Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
|
|
- Alma Hald
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
2 DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan lovgiver EU?, Hvem må være med i EU?, EU s historie og Nej til Maastrichttraktaten. Opgavesættene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan lovgiver EU?, Hvem må være med i EU?, EU s historie og Nej til Maastrichttraktaten. Hæftet Hvad er EU? FÆLLES MÅL Materialet om EU understøtter klassens arbejde med kompetenceområdet politik, herunder videns- og færdighedsområdet EU og Danmark. Materialet understøtter også kompetence- området samfundsfaglige metoder. Der er ikke opstillet specifikke læringsmål for materialet. Du kan selv gøre dette med afsæt i dit elevkendskab, antal lektioner til rådighed osv. Udarbejdet af Folketingets Administration
3 DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 2 FILMENE Hver film er bygget op om følgende 5 fortællemæssige lag: Et værtslag med en ung fortæller, som skaber identifikation for eleverne og binder filmens indhold sammen. Et borgen-/bruxelleslag, som indfanger stemningen på Christiansborg og i EUs institutioner. Et danmarks-/europalag, som tager eleverne med ud i Danmark og til andre europæiske lande, hvor de møder mennesker, som bliver påvirket af politikernes beslutninger og lovgivningen i Folketinget og EU. Et historielag, som sætter filmens emner ind i et historisk perspektiv gennem arkivbilleder og fremhæver folkestyrets lange tradition. Et bordlag, som udfolder filmens centrale begreber gennem korte animationer, der foregår på værtens skrivebord. Når eleverne har set en film, foreslår vi, at du bruger deres oplevelser af og reaktioner på den som afsæt for en dialog i klassen. Inddrag filmens 5 lag i dialogen med eleverne, og sæt ord på begreber og situationer og personer fra billedsiden, som eleverne f.eks. ikke kender til eller undrer sig over. HÆFTET HVAD ER EU? Hæftet Hvad er EU? besvarer på 20 sider spørgsmålet: Hvad er EU? Historier om kanelsnegle, Storebæltsbroen, energidrikke, pantflasker, 24-årsreglen og kønskvoter bliver brugt til at illustrere, hvordan EU-landenes økonomiske samarbejde påvirker forskellige politikområder, og hvad samarbejdet betyder for det enkelte medlemsland. Hæftet kan være omdrejningspunkt for et fuldt forløb om EU, men kan også bruges tematisk, f.eks. i forbindelse med elevundersøgelser eller projektopgaven. Temaer kunne være: Hvorfor handler lande med hinanden? Hvordan løser lande bedst grænseoverskridende problemer? Og hvad gør et land, som er utilfreds med de fælles regler? Hæftet kan også anvendes tværfagligt sammen med historiefaget, f.eks. ved at lade eleverne arbejde med EU s historie og Danmarks forhold til EU. Hæftet kobler sig endvidere til filmenes opgavesæt og virker derfor som baggrundsinformation om de pågældende emner.
4 DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 3 OPGAVESÆTTET Til hver af de 5 EU-film er der udviklet et opgavesæt, som også kobler sig til hæftet Hvad er EU? Hvert sæt indeholder 5 niveauer: 1) INTRO 2) TJEK DIN FORSTÅELSE 3) BESKRIV DINE HOLDNINGER 4) LAV DIN EGEN UNDERSØGELSE 5) PRÆSENTER DIN UNDERSØGELSE De 5 niveauer lægger op til en stigende grad af selvstændighed i elevens arbejde med emnet. De første 3 niveauer er stærkt strukturerede. De sidste 2 lægger i høj grad op til selvstruktureret arbejde. Elevinddragelsen sker, ved at eleverne deltager i at udpege og vælge problemstillinger i forbindelse med emnet, mulige kilder, vigtige begreber og formulering af undersøgelsesspørgsmål. Desuden er eleverne med til at beslutte indholdet af og formen på deres præsentationer. Intro På dette niveau arbejder eleverne med deres forforståelse og forbereder sig på at se og forstå en film og at løse de tilhørende opgaver. Dette niveau arbejder eleverne med, før de ser filmen, mens de ser den, og efter de har set den. Eleverne skal bl.a. vurdere, hvor godt de synes de forstår emnet, så de kan vurdere deres udbytte af arbejdet med filmen efter endt undervisningsforløb. For at støtte elevernes faglige engagement og vej ind i arbejdet får de en række råd til, hvad de skal gøre, før de ser filmen, mens de ser den, og efter de har set den. Vi anbefaler, at du gennemgår dette i klassen, så du er sikker på, at eleverne forstår, hvad de skal gøre. Refleksionsspørgsmål til filmen Se filmen sammen med eleverne, og tilrettelæg en dialog ud fra følgende spørgsmål: Hvad handlede filmen om? Hvad var svært at forstå? Hvad undrede I jer over? Hvad var filmens centrale begreber og pointer? Hvilken relevans har filmens emne for jeres hverdag? Hvilke debatter og begivenheder i Danmark eller verden får filmen jer til at tænke på?
5 DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 4 Tjek din forståelse og Beskriv dine holdninger Spørgsmålene på disse niveauer har til hensigt at understøtte elevernes forståelse af væsentlige faglige pointer og få dem til overveje deres egen holdning til emnet. Eleverne kan arbejde med dette niveau hjemme, men det er i så fald vigtigt, at der følges op med klassebaseret dialog. Gennem dialog får eleverne mulighed for at få nuanceret deres faglige forståelse af og holdninger til emnet og høre, hvad andre måtte mene. De får desuden mulighed for at træne deltagelse i demokratiske samtaler. Lav din egen undersøgelse Eleverne skal på dette niveau planlægge en undersøgelse inden for filmens emne. De skal hjælpe hinanden med at udfolde emnet og finde ud af, hvordan de kan undersøge det, via en brainstorm i klassen. Eleverne skal også formulere undersøgelsesspørgsmål til undersøgelsen. Vi anbefaler, at du sætter dette niveau i gang i klassen, så du kan vejlede eleverne i, hvordan de skal tilrettelægge deres undersøgelser. Undersøgelsen kan også til dels være lektier eller hjemmearbejde. Du kan overveje at differentiere i forhold til denne opgave. Vi har formuleret nogle forslag til projektopgaver, som nogle elever måske kan have glæde af, hvis de går i stå i processen med at formulere et problem. Forslagene kan også spare tid for elever, som har brug for mere tid til undersøgelsesfasen eller fremlæggelsesforberedelsen. Præsenter din undersøgelse Her skal eleverne lave en præsentation af deres undersøgelse. Forslaget til, hvordan de kan strukturere præsentationen, er tænkt som en øvelse, der forbereder eleverne på at skulle anvende kilder ved en eventuel samfundsfagsprøve. Niveauet indeholder en liste med mulige produktformer for at give eleverne inspiration til, hvordan de kan arbejde med at formidle et stof ved hjælp af forskellige præsentationsformer. UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING De 5 niveauer er tænkt som en progressiv helhed. Vi anbefaler, at alle i klassen arbejder med hele opgavesættet. Er dette ikke muligt, er materialet bygget op således, at du kan bruge niveauerne særskilt og plukke dem ud, du vil arbejde med: INTRO, TJEK DIN FORSTÅELSE og BESKRIV DINE HOLDNINGER kan du anvende som et selvstændigt, afsluttet forløb i forbindelse med filmen. LAV DIN EGEN UNDERSØGELSE-niveauet kan du anvende sammen med filmen, uden du behøver bruge de foregående niveauer.
6 DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 5 Det afsluttende niveau, PRÆSENTER DIN UNDERSØGELSE, kan eleverne kun lave, hvis de først har arbejdet med LAV DIN EGEN UNDERSØGELSE-niveauet. Det er muligt at differentiere undervisningen i forbindelse med elevernes undersøgelser. Alle film og opgavesæt i serien Dit Demokrati beskæftiger sig med kompetenceområdet politik. Det er derfor oplagt, at eleverne ser en række film og derefter vælger, hvilket emne de vil arbejde selvstændigt videre med i en undersøgelse. Undersøgelserne kan differentieres, hvad angår omfang og hvilke begreber der skal arbejdes med. Du kan også variere, hvad angår kildetyper og deres sværhedsgrad. Nogle elever kan måske læse avisartikler af en vis sværhedsgrad, andre kan se et kort filmklip om emnet. Endelig kan selve præsentationerne også differentieres ud fra elevernes individuelle niveau og ud fra, hvilke præsentationsformer de ønsker at lære at bruge, allerede kan anvende kompetent eller føler sig trygge ved. Ordbogsarket Undervejs i arbejdet med emnet vil eleverne møde en række samfundsfaglige begreber. Bagest i opgavesættet er der et ordbogsark. Her kan eleverne med deres egne ord forklare de enkelte begrebers betydning. Listen hjælper eleverne med at huske begrebernes betydning fra undervisningsgang til undervisningsgang. Samtidig gør den det muligt for eleverne løbende at opdatere og udvikle deres begrebsforståelse. Der er indsat ekstra linjer, så eleverne selv kan tilføje begreber. OPSAMLING OG AFSLUTTENDE VURDERING Som afslutning på arbejdet med materialet kan du bede eleverne om at vende tilbage til deres indledende vurdering af, hvor meget de vidste om emnet. Spørg eleverne, om de synes, de ved mere om emnet nu, end da de vurderede deres viden om det i starten af forløbet (se afsnit 1.1 VURDER DIG SELV i opgavesættene). Har de rykket sig? Hvorfor? Har de ikke rykket sig? Hvorfor ikke? Når du skal arbejde med elevernes refleksion over egen læring, kan du f.eks. tale med dem om: hvad de har lært i undervisningsforløbet, hvad de ønsker at vide mere om, hvad de kan arbejde videre eller mere med (din vurdering og deres egen vurdering), og hvordan de kan gribe det videre arbejde an.
7 DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 6 FORSLAG TIL AFSLUTNINGSØVELSE Du kan også slutte af med denne mere omfangsrige øvelse, som inddrager indholdsområder fra alle 5 EU-film. Øvelsen er oprindelig udviklet af InnoLab og er baseret på en case om, at det nuværende EU er brudt sammen. Beskrivelse af øvelsen Et nyt EU Eleverne skal forestille sig et Europa, hvor EU er brudt sammen. Det har affødt, at de tidligere medlemslande savner en organisation, hvor de kan drøfte deres samarbejde. Eleverne skal derudover forestille sig, at de er blevet statsministre for hver deres europæiske land. Nu er de så samlet for at forberede et møde om, hvordan et nyt samarbejde kan opbygges. Opgaven Det er elevernes opgave i første omgang at lave en dagsorden for dette møde. De skal formulere de generelle og principielle spørgsmål, som landene skal tage stilling til for at kunne etablere en ny og bedre organisation. Tip til eleverne om principielle spørgsmål Et principielt spørgsmål er et spørgsmål af en vis overordnet karakter. Det kunne f.eks. være: Skal vi have en fælles mønt? Det er principielt, fordi det kræver, at man beslutter, om man vil have en fælles mønt. Spørgsmålet: Hvad skal vi kalde vores fælles mønt? er ikke er et principielt spørgsmål, men et konkret spørgsmål. Det forudsætter nemlig, at landene allerede har besluttet sig for overhovedet at have en fælles møntenhed. Vejledning til øvelsen Opstart Eleverne sidder på deres pladser Hver elev har 5 sedler og noget at skrive med Brainstorm individuelt (eleverne må ikke tale sammen) (4 min.) Eleverne læser opgaveformuleringen ovenfor Hver elev skriver et dagsordensspørgsmål på hver af de 5 sedler
8 DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 7 Valg af spørgsmål par (4 min.) Sedlerne indsamles af læreren, blandes og fordeles til eleverne igen Eleverne danner par (eller du sætter dem sammen bland eventuelt forskellige holdninger til EU) Hvert par har 10 sedler og udvælger de 3 spørgsmål, de finder vigtigst Parrene kan forbedre de 3 valgte spørgsmål, hvis de finder det nødvendigt Valg af spørgsmål gruppe (4 min.) Parrenes udvalgte spørgsmål indsamles af læreren, blandes og fordeles igen som ovenfor (de fravalgte spørgsmål lægges væk) Eleverne danner grupper af 4 (sæt eventuelt 2 par sammen) Hver gruppe har 6 spørgsmål og udvælger de 3 vigtigste Diskussion af spørgsmål (8 min.) Grupperne diskuterer de 3 valgte spørgsmål ud fra deres umiddelbare forforståelse. Hvad vil de sige til spørgsmålet, når det kommer på dagsordenen på mødet? Det spørgsmål, de herefter finder vigtigst at få på dagsordenen, skrives på tavlen Klassens spørgsmål og svar (8 min.) Alle grupper fremlægger deres spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt at få på dagsordenen? Og hvad vil vi sige i forbindelse med punktet? Klassen diskuterer spørgsmålene i fællesskab Lærerens opsamling Læreren giver sine faglige input Hvad er eleverne blevet nysgerrige på? Og hvad vil eleverne gerne lære mere om?
9 DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 8 FORSLAG TIL LEKTIONSPLAN 1. og 2. lektion Introduktion til emne og mål for undervisningen Eleverne arbejder med opgaverne under FØR DU SER FILMEN Eleverne ser filmen og laver opgaverne under MENS DU SER FILMEN Eleverne laver opgaverne under EFTER DU HAR SET FILMEN Klassedialog med afsæt i refleksionsspørgsmål til filmen Eleverne arbejder med opgaverne under TJEK DIN FORSTÅELSE og BESKRIV DINE HOLDNINGER Klassedialog om elevernes besvarelser til TJEK DIN FORSTÅELSE og BESKRIV DINE HOLDNINGER 3. lektion Introduktion til lektionens indhold og mål Fælles BRAINSTORM Eleverne udvælger delemne og inddeles i grupper eller makkerpar Eleverne formulerer UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL Eleverne udvælger kilder 4., 5. og 6. lektion Introduktion til lektionernes indhold og mål Eleverne gennemfører UNDERSØGELSEN Eleverne laver deres PRÆSENTATION 7. og 8. lektion Eleverne præsenterer deres undersøgelser for hinanden Lærer og elever giver oplægsholderen feedback på præsentationen Forløbet afsluttes med vurdering af og feedback på hele undervisningsforløbet.
LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU? HVORDAN LOVGIVER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU's
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU? HVAD BESTEMMER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. Hvad kan
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM BESTEMMER HVAD?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM BESTEMMER HVAD? HVEM BESTEMMER HVAD? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvem
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FRA IDÉ TIL LOV
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FRA IDÉ TIL LOV FRA IDÉ TIL LOV INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Fra idé til lov
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN NEJ TIL MAASTRICHTTRAKTATEN INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITISK PÅVIRKNING
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITISK PÅVIRKNING POLITISK PÅVIRKNING INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvilke
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIKERENS ARBEJDE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIKERENS ARBEJDE POLITIKERENS ARBEJDE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvilke
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEMOKRATI FORMER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEMOKRATI FORMER DEMOKRATIFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Direkte demokrati
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FOLKETINGS
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FOLKETINGS VALG FOLKETINGSVALG INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Et folketingsvalgs
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ VÆRE MED I EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ VÆRE MED I EU? HVEM MÅ VÆRE MED I EU? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME? HVEM MÅ STEMME? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. 1915 2. De 5 F'er
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FINANS LOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FINANS LOVEN FINANSLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er finansloven?
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE EU'S HISTORIE INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU gennem tiden
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? HVAD ER ET POLITISK PARTI? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN KONTROL MED REGERINGEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN KONTROL MED REGERINGEN KONTROL MED REGERINGEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN REGERIN GEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN REGERIN GEN REGERINGEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Partierne i Folketinget
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER POLITIK OG MEDIER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvornår er
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER STYREFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er enevælde? 2.
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereForslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål
og opfyldelse af krav i Fælles Mål Tilpasning af niveau Dette dokument indeholder forslag til et forløb, som anvender alle fire kildesæt og hele materialet. Du kan også vælge at anvende delene enkeltvis,
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER RETTIGHEDER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvor står det skrevet?
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereHvad er en flygtning?
Opgaveark Hvad er en flygtning? Opgave til Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne Som en introduktion til mini-forløbet med virtual reality skal eleverne stifte bekendtskab
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereSKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt
SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives Afrika
Læs mereLærervejledning. Da julen var hjemmelavet
Lærervejledning Da julen var hjemmelavet Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Da julen var hjemmelavet på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation
Klasse: 8. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Kursus: Søgning på nettet Skriv en fagtekst: Sprogets udvikling
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder
Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser
Læs mereCamp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen
Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal
Læs mereLærervejledning. Romantikkens brevskrivning
Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.
Læs mereLærervejledning. Baggårdens børnearbejdere
Lærervejledning Baggårdens børnearbejdere Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Baggårdens børnearbejdere Lærervejledningen er udarbejdet med det formål
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereGennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereUndervisningsforløb: Fred og konflikt
Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs merePlanlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereKarrieremuligheder i en virksomhed
Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job
Læs mereLÆRERVEJLEDNING FORSTADENS STEMMER
LÆRERVEJLEDNING FORSTADENS STEMMER Om forløbet Forløbet Forstadens Stemmer er udviklet i samarbejde mellem Forstadsmuseet og Greve Museum i tæt sparring med lærere fra Greve, Hvidovre og Brøndby. Formålet
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereDEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereMødafrika.dk Filmproduktion
Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle
Læs mereUndervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereJagten på Fællesskabet Lærervejledning
Jagten på Fællesskabet Lærervejledning Baggrund Jagten på fællesskabet er et undervisningsforløb for grundskoleelever i 5. 8. klasse. Eleverne skal gennem et særligt udviklet spilkoncept spille sig igennem
Læs mereTematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.
Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde
Læs mereRomantikkens brevskrivning
Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Samfundsfag 8.-9. klasse) Samfundsfag, 8.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: computer, A3-papir,
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereLærervejledning - udskoling. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)
Lærervejledning - udskoling Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mere