CUBA. bladet. Luis Posada Carriles frifundet i USA Ny økonomisk politik i Cuba Interview med forfatter Daniel Chavarría. Juni 2011 Årgang 35

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CUBA. bladet. Luis Posada Carriles frifundet i USA Ny økonomisk politik i Cuba Interview med forfatter Daniel Chavarría. Juni 2011 Årgang 35"

Transkript

1 CUBA bladet Luis Posada Carriles frifundet i USA Ny økonomisk politik i Cuba Interview med forfatter Daniel Chavarría CubaBladet 2/11 1 Juni 2011 Årgang 35

2 Få Cubabladet som pdf! Alle medlemmer af Dansk- Cubansk Forening modtager Cubabladet 4 gange om året. Nu kan du få tilsendt hele- Cubabladet I FARVER på mail som en pdf-fil, der kan ses på skærmen eller printes ud derhjemme. Det sparer foreningen 54 kr. i porto om året. Send en mail til cubavenner.dk og husk at skrive både navn og adresse. Forsidefoto: freethefive.org Tryk: Scandinavian Digital Printing Indhold Leder 3 Cuba får ny økonomisk politik 4 USA frikender terrorist og massemorder 6 Irmita længes 8 Leonard Weinglass er død 11 Interview med Daniel Chavarría 12 Cuba og verdensfreden 16 Sommer: Ungdomsbrigade 17 Efterår: Cuba før Columbus 17 Nyt fra lokalafdelingerne 18 Årsplan for Dansk-Cubansk Forening 19 Referat af generalforsamling april og 1. maj i Cuba og Danmark 22 Kalender 24 Leder Arbejdsmarkedsreformer på cubansk For nylig fik Cuba en del opmærksomhed i de danske medier. Det skyldes ikke de store markeringer af 50-året for sejren i Svinebugten eller 1. maj, der begge har trukket millioner af cubanere på gaden. Det skyldes heller ikke de mange cubanske sundhedsarbejderes indsats i verdens ulande eller justitsmordet på de 5 cubanere, der sidder fængslet i USA. Det skyldes heller ikke Cubas centrale rolle i udryddelsen af analfabetismen i det ene latinamerikanske land efter det andet. Og vi kunne blive ved. Nej, hverdagens cubanske succeshistorier er ikke interessante for den danske befolkning - hvis man spørger de store medier. Opmærksomheden skyldtes Cubas Kommunistiske Partis kongres, der havde landets pressede økonomi på dagsordenen. Overskriften på skærmen og i aviserne var fyringerne af 1 million cubanske statsansatte og åbningen for mere kooperativ og privat beskæftigelse. Nu var det endelig slut med det cubanske eksperiment, hed det sig. Måske kan man ikke fortænke journalisterne i at hæfte sig ved, at så mange mennesker mister deres arbejde. Omsat til danske forhold ville en statslig prikkerunde i den størrelse brække ryggen på velfærdssektoren. Men Cuba er ikke Danmark. Og derfor er der heller ikke tale om fyringer, som vi kender dem. Der skal ikke sløjfes arbejdere, men arbejdspladser. Det cubanske LO, CTC, spiller en central rolle i processen. Arbejderen selv får anvist andet arbejde, eventuelt med relevant efteruddannelse. Ingen bliver overladt til sig selv. Afskaffelsen af rationeringsbogen, der har givet hver cubaner ret til en bestemt mængde basale produkter til en statssikret lav pris, er udtryk for det samme. Nu skal støtten i stedet gå til den enkelte familie, der har behovet. En mere retfærdig fordeling af både arbejde og støtte. I følge tv-værterne er det socialismen og planøkonomien, der har bragt Cuba i krise. Ikke et ord om hverken USA s blokade, orkanerne eller finanskrisen. Derfor er det også pudsigt, at netop socialismen og planøkonomien er de eneste 2 principper, som cubanerne insisterer på at bibeholde. Helene Caprani CubaBladet ISSN: Cubabladet er medlemsblad for Dansk-Cubansk Forening. Det kan købes i løssalg for 25,-kr. + porto. Artikler og læserindlæg er velkomne. Send til Artiklerne er på forfatterens eget ansvar. Deadline for næste nummer er den 15. august Oplag 800 stk. Åbent Hus på Nygårdsvej en smuk søndag i maj. FOTO: BIRTE UHRE Redaktionsgruppen: Jytte Svensson Dann Simonsen Kirsten Schelbeck Helene Caprani Sven-Erik Simonsen Johnny Mortensen (ansvarshavende redaktør) Dansk-Cubansk Forening Nygårdsvej 52, st Kbh. Ø. Tlf./fax Giro Lokalafdelinger Aalborg: Formand Jens Ravn Jørgensen Poul Buåsvej 15, 2. th Aalborg Tlf: Aarhus: Formand Jytte Svensson Volden 32, 1. tv Århus C. Tlf: Kolding: Formand Marianne Maass Irisvej Kolding Tlf: Sydvestjylland: Formand Lene B. Mikkelsen Bytoften 39 C Hjerting 6710 Esbjerg V. Tlf: Kontaktpersoner Herning: Axel Ingemann Pedersen Gl. Skolevej 22, 1tv Herning Tlf: Silkeborg: Inge Høgh Lupinvej 40 2 tv 8600 Silkeborg Tlf: Gedser: Finn Frank Olsen Salimorvej Gedser Tlf: Bornholm: Jan Flemming Madsen Toftevej Gudhjem Tlf: CubaBladet 2/11 CubaBladet 2/11 3

3 Af Sven-Erik Simonsen Mandag den 18. april vedtog de delegerede ved Cubas Kommunistiske Partis kongres en resolution, som lægger nye rammer for økonomi og produktion i Cuba. Den socialistiske ejendomsret, hvor folket ejer de grundlæggende produktionsmidler fastholdes, hedder det i resolutionen. Men på dette grundlag vil produktionen i Cuba de kommende år udfolde sig både i privat regi, i et statsligt samarbejde med udenlandske investorer, i private kooperativer og i en række andre ejer- og forpagtningsformer. Der vil blandt andet blive satset hårdt på, at cubanere låner eller lejer jord og landbrugsmaskiner af staten for at dyrke fødevarer og sælge dem. Den nye økonomiske masterplan består af ikke mindre end specifikke anvisninger. En af de anvisninger, der nu er besluttet, er stop for statsstøtte til fødevarer: I punkt 9 hedder det således om fødevareproducenterne, at de skal forsyne markedet med varer til priser, der er uden statsstøtte. Planlægningen skal forbedres, blandt andet ved at markedskræfterne tages i betragtning.. Mere kooperativ produktion Kooperativer, som i dag spiller en stor rolle inden for landbruget, skal styrkes både i landbrugssektoren og i andre sektorer. Fem af de vedtagne retningslinjer handler konkret om at give mere spillerum til kooperativ produktion. Kooperativisterne får fuld råderet over indtjening. Der skabes et skattesystem og indtjeningen efter skat kan frit fordeles til medlemmerne eller investeres. For at kunne have mere, må man starte med at producere mere, står der på skiltet her i Viñales. FOTO: JOHNNY MORTENSEN Cuba får ny økonomisk politik Privat og kooperativ produktion skal få flere varer i butikkerne og fødevareimporten ned. Men for at undgå en uønsket fremvækst af store private virksomheder fastslår punkt 26 i de økonomiske retningslinjer, at»kooperativ ejendom ikke kan udlejes eller sælges til andre kooperativer eller til ikke-statslige virksomheder«. Med de nye økonomiske rammer sættes der fuld kraft på at øge produktionen i Cuba. Både produktionen af fødevarer for at erstatte den store import samt produktion af andre varer for at øge udbudet. Kongressen gør op med en for høj grad af ligemageri. Nu skal den enkelte cubaners arbejdsindsats og konkrete produktion i højere grad afspejle sig i vedkommendes indtægt og forbrugsmulighed. Slut med rationeringsbogen Kongressen har besluttet, at rationeringsbogen skal afskaffes. Kongressen lover dog, at ingen cubanere skal mangle det mest grundlæggende. Rationeringsbogen sikrer i dag de helt grundlæggende fødevarer og andre nødvendige dagligvarer til alle familier og personer til en lav, statsstøttet pris. Nu er der lagt op til, at statsstøtten til mad og andre forbrugsvarer skal væk. Til gengæld vil staten så støtte de familier og enkeltpersoner, som har brug for det, og på den måde leve op til løftet om, at ingen skal mangle det nødvendige. Det kommunistiske partis kongres sluttede tirsdag den 19. april med valg af ledelse. Fidel Castro stillede ikke op til partiets ledelse. Raúl Castro blev valgt til formand for det kommunistiske parti. Valget er kun foreløbigt. Kongressen vedtog at indkalde til en partikonference i januar Blandt andet i lyset af det igangværende generationsskifte at diskutere og udvikle partiets organisation og arbejdsmetoder. Ved den lejlighed kan man supplere partiets valgte ledelse. Tre millioner tog ordet Allerede inden de delegerede samledes lørdag den 16. april til kongres i Cubas Kommunistiske Parti havde kongressens dagsorden været til debat i hele befolkningen, og tre millioner havde haft ordet. I løbet af tre dages kongres skulle 1000 delegerede, som repræsenterer medlemmer af det kommunistiske parti, uddrage en konklusion af den brede folkelige debat og vedtage en række resolutioner. De skal så inspirere medlemmerne af Nationalforsamlingen, der vedtager lovene i Cuba. Ud over rationeringsbogens fremtid var den dobbelte valuta, privat erhvervsliv, køb og salg af boliger og biler samt generationsskiftet i landets ledelse nogle af kongressens hovedspørgsmål. Raúl Castro sagde i beretningen, at den vigtigste del af kongressen har været debatten i befolkningen op til kongressen: Det vil være helt på sin plads at sige, at indholdsmæssigt, så blev kongressen allerede gennemført under den vigtige debat med befolkningen, sagde Raúl Castro. Han er næstformand i partiet, men har fungeret som formand siden Fidel Castro blev sygemeldt for fire år siden. Kongressen startede derfor i november 2010, da partiets ledelse udsendte et debatoplæg med forslag til forandringer af økonomien. Mellem den 1. december og den 28. februar deltog mennesker i over møder. Tre millioner personer deltog aktivt i debatten, oplyste Raúl Castro. Siden den 28. februar er der foregået et omfattende arbejde med at rette de økonomiske reformforslag til i henhold til tilbagemeldinger fra debatten. Ud af 291 forslag er 18 skrottet, mens 181 er blevet ændret. 35 nye forslag er indarbejdet. Jeg kan forsikre jer for, at de økonomiske retningslinjer er et sandt udtryk for vort folks vilje, konstaterede Raúl Castro. Socialisme med styrke og fejl Rationeringsbogen, som i 50 år har sikret alle cubanere det grundlæggende nødvendige, skal som nævnt afskaffes. Den voksne cubaner skal anspores til at arbejde og producere mere. Cubanerne skal»yde efter evne og nyde efter indsats«. Samtidig skal ingen cubaner overlades til sult, nød og elendighed. Til hjemløshed, manglende lægehjælp, eller uden skoler til børnene. - Det kræver, at vi løbende opbygger en øget politisk bevidsthed og understøtter den sunde fornuft, at vi mere direkte konfronterer dårlig disciplin og brud på de fælles pligter. Sådan formulerede partiets fungerende formand det i sin beretning til kongressens delegerede og via tv til hele befolkningen. Der vil ske store forandringer i Cuba med de økonomiske reformer, som nu bliver iværksat i takt med at den lovgivende nationalforsamling beslutter det. Der bliver færre ansatte i statens tjeneste, og de, der arbejder for staten, skal bestille noget. Antallet af selvstændige erhvervsdrivende vil vokse dramatisk fra antallet i dag, der er op mod Der bliver formodentlig åbnet for køb og salg af boliger. Der bliver mulighed for at tjene og forbruge mere, hvis man arbejder effektivt. Det bliver høj-status at være landmand eller gartner, og de får mulighed for at tjene flere penge. Cuba har påtrængende brug for, at mange flere vil arbejde med at dyrke fødevarer, så den halvdel af jorden, der ligger brak kan komme under plov (igen), og den dyre import af fødevarer kan bringes ned. Med en befolkning, der tager engageret del i den samfundsmæssige debat, er de cubanske kommunister fortrøstningsfulde trods de store udfordringer, men ikke skråsikre. Som Raúl Castro påpegede: Det, der kan føre til, at revolutionen og socialismen mislykkes i Cuba, er vores manglende evne til at rette de fejl, vi har begået, og de fejl, vi kommer til at begå i fremtiden. FOTO: JOHNNY MORTENSEN CubaBladet 2/11 CubaBladet 2/11 5

4 Frifindelsen af Posada Carriles møder voldsom kritik i sær her i Cuba. FOTO: PRENSA LATINA USA frikender terrorist og massemorder Hvis Posada Carriles blev anklaget ved en uafhængig domstol ville han blive dømt skyldig. Dels ligger der talrige beviser, og dels har han selv indrømmet at stå bag bomber mod hoteller i Havanna. Af Sven-Erik Simonsen 6 Den 8. april blev den eksilcubanske terrorist Luis Posada Carriles frikendt ved domstolen i byen El Paso i Texas. Han blev ikke frikendt for terrorisme. Han var nemlig ikke tiltalt for terrorisme. Han blev frikendt for at være rejst illegalt ind i USA i 2005 og for anklager om at have løjet under ed i forbindelse med efterforskningen af denne sag om ulovlig indrejse. Luis Posada Carriles bliver ikke tiltalt i USA for sine terrorhandlinger. Dem har han nemlig udført som ansat i USA s efterretningstjeneste CIA. Hvis myndighederne USA skulle anklage Posada Carriles, skulle man så at sige anklage sig selv for terrorisme. Men hvis han blev anklaget ved en uafhængig domstol, så er der ingen tvivl om, at han ville blive dømt skyldig. Dels ligger der talrige beviser og edsvorne, troværdige vidneudsagn og dels har Posada Carriles selv indrømmet at stå bag en række mordforsøg på Fidel Castro og bag bomber mod hoteller i Havanna i De cubanske myndigheder er rasende over, at domstolen har ladet Posada Carriles slippe. I en erklæring fra udenrigsministeriet i Havanna hedder det blandt andet:»retssagen mod Posada, hvor han var tiltalt for at have løjet under en sag om indvandring, og ikke fordi han er terrorist, er en hån mod det cubanske folk og mod de pårørende til ofrene for hans aktioner. Det skandaløse udfald af retssagen i El Paso står i himmelråbende modstrid til den antiterrorpolitik, som USA påberåber sig, og som har ført til militære interventioner i andre lande og kostet i tusindvis af menneskeliv.«svinebugten Det begyndte i Posada Carriles trækker sit blodige spor tilbage til tiden før invasionen i Svinebugten. I foråret 1961 var eksilcubaneren Posada Carriles færdig med sin uddannelse hos CIA og klar til sin første store operation. Dens titel var lige så intetsigende som operationen var betydningsfuld. Navnet var»operation 40«og målet var at myrde Fidel Castro og en lang række andre ledere af den cubanske revolution.»operation 40«var knyttet sammen med forberedelsen og gennemførelsen af invasionen i Svinebugten, som fandt sted i april 1961 altså præcist for 50 år siden i disse dage. Forsøgene det forår for 50 år siden på at myrde Fidel Castro mislykkedes. Det samme gjorde invasionen i Svinebugten. Blandt de talrige beviser vor, at Posada Carriles har været i USA s tjeneste i 50 år er blandt andet et officielt foto taget af den unge Luis Posada Carriles på Fort Benning i staten Georgia i Her er hans titel løjtnant i efterretningstjenesten og tilknyttet Brigade Det var denne brigade på 1500 mand, der med støtte fra USA s flåde og luftvåben invaderede Cuba i Svinebugten den 17. april I Venezuela I 1970 erne var Posada Carriles udsendt af CIA til det daværende højreorienterede styre i Venezuela, hvor han var leder i det hemmelig politi DISIP. Her blev han i mere end fem år en central person i regimets forfølgelse af venstreorienterede aktivister og fagforeningsfolk. Men trods sit arbejde i Venezuela var han hele tiden optaget af sin livslange vendetta mod det revolutionære Cuba. I efteråret 1976 fik han to unge venezuelanere til at tage en bombe med om bord i et fly fra Caracas til Havanna. Flyet mellemlandede i Barbados, hvor Posada Carriles to håndlangere stod af. Da flyet lettede kort efter eksploderede bomben og flyet styrtede i havet. 73 mennesker omkom. De to hyrede terrorister Hernán Ricardo og Freddy Lugo blev arresteret og straffet. Under retssagen vidnede de mod Posada Carriles, der også blev retsforfulgt. Men inden sagen var afsluttet fik Posada Carriles hjælp til at flygte fra fængslet og ud af landet. Nogen tid senere dukkede han op i Centralamerika, som i de år var blodige diktaturer: Han er en person, som samarbejdede med de blodigste regimer i Centralamerika, særligt de paramilitære grupper i El Salvador, Guatemala og Honduras, har advokat José Pertierra fra USA forklaret. Manden var en nøgleperson i den skandale, der senere blev kendt som Iran-Contra skandalen, som leverede våben og anden hjælp til Nicaraguas contraer, der begik et hav af brud på menneskerettighederne, oplyser Pertierra videre. Advokat José Pertierra fører i USA en sag om udlevering, som Venezuelas regering har anlagt. Venezuela kræver i henhold til en mangeårig gensidig aftale om udlevering af mistænkte mellem USA og Venezuela, Posada Carriles udleveret. Det nuværende styre i Venezuela ønsker at retsforfølge manden for de forbrydelser, som han begik som officer i DISIP i 1970 erne. Desuden ønsker Venezuela ham udleveret i henhold til Resolution 1373 fra FN s Sikkerhedsråd i Denne resolution blev vedtaget enstemmigt i Sikkerhedsrådet efter 11. september-angrebet på USA, og den fastslår alle staters pligt til at bekæmpe terrorisme og terrorister samt retsforfølge eller udlevere terrorister til retsforfølgelse. USA har afvist begge begæringer fra Caracas. Den Bolivarianske republik Venezuela fortsætter sin kamp for at vinde retfærdighed i denne sag, og for at USA opfylder sine internationale forpligtelse til at udlevere Posada Carriles, sagde José Pertierra fredag den 8. april, umiddelbart efter domsafsigelsen i El Paso, som han betegnede som»afslørende teaterforestilling«. Syv bomber i Cuba Fra skiftende opholdssteder i Centralamerika rekrutterede Posada Carriles i 1997 håndlangere, som rejste til Cuba med sprængstof gemt blandt andet i tv-apparater, som angiveligt var gaver til venner i Cuba. To af disse blev arresteret i Cuba efter at syv bomber var sprængt, en italiensk turist var dræbt, mange cubanere såret og store værdier var ødelagt. Under retssagen fortalte de, at deres bagmand var Luis Posada Carriles, der betalte dem rejseudgifter og 1500 dollar for hver bombe, der blev sprængt i Cuba. I 1998 fortalte Posada Carriles selv i et interview med avisen The New York Times, at han stod bag bomberne i Havanna i Pengene kom fra USA, understregede den dengang 69-årige terrorist. Tre år senere blev han arresteret i Panama og idømt otte års fængsel. Hans forbrydelse var at medvirke til placering af flere kilo sprængstof i en aula på universitetet, hvor Fidel Castro skulle tale for flere tusinde studerende og lærere. Attentatet blev afsløret og blodbadet forhindret. Posada sad fire år i fængsel i Panama. I 2004 blev han benåde af Panamas afgående præsident Mireya Moscoso, der var en nær allieret af USA. Mindre end et år efter dukker Posada Carriles så op i USA, hvor han slår sig ned hos familien i Miami og bliver et samlingspunkt og ikon blandt de stadigt aktive eksilcubanske terrorgrupper. På grund af politisk pression i USA og på grund af udleveringsbegæringer fra Venezuela og Cuba rejser anklagemyndigheden i USA sag imod Posada Carriles. Men som nævnt ikke for terrorisme blot for at være rejst ulovligt ind i USA. Det er den retssag, der nu er afsluttet. På bundlinjen står der: USA frikender terrorist og massemorder. Artiklen er tidligere bragt i dagbladet Arbejderen CubaBladet 2/11 CubaBladet 2/11 7

5 Irmita længes Interview Af Sven-Erik Simonsen At kæmpe og længes skulder ved skulder. Det er livet for Irmita González, der også elsker. Både sin far, der er fængslet i USA, sit land og sin mand og sin mor og søster. Han stjal et cubansk fly i 1990 og flygtede til USA. Hjemme i Cuba efterlod René González en måbende datter på seks år, som hele tiden spurgte sin mor: Hvornår kommer far tilbage? Snart. Han kommer nok snart, forsøgte moderen at trøste lille Irmita. Klokken fire om morgenen bankede det på døren til familiens bolig. Irmita mindes, at hun søvndrukken var i tvivl om det var en ond drøm, da en FBI-politimand pludselig stod i hendes værelse med et gevær i hænderne. I dag er Irmita González 26 år. Og endnu er hendes far ikke kommet hjem til Cuba. Cubanske Irmita har netop besøgt Danmark. Hendes beretning overhaler dramaet i de fleste romaner, men hun fortæller historien stille, og med en varme i stemmen, som lader forstå, at nok har hun savnet sin far, men hun véd, at hendes far har savnet mere. Både datteren, hustruen, Cuba og revolutionen. Når hun bliver spurgt om, hvordan det hele begyndte, har hun ingen vanskeligheder ved at huske begivenhederne for 20 år siden. Seks år og lykkelig Jeg levede i Havanna som barn i en lille lykkelig familie. Jeg var meget knyttet til min far. Da jeg var seks år det var i december 1990 vågnede jeg en dag op, og min far var der ikke. Min familie var oprørt. De ville ikke sige noget. Jeg spurgte: Hvor er min far, og de slog det hen: Han kommer nok snart, svarede de. Nu, hvor hun er voksen, forstår hun sagen i alle dens detaljer. Det gjorde hun ikke dengang. Hun kunne blot tydeligt mærke, at der 8 var meget, som hendes familie ikke fortalte hende. Der skulle gå flere år før hun fik kendskab til, at hendes far havde stjålet et cubansk fly og var flygtet til Miami. Og der skulle gå endnu flere år før sagens dybere sammenhænge blev klar for hende, nemlig at hendes far var en revolutionær helt ind i hjertet. At han havde opgivet sit gode liv i Cuba, havde spoleret sit eget og til en vis grad familiens omdømme ved at foregive at være en fjende af det socialistiske Cuba... alt sammen for at forsvare Cuba. I dag forstår hun. Han stjal et fly for at kunne ankomme til Miami som en helt. Og han blev modtaget af de anticubanske terrorister i Miami netop som en helt. Faderens opgave i Miami var at infiltrere disse terrorgrupper for at kunne advare Cuba om forestående attentater og angreb. Og missionen var så hemmelig, at end ikke familien i Cuba herunder hans hustru Olga, Irmitas mor, måtte vide noget. I dag ved vi, at René González sammen med andre cubanere, der opholdt sig i Miami i samme ærinde, i fællesskab var med til at afværge 170 attentater, mordforsøg og terrorangreb. Irmita skulle selv komme til at opleve denne hadefulde verden. Men op gennem første halvdel af 1990 erne levede hun fortsat sammen med sin mor og andre dele af familien hjemme i Havanna. Gik i skole og savnede sin far. Når jeg spurgte min mor, så sagde hun, at han studerede i USA. Men da jeg blev 12 år fik jeg pludselig at vide, at vi skulle rejse til USA og møde min far der. Så altså, da jeg var 12, genså jeg min far. Irmita bliver rørt og lidt fjern i blikket da hun genkalder sig gensynet med sin far i Han stod i lufthavnen og ventede på os. Det var nemt at møde ham. Han havde været levende for mig i alle årene, og han var den samme kærlige far. De skulle nu få det godt to år sammen i USA, og Irmita skulle få sig en lillesøster. Irmita møder hadet Men mødet med faderens omgangskreds i Miami var et ubehageligt chok for Irmita. René González tog sin hustru og datter med til møder og aktiviteter, og Irmita kunne slet ikke genkende sin far i denne rolle og sammenhæng. Der var så meget had i de mennesker og de grupper, som snakkede dårligt om Cuba og som forberedte terror. Jeg var 12 år. Jeg kunne ikke forstå, hvad der foregik. Men jeg kunne godt forstå, at det ikke var noget, jeg kunne tale om og spørge om. Hidtil er ordene strømmet ud af munden på den unge cubaner, men her leder hun efter ordene. Det er vist stadig en rodet, ulogisk og ganske forfærdelig erindring, som hun skal prøve at dele. Lidt efter lidt begyndte jeg at forstå, også selvom han ikke fortalte mig noget som helst. Så en dag sagde jeg bare til ham, at jeg syntes han skulle lagde være med at tage mig med til de der møder. Han smilede og sagde til mig, at det var han meget glad for, at jeg sagde. Stadig uden at forklare sin 12-årige datter noget som helst om sin mission i USA og de forskellige opgaver, det stillede ham, så lovede han nu Irmita, at normalt kunne hun blive hjemme. Men nogle gange ikke så tit blev han nødt til at bede hende tage med til et møde. Nogle gange var han nødt til bede mig tage med, hvis det blev forventet af ham, at han deltog med hele sin familie. Med denne aftale på plads husker Irmita faktisk to gode år i USA sammen med sin mor og far, sammen med venner og veninder i skolen... og lidt senere sammen med lillesøster Ivette, der blev født i Miami i april Den dag politiet kom Men senere det år tog tingene en ubehagelig vending: Klokken fire om morgenen bankede det på døren til familiens bolig. Irmita mindes, at hun søvndrukken var i tvivl om det var en ond drøm, da en FBIpolitimand pludselig stod i hendes værelse med et gevær i hænderne. Jeg græd, og min mor sagde til politifolkene, at jeg var deres datter, og at de skulle lade mig være... Jeg så ikke min far den morgen. Han var allerede taget med. Jeg så ham ikke i lang tid. For han blev sat i en straffecelle i isolation i 17 måneder. Samme morgen denne 12. september 1998 slog USA s forbundspoliti i Miami til mod fem adresser, hvor de arresterede personer af cubansk oprindelse. Alle fem, der i dag er kendt ved deres navne i hele verden, opholdt sig i USA for at forhindre terror mod Cuba. René González og de fire andre; Antonio Guerréro, Ramón Labanino, Fernándo González og Gerardo Hernández blev anklaget for at være med i en sammensværgelse mod USA s nationale sikkerhed og for andre lovovertrædelser. Tre år senere og efter en stærkt kritiseret retssag blev de idømt lange fængselsstraffe. Mellem 15 år og mere end to gange livstid. Orange fangedragt Irmita og lille Ivette så ikke deres far i to år og han så ikke dem. Og dog, smiler Irmita vemodigt: Fra tid til anden, når min mor fik lov at besøge ham en time i løbet af weekenden, så tog hun os med. Så skulle vi blive på parkeringspladsen ved fængslet. Her skulle vi gå lidt omkring. Så kunne han se os fra 13. etage, hvor han sad. Vi vidste, at han var der. Vinduet var godt nok meget lille, men han havde en orange fangedragt på. Han vinkede med sin orange arm gennem det smalle vindue, så vi kunne se ham. Vi vidste, at han var der. Vinduet var godt nok meget lille, men han havde en orange fangedragt på. Han vinkede med sin orange arm gennem det smalle vindue, så vi kunne se ham. På et tidspunkt lykkedes det Irmita González var gæst hos Dansk-Cubansk Forening 3 dage i i april som del af en skandinavisk turné. Her er der blevet plads i programmet til en udflugt til Langelinie sammen med ledsager Orlando Sandóval fra ICAP, det cubanske institut for venskab mellem verdens folk. FOTO: HELENE CAPRANI Renés forsvarer at få aftalt, at Irmita og Ivette kunne besøge deres far. Det var på nogle måder et forfærdeligt møde, mindes Irmita. Hun selv var 14 år. hendes lillesøster to. Besøgsrummet var helt lille. Det var fyldt med bevæbnede vagter og dér sad faderen med håndjern på. De kunne se og tale med hinanden. Irmita havde indtil det øjeblik nok forstået sagens hovedtræk, men i dette bevægende møde, hvor René var sammen med sine to piger for første gang i to år, var det som om storheden i hendes fars virke blev tydelig og smerten. De prøvede at slå en handel af med min far. Hvis han ville indrømme, at han var en cubansk spion, som havde deltaget i en fjendtlig mission mod USA, så ville han slippe billigt, og efter en kort straf kunne han så leve videre i USA. Men han afviste, og så blev min mor udvist af USA. Vi rejste tilbage til Cuba. En umulig opgave De sidste ti år har været præget af kampen for frihed og retfærdighed til René González og de fire andre fængslede cubanere. Den har bundet Irmita og hendes familie tæt sammen med familierne til de fire andre ja, og tæt sammen med alle mennesker i Cuba og mange mennesker i hele verden, konstaterer den unge cubaner. CubaBladet 2/11 CubaBladet 2/11 9

6 Og samtidig er jeg vokset op. Jeg har næsten afsluttet mit psykologistudium. Jeg er blevet gift, smiler hun. Min lillesøster er blevet 12 år. Hun bliver 13 her i april. De lever både et almindeligt liv som så mange andre cubanere og et helt særligt liv. Min lillesøster og jeg har en særlig opgave. En vanskelig opgave. Ja, på nogen måder en umulig opgave, fortæller Irmita. Vi skal være broen mellem min mor og min far. Vores mor kan ikke få tilladelse til at besøge ham. Hun har ikke set ham i over ti år. De to piger kan få besøgstilladelse i fængslet to gange om året. Men moderen er udvist af USA og kan ikke få lov at besøge sin mand. Så når vi besøger vores far, så forsøger vi at bringe ham vores mors kærlighed. Vi forsøger at fylde ham op med alle de varme følelser, som hun nærer for ham... og bagefter omvendt, tilføjer hun. Et stærkt par Det er ikke en knækket mand, hun besøger et par gange om året. Og tilsvarende er moderen ikke knækket af modgangen. De er meget stærke stadig. Trods de mange år i fængsel og adskillelsen. De vidste, hvad de gik ind til. De er rolige i bevidstheden om, at de har reddet menneskeliv, og at det de har gjort var nødvendigt. Men, tilføjer hun med et varmt smil. - Han bliver så glad, når han får besøg af os. Han savner naturligvis min mor meget. De skulle i hvert fald have lov til jævnligt at være sammen. I det mindste, tilføjer hun indigneret. Og så er det en stor støtte for både min far og min mor at mærke solidariteten. Det styrker min far at få breve fra mennesker i verden, som bakker ham op. Det styrker min far når han hører om, hvor mange tusinde mennesker der har skrevet til Obama om at få sagen prøvet ved USA s Højesteret. Alle møder og støtteaktiviteter hjælper meget med at holde kampånden levende. Vi møder så mange mennesker, som udtrykker kærlighed, tro på fred og på fremtiden, støtte og solidaritet. Og vi kæmper og længes skulder ved skulder. 10 FOTO: AAGE CHRISTENSEN Trods al modgangen og uretfærdigheden, så er vrede ikke den følelse, som fylder hverken Irmitas far eller hende selv. Mange andre stærke følelser, men ikke vrede. Han er ikke engang vred, tror jeg, på de cubanere i Miami, som er med i terrororganisationerne. Jeg tror snarere, at han måske har ondt af dem. At de må leve et liv med så meget had. Med sig selv ved hun, at de stærkeste følelser er sorg, skuffelse og længsel. Sorg over at være adskilt fra faderen. Sorg over at kende hans savn. Og skuffelse over al den uretfærdighed, som hersker. Hun er overbevist om, at når vreden ikke har fået overtaget, så er det fordi hun ikke er alene og afmægtig. Vi møder så mange mennesker, som udtrykker kærlighed, tro på fred og på fremtiden, støtte og solidaritet. Og vi kæmper og længes skulder ved skulder. Og disse mennesker findes også dér i Miami, fortæller hun. - Det er slet ikke alle eksilcubanere i USA og Miami, der hader Cuba og revolutionen. Slet ikke, understreger hun. De venlige og de rige Der er to temmeligt adskilte grupper, som hun lærte at kende i to omgange. Altså, mens vi levede i USA inden min far blev arresteret. Mellem 1996 og 1998, da lærte jeg de eksilcubanere at kende, som hader Cuba. Men efter arrestationen, så vendte de hadet mod os. Aviserne skrev grimt om os. Mange af mine venner måtte ikke længere komme på besøg. Men i den situation fik vi hjælp fra alle de andre cubanere, der lever i Miami. Jeg kendte dem slet ikke før. Men det er rigtig mange mennesker. De hader ikke Cuba. De har forladt Cuba for at leve i Miami sammen med medlemmer af familien, der er udvandret. Eller de har selv forladt Cuba af økonomiske grunde. Men de er tæt forbundet med Cuba og støtter revolutionen. De var en stor støtte for os i de svære år, og de støtter meget op om kravet om frihed for de fem og retfærdighed. De venligtsindede er de fleste, men de andre er de rigeste og dem med indflydelse, så der er stadig brug for at Cuba har sine»øjne og ører«i Miami, for at observere og advare. Sådan tror jeg, det vil være lige så længe, som USA s regering ikke ændrer sin politik over for Cuba. Så længe USA s myndigheder beskytter de mennesker, der planlægger at skade Cuba, skade mennesker i Cuba, skade Cubas økonomi. Så længe er der brug for folk som min far i Miami. Altså, vi kan da ikke bare sidde med armene over kors og vente på, at den næste bombe sprænger, siger hun indigneret. Naturligvis ikke! Øjnene gnistrer, og stemmen er skarp og beslutsom. Irmita González datter af René González og selv revolutionær cubaner. Dansk-Cubansk Forening er med i en fælles europæisk underskriftsindsamling, der hedder 1 million for De 5. Gå ind på cubavenner.dk, vælg Skriv under for De 5 og skriv under på både dén og appellen om visum til Olga og Adriana, der er gift med 2 af De 5 men ikke må besøge dem for myndighederne i USA. Leonard Weinglass er død Mindeord af Sven-Erik Simonsen Senest var Weinglass store engagement forsvaret af de fem fængslede cubanske anti-terrorister i USA, Gerardo Hernándes, Ramón Labanino, René González, Antonio Guerréro og Fernando González.»Farvel til vores ven Leonard Weinglass«. Denne og lignende sætning har indledt mange mindeord om en af de seneste årtiers mest bemærkelsesværdige forsvarsadvokater i USA. Leonard Weinglass døde i USA den 23. marts på sin 78 års fødselsdag efter få måneders alvorlig sygdom. Leonard Weinglass blev international kendt og respekteret som forsvarer i en række spektakulære retssager, som handlede om, at USA s myndigheder ville stoppe personer, der udfordrede supermagten politisk. Blandt sagerne er retssagen mod Daniel Ellsberg, der i slutningen af 1960 erne offentliggjorde de såkaldte Pentagon-papirer, der afslørede USA s krigsførelse i Vietnam. Weinglass har også forsvaret Mumia Abu-Jamal. Den sag førte i 1997 den legendariske forsvarsadvokat til Danmark på invitation af den herværende komité til forsvar for den dødsdømte sorte menneskeretsforkæmper Mumia Abu-Jamal, der stadig sidder på dødsgangen i USA. Leonard Weinglass har forsvaret den sorte, kvindelige borgerretforkæmper Angela Davis og en lang række andre. Senest var Weinglass store engagement forsvaret af de fem fængslede cubanske anti-terrorister i USA, Gerardo Hernándes, Ramón Labanino, René González, Antonio Guerréro og Fernando González. Trods store smerter arbejdede Leonard Weinglass til det sidste med at forberede en ny appelsag på vegne af Gerardo Hernández og Antonio Guerrero, oplyser formanden for Cubas parlament Ricardo Alarcon, der også leder Cubas arbejde med at få løsladt de fem fængslede cubanere i USA. Både Gerardo og Antonio står til livstid i fængsel, hvis ikke dommene omstødes. Leonard Weinglass rejste meget omkring for at fortælle om de politiske retssager, som han havde påtaget sig. Forsvaret af de fem cubanere førte ham senest på besøg hos Cuba Solidarity Campaign (CSC) i London. CSC s leder Rob Miller udtrykker sin sorg over Weinglass død således:»hans død er et stort tab for»de fem«, for alle, der kendte ham og for retfærdighed i verden. Men jeg føler mig sikker på, at han ville bifalde, når vi i denne forbindelse citerer Che Guevara til hans ære. For som Che sagde: Jeg bekymrer mig ikke over at dø, hvis blot en anden samler mit gevær op... I mindet om Leonard Weinglass vil vi fortsætte kampen for retfærdighed til de fem cubanere.«cubabladet 2/11 CubaBladet 2/11 11

7 Det ville ruinere mig, hvis jeg skrev pæne ting om Fidel Om kedelige krimier, fascinationen af perifere eksistenser, og cubanske forfatteres vanskeligheder med at finde europæiske forlag Interview: Johannes Schulten Daniel Chavarría, født i 1933 i San José de Mayo, Uruguay, gælder sammen med mexicaneren Paco Inácio Taibo og brasilianeren Rubem Fonseca for at være en af de vigtigste repræsentanter for den latinamerikanske kriminalroman. Chavarría forlod tidligt sit hjemland og boede og arbejdede bl.a. i Tyskland. Nogle år efter at han vendte tilbage til Uruguay, havnede han i Columbia, hvor han befandt sig i omkredsen af guerillaen ELN. Da han var i fare for at blive arresteret, hijackede han et fly til Cuba, hvor han har boet og skrevet lige siden. Ud over talrige cubanske priser har Daniel Chavarría også modtaget vigtige internationale priser, bl.a. den spanske krimipris Premio Dashiell Hammett 1991, Planeta- Jaquín Mortiz i Mexico 1993 og den US-amerikanske Edgar Allen Poe-Award i I rammerne af dette års Internationale Bogmesse i Havana i februar modtog han Cubas Nationale Litteraturpris. - I størstedelen af Deres krimier tilhører hovedpersonerne ikke nødvendigvis de mest prægtige sider af det cubanske samfund. De skriver om prostituerede, tabere, drankere og bedragere. Hvorfor interesserer De Dem så meget for folk i yderkanten af samfundet? De udgrænsedes verden er meget mere udtryksfuld end den formelle. Synet på de udgrænsede gør det muligt for mig, at udforske et samfunds patologi. Og kun sådan kan man forstå et lands problemer. Hvis jeg kun skrev om det officielle, det smukke Cuba, så ville det ikke være muligt. Jeg skriver litteratur, fordi samfundets basis interesserer mig. Krimigenren tjener i 12 den forbindelse kun som indpakning. Krimien som sådan har aldrig interesseret mig. I dens klassiske form går den bare ud på at finde ud af, hvordan nogen blev myrdet, hvordan morderen slap væk og til sidst blev fanget igen. Det finder jeg ikke pirrende. - En undtagelse er de såkaldte USamerikanske hardboiled novels af Raymond Chandler og Dashiell Hammet eller Paco Ignacio Taibo II i Latinamerika? Rigtigt. De fyre var ganske vist ikke store skribenter, men de var ærlige, fordi de skrev om ting, der reelt skete, om virkeligheden. Når Hammet fx skriver om forbindelsen mellem mafia, politi og politik i Rød høst, er politifolkene mere kriminelle end de kriminelle. De her mennesker kunne se bag om den nordamerikanske triumferen efter anden verdenskrig: Al skrigeriet om frihed, demokrati og menneskerettigheder, dette hykleri, som mennesker i hobevis er hoppet på - og fortsat gør det. De viser, at samfundet allerede dengang var på røven. Det var ikke kun den enorme korruption. Man må prøve at forestille sig, at præsident Harry S. Truman gav ordre til at kaste atombomber over Nagasaki og Hiroshima, selv om Japan allerede var besejret. Også jeg skriver litteratur, hvor Cubas dårlige sider dukker op, men jeg lader dem dukke op sådan, som jeg tror, at de er. Publikum kan forstå det, sådan som de vil. - Hvad betyder det for Cuba? Også her sker der ting, ofte de mest komiske ting. Der er for eksempel en hel profession af beklædningstyveri. Folk stjæler trøjer eller bukser, mens de hænger på tørresnoren i haven. Det er ikke noget stort, men det sker. Beklædning er svært at få fat i her. I min bog Das Rot im Federkleid des Papageien forekommer det som en perifer del af handlingen. En stuepige stjæler et par sko af et amerikansk mærke fra en hotelgæst og forærer dem til sin søn. Det er for store til ham, så han bytter dem med en skakspiller, der igen giver dem videre. Til sidst lander de hos en, der satser dem i et væddemål om en hanekamp. Mens man følger de stjålne skos vej, får man indblik i store dele af Cubas sociale periferi i den Specielle Periode i 1990 erne, hvor der herskede stor mangel, dele af samfundet, som man ikke ville få at se på anden vis. - Det cubanske indenrigsmarked er ikke særlig stort, der er papirmangel. Hvordan klarer man dagen og vejen som forfatter i Cuba? I Cuba er mine bøger bestsellere, men selv for mig er indtægterne fra mine rettigheder som forfatter ikke nok til at leve af. En cubansk forfatter har brug for et forlag i Spanien eller andetsteds. Man kan umuligt leve af det, som man kan tjene på at sælge bøger i Cuba. Når jeg færdiggør en roman her, er den to år efter på markedet i Spanien, Frankrig, Grækenland, England, Italien og undertiden også i Tyskland. Jeg hører ikke til de stort sælgende og udkommer især på små uafhængige forlag. Det ville aldrig lykkes mig at udkomme på forlag som Piper i Tyskland. Jeg skriver en roman om året, og så tjener jeg godt dollars per år. Det kan man leve godt af i Cuba. Hvis man er heldig, kunne det naturligvis være mere. Men jeg har sjældent heldet med mig. I øjeblikket er jeg ruineret af private grunde, men det er en anden historie - som det selvfølgelig ville interessere os at høre. Jeg gik ind i et projekt. Et græsk firma filmatiserede min roman El Ojo de Cibeles (Cybeles øje). Firmaet gik fallit under finanskrisen. Jeg har naturligvis ikke set noget til de penge, som vi havde aftalt. - Det europæiske marked er ikke Af Dann Simonsen Desværre har Daniel Chavarría indtil nu været en ret ukendt forfatter på disse kanter, selv om hans bøger er betydeligt mere farverige og humoristiske - for slet ikke at sige sexede! - end hans cubanske kollega Leonardo Padura, hvis Havana-tristesse har fundet en større dansk læserkreds gennem de senere år på forlaget Sohn. Men måske er det netop det, der er problemet: En cubansk forfatter, der ikke (kun!) beskriver de mere triste sider af det cubanske samfund og til og med kan finde på at behandle temaer som CIA s terror mod cubanerne, passer muligvis ikke rigtigt til det billede, som vi helst have af fjenden. De spanskkyndige er så heldigt stillede, at de kan finde hans bøger til næsten ingen penge i diverse bogbutikker i Havana, om end det kan være sin sag at få fat i hans nyere værker. I forbindelse med sommerbrigaden i 2010 forhørte jeg mig om hans (spændende!) selvbiografi fra 2009 Y el mundo sigue andando hos samtlige boghandlere i byen, men først ved tredje forsøg på det store bogmarked på Plaza de Armas i La Habana Vieja lykkedes det at finde den, selv om rygtet om ligefrem Cuba-venligt. Hvad betyder det for den kunstneriske frihed, når man som forfatter er nødt til at tilpasse sig til udenlandske forlags behov? Problemet er, at der ikke er nogen, der sælger meget, hvis de taler godt om revolutionen. Man kan tjene særdeles mange penge, hvis Introduktion til Daniel Chavarría en turist på jagt efter en bestemt bog eller forfatter altid spredes med lynets hast, og folk fra andre boder straks går på jagt i deres egen bogbestand. Men det er også muligt at nyde hans charmerende kriminalromaner, selvom man ikke behersker spansk, hvis man kan læse dem på et andet af de større fremmedsprog. Mine egne spanskkundskaber er af relativt ny dato og tilsvarende begrænset, så jeg foretrækker at læse ham på engelsk eller tysk. Kun når det ikke kan være anderledes - som i forbindelse med selvbiografien - affinder jeg mig med at skulle have fat i den spansk-danske ordbog. Jeg vil ikke nævne hele hans forfatterskab men nøjes med at anbefale de tre bøger, som jeg plejer at foreslå som de bedste at begynde med. 1) Adiós Muchachos (1994) har samme titel på spansk og engelsk. Den tyske titel er også letgenkendelig: Adios, ihr Jungs! Kriminalromanens foregår på det allerværste tidspunkt i den Specielle Periode i de tidlige 1990 ere. Hovedpersonen er den unge jinetera Alicia. Hun scorer intetanende rige vesterlændinge via sin yndige bagdel, når hun cykler rundt i Habanas gader på sin specialbyggede cykel. At dømme ud fra en billedsøgning på Google har dette billede været inspirationskilden til forsiderne på samtlige oversættelser. 2) El rojo en la pluma del loro (2001), en: Tango for a Torturer, ty: Das Rot im Federkleid des Papageien er også en krimi. Hovedpersonerne er en argentinsk revolutionær (nej, ikke ham; den foregår i nutidens Cuba) og en uruguayansk torturbøddel, om end en cubansk jinetera også spiller en fremtrædende rolle i denne roman. 3) Joy (1978), ty: Operation Joy, findes mig bekendt ikke i engelsk oversættelse. Chavarrías første roman handler om den cubanske kontraspionages forsøg på at afværge USA s biologiske krigsførelse mod landet. Man skal læse den for det spændende plot, som man godt kunne ønske sig at se omsat til film, selv om det jo nok ikke vil blive som Hollywoodblockbuster. Til gengæld er helten, en kommissæragtig stålsat asket, nok ikke helt så true-to-life, som figurerne i de senere romaner. Hvis han i det hele taget har sex, må det være for fædrelandets skyld. :) CubaBladet 2/11 CubaBladet 2/11 13

8 man skriver dårligt. Men hvis nogen forsvarer Fidel og revolutionen, er det svært. - Hvor går grænsen? Folk som den cubanske krimiforfatter Leonardo Padura har stor succes i Europa, deres stilling i forhold til regeringen er måske kritisk men på ingen måde Cuba-fjendtlig. Det er ikke sådan, at man er tvunget til at snakke dårligt om Castro, det er klart: Men man må ikke skrive noget godt om ham. Et eksempel: Undertiden er jeg sammen med Fidel, ikke ofte, i alt var det ca. tre gange. Så er jeg altid ret nervøs, drikker meget og opfører mig tåbeligt. Engang snakkede vi om betingelserne for cubansk litteratur i Europa. Jeg havde drukket meget. Jeg sagde til ham, at jeg aldrig kunne drømme om at tale dårligt om ham 14 i et interview med europæiske journalister; sige, at han var en dikatator. For netop den slags idioti er det, som de ønsker at høre en sige. Det første spørgsmål lyder altid, hvordan det er for en forfatter med succes at leve i et diktatur. Så jeg sagde til ham, at jeg aldrig ville sige, at han var en diktator. Udelukkende fordi sådan noget ikke er passende, selv om han naturligvis er en diktator. - Og hvad med Fidel, hvad sagde han? Det gjorde ham naturligvis ophidset. Han var oprørt og skældte ud. Men jeg svarede ham, at han var en diktator på præcis samme måde, som Fabius Maximus i Rom var det. Da det romerske senat var handlingslammet og det romerske folk blev truet af Hannibal, valgte det romerske folk de værdigste, agtværdigste og tapreste af deres mænd for at forhindre parlamentarismen. Præcis sådan gjorde cubanerne med Fidel. De valgte den agtværdigste blandt deres egne. Hvis jeg skrev om Cuba og Fidel på den måde, ville jeg blive ruineret. - Hvad ville De ellers gerne skrive om? For eksempel om den cubanske mission i Angola. Det er et unikt eksempel i menneskehedens historie. I 1975 blev der mobiliseret mænd. De tog alle af sted frivilligt, dvs. på de betingelser, som der er i et samfund for at fremme en sag. Men der var ingen, der fik pistolen for panden, ingen blev sendt i fængsel, hvis de nægtede at vise solidaritet og risikere livet på et andet kontinent. Og hvad fik de ud af det? Ikke så meget som en gallon olie, de havde ingen diamanter med hjem, og der blev ikke åbnet nogen cubanske firmaer. Det eneste, de fik med tilbage, var døde og en række angolanske forældreløse, som kunne studere i Cuba. Det samme skete med børnene fra Tjernobyl. Hele Europa lovede dengang alt muligt, men ikke noget af det blev opfyldt. Cuba, som led under alle problemerne i den Specielle Periode, afsavnene og blokaden opretholder hjælpen til den dag i dag. Mange af de børn, som kom til os dengang, er her stadig. Hvis jeg skulle skrive en roman om alle disse ting med den samme lidenskabelighed, som jeg fortæller med nu, så kunne jeg lige så godt lade være. Det ville være umuligt at finde et forlag uden for Cuba, der ville tage mig. Så jeg er nødt til at afsvække det, jeg skriver, holde igen, for at kunne få noget udgivet. Jeg kan give udtryk for mine principper, men på en noget mere spidsfindig måde. - Når De allerede har problemer, hvad gør unge forfattere så, som ikke udkommer på udenlandske forlag? Folk med et stort ønske om at blive forfattere, vælger som regel et arbejde, der har at gøre med litteratur. De underviser på universitetet eller i skolen, arbejder som journalister eller oversættere eller laver alt muligt andet. De kan under ingen omstændigheder leve af litteraturen alene. Men det er betingelserne for flertallet af forfattere i Latinamerika, i Uruguay og Argentina ligesom i Cuba. - Hvordan står de unge forfattere i forhold til revolutionen? Store dele af de unge intellektuelle er tilbøjelige til at være fjendtlige over for den revolutionære regering. Jeg tror, at det i det væsentlige skyldes uvidenhed og manglen på historisk bevidsthed. Men sådan er det. Problemet er formidlingen. En revolution er meget kompliceret. Og arven efter udviklingen er frygtelig. Endnu for tre generationer siden var der slaveri i Cuba. Det tager tid at overvinde denne negative arv. Mange mennesker er utilfredse Vi har skabt et samfund, hvor der alt. Røvere, prostituerede, folk uden skam, her er der en bunke fejl, mangler, misbrug og uret, som i ethvert andet samfund. Og når Castro siger, at med den smule, som vi har, skal vi også hjælpe andre, så er det svært at forstå for mange. Kig på fattigdommen i andre nationer på vores kontinent. Mange cubanere burde være lykkelige for at bo her, men de er forargede. De har følelsen af, at de ikke bliver godt regeret. - Det første, som jeg lagde mærke til i Cuba, er ungdommen som øjensynlig er meget fikseret på mærker og konsum. Er det et rigtigt indtryk? Ungdommen render ikke kun rundt med disse kæmpestore Gucci-bælter, de har til og med trøjer med USA-ørne på ryggen. De unge i Cuba er meget negativt indstillet. Forbrugerismen er til og med endnu mere udpræget her end i den første verden. - Ungdommen er den kommende generation, den vil på et eller andet tidspunkt være nødt til at overtage det politiske ansvar. Hvilke følger vil det få? For fanden, det har jeg ikke noget svar på. Jeg ved ikke, hvad der vil ske, det er meget vanskeligt. I Uruguay diskuterer de unge. Her hersker der en skrækkelig desinteresse. En del af ungdommen vil væk. Jeg har selv tre voksne børn. To af dem har aldrig været her. De er vokset op i Uruguay. Den tredje bor i Miami, er musiker. Danielito er ingen fjende af revolutionen. Han beundrer revolutionen, han beundrer Fidel. Men han har besluttet at bo et andet sted. Det anerkender jeg. Hvis jeg var lige så ung, ville jeg måske også være taget af sted. Forestillingen om ikke at kunne rejse, er uudholdelig. Jeg forlod Uruguay, da jeg var 19, og jeg rejste gennem verden, til Europa og til Tyskland. Det under jeg enhver. For store dele af ungdommen er det svært, mens folk med et kald har virkelige perspektiver. Hvis nogen interesserer sig for videnskab, kunst, sport eller musik, er de privilegerede i dette land. Hvis nogen for eksempel vil være matematiker, er der ikke noget bedre land end Cuba. Man må vise, hvad man kan, men man får hjælp, man bliver støttet. Den kunstneriske opdragelse er fremragende. For nogen, der bare vil have en kæreste, en have og et par drinks i weekenden, er livet enkelt. Men man kan ikke blive rig. Men der er mange mennesker, der ikke er tilfredse med det simple liv, som vil have mere. Der er ingen, der har penge til overs. Det skulle da lige være, fordi de er kriminelle, og så risikerer de at komme i fængsel. - Hvad kan der gøres ved det? I forlængelse af dette års bogmesse deltog De i en samtale mellem Fidel Castro og en række cubanske og udenlandske intellektuelle. Blev den slags problemer berørt? Ja, det blev de. Jeg har foreslået at danne en komité, med eksperter, for at udvikle nye programmer for unge. De programmer, som kører i dag, er tåbelige. Vi må udvikle intelligente spørgsmål. Ikke sådan nogle, hvor man kan lære svarene udenad. Men at starte en kampagne nu om, hvordan man skal klæde sig, hvad en ung revolutionær kan have på eller ikke, det ville åbne for et nationalt ramaskrig om undertrykkelse og bevidsthedsmanipulation. - Hvad mener de om arrangementer som det med den colombianske superstjerne Juanes, der på invitation fra regeringen spillede på Revolutionspladsen foran en million mennesker i september 2009? Kulturministeriet mente, at det var en god idé, fordi det forvirrer folk i Miami og irriterer de eksilcubansk sponserede grupper her på stedet. I den politiske krig er den slags ting vigtige. Men fra et kulturpolitisk perspektiv? Juanes er en rædsom kunstner. En fyr, der synger dårligt, men en slibrig stemme. Vi gav ham plads til at forvandle sig til en stor figur. En grundlæggende problem er politiseringen af ungdommen. Hvordan politiseres man, hvordan bliver unge til kommunister eller socialister? I kamp. I Cuba er revolutionen lavet. At gøre politisk karriere, være aktiv, betyder meget arbejde. Det er en anden situation end i 1970 erne, da ungdommen i mange lande gik på gaden, fordi de ikke var indforstået med betingelserne, fordi de ville deltage. - Hvordan blev De selv politiseret? Jeg er en undtagelse. Jeg blev kommunist via litteraturen. Jeg læste Victor Hugo, hvor Jean Valjean i De elendige måtte 19 år i fængsel, fordi han havde stjålet brød. Det var den første spire til en voksende tvivl, om at der var noget i det borgerlige samfund, som ikke var i orden. Men det er en undtagelse. Størstedelen af alle venstreorienterede er blevet politiseret via kamp, via sociale sammenstød i et klassesamfund. Samtalen blev ført i Havana. Artiklen er tidligere bragt i det tyske dagblad Junge Welt og er bragt med tilladelse derfra. Oversat af Dann Simonsen. CubaBladet 2/11 CubaBladet 2/11 15

9 Cuba og verdensfreden Sommer: Ungdomsbrigade Tale af Rodolfo Benítez Verson, Cubas stedfortrædende faste repræsentant ved FN, under den almindelige debat i FN s Nedrustningskommission, New York, den 5. april Over 60 mill. mennesker skulle dø under 2. Verdenskrig, for at datidens ledere skabte FN med det formål at frelse kommende generationer fra krigens svøbe. I dag mere end 65 år senere og på trods af den dybtgående økonomiske og miljømæssige krise, som verden er ramt af øges de militære udgifter stadig hastigere år for år i stedet for at reduceres. I de seneste 10 år er udgifterne til våben steget med 49% og har nået det astronomiske tal på 1,5 mill. dollars. Et eneste land tegner sig for næsten halvdelen af verdens militære udgifter. Med de ressourcer, der i dag bruges på oprustning, kunne man bekæmpe den ekstreme fattigdom, som mill. mennesker er ofre for, brødføde de over mill. sultende mennesker i verden, undgå, at 11 mill. børn hvert år dør af sult og sygdomme, der kan forebygges, eller lære 759 mill. voksne analfabeter at læse og skrive. Mens millioner af mennesker dør på grund af fattigdom og sygdomme, som kan forebygges og helbredes, bliver man ved med at føre krige, som ikke kan retfærdiggøres, således som det sker i dag i Libyen, krige, som aldrig er en løsning, og som medfører i tusindvis af civile dødsofre, det man med et besynderligt udtryk betegner som kollaterale skader. Der er brug for en ny verdensorden, som bygger på solidaritet mellem mennesker og retfærdighed, hvor løsningen af konflikter er baseret på dialog, forhandling og overholdelse af principperne om ikke-indblanding og staternes suveræne ligestilling. En ny verdensorden, hvor man gør op med den plyndringsfilosofi, der fører til krig og magtanvendelse. For Cuba er det af største betydning, at Nedrustningskommissionen i år vedtager anbefalinger om at nå til atomnedrustning og ikke-spredning af atomvåben. Sammen med de øvrige medlemmer af De Alliancefrie Landes Bevægelse har vort land i Nedrustningskommissionens Arbejdsgruppe I forelagt et omfattende og detaljeret arbejdsdokument, der indeholder konkrete anbefalinger med henblik på at nå til atomnedrustning og ikke-spredning af atomvåben. Vi foreslår, at dette dokument anvendes som grundlag for at nå frem til en aftale om dette vigtige emne. Forringelsen af livsbetingelserne på Jorden som følge af den globale ophedning og eksistensen af atomvåben udgør efter Cubas opfattelse de vigtigste udfordringer for menneskeartens overlevelse. Blot anvendelsen af en ubetydelig del af det enorme atomvåbenarsenal i verden, eksplosionen af 100 sprænghoveder, vil i løbet af få timer føre til atomvinter. På trods af Den Kolde Krigs afslutning findes der fortsat omkring atomvåben, hvoraf halvdelen er klar til øjeblikkelig anvendelse. Alene eksistensen af sådanne våben og af de doktriner, der foreskriver deres besiddelse og anvendelse, udgør en alvorlig fare for den internationale fred og sikkerhed. Atomnedrustning har derfor og bør fortsat have højest prioritet på nedrustningsområdet. 16 Den eneste garanti for, at atomvåbene ikke kan bruges, er, at de tilintetgøres og forbydes fuldstændigt. Man bør stoppe den politiske manipulation omkring ikkespredning, der bygger på dobbeltmoral og eksistensen af en klub bestående af et privilegeret fåtal af lande, som til stadighed forfiner deres atomvåben, samtidig med at man anfægter Sydens landes ret til fredelig anvendelse af atomenergi. Man bør definitivt gå bort fra doktrinen om nuklear afskrækkelse, som på ingen måde har bidraget til atomnedrustning, men som tværtimod befordrer vedblivende besiddelse af disse våben. Cuba er parat til parallelt med nedrustnings-konferencen at forhandle om en traktat, der afskaffer og forbyder atomvåben, en traktat, der forbyder våben-kapløb i det ydre rum, en traktat, der garanterer effektiv sikkerhed for de stater, der ikke er i besiddelse af atomvåben, og en traktat, der forbyder produktion af fissile stoffer til fremstilling af atomvåben. Vi mener, at forhandling om en traktat om fissile stoffer er en positiv, men utilstrækkelig foranstaltning, hvis man ikke definerer de efterfølgende skridt i retning af at nå til atomnedrustning. Resultaterne af gennemgangskonferencen om traktaten om ikke-spredning af atomvåben (NPT), der blev afholdt sidste år, var blandede. Aftalerne indeholder beskedne fremskridt. Samtidig er slutdokumentet præget af væsentlige begrænsninger. Det er utilstrækkeligt og lever langt fra op til det, som det kræves i den aktuelle situation. Vi udfoldede alle mulige bestræbelser, for at den handlingsplan, der blev vedtaget på gennemgangskonferencen, medtog en tidsplan for veldefinerede indsatser, samt for at år 2025 blev fastsat som maksimal tidsfrist for at opnå fuldstændig afskaffelse af atomvåbnene. Desværre blev dette ikke medtaget i dokumentet på grund af holdningerne hos visse af de lande, der er i besiddelse af atomvåben, og som har interesse i at bevare den uacceptable status quo. Atomnedrustning kan ikke fortsat være et mål, der konstant udskydes og omgærdes med betingelser. Det er ganske enkelt uacceptabelt, at der i verden i dag stadig findes i titusindvis af atomvåben med kapacitet til at ødelægge verden flere gange. Det er vigtigt at Nedrustningskommissionen i år anbefaler FN`s Generalforsamling et forslag til erklæring om, at det indeværende årti gøres til det 4. tiår for Nedrustning. Denne erklæring bør afspejle de prioriteter på nedrustningsområdet, som vi som stater er nået til enighed om. Afslutningsvis vil Cuba, hvad angår det nye spørgsmål om Praktiske foranstaltninger til fremme af tilliden på området for konventionelle våben give sine holdninger og forslag til kende under de pågældende drøftelser. Let forkortet af redaktionen Oversat af Kirsten Schelbeck Kender du Ché Guevara? Har du hørt om den cubanske revolution? Har du lyst til at møde andre unge fra hele verden og opleve Cuba sammen med dem? Så er sommerbrigaden den perfekte sommerferie til dig! I år fejrer José Martí-brigaderne 40 års fødselsdag, så der er gjort ekstra meget ud af programmet. Du kan finde det på dansk på cubavenner.dk > Rejser > Tag med på brigade. Masser af andre unge Brigaden foregår i den Internationale Lejr i Caimito 30 km. udenfor Havanna, sammen med andre brigader fra hele verden. Programmet består af let arbejde i landbruget, politiske og kulturelle besøg og møder, ferie og fritid. Der Vil du med på opdagelse blandt de mennesker og opsøge de steder, hvor de levede længe før Columbus satte sin fod på cubansk jord? Vi skal sejle i underjordiske grotter og se på hule malerier i Viñales, bo i indianerhytter i Guamá og besøge tobaksguden i Baracoa. Derudover skal vi selvfølgelig opleve dagens Cuba hvor murmalerier stadig indtager en central plads i den cubanske kultur. Kender du Asger Jorn? Hans murmalerier i Havanna skal vi naturligvis også studere nærmere. Som det ses af rejsens tema vil hovedvægten af rejsens indhold koncentrere sig om Cubas oprindelige befolkning, indianerne, som få år efter Columbus ankomst var totalt udryddet. Men vi glemmer selvfølgelig ikke de mange natur- og kultur-oplevelser, som Cuba i øvrigt byder på. Flere af de områder og byer vi besøger er en del af verdenskulturarven og under beskyttelse af UNESCO. Vi skal bo i Cubas ældste by Baracoa som netop i år runder kommer et mere specifikt program op til rejsen. Vi har ikke nogen rejseleder, men får en ung cubaner fra lejren som kontaktperson. I år varer sommerbrigaden fra den 3. til den 24. juli. Brigaden koster 4000 kr. inkl. et års medlemskab af Dansk-Cubansk Forening. Prisen inkluderer: Program i Cuba, lokal transport, kost, logi, oversættelse til engelsk, forberedelsesmøde og evalueringsmøde. Flybillet og visum skal du selv købe. Vi kan selvfølgelig hjælpe dig med køb af flybillet og visum, hvis du har brug for det. Storbyferie Hvis du har lyst til at blive lidt længere og tage en lille storbyferie i Havanna, kan vi også finde ud af de 500 år. Danse med cubanere, gå på opdagelse i det moderne Cuba, slappe af på stranden og smage på rommen, i selskab med de cubanere vi besøger. Rejsedatoer Afgang København 23. oktober 2011, hjemkomst København 8. november det. Det koster typisk 2000 kr. for en uge på hotel med morgenmad inkluderet. Hvis du bliver hængende, kan du opleve fejringen af starten på den cubanske revolution - den 26. juli - sammen med de cubanske ungkommunister! Før vi tager afsted, holder vi et fælles forberedelsesmøde lørdag den 11. juni kl. 13 hos Dansk-Cubansk Forening. Brigaden er selvfølgelig også åben for andre end bare de unge! Tilmelding Efterår: Cuba før Columbus Du indbetaler 4000 kr. på girokort eller via netbank til: Reg. nr. 1551, kontonr Mærk indbetalingen Sommerbrigade Rejsegruppen CubaBladet 2/11 CubaBladet 2/11 17 Pris Prisen ved 15 personer ca kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. Prisen er afhængig af $ kursen, flybilletpris og deltagerantal. Tilmelding senest d. 12. juli Depositum på kr. betales ved tilmelding. Restbeløbet 14. september Deltagerprisen inkluderer: * Forberedelsesmøde for deltagerne * 16 dage 15 overnatninger i Cuba 2 overnatninger Havanna 1 overnatning Viñales 2 overnatninger Guamá 1 overnatninger i Camagüey 2 overnatninger Holguin 1 overnatninger i Santiago de Cuba 3 overnatninger i Baracoa 1 overnatninger i Santiago de Cuba 2 overnatninger Havanna * Fly København Havanna T/R. og Santiago de Cuba - Havana * Lufthavnsafgift * Transport i Cuba ifølge program * Dansk- og spansktalende rejseledere * Engelsktalende cubansk guide. * Halvpension * Alle programlagte aktiviteter og entréer * Evalueringsmøde Ret til ændringer forbeholdes! Informationer For yderligere informationer, kontakt foreningen eller kom til uforpligtende informationsmøde om turen den 22. juni kl i forenings lokaler, Nygårdsvej 52, 2100 Kbh. Ø eller skriv til os på Få tilsendt programmet eller læs det på Rejsegruppen

10 Dansk-Cubansk Forening Kolding inviterer til SOMMERFEST Årsplan for Dansk-Cubansk Forening Dansk-Cubansk Forenings københavnske aktivister har haft travlt i foråret. Butikken har været i byen til både Rød 1. Maj i Fælledparken (herover)... FOTO: BIRTE UHRE...Enhedslistens landsmøde (til venstre), åben gade på Nygårdsvej, hvor landskontoret ligger, og selvfølgelig til generalforsamlingen i marts. FOTO: KRISTA SØRENSEN lørdag d. 18. juni kl. 15-? Tvedvej 51, Kolding Un mundo mejor es posible Hvad sker der i Cuba i dag? Vi får besøg af Cubas ambassadør, Guillermo Vázquez Moreno, og vi har inviteret de lokale arbejderpartier til at være med i diskussionen De omfattende økonomiske reformer Cuba står foran USA s blokade og dens konsekvenser Efter kaffe og happy hour har vi fællesspisning efterfulgt af hyggeligt samvær, cubanske drinks og cubansk musik (Cd). Fællesspisning 75 kr. Tilmelding senest 11. juni til Marianne Cuba-solidariteten har fortsat et stort, uudnyttet potentiale i Danmark. Vi har en rigtig god sag, som i 2011 skal ud til endnu flere. Derfor fortsætter vi de gode takter i arbejdet med vores rejser og medier, og lægger flere kræfter i at udvikle nye materialer og nå ud til nye kredse af danskere, deriblandt unge. I det kommende år vil vi blandt andet arbejde med følgende: *Vores fokus i oplysningsarbejdet er fortsat: Sundhed og uddannelse, klima, USA s blokade, De 5, ALBA samt demokrati og menneskerettigheder. *Foreningen skal have en bedre og bæredygtig økonomi. Derfor skal vi have mere fokus på at få nye også kollektive medlemmer, sælge foreningens materialer og sende flere danskere til Cuba. Vi skal også arbejde for, at endnu flere medlemmer siger ja til at modtage Cubabladet på mail, så foreningen sparer portoudgifter. *Vi gennemfører 3 rejser til Cuba; 2 brigader og 1 temarejse. Når vi mobiliserer til brigaderne, skal vi have særligt fokus på at nå ud til unge. Der arbejdes med at gennemføre en rejse med temaet Oktoberkrisen 1962 i foråret *Vi deltager i den europæiske kampagne for at samle 1 million underskrifter for kravet om, at USA s præsident Barack Obama skal frigive De 5. *Nye oplysningsmaterialer. Dokumentarfilmene The Day Diplomacy Died og Salud udgives sammen med de øvrige skandinaviske venskabsforeninger. Svensk- Kubanska Föreningens bog Sundhed til alle udgives på dansk. Vi udgiver en bog med tekster om slaget i Svinebugten, og afholder en række arrangementer i forbindelse med udgivelsen. Vi påbegynder arbejdet med en revideret udgave af vores rejseguide til Cuba. *Cubavenner.dk, Cubabladet og Facebook-gruppen skal kontinuerligt udvikles i samarbejde mellem de relevante grupper, hovedbestyrelsen og lokalafdelingerne. *Vi skal fortsat søge nye samarbejdspartnere i vores udadvendte aktiviteter, som ved fejringen af sejren i Svinebugten den 16. april. *Vi forbereder at markere 50- året for missilkrisen i oktober *Vi fortsætter bestræbelserne på at oprette nye lokalafdelinger og få nye lokale kontaktpersoner. *Vi gennemfører og videreudvikler vores faste aktiviteter som lotteri, verdensjulemarked, medlemscaféer med film osv. Alle er velkomne Bestyrelsen Referat af generalforsamlingen den 26. marts 11 Referat af årsmødet i Århus lokalafdeling den 4. april : Jytte Svensson bød velkommen. Det konstateredes at Årsmødet var korrekt indkaldt iht. lovene. Vi var 9 fremmødte, der var afbud fra bl.a. Peter Borch. 2: Jytte Svensson aflagde beretning for det forgangne år med et kort rids af de væsentligste begivenheder i Cuba. I lokalafdelingen var 2010 et stille år. Den væsentligste udadvendte aktivitet var 1.maj hvor vi havde bod i Tangkrogen. Vi delte telt med Dansk Palæstinensisk Venskabsforening og det forløb udmærket. Vi var 6 personer til på skift at passe boden, som var velbesøgt og med rimelig omsætning. Sven Tarp holdt på vegne af lokalafdelingen tale fra Freds- og Solidaritetsscenen. Jytte forsatte beretningen med redegørelse for formandsskiftet og for reduktionen i lokalafdelingsbestyrelsen idet Else og Lilli har valgt at udtræde af denne. 18 I 2011 har vi indtil videre afholdt et rejseinformationsmøde i februar med Niels-Ulrik Barslev og Anne Sieg. Mødet var indkaldt med kort varsel hvilket afspejledes i det ringe fremmøde men vi fik en god aften alligevel. Medlemstallet i lokalområdet er vokset fra 55 til 61. Flere af medlemsskaberne er par; opgjort i personer er væksten fra 64 til 73 og dertil kommer et fortsat kollektivt medlemskab. Lokalafdelingens kassebeholdning blev bekendtgjort og accepteret. Der har været pænt respons på opfordringen til at oplyse adresse hvilket kan spare portoudgifter og gøre det muligt hurtigt at nå ud til flere med Cubanyt i lokalområdet. Beretningen blev godkendt. 3: Det fremtidige arbejde blev drøftet: vi vil have bod på 1.maj i Tangkrogen igen i år. Onsdag den 11.maj vil vi holde offentligt møde om invasionen i Svinebugten på Café Oskar. Tirsdag den 17.maj holdes rejseinformationsmøde på Hovedbiblioteket kl. 19 med fokus på sommerbrigaden. Den 30. og 31.maj samt 1.juni vil vi have bod på Store Torv i forbindelse med Verdensbilleder og om aftenen den 1.juni kl. 19 holder Sven Tarp oplæg i Hovedbibliotekets store mødesal om den nye udvikling i Cuba efter partikongressen i Cuba. Desuden talte vi om vigtigheden af at hverve flere medlemmer. 4: Generalforsamlingen i Kbh. den 26.marts blev refereret, herunder det gribende møde med Irmita Gonzales, datter af en af De 5. 5: Jytte Svensson, Peter Borch og Steffen Hjøllund blev genvalgt til lokalafdelingsbestyrelsen. Til sidst så vi filmen The day diplomacy died mens vi drak kaffe og ægte rom. Referent: Steffen Hjøllund Ca. 45 medlemmer til stede. Tale ved ambassadør Guillermo om den aktuelle politiske og økonomiske situation i Cuba. 1. Valg af dirigent og godkendelse af forretningsorden Kirsten Bindstrup valgt som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen er indkaldt lovligt i december via Cubabladet. Og gentaget i marts måneds Cubablad med beretningen. Gennemgang af forretningsorden valg af referent Anne Sieg Stemmeudvalg: Carsten Rytting Schweitz, Klare Jensen og Helle Lindgaard 2. Hovedbestyrelsens beretning ved formand Helene Caprani Den skriftlige beretning er i Cubabladet for marts Power Point-gennemgang af beretningen. Statistik for hjemmesiden: ca besøg af forskellige personer pr. måned, gennemsnitligt 3 min. pr. gang og klik på 3 7 sider pr. besøg. Kilder for henvendelse: 28% direkte, 60% fra søgemaskiner (google eller andet), fortrinsvis fra Danmark, Sverige og Norge. Facebook: 334 medlemmer, hvoraf mange ikke er medlem af foreningen. Esbjerg Højskole har ikke meldt sig Foto: Birte Uhre ind som kollektivt medlem, så der er stadig 8 kollektive medlemmer. Århus: deltaget i 1. maj Jytte overtaget formandsposten efter Steffen, som var formand i 18 år rejseaften med henblik på at få deltagere til foreningens forårsrejse til Cuba. Arbejder pt. med 5 ting: 1. maj, Cubarejse her i for- CubaBladet 2/11 CubaBladet 2/11 19

11 året der følges op med et offentligt møde efter partikongressen i Cuba, brigadist Morten, som var med på sommerbrigaden 2010 holder foredrag om sommerens brigade 2011, planer om Sven Erik og Helle for at fortælle om Svinebugten og vise film, Verdensbilleder med temaet Caribien arrangeret af Cityforeningen juni på Bispetorv i Århus med stand til foreningen og andre NGO ere. Kolding: fejret 5 års fødselsdag for lokalafdelingen, rundrejse med Roberto, faglig 1. maj, fed fest om aftenen i samarbejde med SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet med ca. 70 deltagere med godt salg og godt overskud, Grundlovs arrangement, kulturnatten i august måned. Salg af lodsedler henvendelse pr. tlf. eller mail til medlemmer, der har købt tidligere, så en del af lodsedlerne er solgt på forhånd, Svinebugtsarrangement den 18. marts omtalt i Jyske Vestkysten og ugeavisen, og der var ca. 30 deltagere. Sommerfest den 18. juni med Guillamo. Ålborg: afbud Sydvestjylland: afbud 10 minutters pause før diskussion af beretningen 20 Kommentarer: Sven Erik: god beretning og flot præsentation. People to people politikken genoplevet med Obama der er skabt mulighed for at overføre penge og ressourcer til personer uden for offentlig ansættelse, parti og ungdomsorganisationen, så der er skabt en kanal til kontrarevolution i Cuba. Bogudgivelse i forbindelse med Svinebugtsarrangementet. Godt at deltage i arrangementer der, hvor folk er, frem for at afholde arrangementer i foreningen, som det kan være svært at trække tilhørere til. Opfordring til at deltage i Irmita mødet på mandag som solidaritetserklæring til de 5. Jørgen: savner noget om huset i Cotorro. Opfordring til genforhandling af projektet, mens vi venter på, at der bliver givet tilladelse til anvendelse af byggematerialer til andet end genopbygning efter orkanerne. Find i stedet et sted i Havanna, hvor der kan være kultur, mad, fremvisning af Jorn-malerierne. Mogens: besvarelse om huset i Cotorro her er mange muligheder for at komme i praktik i det cubanske erhvervsliv. Magtpåliggende at finde et sted, hvor folk kunne opholde sig, mens de er i praktik i Cotorro. Selvfølgelig kan det genovervejes, om det er det rigtige projekt, og om det stadig er at give mulighed for at bosted for praktikanter. Der har hidtil ikke været sendt praktikanter derover, da indkvartering har manglet. Nielsine: har set huset og tvivler på, at unge mennesker vil bo så langt uden for storbyen. Steffen: kvaliteten at det er et normalt område, hvor praktikanter kan opleve den almindelige dagligdag i Cuba. Hanne: fantastisk flot og dejlig hjemmeside som kan tiltrække unge mennesker. Også fint foreningen er på facebook. Vil fortsat gerne have Cubabladet i papirform, så det kan bruges til at vise frem til venner og bekendte. Kan selv betale ekstra for portoen. Helle: har brug for bladet i papir p.g.a. svigtende hukommelse. Anonym: I orden at betale 50 kr. ekstra for papirblad kan evt. skrives på girokortet. Marianne: I skal sikre at folk der tilmelder sig PDF-filerne også får dem. Helene: Ryk, hvis I ikke får det pr. mail. Beretningen énstemmigt vedtaget. 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse v. Mogens Bemærkninger til enkelte poster: Kontingenter: stigningen skyldes, at der er kommet flere medlemmer og at vi i september sendte en opfordring ud til at betale kontingent nogle forudbetalte for Opkrævning af kontingent 2011 er sendt ud i december 2010, så flere nåede at betale inden årsskiftet. I alt er der ca kr. vedrørende 2011 pt kr. mod kr. sidste år på samme tid. Støttebidrag: tak til medlemmer for den støtte. Arrangementer: underskud på kr. vedrører Alba-arrangementet i december Underskudsgaranti fra vores kollektive medlemmer. Mangler betaling fra to organisationer står som tilgodehavender på kr. Overskud på rejse: skyldes primært, at Krista alene rejste med en gruppe på 12 personer. Husleje er steget ganske gevaldigt. Har overtaget lejekontraktet på stedet erhvervslejemål (butik) med i kontrakten at vi har lov til at sælge det til andre som goodwill. Porto: konteret under de rigtige steder, Cubabladet, vedrører også salg af materialer. Telefon/internet næsten kr. højere betaling for oprettelse af ny hjemmeside. Udgifter ved besøg fra Cuba: Robertos rundrejse i forbindelse med klimatopmødet. Aktiver: Ny post forudbetalt husleje 3 måneders leje Passiver: hensatte midler til huset i Cotorro og overskud lotteri. Kommentarer: Birthe: vi er blevet bedre til at sende som B-post. Hvad er gebyrer? Lave renter. Mogens: gebyr for girokonto. Mogens: Arrangementer er sat under indtægter i regnskabsopsætningen. Svar på hvorfor egenkapital er et passiv. I dette tilfælde penge som foreningen skylder til sig selv. De penge vi selv har investeret og vil resultere i kontanter hvis foreningen lukker. Svært at få bedre renteindtægter i disse tider. Enstemmigt vedtaget. 4. Indkomne forslag 1. Der er indkommet et forslag fra Ivan Larsen om ændring af vedtægterne indsendt 15. marts Det fremgår af vedtægterne par. 24, stk. 2, at vedtægtsændringer kun kan vedtages, hvis forslag fremgår af dagsordenen. Skal derfor indsendes senest 1 måned før. Nærværende forslag kan derfor ikke behandles i dag. Fremover udmeldes frister for indsendelse af forslag i december måned. Forslaget vedrører ændring af par. 9, stk. 4 om at skal sidde mellem 9 og 11 i stedet for mellem 15 og 19. Begrundelse at det er omkostningskrævende i så lille en forening med en stor hovedbestyrelse, bl.a. med betaling af evt. kørsel. 2. Forslag til politisk udtalelse fra hovedbestyrelse om EU s fælles holdning til Cuba. To undlader at stemme resten for udtalelsen. 5. Planer for det kommende års arbejde Optrykt i Cubabladet i marts. Gennemgang ved Helene Caprani. Svinebugtsrejsen i foråret aflyst p.g.a. manglende deltagere. Derfor ikke realistisk med gennemførelse af 4 rejser i år. Kommentarer: Steffen: 3 forslag til det kommende års arbejde: - ny hjemmeside et tilbageskridt for lokalafdelingerne, da den ikke er lige er til at få øje på og de ikke selv har adgang til opdatering - forberedelse til 50 året for Cuba krisen forberedes i år. Forslag om missilrejse i september, så deltagerne kan holde foredrag om hvad der virkelig skete og hvem der var skurk og offer - hjælpearbejde initiativ til oprettelse af organisation for verdenshjælp med det formål at samle midler til at støtte de cubanske hjælpearbejdere rundt om i verden. Fundats laves så der fradragsret i henhold til Ligningslovens par. 8 A. Helene: spændende ideer Medi- Cuba arbejdet med de samme ideer om støtte til hjælpearbejdere Steffen: skal være dansk organisation for at kunne give fradragsret måske kan midlerne kanaliseres via MediCuba. Sven Erik: Tilføjelse til arbejdsplanen om de 5 tilslutning til europæisk underskriftsindsamling med krav til Obama om at han bruger sin magt til at få løsladt de 5. Målet er at samle 1 mio. underskrifter. Jytte: fradragsret kræver indberetning fra organisationens side. Gennemførelse af rejser det er for sent rejserne meldes ud i forhold til de unge. Birthe: Københavns internationale dag vokser for hvert år udvidet fra 1 dag til 2 dage i begyndelsen af september. Svært at have en PDF fil med i byen. Tilbud om at bladet kan hentes i foreningen. Mustafa: filmaftener indføjes under arrangementer Dirigenten opsummerede følgende tilføjelser til årsplanen: - forslag om en missil rejse i september skal ind i årsplanen en af de 4 rejser i i 2011 gennemføres 3 rejser i stedet for 4 - medlemscafeer f.eks. med film tilføjes under arrangementer - underskriftsindsamling for at presse Obama til at løslade de 5 Enstemmigt vedtaget med de nævnte tilføjelser. 6. Vedtagelse af budget og evt. ændring af kontingent Forslag til nye kontingentsatser for 2012: Enkeltmedlemmer: 300 kr. (150 kr. for pensionister over 60 år og unge under 25 år) Parmedlemmer: 400 kr. (200 kr. for pensionister over 60 år og unge under 25 år) Kollektive medlemmer: kr. (store = fagforeninger) Kollektive medlemmer: 600 kr. (små = politiske organisationer) Med den foreslåede stigning på ca. 20% kan der udsendes Cubablad 4 gange årligt og huslejen kan betales. Øvrige aktiviteter skal kunne hvile i sig selv. Kommentarer: Sven Erik: HB kan pålægges at arbejde for at dele lokale med andre. Birthe: Hvad er huslejen Mogens: Huslejen er kr. dertil kommer varme og el vi har overtaget lejemålet alene. Krista: vil meget nødig dele kontoret med andre vil gerne leje ud til andre vi skal se på markedslejen ved udleje. Elsemarie: oprettelse af huslejefond på frivillig basis, hvor man binder sig til faste månedlige betalinger. Dirigent: selv om kontingentforhøjelse får det til at løbe rundt vil det rart med lidt overskud så vi ikke altid skal vælge de billigste materialer. Kirsten Schellbeck: tilslutter sig forslag om huslejefond eller udsendelse af girokort om støtte. Niels-Ulrich: forslag om højere kontingentstigninger 325 kr. 450 kr. med begrundelse i bladudsendelse senere trukket tilbage. Inge: Vigtigt at skaffe flere medlemmer. Lene: Hvorfor kan vi ikke få lokaletilskud fra kommunen? Anne: Tilskud forudsætter at arbejdet kommer ind under folkeoplysningsloven. Helene: Af hensyn til fastholdelse af medlemmer bør kontingentet ikke hæves mere end foreslået af HB. Forslag om kontingentstigning vedtaget med stort flertal en undlod. Budgettet for 2011 vedtaget énstemmigt. 7. Valg af hovedbestyrelse på mellem 15 og 19 medlemmer Hovedbestyrelsen foreslår 15 medlemmer. Præsentation af de tilstedeværende (Marie, Niels Erik og Ole Nors afbud). Forslag om Niels-Ulrich modtager ikke valg. HB s forslag godkendt. 8. Valg af to suppleanter Niels-Ulrich Barslev er valgt. 9. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant Palle Yndal og Anne Sieg er valgt som revisorer. John Christoffersen er valgt som revisorsuppleant. 10. Eventuelt Inge Høgh: Hvem skal sikre revolutionen og fremtiden? Børnene i Cuba. Indsamling til børnenes park. Der er allerede indsamlet 800 Euro. Klistermærker til 20 kr. Salvador Gonzales har doneret et billede og det er sat til salg på auktion. Vurderet til mellem og kr. Der er budt kr. Bud inden en bestemt frist. Bud sendes til som hele tiden opdateret hjemmesiden med højeste bud. Afslutningsdato. Erling Gørges: Hilsen fra minifestivalen i Roskilde, som har været omtalt i Cuba-bladet. Jytte, Århus: Arrangement i Kolding den 2. april med kammerkor, der opfører La Misa Cubana. CubaBladet 2/11 CubaBladet 2/11 21

12 Sponsorer for Dansk-Cubansk Forenings solidaritetslotteri 2010: Hola compañeros! Bailamos salsa! Der er ganske vist masser af muligheder for at lære at danse cubansk på disse kanter - i hvert fald i de større danske byer. Det kan derfor undre, at man så sjældent ser cubavenner i den sammenhæng, når nu vi har fundet sammen i en forening for folk, der sympatiserer med den cubanske revolution og kultur. Man behøver ganske vist ikke at kunne danse for at lave revolution, hvilket Che var et oplagt eksempel på. Det var heller ikke den cubanske musik og dans, der førte til omstyrtelsen af Batista, men salsaen bør i det mindste have æren af at have gjort den cubanske revolution sexet! Vi er nogle DCF ere, der længe har savnet lidt mere danseaktivitet til festerne i Dansk-Cubansk Forening, når nu de cubanske rytmer så ofte indbyder til det. Når man har været med brigaden i Cuba, ved man også, hvor skuffede cubanerne bliver, hver gang de europæiske brigadister er fulde af gode undskyldninger for ikke at danse, når den lokale revolutionskomité lader et af de lokale bands spille op til fest i den internationale solidaritets og folkevenskabets navn. 16. april og 1. maj i Cuba og Danmark Cubabladet var med, da Arbejdernes Internationale Kampdag blev fejret i Cuba (herover). 50-årsjubilæet for Cubas sejr i Svinebugten i 1961 blev fejret i både Cuba og Danmark, hvor Dansk- Cubansk Forening markerede dagen med konference og fest. Konferencen med overskriften Den aktuelle kamp mod USA-imperialismen i Latinamerika samlede så mange i den store sal hos 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i Valby, at flere måtte stå op mod konferencens afslutning. De 2 debatter Brændpunkter i Latinamerika og ALBA og Venezuela bød på inspirerende indlæg fra panelerne, og mange tilhørere benyttede lejligheden til at stille spørgsmål og kommentere indlæggene. Efter konferencen var der festmiddag med 3 retters menu, hvorefter gulvet blev ryddet til dans til tonerne af salsaorkestret Son Danesas. Konference og fest blev arrangeret af Dansk-Cubansk Forening i samarbejde med en række fagforeninger og andre organisationer. FOTOS/CUBA: JOHNNY MORTENSEN FOTOS/DANMARK: MUSTAFA ALTAY Vil du være med til at arrangere fester, debatcaféer, filmaftener...? Så meld dig til arrangementsudvalget! I løbet af året gennemfører Dansk-Cubansk Forening en række forskellige arrangementer i København, fra grill i Fælledparken den 26. juli til store Cuba-fester. Hvis du har lyst til at give en hånd med idéer og arbejdskraft, så skriv til dk eller ring til os på Arrangementsudvalget Derfor byder DCF fra september 2011 på undervisning i salsa - cubansk, selvfølgelig! - med cubansk instruktør. Det vil finde sted i indre by, tæt på Nørreport Station, om torsdagen tidligt på aftenen. Nærmere og tid og sted vil blive oplyst i næste nummer af Cuba-bladet, men interesserede må gerne melde tilbage allerede nu på eller Hvis der er lokale DCF-afdelinger, der synes, at Nørreport er lidt af en omvej, kan vi kun opfordre til at tage lignende initiativer. Salsa-gruppen Dansk-Cubansk Forenings butik tilbyder: BOGPAKKE Fidel Castro: Man kan ikke slå idéer ihjel Fidel Castro: Historien vil frikende mig Frihedskæmperen Ché Guevara Alle 3 bøger: Nu 100 kr. Køb bøger, t-shirts, USB-nøgler, Ché-baretter og dvd er om Cuba på Dansk-Cubansk Forenings hjemmeside cubavenner.dk 22 CubaBladet 2/11 CubaBladet 2/11 23

13 Kalender 5. juni: Grundlovsdag Kolding: Igen i år er vi med i Stejlbjerganlægget kl Besøg vores bod med information om Dansk-Cubansk Forenings rejser, og mulighed for at gøre et godt køb. Onsdag den 8. juni: Reception for Operation Pluto og José Martí Kl i DCF, Nygårdsvej 52, Kbh. Ø. Til alle Cubavenner Ja - så er det atter tid til at pakke picnickurven, tæppet og frosttasken med de kolde øl for at møde op i Fælledparken fejre 26. juli. Vi mødes ved den stationære grill til venstre for Pavillonen. I år fejrer vi denne dag søndag d. 24. juli! Programmet er helt afslappet med en hyldesttale fra Ambassaden. Kl. 13 er grillkullene klar så skulle du have lyst, så medbring dine egne råvarer. Mens maden fordøjes vil Birte underholde til fællessang med guitarakkompagnement. Og så skal vi spille vores modificerede baseball med gevinst til det vindende hold. Husk nu: ingen tilmelding, alle er velkomne som altid. Bedste hilsner fra Arrangementsudvalget Fredag d. 17. juni : Alexander Abreu & Havana d Primera 160 kr. ekskl. gebyr. Kl. 21 i Amager Bio, Øresundsvej 6, Kbh. S. Lørdag d. 18. juni: Sommerfest Se inde i bladet. Kl. 15-? Tvedvej 51, Kolding 19. juni: Kulturnatten i Kolding Lokalafdelingen deltager også i år på Kulturnatten. Vi har en bod med informationsmaterialer og andre effekter fra Cuba. Kom forbi i tidsrummet og få en snak eller et glas cuba-rom. Onsdag den 22. juni: Infomøde om efterårsrejsen Kl. 19 i DCF, Nygårdsvej 52, Ø. Søndag den 24. juli: Vi fejrer den 26. juli Fælledparken, København juli: Sommerbrigade Lørdag den 20. august: Afrocubism Cubansk-malesisk band med bla. Eliades Ochoa. Kl. 21 i Amager Bio, Øresundsvej 6, Kbh. S. 24 TO STORE BOGNYHEDER PRÆSENTERES I DANSK-CUBANSK FORENING D. 8. JUNI Enhver der har været i Cuba kender hans navn og set hans små buster der står udenfor enhver børnehave, skole eller CDR-komité. José Martí er ikke en kendt person på de vestlige breddegrader, og det er en skam. Nu kan alle blive klogere på dette usædvanlige menneske. Jørn R. Hansen er, uden at vi tager munden for fuld, den dansker der ved mest om den cubanske nationalhelt, og det har han skrevet en bog om: José Martí, liv og værk Ligeledes er det nu muligt at få god gedigen oplysning om USA s mislykkede forsøg på at invadere og kvæle den unge cubanske revolution i april Sven-Erik Simonsen har redigeret den nye bog der i detaljer fortæller om USA s første militære nederlag i Latinamerika Operation Pluto I den glade anledning afholder vi en lille reception onsdag d. 8. juni kl i Dansk-Cubansk Forenings lokaler på Nygårdsvej 52, 2100 Kbh.Ø Kom og mød de to mænd bag de to bøger Vi byder i den anledning på en lille forfriskning. CubaBladet 2/11

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025 Enigt kontinent bag topmøde i Havana. Blot to år efter at CELAC blev grundlagt som en sammenslutning af alle lande i Latinamerika og Caribien, er der skabt resultater, der vækker bitterhed i Washington.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Kan udlændinge købe jord i Cuba? Skaber de økonomiske reformer ikke grundlag for, at der vokser en ny klasse frem i Cuba?

Kan udlændinge købe jord i Cuba? Skaber de økonomiske reformer ikke grundlag for, at der vokser en ny klasse frem i Cuba? Medierne skriver, at 500.000 cubanere er blevet fyret fra staten. 300.000 af dem laver dog stadig det samme arbejde. Nu er frisøren og de andre blot ikke ansat af staten, men i et kooperativ. Kan udlændinge

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere