En pille alene, gør det ikke... Vin på hospitalet Landet, hvor fedme er en by i Danmark! NO. 70. AUGUST ÅRGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En pille alene, gør det ikke... Vin på hospitalet Landet, hvor fedme er en by i Danmark! NO. 70. AUGUST 2004. 12. ÅRGANG"

Transkript

1 En pille alene, gør det ikke... Vin på hospitalet Landet, hvor fedme er en by i Danmark! NO. 70. AUGUST ÅRGANG

2 Foreningen af Kliniske Diætister SEKRETARIAT Foreningen af Kliniske Diætister Frederiksberg Allé 3, København V. Tlf.: Mandag - torsdag kl Fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Jonna Winther ANSVARSHAVENDE Lisa Bolting Hansen SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr september 2004 (udkommer oktober 2004) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, att: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf.: BESTYRELSEN FORMAND Lisa Bolting Hansen Vedtoftevej 42, Vedtofte 5620 Glamsbjerg Tlf.: NÆSTFORMAND Cecilia H. S. Arendal Odensevej Nyborg Tlf.: KASSERER Anne Mørch Olesen Præsteager Århus N Tlf.: ØVRIGE MEDLEMMER Heidi Dreist Hybenvej Næstved Tlf.: Pia Houmøller Adelgade 61 st. tv 1304 København K Tlf Birgitte Købke Baagøes Allé 8 D. st. tv Svendborg Forside foto: Janne Christensen Velkommen tilbage fra sommerferie! De pokkers unger var der en film, der hed for mange år siden. Og det er de pokkers unger som måske i første omgang er skyld i, at der er håb forude for vores offentlige overenskomst. Socialdemokratiet kæmper bravt for at få fokus på at kliniske diætister er en nødvendig del af fremtidens håndtering. Forslaget som til efteråret bliver stillet i Folketinget bliver i forhold til børn, unge og overvægt. Der har længe været stigende fokus på børns øgede vægt, og nu er der noget, som tyder på, at der tegner sig et flertal i Folketinget for at bakke op om forslaget og især at regeringspartierne også bakker op. Vi får se, hvad der sker. Det har været diskuteret i alle medier flere gange på TV og i alle de store læste medier så det er noget, der har sin bevågenhed. Overvægt er netop modsætningen til en del af dette blads indhold. At få nok og rigtig ernæring. Det modsatte ligger på begge områder. At der ikke er den store interesse fra medier og politikere og så at problemet er lige modsat. Vores bredde som klinisk diætist skal være stor vi har mange målgrupper. Vi får ny hjemmeside. Det er ikke kun design det er også indhold. Husk at tjekke Baggrunden for denne nye opsætning er, at siden skal være meget mere brugervenlig og en del af vores PR-strategi. Det vil sige, at der nu bliver en del mere tilgængeligt stof, som betyder at de som måtte have lyst kan gå ind og finde ud af, hvordan en klinisk diætist arbejder, og hvad der sker inden for de enkelte områder. Herudover aktuelle nyheder og artikler. Så fremover vil der være forum for os selv, pressen men især for Fru Jensen. Om ministerrokaden i Folketinget og opsplitning af Fødevareministeriet får nogen påvirkning på længere sigt for os som kliniske diætister det ved vi ikke men vi kan altid håbe på mere handling bag ordene. Vi har vores rødder i flere ministerier først og fremmest i Sundhedsministeriet hvorfra vi fortsat venter på handling. Men også i Fødevareministeriet. Det kan ofte være godt med nye øjne - men i dette tilfælde, hvor der er opdeling, er der også en risiko for, at der bliver opgaver, som falder i ingenmandsland og ikke bliver behandlet men vi får se. Jeg håber, at I bruger sensommerens første møde i jeres amter til at udpege en repræsentant til at opstille til bestyrelsen deadline er 1. september. God arbejdslyst Lisa Bolting Hansen Jette Rytoft Sanddalvej Fredericia Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.

3 Indhold ARTIKLER En pille alene, gør det ikke det er mad og drikke der skal til 5 Vin på hospitalet 9 Landet, hvor fedme er en by i Danmark! 12 INDEFRA Sundhedsstyrelsen Diabetesstyregruppe 17 Senior Dietitian i England 18 Ankerhusmøde Er den farlig kan den spises? 22 Side 5 Side 9 Side 12 Temadag for kliniske diætister 23 Klinisk diætist på Nørresundby Apotek 25 Overvægt hos børn og unge 27 Eksamen i klinisk diætetik 30 Side 27 UDEFRA Danskernes D-vitaminstatus bør forbedres 31 Side 31 Ernæringseksperter advarer mod nye kosttrends 33 NYE UDGIVELSER Ernæring og sygepleje 34 Bøger og VHS/DVD modtaget på redaktionen 35 OS IMELLEM Tillykke til 24 nye kliniske diætister 37 Kliniske diætister med 25 år jubilæum 37 Kursuskalenderen 38 Vi vil gerne have din mailadresse 39

4

5 ARTIKEL Af Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker, Afdeling for Ernæring, DFVF En pille alene, gør det ikke det er mad og drikke der skal til Kulhydrater og fedt er kroppens vigtigste energikilder og dermed de vigtigste bidragsydere til bl.a. sårheling. Herudover spiller specifikke næringsstoffer dvs. protein, aminosyrer, essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler en væsentlig rolle for hudens funktion (1). nemført på dyr eller på raske forsøgspersoner. Kun arginin synes at have en positiv betydning for sårhelingen, når det tilføres i farmakologiske doser, dvs. i mængder der er langt større, end det der kan fås via en almindelig kost. Virkningsmekanismen er dog ukendt (4,5). Mht. de essentielle fedtsyrer så synes typen af fedt at være af betydning. Eksempelvis synes mangel på de essentielle n-6 fedtsyrer at resultere i en nedsat sårheling, mens tilførsel af de essentielle n-3 fedtsyrer (i dyreforsøg) resulterer i sår, der ikke er lige så stærke som kon- Protein trolgruppens (5). Hos patienter med akut svær sygdom (dvs. bl.a. patienter med store sår på En række studier gennemført blandt hhv. grund af et multitrauma, eller fordi de har patienter med operationer i mave-tarmka- gennemgået en stor operation) er tabet af nalen og patienter med knivstik og lign nitrogen, hvis der ikke tilføres protein, 3-4 har benyttet sondeernæring rig på bl.a. gange højere end hos raske, dvs. 1,5 g arginin og n-3 fedtsyrer (6,7). Kun et protein pr. kg pr. dag eller mere, svarende enkelt studie har dog kigget på ernærin- til at der tabes 1% eller mere af kroppens gens betydning for sårhelingen. Her er Anne Marie Beck proteinindhold pr. dag. I de studier af der ikke fundet, at den ekstra tilførsel af Det synes derfor oplagt at tilførsel af et/flere af disse næringsstoffer kan have en selvstændig gavnlig effekt på ophelingen af sår. I det følgende vil der derfor blive kigget nærmere på dette i relation til hhv. operationssår, trykskår og skinnebenssår. Brandsår vil derimod ikke blive berørt. Ernæring og operationssår I USA er det anslået, at der årligt er ca re-operationer, som følge af hernier og at 10-30% af patienterne, der gennemgår operationer i mavetarmkanalen, ernæringsindsats der har vist en positiv effekt på det kliniske forløb, herunder på komplikationer i relation til sårheling, har ernæringen - udover energi - tilført patienterne 1,3-1,8 g protein pr. kg pr. dag. I det akutte forløb, vil patienterne derfor have brug for ekstra protein. Behovet vil ofte kunne dækkes via mad og drikke og kun i særlige tilfælde vil der være brug for industrielt fremstillede proteinrige ernæringstilskud (3). Aminosyrer og essentielle fedtsyrer Der har været foretaget en række studier med hhv. forgrenede aminosyrer, gluta- arginin og n-3 fedtsyrer har haft bedre effekt på forekomsten af sårrupturer, fistler o.a. end standard sondeernæringen (8). Vitaminer og mineraler De studier, der er gennemført med vitaminer, har vist at hhv. vitamin C og A har en positiv effekt på sår- SIDE EN PILLE ALENE, GØR DET IKKE... 5 har sårruptur (2). min og arginin. Studierne har været gen- helingen.

6 ARTIKEL Mht. vitamin C har effekten dog kun kun- selvstændig betydning for sårhelingen. net påvises blandt patienter med C-vita- Tværtimod har 2 studier blandt beboere minmangel og for begge vitaminer gæl- på plejecenter vist, at de der havde tryk- der det, at der ikke er dokumentation for sår fik store mængder protein via kosten at megadoser er nogen fordel - snarere - i størrelsesordenen 1,5 g pr. kg pr. dag tværtimod (4,5). For de øvrige vitaminer omtrent det dobbelte af raskes behov, og er der ikke påvist nogen direkte positiv langt mere end de der ikke havde tryksår effekt. Alle vitaminer er dog livsnødvendi- (15,16). Beboerne var således ikke i ge og indgår i en lang række af kroppens dårlig ernæringstilstand vurderet udfra funktioner. Da kroppen ikke selv kan dan- ernæringsindsats har hhv. negativ og deres kostindtag. ne dem, skal de derfor tilføres udefra i til- positiv betydning for sårhelingen (10). strækkelig mængde, for at man kan fun- Desværre har langt de fleste studier Aminosyrer, essentielle fedtsyrer, gere optimalt (3). benyttet indirekte metoder til vurderin- vitaminer og mineraler gen, eksempelvis i form af ophobningen Af disse næringsstoffer har der været Mineralerne magnesium, kobber, zink og af forskellige stoffer, der vides at være gennemført undersøgelser med vitamin C jern formodes at have en selvstændig involveret i sårhelingen (se fx de ofte cite- og zink til hhv. kirurgiske patienter, pati- positiv effekt på sårhelingen. Endnu fore- rede studier af Windsor et al., 1988 (11) enter med hoftefraktur og plejecenterbe- ligger der dog ikke nogen overbevisende og Schroeder et al (12) samt det boere og her har det ikke været muligt dokumentation, for at det er tilfældet danske studie af Pedersen & Pedersen at påvise nogen effekt på sårhelingen (4,5). De øvrige mineraler har sandsynlig (13)), frem for mere klinisk relevan- (17,18). Endvidere har et studie benyttet vis ingen direkte effekt på sårhelingen te parametre som fx forekomsten af sondeernæring beriget med arginin, zink men, som for vitaminerne gælder det, at sårrupturer, hernier osv. Endvidere har og antioxidanter (vitamin C og E samt mange af mineralerne er livsnødvendige, vurderingen af ernæringstilstanden ofte karotenoider) til patienter med hoftefrak- at kroppen ikke kan danne dem selv, og at alene bestået i måling af serum-albumin tur og i god ernæringstilstand. Den ekstra de derfor skal tilføres udefra (3). hvilket ikke er velegnet til en sådan tilførsel af arginin, m.v. var ikke mere bedømmelse (3). effektiv til at forebygge tryksår end stan- Andre faktorer En lang række faktorer har betydning for sårhelingen heriblandt alder, rygning og Ernæring og tryksår Forekomsten af tryksår hos indlagte pati- dard ernæringen (19). Andre faktorer alkohol, sygdom (fx diabetes og kræft), enter er i danske og udenlandske under- En lang række faktorer har betydning for medicin (fx steroider), bakterier/infektio- søgelser 3-11%. Udvikling af tryksår under udviklingen og helingen af tryksår heri- ner, fremmedlegemer, sårbandage m.m. indlæggelsen ses hos 1-6%. Blandt risiko- blandt alder, tryk og vævsforskydning, SIDE EN PILLE ALENE, GØR DET IKKE... 6 (9,10). Det kan derfor være vanskeligt at dokumentere, at patienternes ernæringstilstand spiller en rolle for sårhelingen. En række studier har dog alligevel kunne påvise, at dårlig ernæringstilstand og en patienter som bl.a. beboere på plejecentre og ortopædkirurgiske patienter ses forekomster helt op til 45-60% (14). Protein I mange år har det været skik og brug at tilbyde personer med tryksår proteinrige ernæringstilskud. Umiddelbart er der dog ingen undersøgelser, der dokumenterer at store mængder protein har bakterier/infektioner, sygdom (fx diabetes), medicin (fx steroider), anæmi, hydreringsstatus, akut operation m.m. (10,13). Som tilfældet var med operationssår, kan det derfor være vanskeligt at afgøre, hvorvidt ernæringstilstanden spiller en rolle. I 1995 konkluderede Finucane da også i sin oversigtsartikel, at dokumentationen for betydningen af hhv. dårlig ernæringstilstand (desværre ofte vurderet udfra serum-albumin) og en ernæringsindsats på forekomsten af tryksår var mangelfuld (20). Siden da er der gennemført flere undersøgelser på området, men fortsat mangler der overbevisende dokumenta- nogen tion for en sammenhæng (18, 19, 21).

7 Ernæring og skinnebenssår Skinnebenssår formodes at ramme 1% af befolkningen på et eller andet tidspunkt (22). Sårene kan være meget længe om at hele - for nogle mere end 10 år (23). Protein, aminosyrer og essentielle fedtsyrer Effekten på sårhelingen har ikke været undersøgt på mennesker. Vitaminer og mineraler Patienter med skinnebenssår er fundet at have lavere indhold i blodet af vitamin A, vitamin E, betakaroten og zink end personer uden (24). Kun få studier har beskæftiget sig med effekten af at rette op på dette: To studier af ældre dato har fundet at hhv. vitamin C og E spiller en selvstændig rolle for behandlingen af skinnebenssår (25). Studierne var dog små, og resultaterne er ikke siden blevet eftervist. Betydningen af zinktilskud har været afprøvet i 6 undersøgelser. Også disse studier har været små og ingen har kunnet dokumentere nogen effekt på andelen af ophelede sår. Dog tyder resultaterne på at personer med lav zinkstatus, muligvis kan have gavn af et tilskud (22). Andre faktorer Også når det gælder skinnebenssår, er der en lang række faktorer, der har betydning for udviklingen og helingen her i blandt alder, køn, sygdom (fx diabetes og leddegigt), medicin (fx steroider), bakterier/infektioner m.m. (9,22). Igen kan det derfor være vanskeligt at gennemskue hvilken indflydelse ernæringstilstanden har. Et svensk studie har således ikke kunne påvise, at der var nogen forskel i forekomsten af dårlig ernæringstilstand hos patienter hhv. med og uden skinnebenssår (26). I et opfølgende studie blev det dog fundet, at der var en tendens til, at de patienter, hvor sårene ikke var helet, var i dårligere ernæringstilstand, end de hvor sårene var helet (23). Et meget lille studie med 6 deltagere har undersøgt effekten af en ernæringsindsats. Der var dog ikke nogen kontrolgruppe, og det er derfor ikke muligt at afgøre, hvorvidt indsatsen har haft en effekt (27). Sammenfatning og konklusion Erfaringerne viser at de fleste sår heler med tiden. Dårlig ernæringstilstand og dermed mangel på energi (fra kulhydrater og fedt), protein, vitaminer, mineraler m.m. ser dog ud til at kunne forlænge sårhelingstiden og dermed belaste patienterne unødigt (5). Alligevel har ingen af de ovenfor refererede studier kunne påvise nogen gavnlig effekt af at tilføre specifikke næringsstoffer i store mængder til syge patienter eller ældre på plejehjem og lign. med forskellige former for sår. Dårlig ernæringstilstand har - udover forlænget sårheling - en række andre negative konsekvenser, her i blandt muskeltræthed, nedsat lungefunktion, depression, øget sygelighed, nedsat livskvalitet m.m. (3). I stedet for først at sætte ind, når skaden er sket, er det derfor en fordel at tænke i forebyggelse. Det er derfor vigtigt løbende at være opmærksom på vægtudvikling og kostindtag hos patienter, plejehjemsbeboere og lign., med henblik på hurtigt at kunne sætte ind med Kost til småtspisende dvs. hyppige, små energitætte/fedtrige måltider og energiholdige drikkevarer, suppleret med en vitamin-mineraltablet. Artiklen har tidligere været offentliggjort i "Fokus på Sårpleje", nr. 2/2003, Coloplast. Siden artiklen blev bragt første gang, er der udgivet et Cochrane Review vedr. tryksår med samme konklusion (28). SIDE EN PILLE ALENE, GØR DET IKKE... 7

8 ARTIKEL Litteratur 11. Windsor JA, Knight GS, Hill GL. 21. Hessov I. Can nutritional interventions 1. Christensen K. Hudens fysiologi. DSR Wound healing response in surgical reduce the incidence of pressure Forlag. København patients: recent food intake is more sores? Nutrition 2000;16: Dubay DA, Franz MG. Acute wound important than nutritional status. Br J 22. Wilkinson EAJ, Hawke C. Oral zinc for healing: the biology of acute wound Surg 1988;75: arterial and venous leg ulcers failure. Surg Clin North Am 12. Schroeder D, Gillanders L, Mahr K, (Cochrane Review) I: The Cochrane 2003;83: Hill GL. Effects of immediate postope- Library, Issue 3, Oxford: Update 3. Pedersen A, Ovesen L. Anbefalinger rative enteral nutrition on body com- Software for den danske institutionskost. position, muscle function, and wound Fødevarerapport 2000;08. healing. J Parent Ent Nutr 4. Albina JE. Nutrition and wound hea- 1991;15: ling. J Parent Ent Nutr 1994;18: Pedersen NW, Pedersen D. Nutrition 5. Williams JZ, Barbul A. Nutrition and as a prognostic indicator in amputati- wound healing. Surg Clin N Am ons. Acta Orthop Scand 1992;63: ;83: Sørensen JL, Lassen MK, Alsbjørn BF, 6. Jurkovich GJ. Outcome studies using Gottrup F. Trysår. Ugeskr Læger immune-enhancing diets: Blunt and 1997;159: penetration torso trauma patients. J 15. Breslow RA, Hallfrisch J, Goldberg AP. Parent Ent Nutr 2001;25:S Nutrition in tubefed nursing home 23. Wissing U, EK A-C, Unosson M. A fol- 7. Sax HC. Effect of Immune Enhancing patients with pressure sores. J Parent low-up study of ulcer healing, nutriti- Formulas (IEF) in general surgery Ent Nutr 1991;15: on, and life-situation in elderly patients patients. J Parent Ent Nutr 16. Breslow RA, Hallfrisch J, Guy DG, with leg ulcers. J Nutr Health & 2001;25:S Crawley B, Goldberg AP. The impor- Ageing 2001;5: Daly JM, Lieberman MD, Goldfine J, tance of dietary protein in healing 24. Rojas AI, Phillips TJ. Patients with Shou J, Weintraub F, Rosato EF, Lavin pressure ulcers. J Am Geriatr Soc chronic leg ulcers show diminished P. Enteral nutrition with supplemental 1993;41: levels of vitamins A and E, Carotens, arginine, RNA, and omega-3 fatty 17. Riet GT, Kessels AGH, Knipschild PG. and Zinc. Dermatol Surg 1999;25:601- acids in patients after operation: Randomised clinical trial of ascorbic 4. Immunologic, metabolic, and clinical acid in the treatment of pressure 25. Mazotti MY. Nutrition and wound hea- outcome. Surgery 1992;112: ulcers. J Clin Epidemiol 1995;48:1453- ling. J Am Podiatr Med Assoc 9. Gottrup F, Ingerslev J, Karlsmark J ;84: Sårheling og sårbehandling hos 18. Thomas DR. Improving outcome of 26. Wissing U, Unosson M. The relation- SIDE EN PILLE ALENE, GØR DET IKKE... 8 ældre. Ugeskr Læger 1997;159: Stratton RJ, Green CJ, Elia M. Disease-related malnutrition: An evidence-based approach to treatment. CABI Publishing pressure ulcers with nutritional interventions: A review of the evidence. Nutrition 2001;17: Houwing RH, Rozendaal M, Wouters- Wesseling W, Beulens JWJ, Buskens E, Haalboom JR. A randomised, double-blind assessment of the effect of nutritional supplementation on the prevention of pressure ulcers in hipfracture patients. Clin Nutr 2003;22: Finucane E. Nutrition: Tube feeding and pressure sores: Data are incomplete. J Am Geriatr Soc ship between nutritional status and physical activity, ulcer history and ulcer-related problems in patients with leg and foot ulcers. Scand J Caring Sci 1999;13: Wissing U, EK A-C, Wengstrom Y, Skold G, Unosson M. Can individualised nutritional support improve healing in therapy-resistant leg ulcers? J Wound Care 2002;11: Langer G, Schloemer G, Knerr A, Kuss O, Behrens J. Nutritional intervention for preventing and treating pressure ulcers. The Cochrane Library Issue 2, Oxford: Update 1995;43: Software 2004.

9 ARTIKEL Af Erik Skovenborg, praktiserende læge, Egå Vin på hospitalet Det er i dag almen viden, at mange patienter, der indlægges til operation, har tabt i vægt, og at ethvert større kirurgisk indgreb, som medfører en hormonal stressreaktion, bevirker nedsat næringsindtagelse og yderligere vægttab. Mindre kendt er det, at dette vægttab ofte gøre patienter skikkede til på ny at udfylde en plads i samfundet. Denne artikel vil vil forsætte i de første uger efter udskrivelsen, og at midaldrende og ældre patienter ikke spontant hensigtsmæssigt øger scens: tiden fra en sygdoms helbredelse snarere knytte sig til begrebet rekonvale- deres næringsindtagelse for igen at genvinde det tabte væv, som i stor Læseren skal ikke lede efter råd om f.eks. til patienten har genvundet sine kræfter. udstrækning er muskelvæv (1). Sådan intensiv sondeernæring, der vil kunne indleder Ib Hessov sin artikel om problemerne med forringet ernæringsstatus hos ernæringsstatus. Fokus vil ligge på vinen redde patienten med svært forringet kirurgiske patienter. Og det er ikke en som en hjælp til patienter med sløj appetit; ubetydelig detalje i patientens rekonvalescens, vi taler om; er et vævstab tilstræk- som aperitif og endelig som ledsager til dels som hjælpemiddel i køkkenet, dels kelig stort, fører det til funktionstab. måltidet. På det billede af tre patienter ved Muskelkraften reduceres, sårhelingen spisebordet, der ledsager Hessovs artikel hæmmes, og immunforsvaret påvirkes i Ugeskriftet, har de spisende ikke rød vin negativt. men hvid mælk i deres glas. Det svarer nok meget godt til hverdagen på danske Vin i rekonvalescensen hospitaler, men vinen har en lang tradition Hessovs forslag til en optimal rehabilitering sender den nyopererede ud at senscens. som middel til en vellykket rekonvalegen; han skal motionere - selv om det er I 1889 udførte professor K. G. Lennander i rart at ligge under dynen; han skal drikke Uppsala den første svenske appendectomi. proteinrige drikke - selv om appetitten er Patienten, en ung akademiker, opereredes sløj, og han skal møde omklædt til spisebordet tre gange om dagen, selv om lingen indgik indtagelsen af en flaske i æter/kloroform narkose. I efterbehand- lysten er ringe. Rehabilitering betyder at Madeira daglig suppleret med 2 æggetoddyer, hvilket bekom patienten vel, og han kunne maj 1890 forlade sygehuset og rejse til sit hjem i Västergötland (2). Vin i hospitalskøkkenet Betydningen af vin i kogekunsten kan ikke overvurderes, skrev Francois Latry, køkkenchef for Savoy Restaurant, London, i sit forord til Wine in the kitchen af Elizabeth Craig (3). Den får selv enkle retter til at udmærke sig, og den forøger ikke alene deres flavour, men den gør også retterne lettere at fordøje. I Frankrig bruges vin i madlavningen som en selvfølge. Det er ofte vinen i en ret fra supper til desserter som udgør hele forskellen mellem kedelig og interessant kogekunst. En ret med grillet kød eller fisk er naturligvis glimrende, når ens appetit er god, når kødet eller fisken er af bedste kvalitet, og grillen er perfekt. Men der kan siges meget til fordel for saucer i betragtning af deres appetitstimulerende aroma, deres mangfoldighed og deres liflige dufte. Saucerne sidder på kødet eller fisken som en arabisk høvding på sin hest, med afslappet værdighed, ikke som en hest og en rytter, men som en yndefuld, komplet helhed. Man har sagt, at saucen er for kødet, hvad kjolen er for en kvinde. Jeg vil føje til, at vinen har samme position i forhold til de fleste saucer. Der er så mange og så forskellige vine, at det giver såvel amatøren som de professionelle kokke et stort spillerum for eksperimenter, hvis de har fantasien og det nødvendige mod. Det vil nok blive vanskeligt at støve Wine in the kitchen op i en dansk boghandel, men heldigvis kan også danske kokke levere kyndig vejledning i kunsten at krydre maden med vin. Et aktuelt eksem- SIDE VIN PÅ HOSPITALET 9

10 ARTIKEL pel er Ren energi - fra et køkken i be- En sjat vin i stegeskyen giver en fin dyp- afprøve effekten af en aperitif (10). I vægelse, som Per Brun skrev i 1997 (4). pelse til kødet. undersøgelsen blev 340 ml luksusøl eller I kantinerne og i institutionerne er man Mange fisk vinder ved at blive dampet i to glas vin sammenlignet med forskellige efterhånden blevet træt af at se på det evi- vin; samtidig får man en god basis for milk shakes og frugtsaft med samme volu- ge salatbord med hakket kinakål og hol- en sauce. men og energiindhold. Forsøget med en landske tomater året rundt, skriver Per Brun i indledningen til bogen. Det er smagen, der tæller. Vi kan få alle til at spise Vin som aperitif Ved en aperitif forstås en appetitvækkende aperitif til 52 hollandske mænd og kvinder viste, at: Deltagerne spiste mere ved det efterføl- sundt, hvis det smager godt. Flere af ret- drink med alkohol, som indtages før målti- gende måltid (830 mod 640 kcal). terne er tilberedt med vin, og Hjertefor- det. En aperitif er, i ordets oprindelige Deltagerne spiste hurtigere. eningen, der ser med stor sympati på Per betydning, en drik, der skal åbne maven Det efterfølgende måltid varede længere. Bruns sunde og velsmagende madkunst, gøre den klar til måltidet. Velduftende, Mæthedsfølelsen startede senere. har foretaget en energi-beregning af bog- krydrede vine er efter traditionen de bed- Den samlede fødeindtagelse var højere i ens opskrifter. Sommerbuk med kirsebær ste til at åbne maven. Andre mave-åbne- det døgn, hvor deltagerne havde fået en og spidskål (s. 132) tilberedes med 2 dl fyl- re er tilsat urter med krydderier og bit- aperitif i form af øl eller vin, end de døgn, dig rødvin, og efter beregningen af målti- terstoffer. En række nyere undersøgelser hvor deltagerne havde fået milk shake, jui- dets energi skulle vinens alkohol stå for 5 har bekræftet denne opfattelse. Øl, vin, ce eller vand. En protein-drink mættede procent af måltidets samlede energi (5 champagne, vermouth og sherry men mest, derefter kom juice (kulhydrat), fedt E%). Men her tager Hjerteforeningen for ikke whisky, cognac, calvados, armagnac mættede mindst, og alkohol mættede slet en gangs skyld fejl. Nede i gryden fordam- og rom udløser en betydelig stimulation ikke. per spritten nemlig ret hurtigt, alkoholka- af mavesyreproduktion (5,6,7,8). lorierne er pist væk, og det er kun vinens Et særligt ry som aperitif har et glas per- smags- og aromastoffer, der bliver tilbage. I 1924 fastslog den berømte fysiolog lende champagne. Champagne er - som Ernest Starling: Vinens værdi som ledsa- alle mousserende vine - en festlig og for- I det fransk inspirerede køkken er vinen ger til maden er først og fremmest som en nøjelig drik, men det, der gør boblevinene lige så vigtig som salt og peber. Ved anven- aperitif. Alt, hvad der føjer til nydelsen af til særlig gode maveåbnere, er strøm- delse af vin som krydderi i maden er der eller den forventede nydelse af det kom- men af fine, små bobler i glasset. nogle grundregler, som er nyttige at kende: mende måltid, eller det, der tjener til at Boblerne, der består af 100% ren kuldiox- Det er vigtigt kun at anvende gode, kraf- fjerne en dårlig sindsstemning, hvilket hos id, virker forfriskende, renser ganen og tige vine i madlavningen for at kunne mennesket kan være bekymringer, æng- kuldioxid-boblernes prikkende virkning på opnå den ønskede smag med en beske- stelse, intellektuel udmattelse, i korthed slimhinden nede i mavesækken modvirker den mængde vin. Vin består trods alt af alt, hvad der fremelsker en fornemmelse appetitløshed og kvalme. I gamle dage var ca. 85% vand, som kan være et uønsket af afslapning og velbefindende, vil styrke et lille glas champagne et kendt og skattet og unødvendigt fyldstof, der efterfølgen- appetitten og begunstige den normale, middel mod graviditetskvalme blandt kvin- de må reduceres ved at koge retten ind. fysiologiske fordøjelsesproces. Starlings derne i det bedre franske borgerskab, Servér en vin til maden, som er af sam- lovprisning af vinen som aperitif har ikke men øget viden om det føtale alkoholsyn- me type som den, der er brugt til mad- sat sig varige spor i den medicinske faglit- drom har skudt det forslag i sænk. SIDE VIN PÅ HOSPITALET 10 en. Vinen i glasset må dog gerne være en klasse bedre end vinen i gryden. Hvis man først damper alkoholen af i en gryde, kan en vinrest fryses ned i en plastikpose og gemmes til et senere gæstebud. Husk at skrive vintype på posen. Marinering af råt kød i en blanding af vin og krydderurter er med til at mørne kødet og teratur, men i en artikel i Helse nævner klinisk diætist Lene Allingstrup dog muligheden for en lille én før maden (9). Hvis du lider af nedsat appetit kan f.eks. en lille aperitif før måltidet være et godt middel til at få lyst til at spise. Hendes forslag går ud på et lille glas rødvin, frugtvin, frugtjuice eller øl en halv time før måltidet. To hollandske forskere samlede uden Vin til maden Jytte Dreyer, tv-vært for det kendte program Otium, fortalte i 1997 om sit liv til bladet Århus Onsdag i anledning af, at hun var faldet for aldersgrænsen i Danmarks Radio. Jytte Dreyer var 24 år gammel og i gang med en arkitektuddannelse i København, da hun fik børnelammelse. Det kostede hende fem år af hen- give det en fin smag. større problemer en gruppe frivillige til at des liv, de tre et halvt på Rigshospitalet.

11 lagte hjertepatienter. Den udvalgte rødvin, Litteratur en Montes Reserve Cabernet Sauvignon 1. Hessov I. Kirurgi og ernæring. Ugeskr fra Chile, har et højt indhold af antioxidan- Læger 2003;165: ter, som skulle gavne de indlagte hjertepa- 2. Gejrot T. Lennanders förste appendecto- tienter ved at gøre blodet mere tyndtfly- mi. Läkartidn 1989;86:4296. dende og øge mængden af det gavnlige 3. Craig E. Wine in the kitchen. London: HDL-kolesterol (11). Den videnskabelige Constable & Co., dokumentation for vin som hjertestyrk- 4. Brun P. Ren energi - fra et køkken i ning er meget omfattende, men mon ikke bevægelse. København: Centrum, de fleste har det med vin til maden som 5. Lenz HJ, Ferrari-Taylor J, Isenberg JI. den engelske forfatter Gerald Asher: Lad Wine and five percent ethanol are mig straks tilstå, at jeg ikke drikker vin af potent stimulants of gastric acid secreti- tekniske grunde, som for at øge mit HDL- on in humans. Gastroenterology kolesterol, eller for at hjælpe mit fordøjel- 1983;85: sessystem med at udtrække flere nærende 6. Singer MV, Eysselein V, Goebell H. substanser fra føden. Jeg drikker vin, fordi Beer and wine but not whisky and pure Mogens Fog var min læge dengang, og jeg kan lide det. Vinen gør mig glad, og ethanol do stimulate release of gastrin uden ham var jeg aldrig blevet rask. Han den tilskynder mig til at holde af mine in humans. Digestion 1983;26: var meget dygtig. Engang listede han ind medmennesker (12). 7. Peterson WL, Barnett C, Walsh JH. på stuen kl. to om natten på vej hjem fra Effect of intragastric infusions of en fest. Han havde fyldt vin i en lille flaske Selvom et glas vin til maden ikke trækker ethanol and wine on serum gastrin con- og taget et andelår med fra festen, og så himlen ned på jorden, så kan det bidrage centration and gastric acid secretion. sad jeg der og gnavede andelår midt om til at gøre måltidet for den indlagte patient Gastroenterology 1986;91: natten. Nå, du er bare kræsen, konstate- til et festligt indslag i en hård og belasten- 8. Teyssen S, Lenzing T, Gonzáles-Calero rede han, for jeg spiste ikke ret meget til de periode af tilværelsen. Forklaringen fin- G, Korn A, Riepl RL, Singer MV. daglig, og jeg vejede kun 70 pund. Fra den des ikke alene ved analyser og laboratorie- Alcoholic beverages produced by alco- nat fik jeg bevilget rødvin hver dag. forsøg. Vi må gøre os klart at vin og mad holic fermentation but not by destillati- er mere end væske og kalorier. Et måltid on are powerful stimulants of gastric I dag er der ikke meget vin at hente for indsuges med alle sanser. Vinen funkler i acid secretion in humans. patienterne på de danske hospitaler. I glasset og fylder sammen med en smuk Gut 1997;40: Frankrig gælder der andre regler som anretning på tallerkenen sindet med for- 9. Allingstrup L. Hvis du lider af nedsat Gunner Pedersen - med erfaringer fra fle- ventningens glæde. Vinens bouquet og appetit. Helse 1999(1): re indlæggelser på franske sygehuse - duftene fra maden stiger op til næsen og 10. Westerterp-Plantenga MS, Verwegen berettede i et læserbrev d til stimulerer appetitten. Maden smager her- RT. The appetizing effect of an apéritif Politiken: Og ikke mindre vigtigt: ligt fra første mundfuld, og det første glas in overweigt and normal-weight Forplejningen var i top, med rigelig, varie- sender en behagelig varme ud i kroppen humans. Am J Clin Nutr 1999;69:205- ret og veltillavet, ja ligefrem spændende og stemmer sindet mildt. 12. mad (med flere valgmuligheder) og vin, hvilket i høj grad bidrog til hurtig helbredelse. På landets privathospitaler bydes der på gratis vin til frokost og aften og et fint udvalg i de bedste retter ud fra et princip om, at måltiderne på et hospital gerne skal være et af dagens lyspunkter. På sygehuset Great Western i den engelske by Swindon begyndte man sidste år at I Reglement for Sankt Annæ Hospital i København 1524 hedder det: Når nogle så syge er, som tit og ofte sker, at de ligger den ganske dag og intet fortære af det som i hospitalet er, da skal hospitalsforstanderen lade hente udi byen: Vin, hvedebrød og æbler eller andel del, som det syge menneske måtte ønske. 11. Skovenborg E. Moderat alkoholforbrug og nedsat risiko for iskæmisk hjertesygdom. Årsagssammenhæng eller sammentræf af tilfældigheder. Ugeskr Læger 1994;156: Asher G. A little of what you fancy. Proceedings of Wine, Health & Society Symposium, San Fransisco 1981: SIDE VIN PÅ HOSPITALET 11 servere to glas rødvin per dag til de ind-

12 ARTIKEL Af Janne Christensen, professionsbachelorstuderende i klinisk diætetik, Ankerhus Seminarium. Landet, hvor fedme er en by i Danmark! Tanker fra 7 måneders praktikophold i Eritrea SIDE LANDET, HVOR FEDME ER EN BY I DANMARK! 12 Mange har spurgt mig, hvorfor jeg i første omgang valgte at drage den lange vej til Eritrea for at prøve kræfter med det, som studiet indtil da havde givet mig af viden om sundhed, ernæring og formidling, når der var talrige muligheder for praktik i Danmark hed og miljø, var jeg heldig at få mulighed for at starte forfra på 5. semester på den netop oprettede specialelinie i klinisk diætetik. Ved den sidste praktikperiode i februar 2004 vendte jeg derfor tilbage til Eritrea for tredje gang, for at undervise jordmødre og sygeplejersker. Hvad der i første omgang skulle have været en kortvarig flirt eller eventyr blev Janne Christensen til et langvarigt, seriøst og forpligtende Sommetider forstår jeg det heller ikke selv. kærlighedsforhold. Så til mine venners Jeg er ikke den grænsesøgende type, når spørgsmål, om hvorfor i alverden jeg drog det kommer til de ellers så populære den lange vej til Afrika, lyder svaret: På det faldskærmsudspring, bungy jumps, faglige niveau handler det om tilfredsstillelsen ved at kunne forbedre sundhedstilstan- bjergbestigninger eller maratonløb gennem Sahara, men i december 2001 satte den markant ved hjælp af meget få ressourcer. På det private plan handler det om jeg mig, takket være Folkekirkens Nødhjælp, ind i et fly til Eritrea. Afrika, berigelsen ved at opleve, at der er andre et kontinent jeg aldrig havde været på; måder at leve på og omgås sine medmennesker på, der er mindst lige så rigtige Eritrea, et land jeg aldrig havde hørt det fjerneste om. og tiltalende, som i de trygge og vante omgivelser i Danmark. Det første praktikophold var uforglemmeligt. At møde et andet menneskeliv, hvor Folk og fæ tørke, fattigdom, krig og død er tilværelsens realiteter, men hvor der samtidig her- Eritrea, er der især én, der for altid er prin- Blandt de utallige oplevelser jeg har haft i sker livsglæde, medmenneskelighed og tet i min hukommelse, og som derfor står gæstfrihed på en og samme tid, slog benene væk under mig. Derfor drog jeg atter af været i landet, har der været tørke og fejl- lyslevende for mig. Alle tre gange jeg har sted i juli 2002 for at tilbringe bachelorpraktikken hos Unicef i Eritrea. Da jeg i på fødevarer i alle landdistrikterne, og slåen høst. Der har været udbredt mangel januar 2003 blev Professionsbachelor i befolkningen har i høj grad overlevet på Sundhed og Ernæring med speciale i sund- den sparsomme fødevarehjælp fra USA og Europa. En dag, da jeg vandrer en tur i det tørre golde landskab, møder jeg en ældre foroverbøjet dame, der er i gang med at hive noget grønt græs op af den stenhårde jord, mens hun synger højt for sig selv. Da hun opdager, at jeg står og betragter hende, indstiller hun arbejdet og går hen til mig. Hendes ansigt er en afspejling af det landskab hun lever i: Dybe rynker gennemfurer hendes tykke mørke læderhud, ganske som de udtørrede floder der gennemløber det eroderede landskab omkring den landsby, hun lever i. Hendes ansigt lyser op i et stort hvidt smil, og den klassiske hilsen lyder: Selam (fred være med dig) og dernæst, kemey haadir kee? (Hvordan går det?), og jeg svarer prompte: Betami tsebuk! (Tak, rigtig godt!). Udveksling af høfligheder flyder frem og tilbage mellem os som en lind strøm af gentagne ord, alt imens vi holder hinandens hænder og lægger kind mod kind fem gange; hverken én mindre eller én mere, men præcis fem gange. Jeg har oplevet det så mange gange, men stadig forbløffes og røres jeg af denne venlige imødekommenhed. Jeg forsøger med mit

13 kropssprog at spørge, hvorfor hun er i færd med at hive de genstridige grønne gevækster op af jorden. Hun ler, peger på sin mund og laver tyggebevægelser. Jeg er ikke sikker på, at jeg har forstået hende korrekt; mener hun, at hun indsamler føde til sine geder, eller spiser hendes familie mon disse græslignende vækster? Med fem nye kindtryk som afsked vender jeg hjem til min lokale veninde, som jeg bor hos i landsbyen, og fortæller hende ivrigt om hændelsen. Som så mange gange før, når mine danske øjne undrer sig over denne ukendte verden, trækker hun let over- der mangel på uddannede læger, sygeple- Fordelingen af mad mellem bærende på smilebåndet, og svarer: jersker og sundhedsassistenter. Heldigvis familiemedlemmer Jannu, (Janne er et umuligt navn at udtale sker der store fremskridt på sundhedsom- Identifikation af såvel hensigtsmæssige for en eritreaner!) når der er mangel på rådet. Der har været stor succes med og uhensigtsmæssige traditioner i for- mad som nu, er vi alle geder! Jeg var implementering af vaccinationsprogram- hold til sundhedspleje og kost rystet. Ikke så meget på grund af det fak- mer, bekæmpelse af A-vitaminmangel og tum at dyr og mennesker kæmper om den jodberigelse af konsumsalt. Alligevel er Selvom jeg ikke er etnograf, beskæftigede samme føde, men snarere fordi denne børne- og mødredødeligheden stadig jeg mig som ernærings- og sundhedsfaglig gamle dame havde svaret på mit spørgsmål blandt de højeste i verden: Spædbarns- person alligevel med områder, der typisk med en lethed og godt humør, som for mig dødeligheden er 72/1000, dødeligheden er genstand for etnografiske studier; virkede ufattelig under så barske omstæn- for børn under fem år er 136/1000 og eksempelvis spisevaner, familiemønstre, digheder. Smilet havde ikke forladt hendes mødredødeligheden er 998/ gra- husholdningen, sociale betingelser, land- ansigt ét sekund under vores lille møde, og vide kvinder. Til sammenligning har brugssystemer, religion, sprog og andre jeg husker, at jeg hørte hende fortsætte sin Danmark en mødredødelighedsrate på 1 kulturelle karaktertræk. Alt sammen for at sang, mens jeg gik bort derfra. dødsfald pr fødsler og børnedøde- være bedre i stand til at give et kvalificeret Sundhedstilstanden Som det nyeste land i Afrika er Eritrea et lille og unikt land på mange måder. Det er kun 2,5 gange større end Danmark og med en befolkning på knap 4 millioner. Det er placeret i det nordøstligste Afrika på Afrikas horn, hvor det grænser op til Sudan, Djibouti og Etiopien. Sidstnævnte land har Eritrea ført en 30 år lang krig imod, indtil de endelig opnåede uafhængighed i Fra brød krigen imidlertid ud igen, og landets regering står nu ansigt til ansigt med opgaven at genopbygge et økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt ruineret land. Kun 55% af befolkningen i landdistrikterne har adgang til sundhedshjælp, der er over indbyggere per læge og ligheden er 0,9 barn pr levende fødte. En af mange årsager til den høje dødelighed kan findes i forekomsten af under- og fejlernæring. 38% af alle børn under tre år lider af kronisk underernæring (lav højde i forhold til alder), mens 16% i samme aldersgruppe er akut underernærede (lav vægt i forhold til højde). Lokalbefolkningens levevilkår Ved de to første praktikophold foretog jeg i alt tre mindre ernæringsundersøgelser i tre forskellige landsbyer. Temaerne var henholdsvis: Husholdningsøkonomi Fødevaresikkerhed Ernæringsstatus hos 0-3-årige spædbørn Vaner i forhold til amning og overgangskost bud på årsager til mangelfuld ernæringsstatus og for at fremkomme med forslag til realistiske interventioner. At bo i tre forskellige landsbyer, mens undersøgelserne blev foretaget, åbnede for forståelsen af landsbylivets barske vilkår, som jeg ikke kunne have opnået, hvis jeg blot havde indlogeret mig i en nærliggende større by og transporteret mig frem og tilbage til landsbyen. På den måde ville jeg have distanceret mig selv i forhold til lokalbefolkningen, i stedet for at vise ydmyghed og ligeværd ved at bo med dem på landsbylivets præmisser. SIDE LANDET, HVOR FEDME ER EN BY I DANMARK! 13 indbyggere per hospitalsseng; overalt er Behandling af diarre

14 ARTIKEL At leve i lokalmiljøet, og høste fordelen ved program er vigtig at have for øje, når man tus, hvorfor de sjældent dyrkes i større at dele hverdagens begivenheder med forsøger at introducere små forandringer stil, hvilket betyder, at kilder til beta-karo- beboerne, indebærer desværre også at ved kosten; er der for eksempel tid til at tin og C-vitamin er begrænsede. De vildt- dele konsekvensen af den ringe hygiejne. børnene får lidt ekstra at spise imellem voksende mørkegrønne blade, som er rige Gentagne tilfælde af diarré satte sine barri- hovedmåltiderne, for at sikre at energibe- på både jern, beta-karotin, folat, calcium og erer for arbejdsprocessen, men jeg tror hovet dækkes? vitamin C, prioriteres ikke som et sundt ikke at den form for feltarbejde kan forventes at foregå uden indtræden af uventede begivenheder, der står uden for ens magt! Den eritreanske kost Eritrea adskiller sig ikke fra andre lande i gratis tilskud til basiskosten, men plukkes kun i yderste nødstilfælde, når sulten virkelig rammer familien. Til gengæld fik jeg et unikt indblik i husholdningens daglige gøremål, der alle kræver hårdt arbejde og er tidskrævende. den 3. verden, hvad angår kostens ernæringsmæssige karakteristika. Størsteparten af det daglige energi- og pro- Ernæringsundersøgelserne Ernæringsundersøgelserne indbefattede Kun 8% af landbefolkningen har adgang til teinindtag stammer fra basisfødevarer som kvalitative interviews til at kortlægge de rent drikkevand, og da en tredjedel af cerealier og bælgplanter. Typisk kommer deltagende kvinders egne forklaringer på vandressourcerne tørrer ud i den tørre helt op til 80% af energien fra kulhydrat i deres sundhedsvaner og spisemønstre. sæson, er vandforbruget så lavt som tre den eritreanske kost. Basisfødevaren er Den kvalitative del blev suppleret med liter/person/dag, hvilket er uhyre lavt i injera, en tynd skumgummiagtig pandeka- en række kvantitative måltagninger, heri- forhold til WHO s standard, som lyder på ge, som er fremstilet af tyndtflydende fer- blandt registrering af spædbørnenes liter/person/dag. Ydermere kræver menteret dej af kornsorterne tef, byg, antropometriske mål samt beregning af det ofte, at kvinden eller en af de ældre majs, sorghum, hirse eller en kombination indholdet af makro- og mikronæringsstof- pigebørn vandrer to timer hver vej til vand- af disse meltyper. Injera spises enten med fer i spædbørnenes dagskost. Sidstnævnte kilden, så det er ikke så underligt at land- saucen zigini tilberedt af olie, chili og blev gjort ved hjælp af kostregistrering, befolkningen tager sig til hovedet, når vel- andre krydderier, tomat og vand eller sau- hvor alle ingredienser før og efter tilbered- menende sundhedsfolk anbefaler at opret- cen shiro tilberedt af formalet bælgplanter, ning samt efter måltidets afslutning blev holde en god hygiejne ved at vaske børne- olie, krydderier og vand. Begge saucer afvejet. Denne kostregistreringsmetode er ne én gang om dagen over hele kroppen koges og hældes rygende varme ud over uhyre tidskrævende, men til gengæld var skulle jeg bruge mit sparsomme vand på injeraen, der spises fra en stor fælles taller- de registrerede data af høj reliabilitet. noget så luksuriøst som bad, når jeg knap ken med højre hånd af alle familiemedlem- nok har til drikkevand?, lyder deres for- merne. Drikkevarer består af te, hjemmeri- Ud fra disse undersøgelser fremkom det, SIDE LANDET, HVOR FEDME ER EN BY I DANMARK! 14 ståelige reaktion. Udover markarbejdet bruger kvinden let et par timer på at indsamle brænde eller kokasser som brændsel til madlavningen, malker gederne, vasker tøj, fletter kurve, maler korn ved håndkraft og tilbereder tre daglige måltider. En stor del af kvinderne lever uden deres mænd, da disse er udstationeret til militærtjeneste. Dette betyder en yderligere arbejdsbelastning for kvinden. Dette stet kaffe med anselige mængder sukker eller den alkoholiske drik suah, der brygges svarende til øl. For eritreanerne er kornet enhver anden råvare overlegen på grund af dets evne til at stille sulten. For størsteparten af Eritreas befolkning, som er bønder, der dyrker deres korn selv, har kornet en nærmest religiøs betydning. De gentagne tørkeperioder uden en dråbe regn, og dermed fejlslagen høst og hungersnød, tolkes som Guds utilfredshed. Kornet er dyrebart for befolkningens overlevelse, og derfor prises det højt. Kød fra kvæg og geder er også behæftet med status, men dyrebestanden er oftest lille og kød er en luksus forment til fest og helligdage. Grøntsager at så godt som alle kvinder ammede deres spædbørn i knap to år, men at der desværre ikke var tale om eksklusiv amning, da især sukkervand blev givet som tilskud. Overgangskosten blev derudover introduceret for sent, som oftest i 9-12 måneders alderen, og energi- og næringstætheden af den tilbudte mad var utilstrækkelig. Så godt som alle spædbørn fik kun 50% af deres energibehov dækket, og indtaget af jern, folat, zink, calcium, vitamin A og C var meget mangelfuldt. Mange mødre stoppede med at amme eller give deres spædbørn væske og fast føde ved tilfælde af diarré, da de mente, at det var den bedste måde at stoppe diarréen på. Umiddelbart er dette en ganske logisk tan- travle dags- og frugt er generelt fødevarer med lav sta- ke set fra moderens synsvinkel, men fatal

15 Susanne Houd og cand. pæd. Jørn Eskildsen på et Danida-støttet projekt. Projektet er et træningsprogram for eritreanske jordmødre, sygeplejersker og sygehjælpere, som arbejder ude i landdistrikterne, hvor de underviser uuddannede barfodsjordmødre eller Traditional Birth Attendants, som de kaldes. Eftersom TBA s er analfabeter, stiller det anderledes krav til undervisningen end de gængse, og det er disse læringsprincipper, som de uddannede sundhedsprofessionelle lærer at kende og praktisere i løbet af de 14 dage kurset varer. Kursets grundidé er, at der for spædbarnet. Derudover praktiserede var af kort varighed for at forstyrre den skal være sammenhæng mellem indhold nogle mødre såkaldt traditional cutting daglige rutine mindst muligt. og metode. Det betyder, at den måde jeg omkring øjenbrynene og anklerne ved 4. Budskaberne var klare og med simple underviste på, var mindst lige så vigtig, tilfælde af anæmi, for at få sygdommen ud pointer, der tog udgangspunkt i kvinder- som hvad jeg underviste i. Ved at inddrage med blodet. En paradoksal handling efter- nes hverdag og virkelighed. visuelle eksempler i form at tegninger og som anæmien naturligvis forværres her- rigtige fødevarer, opfordre til praktisk ved. Følgende budskaber var prioriteret på arbejde i grupper og øve rollespil som for- Undervisning af lokale mødre Ernæringsundersøgelser uden efterfølgen- grund af deres alvor og deres relativt simple implementering. Naturligvis blev der anvendt hverdagsudtryk ved selve under- midlingsform, demonstrerede jeg en læringsform, som kursisterne kunne lade sig inspirere af til deres egen praksis i de undervisning og oplysning er menings- visningen. landsbyerne. løst og uacceptabelt for lokalbefolkningen, der sætter deres sparsomme tid til rådighed og åbner deres hjem for den fremme- 1. Proteinkomplementering: Kombiner bælgplanter og cerealier i måltiderne. 2. Eksklusiv amning: Spædbarnet har Praktikophold i et 3. verdensland Afslutningsvis vil jeg på det varmeste anbe- de interviewer. Ergo vendte jeg tilbage til aldrig brug for andet væske end moder- fale alle med et nysgerrigt sind at kaste sig landsbyerne og underviste kvinderne ved hjælp af tolk. Hovedoverskriften for undervisningen lød: Når der er generel mangel på fødevarer, hvordan får vi da ernæringsmæssigt mest ud af de sparsomme ressourcer, der er tilgængelige? Undervisningen blev foretaget under hensyn til målgruppens forudsætninger, og budskabet blev udformet ud fra, hvad der var praktisk muligt at ændre i husholdningen. 1. Der blev udelukkende brugt visuelle eksempler, praktiske øvelser og tegninger, eftersom kvinderne var analfabeter. 2. Der blev taget udgangspunkt i kvindernes allerede eksisterende og hensigtsmæssige vaner ved præsentation af nye forslag. 3. Undervisningen foregik i små grupper, mælken i de første seks måneder. 3. Overgangskost: Tilsæt olie, knuste jordnødder/hørfrø og sukker til spædbarnets grød for at øge energitætheden. 4. Jern, beta-karotin og vitamin C: Udnyt de vildtvoksende mørkegrønne blade dagligt, undgå at koge dem for længe eller at smide kogevandet ud. 5. Behandling af diarré: Stop aldrig med at amme eller give mad. Tilbyd barnet Rehydration Solution efter hver vandig afføring og et ekstra måltid mad om dagen i de efterfølgende to ugers rekonvalescens. Som ringe i vandet Tredje og sidste praktikperiode fandt sted i Eritreas hovedstad Asmara, hvor jeg ud i et praktikophold eller et arbejde i et 3. verdensland. Dog må jeg advare imod Den Afrikanske Syge, der ofte rammer folk på disse kanter; nemlig den alvorlige bivirkning at oplevelsen kan føre til svær afhængighed af den afrikanske livsform og tvinge den smittede til at komme tilbage! Skulle du være interesseret i at høre mere om de praktiske foranstaltninger før afrejse, ernæringsundersøgelsernes metodik og resultater, kurset for jordmødre eller ønsker du at læse bachelorprojektet Småbørnsernæring, overgangskost og jernstatus ernæringsundersøgelse og ernæringsundervisning, er du velkommen til at kontakte mig. SIDE LANDET, HVOR FEDME ER EN BY I DANMARK! 15 for at øge muligheden for dialog, og den underviste sammen med MPH., jordmoder

16

17 INDEFRA Af Ellis Tauber-Lassen, klinisk diætist, Steno Diabetes Center Sundhedsstyrelsens Diabetesstyregruppe Jeg er blevet udpeget som repræsentant for Foreningen af Kliniske Diætister til at sidde med i Sundhedsstyrelsens Diabetesstyregruppe, som består af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Ministerier, Amtsrådsforeningen, Diabetesforeningen og faglige organisationer, der er involveret i behandlingen af diabetespatienter. Vi skal bl.a. skabe overblik over og vurdere de pædagogiske metoder, der anvendes i forbindelse med kompetenceudvikling hos diabetespatienter. Det er et stort arbejde, og der vil være en del møder indtil arbejdsgruppen kan aflevere en rapport til Diabetesstyregruppen, som skal drøftes på deres møde i oktober. Diabetesforeningen afholder et Diabetesseminar den 4. november, hvor der vil være oplæg fra grupperne. Gruppen er nedsat på baggrund af MTV rapporten fra 2003 til at følge op på resultatet. Gruppen skal løbende vurdere behov for nye eller ændrede retningslinier for behandling af diabetes. Vurdere organisatoriske, ressource- og patientmæssige konsekvenser af evt. ændringer. Vurdere nuværende uddannelse og efteruddannelse af personalegrupper. Belyse væsentlige forudsætninger for at understøtte patienters motivation og egenomsorg. Stille forslag til nye initiativer vedrørende forebyggelse. Vurdere forskning og udvikling. Gruppen skal være med til at fastholde fokus, sådan at implementering og udvikling på området sikres. Gruppen skal sikre nationalt overblik og decentral handling. Sundhedsstyrelsen har allerede lavet en handlingsplan om diabetes, som retter sig dels imod at stoppe den nuværende betydelige vækst i aldersdiabetes ved primær forebyggelse, dels mod at forbedre forløbet for dem, der allerede har erhvervet sygdommen, via den patientrettede forebyggelse og behandling. Med handlingsplanen følger også en stor pose penge, der dels er givet til allerede igangværende projekter, de resterende millioner har Diabetesstyregruppen mandat til at råde over. På det første møde i februar måned, drøftede vi allerede igangværende projekter, planlagde arbejdsgange og nye initiativer. Et meget konstruktivt og positivt møde, hvor arbejdsopgaverne blev drøftet og fordelt. Der blev nedsat nogle arbejdsgrupper, hvis opgave det er at skabe grundlag for styregruppens beslutninger. Den arbejdsgruppe jeg kom med i skal se på kompetenceudvikling og egenomsorg, samt monitorering og kvalitetssikring. Referat fra møderne kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Og jeg vil på disse sider vende tilbage med mere nyt fra Sundhedsstyrelsens Diabetesstyregruppe. SIDE SUNDHEDSSTYRELSENS DIABETESSTYREGRUPPE 17

18 INDEFRA Af Karin Carstensen, klinisk diætist, England Senior Dietitian i England SIDE SENIOR DIETITIAN I ENGLAND 18 En fast stilling som klinisk diætist blev opsagt - og to skolebørn på 7 og 9 år blev flyttet til et nyt land og et nyt sprog, fordi familiefaderen fik chancen for at blive udstationeret i England i januar Har det været let? Nej, men det er en oplevelse for livet og en spændende udfordring, som ingen i familien har fortrudt et sekund. selv. Et stort indendørs tenniscenter og et forældreaktivt miljø på børnenes internationale skole er absolut ikke at foragte. Jeg deltog også i danskundervisning af børn i weekenden, men nysgerrighed omkring engelske diætistjobs og almindelig faglig interesse fik mig i gang med at undersøge mulighederne. Det viste sig at kræve meget tålmodighed Karin Carstensen at komme i gang som klinisk diætist. Jeg Alt det, der var en selvfølge i en dansk brugte 6 måneder og ca kr. på at blive inviteret til en samtale hos Health hverdag, skulle først etableres i vores engelske hjem udenfor London. Utroligt Professions Council. Udover oversættelse af alle mine papirer og udfyldelse af en hvor besværligt det kan være f.eks. at oprette en telefon. Englænderne benytter masse skemaer og formularer skulle desuden ikke et fælles registreringssystem som vores enkle CPR-nr. system, hold til engelske uddannelser, hvilket UK mine danske uddannelser vurderes i for- hvilket betyder, at der skal udfyldes et NARIC (National Academic Recognintion utal af dokumenter til al registrering. Information Centre for the United Børnene klarede omvæltningen flot, men Kingdom) tog sig af. For kliniske diætister med udenlandsønsker kan det anbe- krævede som ventet en del opmærksomhed. Det første halve år fik de ekstra fales at få det ordnet hjemmefra. Den hjælp, og jeg assisterede, således at de danske afdeling af NARIC, The Danish bl.a. fik ekstra engelsk i skolen i stedet Centre for Assesment of Foreign for franskundervisning. Credentials kan være en hjælp og kan findes på Jeg vil fremhæve, Da familien efterhånden var faldet på at både Specialkursus i Husholdning og plads, og min rolle som chauffør for børnene og daglig tovholder var overskuelig, løbet. Ankerhus har været gode hjælpere i for- blev det min tur til at tænke lidt på mig Min husholdningslærereksamen fra Ankerhus 1986 og min kliniske diætistuddannelse fra Århus fra 1988 blev henholdsvis vurderet som: BTEC Higher National Diploma/ N/SVQ level 3 standard og British Bachelor (Ordinary) degree standard. I samtalen, hvor min fremtidige arbejdssituation skulle afgøres, deltog en underviser fra diætiststudiet og en repræsentant fra BDA, British Dietetic Association. Den første halve time af samtalen gik strålende, idet jeg blev bedt om at beskrive, hvad jeg havde lært under og efter uddannelsen i Danmark. Armbevægelserne faldt nok lidt, da jeg derefter blev forhørt i paratviden og case-relaterede situationer. Stemningen var dog positiv og ligeså var det brev, som dukkede op efter endnu en måneds ventetid. Jeg fik mit registreringsnummer som dietitian uden restriktioner endeligt. På det tidspunkt havde jeg allerede kontakt med de lokale kliniske diætister. Udfra mine oversatte danske anbefalinger og med betingelse om, at jeg skulle have mit registreringsnummer, ville chefdiætisten ansætte mig på det lokale offentlige hospital. På et tidligt tidspunkt bekymrede jeg mig om sproget, men eftersom størstedelen af personalet på de offentlige sygehuse er to-sprogede, blev det aldrig et problem.

19 Pludselig sad jeg som alene-diætist på et læggelsen, men bliver ikke altid fulgt op Som sammenligning med de danske for- engelsk hospital, 3 dage om ugen. I star- undervejs. Jeg kunne nævne flere eksem- hold kan jeg nævne, at der pr. 1. april ten kunne jeg knap nok læse en journal pler, der gør, at hverdagen på mit job 2003 var registrerede diætister i med lægehåndskrift på engelsk! Mine for- såmænd ikke er så anderledes som den, England. Foreningen af engelske diæti- muleringer er nok stadig ikke altid helt så jeg forlod i Danmark. ster, BDA, startede helt tilbage i 1936 og præcise, som de ville have været på studiet på 4 år kan gennemføres på 7 for- dansk, men blandt patienter og kollegaer Forskellen på offentlige og private hospi- skellige universiteter. Det er også over- er der ikke problemer med at blive accep- taler er meget synlig. Det er helt normalt vældende at tænke på, at jeg i det offentli- teret som udlænding. Titler anses i med store sengestuer på et offentligt ge engelske sundhedsvæsen, NHS, har England som noget meget vigtigt, og jeg hospital. Oftest er patienterne på en 14 mere end 1 million kollegaer. har bevæget mig op til at blive Senior mands-stue med gardiner som eneste Dietitan. Lønnen er tæt på den mulighed for afskærmning. I ventetiden på at blive godkendt som danske, men skatteprocenten diætist startede jeg med at læse psykologi er kun på ca. 30%. på Open University. Jeg valgte et deltids- Udover at dække hospitaler studium, som er sat til og diverse klinikker, arbejder 16 timer ugentligt. Jeg mine kollegaer også ude i har fortsat studiet og er lægehusene og i samarbejde nu i gang med mit 2. år. med hjemmesygeplejersker. Det kan med tiden føre Jeg mødes jævnligt med en til en bachelor. Uanset stor lokal gruppe til up- om jeg bliver færdig med date møder, hvor relevan- studiet eller ej, så har det te emner præsenteres og været meget spændende - diskuteres. Derudover og det at studere og skrive mødes jeg med de øvrige opgaver på engelsk er sygehusansatte, hvor det meget lærerigt. især er praktiske forhold og personlig udvikling, Selv om vi nyder tilværelsen der er i fokus. Stuegang fuldt ud herovre, så er vi foregår med et stort følge efter over- begyndt at tænke på det der- Der er store forskelle fra en dansk diætist- lægen, som ikke altid taler direkte til hjemme igen, eftersom børnene efter- hverdag m.h.t. patienternes kostvalg og patienten. For ikke at skabe et gammel- hånden læser og skriver bedre på traditioner med f.eks. baked beans og linser i hverdagskosten som fiberkilder i stedet for rugbrød, men de tilgrundliggende undersøgelser for anbefalingerne er stort set de samme og diæterne derfor også. Det positive i hverdagen er samarbejdet med kollegaer og respons fra patienterne, men besparelser og dårlige normeringer er også kendt her. Der er ikke penge nok til hospitalsmaden, som har en lav standard, og plejepersonalet har for travlt til at få det bedste ud af tilbudene. Screeningsskemaer til at udpege de underernærede patienter bliver brugt ved ind- dags billede af situationen vil jeg tilføje, at hver patient har sin egen skærm med adgang til TV, radio, telefon, internet m.m. mod betaling. Al patientregistrering og registrering af div. undersøgelser foregår pr. edb, så de med danske øjne gammeldags fysiske rammer, skal nok nærmest tolkes som mangel på ressourcer i det offentlige regi. Det faglige niveau er i top og en interessant detalje er, at mange af overlægerne i det offentlige system er de samme, der fører tilsyn med de mere luksuriøse private hospitaler. engelsk end på dansk. Danmark er for os stadig et smørhul i mange retninger, og det er en fornøjelse at opleve de positive tanker andre nationaliteter har om Danmark. For de interesserede kan der hentes oplysninger på følgende hjemmesider: (Health Proffessions Council) ( The British Dietetic Association). SIDE SENIOR DIETITIAN I ENGLAND 19

20 INDEFRA Af Gitte Stage og Maiken Beck, kliniske diætister Ankerhusmøde 2004 en tradition er grundlagt SIDE ANKERHUSMØDE Det første faglige Ankerhusmøde for kliniske diætister blev søsat d. 23. marts Emnet var Moderne tendenser i Diabetesbehandling. Der var inviteret en række yderst kompetente og inspirerende foredragsholdere til at belyse dagens tema. Emnet for dagens første indlæg var Den betes og mikroalbuminuri, over en 8 års osteoporotiske diabetespatient, ved overlæge Henrik Ancher Sørensen, Medicinsk vere risikoen for sendiabetiske komplika- periode. Steno-2 studiet formåede at hal- Center, Amager Hospital. Fakta om risikofaktorer, profylakse, behandling blev international bevågenhed. tioner. Et resultat, der i øjeblikket har stor gennemgået på inspirerende og indlevende vis. Konklusionen var soleklar den Professor, overlæge Sten Madsbad, kliniske diætist spiller en yderst central Medicinsk Center, Hvidovre Hospital, rolle i såvel profylakse som behandling af afsluttede de lægelige sessioner med en de osteoporotiske patienter. gennemgang af litteraturen bag MTV-rapporten om type 2 diabetes specielt med Herefter fulgte Fodproblemer hos diabetiske patienter, ved overlæge Michael rolle i behandlingen af adipositas blev pro- fokus på adipositas. Den kliniske diætist s Lohmann, Sårhelingscentret, Bispebjerg vokatorisk nævnt som tvivlsom, men dog Hospital. Fodproblematikken blev vist fra med den konklusion at selv et forholdsvist den kirurgiske side og tilhørerne fik et solidt indblik i de frustrationer fodteamet møder i det daglige arbejde. Den optimale behandling kræver et tæt teamwork mellem kirurg, sygeplejerske, fodterapeut, socialrådgiver og klinisk diætist. Behandlingen er langvarig, men resultatet ofte en betydelig bedre livskvalitet. Læge Peter Gæde, Steno Diabetes Center præsenterede Steno-2 studiet sammen med klinisk diætist Maiken Beck. Studiet der er et interventionsstudie, har undersøgt effekten af intensiv polyfarmakologisk behandling og adfærdsterapi, hos en gruppe diabetespatienter med type 2 dia- lille vægttab kan have stor positiv langtidseffekt. Den igangværende adipositasepidemi skal have en målrettet forebyggelse allerede fra skolealderen i kombination med den kliniske diætist s indsats. Sidste foredragsholder var klinisk diætist Birgit Schelde, Medicinsk afdeling M, Århus Kommunehospital, som på fremragende vis førte os igennem fordele, ulemper og holdninger til Glycæmisk index og Carbohydrate Counting. Ingen tvivl om, at vi befinder os på en skillelinie i diabetesbehandlingen og umiddelbart er tendensen at Carbohydrate Counting vinder mere og mere indpas i behandlingen af diabetikerne, med stor fordel for den enkelte patient. Alt i alt en faglig og social inspirerende dag i dejlige omgivelse. Glædeligt var det også at konstatere at Rektor Ulla Koch meddelte, at hun ved den store tilmelding og det indholdsrige møde måtte sige, at Maiken Beck

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen 1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde

Læs mere

Styrkende fristelser VELSMAGENDE OPSKRIFTER MED NYE RESOURCE KOMPLETT NÆRING 1.5

Styrkende fristelser VELSMAGENDE OPSKRIFTER MED NYE RESOURCE KOMPLETT NÆRING 1.5 Styrkende fristelser VELSMAGENDE OPSKRIFTER MED NYE RESOURCE KOMPLETT NÆRING 1.5 3327-Nestle-opskriftbog-DONE.ind1 1 05/12/08 12:25:22 Kom godt i gang Uanset hvad årsagen er til, at man har brug for ernæringsdrikke,

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Ernæring og NET Diætist Mette Borre Odense

Ernæring og NET Diætist Mette Borre Odense Hvilken betydning har ernæringstilstand, funktionsevne og fordøjelse hos NET -og skal vi, kan vi og I gøre noget? Ernæring og NET Diætist Mette Borre Odense 10.11.16 Underviseren Klinisk diætist på AUH

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Stenalderkost En kort introduktion

Stenalderkost En kort introduktion Stenalderkost En kort introduktion Jægersamfundenes kostplan har vakt interesse især i USA, men også i andre lande, fordi den har vist sig at være i stand til at helbrede nogle af de såkaldte vestlige

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- "Vores mission har helt fra starten været at arbejde i den gode sags tjeneste rundt om i verden. Initiativet Nourish the Children giver os mulighed for at

Læs mere

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling 4 HIGH BLOOD PRESSURE Forhøjet blodtryk Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om forhøjet blodtryk: Dr. Raths Cellular Health anbefalinger - Dokumenteret

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Hvad siger forskningen om mad til ældre?

Hvad siger forskningen om mad til ældre? Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere