo her, at Piareersarfiits elever på et tidspunkt forhåbentlig vil være arbejdstagere. Så også her vil et tæt samarbejde have stor betydning. Det hele hænger sammen, og det er alt sammen noget, der vil være medvirkende til, at vi sammen kan løfte uddannelses- og kompetenceniveauet. Jeg vil arbejde hårdt for, at det kan lykkes og modtager gerne jeres ideer til, hvordan det gøres bedst. 4

5 Uddannelsesvejledning eksempler på gruppevejledning og -information Af Poul H. Jørgensen, Piareersarfik Qaqortoq Gruppevejledning og -information har Piareersarfik Qaqortoq styrket over for målgrupper på de øvrige uddannelsesinstitutioner i byen. Opgaver med den kommunale uddannelsesvejledning har i mere ned 15 år været udført fra den lokale erhvervsskole. Med kommunaliseringen og etablering af Piareersarfik Qaqortoq har vi tilstræbt at styrke den gruppevejledning og -information, vi udfører over for elever og studerende på øvrige uddannelsesinstitutioner. Udgangspunktet har været de righoldige erfaringer, vi gennem årene har indhøstet. Her vil vi kort præsentere sidste vinters aktiviteter: Over for elever i 11. klasser i folkeskolen, 4 klasser med i alt ca. 75 elever Praktiske forhold og aftaler m.v. Indhold Uge Runde 1: Klassevis besøg i 2 lektioner på Der tages udgangspunkt i det at søge uddannelse. Hvilke Piarersarfik Qaqortoq. muligheder er der nu til sommer (lige efter folkesko- len) og hvordan hænger disse muligheder sammen senere Klassen og klasselæren opfordres til at eleverne hen i livet. i de efterfølgende timer arbejder med Videoen SIUNISSAQ ses (genses). uddannelsesvalg og fremtid. Der udleveres et arbejdsark med spørgsmål som elev skal arbejde med i klassen eller derhjemme. Uge 1 2 Afprøvning af SPOR og SELEKT. Eleverne arbejder med internetbasseret ( afklarings- og valgværktøj i forbindelse med Klassevis i folkeskolens EDB-rum. Tidspunkt aftales med klasselæren. Piareersarfik skal job og uddannelse. have en eller to studentermedhjælp ( superbrugere ) med ved hver klasse. Piareersarfiks egne elever afsluttede tre temadage om Invitation til fremvisning af temadage på Piareersarfik fredag den 5. januar kl. 13. uddannelsesvalg ved at fremvise udstillingerne for alle elever i kl. fra folkeskolen (ca. 170 elever). Uge 3 Runde 2: Klassevis besøg i 2 lektioner på Udgangspunkt i elevernes konkrete spørgsmål, gerne på Piarersarfik Qaqortoq. grundlag af mellemliggende arbejde/ overvejelser med uddannelsesvalg. Omkring muligheder, krav og praktiske forhold vedr. erhvervsuddannelser og tilbud hos Piareersarfik. Uge 6 Runde 3: Klassevis besøg i 2 lektioner på Gennemgang og udlevering af ansøgningsskema til uddannelse Piareersarfik. og uddannelsesstøtte i Grønland. Der blev brugt OH-projektor og papirkopi af ansøgningsskemaer. 5

6 Tidspunkter blev aftalt med klasselæreren i god tid. Til hver del af aktiviteterne, har vi udarbejdet lektionsplan med hvilke emner, der skal behandles, samt diverse materialer til at vise og eller udlevere m.v. I mellemliggende perioder har klasserne i varierende omfang arbejdet med emner om uddannelsesvalg, ligesom eleverne individuelt har gjort sig tanker om uddannelsesvalg. I forårsmånederne plejer vi at gennemføre en gruppevejledning (á to lektioner) pr. folkeskoleklasse for de elever, der forlader folkeskolen den efterfølgende sommer. Det er en slags opvarmning til efterårets og vinterens mere omfattende arbejde med uddannelsesvalg. Over for elever i 3. GU og 3. HHx, 42 elever plus 17 elever; i alt ca. 60 elever: Der er efterhånden tradition for, at den kommunale uddannelsesvejledning besøger 2. og 3. HHx vedrørende uddannelsesvalg. Dette besøg er af ca. 2 lektioners varighed og foregår typisk i efteråret, gerne før studieturen til Danmark (og udland), hvor de besøger nogle uddannelsesinstitutioner. Det er også en fast tradition, at der i januar måned er besøg igen i 3. HHx-klassen, hvor praktiske forhold og konkret ansøgning er de toneangivende overskrifter. I år valgte vi at benytte power-point præsentation af relevante skemaer, hjemmesider m.v. Præsentationen var i år delt i ansøgning til uddannelse i Grønland og ansøgning til uddannelse uden for Grønland, særligt ansøgning til uddannelse i Danmark, hvor der var ganske meget nyt at forholde sig til både som ansøger og som vejleder. Det blev til en ekstra omgang i 3. HHx-klassen, da de havde opsamlet en lang række spørgsmål, som de ønskede at snakke om både i forhold til ansøgning, ansøgningsskema og praktiske forhold om bolig, børnepasning, flytning, m.v. Over for 3. GU-klasserne blev der som tidligere år i januar gennemført et arrangement om ansøgning, ansøgningsskema og praktiske forhold i lighed med 3. HHx-klassen. Aktiviteterne overfor HHx og GU er koordineret med den årlige uddannelsesdag og uddannelsesmesse, der typisk foregår i november måned. Udover gruppevejledningen har eleverne gennemført samtaler med studievejledere hos GU og HHx samt deres individuelle bearbejdning af uddannelsesvalget. Over for elever på Sulisartut Højskoleiat, cirka 25 elever: Samarbejde med Sulisartut Højskolait er også udviklet til, at den kommunale uddannelsesvejledning over for vinter-højskole-eleverne besøger højskolen, hvor der arbejdes med at vælge uddannelse, muligheder, krav, m.v. Her er der normalt også en efterfølgende runde, hvor højskoleeleverne besøger Piareersarfik Qaqortoq. Ud over at besvare konkrete spørgsmål og snakke om ansøgningsskema og andre praktiske forhold får vi tillige mulighed for at vise vore lokaler og aktiviteter i Piareersarfik til højskoleleverne, der kommer fra hele Grønland. I andre timer og individuelt har højskoleeleverne ligeledes arbejdet med uddannelsesvalg. 6

7 Over for egne elever i FSA og FSUA og værksteder, cirka 35 elever: Over for vore egne elever, der følger prøveforberedende undervisning (FSA og FSUA), har vi gennemført aktiviteter nogenlunde opbygget som ovennævnte aktiviteter for folkeskoleelever. For Piareersarfik Qaqortoqs egne elever (FSA, FSUA, værkstedselever samt elever i arbejdstræning, i alt cirka 35 elever) startede vi det nye år med tre temadage om uddannelsesvalg. Første og anden dag var der nogle fælles emner om det at vælge uddannelse m.v. I den øvrige tid blev der i grupper (dannet efter ønske om uddannelse/fag) arbejdet med at fremstille udstillinger om de forskellige uddannelser. Temadagene blev afsluttet med, at cirka 170 elever fra folkeskolens tre ældste klassetrin var inviteret til fremvisning af de forskellige stande og udstillinger. Det blev nogle gode dage med både gæstebog, brugerundersøgelse bl.a. mest interessante, meste informative og mest besøgte udstilling, og der blev serveret hjemmebagte boller og kakao. Afslutning Aktiviteterne med gruppevejledning og -information er således blevet udøvet over for næsten 200 unge. Arbejdsopgaverne har været ganske betydelige: 4 klasse á 4 x 2 lektioner folkeskoleklasser: 32 lektioner 3 klasser á 2 x 2 lektioner HHx og GU-klasser: 12 lektioner 1 klasse i lektioner for højskoleelever: 7 lektioner Der er typisk to medarbejdere med på hver aktivitet samt tid derudover til udvikling af aktiviteterne, forberedelse og koordinering. Temadagene for Piareersarfiks egne elever var også tidskrævende, men de gode erfaringer med temadage om uddannelsesvalg er noget vi vil gentage til næste år. Udover de nævnte aktiviteter udgør Piareersarfik Qaqortoq en central aktør i den årlige uddannelsesmesse i november rettet mod byens borgere. Uddannelsesinstitutionerne via det såkaldte vejledernetværk samarbejder om planlægning og tilrettelægning af uddannelsesmessen, hvor også mange uddannelsesinstitutioner fra andre byer er med. Vore erfaringer viser, at de omtalte aktiviteter med gruppevejledning og -information ikke kan stå alene. Det er vigtig, at den vejledningssøgende selv aktivt forholder sig til sin egen afklaring og uddannelsesvalg. Denne aktive forholden sig til egen afklaring og uddannelsesvalg skal der gives tid og rum til. Det gøres ikke alene gennem gruppevejledningen, da den kun er punktvis og ikke individuel. Gruppevejledningen har sin styrke ved informationsformidling og ved samtaleundervisning/gruppevejledningen opbygget med relevante emner og nærhed i spørgsmål og svar fra og til klassens elever. At gruppevejledningen tidsmæssigt foregår i flere omgange giver den vejledningssøgende mulighed for mellemliggende at forholde sig til sit uddannelsesvalg. Nogle elever magter selv den aktive forholden sig til uddannelsesvalg for eksempel via samtaler sammen med familie, venner, lærere, studievejledere og uddannelsesvejledere. Andre er afhængige 7

8 af de aktiviteter og muligheder der f.eks. konkret lægges i skolen, i undervisningen i timerne, i emnedage, ved emnebearbejdning i folkeskolen og ved individuelle samtaler hos uddannelsesvejledningen. For uddannelses- og vejledningsinstitutionerne, lærere og vejledere er der udfordring i at få disse elementer og muligheder styrket! Fælles for aktiviteterne med gruppevejledning og -information er, at de skal lægge op til, at den vejledningssøgende efterfølgende forholder sig aktivt til uddannelsesvalget og -ansøgningen; det er af den vej man må gå for at få rykket ansøgeren. Evaluering af PUK-kursus Af Jakobine Leander Kursets formål Kurset i personlig udvikling (PUK) for ansatte i Piareersarfiit og arbejdsmarkedskontorerne blev planlagt ud fra brugernes efterspørgsel. Personalet har følt sig usikre i at kommunikere med deres klienter, når disse kom tilbage fra kurser/behandlinger, idet klienterne som regel bliver mere kontaktsøgende og derved får behov for at tale med sagsbehandlerne. Den kortsigtede effekt af kurset Efter 14 dages kursus har kursisternes ytret at have fået nytte af kurset, da de med udgangspunkt i dem selv har kunnet drøfte følelser. De er blevet bevidste om, og ikke mindst i stand til at sætte ord på, hvor meget kulturen og det at være grønlænder til daglig betyder for at kunne vurdere deres behov. Den langsigtede effekt af kurset 90% af kursisterne har efter flere måneder udtrykt glæde over, at kurset har haft positiv effekt. De er alle blevet mere opmærksomme på deres behov såvel på jobbet og som privat. Ligeledes er alle blevet mere opmærksomme på, hvordan deres adfærd virker på andre, og i samtalesituationer er de blevet bedre til at mærke andres følelser. Dem der arbejder som faglærere har specielt bemærket, at de som lærere har fået større selvtillid og blevet mere opmærksomme på elevernes adfærd. Alle har udtrykt ønske om at deltage på flere kurser af denne art. 8

9 Piareersarfiits målgruppe Af Peter Madsen, Piareersarfiit-koordinator SIIP udsendte mandag den 1. december en pressemeddelelse, som forklarede, hvilke kriterier der er gældende for Piareersarfiits målgruppe. Der var brug for afklaring efter, at der flere steder var udtrykt forvirring over, hvem der egentlig måtte benytte sig af Piareersarfiits tilbud. Forvirringen er formodentlig opstået ved, at man har overført en del af rutinerne fra den tidligere ungdomstjeneste, der blev nedlagt i 2004 uden at være sikker på, at det var meningen, at de skulle fortsætte i Piareersarfiit. I ungdomstjenesten gjorde det sig gældende, at det kun var personer i aldersgruppen 15-24, der kunne benytte sig af tilbuddene. Det gør sig ikke gældende for Piareersarfiit. I uddannelsesplanen og i den seneste bekendtgørelse om Piareersarfiit er ingen specifik aldersgruppe nævnt med hensyn til muligheden for, at benytte sig af Piareersarfiit. Dog nævnes det, at 50 år umiddelbart er en øvre aldersgrænse. Misforståelsen er formodentlig blevet forstærket af det faktum, at Piareersarfiit på nuværende tidspunkt i de fleste kommuner udelukkende består af en undervisningsdel, hvor klientellet naturligt er i den yngre ende af aldersskalaen, da der primært er tale om elever som for nylig er gået ud af folkeskolen. Dette er imidlertid en anelse misvisende. For når arbejdsmarkedskontoret bliver en integreret del af Piareersarfiit, som det er ønsket i serviceaftaler og andre steder, vil aldersgruppen straks blive mere forskelligartet og gennemsnitsalderen vil stige markant. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at man skal lade socialforvaltningen og andre forvaltninger tage sig af de personer, der specielt kræver deres opmærksomhed, således at Piareersarfiit kan tage sig af at opkvalificere dem, der umiddelbart kan opkvalificeres. I uddannelsesplanen er det formuleret på denne måde: Landsstyret foreslår nu at fokusere på to målgrupper i første fase af en uddannelsesindsats: Folkeskolens afgangselever; undgå at de falder ud af uddannelsessystemet efter folkeskolen Ufaglærte under 50, der samtidig er ledige, i truede erhverv og/eller forsørgere. Forslaget om at fokusere på disse to målgrupper udelukker ikke samtidig andre målgrupper i første fase af indsatsen, men landsstyret finder, at uddannelse af disse målgrupper skaber det højeste udbytte og er mest presserende. Sagt anderledes er det umiddelbare fokus på dem, der nemmest kan hjælpes ud på arbejdsmarkedet. Det er ofte gruppen af unge, der har afsluttet folkeskolen i en overskuelig fortid, men det er vigtigt at minde om, at det ikke begrænser sig til kun at være disse unge! Andre med en højere alder kan sagtens modtage undervisning eller vejledning i Piareersarfiit, så længe man vurderer, at de vil have gavn af undervisningen, og at den kan hjælpe dem videre til en kompetencegivende uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. 9

10 Ny bekendtgørelse om evaluering af Piareersarfiit Af Line Resting-Jeppesen I efteråret trådte en ny bekendtgørelse i kraft på Piareersarfiits område. Bekendtgørelsen er et tillæg til servicekontrakterne og fastsætter rammerne for evaluering af Piareersarfiit. Piareersarfiit er helt afgørende på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Derfor er det også vigtigt at følge op på arbejdet. Vi skal sikre, at vi udnytter de ressourcer, der ligger lokalt, og sørge for i fællesskab at løse de problemer, der naturligt nok spøger i begyndelsen af en omstilling af det omfang, som oprettelsen Piareersarfiit har været. Derfor er det vigtigt at evaluere, så vi kender status og de fremtidige udviklingspotentialer. Derudover skal evalueringen bruges til at lære af hinandens erfaringer. Måske er en Piareersarfik særlig god til at skrive handlingsplaner, mens en anden har et særligt godt tag på gruppen af arbejdsledige. Og så er der ingen grund til, at alle skal opfinde den dybe tallerken, hvis vi kan blive inspireret af andres måde at gøre tingene på. Sidst men absolut ikke mindst er evalueringen og processen omkring den et vigtigt internt redskab. Det er vigtigt, at hver enkelt Piareersarfik har et system, som til enhver tid kan forsyne dem med opdateret information og statistisk data om studerende, uddannelsesaktiviteter, praktikpladser, osv. Det giver mulighed for at gøre status og reflektere over metoder, nye tiltag eller gamle vaner. Evalueringen af den enkelte Piareersarfik og af Piareersarfik som koncept er således et vigtigt led i den fortsatte udvikling af Piareersarfiit. Vi håber derfor, at alle vil være positive og konstruktive i evalueringsarbejdet, så vi alle kan blive klogere på den første tid med Piareersarfiit og på, hvordan vi bedst muligt tager hul på den næste fase. Line Resting-Jeppesen Jeg sidder i Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser og er medlem af Piareersarfiitgruppen. Mit daglige arbejde har den ekstraordinære uddannelsesindsats som omdrejningspunkt, herunder koordinering af indsatsen og varetagelse af nogle af de konkretet projekter. Desuden sidder jeg med en række kommunikationsopgaver, blandt andet kampagner og hjemmesiden. Opgaven som redaktør af dette nyhedsbrev er også min. Derfor hører jeg meget gerne fra jer, hvis I har indlæg til nyhedsbrevet eller oplysninger til Nyt fra kysten. 10

11 Mobilitet i arbejdsstyrken Af Line Resting-Jeppesen Brancheskolerne skal udvikle uddannelser i samarbejde med erhvervslivet og brancheudvalgene for at sikre, at vi imødekommer den enkelte branches aktuelle og fremtidige behov. Men behovet for arbejdskraft handler ikke kun om uddannelse. Det er også et spørgsmål om geografi; om at behovene for arbejdskraft varierer forskellige steder i landet. Derfor er mobilitet et nøgleord, når vi taler om arbejdskraft, og derfor arbejdes der på at fremme mobiliteten af arbejdsstyrken. Det er ikke altid muligt at finde ønskejobbet i den by man bor. Og de store afstande betyder, at det ikke sådan er lige til at pendle mellem det sted, man bor, og det sted man arbejder. Derfor er det nødvendigt, at arbejdskraften er fleksibel og er i stand til og villig til at flytte sig derhen, hvor arbejdspladserne er. Det er dyrt for den arbejdssøgende at flytte til en anden by for at finde arbejde, og det er ikke altid, at arbejdsgiveren især ikke i de mindre virksomheder har mulighed for at betale for flybilletter til hele familien og flytningen af bohave. Det er naturligvis hæmmende for arbejdskraftens mulighed for at være mobil. Derfor er følgende mobilitetsfremmende aktiviteter sat i værk: Økonomisk støtte: Der er afsat midler til en pulje, som kan søges af Piareersarfiit i den kommune, som medarbejderen flytter til. Midlerne fra puljen skal bidrage til rejse og bohaveflytning for den nye medarbejder. Lovgivning: Der arbejdes i øjeblikket på en ny bekendtgørelse, der skal fastsætte de nøjagtige regler for tildeling af de mobilitetsfremmende ydelser fra den nævnte pulje. Bekendtgørelsen forventes at træde i begyndelsen af det nye år. Vejledning: I forbindelse med den nye bekendtgørelse bliver der udarbejdet en vejledning til hjælp for de kommuner, der ønsker at søge den mobilitetsfremmende pulje. At flytte fra sin hjemby og søge nye udfordringer et nyt sted er en stor beslutning for det enkelte menneske. Disse initiativer kan forhåbentlig være med til at lette beslutningen og få flere til at springe ud i et nyt arbejdsliv i en anden by. Det vil give den enkelte bedre jobmuligheder og være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. 11

12 Nyt fra Piareersarfiit-gruppen Aleksandra Kolasa er fratrådt sin stilling pr. 1. juli Peter Madsen er tiltrådt pr. 1. oktober og fungerer nu som koordinator for Piareersarfiit. Ulla Broberg fratræder pr. 1. januar 2008 sin stilling i direktoratet for at starte som ny centerleder i Piareersarfik i Sisimiut. For andet år er en uddannelseskalender blevet uddelt til alle klasser. Udover at kunne bruges til at holde styr på aftaler og lektier giver kalenderen informationer om uddannelsesmuligheder og vejledning. Piareersarfiit-gruppen: Peter Madsen: PEMA@gh.gl Jakobine Leander: JALE@gh.gl Line Resting-Jeppesen: LRJE@gh.gl Nyt fra kysten Paamiut har ansat Trine Kleist som ny centerleder Avva Mathiaseen er ansat som centerleder i Kangaatsiaq Sisimiut får Ulla Broberg som ny centerleder fra 1. januar 2008 Næste nummer af Nyhedsbrevet udkommer til februar. Indlæg til nyhedsbrevet skal være på max 1½ side. Indlæg sendes til Line Resting-Jeppesen på LRJE@gh.gl Deadline: 30. januar