INSPIRATIONSMATERIALE. Overvågning og sikkerhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSMATERIALE. Overvågning og sikkerhed"

Transkript

1 INSPIRATIONSMATERIALE Overvågning og sikkerhed

2 KR. 20,00 2,66 UAFHÆNGIG AF PARTIPOLITISKE OG ØKONOMISKE INTERESSER TORSDAG 19. JUNI 2014 Et talepapir fra 2012 til daværende NSA-chef Keith Alexander viser, at Danmark er dybere involveret end hidtil kendt i NSA s globale spionage. Talepapiret er blandt en række klassificerede NSA-dokumenter, som Information i dag lægger frem Snowden-dokumenter afslører dansk partnerskab med NSA FE indgår i et partnerskab med NSA om at tappe danske fiberkabler med tele- og internettrafik, fremgår det af tophemmelige NSA-dokumenter. Tilsyneladende er Danmark del af et hidtil ukendt overvågningsprogram, der kan føre til, at også danskere bliver mål for den amerikanske efterretningstjeneste Af Sebastian Gjerding, Henrik Moltke, Anton Geist og Laura Poitras Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) deltager efter alt at dømme i et hidtil hemmeligholdt samarbejde med National Security Agency (NSA) om at tappe fiberkabler, der transporterer internet- og teletrafik gennem Danmark. Dermed ser Danmark ud til at være blandt de lande, der medvirker til at opfylde NSA s målsætning om at kunne opfange enhver elektronisk kommunikation hvor som helst i verden. Det dansk-amerikanske samarbejde om at tappe kabler er omtalt i et talepapir udarbejdet til den daværende direktør for NSA, den firestjernede general Keith Alexander, i forbindelse med et møde mellem medarbejdere fra NSA og deres danske kolleger fra FE i sommeren 2012.»Understreg NSA s engagement i den særlige adgang og i at assistere FE med at håndtere adgangen. Påmind danskerne om det langvarige NSA-FE-partnerskab om at arbejde med kabeladgang med.«, står der i talepapiret. Sidste sætning er således ufuldstændig, og ligesom der kan være tale om en simpel fejl, kan det ikke udelukkes, at noget aktivt er blevet udeladt, eksempelvis oplysninger om en tredje aktør udover NSA og FE. Tilbage står dog, at NSA og FE tilsyneladende har et samarbejde om kabeladgang. Talepapiret er stemplet tophemmeligt, det højeste klassifikationsniveau i USA. Information har fået adgang til det og en række andre klassificerede NSA-dokumenter via whistlebloweren Edward Snowden. Oplysningerne i Keith Alexanders talepapir om en dansk-amerikansk kabeladgang stemmer overens med oplysninger i et andet tophemmeligt dokument vedrørende NSA s forhold til FE. I dokumentet skriver NSA, at tjenesten forsyner sin danske søsterorgani- Fortsættes side 2 Side 5: Teleselskaber vil ikke afvise, at de giver kabeladgang Side 6: Flere lande end hidtil kendt er involveret i NSA s globale masseovervågning Side 10: FE-lov åbner for masseudlevering af danske data til NSA Leder på bagsiden Hele historien om SNOWDEN, NSA OG USA S OVERVÅGNING INFORMATIONSFORLAG.DK Hold Me Tight - kursusprogram for par Intensivt livsforandrende parløb START Februar April Oktober 2014 Baseret på den nyeste videnskab om kærlighed i parforholdet Programmet har en meget høj succesrate Info: intermezzo.dk

3 2 INFORMATION TORSDAG 19. JUNI 2014 FOKUS Partnerskab med NSA Snowden... Fortsat fra forsiden sation med»indsamlings- og behandlingsudstyr«, og som det fremgår af dagens Information, er netop denne form for assistance fra NSA s side fast procedure i forbindelse med partnerskaber om kabel-adgang med såkaldte tredjepartslande som Danmark. Villig til at løbe risici for USA Adgangen til fiberkabler er en hjørnesten i NSA s globale masseovervågning og er med til at muliggøre den efterretningsmæssige»guldalder«, som NSA omtaler nutiden i en strategierklæring.»internettets rygrad«kaldes kablerne, der transporterer telefonopkald og internettrafik, det vil blandt andet sige s, Skypeopkald og Facebook-beskeder. Tilsyneladende er samarbejdet mellem NSA og FE en del af et omfattende, internationalt NSA-program om kabeladgang med kodenavnet RAMPART-A, som Information i dag kan afsløre. Programmet går ud på, at NSA samarbejder med en række af de i alt 33 såkaldte tredjepartslande, som Danmark er iblandt, om kabeladgange på partnerlandenes territorium. At Danmark dermed ser ud til at være blandt de tredjepartslande, der FAKTA NSA s allierede Andenparter: NSA s såkaldte andenparter indgår i den såkaldte FIVE EYES-alliance og udgøres udover USA af de angelsaksiske lande Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand. Det er de lande, som NSA arbejder tættest sammen med, og som særligt assisterer amerikanerne i deres globale spionageoperationer. Samarbejdet om tapning af fiberkabler, som involverer andenparter, har kodenavnet Windstop og involverer først og fremmest Storbritannien. Tredjeparter: Danmark har en såkaldt tredjepartsrelation til NSA. Tredjepartslandenes efterretningstjenester har et samarbejde med NSA, men et mindre tæt samarbejde end tjenesterne i andenpartslandene. Ifølge en opgørelse fra 2013 har 33 lande et tredjeparts-forhold til NSA, men med store variationer i den konkrete relation. Samarbejdet med tredjeparter varierer og kan både indeholde støtte til mindre konkrete operationer og til årelange samarbejder om masseovervågning. Samarbejdet mellem NSA og tjenestens tredjeparter om tapning af fiberkabler har kodenavnet RAMPART-A. spiller en central rolle i forhold til at muliggøre NSA s overvågning af verdensomspændende elektronisk kommunikation, stemmer overens med, at NSA i flere dokumenter beskriver FE som en særlig vigtig samarbejdspartner. I dokumentet om relationen mellem FE og NSA omtales den danske efterretningstjeneste eksempelvis som»en af NSA s betroede og pålidelige SIGINT (elektronisk indhentning af kommunikation, red.) -partnere«og som»en af NSA s bedste antiterrorpartnere«, der ofte som de første»tilbyder assistance«og»er villig til at løbe risici på vegne af USA«. Den russiske forbindelse Et lands værdi som partner for NSA s samarbejder om kabeladgang afgøres af, hvilken trafik der strømmer igennem fiberkablerne på landets territorium.»hvis dit land er et vigtigt sted i netværket, er du en vigtig partner for NSA,«siger Mikko Hyppönen, der er forskningschef i finske F-Secure og en af verdens førende eksperter inden for datasikkerhed.»danmark er et af de lande. Megen international trafik fra Skandinavien og Rusland går gennem danske netværk, og det begrunder interessen for at samarbejde med danske myndigheder,«vurderer Hyppönen. Han tilføjer, at også store mængder trafik fra Tyskland passerer Danmark:»Det er ikke noget, den almindelige netbruger tænker over, men mange tyskere forbinder f.eks. til Facebook og Google-tjenester via Danmark, fordi både Google og Facebook har store datacentre i Norden, og den trafik går overvejende gennem Danmark.«Forskningschef i det internationale teletrafikanalysefirma TeleGeography, Alan Mauldin, fremhæver også Danmarks russiske forbindelse som en mulig grund til NSA s interesse i en dansk kabeladgang.»der er fire hovedruter, som forbinder Rusland med Europa. En af dem er via Skandinavien. Hvis man er interesseret i at aflytte international russisk kommunikation, så kunne Danmarks fysiske placering som et transitpunkt, der kæder Rusland sammen med andre lande, være en årsag.«en gensidig aftale I de fiberkabler, der krydser Danmark, passerer både international og dansk trafik. NSA har dermed adgang til kabler med dansk data, selv om det står klart, at den amerikanske tjeneste ikke holder sig tilbage fra at spionere imod sine allierede blandt tredjepartslandene. Om forholdet til tredjepartslandene står der således i et NSA-dokument, som det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel tidligere har fremlagt:»vi kan indfange elektroniske signaler fra de fleste udenlandske tredjeparts-partnere og gør det ofte.«nsa s dokumenter om RAMPART- A-programmet tyder dog på, at visse retningslinjer skal forhindre den amerikanske efterretningstjeneste i at udnytte adgangen i et partnerland til at spionere direkte imod landets borgere. Det fremgår således, at det enkelte partnerland kan følge med i, hvilke overordnede kategorier, NSA indhenter data ud fra i forbindelse med en kabeladgang. Det nævnes også i et dokument, at der findes lister over emner og mål, som NSA af hensyn til partnerlandene ikke søger efter i den enorme datamængder, som tjenesten får adgang til ved en kabeladgang. Desuden står der i en RAMPART-A-præsentation:»Partner indsamler ikke mod USA, USA indsamler ikke mod værtslandet.«samme bemærkning gentages i en overordnet præsentation af NSA s fiberprogrammer, men her tilføjes en mindre, men bemærkelsesværdig modifikation fra NSA s side:»der ER undtagelser«. Bemærkelsesværdigt er det, at reglen om ikke at spionere imod partnerlande fremgår af et dokument, der er klassificeret på en sådan måde, at oplysningerne deri må deles med de allierede efterretnings-

4 INFORMATION TORSDAG 19. JUNI FOKUS Ifølge dokumenter om RAMPART-A-programmet arbejder mange af NSA s partnerlande med data fra fiberkabler under dække af satellit-operationer, som alligevel er tydelige i landskabet. I Danmark har FE blandt andet satellitoperationer på Amagers sydspids, Aflandshage. Foto: Jakob Dall DOKUMENTATION Dokumentet, hvor et samarbejde mellem NSA og FE om kabelindhentning bliver nævnt, er fra marts Det indeholder NSA-direktør Keith Alexanders talepunkter til et planlægningsmøde med medarbejdere fra FE i juni DENUSA er titlen på mødet, der andetsteds i NSA-dokumenterne beskrives som»den årlige strategiske NSA-FE planlægningskonference«. Klassifikationsoplysningerne ud for det centrale afsnit om kabeladgang viser, at oplysningerne er tophemmelige (TS), som er det højeste generelle klassifikationsniveau i USA, og at der er tale om special intelligence (SI), hvilket er betegnelsen for oplysninger, der har med monitorering af elektronisk kommunikation at gøre. Oplysningerne må kun udleveres til USA og Danmark (REL TO USA, DNK). I dokumentets centrale passage omtaler Keith Alexander samarbejdet mellem NSA og FE om en kabeladgang. Det fremgår, at der er tale om et»partnerskab«, og at NSA»assisterer«FE med at håndtere adgangen. Tilsyneladende omtaler NSA også kabeladgangen som en»særlig adgang«, hvilket er en betegnelse, der går igen i dokumenter om RAMPART- A-programmet. Working cable access with. Det er uklart, hvorfor sætningen er ufuldendt. Det kan være en fejl. Eksempelvis kan der have skullet stå» working with cable access«, og ordet with er så blevet placeret på den forkerte side af cable access. En anden forklaring kunne være, at et eller flere ord, der beskriver endnu en aktør, som er involveret i kabelindhentningen, er udeladt. tjenester i andenpartslandene, mens undtagelsen fra reglen fremgår af et dokument, der specifikt ikke må deles med statsborgere i noget andet land end USA. Hvilke undtagelser, der findes fra reglen om ikke at udnytte en kabeladgang til at spionere imod et partnerland, fremgår ikke, ligesom det står ubesvaret hen, hvilke muligheder for repressalier en partner har, hvis NSA forbryder sig mod aftalen. Filtrering af data Tidligere har FE-chef Thomas Ahrenkiel sagt til Politiken, at den danske efterretningstjeneste deler data indsamlet»i et konfliktområde i udlandet«med NSA. I den forbindelse udtalte Thomas Ahrenkiel:»Skulle der være danskrelaterede data, så har vi nogle filtre, der renser dem for danske informationer, inden de udleveres til partnere.«ifølge en kilde med kendskab til FE s filtrering af data fra en konfliktzone vil noget lignende være tilfældet med data indsamlet ved kabeltap i Danmark. Der er dog tale om en relativ grov filtrering, der eksempelvis frasorterer. dk-mailadresser, men som ikke opfanger eksempelvis danskere med gmail.com-adresser. Det skyldes formodentlig, at præcis filtrering af såkaldte rådata reelt er umulig, og som det fremgår af dagens avis, er FE tilsyneladende heller ikke juridisk forpligtet til at rense rådata for danskeres data før overlevering til en tjeneste som NSA. Thomas Ahrenkiel har ikke ønsket at hverken be- eller afkræfte eksistensen af et dansk-amerikansk samarbejde om kabeladgang over for Information, og han har derfor heller ikke ønsket at udtale sig om, hvorvidt der i givet fald anvendes filtre på rådata indsamlet fra kabler i Danmark. Intet magisk ved dansk data Under alle omstændigheder vil Danmark dog næppe få meget ud af at forsøge at sikre sig mod udlevering af danskeres data fra en dansk-amerikansk kabeladgang. Det vurderer den amerikanske it-sikkerhedsekspert Bruce Schneier, der har et indgående kendskab til NSA. Han peger på, at NSA vil kunne tappe danskeres data gennem andre adgange i andre lande, hvor dansk data passerer igennem. Ved at indgå aftaler med en række lande om at modtage data fra fælles kabeladgange med den ene begrænsning, NSA forsøger at indsamle alt, og ved at give dem adgang til internetknudepunkter i Danmark er I med til at sætte dem i stand til det Bruce Schneier amerikansk itsikkerhedsekspert at NSA ikke må indsamle data fra de pågældende landes borgere, kan NSA således opbygge et system, der sikrer, at data fra alle lande kan indsamles, vurderer Schneier, der har set en del af Informations dokumenter om RAMPART-A.»Der er intet magisk ved dansk data, som gør det immunt over for at blive opsnappet andre steder,«siger han. Bruce Schneier tilføjer:»nsa forsøger at indsamle alt, og ved at give dem adgang til internet-knudepunkter i Danmark er I med til at sætte dem i stand til det. Det er her, NSA spiller jer alle sammen ud mod hinanden. I får sikkert adgang til den del, I selv forsyner NSA med. Men den del er kun af begrænset værdi. Den egentlige værdi er det hele samlet, og det får NSA. På den måde giver I dem mere, end I får retur. Det er faktisk en dårlig handel for jer.«også Edward Snowden advarede tidligere i år om ulemperne for part- Fortsættes på side 4

5 6 INFORMATION MANDAG 27. OKTOBER 2014 SAMFUND Politiet bruger allerede kropskameraer mod borgerne Task Force Pusher Street benytter kropskameraer i stor stil på Christiania, fordi de virker afskrækkende og kan bruges som bevismateriale i retten. Oplysningerne får ikke Politiforbundet til at ændre holdning til sagen, mens advokat Knud Foldschack er betænkelig ved kropskameraerne, fordi politiet tidligere er blevet taget i at manipulere med fotobeviser Af Sebastian Stryhn Kjeldtoft D ebatten om kropskameraer på politibetjente er blusset op, efter Enhedslistens i sidste uge foreslog en forsøgsordning i to politidistrikter. Blandt andet har Politiforbundets formand Claus Oxfeldt udtalt sig kritisk om udspillet, som han mener krænker borgernes retsstilling og er et udtryk for»mistillid til politiet«. Men nu viser det sig, at dansk po- liti allerede bruger kropskameraer og har gjort det længe. Når politibetjentene fra Task Force Pusher Street er på gåtur på Christiania, er de små kropskameraer monteret på vesten. Det forklarer politikommissær Steffen Thaaning Steffensen fra Københavns Politis Task Force Pusher Street.»Vi har gode erfaringer med kropskameraer. De hjælper os med at fange nogle af de banditter, vi ellers ikke ville få fat i. Så sent som i forrige uge anholdte vi tre personer, der kastede med sten efter politiet, og som vi kunne identificere ud fra optagelserne. Vores øjne kan opfange noget, men kameraerne opfanger ofte noget andet, og derfor bruger vi dem i stor stil,«forklarer Steffen Thaaning Steffensen. Ifølge politikommissæren hjælper kropskameraerne med at gøre»beviserne stærkere«i en efterfølgende retssag. Derudover mener han, det afskrækker nogle borgere på Pusher Street fra at begå kriminelle handlinger, fordi de ved, de bliver filmet. I Enhedslistens forslag, som støttes af Dansk Folkeparti, SF, Konservative og Liberal Alliance, skal videomaterialet fra kropskameraerne kunne indgå som bevismateriale i klagesager mod politiet. En såkaldt tovejs-overvågning. Men Task Force Pusher Streets optagelser kan kun bruges til at tiltale borgerne. Jeres kropskameraer bruges mod borgerne. Men i den aktuelle debat vil fem partier i Folketinget åbne op for, at den slags videomateriale også kan bruges af borgerne i sager mod politiet. Hvad tænker du om det?»det har jeg ingen holdning til. Jeg tager mig af det operative politiarbejde. Hvad angår det politiske må du spørge mine chefer længere oppe i systemet,«lyder det fra politikommissær Steffensen. Oxfeldt: Ikke det samme Politiforbundets formand Claus Oxfeldt har tidligere kritiseret Enhedslistens forslag i skarpe vendinger i Information:»Faktum er, at kropskameraer i Danmark er at skyde gråspurve med kanoner, og det vil være forfærdeligt for borgernes retsstilling,«forklarede Oxfeldt til Information sidste onsdag. De nye oplysninger om, at politiet allerede benytter kropskameraer regelmæssigt, får imidlertid ikke Oxfeldt til at ændre holdning:»jeg var, før den her debat startede, ærlig talt ikke vidende om at politiet allerede bruger kropskame- Vi har gode erfaringer med kropskameraer. De hjælper os med at fange nogle af de banditter, vi ellers ikke vil få fat i Steffen Thaaning Steffensen Københavns Politis Task Force Pusher Street

6 6 INFORMATION ONSDAG 22. OKTOBER 2014 Information skrev i går, at det var UNHCR og Eurostat, der var kilde til grafik over flygtningestrømmen fra Syrien. Der burde dog også have stået, at det er DR, som har bearbejdet tallene. Vi beklager fejlen. Inf»Der tale om en stramning, og det kan ikke diskuteres.«sådan lyder den kontante melding fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), efter at det er kommet frem, at regeringens asylstramninger kun vil gælde for en tredjedel af de syriske flygtninge, der kommer til Danmark. Regeringen har fået kritik for, at Justitsministeriet i en pressemeddelelse fra september indikerede, at størstedelen af de syriske flygtninge ikke er individuelt forfulgte. Asyltal fra sidste år viser dog det modsatte. Det har fået Justitsministeriet til at berigtige pressemeddelelsen, så det nu fremgår, at det er en væsentlig del af de syriske flygtninge, der er individuelt forfulgte.»jeg har ikke noget at tilføje andet end det, som justitsministeren har sagt. Der er selvfølgelig tale om en stramning, og det kan man ikke ændre på,«siger Thorning til ændringen i pressemeddelelsen. Selv om stramningerne ser ud til kun at ramme en tredjedel af de syriske flygtninge, der kommer til Danmark, holder Thorning fast i, at der stadig er tale om en stramning.»vi har hele tiden sagt, at vores stramning gælder for nogle, og det gælder ikke for dem, der er individuelt forfulgte,«siger hun. ritzau Leder på bagsiden Pernille Skipper, Enhedslistens retsordfører, er valgt til partiets medlem af Folketingets Kontroludvalg, der blandt andet har til opgave at kontrollere Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Det er første gang, at Enhedslisten indtager en plads i det magtfulde udvalg det blev bestemt ved lodtrækning mellem SF og EL, da Folketinget åbnede efter sommerferien, fordi de to partier nu er lige store. De fem største partier har plads i udvalget.»den største politiske opgave for Enhedslisten vil fortsat være, at vi forsøger at få indrettet et nyt system, der har en langt bedre og reel demokratisk kontrol med efterretningsvæsnernes arbejde,«siger Pernille Skipper. Ritzau Enhedslistens forslag om at udstyre betjente med et kamera i en forsøgsordning møder kraftig modstand fra Politiforbundet. Foto: Nils Meilvang»Hvis du var blevet udsat for et ligt for borgernes retsstilling. Jeg voldsomt røveri, og politiet optog har undersøgt sagen i USA, og her afhøringen af dig, ville du så bryde dig om, at politiet lå inde med også, at der er masser af etiske ud- siger det amerikanske politiforbund sådan en video, hvor du var fuldstændig færdig og ude i tovene? Der er også et stort ressourcespørgsfordringer med kropskameraerne. Ville du bryde dig om det? Det er mål for det koster penge at lagre jo den slags problemstillinger, man alt det her data. De her ting burde slet ikke tager stilling til,«spørger politikerne undersøge, inden de vil forholde sig til de etiske problemstillinger med kameraover- Enhedslisten vil gerne nedsætridisk uholdbart,«fastslår Claus Claus Oxfeldt. satte gang i et forslag, der er så ju- Af Sebastian Stryhn Kjeldtoft vågningen:»det føles som at tale til te en styregruppe, hvor I også er Oxfeldt. en dør. Jeg har siddet i Go morgen inviteret med, der skal undersøge de her etiske spørgsmål. Både Skipper: Oxfeldt misforstår Danmark og rejst den ene problemstilling efter den anden, men hun hvad angår politiet og borgernes Enhedslistens retsordfører Pernille affejer dem bare. Pernille Skippers retssikkerhed. Er det ikke godt Skipper afviser kritikken fra Politiforbundets formand. avis, bliver stærkt kritiseret af Politiforbundets formand Claus Ox- nogle flere politibetjente. Men hvis»det er for nem en løsning: Det»Det er beklageligt, at Claus Ox- lovforslag handler om at få dømt nok? feldt. Forslaget er»simpelthen for man har SÅ lidt tillid til politiet, så må styregruppen bare løse. Det bliver vel standardsvaret fremover. get personligt. Jeg vil godt sige mefeldt tager en politisk uenighed me- langt ude«og et udtryk for en dyb luk da politiet og find en anden løsning. Det lever fuldstændig op til Faktum er, at kropskameraer i Danget klart, at det absolut ikke handler mistillid til det danske politi, forklarer Oxfeldt til Information: Enhedslistens partiprogram og mark er at skyde gråspurve med om at få flere betjente dømt for noget, de ikke har gjort. Det handler»nu må det simpelthen stoppe, det her vanvid. Jeg er virkelig om retssikkerhed for borgerne og det må du gerne skrive.«kanoner, og det vil være forfærde- ærgerlig over det, sagt ligeud. Vi Borgernes retssikkerhed sådan set også for de betjente, der har sågar lagt os fladt ned og sagt De politiske fortalere for at afprøve bliver anklaget for noget, de ikke ja til at indføre ID-numre på uniformerne, fordi vi ikke har noget ler Enhedslisten, SF, Dansk Folke- Retsordføreren siger, at hun kropskameraer i Danmark, som tæl- har gjort,«siger Pernille Skipper. at skjule. Også selv om det er helt parti, Liberal Alliance og Konservative, fremhæver positive erfaringer tænkninger ved at indføre brugen deler flere af Politiforbundets be- ude af proportioner. Men det er åbenbart ikke nok. Den her debat fra amerikansk og engelsk politi. af kropskameraer i politiet: om kropskameraer handler udelukkende om mistillid til politiet.«tierne helt har overset borgernes etiske problemstillinger om per- Claus Oxfeldt mener dog, at par-»claus Oxfeldt har rejst nogle siger Claus Oxfeldt. retssikkerhed i sagen: sonfølsomme oplysninger, og det Politiformanden udtalte sig kritisk om at indføre kropskameraer hensynet til borgerne i et forsøg derfor, vi vil lave en forsøgsordning,»man ser fuldstændig bort fra synes jeg er fuldt berettiget. Det er i Danmark allerede 26. august, da på at få skovlen under politiet. For hvor Politiforbundet og andre interessenter er med til at rette reg- Information første gang skrev om så skal alt og alle vel optages selv de små kameraer, der påmonteres civilbetjente og PET skal vel gå med lerne til. Og ellers vil jeg bare rose politibetjentens vest og optager interaktionen med borgerne. Claus så, at også læger, sygeplejersker og omsorg for borgernes retssikker- synlige kameraer. Bliver det næste Claus Oxfeldt for hans nyfundne Oxfeldt er særligt skuffet over Enhedslistens retsordfører Pernille raer? De bliver jo også beskyldt for Claus Oxfeldt andre områder i fremtiden.«socialrådgivere skal gå med kamehed. Det håber jeg vil vare ved på Skipper, fordi hun ifølge ham ikke at lyve eller lave fejl.«formand for Politiforbundet Politiets Task Force for Christiania har haft stor glæde af at bruge kropskamera på betjentene i aktioner på fristaden. Kropskameraer har i flere tilfælde hjulpet politiet med at identificere og fange kriminelle. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix raer i så vid udstrækning, som det er tilfældet. Men det her er noget andet, for politiet bruger det som efterforskningsmiddel. Enhedslistens forslag skal pålægge politiet at bruge kameraer, som kan bruges i klagesager,«siger Claus Oxfeldt. Er forskellen ikke bare, at i det forslag Enhedslisten har stillet, der kan optagelserne også bruges mod politiet, hvor optagelserne i dag kun kan bruges mod borgerne?»nej, det synes jeg er en forkert måde at sige det på. Der er forskel på pligten til at bære et kamera hele tiden, og så at bruge et kamera til en efterforskning. Det er jo ikke anderledes, end når vi laver rum- eller telefonaflytning. Det er et middel.«hvorfor må optagelserne så ikke bruges til klagesager mod politiet?»jamen som jeg sagde sidst: Hvis ikke man har tillid til politiet, så luk det da. Den tillid må vi simpelthen have i et retssamfund, at det politimanden siger, det er rigtigt. Man er simpelthen nød til at våge det ene øje og tro på, at vi ikke stjæler fra de kriminelle, at vi ikke overfalder borgerne at vi har ordentlige, fornuftige politibetjente,«forklarer Oxfeldt.»Mange af klagerne mod politiet i dag er jo helt banale. Jeg har et eksempel på en klage, hvor politibetjenten sagde hav en fortsat god dag det opfattede borgeren som arrogant. Langt de fleste klager er af den type.«han er dog åben over for kropskameraer på betjente, hvis videomaterialet alene kan bruges som bevismateriale i klagesager mod politiet modsat i dag, hvor videomaterialet alene kan bruges mod borgerne:»for så kan kropskameraet bruges til at klarlægge, hvad den pågældende betjent har set eller burde have set, eller i forbindelse med klager om voldelig adfærd. I så fald er det et fremragende forslag. For efter COP15 var der vist en bakterie i omløb i politiets regi, da de skulle genhuske, hvad de så og oplevede under demonstrationerne. For betjentenes vidneudsagn var jo direkte i strid med virkeligheden,«siger Foldschack. Den anklage bliver mødt med hovedrysten fra Claus Oxfeldt:»Jeg synes, udtalelsen taler for sig selv. Det er sørgeligt, en advokat kan sige sådan noget,«lyder det kortfattet. Foldschack mener dog, han har retten på sin side:»desværre er det jo bevist, at vi har haft tusindvis af sager om administrativ frihedsberøvelse. De er altså ikke gratis for samfundet. Og vi har vundet dem alle sammen. Oxfeldt er bare en, der altid siger nej til noget, der kan højne retssikkerheden og afhjælpe den her Noter Embedsmænd står til kritik i skattesag Embedsmænd står til at modtage forholdsvis hård kritik, når Skattesagskommissionen offentliggør sin endelige beretning om statsminister Helle Thorning- Schmidt (S) og hendes mand, Stephen Kinnocks skattesag. Men der er ikke lagt op til, at nogen skal drages til ansvar for magtfordrejning ved at forsøge at påvirke afgørelsen i skattesagen, skriver Berlingske søndag. Berlingske har haft adgang til flere af sagens dokumenter. De peger blandt andet på, at Peter Loft, daværende departementschef i Skatteministeriet, gik for tæt på Thornings sag. Men kommissionen vurderer, at Loft har handlet uagtsomt. Flere af skattesagens hovedpersoner vurderes at kunne have overtrådt deres tavshedspligt ved at videregive et rygte om, at Stephen Kinnock er homoseksuel. Samtidig frikender beretningen, ifølge Berlingske, i grove træk Troels Lund Poulsen, men tror ikke på hans vidneforklaringer om, hvor lidt han interesserede sig for sagen. Tidligere spindoktor Peter Arnfeldt, der fortsat er sigtet for at lække Thornings skattepapirer til pressen, står til at blive frikendt. Ifølge kommissionen er der ikke grund til at tro, at han forsøgte at lække papirerne. Ritzau Politisk mistillid til Justitsministeriet INFORMATION MANDAG 27. OKTOBER 2014 SAMFUND Justitsministeriet tilbageholder oplysninger, udsender forkerte asyltal og modarbejder Folketingets Retsudvalg, siger flere retsordførere ifølge Jyllands-Posten. Især nager den såkaldte Christiania-sag stadig. Den kostede sidste år Morten Bødskov (S) posten som justitsminister, mens de involverede top embedsmænd blev frikendt for ansvar i sagen om det omstridte aflyste besøg på Christiania. Det skete med henvisning til det nye juridiske begreb nødløgn.»den løgn ligger som en tyk tåge hen over hele forholdet mellem Justitsministeriet og retsudvalget. Og i det hele taget forvrides, fordrejes og ruttes der ikke med sandheden i Justitsministeriet, siger DF s retsordfører, Peter Skaarup. Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, mener, at kernen af problemet er en manglende respekt for de folkevalgte politikere, og han har ikke længere den store tillid til ministeriet:»der er et farligt kulturproblem i ministeriet,«siger han. Flere ordførere, heriblandt SF s retsordfører, Karina Lorentzen, oplever, at de generelt har svært ved at få svar på folketingsspørgsmål fra ministeriet. Ritzau Corydon til KL: Der er penge til flygtninge Med KL-formand Martin Damm (V) i spidsen kræver kommunerne fuldt fokus på flygtninge i forhandlingerne om næste års finanslov. Til det siger finansminister Bjarne Corydon (S).»Regeringen har fundet de penge, der skal til for at løfte opgaven.«regeringen har bl.a. taget 2,5 milliarder kr. fra ulandsbistanden til at finansiere de forventede asylansøgere næste år. I alt forventes der merudgifter på 4,5 milliarder kroner. Ritzau 7 Foldschack er bekymret Den udlægning af politiets virke er advokat Knud Foldschack uenig i. Han har ført sager for christianitterne på Christiania og frihedsberøvelserne under COP15, hvor borgere efterfølgende modtog erstatning fra staten. Foldschack er»meget bange«for politiets brug af kropskameraer, fordi han mener, politiet før har manipuleret med den slags bevismateriale i retssagerne efter COP15:»Vi fik fremlagt billeder af knive og gasmasker, som politiet sagde var blevet fundet på gader, biler og i andre lokaler. Det så ud som om, de havde fundet bevismateriale på fire lokationer men vi fandt ud af, at det var de samme genstande, som bare var blevet flyttet og affotograferet flere steder,«forklarer Foldschack, som også oplevede, at fotos blev lysmanipuleret, så en farvet jakke pludselig fremstod som mørkt tøj. SAMFUND Noter Præcisering Thorning: Stadig tale om asyl-stramning Pernille Skipper får plads i Kontroludvalg Politiforbundet: Så luk da bare hele politikorpset! Politiforbundets formand Claus Oxfeldt er ærgerlig over Enhedslistens forslag, som han mener er et udtryk for dyb mistillid til danske politibetjente. Desuden er det et alvorligt angreb på borgernes retssikkerhed, lyder det nhedslistens forslag om at afprøve kropskameraer i to E danske politidistrikter, som Information skrev om i gårsdagens Man ser fuldstændig bort fra hensynet til borgerne i et forsøg på at få skovlen under politiet Enhedslisten foreslog i sidste uge en forsøgsordning med kropskamera på betjente. Det fik politiforbundets formand Claus Oxfeldt til at udtale sig kritisk om udspillet, som han mener krænker borgernes retsstilling og er et udtryk for mistillid til politiet. Læs mere på

7 14 INFORMATION WEEKEND NOVEMBER 2014 Kryptering»Personlig kryptering er lidt ligesom genbrug. Du får det godt, men det gør ikke den store forskel«aktivister og rettighedsorganisationer har siden Snowden-afsløringernes begyndelse råbt på tekniske ændringer, der kan sikre privatlivet. ITgiganter som Apple og Google er begyndt at lytte, og krypteringsteknologi dukker op i alt fra iphones til netbrowsere. Men politi og efterretningstjenester går nu til modangreb mod det, de kalder en direkte hjælp til pædofile og terrorister. Krypteringskrigen er brudt ud igen AF SEBASTIAN GJERDING Den amerikanske hacker Jacob Appelbaum står foran et par hundrede mennesker i Bremen Teater i København. De er mødt op for at lære mere om krypteringsteknologi, og om hvordan de beskytter deres s, chats og internetbrug. Og for at høre Appelbaum fortælle om, hvorfor det er så nødvendigt at gøre:»der udkæmpes et stort slag lige nu. Stater over hele verden prøver at forhindre almindelige mennesker i at få adgang til kryptering og i at forstå, hvordan det virker,«siger han. Arrangementet i Bremen Teater er et såkaldt Cryptoparty og afholdes i forbindelse med premieren på Citizenfour, dokumentarfilmen om Edward Snowden. Det er det største arrangement af den karakter i Danmark til dato og udtryk for en global krypteringskrig, der på ny er brudt ud efter Snowden-afsløringerne. Krigen har mange aktører, men den handler dybest set om, i hvor høj grad teknologi skal bidrage til at sikre menneskers kommunikation og privatliv mod udenforstående herunder også mod statslige efterretningstjenester og politi. Kravet om teknikken som garanten for beskyttelse af privatlivet er blevet mere højlydt det seneste år, og en del teknologivirksomheder er begyndt at lytte. I sidste måned varslede Apple og Google nye krypteringsinitiativer, mens den populære beskedtjeneste WhatsApp i denne uge offentliggjorde, hvad de selv kalder»den største implementering af end-to-end krypteret kommunikation i historien«til sine millioner af brugere. Jacob Appelbaum er en af drivkræfterne bag Tor-projektet, der gør det muligt at surfe anonymt på internettet, og har også selv været bidragyder til nogle af de mest opsigtsvækkende afsløringer baseret på Snowdendokumenter. Historierne har været med til at sætte global dagsorden i halvandet år, og de har givet offentligheden et historisk stort De embedsmænd, der bruger så meget tid på at kritisere Apple, burde lægge den følelse af total berettigelse, som de har udviklet de seneste syv år, fra sig og bruge noget tid på at takke Apple og Google for at have gjort det så nemt for dem så længe KEVIN POULSEN indblik i staternes gigantiske, digitale overvågningsapparater. Til gengæld har de stort set ikke haft nogen politiske konsekvenser. I hverken Danmark, Storbritannien eller USA er der flertal for at begrænse efterretningstjenesternes råderum, og selv en mindre reform af en specifik indsamling rettet mod amerikanske borgeres telefondata faldt i denne uge til jorden i det amerikanske senat. Ifølge Jacob Appelbaum er politiske reformer heller ikke nok. Menneskerettigheder, konventioner og krav om dommerkendelser på nationalt plan forhindrede ikke opbygningen af overvågningsapparatet, for politik og jura kan ikke sikre folks data mod efterretningstjenesterne uden hjælp fra teknikken. Flere af Snowden-afsløringerne har handlet om, hvordan efterretningstjenesterne er gået videre end deres i forvejen vide adgang til data gennem henvendelser til det enkelte data-firma ved hjælp af retskendelser. Det juridiske krav om retskendelser var i praksis ikke nogen beskyttelse, fordi det var nemt for tjenesterne at gå videre end det. Hverken juraen eller politikken formåede at beskytte individets rettigheder, og derfor er det nu op til en udbredelse af krypteringsteknologien at sikre dem:»vi kan ikke stoppe infiltrationen, men vi kan påvirke dens skala. Ved at bruge stærk kryptering kan vi ændre på deres stordriftsfordele og dermed ændre den måde, hvorpå data bliver værdifulde for andre mennesker og specifikt for spionerne. Jo mere de bliver nødt til at arbejde for den, desto mere vil de kun gøre det med de mennesker, som rent faktisk er virkeligt værdifulde for dem,«siger Jacob Appelbaum. Problemet er altså ifølge Appelbaum, at den sikkerhedssvage teknologi har gjort det for billigt for efterretningstjenesterne at overvåge, og for at ændre på den situation kræver det mere end bare, at de få hundrede mennesker i Bremen Teater lærer at bruge kryptering.»personlig kryptering er lidt ligesom genbrug og global opvarmning. Du får det bedre med dig selv, men det gør ikke den store forskel,«siger Jacob Appelbaum. De pædofiles telefon»det gør en forskel rent individuelt, og du bør selvfølgelig gøre det, men for at skabe en gennemgribende social forandring, så kræver det at der sker noget på industrielt niveau. Vi må ikke bare kræve, at verdens regeringer ændrer politik, men også kræve den teknologi, som politikken nødvendiggør.«at de store selskaber er begyndt at blive mere opmærksomme på privatlivshensyn og sikkerhed kommer, efter at Snowden-dokumenterne har afsløret, at flere af dem har et meget nært forhold til efterretningstjenesterne. Andre af de lækkede dokumenter viste dog også, hvordan efterretningstjenesterne udnytter dårligt designede systemer hos selskaberne uden deres medvidende. Washington Post tog den britiske efterretningstjeneste GCHQ i at omgå Googles sikkerhedssystemer ved at tappe fiberkablerne direkte, når Google løbende flyttede sine brugeres data ukrypteret imellem sine datacentre over hele verden. GCHQ s genialt udtænkte plan gjorde reelt tjenesten i stand til at få adgang til milliarder af s uden retskendelse eller henvendelse til Google og blev illustreret på en af efterretningstjenstens egne slides med en glad smiley. En smiley, der nu ser ud til at give bagslag:»efter at Google blev angrebet af den britiske version af NSA, blev vi irriterede. Så vi satte end to end-kryptering på vores systemer, så det praktisk talt bliver umuligt for en hvilken som helst indtrænger at få adgang,«sagde Google-chef Eric Schmidt til en paneldebat i sidste måned. Det er nye toner fra et af de selskaber, der ellers ikke er kendt for at være fjendtligt indtillede overfor myndighederne, og meget tyder på, at kryptering er blevet et konkurrenceparameter. Apple offentliggjorde i september, at deres nye iphone 6 leveres med stærk kryptering af de data, der ligger på telefonen, og Google har lignende planer om at gøre stærk kryptering til standarden i styresystemet Android. Selv om der stadig er tale om relativt begrænsede initiativer, har udviklingen medført en hård reaktion fra myndigheder og efterretningstjenester. FBI s direktør James B. Comey har anklaget selskaberne for at give de kriminelle forbedrede muligheder. Sel-

8 INFORMATION WEEKEND NOVEMBER 2014 skabernes intiativer er ifølge FBI-chefen et eksempel på, at post-snowden pendulet er svinget for langt til den ene side:»det, der bekymrer mig med disse selskaber, er, at de markedsfører noget, som eksplicit gør det muligt for folk at være hævet over loven,«siger han til New York Times.»Forestillingen om, at nogen ville markedsføre et skab, som aldrig kan åbnes selv hvis det involverer en børnekidnapper og en retskendelse giver for mig ingen mening.«chefen for Chicagos politi, John J. Escalante, var ude med endnu hårdere udtalelser og spåede, at»apple vil blive den pædofiles foretrukne telefon«, mens den nye direktør for den britiske efterretningstjeneste GCHQ, Robert Hannigan, fokuserede på kommunikationselskabernes rolle i kriminaliteten:»jeg forstår godt, hvorfor de har et anstrengt forhold til regeringer. De stræber efter at være neutrale transportører af data og at sidde uden for eller over politik. Men i stigende grad bliver deres tjenester ikke kun brugt til at hoste materiale, der er voldeligt, ekstremistisk eller børneudnyttende, men er også selve den rute, der faciliterer kriminalitet eller terrorisme,«skrev han i et debatinlæg i forbindelse med sin tiltrædelse.»hvor lidt de end kan lide det, så er de blevet kommando-og-kontrol netværket for terrorister og kriminelle, som finder deres tjenester lige så transformerende, som alle os andre.«myndighederne overreagerer Den hårde reaktion fra myndighederne på særligt Apple og Googles initiativer er bemærkelsesværdig, fordi det er så relativt begrænset, hvad de to firmaer reelt kommer til at kryptere. Der er tale om et initiativ, der som standard beskytter den data, der ligger på telefonen med en adgangskode, som kun brugeren har og altså hverken firmaet eller Teknik. Det seneste års afsløringer af masseovervågningen viser, at lovgivning ikke hjælper, hvis det teknisk er for nemt for efterretningstjenesterne at omgå den. Derfor er der brug for en teknologi, som gør den massive overvågning af alt og alle umulig. Tegning: Jesephine Kyhn/iBureauet myndigheden kan få låst op. Myndighederne vil dog stadig kunne få adgang til data om, hvem der kommunikeres med, de kan aflytte kommunikationen centralt, bevægelsesmønstre kan kortlægges, mens også alle dem, der bruger icloud til backup vil stå uden for den nye beskyttelse. Men det er stadig en beskyttelse, der kan afskære myndighederne fra adgang til information, og som ifølge FBI-chef James B. Comey»truer med at føre os alle sammen til et meget mørkt sted«:»kryptering er ikke noget nyt. Men udfordringen for myndighederne og ansvarlige for den nationale sikkerhed er markant større efter de nylige standardkrypteringsindstillinger og krypterede enheder og netværk alt sammen designet til at øge sikkerheden og privatlivet,«sagde Comey i en tale i oktober. Ifølge Ivan Damgård, der er professor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet med speciale i kryptering, ser myndighederne ud til at overreagere. Men reaktionen er et tegn på, at de ikke helt ved, hvordan de skal håndtere selskabernes nye modstand:»hvis man skal se på dem, man reelt kan frygte får adgang til stærk kryptering som organiserede kriminelle og terrorgrupper så er det jo alt, alt for sent at forhindre deres adgang. Det er jo kendt åben forskning, hvordan man krypterer, så dem, man for alvor frygter, kan jo allerede gøre det og har kunnet det længe,«siger han.»spørgsmålet er, hvad man overhovedet kan gøre? Katten er ude af sækken for længe siden. Det bliver man nødt til at erkende,«siger Ivan Damgård. Fordør eller bagdør? Slagsmålet i USA minder i høj grad om den diskussion, der fandt sted i 1990 erne, da man fra især amerikanske myndigheders side forsøgte at undgå at stærk kryptering overhovedet kom på markedet, uden at de var sikret en særlig privilegeret adgang. Diskussionen blev kaldt krypteringskrigen, og NSA og efterretningstjenesterne endte med at tabe slaget. Men konsekvensen af deres nederlag var ifølge Ivan Damgård ikke særligt hensigtsmæssigt,»det gør en forskel rent individuelt, og du bør selvfølgelig gøre det, men for at skabe en gennemgribende social forandring, så kræver det, at der sker noget på industrielt niveau«jacob APPELBAUM 15 for da NSA ikke fik lovlig adgang til alle data begyndte de i stedet at sikre sig adgang alligevel ved at svække internettets sikkerhed og angreb kernepunkter i alverdens netværk:»da NSA ikke kunne få adgang gennem fordøren, så tog de bagdøren,«som Ivan Damgård formulerer det.»nu har man så fået presset Apple og Google op i et hjørne, så de føler, at de ikke kan være sikre på deres forretning uden for USA, med mindre de sørger for at lægge ansvaret fra sig ved ikke selv at kunne genskabe brugernes data,«siger han.»men måske skulle man overveje, hvordan man alligevel kan sikre en legal adgang for myndighederne under visse betingelser. Selv om det er imod manges principper,«siger Ivan Damgård. En sådan mulighed for at få adgang ad»fordøren«taler efterretningstjenesterne også selv om, men de fleste kritikkere hævder, at der reelt ikke er tale om en forskel på en bagdør og en fordør. Den slags systemer vil altid kunne misbruges og udnyttes af både efterretningstjenester, hackere og cyberkriminelle. I stedet bør politiet og myndighederne lære at leve med, at der findes begrænsninger, skriver den tidligere hacker og redaktør på Wired Kevin Poulsen.»Smartphones har været en guldmine for politiet, og den lille korrektion som stærk kryptering medfører, vil stadig efterlade politiet stormskridt foran den situation, de var i for syv år siden, samtidigt med at alle andre bliver mere sikre over for myndigheders overreaktioner og kriminelle hackeres hærgen,«skriver han.»de embedsmænd, der bruger så meget tid på at kritisere Apple, burde lægge den følelse af total berettigelse, som de har udviklet de seneste syv år, fra sig og bruge noget tid på at takke Apple og Google for at have gjort det så nemt for dem så længe«.

9 4 INFORMATION ONSDAG 26. NOVEMBER 2014 De mobile eller fastplacerede kameraer, som politiet gerne vil investere i, skal registrere nummerplader. Det vil bl.a. hjælpe politiet med at fange mange flere af de biler, der f.eks. ikke har været til syn, eller som ikke har en forsikring. Foto: Christian Klindt Sølbeck Politidirektør: Overvågning af biler fanger mest små lovovertrædelser Et nyt system til overvågning af biler via nummerplader er mest effektivt til at fange lovovertrædere som bilister, der ikke har fået synet deres bil. Politisk blev det oprindeligt sat i verden for at bekæmpe blandt andet grænseoverskridende kriminalitet Af Mathias Koch Stræde Den praktiske erfaring er indtil videre, at overvågning og genkendelse af nummerplader mestendels er effektivt i forhold til at fange mindre forseelser. Det siger politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet.»Da vi kørte vores forsøg med systemet, var det i virkeligheden de helt banale forseelser, som vi fik langt, langt flest af. Når du har kameraet ude at køre i en politibil, så fanger du rigtig mange biler, der skulle have været til syn for et halvt år siden, hvor der ikke er blevet betalt afgift, eller hvor bilen ikke har en forsikring,«siger han. Men systemet er i første omgang tænkt til at blive brugt i en kamp mod tilrejsende udenlandske kriminelle, organiseret indbrudskriminalitet og hjemmerøverier. Det fremgår af den politiske flerårsaftale for politiet, som regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti indgik i slutningen af Rundt omkring i landet vil der således fra slutningen af næste år blive påbegyndt en opstilling af fastplacerede kameraer, der kan genkende nummerplader. Formentlig ved grænseovergange, broer og lignende steder. Derudover skal der installeres lignende kameraer til mobil brug i politibiler, som kan registrere andre forbipasserende køretøjer. Begge typer kameraer skal genkende bilers nummerplader, så et system kan matche bilerne mod politiets lister med nummerplader af særlig interesse. Men alle forbipasserende biler vil i udgangspunktet blive registreret, og politiet vil på den måde blive i stand til at indsamle data om, hvor mange tusinde biler er på et bestemt tidspunkt. I visse tilfælde vil der også blive taget et oversigtsbillede af hele køretøjet. Det er indtil videre de foreløbige planer for det såkaldte automatiske nummerpladegenkendelsessystem (ANPG), viser et notat fra Rigspolitiet til Datatilsynet, som Radio24syv tidligere har omtalt. De mange for de få Men systemet fanger også lidt større forseelser, forsikrer Svend Larsen fra Rigspolitiet.»Det næste, vi får rigtig meget af, er stjålne nummerplader og biler. Det er jo hverken drabssager eller alvorlig narkokriminalitet. Men for mig at se er der på den måde ingen nedre grænse for, hvad man kan bruge systemet til. Der, hvor vi navnlig vil bruge det og der, hvor kolleger, vi har talt med i udlandet, mener, at man kan bruge det er de her småting,«siger Svend Larsen. Er det ikke et stort og indgribende system at sætte i gang i forhold til banal kriminalitet?»du kan også bruge det til mere alvorlige ting. Da vi fik pengene til det fra politikerne, var det jo tænkt til at begrænse grænseoverskridende kriminalitet og til en grænsekontrolsfunktion. Det får du også med systemet. Vi kan også bruge det, når vi fra Europol eksempelvis får underretninger om, at der er en bil på vej fra et østeuropæisk land,«siger Svend Larsen. Hele systemet kan karakteriseres som masseovervågning, vurderer Peter Blume, der er juraprofessor på Københavns Universitet med speciale i persondataret. Han argumenterer for, at det er et system, hvor man indsamler data om de mange for at finde de få.»det er også et godt eksempel på, at fordi teknologien gør overvågningen nemmere og nemmere, så kommer der også automatisk mere og mere overvågning,«siger Peter Blume. Men sådanne systemer er svære at argumentere imod:»begreber som det private og det at kunne færdes i fred er noget ubestemmeligt noget, som typisk har det sværere over for mere hårdtslående argumenter som bekæmpelse af kriminelle. Men det er samtidig en del af den frihed, som er del af demokratiet,«siger han. Gemmer i en måned Et af de centrale spørgsmål, som kritikere af systemet har bragt frem, er, hvor lang tid de oplysninger, som systemet indsamler, skal gemmes. Ifølge Rigspolitiets notat er udgangspunktet, at de data, som de indsamler altså nummerplade, sted, tid og i visse tilfælde et oversigtsbillede skal gemmes i 30 dage. Samtidig ønsker Rigspolitiet at gemme data i op til to år for de biler, hvis nummerplader matcher nummerplader på såkaldte hotlister. Planen er, at politiet selv skal genere disse hotlister ud fra eksempelvis registre over efterlyste køretøjer, manglende syn og forsikring. Spørgsmålet er så, om politiet selv kan sætte nummerplader på disse hotlister, hvis de eksempelvis indgår i eller udviser et interessant kørselsmønster som politiet har analyseret sig frem til ud fra de allerede indsamlede data. Hvis det bliver muligt, vil politiet opnå en slags cirkulær adgang til at sætte de nummerplader på listerne, som de ønsker. Med andre ord kan overvågning blive grundlag for yderligere overvågning. Og så kan politiet potentielt omgå kravet om, at data i udgangspunktet skal slettes efter 30 dage. Det påpeger Jesper Lund, der er næstformand i IT-Politisk Forening.»Jeg tror, at de prøver at strække opbevaringsperioden ud over de 30 dage,«siger Jesper Lund. Til den bekymring siger politidirektør Svend Larsen:»Det er netop sådan noget, Datatilsynet skal kigge på.«han understreger, at Rigspolitiet stadig er i en dialog med Datatilsynet om, hvordan reglerne på området skal se ud.»hvis der ikke var nogen restriktioner på det her område, så er der ingen tvivl om, at vi ud fra en snæver politifaglig vinkel ville ønske at have så meget data som muligt. Og man ville ønske, at man kunne gemme det til evig tid,«siger Svend Larsen og fortsætter:»men hensynet til politiets efterforskning skal afvejes i forhold til hensyn til privatliv og databeskyttelse. Og det er netop det, Datatilsynet skal

10 ÅRGANG NR. 139 UAFHÆNGIG AF PARTIPOLITISKE OG ØKONOMISKE INTERESSER TORSDAG 19. JUNI 2014 Partnerskab med NSA Leder Indtil i dag har vi alene kendt historierne fra internationale medier. De seneste måneder er det løbende blevet dokumenteret, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste NSA har opbygget et globalt netværk, der gør det muligt at masseovervåge almindelige borgeres tele- og internettrafik. I dag kan Information placere Danmark direkte i det, der er blevet kaldt vor tids største historie om overvågning i åbne demokratier. Efter måneders research kan vi via whistlebloweren Edward Snowden give svar på nogle af de spørgsmål, der hidtil i den danske debat alene har været baseret på hypoteser og antagelser. Denne avis har tidligere dokumenteret NSA s planer om at overvåge forhandlingerne under COP15 i Bella Center i I dag kan vi fortælle om Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) placering i det globale netværk, der styres fra NSA s hovedkvarter i Fort Meade i USA. Et samarbejde, som NSA s daværende øverste chef Keith Alexander i 2012 betegnede som»det langvarige NSA-FE-partnerskab«. Efter dagens artikler ved vi en del mere om Danmarks samarbejde med NSA, men der er fortsat meget, vi endnu ikke ved i en historie, hvis fulde omfang, dybde og perspektiv vi nok først langsomt vil forstå. For ja, Danmark har efter alt at dømme et tæt og fortroligt samarbejde med NSA. Ja, NSA har ifølge dokumenterne formentlig adgang til tele- og internettrafik, der via såkaldte fiberkabler transporteres igennem Danmark. Ja, Danmark indgår tilsyneladende i et omfattende og internationalt ubeskrevet overvågningsprogram ved navn RAMPART-A, hvis globale rækkevidde offentligheden endnu ikke kender. Og ja, det kan sagtens være helt rigtigt, når forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) hidtil har udtalt, at»vi har ikke grund til at tro, at der er foregået ulovlige efterretningsaktiviteter mod Danmark eller danske interesser«. Forelagt de dokumenter, Information i dag fremlægger, varierer forsvarsministeren sin forklaring ved at forsikre om, at alt, hvad der foregår, er lovligt. Hvis det er tilfældet, bør det kalde på politisk debat og eftertanke. For i så fald har Folketinget vedtaget en lov, der åbner for en radikal form for masseovervågning uden at gøre opmærksom på det i loven. Præsident Barack Obama har gentagne gange advaret mod at offentliggøre dokumenter som dem, vi fremlægger i dag. Oplysningerne vil ifølge præsidenten i de forkerte hænder kunne kompromittere efterretningstjenesternes videre arbejde. I yderste instans vil de kunne bringe sikkerheden i fare for borgerne i den vestlige verden. Vi er vores ansvar fuldt bevidst, men efter vores opfattelse bringer de fremlagte oplysninger hverken nationers eller personers sikkerhed i fare, fordi vi alene omtaler det overordnede samarbejde og ikke konkrete operationer eller personer. Men vi medgiver, at oplysninger Debatten om demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne er afgørende for, at borgerne kan opretholde tilliden til dem, der har adgang til at kontrollere alle os andre kan forekomme ubekvemme for såvel Barack Obama som Helle Thorning- Schmidt, der tydeligvis vil gå langt for at undgå en åben, demokratisk debat. Men på baggrund af dagens artikler synes der ingen vej uden om. Debatten om demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne er afgørende for, at borgerne kan opretholde tilliden til dem, der har adgang til at kontrollere alle os andre. Helle Thorning-Schmidt skylder nu svar på flere spørgsmål: Hvis der findes et partnerskab om adgang til fiberkabler mellem NSA og Forsvarets Efterretningstjeneste, hvorfor har regeringen så ikke blot lagt det åbent frem? Dermed ville ingen statshemmeligheder være røbet. Hvis Danmark ikke har 100 procent kontrol over den tele- og internettrafik, NSA har adgang til via fiberkabler her i landet, hvorfor har regeringen så ikke forsøgt at sætte en stopper for det? Det afgørende i denne sag er ikke nødvendigvis spørgsmålet om lovligt eller ulovligt. Mindst lige så afgørende er det, at vi i Danmark nu endelig får et mere oplyst grundlag for debatten om, hvor omfattende overvågning et åbent samfund kan acceptere uden selv at undergrave det åbne demokratis mest grundlæggende principper. cj Ved Katrine Hornstrup Yde Ulykkesfolk I børn kommer til skade på trampoliner hvert år, viser nye tal, men ulykkerne er ikke så alvorlige, som vi har set tidligere, siger overlæge. Ungerne er altså blevet dårligere til at passe på, men bedre til at komme galt af sted med måde. Ulykkesfolk II Modsat er det med skuespillere. Sidste uge blev Harrison Fords ankel beskadiget under optagelserne til Star Wars. Nu er Bodil Jørgensen blevet kvæstet under optagelserne til den kommende Far til fires vilde ferie. Ulykken involverede en traktor. Giftfolk Henrettelse må helst ikke ske med måde. I april lå den dødsdømte morder Clayton Lockett, der først havde afventet sin henrettelse i 15 år, og rallede i 40 minutter, før han døde af et hjerteslag. Giften havde været for ringe. Stædigfolk Nu, efter otte ugers henrettelsespause, har USA genoptaget arbejdet med sprøjten, der jo trods alt erstatter den langt mere blodigt fejlslagne elektriske stol. Man må op på hesten igen. (Og tilbage på trampolinen, unger!) NY UDGAVE AF LARS MOVINS BEAT- BIBEL FRA 2008 En kraftpræstation Ekstra Bladet Ærefrygtindgydende og imponerende Politiken 671 SIDER KR INFORMATIONSFORLAG.DK INFORMATIONSFORLAG.DK Politiken Fremragende... velskrevet og helt nødvendig Claus Bryld i Information 312 SIDER KR

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juli 2011 128 Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. a. Som følge af Aftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af den

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bevidst fusk eller bare sjusk?

Bevidst fusk eller bare sjusk? Kronik 04.11.2016 kl. 09:15 Bevidst fusk eller bare sjusk? Kronikørerne nærer stor bekymring om, hvorvidt uledsagede flygtningebørn og andre ansøgere om familiesammenføring kan regne med, at deres sager

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2 SAMFUND Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt 22. jan. 2016, 13:01 Opd. 22. jan. 2016, 13:33 af Niels Lykke Møller, niem@tv2.dk Nye oplysninger i sagen om muligt embedsmisbrug i

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Spørgsmål / svar 1) Hvad er formålet med L ORÉAL åben tale hjemmeside?

Spørgsmål / svar 1) Hvad er formålet med L ORÉAL åben tale hjemmeside? Spørgsmål / svar 1) Hvad er formålet med L ORÉAL åben tale hjemmeside? Med udgangspunkt i betingelserne i spørgsmål 2 nedenfor giver L ORÉAL Etiks åben tale hjemmeside dig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

Hvad gøres der for at dæmme op for angrebene?

Hvad gøres der for at dæmme op for angrebene? Hvad gøres der for at dæmme op for angrebene? Svensk forskningsprojekt Øget politikontrol Kontakt til og møder med politikere Direkte kontakt til Transportministeren Oplysning og debat via facebook Skandinavisk

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

samrådsspørgsmål AI fra Folketingets Retsudvalg Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse af (Alm. del) onsdag den 18.

samrådsspørgsmål AI fra Folketingets Retsudvalg Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse af (Alm. del) onsdag den 18. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 867 Offentligt Justitsministeriet Dato: 18. juni 2008 Dok.: MSF40492 Sagnr.: 2008-154-0140 Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Udkast til vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller lignende krænkelser.

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Hovedudvalget i Region Syddanmark Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

Overvågning. Overvågning Kort fortalt. Af Jakob Husted, Rune Jensen, Mark Johannsen og Henrik Petersen

Overvågning. Overvågning Kort fortalt. Af Jakob Husted, Rune Jensen, Mark Johannsen og Henrik Petersen Overvågning Overvågning Kort fortalt Af Jakob Husted, Rune Jensen, Mark Johannsen og Henrik Petersen Indholdsfortegnelse Love omkring overvågning... 3 Forskellige typer overvågning... 3 Privat og offentlig

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0253 Dok.: 1340542 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil.

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Af Skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling:

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere 2011/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2012 af Peter Skaarup (DF Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om net- og informationssikkerhed

Betænkning. Forslag til lov om net- og informationssikkerhed Til lovforslag nr. L 10 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 19. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om net- og informationssikkerhed [af forsvarsministeren (Peter Christensen)]

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere:

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere: Kære Feriehusejer Så skete det desværre. En magt demonstration fra Lalandias side. Brevet som I alle har modtaget fra Lalandia understreger med al tydelighed, at Lalandia kan pålægge feriehusejerne alle

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005.

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. København 4. november 2005 Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. Torsdag den 3. november 2005 fremlagde Regeringens embedsmandsudvalg

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11

Beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11 Beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11 Fremsat den 14. juni 2011 af Morten Bødskov (S), Nick Hækkerup (S), Ole Sohn (SF), Jesper Petersen (SF), Morten Østergaard (RV) og Christian H. Hansen (UFG)

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Bro kan give bagslag

Bro kan give bagslag Bro kan give bagslag En Kattegatforbindelse kan blive til fordel for hovedstadsområdet, mens Østjylland kan miste arbejdspladser, lyder advarslen fra flere eksperter. Dette er indledningen til en artikelserie

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014 2014-13 Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol Ombudsmanden modtog en klage fra et medlem af Europa-Parlamentet, som på vegne af organisationerne PROSA, NOAH

Læs mere

Politisk nyhedsbrev. Nr. 4/ Tema: Manuel behandling og manipulation

Politisk nyhedsbrev. Nr. 4/ Tema: Manuel behandling og manipulation Politisk nyhedsbrev Nr. 4/ 2015 Tema: Manuel behandling og manipulation Efter et langt forløb er der nu lavet et kommissorium, der skal danne baggrund for en undersøgelse af manuel behandling og manipulation.

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Vil du klage over politiet?

Vil du klage over politiet? Vil du klage over politiet? Den Uafhængige Politiklagemyndighed Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) er en selvstændig myndighed, der hverken hører under politiet eller anklagemyndigheden.

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2014-15

Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2014-15 Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2014-15 Fremsat den 017. februar 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om: Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016 I dette nyhedsbrev kan du læse om: - Dansk Folkeparti vil have en hjemsendelsesstrategi - Vækst i hele Danmark - Spørgsmål om udgifter til flygtninge - Aftale

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Tak for muligheden for at kommentere Kommissionens meddelelser. RettighedsAIliancen er glade for,

Tak for muligheden for at kommentere Kommissionens meddelelser. RettighedsAIliancen er glade for, Kulturministeriet Sendes per email til ntv~kum.dk og lln@kum.dk KØbenhavn, den 22. august 2014 Vores ref.: 04400-0155 maf/ Leder af Retti8hedsAIliancen Maria Fredenslund Direkte telefon 32 71 20 62 ma

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere