Sammen OM MENIGHEDSPLEJE. er også børn og unge. Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Læs i dette nummer Tema: Menighedspleje er også børn og unge Unge skriver om Samvirkende Menighedsplejers ungdomsarbejde Peter Pan-børn og curlingforældre Omtaler af materialer til brug i børne-ungearbejdet Marts [01]

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr FÆLLESKONTORETS Mandag - torsdag kl Fredag kl ÅBNINGSTID FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Arkitekt maa Jørgen Kreiner-Møller GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen FORRETNINGSFØRER Søren Egemar Knudsen ADMINISTRATION Rita Bjerregaard Inge Aaskov Eva Gotfredsen Anne Marie Kær Hornung Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Lise-Lotte Nielsen lln@menighedsplejer.dk Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg jb@menighedsplejer.dk Lisesmindevej 3B, 5230 Odense M HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Hanne Storebjerg hs@menighedsplejer.dk Gunhild Legaard gl@menighedsplejer.dk Begge: Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Gunhild Legaard BESØGSTJENESTE/ OMSORGSGRUPPE Irma Tonnesen Birthe Johnsen Käthe Steffensen Birthe Nielsen Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Kirsten R. Laursen Anne Dorte Schwarz-Nielsen ando@mail.dk HJEMMESIDE Christian Steffensen christan@steffensenweb.dk RECEPTION Merethe Jægergaard FONDEN DE STILLE STUER Fælleskontorets åbningstid Indhold Menighedspleje er også børn og unge side 3 Sorg er ikke noget, der bare forsvinder side 4-5 Gadepræsten Ea side 6-7 Café K, et andet hjem side 8-9 Peter Pan-børn og curlingforældre side Påskekollekt 2006 side 12 Årsmøde 2006 side 13 Besøgstjeneste for børn og ældre - hvem vil være med? side Farfar er ikke skør om børn og demens side Landet rundt side Om at blive som børn side Inspirationssider side Kirken, børnene og de unge Bagsiden FRIVILLIGE Peter Johnson, Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Merete Faurholdt, Palle Højland, Anne Olesen, Inga Kleist, Lisbeth Schnoor, Emmy Rasmussen KIRKENS FORSIDENS GENBRUG Et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer og Danmission. Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst tlf Bent S. Møller,Genbrugskonsulent Nord tlf Jens Hebsgaard,Genbrugskonsulent Syd tlf Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med glæde ting og sager. De bliver omsat til penge til gavn for omsorg og mission. FOTO: Børn og unge, sjov og ballade. Men også problemer og sorg, ensomhed og forkælelse. Samvirkende Menighedsplejer har tilbud til alle unge. Her fra Café K i København Foto: Rune Hansen 2

3 Menighedspleje er også børn og unge Nysgerrighed, åbenhed og forbavselse over, hvad Samvirkende Menighedsplejer er med i, har præget samarbejdet mellem fem unge og redaktionen om dette nummer af Sammen. Sissel, Eva, Thea, Ines og Linnea har været med til at vælge emner, interviewe og skrive artiklerne om gadepræsten, de unge i sorggruppen og Café K, ligesom de har haft kameraet fremme og taget billeder. Det har været inspirerende at arbejde sammen med dem, men også vist, at det kirkelige diakonale arbejde ikke står tydeligt for de unge. Med dette nummer af Sammen har redaktionen ønsket at vise, at Samvirkende Menighedsplejers arbejdsområder spænder vidt - og også har betydning for børn og unge, der står i svære livssituationer. kun de færreste af os i stand til at hjælpe de unge videre i deres liv. Ikke mindst fordi deres kammerater ikke helt forstår sorg af de dimensioner, det er at miste sin far eller mor. Børn kan på deres egen måde være ganske grusomme ved hinanden. Heller ikke børn og unge, der oplever sorgen, bliver skånet. Det er godt at tale om de svære oplevelser og følelser med andre, i samme situation. Sorggruppernes berettigelse bekræftes af de to unge, der i bladet fortæller om sorggruppen fra Nyboder Skole. Dansk Ungdoms Fællesråd har givet Initiativstøtte til fremstilling og produktion af disse særlige sider, hvor de unge selv har været med i fremstillingsprocessen. OGSÅ FOR ALMINDELIGE UNGE Samvirkende Menighedsplejer er dog ikke kun for de udsatte. Støtten til familiearbejde og ungdomscaféen er ikke rettet mod specielt svage børn og unge. Også såkaldte almindelige unge har brug for steder at være, voksne at tale med. For, som udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen så malende beskriver, er det ikke let at være barn og ung i dag. Ikke mindst fordi den store mangelvare er tid, tid til netop de samtaler, der er med til at skabe de unges identitet, give dem den tro på sig selv og fremtiden, der er så afgørende for deres liv. Det kristne udgangspunkt, at alle mennesker er skabt i Guds billede, er afgørende for accepten af dem, som ellers kan føle sig fremmede i vores samfund. Asma og Weronika fortæller, hvad det betød og stadig betyder, at de er velkomne i Café K. NÅR SORGEN RAMMER Vi vil alle miste nogle af dem, der står os meget nær, og som vi elsker. Det er svært for alle at bearbejde den sorg, der følger med. Når sorgen rammer børn og unge, er GODT PÅ VEJ I nummeret kan man også hente inspiration til, hvordan man i sognene kan arbejde med børn og unge - og på tværs af aldersgrænserne. Samvirkende Menighedsplejer har en lang række materialer, der både kan bruges som opskriftshæfter, men også som inspiration til, hvordan man vil tilrettelægge arbejdet, så det netop passer til behovet i ens eget område. Seneste skud på stammen er hæftet Børn og ældre kommer hinanden ved, der er kommet i samme serie som dåbsmaterialet Længe leve livet. Men også Farfar er ikke skør kan bruges både i den enkelte familie og som baggrund for en mere generel samtale med børn og unge om demente. Om at blive som børn fortæller om børnegudstjenester. Anne Dorte Schwarz-Nielsen journalist og Samvirkende Menighedsplejers repræsentant i de unges redaktion 3

4 Sorg er ikke noget, der bare forsvinder Børn og unge fra Nyboder skole i København har dannet sorggruppe De er begge 13 år. De har begge mistet deres mor. Jeppe for tre år siden, Ditte for fem år siden. De ligner andre unge, Ditte som en rigtig teenager med make-up og stramme bukser. Jeppe er en typisk dreng, der endnu ikke går helt så meget op i det med udseendet. Selv om de to er forskellige, mærker man en fortrolighed og omsorg, man normalt ikke møder mellem to 13-årige. De er godt nok unge, men har voksne træk. - Jeg vil absolut anbefale andre unge, der oplever at miste en mor eller far, at komme i en sorggruppe. Der er altid noget at tale om. Vi har f.eks. talt om begravelserne og været på besøg hos en bedemand, fortæller Ditte. FEDT AT VÆRE MED Jeppe har som Ditte tidligere været i en sorggruppe. Det var den første gruppe, der blev oprettet på skolen, og Jeppe husker det som en god oplevelse, da hans lærer tog fat i ham og sagde, at her skulle han være med. Ditte husker det som noget godt, at hun var i gruppe med sine to søskende, som også var med i bilen den dag, hendes mor blev kørt ihjel af en spritbilist. De tre lærte hinanden bedre at kende og kom til at forstå hinandens reaktioner på at miste deres mor og flytte til deres far. - I begyndelsen var jeg i gruppe med min storebror. Men da han blev så gammel, at han og andre af hans klassekammerater, der også havde mistet, gik ud af skolen, gik gruppen i opløsning. - Det er fedt at være med igen. Vi har alle oplevet det samme, vi forstår, hvad vi taler om. Og så er det OK at græde sammen, fortæller Jeppe. Hans mor døde af kræft. DRILLERIER Sammen med de to er sorggruppens leder, Lene Østergaaard, som både er præst og Fra venstre: Lene, Eva, Ditte, Thea, Sissel og Jeppe 4

5 Foto: Rune Hansen terapeut. Hun ved godt lidt om, hvad de unge oplever, for hun mistede selv sin bror, da hun var 15 år. - Når gruppen mødes, gør vi også andet end at tale sammen. Vi kan også gå i biografen, teatret eller på café. Det er vigtigt, at der er tid til at hygge os sammen, siger Lene. - Vores venner respekterer, at vi er med i en sorggruppe. Det er der ingen problemer i. Men nogle børn har oplevet, at de bliver drillet med, at de har mistet deres far eller mor, siger de to unge. ER DE VÆK? Det kan være svært at forestille sig, hvor de døde forsvinder hen. Vi ser dem ikke mere, men det føles alligevel, som om de er et eller andet sted, er Ditte og Jeppe enige om. - Min mor er i nærheden af mig. Det fornemmer jeg, forklarer Jeppe - og ser ud, som om han gerne ville forklare det nærmere, men ikke kan. Ditte har også en fornemmelse af, at hendes mor er et eller andet sted, men heller ikke hun kan forklare mere præcist, hvordan det er. PRÆSTEN LENE Hverken Jeppe eller Ditte har et særligt tilhørsforhold til kirken, men de synes, det er fint, at Lene er præst. - Vi har holdt møder i kirken, og det har fungeret fint. De unge har godt kunnet lide at komme væk fra skolen og være i kirken, fortæller Lene. Ditte ser på sit ur. Hun vil gerne nå at komme på kirkegården til sin mors grav. For i dag er det fem år siden, hun døde. Familietjenestens sorggruppe for børn Familietjenesten er en kirkelig familierådgivning, som arbejder på gadeplan i København. Rådgivningen er nu flyttet til Sct. Andreas Kirke i Gothersgade. Familietjenesten er blevet til på initiativ af Samvirkende Menighedsplejer, som samarbejder med den lokale menighedspleje. Tjenesten ledes af en præst, Lene Østergaard, som også er både familieterapeut og familierådgiver. Hun lønnes af 115 midler og midler fra Socialministeriet. Hun leder sammen med en lærer eller en anden ressourceperson sorggrupper for både børn og voksne. 5

6 Gadepræsten Ea Vi kan møde hende i Københavns gader eller i Natkirken i Trinitatis Kirke på Købmagergade Der er faktisk kun tre gadepræster i Danmark, og de er alle kvinder. En i Esbjerg, en i Århus og Ea Andersen i København. Da Ea på 29 år træder ind af døren til Café K, en ungdomscafé i hjertet af København, ser hun meget frisk og ungdommelig ud. Og det synes Ea også er vigtigt, da hun har fokus på unge. Dog bærer hun en engelsk præsteskjorte med en hvid flip. - HVAD LAVER DU SOM GADEPRÆST? Jeg går rundt i Københavns gader og opsøger unge. Jeg snakker med dem om deres tro, men jeg vil ikke presse noget ned over hovedet på dem. På gaden er jeg en gæst. Som gadepræst skal man kunne tåle at blive afvist. Det er ikke altid, folk har lyst til at snakke. Jeg har tit en kurv med te og kaffe og små lys med på min rundtur. Desuden har jeg altid en frivillig med mig. De er for det meste år og altid døbt. Ingen dag eller aften på gaden er ens. - ER DER NOGLE ULEMPER? Hm... Det er koldt om vinteren, siger Ea med et smil om læberne. 6

7 Jeg tror på en Gud, der rækker frem for at holde os oppe. Jeg tror på en Gud, der vil være der, hvor mennesker er er. Jeg tror på en Gud, der sendte sin søn ud i alle livets afkroge, for at intet menneske e længere skulle være for orladt i sin sorg eller nød. For Gud ved, at livet er for svært at leve alene. Jeg tror på en Gud, der selv blev menneske for at møde os. Jeg tror på en Gud, der har gået sine fødder trætte for at finde os. Jeg tror på en Gud, der har et ansigt og et navn: Jesus Kristus. Jeg tror på en Gud, der er i kærlighed og liv. Jeg tror på en Gud, der ikke vender sig fra os, når vi træder for orker ert. Jeg tror på en Gud, der vil have os til at række frem og holde hinanden oppe. Ea Andersen sen HVORFOR ER DU KRISTEN? Jeg kommer faktisk ikke fra en kristen familie, men der skete noget, da jeg kom i gymnasiet. På det tidspunkt var jeg ikke kristen, men det, nogle af mine kammerater fortalte, fik mig til at få øjnene op for kristendommen. Så begyndte jeg at snakke med en præst om det at være kristen. Derefter blev jeg døbt (som 19-årig). Jeg tror ikke bogstaveligt på alt, hvad der står i Biblen, men jeg tror, at det er menneskers fortælling om deres møde med Gud. Budskabet er jo sandt. Min familie er stadig ikke kristne, men de støtter op om min tro, fordi de ved, at det er vigtigt for mig. - LAVER DU ANDET INDEN FOR KRISTENDOMMEN? Jeg er i Natkirken hver tirsdag aften. Her henvender kirken sig til alle, også til psykisk syge og hjemløse. Dog skal folk kunne finde ud af at være med på fællesskabets betingelser. Jeg holder også foredrag på skoler for de ældste klasser, specielt i emneuger, men også for konfirmandhold. - FREMTIDEN? Jeg vil ikke altid være gadepræst, som ældre vil jeg være sognepræst i en kirke på landet. Det ville være godt, hvis der kom flere præster med specielt fokus. Gadepræsten er ansat af folkekirken til at møde unge, der hvor de unge er - i ungdomsklubber, på caféer og på gaden. Målgruppen er unge mellem 14 til 20 år. En af gadepræstens vigtigste opgaver er at stå til rådighed for samtaler med de unge. Enhver er velkommen til at kontakte gadepræsten og få en aftale. Det kan ske på gadepraesten@rundetaarn.dk. Gadepræstens arbejde støttes af Samvirkende Menighedsplejer. 7

8 Café K, et andet hjem Bag ungdomscaféen K i København står bl.a. Samvirkende Menighedsplejer - Vi føler os hjemme her. Vi bliver accepteret, som vi er. Her kan man bare være. Ordene kommer fra Asma og Weronika, der siden åbningen for fire år siden er kommet i Café K i Skindergade 26, eller blot K, som de siger. Tidligere kom de rigtig meget, næsten hver dag. Nu kigger de forbi, selv om de faktisk er blevet lidt for gamle til at komme der. - Vi føler os tilpas, selv om vi er udlændinge. Her kommer så mange forskellige, volontører fra andre lande og andre indvandrere sammen med danskerne naturligvis. Så da vi først havde været her én gang, blev vi ved med at komme igen, siger de to, og Asma fortsætter: - Café K er ikke bare en café, hvor man sidder og får en kop kaffe. Medarbejderne bliver ens venner, og jeg kunne tale med dem om alt muligt. - Og kan du huske, at vi var med til at male hernede, spørger Asma. De to griner, for det var skægt. sine fødselsdage. Vennerne og Bent havde arrangeret festen som en overraskelse, lavet lagkage og sørget for, at hun blev hyldet. Bl.a. den oplevelse gør Café K til noget helt specielt for hende. BORDFODBOLD Foruden computerspil og lektielæsning, spillede de to piger også bordfodbold. Især Asma blev rigtig god til det, og det gav gode muligheder for at tryne drengene. - Når der kom nye herned, spurgte Bent tit, om de ikke ville spille bordfodbold med mig. Og det ville de som regel. De troede ikke, at det ville være noget problem at slå en pige som mig. Men jeg vandt næsten altid. Det var sådan en ting, Bent og jeg havde sammen, at vi kunne drille drengene. Det var sjældent, at der blev sagt Nej. Men Bent nedlagde forbud mod, at de spillede sangen Dance with the Devil. En enkelt TALE OM ALT - I en periode kom vi her næsten hver dag. Vi fik også vore venner til at komme, så det blev som et andet hjem. Det skyldes ikke mindst lederen, Bent, som var her dengang. Ham kunne man tale med om alt, og jeg er sikker på, at det aldrig kom videre. Han var til at stole på, siger Asma. - Ja og han hjalp mig med at skrive ansøgning om elevplads, fortæller Weronika, der i dag er elev i en skobutik. Også lektierne blev ofte ordnet i cafeen, måske med støtte fra medarbejderne eller Bent. - Vi kunne tale om de problemer, vi havde. Bent var der for os. Det var også i Café K, at Asma fejrede en af 8

9 Veninderne Asma og Weronika gang fik de dog lov. Det var til en dansekonkurrence i caféen, hvor de to veninder brugte den som musik til deres teknodans. - Vi vandt, og som præmie fik vi gratis tid på Internettet, kage og kakao, husker Weronika. VILLE IKKE UNDVÆRE De to unge kvinder ville ikke have undværet årene med Café K. Her havde de en tryg base, her var de sammen med venner, både danskere og udlændinge. Her kunne de tale med en voksen om de mange forskellige problemer, man altid har som teenagere. Her fik de også den praktiske hjælp til at komme videre til dér, hvor de er i dag. Begge i gang med en uddannelse. Weronika i sin elevplads, Asma i øjeblikket i praktik som teknisk designer. Asma er muslim som resten af sin familie. De tilhører Khan-stammen, der bor i Pakistan. Hendes far kom til Danmark, da der i 1960 erne var efterspørgsel af arbejdskraft. Hun er født i Danmark. Weronika er katolik som sin mor, der stammer fra Polen. Faren kommer fra Libanon. Weronika kom til Danmark, da hun var 2 år. Fra a Café K s hjemmeside har vi hentet: Café K drives med udgangspunkt i det frivillige, folkekirkelige børne-/ungdomsarbejde - og med caféen og de tilknyttede aktiviteter ønsker vi blandt andet at være med til at gøre en ellers ofte usynlig kristendom og kirke synlig blandt og for de unge - og at skabe dialog og samspil. Såvel caféen som følgeaktiviteterne er et tilbud til unge uanset religiøs og kulturel baggrund og tilhørsforhold. Café K ønsker at tilbyde et alternativ til Citys mange kommercielle tilbud - at være et aktivitetssted med spil musik/band, koncerter, dans, drama, kreativitet (male, tegne, kunstudfoldelse), internetcafé, udflugter, debat/ diskussion, lektiehjælp, voksenkontakt og meget mere. Det er brugerne og deres interesser, der fortsætter aktivitetslisten. Men der er også mulighed for blot at være i Café K - at bruge caféen som et fristed! Caféens leder er fra sommeren 2005 Kamilla Jørgensen. Bag caféen står: Helligaandskirken, København, Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke), Samvirkende Menighedsplejer, KFUM Idræt, KFUM og KFUK i Danmark, KFUK og KFUMs Hovedforening (juridisk og økonomisk ansvarlig). Herudover har Y s Men International, Region Danmark, og Danmission støttet etablering og drift af caféen. FDF var med i starten. 9

10 Peter Pan-børn og curlingforældre Børn og unge anno 2006 har det enten rigtig godt eller trives dårligere og dårligere Af udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen I vore dage taler vi om to forskellige grupper af problemer hos børn og unge, nemlig dem, der lider af Peter Pan-syndromet, og dem med paradoksadfærden. Heldigvis kan man med det samme slå fast, at langt de fleste børn i Danmark trives og har det godt, mentalt, materielt og på alle andre måder, ligesom de har kompetente forældre. Ja faktisk har de fleste børn og unge det endda særdeles godt, viser de seneste undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet. Men omvendt viser det sig også, at den lille gruppe, der ikke trives, trives endnu dårligere. Vi møder dem også i kirken, f.eks. til minikonfirmand- og konfirmandundervisningen, disse sårbare børn og unge. I skolen blive de måske henvist til skolepsykolog - ikke som tidligere på grund af indlæringsproblemer, men på grund af AKT-problemer: adfærd, kontakt og trivsel. Den moderne tilværelse med globalisering, individualisme og forbrugerisme stiller store krav til børnene og de unge i dag om at skabe orden i kaos. Da vi andre var unge, skulle vi finde vores identitet. Måske gjorde vi oprør, fordi alt var fastlagt på forhånd, men det gav dog tryghed, at vi havde en ramme. For nogle børn mangler rammen helt, og de skal selv forsøge at skabe orden i kaos. Det er blevet en personlig opgave at skabe sin identitet og finde sin plads i samfundet, og det er en skræmmende opgave for mange rodløse børn. GODE ROLLEMODELLER I en vindomsust tid har disse børn brug for forankring og modne forældre og rollemodeller, der vil træde i karakter og møde børnene i øjenhøjde. De må være fyrtårn, der tør være pejlemærker for de unge. Uden pejlemærker og forankring bliver man usikker og sårbar, og man har slet ikke lyst til at blive stor/voksen, for det er nærmest umuligt at forholde sig til alle de skiftende dagsordener, at leve op til alle kravene. Som Peter Pan ønsker man at forblive et barn, når tilværelsens krav er for overvældende, og måske ender man med en livsstilsdiagnose med spisevægring eller andre dysfunktioner. Børn har brug for at opleve helhed og sammenhæng, og det formidles bedst af voksne, der selv oplever sammenhæng i tilværelsen og kan sætte grænser. I vore dage er mange forældre servicemindede, og de giver børnene en masse synlig omsorg i form af hjælp til både det ene og det andet, og de fejer ligefrem alle forhindringer af banen, så børnene lettere kan glide gennem tilværelsen. Sådanne forældre kaldes curlingforældre. Resultatet af curlingforældrenes opdragelse fører til selvcentrerede og selvusikre børn, der ikke tager initiativ eller ansvar. AT VÆRE ELSKET Usynlig omsorg, hvor nærvær er nøgleordet, hvor man viser interesse, giver sig tid til at fortælle og lytte og sætte grænser, er hvad der er brug for. Alle forældre vil det bedste for deres børn, men af og til misforstår vi hinanden. Jeg vil nævne et klassisk eksempel med familien ved aftensbordet, hvor forældrene sidder og taler med hinanden om dagens hændelser uden at ænse barnet. Lidt 10

11 efter går drengen ind på sit værelse og smider sig foran fjernsynet. Forældrene går ind og henter ham og beder ham være noget mere social. At det var det, han forgæves forsøgte under middagen, opfangede de ikke, og slet ikke, at han følte sig ensom. Forældrene må have antennerne ude og forsøge at holde hovedet koldt og hjertet varmt og altid vise, at de elsker deres børn, som dem de er. Måske ligger noget af problemet her, at mange børn ikke føler sig elsket. Hvis et barn ikke føler sig elsket, kan det føre til selvskadende virksomhed, som f.eks. at skære sig selv i huden. Den smerte, man ikke kan snakke om, må man søge at komme af med, ved at aktivere en fysisk smerte, holde sig selv i gang eller straffe sig selv. Det er en appel om omsorg: Se mig dog!! Det mest foruroligende er dog, når barnet snitter sig på usynlige steder. Meningsløst siger vi; men selvfølgelig har det en eller anden mening, nemlig, at der trods alt er noget i deres liv, de kan styre. KONTAKT FOR ENHVER PRIS Paradoksproblemet handler om afstand og nærvær. At børnene hungrer efter nærvær, positiv kontakt og udviklende relationer, men samtidig fremstår trodsige, selvretfærdige og negative. Drengen, som vi mødte ved middagsbordet tidligere, er en mild udgave af problemet. Han formåede ikke at give udtryk for sit behov for nærvær og gik i stedet ind på værelset og fyldte sig med fjernsyn og franske kartofler. Ved at anskue sagen som et paradoksproblem tegnes et billede af et barn eller ung, som ikke inviterer til det, han grundlæggende har brug for og brændende ønsker, nemlig positiv kontakt, nærvær og udviklende relationer. Kunsten for de voksne er at se bag om den umiddelbare fremtræden og se, hvad barnets behov er. De må forsøge at skabe kontakt, involvere sig, tilbyde hjælp og arbejde med at skabe øget selvværd. Helst ønsker man at være elsket I mangel derpå beundret I mangel derpå frygtet I det mindste at være afskyet og foragtet. Sjælen gyser tilbage for det tomme rum Og ønsker kontakt for enhver pris Fra romanen Dr. Glas af Hjalmar Söderberg I romanuddraget har vi paradoksadfærden i en nøddeskal. Skal vi nå disse børn, må vi opbygge tillid i fredstid. De gode nærværende øjeblikke giver en masse plusser på tillidskontoen, og det gælder såvel forældre som andre voksne - præster, sognemedhjælpere og lærere. Vi må spare på kritik, men vise tillid og tilgivelse. Måske skal vi helt nytænke vores rolle i konfirmandstuen, måske skal vi i højere grad formidle nærvær frem for viden. Børnenes fem kærlighedssprog Foredrag ved udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen, Viborg Vand med kærlighedens livgivende vand, og dit barn vil blomstre! Alle forældre elsker deres børn, men paradoksalt nok føler ikke alle børn sig elsket, måske fordi vi ikke taler barnets primære kærlighedssprog. Ligesom vi har ét modersmål, som er det sprog, vi forstår bedst, har vi ét primært kærlighedssprog. I foredraget gennemgås de fem kærlighedssprog, og der gives redskaber til at fylde barnets kærlighedsbeholder. Inspiration til foredraget er Gary Chapmans og Ross Campbells bog: Børnenes fem kærlighedssprog. Foredraget tilbydes til alle, der arbejder med børn og unge. Pris for første time kr., kr. for medlemmer (+ kørsel). Henvendelse: Lise-Lotte Nielsen, Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg, Tlf.: lln@menighedsplejer.dk 11

12 Påskekollekten 2006: Sorggrupper for børn og unge På kollektdagen, skærtorsdag, kan man støtte nye tiltag for at fremme en sognediakonal indsats for børn og unge Foto: Rune Hansen Tit tænker jeg på vor Herres ord om, at de raske ikke har brug for læge, men de syge har. Selv om tab af en nærtstående og sorg ikke er en sygdom, er det en form for nød, som jeg synes, det må være oplagt, at kirken på en eller anden måde tager hånd om, f.eks. ved at oprette samtalegrupper for børn og unge, der har mistet en nærtstående, far eller mor, siger udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen, der er i gang med at hjælpe sogne med at danne sådanne omsorgsgrupper. I en sorggruppe kan ganske almindelige børn og unge støtte hinanden alene af den grund, at de giver hinanden af deres tid, opmærksomhed og empati. Deltagerne har en naturlig forudsætning for at kunne leve med i de andres tab, fordi de har oplevet noget tilsvarende, og de føler sig i højere grad forstået af en jævnaldrende, der selv har prøvet at miste en far eller mor eller har oplevet, at deres forældre er blevet skilt. Der ønskes etableret særskilte grupper for børn, der har mistet ved død, og børn, der har mistet ved skilsmisse. De voksne, der er sorggruppeledere, er ganske almindelige mennesker, der er gode til at være nærværende, kunne lytte og støtte. Ofte vil det være pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og præster, der tilbyder sig som frivillige. Men også andre faggrupper eller mennesker med personlige erfaringer kan have den nødvendige ballast for at gå ind i sådan en opgave. Formålet med en sorggruppe: At skabe et rum, hvor det er muligt at komme med sin sorg, angst, vrede, tomhed og glæde - ingen følelser er forbudte At skabe et rum, hvor man kan mødes med andre, der har oplevet lignende tab At give omsorg At forebygge en fastlåst sorg At give tillid, tryghed, åbenhed, nærvær At genvinde tilliden til livet At have det hyggeligt og rart At tage deltagernes tro, tvivl, folkereligiøse, nyreligiøse og privatreligiøse spørgsmål alvorligt Ved at støtte Samvirkende Menighedsplejers påskekollekt vil man hjælpe organisationen med at videreudvikle dette nye tiltag, til gavn for sogne, der vil gøre en indsats på dette område. NY STØTTEMETODE: SMS-TJENESTEN Der er nu mulighed for at støtte Samvirkende Menighedsplejer året rundt ved at sende en sms. Man sender en sms til 1277 med teksten: kollekt SMP. Så betaler man automatisk et bidrag på 50 kr. Ønsker man at betale et andet beløb, f.eks. 100 kr., skal det angives. Man skriver da: kollekt SMP 100, og så fremdeles. I anledning af skærtorsdag, Samvirkende Menighedsplejers årlige kollektdag, er det april nok at sende en sms til 1277 med teksten: kollekt (= 50 kr.), eller kollekt 100 (= 100 kr., f.eks.). Alle øvrige dage i året skal man huske at angive: kollekt SMP. De, der ikke bruger sms, kan stadig støtte ved giroindbetaling

13 Årsmøde 2006 Folkekirken og det diakonale arbejde Samvirkende Menighedsplejers ordinære årsmøde finder sted fra fredag den 21. april kl til lørdag den 22. april kl på Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart. Det foreløbige program er følgende: Fredag den 21. april Ankomst og indkvartering på Comwell Middelfart Velkomst ved Jørgen Kreiner-Møller Siden sidst ved Kirsten R. Laursen Ordinært årsmøde Aftenandagt med kollekt til Samvirkende Menighedsplejers oprettelse af sorggrupper for børn og unge Hyggeligt samvær med natmad Lørdag den 22. april Morgenandagt Foredrag og debat om årsmødets tema Folkekirken og det diakonale arbejde, v. tidligere generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer, sognepræst Jens Christian Nielsen, Nysted. Præsentation af nye arbejdsgrene og oplæg til eftermiddagens inspirationsgrupper Inspirationsgrupper: 1. Menighedspleje er også børn og unge v. udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen 2. Tid til venskab. Frivillige på Plejecentre v. udviklingskonsulent Jens Bilberg 3. Samtalens kunst v. omsorgsleder Irma Tonnesen 4. Længe leve livet v. udviklingskonsulent Hanne Storebjerg 5. Familietjenesten v. familieterapeut Lene Østergaard 6. Aflastningstjenesten v. udviklingskonsulent Gunhild Legaard Plenum og afslutning Mere udførligt program er udsendt til medlemmerne. Hver menighedspleje har i henhold til vedtægterne ret til at sende tre repræsentanter. Desuden kan menighedsråd med samarbejdsaftale være repræsenteret af to personer (uden stemmeret). Pris: kr. 600,00 pr. deltager, incl. overnatning og forplejning, excl. drikkevarer til aftensmad og frokost. Som noget nyt bliver der mulighed for, at medlemmer og samarbejdspartnere på et bord kan udstille et udsnit af deres skriftlige materiale vedr. diakonale aktiviteter. Forslag til behandling under dagsordenspunktet Indkomne forslag samt forslag til valg af medlemmer til Fællesudvalget skal være Fælleskontoret i hænde senest fredag den 17. marts 2006 kl Forslagene skal være underskrevet af den pågældende menighedsplejes formand på bestyrelsens vegne. Vi skal opfordre menighedsplejerne til at opstille kandidater til Fællesudvalget. Foreslåede kandidaters samtykke må forinden være indhentet. Som medlemmer af Fællesudvalget afgår efter tur: Grethe Olsson, Margaret Lodberg Nielsen og Arne Kolsum. Der er ansøgninger fra lokale menighedsplejer om optagelse i Samvirkende Menighedsplejers fællesskab. Samvirkende Menighedsplejers handlingsplan for , der er sendt ud til alle medlemmer, vil blive genstand for drøftelse. Dagsordenen vil blive udsendt ultimo marts sammen med formandens og generalsekretærens årsberetninger og årsresultat Vi modtager allerede nu tilmeldinger til såvel årsmøde som inspirationsgrupper (af hensyn til fordeling af gruppelokaler) på telefon eller smp@menighedsplejer.dk. Girokort og kontingentopkrævning for 2006 bliver sendt efter årsmødet til kassereren eller kontaktpersonen. Vi håber, at årsmødet giver lejlighed til, at mange, der gør et stort stykke arbejde i menighedsplejerne, får hilst på hinanden og udvekslet erfaringer. Jørgen Kreiner-Møller, formand Kirsten R. Laursen, generalsekretær 13

14 Besøgstjeneste for børn og ældre - Hvem vil være med? HISTORISK: Samvirkende Menighedsplejer har fra organisationens første tid haft omsorgen for børn og unge som et kerneområde. Den store børnedødelighed i begyndelsen af tallet gav ideen til oprettelse af de såkaldte børneplejestationer. Samvirkende Menighedsplejer fik lokaler i Københavnsområdet, hvor nybagte mødre kunne henvende sig med deres børn for at få lægens råd og vejledning om barnets pleje og desuden få gratis mælk. Børneplejestationerne eksisterede i mange år og blev først gradvist afløst af vores nuværende sundhedsplejerskeordning. Egentlig var børneplejestationerne også forløber for mødregrupperne, for det viste sig snart, at mødrene ikke alene kom for lægetilsynet og den gratis mælk, men også for at tale med hinanden. Der er med andre ord en tradition for, at Samvirkende Menighedsplejer viser omsorg for børn. De foranstaltninger, der har været iværksat, har altid været begrundet i et grundlæggende behov for omsorg, som ingen andre har taget sig af på det givne tidspunkt. Derfor har menighedsplejens opgaver på dette område ændret sig i takt med, at det offentlige har taget initiativer. AKTUELT: I mange år har der været en forventning om, at forældres omsorg for og det offentliges tilbud til børn og unge har kunnet dække gruppens behov. Men det har efterhånden vist sig, at der er en stor ensomheds- og utilstrækkelighedsfølelse blandt børn og unge. Det er derfor naturligt, at Samvirkende Menighedsplejer søger at modgå dette. Mange børn har meget at snakke med voksne om og efterlyser voksne, der har tid til at høre på dem. Vi møder dem både i skolen og i minikonfirmandundervisningen. Mange af de børn finder et fristed i kirkens undervisning. De er kede af det, når minikonfirmandundervisningen holder op og spørger tit om muligheden for at blive ved med at komme i kirken. Samtidig er der i disse år en voksende gruppe af unge ældre (60-70-årige), ofte raske mennesker, der har ret god tid, fordi de har forladt arbejdsmarkedet. Vi er overbeviste om, at der hos mange af disse ældre er ressourcer gemt. Disse to grupper vil vi gerne bringe sammen. De to befolkningsgrupper har en del til fælles. De befinder sig i hver sin ende af livet. Her har man tid til at lytte og tale sammen, for begge grupper er udenfor arbejdslivet. På den måde har de brug for hinandens nærvær og omsorg. Det er værdifuldt for barnet, at den ældre med jævne mellemrum kan give barnet lidt af sin tid, til samtale og andre fælles aktiviteter som f.eks: - fortælling - sang/musik - leg - motion - madlavning - håndværk - havepasning Målet er, at barnet kan få en oplevelse af tryghed, tillid og god tid. For den ældre er det værdifuldt, at barnet kan bringe et frisk pust ind hverdagen og måske med tiden blive den ældre til hjælp og støtte. HVORDAN KOMME I GANG? Vi forestiller os ordningen som opfølgning på minikonfirmandundervisningen i klasse. Man kan knytte de ældre, der vil være med, til undervisningen 1-2 gange. Der kan efter undervisningens afslutning holdes 1-2 gensynsmøder i sognehuset med forskel- 14

15 lige aktiviteter for børnene og de ældre. Derpå kan der, for dem, der har lyst, knyttes nogle kontakter mellem en ældre og 1-2 børn/unge, med aftale om, at barnet/børnene besøger den ældre i en kortere periode. Efter denne tid kan man så påregne, at nogle besøgsforhold opløses, mens andre varer ved. Vi har en formodning om, at ordningen måske vil blive bedst modtaget af de 9-10-årige, men konfirmanderne kunne også nogle steder tænkes at have lyst. Man kan endvidere samarbejde med skolen om at finde børn, der kunne have et behov. I det enkelte sogn vil ordningen naturligt få sine lokale særpræg. HVILKE FORUDSÆTNINGER? En besøgskoordinator i sognet (sognemedhjælperen eller en frivillig) Børn, der har behov for voksenkontakt som supplement til familielivet og skolen Et antal interesserede ældre En præst, der gerne vil have initiativet til at indgå i minikonfirmandundervisningen eller konfirmandundervisningen BØRN OG ÆLDRE KOMMER HINANDEN VED Samvirkende Menighedsplejer har netop udgivet et lille hæfte på 32 sider om dette emne: Børn og ældre kommer hinanden ved. Hæftet, der er skrevet af udviklingskonsulenterne Lise-Lotte Nielsen og Hanne Storebjerg (med bidrag fra et par andre), er beregnet for børn i 9-10 års alderen. Det giver desuden de voksne en konkret vejledning om, hvordan man kommer i gang med besøgene. Endelig rummer hæftet forskellige historier, fortalt for børnene. Historier, der kan være udgangspunkt for en god snak i minikonfirmandtimerne, og som også kan læses og drøftes af børnene og de ældre, der deltager i besøgsordningen. Der er historier, hvor børn fortæller om, hvor givende samværet med ældre mennesker kan være. Børnecasene er valgt for at illustrere, hvordan børn kan opleve forholdet til ældre mennesker, og de er også valgt for at bringe samtalen i både øjen- og børnehøjde. Der er endvidere bibelske beretninger fortalt for børn. Det er beretninger om, hvordan børn og ældre allerede for år siden havde noget at være sammen om, eller de giver eksempler på sjælesorg og diakoni, til inspiration og efterfølgelse. Der er forslag til samtale i tilknytning til de diakonale bibeltekster, og der er forslag til dramatisering af en enkelt af dem. Alt sammen kan det tjene til at skærpe børnenes forståelse for medmenneskelighed. Hæftet vil altså fortælle om en livsholdning, der både kan inspirere til et varmt besøgsvenskab de to grupper imellem, og inspirere børnene til efterlevelse i deres øvrige menneskelige relationer. Hæftet kan bestilles hos Samvirkende Menighedsplejer og koster 50 kr. + forsendelse. KONTAKT Børn-ældre besøgstjenesten er ved at komme i gang nogle steder. Ønsker man nærmere information forud for igangsættelse af en ordning, kontakt da Samvirkende Menighedsplejers udviklingskonsulenter: Lise-Lotte Nielsen, Hanne Storebjerg og Jens Bilberg, se s. 2. krl LÆNGE LEVE LIVET I samme serie har Samvirkende Menighedsplejer i 2004 udgivet et tilsvarende 32-sider stort hæfte, skrevet af Hanne Storebjerg, Længe leve livet. Dette hæfte har dåben som udgangspunkt og har som målgruppe de unge forældre: Hvilke krav stiller den nyfødte til forældrenes livsindstilling, hvordan bliver parforholdet udfordret af den lille ny i familien, og hvad betyder dåben? Hæftet kan anvendes som læsning af forældrene eller som oplæg til samtaler i sognehuset. Længe leve livet koster 50 kr. + forsendelse. 15

16 Farfar er ikke skør - om børn og demens Samvirkende Menighedsplejer har udgivet et informationsmateriale for børn og deres familie: Farfar er ikke skør, forfattet af tidligere konsulent i Samvirkende Menighedsplejer Ellen Dalgaard Jensen SMPs Materialet kan anbefales til alle familier, hvor én i den ældste generation er blevet demensramt. For børnebørnene kan det være svært at forstå, hvad der er sket. Familiebogen er et godt redskab for hele familien. Gennem bogen kommer man til at forstå, hvordan en demenssygdom har forandret adfærden hos et elsket ældre medlem af familien, en ven eller bekendt. Bogens indhold er informativt også for voksne, og det kan lære børnene at blive mere forstående og hensynsfulde. Og kærligheden til farfar eller oldemor kan bevares, selv om noget i forholdet er gået tabt. Samvirkende Menighedsplejer vil gerne fokusere på omsorgen såvel for børn som for ældre. Her ligger de særlige bånd, der kan være mellem børn og ældre, os i høj grad på sinde. Netop af den grund mener vi, at Farfar er ikke skør er et materiale med et gedigent indhold. Bogen er oversat til flere sprog, den er udgivet i Ungarn og under udgivelse i Japan. ET BRÆNDENDE SPØRGSMÅL Vi har spurgt forfatteren om, hvad der fik hende til at skrive materialet, og hvad det betyder for børn at få god information om demens. Ellen Dalgaard Jensen fortæller: Hvordan skal vi forholde os over for børnebørnene, spurgte en 8o-årig mand mig en dag. Hustruen led af fremskreden demens, og manden passede hende i hjemmet, men kunne næsten ikke klare hverdagen længere. Det var blevet et stort problem for manden, om børnebørnene kunne blive ved med at komme i hjemmet - eller: Er det bedre, at de husker farmor, som hun var en gang? Umiddelbart så hustruen rask ud, men adfærden viste noget andet. Ofte stod hun op kl. 3 om natten for at prøve kjoler, hun havde ingen fornemmelse af tid, og manden, som naturligvis ikke fik megen søvn, var helt udkørt. Jeg var tilkaldt med henblik på at formidle aflastning og støtte til hjemmet. Mandens spørgsmål brændte længe i sindet, og det var hovedårsagen til, at demensmaterialet: Farfar er ikke skør blev skrevet. Socialministeriet støttede projektet, og i 2002 kunne det deles ud til alle grundskolebiblioteker i landet. Her står det til rådighed som supplement til andet materiale om børn og ældre. Da der kom mange forespørgsler, om materialet kunne købes, og dette ikke var muligt, blev det genoptrykt i 2004, nu i en ny udgave tilpasset familien. BARE JEG HAVDE KENDT DEN Lige efter det var genoptrykt, talte jeg med en konsulent fra et hjælpemiddelfirma. Straks hun så familiebogen, sagde hun, at den skulle hun lige have haft, da hendes børn var små, fem og ni år. Det havde været forfærdeligt at være vidne til, at hendes børn overhovedet ikke ville se til den side, hvor den demensramte var, de ville slet ikke røre hende. Den ældre var venindens mor, som plejede at gå ud og ind af hjemmet. Da antallet af demenslidende stiger år for år, vil der også blive flere og flere børn, der 16

17 kommer tæt på problemerne via deres forældre, bedste - og oldeforældre samt naboer til og venner af huset. Vi skylder børn at informere dem om, at forskellige sygdomme i hjernen fører til demens, og demens kan være årsag til, at voksne ændrer adfærd. Børn kan lettere forholde sig til ændringer, hvis der er god tid til på en enkel måde, som er tilpasset barnets alder, at forklare dem sammenhængen mellem sygdom og adfærd. GIVER VIDEN OG REDSKABER Det er muligt at give børn redskaber til at lette samværet med svækkede ældre, så de på en naturlig måde kan kommunikere med dem. Mellemgenerationen har et stort ansvar for at formidle viden om svækkede ældre til de yngre i familien, ikke blot viden om bedsteforældrene, men også om andre, som går ud og ind af huset. Det gælder især det, de ældre har stået for, deres værdier, erhverv og deres tidligere interesser. At benytte viden om en demensramts interesser og værdier har været brugt i årevis i Samvirkende Menighedsplejers Aflastningstjeneste og givet mange positive forløb til glæde for alle parter. Denne viden kan være nøglen til et konstruktivt og godt samvær, hvor man undgår nederlag, fordi den demensramte føler sig på hjemmebane. Det kan dreje sig om billedkunst, musik, rejser, blomster, fortællinger o.s.v., som kan være indfaldsvinklen til et positivt samvær selv langt hen i et demensforløb. I Aflastningstjenesten har vi erfaringer med, at denne metode lukker op for noget værdifuldt i et menneske, hvilket vi kan se på reaktionerne. Det ligger dog godt gemt, hvis disse værdier ikke har været berørt i mange år. Hvis børnene ser, at voksne behandler svækkede ældre, selv dem, der har forandret adfærd, med respekt, så lærer børnene det også. krl Vi håber, at alle, der læser bladet Sammen, vil hjælpe os med at formidle kendskab til materialet. Familiebogen består af en vejledning for voksne (16 sider A4) og en lille børnebog (14 sider A5), der sidder på indersiden af voksenbogen. Sættet sælges nu til nedsat pris 50 kr. Ved bestilling af 20 familiebøger (f.eks. til brug i lokale aflastningstjenester eller til brug for plejeinstitutioner i deres støtte til de pårørende til demente beboere) gives yderligere rabat, idet prisen da er 500 kr. Ønskes materialet sendt, betales endvidere gebyr for porto og forsendelse. Materialet fås ved henvendelse til Samvirkende Menighedsplejer på telefon eller på mail smp@menighedsplejer.dk. 17

18 Landet rundt Hjælp til at komme videre Af Hans Boas, sognepræst i Lystrup-Elev pastorat Lystrup menighedsråd har netop tilsluttet sig Samvirkende Menighedsplejer gennem en samarbejdsaftale. Baggrunden for denne beslutning var, at vi i længere tid har arbejdet med tanker om at etablere en sorggruppe for børn i lokalområdet. Som bekendt giver medlemskab af Samvirkende Menighedsplejer - også ved indgåelse af samarbejdsaftale - mulighed for at trække på de tilknyttede konsulenter. Vi stod med to meget erfarne pædagoger, som havde lyst til at påtage sig opgaven. Nu gjaldt det om at dygtiggøre disse to ledere med særligt henblik på at etablere en sorggruppe for børn. I øvrigt ville jeg selv også gerne vide mere inden for dette område, da jeg flere gange i mit arbejde som præst og sjælesørger har følt mig utilstrækkelig i de situationer, hvor jeg har stået med efterlevende børn i alderen 5-16 år efter et tragisk dødsfald. Jeg er på baggrund af denne triste erfaring blevet bevidst om, at vi ofte glemmer børnene og fokuserer på de voksnes sorg. I vores lille børnesorggruppe undersøgte vi mulighederne for at komme på kursus. Vi havde læst Rita Poulsens udmærkede materiale Sammen om sorg (udgivet af Kræftens Bekæmpelse) og anden litteratur om emnet, men havde brug for at høre om andres erfaringer med at starte sådan et nyt initiativ. I stedet for at vente på, at et eller andet (sikkert meget dyrt) kursus ville blive udbudt valgte vi at kontakte udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen, som var parat til at lave et lille kursusforløb over to eftermiddage bare for os. Det var meget givende - dels fordi Lise-Lotte har en stor erfaringsbaggrund inden for dette område, dels fordi hun er grundigt orienteret i det diakonale arbejde rundt omkring i menighederne. Der var et meget kompetent oplæg til os, og der var tid til, at vi kunne få afklaret de spørgsmål, vi havde, både om selve opstartsfasen og om samtaleteknik i forhold til børn i sorg og krise. I øvrigt har vi på baggrund af vores første gode erfaringer med Samvirkende Menighedsplejer truffet aftale med Lise-Lotte Nielsen, som til menighedsrådets årligt tilbagevendende liv og vækst-dag i slutningen af februar vil komme og sætte en diskussion i gang i vores menighed med udgangspunkt i et foredrag om Liv i kirken - liv i sognegården. 18

19 Erindringskasser i Odense I januar måned har Samvirkende Menighedsplejer indledt et samarbejde med Pensionisternes Samvirke om udlån af erindringskasser. Udlånet distribueres nu fra Samvirkende Menighedsplejers kontor i Odense. Kasserne indeholder historiske genstande, der kan vække og stimulere minder hos ældre, også demente. Kassernes indhold er endvidere velegnede til aktiviteter på tværs af generationer, når ældre skal fortælle børn om gamle dage. Der er 44 kasser, opdelt i temaer og hver med forskellige ting. Erindringsmaterialet udlånes til plejehjem, erindringsgrupper, besøgsvenner, aflastningstjenester og skoler over hele landet. Se nærmere om udlånsbetingelserne i annoncen side 22. Her ses alle erindringskasserne efter deres ankomst til Odensekontoret. Inga Kleist skal varetage udlånene. Vamdrup-Kirke-Liv - børn og unge i fokus Et sogn og en kirke med et stort børnearbejde Når man ser på fortegnelsen over menighedsplejer, tilmeldt Samvirkende Menighedsplejer, møder man navnet Vamdrup - Kirke - Liv og ikke Vamdrup Menighedspleje. Med navnet har man ønsket at signalere indholdet Kirkens liv og vækst. Det sammen med et navn, der klinger mere hos børn og unge. Navnet gør ikke alt, der skal også ydes en stor indsats, hvilket udføres af de mere end 60 frivillige, i en målrettet indsats over for børn og unge. Startende med mødregruppen med deres spædbørn og gruppen af børn op til 3 år. For de 3 til 8 årige er det aktiviteterne i Blæksprutten, hvor man mødes 1 gang om ugen til forskellige aktiviteter. Sang og bibelhistorie indgår som en fast del af tilbudet. Frivillige afhenter børnene i daginstitutioner og fritidsordninger. For de 8 til 12-årige mødes man i en tilsvarende gruppe, ligesom der er et tilbud for unge op til 14 år. Hertil kommer en move-outgruppe, der beskæftiger sig med koreografi, en aktivitet, hvor man kan komme, fra man er 6 år, og gruppen har deltagere helt op til 20 år. Arbejdes der med tanker om børne- og ungdomsarbejde, kan der være god grund til at hente inspiration i Vamdrup. Henvendelse kan rettes til formanden for arbejdet Holger Sloth på tlf Her i år vil der blive tilrettelagt en temadag i Vamdrup, hvor der naturligvis også bliver sat fokus på børne- og ungdomsarbejdet. 19

20 Om at blive som børn - et materiale om børnegudstjenester I 2005 udgav Samvirkende Menighedsplejer på Unitas Forlag en lille bog på små 100 sider med ovennævnte titel. Med denne bog har vi, fire præster og en provst, ønsket at give nogle af vores erfaringer med børnegudstjenester videre til inspiration for alle, der har med børn og kristendom at gøre. Når man, som jeg, i snit holder en børnegudstjeneste om måneden, har man hele tiden brug for nye tanker og nye ideer på dette område. Måske kan ideerne i denne bog være med til at hjælpe nogle sogne i gang med at holde gudstjenester, der er rettet mod børnene. FOR BØRN - OG VOKSNE Jeg nyder at holde børnegudstjenester. De er ofte folkelige og afslappede. Når formen på gudstjenesten retter sig mod børnene, så slapper de voksne af. Selv om der er mange børn til stede, bliver der en ro over gudstjenesten, som man somme tider kan efterlyse til en ganske almindelig højmesse med dåb. En trofast kirkegænger sagde for nylig til mig: Jeg er helt flov ved at skulle sige det, men jeg får altså af en eller anden grund mere med mig hjem fra dine prædikener ved en børnegudstjeneste, end jeg gør fra en almindelig højmesse. For mig at se udtrykker denne mand blot og på sin egen måde, hvad mange mener. Nemlig, at præstens prædiken normalt er for intellektuelt formuleret og serveret. Jeg mener,ikke, man skal være bundet af et manuskript, når man skal prædike og fortælle for børn. Det er vigtigt at have øjen-,ørenog sanse-kontakt med menigheden under hele gudstjenesten. Der er så måske en del, man ikke får sagt. Til gengæld har man børnenes fulde opmærksomhed i den tid, man prædiker. - Endvidere ser jeg det som en udfordrende opgave, at de historier, der fortælles, er bibelhistorier. Der findes mange gode historier og film, som er dybt evangeliske. Men hvorfor lede efter gode fortællinger i litteraturen eller kunsten, når man har de allerbedste i Bibelen selv? Min erfaring har efterhånden lært mig, at det er uhensigtsmæssigt at nøjes med nogle af de gode historier fra litteraturens og filmens verden. Foto: ando EN UDFORDRING Hver gang er det en udfordring at holde en børnegudstjeneste. Udfordringen spændes ved det uforudsigelige. Ved børnenes kommentarer eller spørgsmål, der somme tider er slående og ubesvarlige. Men kristendommen er som bekendt ikke en facitliste på livets store spørgsmål, og det gør for mig at se ikke noget, at præsten af og til kommer til at stå som den, der ikke har svar på alt. Tværtimod! I gamle dage kunne enhver forælder eller bedsteforælder med respekt for sig selv fortælle en bibelhistorie. I dag er det, som om 20

21 Af sognepræst Karen Elise Nabe-Nielsen, Snoldelev-T v-tune SALME AF KAREN ELISE NABE-NIELSEN, FRA DIAKONIENS DAG 2005: kun præster eller sognemedhjælpere har evne til det. Som om man skal være specielt uddannet i det fag. Ja, jeg har endda hørt præster sige, at ikke en gang sognemedhjælperen kan overlades at stå for bibelfortællingen i mini-konfirmandundervisningen og da slet ikke til børnegudstjenesten. Dette skal være forbeholdt den gejstlige person! Det er synd og skam. I et forsøg på, at bibelhistorierne skal gøres teologisk stuerene, er de gået fra at være allemandseje til at være særeje. Hvilket har resulteret i en tavshed, der har formået at lægge bånd på det levende ord. MOD TIL AT FORTÆLLE Et af formålene med denne lille prædikensamling er derfor også at give ideer og mod til hver den, der har med børn og kristendom at gøre. I håbet om, at bibelhistorierne atter kan blive allemandseje, og at menigheden igen tager det på sig som en del af sin opgave at fortælle børnene grundfortællingerne om Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Det vil betyde, at der (igen) vil komme mange fortolkninger og udgaver af de samme fortællinger. Men det vil jo blot være en fortsættelse af de første fortælletraditioner. Men mon ikke Gud selv er stor nok til at lade kernen i enhver fortælling sænke sig i hjertets muld, for en dag, når tiden er inde, at lade Helligånden overskygge det beredte hjerte med en åndelig undfangelse til følge? Som ørkenrosen, der ligger i årevis og venter på lidt væde, vil fortællingen folde sig ud, når regnen falder. Om at blive som børn, der er redigeret af Samvirkende Menighedsplejers udviklingskonsulent Hanne Storebjerg, kan bestilles på Unitas forlag på tlf og koster 128 kr Melodi: Nu skal jeg fortælle dig om tre små fisk. Eller: Du satte dig selv i de nederstes sted. Du spiller en rolle på denne planet, for du er Guds barn, både elsket og set. Gud kalder på alle, på store og små, til kamp mod den død, der gør livsglæden grå. Gud kaldte på Kristus, der banede vej i livet og døden, for dig og for mig. Din indgang og udgang bevarer Han som stod op af de døde, lod graven stå tom. Det spiller en rolle, om du spiller med, om du er til gavn eller om til fortræd Den brik i det puslespil, der kun går op, om du er til stede med sjæl, sind og krop. Den dråbe i ørknen, der blomstrer og gror, om du møder verden med kærlige ord. Den stilhed i stuen, der rummer et savn, som vover at hviske den savnedes navn. Som vover at bede for livet, der gror og så for det liv, der forlader vor jord. Som vover at håbe på trods af den dom, Som verden af vise den bryder sig om. Så spil du din rolle på netop dit sted. Vær solen, der varmer det bundfrosne bed Ræk hånden til den, der slog hånden af dig og smil til den triste, der faldt på sin vej. Ræk hånden til den, der har masser af tid, Og stands den, der drukner i møder og flid. For vid at den tid, som du giver i dag, er fyldt af den evighed, som ligger bag. Din rolle er givet, gå ind i det nu, der kalder dig frem på den bane, som du får lagt for din fod, uden tøven og trygt. Lad fremtiden hvile hos Gud uden frygt. 21