EVENTYRHUSETS LÆREPLAN Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

Transkript

1 EVENTYRHUSETS LÆREPLAN Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Aflæg vores hjemmeside et besøg 3 Evaluering af seneste læreplan 4 Hverdagslivstemaer 5 Godkendelse af læreplan 15 Bilag 1 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 3 Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

3 INDLEDNING Indledning Her i vores pædagogiske læreplan beskriver vi, hvordan arbejdet med seks pædagogiske læreplanstemaer 1 kommer til udtryk i forskellige typer af pædagogiske aktiviteter. Vi giver dig et indblik i, hvordan vi løbende arbejder med at skabe en tryg, anderkendende og lærerig børnekultur, som inspirer og motiverer børn til leg læring og udvikling i læringsmiljøer af høj faglig kvalitet. Vi lægger stor vægt pa at børns læring og udvikling skabes gennem legende pædagogiske aktiviteter, som ba de tager afsæt i børnegruppens sammensætning og det enkelte barns ressourcer og behov. LÆREPLANENS TO HOVEDELEMENTER Læreplanens første del indeholder en evaluering af vores seneste pædagogiske læreplan fra I evalueringen beskriver vi, hvordan den nye viden, vi har tilegnet os gennem læreplansarbejdet, har dannet grobund for justeringer i vores praksis. Og vi beskriver, hvilke aktører uden for personalegruppen som har været involveret i evalueringsarbejdet. I anden del af læreplanen foretager vi en faglig redegørelse af, hvordan vi i hverdagen arbejder med at sikre høj faglighed i diverse pædagogiske forløb og aktiviteter. Vi belyser forskellige parametre i børns leg, læring og udvikling i daginstitutionen ved at sætte fokus pa tre hverdagslivstemaer 2 : rutiner, børnekultur og vokseninitierede aktiviteter. Gennem hverdagslivstemaerne sætter vi fokus pa et tema fra hverdagslivet i daginstitutionen, der har afgørende betydning for udviklingen af lærende og inspirerende børnemiljøer af høj kvalitet. Under hvert hverdagslivstema redegør vi for, hvordan vi gennem faglige forløb og aktiviteter arbejder med at udvikle alsidige læringsmiljøer, der gennem legende aktiviteter og inddragelse af børnenes perspektiver fremmer børns læring og udvikling læring. Dette gør vi gennem SMITTE-modellen og via separate beskrivelser af arbejdet med digital læringsredskaber. 1 Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier 2 Et hverdagslivstema er et overordnet tema, som afgrænser, hvilken type af faglige forløb/aktiviteter der sættes fokus på. Side 1

4 INDLEDNING SMITTE-modellen er en refleksions- og udviklingsmodel, som vi anvender til planlægning, udvikling og evaluering af pædagogfaglige læringsaktiviteter. SMITTE-modellens 6 elementer: Sammenhæng: Hvilken sammenhæng foregår forløbet/aktiviteten i? Hvilke læreplanstemaer er i spil? Ma l: Hvad vil vi gerne opnå? Vi anvender mål fra vores læringsstjerne. Inkluderende fællesskaber: Fokus på sociale relationer og læringen gennem fællesskaber. Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet. Tegn: Hvordan kan vi registrerer, at vi er på vej mod målet. Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke. Vores læreplansarbejde rækker ud over en kategorisering af aktiviteter der udelukkende relaterer sig til et enkelt læreplanstema, da der typisk bringes flere læreplanstemaer i spil selv i simple aktiviteter. Klik her for en virtuel tour gennem vores læringsstjerne LOVMÆSSIG BAGGRUND FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3 Børn i daginstitutioner skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Daginstitutionen skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn fa r en god og tryg opvækst. Daginstitutionen skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Daginstitutionen skal give børn medbestemmelse, medansvar og forsta else for demokrati. Daginstitutionen skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indga i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, som dækker børn i aldersgrupperne 0-2 a r (for integrerede dagtilbud) og fra 3 a r til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum til leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Læs mere om hverdagslivstemaer, SMITTE-model og den lovmæssige baggrund for vores arbejde med pædagogiske læreplaner i dokumentet: Vejledning til den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. 3 Dagtilbudsloven ( 7-10) Side 2

5 AFLÆG VORES HJEMMESIDE ET BESØG Aflæg vores hjemmeside et besøg VÆRDIER, PÆDAGOGIK OG BØRNEHUSE Du kan fa et samlet overblik over vores værdier, personale, børnehuse og pædagogiske grundholdninger pa vores hjemmeside: KONTAKTOPLYSNINGER Har du spørgsma l til indholdet i vores pædagogiske læreplan, eller spørgsma l vedrørende vores institution er du velkommen til at kontakte os. Mail: jho@fmk.dk Tlf Side 3

6 EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Evaluering af seneste læreplan EVALUERING AF LÆREPLAN FRA 2014 I perioden var Børnehaven Eventyrhuset en del af omra deinstitutionen Femkløveren. Fra blev Eventyrhuset en del af Landsbyordningen Tre Ege Skolen. Det er derfor ikke relevant at evaluere læreplanen fra INVOLVERING AF AKTØRER UDEN FOR PERSONALEGRUPPEN Vi har ikke involveret aktører uden for personalegruppen, men planlægger at involvere forældre fra bestyrelsen fremover. ANVENDELSE AF VIDEO ELLER BILLEDER JUSTERINGER I PRAKSIS Vi arbejder mere struktureret ba de i planlægningen af a rshjulet og i det daglige pædagogiske arbejde. Der er en fast struktur pa ba de dagene og ugen. Pa Læringsvæggen hænger uge- og ma nedsplaner, sa forældre og andre interesserede kan orientere sig om de planlagte aktiviteter og i Børneintra beskrives dagens aktiviteter og oplevelser. I personalegruppen har vi arbejdet med vores roller og opgaver i forhold til planlægning og strukturering af arbejdet ba de det direkte arbejde med børnene og alle de øvrige opgaver der skal løses. Side 4

7 Hverdagslivstemaer HVERDAGLIVSTEMA 1: RUTINER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb Aktivitet: Hyggestund mellem frokost og sovetid SMITTE: Sammenhæng Na r vi har spist frokost og børnene skal gøres klar til at sove oplever vi at der bruges meget tid med at hente børnene ind til stuen igen. Stuen ligger midt i huset. Pa stuen er der 4 døre, en dør ud til legepladsen, en dør ind pa værkstedet/grupperum (hvilket gør at Lillegruppens grupperum er gennemgang for Mellemgruppen som har grupperum inde pa værkstedet). Sa er der en dør ind til WC/skifterum og den sidste dør er ind til fællesrummet hvor der er køkken og garderober. Stuen er Lillegruppens grupperum og her er der borde og stole, stor hjørnesofa, krog med Legoklodser og reol med forskellige spil og klodser. Køleskab med madpakker sta r ude i garderoben. Til frokost henter personalet børnenes madpakker og placerer dem ved børnenes siddeplads. De sætter ogsa en tallerken og kop pa bordet. Børnene kommer ind pa stuen og skal vaske hænder og sætte sig i sofaen. Her bliver der sunget og sa sætter alle sig pa deres pladser. Rutinen er nu at na r børnene er færdige med at spise sin frokostmadpakke skal de rydde op efter sig, dvs. koppen skal pa rullebordet som sta r i rummet og madpakken skal i køleskabet. Derefter skal de tilbage til stuen og vente pa at blive skiftet og kunne lægge sig til at sove. Derfor er der tit uro na r de mindste skal skiftes og gøres klar til at sove middagsluren. Det er nemt for de sma at løbe ind pa værkstedet eller ud i køkken/garderoberne hvor de øvrige børn skal tage tøj pa og ga ud. Der er en stor hjørnesofa pa stuen, tæt ved toilet/skifterummet. Den pædagog som skifter børnene og guider til toilet besøg sta r med ryggen til sofaen, men der er meget kort afstand og vedkommende kan nemt have kontakt med børnene na r de sidder i sofaen. Vi vil nu lave en ny rutine, hvor de børn der skal sove og skiftes sætter sig i sofaen. Der kan de læse en bog, hygge og sma snakke mens de venter pa at det bliver deres tur. Dette for at de falder mere til ro og ikke bruger energi pa at suse rundt pa stuen eller andre steder i huset. Vi er inspireret af Søren Smidt som har erfaring fra næsten 30 års gang som konsulent i daginstitutioner hvor han siger at det er meget meningsfuldt for børnene at være med i de daglige Side 5

8 praktiske rutiner. Børnene vil rigtigt gerne være nyttige og blive brugt, og det bliver de jo på en meget meningsfuld måde, når de hjælper med til at få dagligdagen til at fungere. De kan mærke, at de meget konkret bidrager til fællesskabet. siger han. Han fremhæver også, at det betyder noget for de mindste børn, at de kan se sammenhængen og meningen med det, de gør. Mål Vi inddrager ma l fra følgende læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling Børnene lærer at forsta og ha ndtere egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov. Sociale kompetencer Børnene indga r i fællesskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser Inkluderende fællesskaber Vi afskærmer sofaen til at være hyggesofaen na r vi skal gøre os klar til at sove til middag. Der kan børnene fa øje pa hinanden og føre sma dialoger. De ved at de andre børn de sidder sammen med er dem som om lidt skal have sine soveting (sut, sutteklud eller bamse). Der skabes genkendelse og fællesskab over noget som de har fælles. Det er et trygt sted hvor de er tæt pa den personale som kan guide hvis det er svært at finde ro. Der skal skabes tryghed og ta lmodigheden skal øves sa børnene kan vente pa deres tur. Der skabes faste markante rutiner som børn med speciale behov nemt kan ga ind i. Tiltag Vi guider børnene hen til sofaen sa de fa r sat sig og ved hvad de skal Vi tager bøger frem som børnene kan læse i og fanger denne aldersgruppe. Vi opfordrer børnene til at snakke sammen og deles om en bog. Vi italesætter hvilken adfærd vi ønsker at se na r de sidder i sofaen (vi fortæller at vi vil have de sidder i sofaen og læser en bog indtil det bliver deres tur). Side 6

9 Vi vil i høj grad se hvad børnene bedst kan lide og trives med i denne ventesituation. Vi er meget opmærksomme pa om børnene efterspørger noget andet end bøger og om de efterspørger noget specifikt som vi kan bruge. Vi observerer om børnene er glade og har nemt ved at falde i søvn na r vi skal putte. Tegn At børnene af sig selv sætter sig i sofaen, tager en bog frem og venter pa at det bliver barnets tur. At det bliver en hyggestund, hvor børnene taler med hinanden eller læser sammen i en bog. At børnene er glade for hinandens selskab At børnene ved hvad de skal efter frokosten. At børnene har lært at forsta og ha ndtere egne grænser. At børnene kan tolke andres signaler. At børnene kan udsætte egne behov. At der er mere ro i skiftesituationen At rutinen er blevet mere effektiv Evaluering Hvordan evaluerer vi? Vi laver en film før vi begynder at ændre pa rutinen. Efter nogle uger filmer vi igen for at se om rutinen har ændret sig. Se bilag. Hvad kan konkluderes? De senere optagelser viste at børnene ikke behandler bøgerne hensigtsmæssigt na r der ikke er en personale som læser dem sammen med børnene. Vi vil prøve at skifte bøgerne ud og bruge IPads i stedet for. Der kan børnene spille spil (valgt pa forha nd af personalet) eller børnene kan høre en lydbog. Vi har ogsa erfaret at det er meget forvirrende at alle børn skal ud til køleskabet i garderoben for at aflevere sin madpakke efter frokost. Derfor vælger vi nu at de børn som skal skiftes og sove skal aflevere sin madpakke og kop pa rullebordet som sta r inde pa stuen, sa de ikke skal forlade rummet. I forbindelse med at vi skal begynde med at afspille Mindfulness musik vil vi se pa et nyt pilotprojekt imellem Haderslev Kommune og University College Syd som fokuserer pa Mindfulness og yoga i børnehaven. Vi overvejer at have bløde puder og tæpper i sofaen til at skabe mere hygge og forbedre det æstetiske børnemiljø. Vi vil spille Mindfulness musik mens børnene puttes. Side 7

10 Digitale læringsmedier Vi har med vilje fravalgt digitale midler i denne situation da vi gerne ville bevare kontakten med en bog. Erfaringer og børnemiljøvurderingen viser dog at vi vælger at prøve i en periode at bruge IPads hvor børnene skal spille rolige spil eller høre en lydbog, mens de venter pa sofaen. Side 8

11 HVERDAGLIVSTEMA 2: BØRNEKULTUR Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb Aktivitet: Kontakt og kommunikationskulturen blandt børnene i Lillegruppen SMITTE: Sammenhæng Børnehaven er normeret til 40 børn og børnene er aldersopdelt i grupperne efter a rgang. Der er kommet mange nye børn i Lillegruppen de sidste 2 ma neder og der er mange som har svært ved at finde ud af hvordan de kommunikerer hensigtsmæssigt. Vi oplever at børnene prøver at finde deres plads i hierarkiet i hele Lillegruppen og det er de ældste børn der er dominerende. Uanset hvor børnene er henne er det svært for børnene at finde de rigtige metoder til at kommunikere og ma ske er ordforra det ikke stort nok til at fortælle hvad de gerne vil. Børnene er begyndt at anvende en kontaktform hvor de skubber og sla r i stedet for at bruge sproget. To børn kan sta ved ha ndvasken og i stedet for at vente bliver der skubbet. Det kan være at 3 børn som leger med biler, et barn bliver pludselig sur og sla r fra sig hvor det handler om at sætte ord pa at vedkommende barn gerne vil have en bestemt bil som den anden lige har taget. Det vil vi gerne ændre pa, sa børnene sætter ord pa følelser og handlinger. Her er vi inspireret af Fri for Mobberi og Jan Kampmann. Jan Kampmann siger at legen er afgørende for barnets udvikling. Den lærer os at aflæse det sociale landskab og at indtage vores plads i det. Legen er en ramme, hvor børn kan afprøve identiteter og forskellig roller. Legen lærer ogsa børnene at forhandle. Vi personaler træder til og guider børnene til at opbygge gode legeforløb. Gennem legen lærer børn at tage og give plads i fællesskabet. Fri for Mobberi er et projekt mellem Mary fonden og Red barnet og har eksisteret siden Programmet er udviklet med inspiration fra Better Buddies programmet som kommer fra Australien. Det styrker de sociale kompetencer og opbygger positive børnefællesskaber, som bygger pa tolerance, respekt og omsorg for hinanden. Side 9

12 Mål Vi inddrager ma l fra følgende læreplanstemaer: Sociale kompetencer Børnene indga r i fællesskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser. Sproglig udvikling Børnene forsta r og afstemmer sproget situations-uafhængigt. Barnets alsidige personlige udvikling Børnene lærer at forsta og ha ndtere egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov. Krop og bevægelse Børnene er bevidste om egen krop og sætter grønser for sig selv og andre. Inkluderende fællesskaber Her er det vigtigt at alle børn føler sig velkomne og anerkendt na r de er sammen med andre børn. Der skal vi som personale observere deres samspil og kommunikation og guide dem til positiv adfærd. Personalet skal hjælpe børnene til at sætte ord pa følelser og handlinger sa de bedre kan forsta hinanden, guide dem igennem leg hvordan de kan snakke og lege sammen uden at nogen bliver ked af det, men til gengæld nyde venskabet og hinandens selskab. Børnene finder glæden ved at lege sammen med andre. Vi skaber situationer hvor børnene skal arbejde sammen om f.eks. berøring, hvor de skal massere hinanden. Tegn At børnene bruger sproget i stedet for at skubbe og sla. At børnene leger uden de store konflikter. At børnene sætter en leg i gang og er inkluderende At børnene er glade for legen og nyder hinandens selskab At børnene har fundet nye legerelationer At børnene fa r en god legekultur. Side 10

13 Tiltag Personale guider og sætter ord pa na r børnene kommer i konflikt. At personalet viser hvordan børnene kan lege sammen. At personalet er med til at etablere nye relationer og ny legekultur. At tale om hvordan man er en god kammerat ud fra materialet fra Fri for Mobberi kufferten. Her bruger vi regelmæssigt massage sa børnene rører ved hinanden og kan tage imod massage. At børnene lærer at bruge stoptegnet. At børnene bliver forsta et pa intentionen, og vi hjælper med at sætte ord pa hvordan de fa r kontakt pa en ordentlig ma de. Vi tilegner os sætninger som: Du kan spørge om du ma være med i legen Du kan spørge om du ma la ne bilen Jeg kan se du gerne vil være med i legen Jeg kan se at x vil sige noget til dig Evaluering: Hvordan evaluerer vi? Vi vil lave en fotoplanche af børnenes legekultur. Har Fri for Mobberi haft god virkning pa børnene og kan de lide det? Vi bruger smileys som børnene skal pege pa efter de har haft massage. Hvad kan konkluderes? Børnene har stor glæde af massageforløbet. De efterspørger dette og tager glad i mod massage og vil gerne give andre børn massage. Det er vigtigt at dette er en tilbagevendende aktivitet da der regelmæssigt kommer nye børn til gruppen. Det er ogsa en interessant konklusion at vi har observeret at det har stor betydning for børnene hvordan de kommer til evalueringen, dvs. hvordan vender bladet med smileys na r barnet nærmer sig. Kommer de og alle tre smileys er lige tæt pa barnet, eller er den røde eller den grønne smiley tættes pa. Dette kan pa virke barnets handling og har ikke noget at gøre med barnets oplevelse af aktiviteten. Side 11

14 Digitale læringsmedier For at fa barnets perspektiv og i børnehøjde har vi anvendt Go-pro kamera pa legepladsen. Dette er ikke en del af ovensta ende aktivitet. Børnene fik Go-pro kamera pa og til opgave at lege hvor de havde lyst. Hensigten og forma let var at se hvor de legede, hvordan de legede og hvem de legede med. Pa den ma de kan vi fa et indblik i børnekulturen og se deres relationer til hinanden og hvordan de forhandler og løser eventuelle konflikter. Side 12

15 HVERDAGSLIVSTEMA 3: VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb Aktivitet: Teater med de ældste børn i børnehaven. SMITTE: Sammenhæng Storegruppen, dvs. de ældste børn i børnehaven skal forberedes til at komme i skole. Vi har i Storegruppen fokus pa at lave et længerevarende forløb hvor børnene kan udvikle sig selv og sætte præg pa projektet. Derfor har vi valgt at lave et teaterstykke. I gruppen er der 12 børn hvor alle skal deltage. Vi er om formiddagen fysisk pa skolen, dvs at vi bruger SFO lokaler pa skolen, der ligger ca. 1 km fra børnehaven. Der har vi fred og ro til at forberede os pa forstillingen. Børnene er tit meget fokuseret pa sig selv og mangler et fælles ma l til at kunne forsta deres egen vigtighed og som endnu mere vigtigt at forsta hvor vigtigt det er at være en del af et fællesskab og værne om hinanden. Teori: Vi er inspireret af Aud Berggraf Sæbø (drama i Børnehagen). Mål Vi inddrager ma l fra følgende læreplanstemaer: Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene opsøger og deltager i kulturelle og kunstneriske oplevelser Barnets alsidige personlige udvikling Børnene lærer at forsta og ha ndtere egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov. Sproglig udvikling Børnene forsta r og afstemmer sproget situations-uafhængigt Side 13

16 Inkluderende fællesskaber Personalet lægger stor vægt pa at vælge rollerne til børnene. Det er nogle børn hvor vi har det forma l at styrke deres selvtillid eller at turde sige en sætning foran publikum. Andre børn har den rolle at være deltagende og alligevel ikke være i centrum som de er vant til. Vi leger og snakker om rollerne og viser børnene at alle roller er vigtige, uanset om de siger meget eller lidt. De gør vi bl. a. med at læse teaterstykket igennem og droppe nogle roller na r vi læser det, sa de mærker hvor vigtige alle roller er. Pa den ma de har alle sin plads i stykket og føler sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi øver os i at snakke høj og tydeligt sa vi kan høres. Vi har et fælles ma l om at vise teater for forældrene som gør at børnene synes deres del er vigtig, vigtigt for dem selv men ogsa for helheden. Vi viser ogsa børnene at deres teater kan blive en del af de kulturelle oplevelser og har derfor planer om at vise forstillingen i byens forsamlingshus. Vi vil gerne give børnene den oplevelse at sta pa en rigtig scene og føle sig stærk, begge dele overfor sig selv men ogsa i det store fælleskab. I fællesskaber udvikler børn deres pesonlighed og relationer til andre og vendskaber bliver til. Med fællesskabet i fokus, hvor børneen kan blive sig selv, sammen med andre, om noget fælles. Dette skulle give en rigtig god grobund for en god skolestart, med stærkt fællesskab og fællesskabsfølelse. Tiltag Vi vælger et teaterstykke som har fokus pa venskab og samarbejde. Vi vælger et teaterstykke hvor alle børn fa r en rolle. Vi vælger roller med omhu efter barnets udvikling og behov Vi inddrager forældre til at hjælpe os med at øve rollerne med børnene, vi sender derfor kopi af stykket til alle forældre. Vi kontakter forsamlingshuset og aftaler dato og andre praktiske ting. Vigtigt at have godt samarbejde mellem de forskellige institioner i byen og derfor glæder det os at kunne tage forsamlingshuset i brug. Vi laver kulisser til at hænge op pa scenen i forsamlingshuset Vi laver en invitation til børnenes forældre og deres familier Vi øver teater 3 gange om ugen, i 4 uger. Tegn At børnene har lært deres replikker og husker hvorna r det er deres tur At børnene viser glæde ved at fremvise teaterstykket At børnene er stolte af deres rolle og føler at de er vigtige for fællesskabet. Side 14

17 At børnene samarbejder pa scenen og hjælper hinanden hvis der er brug for det At børnene snakker højt og tydeligt na r de er pa scenen At børnene har fundet en ny legekammerat At børnene er mere tolerante overfor hinanden Evaluering Hvordan evaluerer vi? Vi tager billeder af teaterforstillingen Vi spørger børnene hvordan de oplever at være med Vi spørger forældre om oplevelsen Hvad kan konkluderes? Vi skulle have arbejdet mere med den digitale del efterfølgende, f.eks. lave en lille film sammen med børnene som kunne deles pa vores intra. Desværre har der været problemer med at lægge film op pa børneintra sa det blev der ikke noget af. Børnene var ogsa blevet mættet af teateroplevelsen og ville gerne noget andet. Vi skulle sideløbende have involveret børnene og givet dem lov til at tage billeder og filme sa vi kunne se deres synsvinkel. Digitale læringsmedier Vi har i et andet forløb arbejdet med en vokseninitieret aktivitet hvor vi har brugt Digiklemmerne hvor børnene skulle løse forskellige opgaver sammen, ude pa legepladsen. Vægt pa at de kunne samarbejde to og to. Personalet har indtalt korte beskeder ind pa klemmen, f.eks. giv hinanden en krammer eller hold hinanden i ha nden og hop 10 gange Børnene synes det var sjovt og var meget optaget af legen, hvor de lyttede og efterkom de beskeder som var pa Digiklemmerne. Side 15