Kulturarvsstyrelsen og museerne

Transkript

1 Forskning i formidling Som et led i formidlingsplanen er der i 2010 etableret en arbejdsgruppe af museumsfolk og forskere, som skal arrangere en seminarrække om forskning i formidling fra Formålet er blandt andet at styrke et dansk forskningsmiljø om museumsformidling, at styrke samarbejde mellem museer og universiteter om forskning i museumsformidling og at styrke forholdet mellem forskning i museumsformidling og formidlingspraksis på museer. Kulturarvsstyrelsen og museerne Verdensarv Kronborg, Roskilde domkirke, Jelling monumenterne og kirken og Ilulissat Isfjord i Grønland har én meget væsentlig ting til fælles: De er alle erklæret af enestående universel værdi for menneskeheden. De mest værdifulde dele af verdens kultur- og naturarv optages på den internationale liste, World Heritage List (på dansk Verdensarvslisten). Verdensarvslisten udspringer af UNESCO s Verdensarvskonvention fra 1972, som i alt 185 lande har tilsluttet sig. På verdensplan er der 890 steder på listen, og de danske verdensarvssteder er i fornemt selskab med bl.a. Pyramiderne, Akropolis, Taj Mahal og Den kinesiske Mur. Det er Kulturarvsstyrelsen, der fremlægger nye forslag for UNESCO. Danmark og Grønland har flere forslag til steder, der på et tidspunkt kan komme på Verdensarvslisten. De står på den såkaldt "tentative liste". Den danske tentativliste ser for tiden sådan ud: 1000 års landbrug i Arktis, Sydgrønland Aasivissuit og Arnagarnup Qoorua, Grønlandsk jagtområde (kulturemne) Christiansfeld (kulturemne) Frederiksstad med Amalienborg (kulturemne) Molerklinter ved Limfjorden (naturemne) Parforce jagtsystemet i Nordsjælland (kulturlandskab) Stevns Klint (naturemne) Vadehavet (kultur- og naturemne) Vikingetidens Trelleborge (kulturemne) Publikationer Publikationerne kan rekvireres ved at henvende sig til Kulturarvsstyrelsen Den nationale brugerundersøgelse Venlig hilsen Evaluering af e-museum Evaluering af støttede projekter Digital museumsformidling i brugerperspektiv Museernes læringspotentialer God praksis KULTURARVSSTYRELSEN SIDE 12 Forord Vi har i år valgt at give jer en skriftlig orientering om nogle af de væsentligste forhold og indsatser på museumsområdet i det forgangne år. Kvalitetsudviklingen af museerne er i disse år højt prioriteret fra såvel stat som kommuner. Derfor oplever vi også et stort fokus på alle aspekter af museernes mange opgaver. Tiden, der er gået siden sidste årsmøde, har været præget af mange og spændende initiativer. Jeg håber, denne beskrivelse af Kulturarvsstyrelsens arbejde med at understøtte museernes udvikling giver et dækkende indblik. Alle områderne er vigtige, men det mest centrale i år er den igangsatte museumsudredning. Derfor bliver årsmødet også dedikeret til at sikre fremtiden et museumsvæsen, der honorerer de forventninger og krav, der stilles til museerne i det 21. århundrede. Steen Hvass Direktør

2 Indhold Økonomi Museumsudredningen Museernes arbejdsplaner Danske museer i tal Kvalitetsvurderinger Forskning Den arkæologiske virksomhed Tilsyn med fredede fortidsminder Kommuner og museer Bygningskultur 2015 Projekter i formidlingsplanen Den nationale brugerundersøgelse Undersøgelse af museernes netbrugere Centre for museumsundervisning Samarbejde mellem museerne og undervisningssektoren Evaluering af e-museum Museernes centrale registrering Forskning i formidling Verdensarv Publikationer ne giver museerne mulighed for at målrette deres udstillinger, aktiviteter og arrangementer i forhold til deres brugere. Undersøgelsen kortlægger, hvem museernes brugere er, brugernes tilfredshed med museernes kerneydelser samt brugernes besøgsmønstre. Kulturarvsstyrelsen supplerer i 2010 undersøgelsen med en ikke-brugerundersøgelse og en netbrugerundersøgelse. Resultaterne af den nationale brugerundersøgelse præsenteres i en national rapport og i form af individuelle rapporter til hvert af de deltagende museer. Undersøgelse af museernes netbrugere Kulturarvsstyrelsen iværksætter i 2010 en undersøgelse af brugerne af museernes digitale formidling på internettet. Undersøgelsen skal gøre rede for, hvordan brugerne benytter og oplever den digitale formidling. I forbindelse med undersøgelsen støtter styrelsen også et Ph.d.-projekt på It-Universitetet, som blandt andet skal inddrage og perspektivere netbrugerundersøgelsens resultater. Centre for museumsundervisning Der er på Kulturarvsstyrelsens initiativ oprettet to nye centre for museumsundervisning i Det ene center dækker region Syddanmark, mens det andet dækker region Midtjylland og region Nordjylland. Centrene har ansvar for at opbygge netværk for museumsundervisning imellem museer og for at udvikle samarbejde mellem museerne og uddannelsesinstitutionerne i tilknytning til netværkene. Begge centre er i færd med at etablere sig, blandt andet med møder og seminarer for museer og undervisningsinstitutioner. Efter aftale med og støtte fra Kulturarvsstyrelsen udvikler Skoletjenesten på Sjælland sit netværk, så det dækker museerne på Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm. Tilsammen udgør centrene og skoletjenesten et nationalt netværk for museumsundervisning. Seminar om museerne og undervisningssektoren I 2009 var Kulturarvsstyrelsen vært for et seminar, der satte fokus på at udvikle samarbejdsrelationerne mellem museer og uddannelsesinstitutioner. Deltagerne udarbejdede en række anbefalinger til at styrke området, så museernes mange læringsressourcer i højere grad anvendes af skoler og ungdomsuddannelser. Anbefalingerne indgår i den aktuelle museumsudredning. Evaluering af e-museum Portalen e-museum og 36 støttede digitale projekter blev evalueret i Portalen blev evalueret af brugervenlighedsfirmaet Snitker og Co sammen med et udvalg af portalens brugere. To forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har foretaget en grundig vurdering af de 36 digitale projekter, som er udviklet med støtte fra Undervisningsministeriet og Kulturarvsstyrelsen i 2006 og Resultaterne danner grundlag for at gøre portalen mere brugervenlig og hæve niveauet i nye projekter. SIDE 2 SIDE 11

3 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 består af to hovedindsatser. En indsats målrettet Danmarks cirka fredede bygninger og en indsats for de ca bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og på land. Projektet skal understøtte og kvalificere ejernes, kommunernes, myndighedernes og eksperternes arbejde med bygningsarv. Ejere af historiske huse vil få fuld klarhed over, hvilke kvaliteter deres unikke ejendomme har, og som ligger til grund for, at de kan betegnes som enten fredede eller bevaringsværdige. Samtidig skal Bygningskultur 2015 give myndighederne opdateret viden om bygningerne og nye værktøjer til at inddrage den byggede kulturarv og kulturmiljøer i planlægning, bevaring og tidssvarende brug. Det koordinerede løft har et samlet budget på 78,5 mio. kr. og er dermed det største og mest omfattende siden vedtagelsen af Bygningfredningsloven i På Finansloven for 2010 er netop afsat godt 16 mio. kr. over fem år til håndteringen af fredede bygninger. Oven i det beløb lægger Realdania 27 mio. kr., så håndsrækningen udbygges til også at omfatte landets ca bevaringsværdige bygninger. Økonomi I 2010 er der 8 statslige museer og 116 statsanerkendte museer. I 2009 fik museerne 577 mio. kr. fra kommunerne 440 mio. kr. fra staten Et 15 museum modtog i 2010 maximalt ,25 kr. Et 15 museum modtog i 2009 maximalt ,11 kr. Et 15 museum modtog i 2008 maximalt kr. Et 15 museum modtog i 2007 maximalt kr. Et 15 museum modtog i 2006 maximalt kr. Det ekstraordinært høje beløb i 2009 på ,11 kr. skyldtes et engangsbeløb som følge af de nye overenskomster på arbejdsmarkedet. Kulturarvsstyrelsen uddelte fra puljer og summer i 2009: Netop nu forbereder Kulturarvsstyrelsen en systematisk gennemgang af alle fredede bygninger, så der bliver klarhed over, hvad der ligger til grund for fredningen. Bygningsgennemgangen vil foregå kommunevis, og når en kommune påbegyndes, vil Kulturarvsstyrelsen invitere det lokale museum til at deltage i gennemgangen og bidrage med sin viden. Museerne kan kvalificere de nye fredningsbeskrivelser ved at bidrage med korte beskrivelser om de fredede bygningers bygningshistorie. Samtlige bygninger får et eftersyn af styrelsens arkitekter og som en service overfor ejerne, vil disse blive tilbudt en vejledende individuel handlingsplan over, hvilke arbejder der i en periode bør udføres på ejendommen for at fastholde eller genskabe fredningsværdier. Gennemgangen forventes afsluttet efter fem år. Indsatsen for de bevaringsværdige bygninger løftes i fællesskab af Realdania, Kulturarvsstyrelsen og KL med Dansk Bygningsarv som sekretariat. Projekter i formidlingsplanen Den nationale brugerundersøgelse Kulturarvsstyrelsen gennemfører for første gang en national brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer. Undersøgelsen finder sted i perioden Den første del af undersøgelsen blev offentliggjort den 19. april og kan findes på Kulturarvsstyrrelsens hjemmeside. Undersøgelsen giver museerne et værktøj til at arbejde professionelt og strategisk med formidling baseret på systematisk indsamlet viden om brugerne. Resultater- Elektronisk registrering af samlinger Udvikling af museernes formidling Forskning i formidling Uddannelse og kompetenceudvikling Museer og undervisning Brugerundersøgelser Arkæologiske undersøgelser Tilskud til konserveringscentre Rådighedssum Udviklingspulje Forbedring af bevaringsforhold I alt blev der uddelt 5,1 mio. kr. 7,1 mio. kr. 1,1 mio. kr. 1,7 mio. kr. 6,1 mio. kr. 1 mio. kr. 13,2 mio. kr. 12,7 mio. kr. 15,9 mio. kr. 4,1 mio. kr. 1,9 mio. kr. 64,7 mio. kr. SIDE 10 SIDE 3

4 Museumsudredningen Den 14. januar 2010 igangsatte kulturministeren et udredningsarbejde, der skal komme med anbefalinger og forslag til fremtidssikring af museumslandskabet. Udredningens anbefalinger skal dels inspirere de mange aktører på området og samtidig danne grundlag for en eventuel revision af museumsloven. Udredningen, der i sin endelige form præsenteres primo 2011, skal gøre status over museernes udfordringer, tegne omridset af fremtidige udviklingsmuligheder og komme med anbefalinger til et fremtidigt museumslandskab. Udredningsarbejdet er forankret i en arbejdsgruppe nedsat af kulturministeren. Arbejdsgruppen består af: Karsten Ohrt, direktør for Statens Museums for Kunst Per Kristian Madsen, Nationalmuseets direktør, Steen Hvass, direktør i Kulturarvsstyrelsen Steen Kyed, afdelingschef i Kulturministeriets departement. Der er desuden sammensat en referencegruppe på 33 medlemmer fra kommuner, universiteter, museums- og erhvervsliv med flere. Arbejds- og referencegruppen har holdt de første indledende møder, hvor aktuelle problemstillinger og udfordringer for et fremtidigt museumslandskab er blevet debatteret i store træk. Der er også afholdt og planlagt en række temamøder i 2010, i hele landet, hvor museer, kommuner, vidensinstitutioner og andre interessenter inviteres til at deltage. Det første temamøde om Museets funktion blev afholdt den 15. april, det andet temamøde Forankring og samarbejde blev holdt den 4. maj og det sidste temamøde inden sommerferie om Kvalitet og bæredygtighed bliver afholdt den 11. juni. I efteråret vil der blive afholdt flere temamøder. Midtvejsrapporten vil danne udgangspunkt for temadrøftelserne i efteråret. Efter sommerferien 2010 offentliggøres en midtvejsrapport om udredningens foreløbige resultater. Midtvejsrapporten vil bl.a. indeholde en gennemgang af de strømninger og tendenser, der kan udledes af forårets drøftelser i referencegruppen og på temamøderne. Når den endelige udredning offentliggøres i 2011, vil der blive afholdt en bred, offentlig høring om anbefalingerne i udredningen. Det er således intentionen med udredningen, at den er forankret i en grundig og omfattende offentlig debat blandt aktørerne på alle niveauer i det danske museumslandskab. som blev gennemført i 2005 forud for kommunalreformen. Undersøgelsen viste, at der er et stort potentiale i kulturarven, og at den med fordel kan inddrages i kommunernes udvikling. Museerne i de respektive kulturarvskommuner har været involveret i udviklingen af projekterne fortællinger om Danmark Kulturarvsstyrelsen lancerede den 5. maj fortællinger om Danmark. Projektet formidler Danmarks historie med udgangspunkt i 1001 steder, som er knyttet sammen på tværs af 50 tematekster om perioder og væsentlige temaer for eksempel jernalder og industri. Der er udviklet et website og en mobilløsning med 1001 fortællinger om Danmarks kulturarv bygninger, fortidsminder, monumenter, kulturmiljøer og kulturlandskaber. I udarbejdelsen af teksterne har ca. 70 personer fra museer bidraget. Formidlingen er primært rettet mod danske og udenlandske turister. Derfor er alle tekster blevet oversat til engelsk. Samtlige fortællinger og tematekster er desuden speaket for at øge brugervenligheden og oplevelsen. Kortlægning af kommunernes bebyggelse FBB (Fredede og Bevaringsværdige Bygninger) i kommunerne er et pilotprojekt som skal give eksempler på, hvordan man kan videreføre og udvikle anvendelsen af SAVE-metoden. I stedet for at kortlægge hele kommuner afprøves en tematisk kortlægning og vurdering af udvalgte bebyggelsestyper. Kulturarvsstyrelsen samarbejder med fire kommuner: Lolland: Herregårde Vejen: Stationsbyer Roskilde: Landsbyer (nær hovedstaden) Thisted: Landsbyer (i yderområder) Museerne i disse kommuner er blevet inddraget som lokalhistoriske vidensressourcer og har haft mulighed for at bidrage til SAVE-undersøgelserne. Danmarks Oldtid i landskabet Projektet skal ses i forlængelse af Nationalmuseets nye oldtidsudstilling som en formidling af den kulturarv, der hører hjemme i landskabet, og som udvider og nuancerer vores samlede fortælling om Danmarks oldtid. En donation fra A.P. Møller & Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har muliggjort projektets realisering. Danmarks Oldtid i Landskabet er det første delprojekt i denne nationale formidling af kulturarv i landet. Formidlingen af de udvalgte lokaliteter realiseres i samarbejde med det lokale museum, den relevante kommune, lodsejere samt andre interessenter. Det lokale museum er en vigtig faglig partner, som opfordres til at levere tekstforslag, ideer til temaer, nye undersøgelsesresultater, illustrationer mv. Kommunen er ligeledes en væsentlig partner, som kan fremtidssikre de investerede ressourcer i lokaliteten gennem aftalte plejeplaner mv. SIDE 4 SIDE 9

5 Godkendte budgetbeløb Danske Museer i tal I 2009 gennemførte Kulturarvsstyrelsen en pilottest på Danske museer i tal. Testen forløb fint, og derfor er det besluttet at udvide konceptet til at omfatte hovedparten af museernes arbejde, så vi fremover får en række nøgletal om museumsområdet Tilskud KUAS Godkendte budgetter Til grund for statistikken ligger en række oplysninger, som museerne i forvejen indberetter til styrelsen samt besvarelsen af et spørgeskema, der er afprøvet på en række udvalgte museer. Det endelige spørgeskema udsendes til alle museer i maj 2010 og skal være indsendt senest den 15. juni. Publikationen af de indsamlede data finder sted senere på året på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Danske museer i tal er en del af Kulturarvsstyrelsens opfølgning på Folketingets kulturbevaringsplan fra Planen skal sikre en god varetagelse af den danske kulturarv, og Kulturarvsstyrelsen har siden planens vedtagelse arbejdet på at skabe et samlet overblik over museernes virksomhed. Tilsyn med fredede fortidsminder I foråret 2009 blev det klart, at det for at sikre et stabilt og dynamisk arbejdsflow var nødvendigt at udskifte tilsynsdatabasen. Udviklingen af den nye tilsynsapplikation skete inden for aftalt tid, men afhængigheden af Fund og Fortidsminder betød, at museerne ikke kunne indberette data, og målet for tilsynsåret 2009 er derfor ikke opfyldt. I 1. halvår 2009 er der gennemført ca ordinære tilsyn. Ad hoc-tilsyn er derimod gennemført i hele perioden. Der vil blive iværksat en evaluering af tilsynet, og med udgangspunkt i denne vil der blive truffet beslutning om den videre proces. Kommuner og museer I Kulturarvsstyrelsen har enheden Fysisk planlægning og oplevelsesøkonomi igangsat adskillige projekter, hvor kommuner og museer samarbejder. De følgende projekter er eksempler på dette samarbejde. Kulturarvskommuneprojektet Kulturarvsstyrelsen og Realdania udpegede fire nye kulturarvskommuner : Mariagerfjord Kommune, Det Sydfynske Øhav (samarbejde mellem Faaborg- Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner), Halsnæs Kommune og Vordingborg Kommune. Museernes arbejdsplaner Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet en ny skabelon til indberetning af museernes 4- årige arbejdsplaner i samarbejde med en række museer, og konceptet har været drøftet på rådsmøderne og i ODM. Hensigten har været at opdatere den tidligere skabelon fra Spørgsmålene i arbejdsplanerne lægger op til, at museerne i arbejdsplanerne forholder sig overordnet strategisk til museets virke og medtænker museets vision i de fremadrettede planer. Desuden vil planerne omfatte museumsarbejdets 5 søjler: Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Kulturarvsstyrelsen opfordrer museerne til at udfolde arbejdsplanen i egne, interne handle- og tidsplaner. Skabelonen skal udfyldes direkte på styrelsens hjemmeside. Dato for indberetning af arbejdsplanerne er 15. december Dermed er arbejdsplanerne forskudt et år til at omfatte perioden Denne forskydning skal ses på baggrund af de nye bestyrelser, der dermed vil få mulighed for at kende museets arbejdsfelt, før arbejdsplanerne godkendes. Skemaerne kan downloades fra Kulturarvsstyrelsens hjemmeside ultimo maj. Det første kulturarvskommuneprojekt blev sat i gang i 2005 af Kulturarvsstyrelsen og Realdania på baggrund af en undersøgelse af danskernes holdning til kulturarven, SIDE 8 SIDE 5

6 Kvalitetsvurderinger Kulturarvsstyrelsen gennemfører løbende kvalitetsvurderinger af museerne. Kvalitetsvurderingerne er led i tilsyn med og rådgivning af museerne. Kvalitetsvurderingerne giver tillige mulighed for at orientere museernes hovedtilskudsydere om museernes virksomhed. Følgende museer blev kvalitetsvurderet i 2009 Holstebro Museum Horsens Museum Kalundborg Museum Københavns Bymuseum Museerne i Fredericia Museet for Thy og Vester Hanherred Nordjyllands Historiske Museum Næstved Museum Roskilde Museum Museet for Samtidskunst Skagens Museum I efteråret 2010 vil der blive gennemført 10 kvalitetsvurderinger på udvalgte museer. Kvalitetsvurderingerne vil blive gennemført på baggrund af nye skemaer, som er opdelt i moduler. Museerne skal derfor ikke længere udfylde et kvalitetsvurderingsskema, men skal forholde sig til de moduler i skemaet, der er relevante for museet. Museerne vil blive udvalgt blandt andet på baggrund af Danske Museer i tal, og de udvalgte museer vil blive informeret i juni. Forskning Med Kulturministeriets forskningsstrategi er der sat fokus på spørgsmålet om, hvorledes vi kan styrke forskningen på de statsanerkendte museer. I den forbindelse har kulturministeren afsat 3 mio. kr. til at fremme processen. Beløbet vil primært blive anvendt til implementering af et digitalt forskningsregistreringssystem PURE (PUblication and Research Platform). PURE er et nyttigt og effektivt redskab til synliggørelse og vidensdeling af forskningsresultater på en samlet platform, som alle museer vil kunne tilgå. I dag bliver IT-systemet PURE benyttet på de fleste universiteter. Kulturarvsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at udarbejde en strategi for, hvordan PURE skal implementeres. Museernes centrale registrering Kulturarvsstyrelsen understøtter, at museerne opfylder den indberetningspligt til de centrale kulturarvsregistre, som loven foreskriver. Museerne arbejder målrettet på at indberette. Det kan bl.a. ses ud fra, hvor mange værker og genstande, der i årets løb er blevet indberettet. Antallet af værker i Kunstindeks Danmark er steget fra godt ved begyndelsen af 2009 til ved udgangen af året. Tilsvarende steg tallet af genstande i Museernes Samlinger fra til godt 1,1 mio. ved årets slutning. Der er dog et stykke vej endnu, og hvert enkelt museum har afleveret en plan for hvordan - og ikke mindst hvornår - de vil indhente deres indberetningsefterslæb. Den arkæologiske virksomhed Den faldende tendens i antallet af arkæologiske undersøgelser, der kunne spores i perioden , blev yderligere forstærket i Faldet i undersøgelser må tilskrives den generelle nedgang i bygge- og anlægsbranchen. Med udgangspunkt i tallene for de første fire måneder af 2010 vurderes nedgangen at blive endnu mere markant for indeværende år Godkendte undersøgelser (antal) Udviklingen i godkendte budgetbeløb viser en kraftig stigning frem til Stigningen i beløbene fra 2006 til 2007 på i alt 49 % skyldes delvist, at de arkæologiske undersøgelser fra dette år blev momsbelagt. Årsagen til, at faldet i antallet af godkendte undersøgelser i 2009 ikke umiddelbart modsvares af et tilsvarende fald i godkendte budgetbeløb, er forårsaget af to meget store udgravninger på hhv. ca. 75 mio. og ca. 30 mio. Egtl. undersøgelser Forundersøgelser SIDE 6 SIDE 7