Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Transkript

1 Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2006

2 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød Generelt Renseresultater for anlæggene Belastning af renseanlæggene Spildevandsafgift Slamdisponering Generelt vedr. driften på renseanlæggene Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg...14 Forsidebillede: Ny centrifuge installeret på Vedbæk Renseanlæg i efteråret 2006 Side: 1 af 17

3 1. Generelt Årsrapporten er inddelt i 2 hovedafsnit. Det første afsnit indeholder en generel og overordnet information om Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Det andet afsnit er opdelt i underafsnit for hvert enkelt renseanlæg og beskriver nøjere driften og specifikke hændelser. En detaljeret oversigt over driftsanalyser er angivet i bilagsrapporten. 1.1 Renseresultater for anlæggene Udlederkravene for Vedbæk og Rundforbi renseanlæg har været overholdt i I afsnittene vedrørende de enkelte renseanlæg er variationerne over året nærmere beskrevet Kg P/d Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Figur 1 Indløb Udløb Kravværdi Total fosfor i tilløb og afløb 2006 for renseanlæggene i Søllerød Kommune I figur 1 er den totale mængde af fosfor, der er udledt fra de to renseanlæg, vist i forhold til den tilladelige mængde. Kravværdien baseret på 1,5 mg P/l er overholdt for begge renseanlæg. Som det fremgår, udleder de væsentligt mindre fosfor, end kravværdien tillader. 1.2 Belastning af renseanlæggene Ved vurderingen af renseanlæggenes belastning skelnes mellem stofbelastning (forurening) og hydraulisk belastning, idet disse to hovedparametre varierer uafhængig af hinanden. Side: 2 af 17

4 I nedenstående tabel er såvel den hydrauliske som den forureningsmæssige belastning opgjort i forhold til procesgarantien. Gennemsnitsværdier i 2006 Vedbæk Rundforbi Søllerød Kommune i alt Forureningsbelastning kg BOD/d Svarende til PE* Forudsætning for procesgaranti Middel BOD kg/d svarende til PE Hydraulisk belastning Middel m 3 /døgn Middel m 3 /md. Total m 3 /år Forudsætning for procesgaranti Hydraulisk belastning m 3 /d Q enkelt døgn Q gennemsnit Behandlet spildevand pr. person I/PE/døgn * PE = personækvivalenter Tabel 1 Belastningstal 2006 for renseanlæggene i Søllerød Kommune I 2006 var den hydrauliske belastning på de to renseanlæg 2,2 mio. m 3 spildevand. Til sammenligning var den i 2005 på 1,9 mio. m 3. Den hydrauliske belastning har derfor været betydeligt større i år ca. 16 %. Nedbørsmængden i 2006 på 831 mm ligger også betydeligt over nedbørsmængden i forhold til sidste år, hvor den til sammenligning var på 550 mm. Til sammenligning lå forbruget af drikkevand i de pågældende oplande i 2006 på m 3 vand. Der blev i 2003 indført en regnvejrsstyring på Vedbæk Renseanlæg. Dette har medført en væsentlig højere hydraulisk kapacitet af renseanlægget end den garanterede mængde på m 3 /d. Den gennemsnitlige hydrauliske belastning på Vedbæk Renseanlæg har i 2006 ligget på m 3 /d, dette er 70 % over den oprindelig garanterede mængde. Mængden af forurening opgøres som antal personækvivalenter (PE). I 2006 er den samlede belastning på renseanlæggene opgjort til PE, hvilket er samme størrelse som i 2005, hvor belastningen var på ca PE. Side: 3 af 17

5 De enkelte hændelser vil blive omtalt nærmere i afsnittet om de enkelte renseanlæg. Udviklingen i belastning fra fremgår af figur PE Vedbæk År Rundforbi Figur 2 Udviklingen i belastning i PE Mængden af aflastninger sammenholdt med regnmængden pr. år er vist i figur 3. Som det fremgår af figur 3, er aflastningerne fra Vedbæk Renseanlæg i perioden reduceret markant pga. den nye regnstyring. Side: 4 af 17

6 Aflastning m3 pr. år År Vedbæk Rundforbi Nedbør Figur 3 Aflastningerne Spildevandsafgift I 1997 blev der som led i de grønne afgifter indført en afgiftsbetaling på udledning af spildevand fra renseanlæg. Afgiften skal betales af renseanlæg, som er tilsluttet mere end én ejendom. Afgiften betales som følger: - 20 kr. pr. kg kvælstof - 11 kr. pr. kg BI 5 mod kr. pr. kg fosfor Betalingen sker til Told og Skat kvartalsvis, med en endelig opgørelse en gang årligt. I tabel 2 er opgivet spildevandsafgiften for 2006 baseret på amtets analyser for Vedbæk og Rundforbi renseanlæg i Søllerød Kommune. Side: 5 af 17

7 Kvælstof Årlig afgift Fosfor Årlig afgift BI 5 Vedbæk Rundforbi I alt 4,25 m/l 7744 kg 1,46 mg/l 2656 kg 6,35 mg/l kg 29,07 mg/l 9690 kg kg kr. 0,46 mg/l 153 kg 2809 kg kr. 1,79 mg/l 598 kg kg kr. Årlig afgift Afgift for kr kr kr. Baseret på kontraktmæssig rensning af spildevandet kr kr kr. Tabel 2 Spildevandsafgifter for renseanlæggene i Søllerød Kommune baseret på forurenings- og flowmængderne i 2006 Spildevandsafgiften for Vedbæk renseanlæg ligger over afgiften for Dette skyldes alene den sidste spildevandsprøve, hvor der var slamflugt. Dette bevirkede, at der forekom en markant overskridelse af samtlige afløbskrav. Spildevandsafgiften er beregnet for henholdsvis det faktiske gennemsnit, som der lovmæssigt skal afregnes efter, samt de kontraktmæssige afløbskrav. Det fremgår, at der opnås en betydelig besparelse på ca kr., idet renseanlæggene drives med en lavere gennemsnitlig udløbskoncentration end det kontraktmæssige krav. Kvælstof Fosfor Organisk stof Figur 4 Spildevandsafgift fordelt på forurenende stoffer Side: 6 af 17

8 Det skal bemærkes, at afgiften for kvælstof er meget høj på Rundforbi Renseanlæg i forhold til Vedbæk Renseanlæg. Dette skyldes, at der ikke er kvælstoffjernelse på dette renseanlæg. 1.4 Slamdisponering I Slambekendtgørelse af 16. juli 1997 er der indført regler om afskæringsværdier for fire miljøfremmede stoffer i slammet. Disse fire stoffer kaldes hhv. LAS, NPE, PAH samt DEHP. De gældende afskæringsværdier for de fire stoffer fremgår af tabel 3. Hedeselskabet har i hele 2006 varetaget den videre slamdisponering af slammet fra henholdsvis Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Der er udtaget prøver til analyse af miljøfremmede stoffer på Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Analyseresultatet er angivet i tabel 3. Slammet fra de to renseanlæg udbringes fortsat på landbrugsjord. Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Afskæringsværdier DEHP 9 5,8 50 LAS < NPE 2,0 8,7 10 PAH 1,6 1,4 3 Tabel 3 Indhold af miljøfremmede stoffer i slam fra Søllerød Kommunes renseanlæg for 2006 (mg/kgts) Side: 7 af 17

9 2. Generelt vedr. driften på renseanlæggene I de efterfølgende afsnit beskrives driften af de enkelte anlæg med tabeller og grafer over de opnåede udløbsresultater. Derudover er der vedlagt data over forureningsbelastningen. Graferne og tabellerne viser de krav, myndighederne stiller til anlæggenes udledning (Kravværdier) og de faktiske udledningsværdier, dvs. de opnåede resultater (Kontrolværdier). Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at overskridelse af enkelte analyseresultater accepteres, når blot de beregnede kontrolværdier er under kravværdierne. De viste grafer er alle dannet på baggrund af udløbsdata analyseret af amtet. 2.1 Vedbæk Renseanlæg Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2006 foreligger der 13 analyser af hver parameter fra tilløbet til Vedbæk Renseanlæg. Vedbæk Renseanlæg har i 2006 gennemsnitligt været belastet med en forurening, der svarer til PE, hvilket ligger lidt under renseanlæggets kapacitet. Renseanlægget er dimensioneret til en middelbelastning på PE. I figur 5 og 6 er vist hhv. variationen i belastningen i BOD og suspenderet stof samt kvælstof og fosfor. Slamproduktionen er faktisk et bedre mål for belastningen til et renseanlæg, idet usikkerheden ved kun at udtage 13 prøver ud af 365 dage er meget stor. Slamproduktionen på 242 t TS/år svarer skønsmæssigt til en belastning på PE, idet slamproduktionen fra 1 PE svarer til 63 g/pe/d. Dette ligger dog i underkanten på grund af følgende: Installering af centrifuge i november - december måned medførte, at der i en periode ikke blev udtaget overskudsslam. Høj slamkoncentration i luftningstankene samt for lille kapacitet af eksisterende slamafvandingsudstyr medførte, at en del af slammet i marts blev kørt til behandling på Stavnsholt Renseanlæg. Der er på Vedbæk Renseanlæg blevet behandlet 1,8 mio. m 3 spildevand i Side: 8 af 17

10 kg/d SS BOD 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato BOD SS Figur 5 Belastningsvariation for BOD og SS kg/d jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Figur 6 N P Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Der har været aflastet m 3 fra regnvandsbassinerne, hvilket svarer til ca. 0,8 % af den behandlede vandmængde. Der har været aflastet 20 gange i 2006 i modsætning til 2005, hvor der blev aflastet 3 gange. Den gennemsnitlige aflastning over 5 år er på 3,3 %. Side: 9 af 17

11 Den gennemsnitlige aflastning er således faldet fra 4,1 % til 3,3 %, pga. at aflastningerne siden 2003 har været langt mindre end i det første år (2002), som indgår i gennemsnittet. Her udgjorde aflastningen 13,2 % af de samlede indløbsflow. Vedbæk Renseanlæg må over 5 år gennemsnitligt højst aflaste 4,5 % af den udledte spildevandsmængde. Kravet kontrolleres årligt for de seneste 5 år - første gang pr. 1. januar Årsagen til den væsentlige reduktion i aflastninger fra Vedbæk Renseanlæg skyldes som nævnt installationen af et avanceret styringsprogram (STAR/ATS), hvorved det har været muligt at øge den hydrauliske belastning på renseanlægget under regn. Styringen blev opsat ultimo december 2002, og var operationel i foråret Aflastningen har i 2006 på trods af kraftige regnhændelser været på 0,8 %, dvs. langt under kravet på 4,5 %. Det vil derfor på sigt ikke være et problem at overholde aflastningskravet Overholdelse af afløbskravet I tabel 4 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Vedbæk Renseanlæg i Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 32,9 mg/l Transport BOD 5mod 15 mg/l 3,0 mg/l Transport SS 30 mg/l 13,7 mg/l Transport Total kvælstof 8 mg/l 2,6 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,66 mg/l Transport Tabel 4 Kontrolværdier og afløbskrav for 2006 Side: 10 af 17

12 12,0 10,0 8,0 Kravværdi N (mg/l) 6,0 4,0 Kontrolværdi 2,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec NO3-N tot-n NH4-N Figur 7 Afløbskvalitet mht. kvælstof - De vandrette streger angiver udløbskravet samt kontrolværdien 6,0 5,0 4,0 P (mg/l) 3,0 2,0 Kravværdi 1,0 Kontrolværdi 0,0 jan jan mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Total P Figur 8 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver udløbskravet samt kontrolværdien Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 7 og 8. Normalt er der installeret en flowvagt, der ved høje koncentrationer af suspenderet stof i afløbet Side: 11 af 17

13 vil nedregulere flowet ind i på renseanlægget. På grund af problemer med online-måleren for suspenderet stof i afløbet var denne funktion ikke aktiv. I november måned forekom flere kraftige regnperioder, samtidig var der en meget høj slamkoncentration i luftningstankene på grund af manglende mulighed for afvanding af det biologiske overskudslam. Derfor forekom der perioder med slamflugt fra efterklaringstankene. I prøven fra november måned er der derfor på grund af slamflugt sket overskridelser af afløbskravet på samtlige parametre. Dette er den eneste af de officielle prøver i løbet af året, hvor der er sket en overskridelse af de officielle krav. Som det fremgår af figur 7 og 8 har afløbsværdierne for kvælstof og fosfor på nær i november ligget tilfredsstillende under kravværdierne. Der er nu installeret nye iltmålere i luftningstankene, og online-målerne for nitrat og SS i afløbet er udskiftet NOVANA-undersøgelsen I 2006 gennemførte Københavns Amt en undersøgelse kaldet NOVANA. Her blev en række renseanlæg udvalgt, og der blev i to perioder udtaget en prøve fra hhv. tilløb og afløb fra renseanlægget. I Søllerød Kommune blev Vedbæk Renseanlæg udtaget. Prøverne blev analyseret for en lang række parametre, såsom næringssalte, organisk stof, miljøfremmede stoffer samt tungmetaller. Konklusionen af undersøgelsen foreligger ikke på dette tidspunkt. For Vedbæks vedkommende er i nedenstående tabel angivet de fundne mængder af en række tungmetaller samt de miljøfremmede stoffer i hhv. ind- og udløb samt slam. Tilløb Afløb Slam Grænseværdier for slam Mg/l Mg/l Mg/kg TS Mg/kg TS DEHP 9,5 50 LAS 950 < Bly 11 <1, Cadmium 0,14 <0,05 0,61 0,8 Crom 2,6 <1, Kobber 43 1, Kviksølv 0,14 0,97 0,38 0,8 Nikkel 3,2 4,5 9,2 30 Zink Tabel 5 Mængden af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i ind- og udløb samt slam Side: 12 af 18

14 Det er dog således, at selvom f.eks. tungmetallerne og nogle af de miljøfremmede stoffer er fjernet fra vandfasen, vil de fortsat befinde sig i det afvandede slam. Det er derfor vigtigt at opspore kilderne, således at udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer med spildevandet så vidt muligt standses. I modstat fald kompromitteres muligheden for fortsat at kunne slutdisponere slammet på landbrugsjord Slamegenskaber Renseanlægget har i første halvår af 2006 været drevet ved et tørstofindhold på ca. 8 kg SS/m 3 i luftningstankene. Selv om slamafvandingsudstyret har kørt ud over normal tid, har det ikke været muligt at følge med slamproduktionen. Slamafvandingsegenskaberne i overskudsslammet har nemlig på grund af den meget lange slamalder i luftningstankene været meget dårlig, og det var ikke muligt at køre det eksisterende slamafvandingsudstyr med mere end 50 % af den normale kapacitet. Gennem de sidste år har der været flere nedbrud i det mekaniske udstyr til slamafvanding. Desuden var kapaciteten på det eksisterende udstyr ikke tilstrækkelig. Det blev derfor besluttet midt i 2006 at udskifte den gamle sibåndspresse med en ny centrifuge. Under udskiftningen var der opstillet en mobil centrifuge. I de foregående år har der i løbet af efteråret været konstateret en opblomstring af trådformede bakterier, hvilket har medført forringede slamegenskaber. Forsøg med tilsætning af PAX14 har de foregående år kunnet reducere problemet. Vinteren har været særdeles varm, og det blev derfor besluttet at vente med tilsætning af PAX14, som derfor først blev tilsat i januar Slamegenskaberne har på trods af dette stadigvæk været tilfredsstillende. Det er planen, når det sidste PAX-14 er brugt op i løbet af foråret 2007, at skifte tilbage til jernklorid i sommerhalvåret. Der har i år ikke været problemer med flydeslam på luftnings- og efterklaringstankene Slambehandling Den totale slammængde, som er kørt væk fra renseanlægget, har i 2006 været på 1342 t afvandet slam, hvilket er lidt mindre end i 2005, hvor der blev kørt t væk. Slamtørstoffet har i gennemsnit ligget på ca. 18 %, dvs. slamtørstoffet er på ca. 242 t. Side: 13 af 17

15 Den mindre slamproduktion på Vedbæk Renseanlæg skyldes, at en del af overskudsslammet i marts måned blev kørt til videre behandling på Stavnsholt Renseanlæg, da slamafvandingsudstyret ikke kunne følge med, og slamkoncentrationen var blevet meget høj. Desuden er der under udskiftningen af centrifugen kun blevet afvandet en mindre mængde slam. 2.2 Rundforbi Renseanlæg Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2006 foreligger der 13 analyserapporter fra tilløbet til Rundforbi Renseanlæg. Rundforbi Renseanlæg har i 2006 gennemsnitligt været belastet med en forurening, der svarer til PE, hvilket ligger noget over forudsætningen for procesgarantien på PE kg/d SS BOD 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato BOD SS Figur 9 Belastningsvariation for BOD og SS - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. SS og BOD Side: 14 af 17

16 kg/d Kvælstof jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Fosfor Kvælstof Fosfor Figur 10 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Der er forekommet flere markante overskridelser af BOD samt SS i tilløbsbelastningen. Overskridelsen skyldes tilledning af store mængder suspenderet stof. Dette medfører overskridelser af alle forureningsparametrene. Rundforbi Renseanlæg er et totrinsanlæg med forklaringstanke. Derfor vil det suspenderede stof i høj grad fjernes i primærtankene, og derfor ikke påvirke den efterfølgende nitrifikationsproces i så stor udstrækning. Der er på Rundforbi Renseanlæg blevet behandlet m 3 vand i 2006, hvilket ligger lidt højere end mængden i 2005 på m 3. Der har været aflastet ca m 3 spildevand fra regnvandsbassinerne, hvilket svarer til ca. 12 % af den behandlede spildevandsmængde. Der blev registreret 56 aflastninger i 2006 i modsætning til 10 i Gennemsnittet for de tre sidste år ligger på 28 gange aflastning pr. år. Der blev etableret et nyt regnvandsbassin på 300 m 3 i 2003, og det blev taget i brug ultimo På Rundforbi Renseanlæg tillades en overløbshyppighed på 10 gange om året, dog således at kravet kan skærpes, såfremt udledningen stadig er til Side: 15 af 17

17 hindring for opfyldelse af målsætningen for vandløbet. Kravet kontrolleres som et gennemsnit over 5 år første gang i år Overholdelse af afløbskravet I tabel 6 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Rundforbi Renseanlæg i Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 25,7 mg/l Transport BOD 5 8 mg/l 2,4 mg/l Tilstand Suspenderet stof 20 mg/l 7,1 mg/l Transport Ammonium Sommer Vinter 1 mg/l 3 mg/l 0,25 mg/l 0,29 mg/l Tilstand Tilstand Total fosfor 1,5 mg/l 0,34 mg/l Transport Tabel 6 Kontrolværdier og afløbskrav for 2006 Variationen i udløbskvaliteten af ammonium og fosfor fremgår af figur 11 og 12. Som det fremgår, har Rundforbi Renseanlæg overholdt kravet for fosfor på nær i en analyse udtaget i marts måned. Dette skyldes, at mængden af suspenderet stof ud af renseanlægget var lidt højere end normalt. De øvrige prøver har alle ligget markant under udløbskravet for fosfor. 2,0 1,5 Kravværdi mg/l 1,0 0,5 Kontrolværdi 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Fosfor Side: 16 af 18

18 Figur 11 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver udløbskravet til fosfor Side: 17 af 18

19 3,5 Kravværdi 3,0 2,5 2,0 mg/l 1,5 1,0 Kravværdi (sommer) sommersommer 0,5 Kontrolværdi sommer 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Figur 12 Afløbskvalitet mht. ammonium - De vandrette streger angiver udløbskravet til ammonium hhv. vinter og sommer Kravet på 1 mg NH 4 -N/l om sommeren og 3 mg NH 4 /l om vinteren er overholdt i samtlige prøver Slambehandling Både primærslam og biologisk overskudsslam stabiliseres i rådnetanken og drænes på slambede. Den bortkørte slammængde fra slambedene har været på 138,5 tons med 42 % tørstof. Side: 18 af 18