Center for Skole og dagtilbud

Transkript

1 Budgetnotat -19 Center for Skole og dagtilbud 1 Centerets formål Formål Centeret står for drift af 0-6 års-dagtilbud og klubområdet, støttepædagogområdet, undervisning af børn og unge fra børnehaveklasse til og med 10. klasse på kommunens folkeskoler og i ungdomsskolen samt sundhedstjenesten og tandplejen. Primære aktiviteter Centeret arbejder med børn i alle aldre, med børns sundhed, læring, trivsel og udvikling. Herudover administreres og udvikles skolefritidsordninger, Ungdomsskole og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). En stor opgave i centeret er arbejdet med fortsat inklusion samt at sikre, at der ved en tidlig forebyggende indsats kan inkluderes flere børn i de kommende år. Centeret er organiseret i afdelingerne: Skoleafdelingen med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Dagtilbudsafdelingen Sundhedstjenesten Tandpleje og Tandregulering. Politiske udvalg Børne- og Skoleudvalget tager sig af skole og dagtilbud Social- og Sundhedsudvalget tager sig af Sundhedstjenesten og Tandplejen 2 Strategi og resultatmål Finansielle mål Ikke-finansielle mål Tabel 1 Drifts for fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter 3 Drifts 3.1 Drifts Tabel 1 viser s ramme fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter. Budgetfoslag Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt

2 Budgetnotat -19 Tabel 2 Drifts for på udvalg Social- og Sundhedsudvalget Børne- og Skoleudvalget Tabel 3 Drifts for fordelt på rammer Sekretariat Skoler Dagpasning PPR Tandplejen Sundhedstjeneste Som det fremgår af tabel 3, er centerets samlede ramme uændret fra til. Reduktionen fra 2015 til skyldes dels, at der i korrigeret for 2015 indgår overførsler af mindreforbrug fra 2014 dels, at effektiviseringer fra 2014 er udmøntet, og endelig at der er sket en aktivitetstilpasning på nogle områder. På skoleområdet er der sket en tilpasning i overensstemmelse med Byrådets beslutning fra 2015 om at ændre klassedannelsesprincipperne i forbindelse med optag af elever til skoleåret 2015/. Det kan forventes, at der i de kommende år vil kunne opnås en yderligere besparelse på grund af dette, men størrelsen af denne er afhængig af, hvordan elevfordelingen er i de forskellige skoledistrikter. På dagtilbud fælles og egne daginstitutioner er der dels tale om et større børnetal end tidligere år og dels at alle institutionspladser er lagt på institutioner og ikke som hidtil med et antal ikke fordelte pladser under dagtilbud fælles. Klubbernes ter er reduceret lidt, da der forventes et lidt lavere medlemstal end tidligere på grund af den fulde implementering af skolereformen. Der er lagt med 100 klubpladser i en demografipulje, som mæssigt ligger under Direktion og sekretariater. Det generelle princip for daginstitutioner, private institutioner, selvejende institutioner og klubber er, at pengene følger barnet. Princippet udmøntes ved at der lægges på de enkelte områder ud fra det forventede børnetal, og at der så reguleres ud fra faktiske børnetal medio og ultimo året. På Ungdomsskolen er der udmøntet en effektivisering på 2 mio. kr., på Tandplejen er tet reduceret med 1 mio. kr. på baggrund af en regnskabsanalyse, som viser, at der de senere år har været et mindreforbrug på ca. 1 mio. hvert år.

3 Budgetnotat Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Antal børn i dagpasning Der er teret med 879 vuggestuebørn og børnehavebørn. 2. Antal børn i klub Der er teret med fritidsklubbørn, 595 aftenklubbørn og 100 fritidsklubpladser i demografipulje (Under Direktion og Sekretariater). 3. Antal elever i skolen 10. klasse (6 klasser) og 94 elever i specialklasser. Desuden modtager 172 Der er teret med elever i 0 9. klasse (247 klasser), 140 elever i elever ekstra danskundervisning, da dansk ikke er deres modersmål. 4. Antal børn i SFO Der er teret med SFO-pladser 3.3 Periodiseret Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter Løn Det fremgår af figur 1 at det forventede lønforbrug er jævnt fordelt over året med to undtagelser, nemlig april, hvor der udbetales særlig feriegodtgørelse og august, hvor en del tillæg udbetales som årlige tillæg. Øvrige udgifter Øvrige udgifter er periodiseret ud fra forbrugsmønsteret i 2014, hvilket må betragtes som repræsentativt for året. Udgifterne fordeler sig mindre jævnt end lønforbruget, og afspejler, at der i forbindelse med et nyt skoleårs begyndelse indkøbes en del til skolerne, ligesom der betales en gang om året til ophold på efterskoler, specialskoler m.v.

4 Budgetnotat -19 Figur 2 Forventet indtægtsniveau for 0-5,000 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,000-15,000-20,000 Indtægter Indtægter Det fremgår af figur 2. at indtægterne er fordelt jævnt over året, dog med undtagelse af juli og december, hvor mellemkommunale afregninger finder sted. De fleste indtægter kommer fra forældrebetaling for dagpleje, daginstitutioner, SFO og klubber. 3.4 Risici Centerets største risici ift. Overholdelse af tet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Demografisk udvikling 2. Antal elever, der kræver særlige ressourcer, for at kunne inkluderes i skolen. Budgettet er dannet på baggrund af den senest godkendte befolkningsprognose, og bygger således på det forventede behov for institutionspladser. Erfaringsmæssigt er prognosen retvisende, men kan dog være behæftet med usikkerhed, som er konjunkturbestemt, særligt udviklingen på boligmarkedet kan være med til at påvirke antallet af børnefamilier i kommunen. Skolernes ter indeholder ressourcer til inklusion af elever med særlige behov. Dog kan der i særlige tilfælde være brug for at tilføre ekstra ressourcer, for at kunne inkluderes nogle elever, hvis det skal være til gavn for såvel eleven som klassen/skolen. Det er ikke muligt, at angive et konkret beløb for usikkerheden. Da omfanget af foranstaltningen som oftest sker ud fra en individuel vurdering, er det ikke muligt, at angive et beløb pr. elev. Da pengene følger barnet på dagpasningsområdet, vil der altid ske en udligning mellem de forskellige institutionstyper som afhjælpning. Det er kun, hvis der kommer flere børn med pasningsbehov, der bliver brug for at forøge tet. Der følges op på pladsforbrug og behov månedsvis. Der er udviklet et styringsværktøj til dette område, så det vil være muligt, og ønskeligt, at der følges op på disse foranstaltninger kvartalsvis Centeret Centeret

5 Budgetnotat Anlægs 4.1 Anlægs Tabel 1 viser s anlægs fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter. Tabel 1 Anlægs for fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) Budget 2) 2015 Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Centerets nettobevilling i alt Tabel 2 angiver de planlagte anlægsinvesteringer for. Tabel 2 Anlægs for Beløb i 1000 kr. 1) Budget 2) Børne- og skoleudvalget Legepladspulje daginstitutioner Fagcentrets anlægs i alt ) Det korrigerede 2015 er pr (i 2015-priser) 4.2 Primære anlægsinvesteringer og deres forudsætninger Puljen benyttes dels til lettere vedligeholdelse af dagtilbuddenes legepladser og dels til renovering i forbindelse med etablering af sikkerhedsforanstaltninger på institutionernes legepladser. Der er indgået aftale om, at institutionen medfinansierer en del af udgiften, når et projekt igangsættes på den enkelte institution. Der er samlet afsat rådighedsbeløb i perioden 2014 til på i alt 2,0 mio. kr. Der er givet anlægsbevillinger henholdsvis den 18. december 2013 på 0,3 mio. kr. og den 26. november 2014 på 0,2 mio. kr. til brug for udgifter i 2014, således at der foretages de nødvendige forbedringer, så alle legepladserne er i forsvarlig og sikkerhedsmæssig stand. Der er ikke givet anlægsbevilling på de på investeringsoversigten afsatte beløb i henholdsvis 2015.