baptist.dk ... en tid til at dø Nummer årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "baptist.dk ... en tid til at dø Nummer 4 2015 162. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark"

Transkript

1 Baptist Kirken Baptist Kirken baptist.dk Nummer årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark 4... en tid til at dø

2 Sommerferie tid til årets sommerstævne Solen skinner, græsset er grønt. På den store stævneplads er der ved at blive sat campingvogne og telte op. Børnene løber omkring og leger. Folk i alle aldre glæder sig over at møde venner, de måske ikke har set siden sidste år. Lyder det bekendt? Nogenlunde sådan vil det foregå søndag den 19. juli, når årets sommerstævne på Efterskolen Lindenborg begynder. [ ] Charlotte Baldur, stævnechef [ ] Kurt Bøgsted L idt senere når de fleste er nået frem mødes vi til fælles grillaften nede ved Roskilde Fjord. En af årets bedste uger er skudt i gang! Her er du velkommen, uanset om du er ung eller gammel, fra BaptistKirken eller Missionsforbundet, har været kristen i mange år eller først lige er begyndt at overveje, om Jesus måske kunne have noget at sige dig. Nogle har været med på stævner i så mange år, at de næsten ikke kan tælle det, mens andre tøvende går rundt og ser det hele lidt an, fordi alt er nyt og en anelse overvældende. Der er planlagt et væld af forskellige programpunkter for ugen og der er noget for alle: børn, teenagere, unge og ældre. 2 Sendt til verden Det er stævnets tema. Hvad betyder det for os hver især? Forhåbentlig får vi en bedre forståelse for, hvordan vi kan dele vores tro med mennesker, vi møder i hverdagen. Der kommer spændende talere fra både Danmark og udlandet. Fra USA får vi besøg af John Wenrich, der vil guide os til at være missionale menigheder. Hans tjeneste med at coache og lede

3 » Der er noget for alle: børn, teenagere, unge og ældre. «menigheder gennem en proces, der udvikler menighederne til at blive sunde og missionale, har spredt sig til flere kirkesamfund i USA og til mange lande rundt omkring på kloden. Gennem Wenrichs undervisning får den lokale menighed nyt håb. Fra Norge får vi besøg af Jens-Petter Jørgensen manden, som Gud brugte til at starte den lutherske, karismatiske fornyelsesbevægelse Oase i Norge. Han har siden stået i en tjeneste, som har gjort ham til en meget efterspurgt konferencetaler i alle kirkelige sammenhænge i Skandinavien. Fra England kommer Peter Prothero, der er seniorpræst i Equippers Church Surrey, London. Prothero er optaget af at udvikle en menighed, der kan være et ressourcecenter for andre menigheder. Fra Thailand kommer Jariya Sornmayura, der gæster stævnet i forbindelse med 50 års jubilæum i mediecenteret Fredens Stemme. Jariya er leder af Fredens Stemme, der spreder evangeliet ud over Thailand. Jubilæet vil blive fejret på festlig vis onsdag eftermiddag. Sven-Axel Conrad er leder af Impact People International. Derigennem afholder han konferencer om forsoning, der skaber grobund for fred mellem stridende stammefolk og enhed mellem kirkeledere i Tanzania. Conrad vil på stævnet tale om at være sendt til verden i forsoningens tjeneste. Af andre danske talere kan nævnes Henrik Holmgaard, præst i Baptistkirken Bethel i Aalborg, Gunni Bjørsted, præst i Osted og Vanløse Frikirke, Lone Møller- Hansen, generalsekretær i BaptistKirken, og John Nielsen, missionsforstander i Missionsforbundet. Fra Kirkernes Integrations Tjeneste kommer Hans Henrik Lund, der vil tale på en multi-etnisk aften. I det teologiske værksted kan man møde Ole Lundegaard, præst ved Korskirken i Herlev, og Thomas Baldur, præst i Vadum Kirkecenter. Som sædvanligt bliver der noget for alle aldersgrupper. Dagen begynder med God mor n, Gud!, der tilrettelægges af et team fra Vestermarkskirken i Grindsted under ledelse af Pia Søgaard. Der bliver naturligvis Kidz, Connected, One og Platform, som hver især målretter deres tilbud til forskellige grupper af børn og unge. Café 50+ inviterer til spændende eftermiddage over en kop kaffe, og når solen går ned over Roskilde Fjord, kan man nyde aftenkaffen til lyden af gamle salmer og sange i Holbæk Baptistkirkes Pølsevogn eller i Cafételtet. Kommer du? Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig, så er det på høje tid! Se mere på vi glæder os til at være sammen med DIG! 3

4 Indhold... en tid til at dø Forsiden [ ] Flickr 2 Sommerferie tid til årets sommerstævne 17 Et sidste farvel om ritualer 25 Navne 5 Så vælg da livet leder 18 Tillid, trivsel og fælles retning ledelsen tager ordet 6 Den røde tråd portræt af Birk Christensen 9 I skyggen af kræft et meningsfyldt liv på trods 12 At opdage det bønsfyldte liv serie om tro og spiritualitet 19 Begravelse serie om kirkens ritualer 20 Helst en værdig død hvad siger loven? 26 At tage stilling før sin egen død om livstestamente og organdonation 28 Dåb i Helligånd, i vand og i blod serie om dåben 30 Lilleputterne får besøg fra Burma/Myanmar 32 Velkommen til livet døden er en fødsel 22 Forkynder og fredsmager portræt af Gato Munyamasoko 34 Afrika i børnehøjde børns overvejelser 14 Det ender med noget godt... erfaringer fra hospice 25 Sæby får milliongave glimt 36 Mod til at leve og dø klumme 4 Redaktion Hanne Kiel, redaktør tlf , Bente Jensen, tlf , Lea Binta Kjeldgaard, tlf , Lone Møller-Hansen, tlf , Else Skov Villadsen, tlf , Gitte Elleby Jørgensen, redaktionssekretær tlf , Oplæser og ansvarlig for lydudgaven på CD og hjemmeside: Ole Engel Grafisk design: Pedersen & Pedersen, Århus Trykkeri: V-Print, Holstebro Oplag: baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks kirkeblad og kan sendes til alle med tilknytning til en baptistmenighed. Artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Baptistkirken i Danmarks eller redaktionens holdning. Idéer, artikelforslag og digitale billeder modtages gerne. Bemærk dog, at redaktionen planlægger to numre ad gangen. Udgivelsesdatoer og deadlines Nr. 5: 25. september. Deadline 27. juli. Nr. 6: 27. november. Deadline 28. september Baptistkirken i Danmark Sekretariatet Lærdalsgade 7, st.tv., 2300 København S Tlf Telefontid: Mandag-fredag kl Hjemmeside: Henvendelse om adresseændring til din lokale menighed. Dødsfald og nye medlemmer indberettes til Sekretariatet. Bladet kan modtages som lydfiler på CD ved henvendelse til Sekretariatet. Gaver til baptist.dk: Kan indbetales på mærket»baptist.dk«. Gaver er fradrags berettigede efter gældende regler.

5 Så vælg da livet Fødslen er en naturlig del af livet. Den er begyndelsen til vores tilværelse. På samme måde hører døden med til livet. Den er tilværelsens afslutning og som sådan en naturlig del af livet. [ ] Hanne Kiel [ ] Flickr Skønt vi bærer denne viden med os hele livet, har vi svært ved at acceptere det, for hvad er verden, hvis vi ikke er her til at opleve den? Vi véd, at vi skal dø, men vi er ikke meget for at se det i øjnene. Derfor finder vi på alle mulige krumspring, der kan udskyde døden helst så længe, at den holder op med at eksistere. Magt over døden Vi frygter døden og den hjælpeløshed, vi forbinder med døden. Derfor sætter vi alle kræfter og al vores viden ind på at udskyde døden længst muligt. Samtidig skræmmer det os, at vi ikke har kontrol med døden. Vi kan ikke beslutte, hvornår den uafvendelige slutning skal komme. Vi frygter et liv uden værdighed, kun holdt i live ved hjælp af teknik. Eller kun holdt i live som krop øjensynlig uden ånd eller intellekt. Det får mange til at ønske sig retten til selv at afslutte livet med andres assistance! Men livet er Guds Livet er Guds gave til hver af os. Med mindre Gud blæser sin Ånd i os, er der ingen livsgnist, intet liv. Hvert eneste menneske lever, fordi Gud vil det. Hver dag, hvert øjeblik, rækkes livet til os som en kostelig gave, som vi blot skal tage imod. Gud gav os livet, for at vi skal leve, så brug dit liv, og lad livet bruge dig! Vi må tage livet og dermed også vores død på os og leve. Hvad det betyder at tage livet og døden på sig, er individuelt. Det må hvert enkelt menneske gøre op med sig selv i lyset af de muligheder, som menneskelige erfaringer og opfindelser giver os. Fundamentet er til enhver tid, at livet er Guds gode gave til hver eneste af os. Derfor må vi leve og stå til ansvar for vores liv overfor Gud. 5 Leder

6 Den rød» Jeg håbe positiv for 6

7 e tråd Der går en rød tråd gennem Birk Christensens liv. Det har altid handlet om, at børn og unge skal have gode vilkår for at leve og lære. r, jeg har gjort en skel for nogen. «I [ ] Maria de Melo Lundegaard [ ] Calvin.dk og arkiv 1971 rejste Birk Christensen, en ung mand på 19, til Burundi som u-landsfrivillig. I 72 brød borgerkrigen ud: Det var ret voldsomt, husker Birk. Min oplevelse i Burundi var nok en af de afgørende begivenheder i mit liv, der fik mig til at arbejde med børn og unge. Det var en følelse af uretfærdighed over, at nogle mennesker havde så dårlige levevilkår, og jeg blev lidt rød af det, griner han. Det sociale engagement I 1977 begyndte han at arbejde som pædagogmedhjælper på Tølløse Børne- & Ungdomspension: Det var børn, der havde et rigtigt dårligt forhold til deres forældre. Det var nok dér, det for alvor gik op for mig, at der også var børn i Danmark, der havde det meget dårligt. Det var også på den tid, Birk og hustruen Hanne begyndte at have plejebørn noget som de fortsatte med i 18 år. En anden retning Birk er uddannet som baptistpræst på seminariet i Tølløse i midten af 70 erne og blev efterfølgende ungdomssekretær i DBUF 1, hvor han var i halvandet år: Jeg holdt op som ungdomssekretær, for det var altså ikke lige mig, forklarer han, men på det tidspunkt havde jeg ikke bestemt, at jeg ikke ville være præst. Det var altså ikke et fravalg af en tjeneste som præst, der afgjorde, at Birk lagde teologien på hylden, men lejligheden bød sig aldrig, og det har aldrig plaget mig, siger han. I 1979 valgte Birk at begynde på Holbæk Seminarium, mens han levede med i Tølløse baptistkirke, bl.a. som menighedsrådsmedlem ad flere omgange og søndage på prædikestolen som prædikant. Brænder for de unge I 80 erne førte Birks engagement for børn og unge ham til organisationen Børns Vilkår, først som frivillig og siden som ansat i organisationen. I 1987 var han med til at etablere den succesfulde Børnetelefonen. Da jeg spørger til hans drømme og idealer, griner han først let og fortæller så, at de drømme og idealer, jeg havde som 15-årig, dem har jeg fået opfyldt. Og det er, at det ikke er ligegyldigt, om jeg har været her eller ej. Og så at være til gavn der, hvor jeg nu er havnet. I dag er det som forstander på Tølløse Privat- og Efterskole på niende år. 7 1) Nu BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund.

8 Tølløse Privat- og Efterskole.» Børn og unge skal have gode vilkår for at leve og lære. «8 Fakta født 1952 og opvokset i Pandrup u-landsfrivillig i Burundi efter afsluttet studentereksamen i 1971 uddannet som baptistpræst fra Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse og som lærer fra Holbæk Seminarium ungdomssekretær for Nordjylland i DBUF var med til at etablere Børnetelefonen i 1987 sekretariatschef for Børns Vilkår forstander for Baptisternes Skoler, Tølløse Privat- og Efterskole siden 2007 gift med Hanne, har tre voksne børn og fem børnebørn. Drømmene og idealerne holder stadig Birk er ikke selv i tvivl om, at det sociale engagement ønsket om at være til gavn og at gøre en forskel har rødder tilbage til hans ophold i Afrika. Omend han er rød i en lidt mere moderat udgave, som han leende udtrykker det, synes han ikke, at holdningerne har ændret karakter synderligt selvom det er lidt underligt at sige som 63-årig, siger han med endnu en latter. Da han var i Børns Vilkår, kæmpede han for alle børns vilkår og rettigheder. I dag er den hverdag skiftet ud med skoleverdenen, men den dybe overbevisning om, at børn også er en slags mennesker, har han taget med sig og ladet præge skolen. Ligesom han har været med til at sørge for, at der ikke er mobning på skolen. Og hvis det skulle stikke sit grimme fjæs frem, ved alle, hvordan de skal reagere. A- og B-hold i skolerne Medierne diskuterer den såkaldte klassekammerateffekt, hvor de fagligt stærke elever skal trække de fagligt svage elever op. Birk forklarer: Tølløse Privat- og Efterskole er ikke en skole med program for enten de svage eller de stærke elever, men jeg tror på, at eleverne har gavn af at være sammen på kryds og tværs af deres faglige niveau. Skolen gør en stor indsats på støtteområdet, for skole handler om at blive dygtig og at udvikle sig personligt. Birk tilføjer, at der dog alligevel er rigtig mange, der har brug for en ekstra hånd til at klare de sociale udfordringer. Forældre i dag gør det godt Tiden har ændret sig, men Birks hjerte for børn og unge er det samme. Forældreopfattelsen har ændret sig i en positiv retning: Mit billede af forældre i dag er positivt. De fleste vil og gør det bedste for deres børn, understreger han. Han fortæller, at der selvfølgelig er yderpunkter på en forældrelineal, men at forældre i dag som regel er dem i midten, dem vi kalder curlingforældre. De er sommetider så omsorgsfulde, at de glemmer, at deres børn skal løsrive sig fra dem og klare sig selv. Men alligevel er disse forældre klart at foretrække frem for dem, der omsorgssvigter deres børn, slutter han. Vi gør alle en forskel Da jeg lidt frækt spørger, om han synes, han har gjort en forskel, svarer han med endnu et varmt grin: Det håber jeg. Jeg tror faktisk, vi allesammen gør en forskel om vi vil det eller ej. Jeg håber, jeg har gjort en positiv forskel for nogen!

9 I skyggen af kræft At leve et meningsfyldt liv i skyggen af en kræftsygdom er en stor opgave. Jens Olsen har levet med den udfordring siden 1970 og deler sine erfaringer med os. [ ] Bente Jensen [ ] Svend Eli Jensen Du blev alvorligt syg af lymfekæft i 1970, 24 år gammel, gift og far til et lille barn? Efter operation og strålebehandling sad jeg på stranden og legede med min lille søn. Jeg kan huske, at jeg lagde mærke til, hvor blå himlen var. Jeg tænkte, mon det her er min sidste sommer? 9

10 » Jeg synes, forbøn rejser mange problemer. «Men vi levede videre i et indholdsrigt mange problemer: Gør Gud forskel, når han hverdagsliv med familie og yderligere to redder nogle og ikke andre? Hvorfor skulle børn samt et dejligt arbejdsliv. Vi havde Gud sætte naturlovene ud af spil? et godt liv både i kirken og mange andre Jeg er vokset op i et ikke-kristent hjem, steder, så frygten for kræft blev en skygge, Psykologens reaktion lød: Du tror ikke ret men kom i Baptistkirken, efter vi blev vi levede med. Der var så meget andet at meget på, at du bliver rask! Det måtte jeg gift. Her fik jeg tillidsposter og besluttede tale om. Livet var dejligt på trods. lave om, så mit billede af kræftcellerne blev mig for dåb også i et forsøg på at kunne Jeg var i den periode engageret i mange mindre og forsvarscellerne større og så komme til at tro. Men jeg kom ikke til tro. ting. Jeg følte mig ovenpå. Tankerne myld- visualisere dette billede! Og jeg blev rask! Jeg kan ikke se Guds kærlighed, når jeg rede med ideer, afvekslende med depressioner. Jeg var ikke klar over, at jeg havde Fik I hjælp i den situation? ser mig om i verden eller historien. Der, hvor jeg ser Guds kærlighed, er i det, Jesus en bipolar lidelse. 1 Der var mange fra menigheden, der ville sagde, det han gjorde, og ikke mindst i de I 1979 blusser sygdommen op igen hjælpe, især de mere modne. De kørte med mig til kemo, ringede, besøgte os, tog sig holdninger han havde. Det kan jeg bruge til noget. Jeg betragter Bibelens tekster som Operation, strålebehandling og derefter af børnene. Jeg ville ikke altid belaste Anni litteratur. Hvad vil Jesus sige til mig? Hvad kemo i 1 1/2 år med efterfølgende vold- med mine problemer omkring sygdommen. kan jeg bruge det til i mit liv som livsop- somme angstanfald af kemoen. Der var Annis bror og hans kone hjalp også meget lysning, gode livgivende ord og som livets ingen hjælp og forståelse hos lægerne. Vi med børnene. Især pigerne, som var små, pejlemærker? kan indlægge dig på Psykiatrisk Hospital!, lød det. Vi kontaktede så Radiumstationen i fik et ekstra hjem hos dem. Vi havde en aftale med vores præst, Kjeld Grarup, om, at jeg måtte ringe, når jeg fik 2008 får du kræft igen denne gang lungekræft! Århus, som vidste vi havde tilknyttet et slemt angstanfald. Så kom han og ofte Ja, rigtig alvorligt denne gang, med dårlige en psykolog. Der fik vi god hjælp begge to. også Mary Kay i løbet af en halv time! Han udsigter til at overleve, så hvad nu? Jeg Anni var jo også i krise. Hvordan skulle hun har denne ro. Den havde jeg brug for. Den valgte i samarbejde med Anni at lave en forholde sig til en alvorligt syg mand? Hos samme ro, som Annis bror har. handlingsplan. Det var vigtigt for mig at 10 psykologen lærte jeg afslapningsteknikker og stiftede bekendtskab med visualiseringsteknik en teknik, hvor man under en dyb afspænding fremkalder bestemte indre billeder og sansninger. Jeg skulle tegne min sygdom kræftceller og forsvarsceller. Jeg tegnede store kantede kræftceller og små forsvarsceller. Kunne menigheden hjælpe dig med forbøn? Tilbage i 79/80 gik jeg til megen forbøn, også andre steder end i Baptistkirken, men jeg oplevede ikke nogen kontakt med nogen Gud. Jeg troede ikke på bøn hvilket jeg fortsat ikke gør. Jeg synes, forbøn rejser få kræften til at fylde mindst muligt i mine tanker og at undgå angstanfald, hvilket lykkedes. Jeg spurgte mig selv: Når jeg står foran min død om X antal år, hvordan vil jeg så se tilbage på mit liv? Dét liv måtte jeg leve her og nu, det gode liv med mening. Forsøge at leve efter 1) Bipolar affektiv lidelse er en psykisk lidelse, der er karakteriseret ved udtalte, periodiske svingninger i stemningslejet i såvel manisk som depressiv retning. Diagnose stillet i 2007.

11 Jesus eksempel, ikke fylde mit liv med livets dårligheder, fx dårlige og voldelige nyheder fra TV og andre medier. Der skulle være plads til livet med Anni, til mine sociale relationer, plads til familie og venner.» Der, hvor jeg ser Guds kærlighed, er i det, Jesus sagde. «Leve hver dag, som om det var den sidste, hente skønhed, kunst, musik, litteratur, naturen osv. ind i livet. Det blev rige dage, og det er lykkedes for mig ikke at tænke sygdom hele tiden. Jens har for nylig gennemgået en stor hjerteoperation, men fortæller, at Anni er rigtig god til at pege på de gode ting i livet, så han oplever stadig, at der er mening med livet. Fakta Jens Olsen er 68 år, gift med Anni, der er 69 år. Sammen har de tre voksne børn og fem børnebørn. Begge er uddannede lærere og medlemmer af Nørresundby Baptistmenighed. 11

12 Dette er fjerde artikel i en serie om tro og spiritualitet. Denne gang sættes fokus på den første af seks traditioner for kristen spiritualitet i forskellige åndelige strømninger inspireret af Richard Foster 1. De seks traditioner er: Den kontemplative tradition det bøns-fyldte liv Hellighedstraditionen det retskafne liv Den karismatiske tradition det Ånds-fyldte liv Den socialretfærdige tradition det medfølende liv Den evangelikale tradition det Ord-centrerede liv Inkarnationstraditionen det sakramentale liv At opdage det bøns-fyldte liv Spiritualitet er troens og åndens liv i praksis. Spiritualitet handler mere om, hvad vi gør med troen, end hvad vi tror på. Derfor kan vi godt bekende troen på Gud som Fader, Søn og Helligånd og have fælles trosbekendelse, men alligevel have vidt forskellige måder at omsætte troen på i handlinger og kendetegn i det daglige liv. Spørgsmålet er: Hvad driver og levendegør troslivet og skaber mening for os i forholdet til Gud, hinanden og os selv? [ ] Torben Andersen [ ] Collage: Ole Steen D e forskellige udtryk for spiritualitet handler om at være ægte i sin måde at praktisere troens og åndens liv. De forskellige strømme af levende vand åndelige traditioner overlapper hinanden og flyder i perioder sammen undervejs i troslivet. Ideelt set er målet for den enkelte og menigheden en spiritualitet i sund balance ved at lade sig inspirere af de forskellige strømme. Opgaven er at berige og ikke bekrige hinanden. Strømmene forenes i en hovedstrøm, udsprunget af samme kilde Jesus. I hans liv findes kilden til al ægte kristen spiritualitet også i forhold til Faderen og Helligånden! Den kontemplative tradition Her handler det om at opdage det bønsfyldte liv. Bøn hører til i ethvert kristenliv, men denne strøm af levende vand har et særligt fokus på hengivende bøn. Den har mange udtryk, men altid en længsel og søgen efter dybere erfaring af Guds kærlighed og nærvær. Et kendetegn i den kontemplative 2 tradition er opmærksomheden på Guds kærlighed og erfaringen af hans fred og nærvær midt i tilværelsen. Denne tradition beskrives ofte med ordene ild og kærlighed. Det gælder om at opflamme en brændende kærlighed til Gud. Det udtrykkes gennem det bøns-fyldte liv. Styrker og svagheder At opflamme den første kærlighed 3 til Gud understreges, og den personlige vandring med Gud pointeres. Andre styrker er at insistere på en tillidsfuld relation til Gud og ønsket om at lære ham bedre at kende, en understregning af bønnens rigdom og 12 1) Richard Foster, Streams of Living Water, USA: HarperCollins Publishers, ) Kontemplativ kommer af det latinske contemplatio (beskuen) i betydningen indre betragtning og fordybelse 3) Johannes Åbenbaring kap. 2, vers 4

13 selvfølgelighed og en bevidsthed om at intellektuel refleksion ikke er nok i sig selv i forholdet til Gud. Det kontemplative beskrives som at se med hjertet eller sjælens skønhed som en refleksion af Guds lyse og varme kærlighed.» Sjælens skønhed som en refleksion af Guds lyse og varme kærlighed. «Af svagheder eller farer kan nævnes Gud fx gennem daglig bøn og bibelrefleksion, risikoen for at fjerne sig fra det ordinære liv ved at lytte til naturens stemmer og og deraf manglende socialt engagement, fornemme Guds nærvær. De indtryk, man overforbrug af åndelige øvelser, neddrosling lader sig fylde af, er vigtige, og man priori- af intellektuelle refleksioner over terer at være frem for at gøre. trosspørgsmål og i yderste konsekvens Hvorfor ikke lade sig inspirere af andres mysticisme. Sidst men ikke mindst er der trosliv og erfaringer fra den kontemplative risiko for at negligere betydningen af det tradition? Her er mange muligheder. Sidst kristne trosfællesskab og afsondre sig fra og ikke mindst af Jesus Kristus og hans liv et aktivt menighedsliv. og lære forenet med Faderens kærlighed En ny generation til 175-års jubilæum ved mindestenen og Helligåndens i Lersøparken fylde! Trosliv i praksis Den kontemplative tradition lægger op til regelmæssig stilhed og samvær med 13

14 Det ender med noget godt... Sådan sagde Inge Berntsen til Hans, da hun efter et 3-årigt sygdomsforløb med kræft blev indlagt på hospice i Aalborg. Inge Berntsen døde den 31. januar 2015.» Den omsorg og den hjælp, der her blev givet, var helt fantastisk. «14

15 » En stor del af tiden bruges til at holde i hånd og til samtale. «[ ] Bente Jensen [ ] Helle Thorngaard Jessen samt arkiv E t hospice er et hus, der tilbyder omsorg og livskvalitet til uhelbredeligt syge og døende mennesker samt til deres pårørende. Det første hospice i Danmark blev oprettet i Der er i dag 18 hospicer i Danmark, og der er frit hospicevalg over hele landet. Indlæggelse sker efter indstilling fra egen læge og sygehuslæge. KamillianerGaarden I 1999 blev det fjerde danske hospice grundlagt i Aalborg på initiativ af en græsrodsbevægelse med delvis kirkelig baggrund. KamillianerGaarden er en selvejende institution, der finansieres af regionen og kommunerne. Donationer fra diverse fonde samt fra private bruges til ekstra oplevelser, indkøb af fjernsyn, anlæg af terrasse m.m. Stedet har 12 stuer og er normeret til 10 patienter. Sidste år var 223 personer indlagt. Gennemsnitlig indlæggelsestid er 17 døgn nogle patienter udskrives og genindlægges flere gange. Ud over ledelsen, det administrative og praktiske personale er der ansat 23 i plejen. Desuden er der tilknyttet et korps af frivillige på personer, som løser såvel praktiske som omsorgsopgaver efter uddannelse og samtale med frivilligkoordinatoren. Der er desuden tilknyttet en hospicepræst. KamillianerGaarden huser også Det Palliative Team 1, der støtter og vejleder patienter og sundhedsprofessionelle. Det består af 3 læger, 4 sygeplejersker, socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog og musikterapeut og hører under onkologisk 2 afdeling på sygehuset. Det Palliative Team holder til i samme bygning som hospice. Det har stor betydning for et tæt og effektivt samarbejde mellem de forskellige faggrupper. Hverdagen på hospice Jens Kvist er ansat i plejeteamet. Han fortæller: I en dagvagt har vi normalt ansvaret for 2-3 patienter, hvor vi hjælper med personlig pleje, mad og medicin. En stor del af tiden bruges til at holde i hånd og til samtale såvel med patienten som med de pårørende. I samtalen er det vigtigt at spørge ind til alle områder. Er der specielle behov eller ønsker? Hvad med kirkeforhold? Vil du have fred og ro? Skal vi bede aftenbøn? Når det er aften eller nat, bliver nogle patienter utrygge eller angste, og så forsøger vi at spore os ind på, hvordan vi bedst kan hjælpe. Når livet nærmer sig sin afslutning, har mange glæde af, at vi som personale eller frivillige kommer ind og spørger: Hvordan har dit liv egentlig været? Hvad har været godt, er der noget, der har været svært, noget du fortryder? Så får de fortalt deres livshistorie. Det kan også være en indgang til samtale om, hvordan den sidste tid skal være. Hvad med de pårørende? Samarbejdet med pårørende vægtes meget højt % af tiden bruges på det. Der er mulighed for, at de pårørende kan overnatte på stuen eller på gæsteværelset. De får lov til at være med til alt det, patienten 15 1) Palliativ betyder lindrende. 2) Onkologi handler om kræftknuder og deres behandling.

16 » Vi spørger: Hvordan har dit liv egentlig været? «Jens Kvist. og de selv har lyst til. Det er en central del af arbejdet, fordi det er dem, der har kendskabet til patienten. Men vi er bag ved og har hele tiden ansvaret for patienten. Når døden er indtrådt, sætter vi et lille diskret skilt op, der fortæller, at der har været et dødsfald. Folk kan jo se og føle, der sker noget. Tanker fra en pårørende Hans Berntsens kone, Inge, var indlagt på hospice i flere omgange. Inge blev på et tidspunkt i sygdomsforløbet tilknyttet Det Palliative Team, der henviste til hospice, da såvel lægen som Inge sagde fra i forhold til behandling. Hans Berntsen siger: Den omsorg og den hjælp, der her blev givet, var helt fantastisk. Det er slet ikke som et hospital, hvor det handler om sygdom. På hospice drejer det sig om omsorg for patient og for pårørende. Inge var lykkelig for at komme på hospice. Hvad betød hjælpen for dig? Det, der betød noget, var, at Inge var i hænder, der vidste, hvad det her drejer sig om. Her er der en patient, der kommer til at dø inden for et vist tidsrum. Der var mange givende samtaler med personalet. Vi talte meget tro og religion med dem, fordi det er det, vi er fyldt af. Inge nød også meget, når de frivillige arrangerede sangaftener. Jeg var der meget og overnattede de sidste fire nætter. Den sidste dag, Inge levede, blev jeg bedt om at bede en bøn for en bekendt på stuen ved siden af. Da jeg kom tilbage til Inge, kunne jeg se, det var ved at være slut. Jeg nåede lige derhen, lagde mine hænder på begge sider af hendes hoved. Hun trak vejret dybt et par gange, døde med et stort smil. Ingen smerter fantastisk. Fakta Jens Kvist er menighedsrådsformand i Nørresundby Baptistkirke Hans Berntsen er leder af Mission Danmark 16

17 Et sidste farvel...» Ingen bør dø alene. «Ritualer har vi brug for, når vi møder noget, der er større end os selv. Det giver trøst i svære situationer at udføre handlinger, der har været brugt i generation efter generation før os. [ ] Bente Jensen [ ] Bjarne B. Nielsen A t holde i hånd eller kærtegne den døende er en form for ritual, som kan hjælpe både den døende og de pårørende. Følesansen er der til det sidste, ligesom høresansen, og de pårørende oplever at kunne gøre noget, at udtrykke kærligheden på en konkret måde. I dag findes der mange steder vågekoner, bl.a. organiseret under Røde Kors eller Trygfonden. Ingen bør dø alene er drivkraften bag disse mennesker, der tilbyder at sidde vagt hos døende, hvis familien ikke har mulighed for det eller trænger til aflastning i langvarige forløb. Når døden er indtrådt Så tænder mange et lys og åbner et vindue, for at sjælen kan flyve ud. Ofte bedes en bøn eller et Fadervor. Den afdøde gøres i stand og lægges til rette i sengen, gerne med en lille blomsterbuket. Udsyngning eller afskedsritual sker typisk med deltagelse af de nærmeste, når bedemanden har lagt afdøde i kisten. Det kan være en gribende stund, som da vi for nylig oplevede en 99-årig dame gå ved sin rollator ind på plejehjemsstuen, hvor min moster lå lig, stryge hende over den kolde kind og sige:»farvel og tak for den tid, vi har kendt hinanden.«begravelsen Begravelsens ritualer har ændret sig. Ofte bor vi langt fra hinanden, så flere vælger i dag en kremering, hvor der også er mulighed for at nedsætte urnen i en græsplæne med en lille plade over. Der er gamle gravsteder på vores kirkegårde, men i dag sløjfes mange gravsteder, så snart fredningstiden udløber. Typisk efter 10 år for urnenedsættelser og 20 år for kistebegravelser. Nogle vælger andre begravelsesformer, eksempelvis askespredning i havet eller urnefællesgrave. 17

18 BaptistKirkens ledelse tager ordet. En efter en kommenterer de temaet for hvert nummer af bladet eller belyser et aktuelt emne. Merete Gjerløv skriver om Enhed og mangfoldighed. Tillid, trivsel og fælles retning Man kan ikke tænke, hvis man er sikker på, at man har ret. Det råd har jeg fra kommunikationsfirmaet Mensch. Jeg læste det for nogle år siden og kom til at tænke på det, da jeg første gang læste det BWA-dokument, der bærer overskriften Enhed og mangfoldighed 1 [ ] Merete Gjerløv [ ] BWA B aptisternes Verdensalliance, BWA, har på rådsmødet i 2013 vedtaget Principper og retningslinjer for baptisters indbyrdes forhold efter forslag fra Kommissionen for mellem-baptist relationer. Dokumentets hovedsigte er at skabe enhed midt i mangfoldigheden. Her er man ikke sikker på at have ret, og her bliver tænkt! Plads til åben dialog BWA søger at udleve sin forpligtelse til enhed i lyset af den mangfoldighed, der kendetegner medlemmerne. For at nå det mål, er det vigtigt med en hårfin balancegang mellem opretholdelse af fælles mål og åbenhed for mangfoldighed. Vigtig er evnen til at give plads til åben dialog mellem forskellige medlemmer. At give plads til dialog giver BWA mulighed for at høste frugten af de forskellige bibelske, teologiske og øvrige holdninger og synspunkter, som medlemmerne bringer med. I de første år bestod BWA s medlemmer mest af kirker fra den vestlige verden. I det forløbne århundrede er BWA vokset til en verdensomspæn- dende organisation med medlemskirker fra nord til syd og fra øst til vest. Det har betydet en øget mangfoldighed. Dokumentet slutter med en opfordring til at søge hinandens bedste, idet der henvises til Filipperbrevet kap. 2, vers 4: Men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Samtale om brændpunkterne BWA er måske ikke så ofte i vores tanker. Jeg blev optaget af omtalte doku- 18 1) Find dokumentet på dansk på under Aktuelt og Respektfuld samtale.

19 Kirkens ritualer markerer og bekræfter sammenhæng over tid, fællesskab i nuet, mening med livet og tillid til Guds evige kærlighed. Artikelserie: Dåb vielse barnevelsignelse begravelse nadver. Begravelse ment, fordi de problemstillinger ikke blot er aktuelle på verdensplan, men også på landsplan i vores eget kirkesamfund. Vi har i BaptistKirkens ledelse skabt tid og rum for undervisning og samtale i de næste to år. I efteråret mødes vi om skriftens autoritet: Hvordan bruger vi vores Bibel? Næste temadag er om menighedernes samarbejde: Hvad er vores kirkesyn? Tredje temadag er om lederskab i kristen sammenhæng. I 2017, hvor 500-året for reformationen fejres, mødes vi om anabaptismens aktualitet i dag. Jeg tror og håber, at kommende temadage kan skabe tillid, trivsel og fælles retning. Det er forudsætning for et godt samarbejde og bæredygtige beslutninger i vores kirkesamfund. [ ] Søren P. Grarup [ ] Kurt Bøgsted K isten står midt for i kirken eller i kapellet. Afdødes pårørende og menigheden samles omkring kisten til en mindegudstjeneste. Efter gudstjenesten bæres kisten ud. Enten køres den bort til kremering eller den sænkes i jorden, og der foretages jordpåkastelse. Begravelsen giver de pårørende mulighed for at tage en værdig afsked med en, de holdt af. Her kan sorgen og savnet og taknemligheden for det liv, der er levet til ende, få udtryk alt sammen noget, der kan være svært at sætte ord på. Blomsterhilsner udtrykker, at de pårørende ikke er alene med savnet. Mindegudstjenesten vil som regel genspejle den afdødes person i salmevalg, bibellæsninger og tale. Den kan formes meget forskelligt, men holdes oftest ganske enkel. I Danmark kan alle forrette en begravelse. Forskellen på en kirkelig og en borgerlig begravelse er, om der foretages jordpåkastelse: Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå eller ikke.» Vigtig er evnen til at give plads til åben dialog. «19

20 Helst en værdig død Det er svært at tage den sidste afsked med et menneske, man kender og holder af. Også når døden ikke kommer uventet. Det kan synes umuligt at være vidne til en lang sygdomsperiode fyldt med angst og smerter. [ ] Karen J. Klint, MF [ ] Flickr N ogle gange kan man faktisk forledes til at ønske fred til den syge. Nogle siger lige ud: Du må gerne give slip på livet. Det sidste kan være smukt, hvis den syge er parat til at give slip. Men sådanne ønsker må aldrig fremsættes af hensyn til de efterladte, uanset hvor svært det er at sidde ved sygesengen. En værdig død og afsked med livet skal alene ses ud fra hensynet til den døende og i respekt for vedkommendes ønsker. Aktiv og passiv dødshjælp Mange meningsmålinger siger ja til aktiv dødshjælp. Det sker efter min bedste overbevisning, fordi mange af dem, der svarer, ikke kender til de lindrende muligheder, der er i passiv dødshjælp. Lovgivningen tillader en læge at give smertelindring i et omfang, der kan afkorte livet, hvis den syge er uafviseligt døende. Som patient kan man ønske at få standset 20

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S

LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad september-oktober 2014 Vanløse

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

At sige ordentligt FARVEL

At sige ordentligt FARVEL AFSKED AF LENE ØSTERGAARD At sige ordentligt FARVEL Folkekirken Kirkelige bisættelser og begravelser indeholder, hvad mange pårørende betragter som en nødvendig afsked med den afdøde. En præst har gennem

Læs mere

Hvorfor skal jeg bruge en hel uge af min kostbare sommerferie på en sommercamp?

Hvorfor skal jeg bruge en hel uge af min kostbare sommerferie på en sommercamp? Sommercamp Mariager 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Gode grunde til at tage på Sommercamp Mariager 2. Introduktion til dette års tema 3. Tematisk udvikling igennem ugens gudstjenester 4. Introduktion til

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Godt Nyt. Marts 2004. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. Marts 2004. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt Marts 2004 månedsblad fra Roskilde Frikirke månedsblad fra Roskilde Frikirke Hilsen fra Australien YWAM Perth er allerede et kæmpe vendepunkt i mit liv! Jeg har lavet den absolut bedste investering,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

13. årgang - uge 40 - onsdag den 3. oktober 2012

13. årgang - uge 40 - onsdag den 3. oktober 2012 13. årgang - uge 40 - onsdag den 3. oktober 2012 Ny video på hjemmesiden Signe Lund til Burundi Din gave til baptist.dk? Kvinde med glæde! IBTS flytter til Amsterdam Gudstjenester 7. oktober 2012 Gudstjenester

Læs mere

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2015 Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Vanløse Frikirke. Kirkeblad maj-juni 2015. www.vanløsefrikirke.dk

Vanløse Frikirke. Kirkeblad maj-juni 2015. www.vanløsefrikirke.dk Vanløse Frikirke www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad maj-juni 2015 LÆS OM: 1. Peters Brev Bøn på St. Bededag Festlige begivenheder Kr. Himmelfartsudflugt Sommerstævne og lejre Børnekirkeovernatning Informationsmøde

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere