Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Transkript

1 Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I Århus er tilbuddet enstrenget og fritidstilbuddet fra 0. til 4. klasse findes i SFO-regi. På Kolt Skole går børnene fra 0. til 5. klasse. Det betyder, at lærere og pædagoger stort set har de samme børn og forældre. Børnene på 0., 1., og 2. årgang har fælleslokaler i undervisning og fritid. Undervisning og fritidspædagogik på Kolt Skole har i mange år eksisteret parallelt med hver sin kultur og uden det store samarbejde. Ikke fordi man gerne ville det sådan, men fordi det var svært. Mange ting går godt i samarbejdet. Men meget kan også gå galt, når to selvstændige kulturer skal indgå et tæt samarbejde. Selv om lærere og pædagoger færdes i samme rum, og selv om de som fagprofessionelle ofte bruger samme ord og begreber, så taler man alligevel ud fra sin egen kultur, og der opstår misforståelser eller sker fejlfortolkninger. Utilsigtede hændelser eller brist i kommunikationen? Hvorfor sender Mikkel altid børnene et kvarter for tidligt i SFO om tirsdagen? Hvorfor henter Rikke pludselig 5 børn i Henriks time og siger, at forældrene da har givet dem fri, fordi de skal med SFO til fodbold? Hvorfor bliver vi pædagoger aldrig taget med i planlægningen, når der skal være skovidrætsdag, men får bare stukket poster ud? Hvorfor gider pædagogerne aldrig byde ind med 49

2 Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er aldrig rigtig er blevet en integreret del af skolekulturen Merete Milvertz (tv) er SFO-leder på Kolt Skole og Vibeke Dilling Hermansen(th) er skoleleder på Kolt Skole 50 idéer til de fælles aktiviteter? Hvordan skal vi kunne enes om fællesbrug af musiklokalet, når pædagogerne giver børn i 1. og 2. klasse musiklokalekørekort, og så bare lader dem være alene med al grejet? Og hvorfor skal vi altid diskutere, hvornår vi kan mødes? Sådanne spørgsmål er som oftest resultatet af utilsigtede hændelser, men opfattes tit som gensidig manglende respekt? Vi er af den overbevisning, at det handler om brist i kommunikation, struktur, vilje og ledelse. Ledelsen sætter retning på mål Det er vigtigt at kunne mødes i fælles praksis, så man på baggrund af fælles oplevelser kan stille spørgsmål og være nysgerrig og undrende over for det, den anden gør. Men først er det vigtigt, at arbejdspladsen har fora og strukturer, som gør det muligt at mødes i det professionelle samarbejde uden alle mulige praktiske forhindringer. En væsentlig forudsætning for at samarbejdet mellem de to personalegrupper kan udvikle sig godt og stærkt er, at skolens ledere er enige og tydeligt signalerer, at det er en fælles og ligeværdig opgave, der skal løses. Ledelsen har ansvaret for at skabe de nødvendige strukturer, rammer og retningslinier og for at sætte retning på de mål, som opgaven skal forfølge og i øvrigt beslutte hvilke resurser, der skal følge opgaven. Vores ledelsesteam består af skoleleder, pædagogisk leder, SFO-leder og administrativ leder. Herudover har SFO to fritidspædagogiske ledere. Ud over almindelige møder i ledelsesteamet har vi besluttet, at vi med faste mellemrum holder udvidede ledelsesmøder, hvor også de fritidspædagogiske ledere deltager. Her drøfter vi de emner og udviklingsområder, som er relevante i forhold til aktuelle udfordringer i samarbejdet. Vores SFO er for nylig fusioneret og er også påvirket af andre større forandringer, så det er vigtigt, at der er tæt kontakt mellem ledelseslagene. Samarbejde ligner en fusion Mange har gennem flere år været frustrerede over, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger aldrig rigtig er blevet en integreret del af skolekulturen. Den succes, som selvfølgelig og heldigvis eksisterer, afhænger i høj grad af personlige relationer. For at støtte samarbejdet har vi som skoleledelse truffet nogle simple organisatoriske beslutninger, så samarbejdet kan starte et andet sted end med praktiske diskussioner om hvornår og om hvad, man skal mødes og samarbejde. Vi er som skoleleder og SFO-leder begge ret nye ledere på skolen, men har tidligere samarbejdet på en anden skole, bl.a. i en vellykket fusionering, som har lært os, hvor vigtige tydelige mål og rammer er for at tingene lykkes. Som ledelse tænker vi, at det samarbejde, som her skal udvikles mellem lærere og pædagoger, på mange måder ligner en fusion med de særlige kulturelle udfordringer, som er på færde i sådan en samarbejdsproces.

3 Et professionelt sprog kan tydeliggøre, hvad pædagogfagligheden består i Planlagt tid til fælles møder Vi har gjort flere ting. Pædagogisk leder, SFO-leder og skoleleder har i år sikret, at der for alle team er en mødeposition, hvor klasselærer og klassepædagog kan mødes uden at det berører børnene. Kommissoriet for møderne er klassens trivsel, overordnede indsatser i forhold til enkeltbørn, forældresamarbejde mv. Der er givet tid til et møde hver måned, i alt 10 timer. Ikke meget, men en start. For at facilitere samarbejdet deltager SFO-leder og pædagogisk leder i de første af disse møder. De kan altid inviteres og kan altid invitere sig selv. På sådanne møder kan det pludselig blive klart og indlysende, at grunden til at Mikkel sender børnene for tidligt i SFO er, at de har idræt, og at disse timer slutter tidligere end andre timer, fordi der ikke holdes pause. Det er der bare ingen, som har tænkt på, at pædagogerne ikke ved. Pædagogerne deltager i undervisningen 45 lektioner om året, sådan har det været et par år. Det er ikke meget, men dog en start. Forberedelse af denne fælles undervisningstid er naturligvis lærernes og pædagogernes ansvar, og tiden hertil og til samarbejdet, ligger i henholdsvis den undervisningsrelaterede tid og i 1,3-faktoren. Vi ved, det er svært at finde tid til at mødes. Så det er oplagt lærer og pædagog kan bruge den reserverede mødeposition til dette arbejde. Fælles planlægningsmøder for alle lærere og pædagoger tilknyttet den enkelte afdelings klasser er det svært at organisere. Vi foreslog, at pædagoger og lærere mødes i undervisningsafdelingerne en time før hvert af vores fire Pædagogiske Rådsmøder, hvor alle alligevel skal hjemmefra for at deltage. Det har de besluttet at gøre. Så er det muligt for alle parter at byde ind til f.eks. skovidrætsdagen, allerede mens den er på tegnebrættet. At mødes, at afklare, at drøfte, at råde, at beslutte Vi har desuden etableret et fællesforum, et såkaldt udviklings- og koordinationsudvalg (UK), hvor team-koordinatorer for undervisningen, de fritidspædagogiske ledere i SFO, lærernes og pædagogernes tillidsrepræsentanter, mødeleder for pædagogisk råd og ledelsen deltager. En gang om måneden mødes vi og drøfter temaer, som på organisationsniveau er relevant for lærernes og pædagogernes arbejde og samarbejde. F.eks. kan vi her drøfte praktiske problemstillinger forbundet med fælleslokaler for undervisning og fritid, og de vanskeligheder der indimellem opstår, fordi praksis er båret af to forskellige kulturer, f.eks. i vores faglokaler. Det er her vi kan forberede pædagogiske arrangementer og pædagogisk rådsmøder. De praktiske vanskeligheder, som opstår f.eks. på baggrund af fællesbrug af lokaler bør ikke løses mellem kolleger. Ofte skyldes problemerne, at der mangler retningslinjer, som er nødvendige, når flere kulturer er sammen. For os at se, skal sådanne banale, men generelle interessekonflikter samles op, bringes ud af samarbejdet og ind i ledelsen. Her er UK et rigtig godt forum. Lærer- og pædagogrepræsentanter kan fremlægge synspunkter og afdække baggrunde. Der føres en debat, som giver ledelsen oplysninger og informationer, som er nødvendige for at den kan træffe hensigtsmæssige beslutninger. Fællespædagogisk udvikling Når det derimod drejer sig om mere principielle forhold, hvor det er vigtigt for den fælles fremtidige pædagogiske kurs og praksis at alle er med i drøftelserne, så hører disse selvfølgelig hjemme i Pædagogisk Råd. I år har vi f.eks. besluttet at iværksætte to fællespædagogiske udviklingsforløb for alle lærere og 51

4 Mange pædagoger føler sig på gyngende grund, når de bliver bedt om at sætte ord på deres faglighed pædagoger. Det ene har overskriften Børn - Fortabt i skolen. I forløbet kommer lærere og pædagoger til at samarbejde i tværgående studiegrupper, for i vores optik er det vigtigt, at pædagoger og lærere SAMMEN arbejder med de samme pædagogiske indsatser. Samarbejde mellem TR er og ledelse Tillidsrepræsentanterne har en vigtig rolle i udviklingen af det tværprofessionelle arbejde. For bl.a. at understøtte samarbejdet mellem lærere og pædagoger mødes skoleleder og de to TR er fast en gang om måneden. Den løbende kontakt gør, at vi kan udveksle småt og stort, og forhåbentlig være på forkant med, hvad der rører sig, så vi i fællesskab har mulighed for at handle hurtigt, såvel når det drejer sig om praktiske ting, som virker blokerende, og når der er mere principielle forhold i spil, som f.eks. fortolkningen af aftalerne. Samarbejdets indhold - en forventningsafklaring Som nye ledere på skolen fik vi den opfattelse, at medarbejderne ikke syntes, der foregik noget samarbejde af betydning mellem lærere og pædagoger. Det viser sig, at det ikke passer. Men det var kommet så meget i fokus, at det ikke fungerede med pædagogernes deltagelse i undervisningen, at det kom til at skygge for det gode samarbejde som allerede fandt sted på andre områder. Der foregår nemlig rigtig meget samarbejde allerede, meget af det uformelt, og en del af det ikke tænkt som værende lærer-pædagogsamarbejde. Det er vigtigt at sætte samarbejdet i tale og få afklaret de gensidige forventninger til indholdet i det. Mange vanskeligheder skyldes holdninger og tilgang. Men i bund og grund handler det om, hvad det er man kigger efter. Man kan gøre sig umage med at få øje på det samarbejde, som allerede er der og sætte det i tale, som virker. Eller man kan gå efter at udfolde alle misforståelserne. Ligeværd og fælles kerneopgave Kerneopgaven er at skabe forudsætninger for, at det enkelte barn og børnegruppen trives, lærer og udvikler sig og oplever en sammenhængende dag, hvor anerkendende voksne tydeligt samarbejder med hinanden og med forældrene om barnet. Lærer-pædagogsamarbejdet er et ligeværdigt samarbejde, hvor begge parter i lige høj grad er ansvarlige for at opgaven løses, og i lige høj grad har indflydelse på, hvordan det sker, og hvad det er væsentligt at beskæftige sig med i samarbejdet. Mange tænker, at det er læreren, som er teamlederen. Det er det ikke. Så når lærer og pædagog etablerer samarbejdet, er det vigtigt, at de drøfter rollefordeling og 52

5 Det er ikke pædagogens opgave i undervisningsrummet at hjælpe læreren. Opgaven er at støtte børnenes udvikling og trivsel kompetencer, ansvarsfordeling og teamledelse i forhold til de forskellige opgaver: Hvem indkalder og sætter dagsorden for møderne? Hvordan fordeler man ansvaret for samarbejdet? Hvem byder ind og kommer med forslag hvornår? Hvordan samarbejder man med forældrene? Osv. osv. I Århus arbejder lærere og pædagoger med udgangspunkt i samme læringsforståelse: at børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer, at børn lærer på forskellige måder og at en sammenhængende tværprofessionel indsats styrker læring og udvikling. Så samarbejdet hviler på, at lærer og pædagog overvejer, hvad han eller hun kan bidrage med gennem sin faglighed og sin person. Hvordan kan den fælles læringsforståelse udmønte sig i en undervisnings-sammenhæng og i en fritidspædagogisk kontekst? Pædagogen i undervisningsrummet Det arbejdsområde, som oftest giver diskussioner om roller, kompetencer og ansvar, er pædagogens deltagelse i undervisningsrummet. Der er ingen tvivl om hvem der har ansvaret for undervisningen. Det er lærerens domæne. Hun står til ansvar med sine didaktiske overvejelser over fag, klasseledelse, organisation og arbejdsformer. Læreren har ofte brug for ekstra hænder, for der er rigeligt at se til. Så det vil, hvis der ikke er afstemt forventninger på forhånd, typisk være den hjælp læreren ønsker. Det er bare ikke pædagogens opgave i undervisningsrummet at hjælpe læreren. Opgaven er at støtte børnenes udvikling og trivsel. Men hvad kan pædagogen bidrage med? Hvordan anvendes den fritidspædagogiske læringstolkning ind i en undervisningssammenhæng? Spørgsmålet pædagogen skal stille sig, og læreren med er: Hvad er det vigtigt at Marco i 1.x lærer i klassesammenhængen? Hvad har han behov for som støtte for at indgå trygt og hensigtsmæssigt i det tvungne klassefællesskab? Hvordan kan Sofie bruge sin pædagogfaglighed ind i en læreproces om empati og impulsstyring? Hvordan kan hun støtte ham i at blive bedre til at afkode tegn, og til at tolke og forstå sammenhænge m.v.? Fagprofessionel bevidsthed Samarbejdet kræver pædagogfaglighed, blandt andet. Men mange pædagoger føler sig på gyngende grund, når de bliver bedt om at sætte ord på deres faglighed. Det er ekstremt vigtigt, at pædagogerne udvikler bevidsthed og sprog om deres profession. Pædagoger skal ligesom lærere kunne formulere, hvad det er, de kan, hvori deres kompetencer består. Pædagogerne har en stor opgave i og er kompetente til at være med til at sætte dagsorden for den pædagogik, som handler om inklusion. I vores SFO bliver en af indsatserne i år at styrke denne bevidsthed, så pædagogen kan begrunde og forklare de overvejelser, der ligger bag aktiviteterne i SFO. Det kræver et professionelt sprog, som kan tydeliggøre, hvad pædagogfagligheden består i. Pædagoger skal blive dygtige til at omsætte deres overvejelser til brug i samtale med forældrene og til at bringe dem i spil i et fælles arbejde med lærerne. En styrkelse af den fagprofessionelle bevidsthed og sproget bliver desuden vigtige værktøjer i arbejdet med SFO s kommende mål- og indholdsbeskrivelser. 53