baptist.dk ... en tid til at dø Nummer årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "baptist.dk ... en tid til at dø Nummer 4 2015 162. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark"

Transkript

1 Baptist Kirken Baptist Kirken baptist.dk Nummer årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark 4... en tid til at dø

2 Sommerferie tid til årets sommerstævne Solen skinner, græsset er grønt. På den store stævneplads er der ved at blive sat campingvogne og telte op. Børnene løber omkring og leger. Folk i alle aldre glæder sig over at møde venner, de måske ikke har set siden sidste år. Lyder det bekendt? Nogenlunde sådan vil det foregå søndag den 19. juli, når årets sommerstævne på Efterskolen Lindenborg begynder. [ ] Charlotte Baldur, stævnechef [ ] Kurt Bøgsted L idt senere når de fleste er nået frem mødes vi til fælles grillaften nede ved Roskilde Fjord. En af årets bedste uger er skudt i gang! Her er du velkommen, uanset om du er ung eller gammel, fra BaptistKirken eller Missionsforbundet, har været kristen i mange år eller først lige er begyndt at overveje, om Jesus måske kunne have noget at sige dig. Nogle har været med på stævner i så mange år, at de næsten ikke kan tælle det, mens andre tøvende går rundt og ser det hele lidt an, fordi alt er nyt og en anelse overvældende. Der er planlagt et væld af forskellige programpunkter for ugen og der er noget for alle: børn, teenagere, unge og ældre. 2 Sendt til verden Det er stævnets tema. Hvad betyder det for os hver især? Forhåbentlig får vi en bedre forståelse for, hvordan vi kan dele vores tro med mennesker, vi møder i hverdagen. Der kommer spændende talere fra både Danmark og udlandet. Fra USA får vi besøg af John Wenrich, der vil guide os til at være missionale menigheder. Hans tjeneste med at coache og lede

3 » Der er noget for alle: børn, teenagere, unge og ældre. «menigheder gennem en proces, der udvikler menighederne til at blive sunde og missionale, har spredt sig til flere kirkesamfund i USA og til mange lande rundt omkring på kloden. Gennem Wenrichs undervisning får den lokale menighed nyt håb. Fra Norge får vi besøg af Jens-Petter Jørgensen manden, som Gud brugte til at starte den lutherske, karismatiske fornyelsesbevægelse Oase i Norge. Han har siden stået i en tjeneste, som har gjort ham til en meget efterspurgt konferencetaler i alle kirkelige sammenhænge i Skandinavien. Fra England kommer Peter Prothero, der er seniorpræst i Equippers Church Surrey, London. Prothero er optaget af at udvikle en menighed, der kan være et ressourcecenter for andre menigheder. Fra Thailand kommer Jariya Sornmayura, der gæster stævnet i forbindelse med 50 års jubilæum i mediecenteret Fredens Stemme. Jariya er leder af Fredens Stemme, der spreder evangeliet ud over Thailand. Jubilæet vil blive fejret på festlig vis onsdag eftermiddag. Sven-Axel Conrad er leder af Impact People International. Derigennem afholder han konferencer om forsoning, der skaber grobund for fred mellem stridende stammefolk og enhed mellem kirkeledere i Tanzania. Conrad vil på stævnet tale om at være sendt til verden i forsoningens tjeneste. Af andre danske talere kan nævnes Henrik Holmgaard, præst i Baptistkirken Bethel i Aalborg, Gunni Bjørsted, præst i Osted og Vanløse Frikirke, Lone Møller- Hansen, generalsekretær i BaptistKirken, og John Nielsen, missionsforstander i Missionsforbundet. Fra Kirkernes Integrations Tjeneste kommer Hans Henrik Lund, der vil tale på en multi-etnisk aften. I det teologiske værksted kan man møde Ole Lundegaard, præst ved Korskirken i Herlev, og Thomas Baldur, præst i Vadum Kirkecenter. Som sædvanligt bliver der noget for alle aldersgrupper. Dagen begynder med God mor n, Gud!, der tilrettelægges af et team fra Vestermarkskirken i Grindsted under ledelse af Pia Søgaard. Der bliver naturligvis Kidz, Connected, One og Platform, som hver især målretter deres tilbud til forskellige grupper af børn og unge. Café 50+ inviterer til spændende eftermiddage over en kop kaffe, og når solen går ned over Roskilde Fjord, kan man nyde aftenkaffen til lyden af gamle salmer og sange i Holbæk Baptistkirkes Pølsevogn eller i Cafételtet. Kommer du? Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig, så er det på høje tid! Se mere på vi glæder os til at være sammen med DIG! 3

4 Indhold... en tid til at dø Forsiden [ ] Flickr 2 Sommerferie tid til årets sommerstævne 17 Et sidste farvel om ritualer 25 Navne 5 Så vælg da livet leder 18 Tillid, trivsel og fælles retning ledelsen tager ordet 6 Den røde tråd portræt af Birk Christensen 9 I skyggen af kræft et meningsfyldt liv på trods 12 At opdage det bønsfyldte liv serie om tro og spiritualitet 19 Begravelse serie om kirkens ritualer 20 Helst en værdig død hvad siger loven? 26 At tage stilling før sin egen død om livstestamente og organdonation 28 Dåb i Helligånd, i vand og i blod serie om dåben 30 Lilleputterne får besøg fra Burma/Myanmar 32 Velkommen til livet døden er en fødsel 22 Forkynder og fredsmager portræt af Gato Munyamasoko 34 Afrika i børnehøjde børns overvejelser 14 Det ender med noget godt... erfaringer fra hospice 25 Sæby får milliongave glimt 36 Mod til at leve og dø klumme 4 Redaktion Hanne Kiel, redaktør tlf , Bente Jensen, tlf , Lea Binta Kjeldgaard, tlf , Lone Møller-Hansen, tlf , Else Skov Villadsen, tlf , Gitte Elleby Jørgensen, redaktionssekretær tlf , Oplæser og ansvarlig for lydudgaven på CD og hjemmeside: Ole Engel Grafisk design: Pedersen & Pedersen, Århus Trykkeri: V-Print, Holstebro Oplag: baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks kirkeblad og kan sendes til alle med tilknytning til en baptistmenighed. Artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Baptistkirken i Danmarks eller redaktionens holdning. Idéer, artikelforslag og digitale billeder modtages gerne. Bemærk dog, at redaktionen planlægger to numre ad gangen. Udgivelsesdatoer og deadlines Nr. 5: 25. september. Deadline 27. juli. Nr. 6: 27. november. Deadline 28. september Baptistkirken i Danmark Sekretariatet Lærdalsgade 7, st.tv., 2300 København S Tlf Telefontid: Mandag-fredag kl Hjemmeside: Henvendelse om adresseændring til din lokale menighed. Dødsfald og nye medlemmer indberettes til Sekretariatet. Bladet kan modtages som lydfiler på CD ved henvendelse til Sekretariatet. Gaver til baptist.dk: Kan indbetales på mærket»baptist.dk«. Gaver er fradrags berettigede efter gældende regler.

5 Så vælg da livet Fødslen er en naturlig del af livet. Den er begyndelsen til vores tilværelse. På samme måde hører døden med til livet. Den er tilværelsens afslutning og som sådan en naturlig del af livet. [ ] Hanne Kiel [ ] Flickr Skønt vi bærer denne viden med os hele livet, har vi svært ved at acceptere det, for hvad er verden, hvis vi ikke er her til at opleve den? Vi véd, at vi skal dø, men vi er ikke meget for at se det i øjnene. Derfor finder vi på alle mulige krumspring, der kan udskyde døden helst så længe, at den holder op med at eksistere. Magt over døden Vi frygter døden og den hjælpeløshed, vi forbinder med døden. Derfor sætter vi alle kræfter og al vores viden ind på at udskyde døden længst muligt. Samtidig skræmmer det os, at vi ikke har kontrol med døden. Vi kan ikke beslutte, hvornår den uafvendelige slutning skal komme. Vi frygter et liv uden værdighed, kun holdt i live ved hjælp af teknik. Eller kun holdt i live som krop øjensynlig uden ånd eller intellekt. Det får mange til at ønske sig retten til selv at afslutte livet med andres assistance! Men livet er Guds Livet er Guds gave til hver af os. Med mindre Gud blæser sin Ånd i os, er der ingen livsgnist, intet liv. Hvert eneste menneske lever, fordi Gud vil det. Hver dag, hvert øjeblik, rækkes livet til os som en kostelig gave, som vi blot skal tage imod. Gud gav os livet, for at vi skal leve, så brug dit liv, og lad livet bruge dig! Vi må tage livet og dermed også vores død på os og leve. Hvad det betyder at tage livet og døden på sig, er individuelt. Det må hvert enkelt menneske gøre op med sig selv i lyset af de muligheder, som menneskelige erfaringer og opfindelser giver os. Fundamentet er til enhver tid, at livet er Guds gode gave til hver eneste af os. Derfor må vi leve og stå til ansvar for vores liv overfor Gud. 5 Leder

6 Den rød» Jeg håbe positiv for 6

7 e tråd Der går en rød tråd gennem Birk Christensens liv. Det har altid handlet om, at børn og unge skal have gode vilkår for at leve og lære. r, jeg har gjort en skel for nogen. «I [ ] Maria de Melo Lundegaard [ ] Calvin.dk og arkiv 1971 rejste Birk Christensen, en ung mand på 19, til Burundi som u-landsfrivillig. I 72 brød borgerkrigen ud: Det var ret voldsomt, husker Birk. Min oplevelse i Burundi var nok en af de afgørende begivenheder i mit liv, der fik mig til at arbejde med børn og unge. Det var en følelse af uretfærdighed over, at nogle mennesker havde så dårlige levevilkår, og jeg blev lidt rød af det, griner han. Det sociale engagement I 1977 begyndte han at arbejde som pædagogmedhjælper på Tølløse Børne- & Ungdomspension: Det var børn, der havde et rigtigt dårligt forhold til deres forældre. Det var nok dér, det for alvor gik op for mig, at der også var børn i Danmark, der havde det meget dårligt. Det var også på den tid, Birk og hustruen Hanne begyndte at have plejebørn noget som de fortsatte med i 18 år. En anden retning Birk er uddannet som baptistpræst på seminariet i Tølløse i midten af 70 erne og blev efterfølgende ungdomssekretær i DBUF 1, hvor han var i halvandet år: Jeg holdt op som ungdomssekretær, for det var altså ikke lige mig, forklarer han, men på det tidspunkt havde jeg ikke bestemt, at jeg ikke ville være præst. Det var altså ikke et fravalg af en tjeneste som præst, der afgjorde, at Birk lagde teologien på hylden, men lejligheden bød sig aldrig, og det har aldrig plaget mig, siger han. I 1979 valgte Birk at begynde på Holbæk Seminarium, mens han levede med i Tølløse baptistkirke, bl.a. som menighedsrådsmedlem ad flere omgange og søndage på prædikestolen som prædikant. Brænder for de unge I 80 erne førte Birks engagement for børn og unge ham til organisationen Børns Vilkår, først som frivillig og siden som ansat i organisationen. I 1987 var han med til at etablere den succesfulde Børnetelefonen. Da jeg spørger til hans drømme og idealer, griner han først let og fortæller så, at de drømme og idealer, jeg havde som 15-årig, dem har jeg fået opfyldt. Og det er, at det ikke er ligegyldigt, om jeg har været her eller ej. Og så at være til gavn der, hvor jeg nu er havnet. I dag er det som forstander på Tølløse Privat- og Efterskole på niende år. 7 1) Nu BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund.

8 Tølløse Privat- og Efterskole.» Børn og unge skal have gode vilkår for at leve og lære. «8 Fakta født 1952 og opvokset i Pandrup u-landsfrivillig i Burundi efter afsluttet studentereksamen i 1971 uddannet som baptistpræst fra Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse og som lærer fra Holbæk Seminarium ungdomssekretær for Nordjylland i DBUF var med til at etablere Børnetelefonen i 1987 sekretariatschef for Børns Vilkår forstander for Baptisternes Skoler, Tølløse Privat- og Efterskole siden 2007 gift med Hanne, har tre voksne børn og fem børnebørn. Drømmene og idealerne holder stadig Birk er ikke selv i tvivl om, at det sociale engagement ønsket om at være til gavn og at gøre en forskel har rødder tilbage til hans ophold i Afrika. Omend han er rød i en lidt mere moderat udgave, som han leende udtrykker det, synes han ikke, at holdningerne har ændret karakter synderligt selvom det er lidt underligt at sige som 63-årig, siger han med endnu en latter. Da han var i Børns Vilkår, kæmpede han for alle børns vilkår og rettigheder. I dag er den hverdag skiftet ud med skoleverdenen, men den dybe overbevisning om, at børn også er en slags mennesker, har han taget med sig og ladet præge skolen. Ligesom han har været med til at sørge for, at der ikke er mobning på skolen. Og hvis det skulle stikke sit grimme fjæs frem, ved alle, hvordan de skal reagere. A- og B-hold i skolerne Medierne diskuterer den såkaldte klassekammerateffekt, hvor de fagligt stærke elever skal trække de fagligt svage elever op. Birk forklarer: Tølløse Privat- og Efterskole er ikke en skole med program for enten de svage eller de stærke elever, men jeg tror på, at eleverne har gavn af at være sammen på kryds og tværs af deres faglige niveau. Skolen gør en stor indsats på støtteområdet, for skole handler om at blive dygtig og at udvikle sig personligt. Birk tilføjer, at der dog alligevel er rigtig mange, der har brug for en ekstra hånd til at klare de sociale udfordringer. Forældre i dag gør det godt Tiden har ændret sig, men Birks hjerte for børn og unge er det samme. Forældreopfattelsen har ændret sig i en positiv retning: Mit billede af forældre i dag er positivt. De fleste vil og gør det bedste for deres børn, understreger han. Han fortæller, at der selvfølgelig er yderpunkter på en forældrelineal, men at forældre i dag som regel er dem i midten, dem vi kalder curlingforældre. De er sommetider så omsorgsfulde, at de glemmer, at deres børn skal løsrive sig fra dem og klare sig selv. Men alligevel er disse forældre klart at foretrække frem for dem, der omsorgssvigter deres børn, slutter han. Vi gør alle en forskel Da jeg lidt frækt spørger, om han synes, han har gjort en forskel, svarer han med endnu et varmt grin: Det håber jeg. Jeg tror faktisk, vi allesammen gør en forskel om vi vil det eller ej. Jeg håber, jeg har gjort en positiv forskel for nogen!

9 I skyggen af kræft At leve et meningsfyldt liv i skyggen af en kræftsygdom er en stor opgave. Jens Olsen har levet med den udfordring siden 1970 og deler sine erfaringer med os. [ ] Bente Jensen [ ] Svend Eli Jensen Du blev alvorligt syg af lymfekæft i 1970, 24 år gammel, gift og far til et lille barn? Efter operation og strålebehandling sad jeg på stranden og legede med min lille søn. Jeg kan huske, at jeg lagde mærke til, hvor blå himlen var. Jeg tænkte, mon det her er min sidste sommer? 9

10 » Jeg synes, forbøn rejser mange problemer. «Men vi levede videre i et indholdsrigt mange problemer: Gør Gud forskel, når han hverdagsliv med familie og yderligere to redder nogle og ikke andre? Hvorfor skulle børn samt et dejligt arbejdsliv. Vi havde Gud sætte naturlovene ud af spil? et godt liv både i kirken og mange andre Jeg er vokset op i et ikke-kristent hjem, steder, så frygten for kræft blev en skygge, Psykologens reaktion lød: Du tror ikke ret men kom i Baptistkirken, efter vi blev vi levede med. Der var så meget andet at meget på, at du bliver rask! Det måtte jeg gift. Her fik jeg tillidsposter og besluttede tale om. Livet var dejligt på trods. lave om, så mit billede af kræftcellerne blev mig for dåb også i et forsøg på at kunne Jeg var i den periode engageret i mange mindre og forsvarscellerne større og så komme til at tro. Men jeg kom ikke til tro. ting. Jeg følte mig ovenpå. Tankerne myld- visualisere dette billede! Og jeg blev rask! Jeg kan ikke se Guds kærlighed, når jeg rede med ideer, afvekslende med depressioner. Jeg var ikke klar over, at jeg havde Fik I hjælp i den situation? ser mig om i verden eller historien. Der, hvor jeg ser Guds kærlighed, er i det, Jesus en bipolar lidelse. 1 Der var mange fra menigheden, der ville sagde, det han gjorde, og ikke mindst i de I 1979 blusser sygdommen op igen hjælpe, især de mere modne. De kørte med mig til kemo, ringede, besøgte os, tog sig holdninger han havde. Det kan jeg bruge til noget. Jeg betragter Bibelens tekster som Operation, strålebehandling og derefter af børnene. Jeg ville ikke altid belaste Anni litteratur. Hvad vil Jesus sige til mig? Hvad kemo i 1 1/2 år med efterfølgende vold- med mine problemer omkring sygdommen. kan jeg bruge det til i mit liv som livsop- somme angstanfald af kemoen. Der var Annis bror og hans kone hjalp også meget lysning, gode livgivende ord og som livets ingen hjælp og forståelse hos lægerne. Vi med børnene. Især pigerne, som var små, pejlemærker? kan indlægge dig på Psykiatrisk Hospital!, lød det. Vi kontaktede så Radiumstationen i fik et ekstra hjem hos dem. Vi havde en aftale med vores præst, Kjeld Grarup, om, at jeg måtte ringe, når jeg fik 2008 får du kræft igen denne gang lungekræft! Århus, som vidste vi havde tilknyttet et slemt angstanfald. Så kom han og ofte Ja, rigtig alvorligt denne gang, med dårlige en psykolog. Der fik vi god hjælp begge to. også Mary Kay i løbet af en halv time! Han udsigter til at overleve, så hvad nu? Jeg Anni var jo også i krise. Hvordan skulle hun har denne ro. Den havde jeg brug for. Den valgte i samarbejde med Anni at lave en forholde sig til en alvorligt syg mand? Hos samme ro, som Annis bror har. handlingsplan. Det var vigtigt for mig at 10 psykologen lærte jeg afslapningsteknikker og stiftede bekendtskab med visualiseringsteknik en teknik, hvor man under en dyb afspænding fremkalder bestemte indre billeder og sansninger. Jeg skulle tegne min sygdom kræftceller og forsvarsceller. Jeg tegnede store kantede kræftceller og små forsvarsceller. Kunne menigheden hjælpe dig med forbøn? Tilbage i 79/80 gik jeg til megen forbøn, også andre steder end i Baptistkirken, men jeg oplevede ikke nogen kontakt med nogen Gud. Jeg troede ikke på bøn hvilket jeg fortsat ikke gør. Jeg synes, forbøn rejser få kræften til at fylde mindst muligt i mine tanker og at undgå angstanfald, hvilket lykkedes. Jeg spurgte mig selv: Når jeg står foran min død om X antal år, hvordan vil jeg så se tilbage på mit liv? Dét liv måtte jeg leve her og nu, det gode liv med mening. Forsøge at leve efter 1) Bipolar affektiv lidelse er en psykisk lidelse, der er karakteriseret ved udtalte, periodiske svingninger i stemningslejet i såvel manisk som depressiv retning. Diagnose stillet i 2007.

11 Jesus eksempel, ikke fylde mit liv med livets dårligheder, fx dårlige og voldelige nyheder fra TV og andre medier. Der skulle være plads til livet med Anni, til mine sociale relationer, plads til familie og venner.» Der, hvor jeg ser Guds kærlighed, er i det, Jesus sagde. «Leve hver dag, som om det var den sidste, hente skønhed, kunst, musik, litteratur, naturen osv. ind i livet. Det blev rige dage, og det er lykkedes for mig ikke at tænke sygdom hele tiden. Jens har for nylig gennemgået en stor hjerteoperation, men fortæller, at Anni er rigtig god til at pege på de gode ting i livet, så han oplever stadig, at der er mening med livet. Fakta Jens Olsen er 68 år, gift med Anni, der er 69 år. Sammen har de tre voksne børn og fem børnebørn. Begge er uddannede lærere og medlemmer af Nørresundby Baptistmenighed. 11

12 Dette er fjerde artikel i en serie om tro og spiritualitet. Denne gang sættes fokus på den første af seks traditioner for kristen spiritualitet i forskellige åndelige strømninger inspireret af Richard Foster 1. De seks traditioner er: Den kontemplative tradition det bøns-fyldte liv Hellighedstraditionen det retskafne liv Den karismatiske tradition det Ånds-fyldte liv Den socialretfærdige tradition det medfølende liv Den evangelikale tradition det Ord-centrerede liv Inkarnationstraditionen det sakramentale liv At opdage det bøns-fyldte liv Spiritualitet er troens og åndens liv i praksis. Spiritualitet handler mere om, hvad vi gør med troen, end hvad vi tror på. Derfor kan vi godt bekende troen på Gud som Fader, Søn og Helligånd og have fælles trosbekendelse, men alligevel have vidt forskellige måder at omsætte troen på i handlinger og kendetegn i det daglige liv. Spørgsmålet er: Hvad driver og levendegør troslivet og skaber mening for os i forholdet til Gud, hinanden og os selv? [ ] Torben Andersen [ ] Collage: Ole Steen D e forskellige udtryk for spiritualitet handler om at være ægte i sin måde at praktisere troens og åndens liv. De forskellige strømme af levende vand åndelige traditioner overlapper hinanden og flyder i perioder sammen undervejs i troslivet. Ideelt set er målet for den enkelte og menigheden en spiritualitet i sund balance ved at lade sig inspirere af de forskellige strømme. Opgaven er at berige og ikke bekrige hinanden. Strømmene forenes i en hovedstrøm, udsprunget af samme kilde Jesus. I hans liv findes kilden til al ægte kristen spiritualitet også i forhold til Faderen og Helligånden! Den kontemplative tradition Her handler det om at opdage det bønsfyldte liv. Bøn hører til i ethvert kristenliv, men denne strøm af levende vand har et særligt fokus på hengivende bøn. Den har mange udtryk, men altid en længsel og søgen efter dybere erfaring af Guds kærlighed og nærvær. Et kendetegn i den kontemplative 2 tradition er opmærksomheden på Guds kærlighed og erfaringen af hans fred og nærvær midt i tilværelsen. Denne tradition beskrives ofte med ordene ild og kærlighed. Det gælder om at opflamme en brændende kærlighed til Gud. Det udtrykkes gennem det bøns-fyldte liv. Styrker og svagheder At opflamme den første kærlighed 3 til Gud understreges, og den personlige vandring med Gud pointeres. Andre styrker er at insistere på en tillidsfuld relation til Gud og ønsket om at lære ham bedre at kende, en understregning af bønnens rigdom og 12 1) Richard Foster, Streams of Living Water, USA: HarperCollins Publishers, ) Kontemplativ kommer af det latinske contemplatio (beskuen) i betydningen indre betragtning og fordybelse 3) Johannes Åbenbaring kap. 2, vers 4

13 selvfølgelighed og en bevidsthed om at intellektuel refleksion ikke er nok i sig selv i forholdet til Gud. Det kontemplative beskrives som at se med hjertet eller sjælens skønhed som en refleksion af Guds lyse og varme kærlighed.» Sjælens skønhed som en refleksion af Guds lyse og varme kærlighed. «Af svagheder eller farer kan nævnes Gud fx gennem daglig bøn og bibelrefleksion, risikoen for at fjerne sig fra det ordinære liv ved at lytte til naturens stemmer og og deraf manglende socialt engagement, fornemme Guds nærvær. De indtryk, man overforbrug af åndelige øvelser, neddrosling lader sig fylde af, er vigtige, og man priori- af intellektuelle refleksioner over terer at være frem for at gøre. trosspørgsmål og i yderste konsekvens Hvorfor ikke lade sig inspirere af andres mysticisme. Sidst men ikke mindst er der trosliv og erfaringer fra den kontemplative risiko for at negligere betydningen af det tradition? Her er mange muligheder. Sidst kristne trosfællesskab og afsondre sig fra og ikke mindst af Jesus Kristus og hans liv et aktivt menighedsliv. og lære forenet med Faderens kærlighed En ny generation til 175-års jubilæum ved mindestenen og Helligåndens i Lersøparken fylde! Trosliv i praksis Den kontemplative tradition lægger op til regelmæssig stilhed og samvær med 13

14 Det ender med noget godt... Sådan sagde Inge Berntsen til Hans, da hun efter et 3-årigt sygdomsforløb med kræft blev indlagt på hospice i Aalborg. Inge Berntsen døde den 31. januar 2015.» Den omsorg og den hjælp, der her blev givet, var helt fantastisk. «14

15 » En stor del af tiden bruges til at holde i hånd og til samtale. «[ ] Bente Jensen [ ] Helle Thorngaard Jessen samt arkiv E t hospice er et hus, der tilbyder omsorg og livskvalitet til uhelbredeligt syge og døende mennesker samt til deres pårørende. Det første hospice i Danmark blev oprettet i Der er i dag 18 hospicer i Danmark, og der er frit hospicevalg over hele landet. Indlæggelse sker efter indstilling fra egen læge og sygehuslæge. KamillianerGaarden I 1999 blev det fjerde danske hospice grundlagt i Aalborg på initiativ af en græsrodsbevægelse med delvis kirkelig baggrund. KamillianerGaarden er en selvejende institution, der finansieres af regionen og kommunerne. Donationer fra diverse fonde samt fra private bruges til ekstra oplevelser, indkøb af fjernsyn, anlæg af terrasse m.m. Stedet har 12 stuer og er normeret til 10 patienter. Sidste år var 223 personer indlagt. Gennemsnitlig indlæggelsestid er 17 døgn nogle patienter udskrives og genindlægges flere gange. Ud over ledelsen, det administrative og praktiske personale er der ansat 23 i plejen. Desuden er der tilknyttet et korps af frivillige på personer, som løser såvel praktiske som omsorgsopgaver efter uddannelse og samtale med frivilligkoordinatoren. Der er desuden tilknyttet en hospicepræst. KamillianerGaarden huser også Det Palliative Team 1, der støtter og vejleder patienter og sundhedsprofessionelle. Det består af 3 læger, 4 sygeplejersker, socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog og musikterapeut og hører under onkologisk 2 afdeling på sygehuset. Det Palliative Team holder til i samme bygning som hospice. Det har stor betydning for et tæt og effektivt samarbejde mellem de forskellige faggrupper. Hverdagen på hospice Jens Kvist er ansat i plejeteamet. Han fortæller: I en dagvagt har vi normalt ansvaret for 2-3 patienter, hvor vi hjælper med personlig pleje, mad og medicin. En stor del af tiden bruges til at holde i hånd og til samtale såvel med patienten som med de pårørende. I samtalen er det vigtigt at spørge ind til alle områder. Er der specielle behov eller ønsker? Hvad med kirkeforhold? Vil du have fred og ro? Skal vi bede aftenbøn? Når det er aften eller nat, bliver nogle patienter utrygge eller angste, og så forsøger vi at spore os ind på, hvordan vi bedst kan hjælpe. Når livet nærmer sig sin afslutning, har mange glæde af, at vi som personale eller frivillige kommer ind og spørger: Hvordan har dit liv egentlig været? Hvad har været godt, er der noget, der har været svært, noget du fortryder? Så får de fortalt deres livshistorie. Det kan også være en indgang til samtale om, hvordan den sidste tid skal være. Hvad med de pårørende? Samarbejdet med pårørende vægtes meget højt % af tiden bruges på det. Der er mulighed for, at de pårørende kan overnatte på stuen eller på gæsteværelset. De får lov til at være med til alt det, patienten 15 1) Palliativ betyder lindrende. 2) Onkologi handler om kræftknuder og deres behandling.

16 » Vi spørger: Hvordan har dit liv egentlig været? «Jens Kvist. og de selv har lyst til. Det er en central del af arbejdet, fordi det er dem, der har kendskabet til patienten. Men vi er bag ved og har hele tiden ansvaret for patienten. Når døden er indtrådt, sætter vi et lille diskret skilt op, der fortæller, at der har været et dødsfald. Folk kan jo se og føle, der sker noget. Tanker fra en pårørende Hans Berntsens kone, Inge, var indlagt på hospice i flere omgange. Inge blev på et tidspunkt i sygdomsforløbet tilknyttet Det Palliative Team, der henviste til hospice, da såvel lægen som Inge sagde fra i forhold til behandling. Hans Berntsen siger: Den omsorg og den hjælp, der her blev givet, var helt fantastisk. Det er slet ikke som et hospital, hvor det handler om sygdom. På hospice drejer det sig om omsorg for patient og for pårørende. Inge var lykkelig for at komme på hospice. Hvad betød hjælpen for dig? Det, der betød noget, var, at Inge var i hænder, der vidste, hvad det her drejer sig om. Her er der en patient, der kommer til at dø inden for et vist tidsrum. Der var mange givende samtaler med personalet. Vi talte meget tro og religion med dem, fordi det er det, vi er fyldt af. Inge nød også meget, når de frivillige arrangerede sangaftener. Jeg var der meget og overnattede de sidste fire nætter. Den sidste dag, Inge levede, blev jeg bedt om at bede en bøn for en bekendt på stuen ved siden af. Da jeg kom tilbage til Inge, kunne jeg se, det var ved at være slut. Jeg nåede lige derhen, lagde mine hænder på begge sider af hendes hoved. Hun trak vejret dybt et par gange, døde med et stort smil. Ingen smerter fantastisk. Fakta Jens Kvist er menighedsrådsformand i Nørresundby Baptistkirke Hans Berntsen er leder af Mission Danmark 16

17 Et sidste farvel...» Ingen bør dø alene. «Ritualer har vi brug for, når vi møder noget, der er større end os selv. Det giver trøst i svære situationer at udføre handlinger, der har været brugt i generation efter generation før os. [ ] Bente Jensen [ ] Bjarne B. Nielsen A t holde i hånd eller kærtegne den døende er en form for ritual, som kan hjælpe både den døende og de pårørende. Følesansen er der til det sidste, ligesom høresansen, og de pårørende oplever at kunne gøre noget, at udtrykke kærligheden på en konkret måde. I dag findes der mange steder vågekoner, bl.a. organiseret under Røde Kors eller Trygfonden. Ingen bør dø alene er drivkraften bag disse mennesker, der tilbyder at sidde vagt hos døende, hvis familien ikke har mulighed for det eller trænger til aflastning i langvarige forløb. Når døden er indtrådt Så tænder mange et lys og åbner et vindue, for at sjælen kan flyve ud. Ofte bedes en bøn eller et Fadervor. Den afdøde gøres i stand og lægges til rette i sengen, gerne med en lille blomsterbuket. Udsyngning eller afskedsritual sker typisk med deltagelse af de nærmeste, når bedemanden har lagt afdøde i kisten. Det kan være en gribende stund, som da vi for nylig oplevede en 99-årig dame gå ved sin rollator ind på plejehjemsstuen, hvor min moster lå lig, stryge hende over den kolde kind og sige:»farvel og tak for den tid, vi har kendt hinanden.«begravelsen Begravelsens ritualer har ændret sig. Ofte bor vi langt fra hinanden, så flere vælger i dag en kremering, hvor der også er mulighed for at nedsætte urnen i en græsplæne med en lille plade over. Der er gamle gravsteder på vores kirkegårde, men i dag sløjfes mange gravsteder, så snart fredningstiden udløber. Typisk efter 10 år for urnenedsættelser og 20 år for kistebegravelser. Nogle vælger andre begravelsesformer, eksempelvis askespredning i havet eller urnefællesgrave. 17

18 BaptistKirkens ledelse tager ordet. En efter en kommenterer de temaet for hvert nummer af bladet eller belyser et aktuelt emne. Merete Gjerløv skriver om Enhed og mangfoldighed. Tillid, trivsel og fælles retning Man kan ikke tænke, hvis man er sikker på, at man har ret. Det råd har jeg fra kommunikationsfirmaet Mensch. Jeg læste det for nogle år siden og kom til at tænke på det, da jeg første gang læste det BWA-dokument, der bærer overskriften Enhed og mangfoldighed 1 [ ] Merete Gjerløv [ ] BWA B aptisternes Verdensalliance, BWA, har på rådsmødet i 2013 vedtaget Principper og retningslinjer for baptisters indbyrdes forhold efter forslag fra Kommissionen for mellem-baptist relationer. Dokumentets hovedsigte er at skabe enhed midt i mangfoldigheden. Her er man ikke sikker på at have ret, og her bliver tænkt! Plads til åben dialog BWA søger at udleve sin forpligtelse til enhed i lyset af den mangfoldighed, der kendetegner medlemmerne. For at nå det mål, er det vigtigt med en hårfin balancegang mellem opretholdelse af fælles mål og åbenhed for mangfoldighed. Vigtig er evnen til at give plads til åben dialog mellem forskellige medlemmer. At give plads til dialog giver BWA mulighed for at høste frugten af de forskellige bibelske, teologiske og øvrige holdninger og synspunkter, som medlemmerne bringer med. I de første år bestod BWA s medlemmer mest af kirker fra den vestlige verden. I det forløbne århundrede er BWA vokset til en verdensomspæn- dende organisation med medlemskirker fra nord til syd og fra øst til vest. Det har betydet en øget mangfoldighed. Dokumentet slutter med en opfordring til at søge hinandens bedste, idet der henvises til Filipperbrevet kap. 2, vers 4: Men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Samtale om brændpunkterne BWA er måske ikke så ofte i vores tanker. Jeg blev optaget af omtalte doku- 18 1) Find dokumentet på dansk på under Aktuelt og Respektfuld samtale.

19 Kirkens ritualer markerer og bekræfter sammenhæng over tid, fællesskab i nuet, mening med livet og tillid til Guds evige kærlighed. Artikelserie: Dåb vielse barnevelsignelse begravelse nadver. Begravelse ment, fordi de problemstillinger ikke blot er aktuelle på verdensplan, men også på landsplan i vores eget kirkesamfund. Vi har i BaptistKirkens ledelse skabt tid og rum for undervisning og samtale i de næste to år. I efteråret mødes vi om skriftens autoritet: Hvordan bruger vi vores Bibel? Næste temadag er om menighedernes samarbejde: Hvad er vores kirkesyn? Tredje temadag er om lederskab i kristen sammenhæng. I 2017, hvor 500-året for reformationen fejres, mødes vi om anabaptismens aktualitet i dag. Jeg tror og håber, at kommende temadage kan skabe tillid, trivsel og fælles retning. Det er forudsætning for et godt samarbejde og bæredygtige beslutninger i vores kirkesamfund. [ ] Søren P. Grarup [ ] Kurt Bøgsted K isten står midt for i kirken eller i kapellet. Afdødes pårørende og menigheden samles omkring kisten til en mindegudstjeneste. Efter gudstjenesten bæres kisten ud. Enten køres den bort til kremering eller den sænkes i jorden, og der foretages jordpåkastelse. Begravelsen giver de pårørende mulighed for at tage en værdig afsked med en, de holdt af. Her kan sorgen og savnet og taknemligheden for det liv, der er levet til ende, få udtryk alt sammen noget, der kan være svært at sætte ord på. Blomsterhilsner udtrykker, at de pårørende ikke er alene med savnet. Mindegudstjenesten vil som regel genspejle den afdødes person i salmevalg, bibellæsninger og tale. Den kan formes meget forskelligt, men holdes oftest ganske enkel. I Danmark kan alle forrette en begravelse. Forskellen på en kirkelig og en borgerlig begravelse er, om der foretages jordpåkastelse: Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå eller ikke.» Vigtig er evnen til at give plads til åben dialog. «19

20 Helst en værdig død Det er svært at tage den sidste afsked med et menneske, man kender og holder af. Også når døden ikke kommer uventet. Det kan synes umuligt at være vidne til en lang sygdomsperiode fyldt med angst og smerter. [ ] Karen J. Klint, MF [ ] Flickr N ogle gange kan man faktisk forledes til at ønske fred til den syge. Nogle siger lige ud: Du må gerne give slip på livet. Det sidste kan være smukt, hvis den syge er parat til at give slip. Men sådanne ønsker må aldrig fremsættes af hensyn til de efterladte, uanset hvor svært det er at sidde ved sygesengen. En værdig død og afsked med livet skal alene ses ud fra hensynet til den døende og i respekt for vedkommendes ønsker. Aktiv og passiv dødshjælp Mange meningsmålinger siger ja til aktiv dødshjælp. Det sker efter min bedste overbevisning, fordi mange af dem, der svarer, ikke kender til de lindrende muligheder, der er i passiv dødshjælp. Lovgivningen tillader en læge at give smertelindring i et omfang, der kan afkorte livet, hvis den syge er uafviseligt døende. Som patient kan man ønske at få standset 20

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Visionsprocessen. Nyhedsmail februar 2015

Visionsprocessen. Nyhedsmail februar 2015 Nyhedsmail februar 2015 Visionsprocessen 90 ledere var i januar måned samlet til lederdag i Århus. Her arbejdede de hele dagen med visionsprocessen. Se indtryk fra dagen på Missionsforbundets hjemmeside.

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Vær ikke bange. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Vær ikke bange. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Vær ikke bange Tillæg til serien Det lover jeg dig ; om forfølgelse Mål: Børn hører, hvordan andre børn i verden lider pga. deres tro på Jesus. De opmuntres til ikke at være bange og ikke at give op, selvom

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen.

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation?

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Meget dårlig 1,2% 0,7% 12 8 0,7% 0,5% Dårligt 3,3% 3,5% 33 39 1,1% 1,1% Hverken godt eller dårligt 24,1% 22,1% 243 250 2,6% 2,4%

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114 2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også

Læs mere