Evaluering af projekt Energi i Væksten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt Energi i Væksten"

Transkript

1 Evaluering af projekt Energi i Væksten Slutevaluering Udarbejdet af LB Analyse for Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Oktober 2015

2 Indhold 1 Indledning Opsamling på hovedresultater Rammen for evaluering af projekt Energi i Væksten Projektets baggrund og formål De tilknyttede energiprojekter Projektets aktiviteter Fremgangsmåde i evalueringen af Energi i Væksten Resultater i projektet Opstart og organisering Karakteristik af de deltagende virksomheder Samarbejde, netværk og identitet Energi i Vækstens betydning for samarbejde og netværk Virksomhedernes identitet i forhold til energiindsatsen Virksomhedernes udviklingspraksis Projektets resultater og effekter Overordnet tilfredshed med Energi i Væksten Virksomhedernes konkrete udbytte af projektet Direkte effekter på vækst og beskæftigelse Langsigtede effekter Opsamling på resultater og effekter Opsamling og anbefalinger Kritiske faktorer og anbefalinger Anbefalinger

3 1 Indledning Energi i Væksten er et treårigt projekt løbende fra 2012 til 2015, der har til formål at støtte op om energiprojekterne i Skive Kommune med henblik på at sikre, at erhvervspotentialet for disse projekter optimeres til størst mulig gavn for lokalområdet. Målet er herigennem at bidrage til den lokale erhvervsudvikling og skabe erhvervsmæssig vækst og nye arbejdspladser på egnen. Initiativet til projektet kom efter en periode med stigende tab af arbejdspladser på Skiveegnen. Alene i perioden mistede kommunen industriarbejdspladser. I 2008 blev Skive Kommune udpeget som officiel Energiby af Klima- og Energiministeriet, og det var derfor et naturligt skridt at udnytte egnens særlige position på klima- og energiområdet proaktivt til at skabe udvikling samt langsigtet vækst og flere arbejdspladser på egnen. Projektet er således søsat med det formål at videreudvikle Skive Kommunes allerede erkendte styrkeposition inden for energiområdet samt udnytte denne position til at skabe et fundament og en platform for fornyet vækst og erhvervsudvikling. Omdrejningspunktet for Energi i Væksten er at skabe størst mulig lokal involvering i de eksisterende energiprojekter/- initiativer omhandlende vedvarende energi og grønne teknologier i området og optimere disses erhvervspotentiale. Energi i Væksten er således en platform, hvor analyser, arrangementer, workshops, virksomhedsbesøg/- forløb, netværksaktiviteter og briefings danner rammen for samarbejdsaktiviteter, der har det fælles fokus at skabe vækst og flere jobs i Skive Kommune. Kernen i projektet er et fokus på identifikation, kvalifikation og acceleration af lokale virksomheder og initiativer, og der arbejdes løbende på at skabe overblik og sammenhæng mellem lokale virksomheders kompetencer og potentialer og energiprojekternes erhvervsmæssige vækstmuligheder for dermed at skabe synergieffekter. Energi i Væksten ledes og koordineres af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET), som har indgået resultatkontrakt med Region Midtjylland. Projektet, der er blevet forlænget med tre måneder, løber fra 1. juli 2012 til 30. september 2015 og har et samlet budget på 6,5 mio. kr. Formålet med nærværende slutevaluering af projekt Energi i Væksten er at vurdere virksomhedernes tilfredshed og deres udbytte af involveringen i projektets aktiviteter. Slutevalueringen vil fokusere på vurdering af følgende: Virksomhedernes og energiprojekternes oplevelse af deltagelsen i projektet Sammenhængen mellem virksomhedernes udviklingspraksis og den gennemførte indsats Virksomhedernes involvering i udvikling/demonstration af ny teknologi eller nye løsninger med markedspotentiale Virksomhedernes vækstforventninger Projektets følgeeffekter fx beskæftigelse for Skive Kommune Projektets rationale og fremgangsmåden ved projektets gennemførelse ift. at opnå formålet med projektet Opstilling af anbefalinger, der kan danne udgangspunkt for fremadrettede aktiviteter 3

4 Evalueringen vil inddrage elementer fra den fremdriftsevaluering af Energi i Væksten, som LB Analyse udførte i perioden december 2014 til februar 2015, og som giver bud på, hvordan projektet bedst prioriterer og fokuserer dets midler og aktiviteter i sidste del af projektperioden. Slutevalueringen bygger således på viden indsamlet fra følgende kilder: Skriftligt materiale om projektet (statusrapporter, pressemateriale og opsamlingsnotater fra projektledelsen Fremdriftsrapporten To gennemførte surveys til de deltagende virksomheder (én ift. fremdriftsrapporten og én ifm. slutevalueringen Personlige interviews med centrale aktører i projektet (virksomheder, myndigheder og organisationer). Rapporten er struktureret på den måde, at der efter denne indledning i kapitel 2 følger en kort opsamling på evalueringens hovedresultater. I kapitel tre fokuseres på rammen for projekt Energi i Væksten. I rapportens fjerde kapitel gennemføres den egentlige evaluering, hvor der fokuseres på, hvilke resultater og effekter projektet har skabt. I kapitel 5 samles op på evalueringens konklusioner, og der opstilles fremadrettede anbefalinger. Fremdriftsevalueringens resultater og konklusioner Den fremdriftsrapport, som LB Analyse primo 2015 udarbejdede på vegne af Skriveegnens Erhvervs- og Turistcenter, finder følgende resultater: I forhold til projektets målgruppe ses det, at virksomheder i alle størrelsesordner er involverede i Energi i Væksten. Cirka en fjerdedel af respondenterne havde 0-2 medarbejdere, mens også en fjerdedel havde 50 medarbejdere eller derover. Ser man på de adspurgte virksomheders årlige omsætning, så tegner der sig et billede af en energisatsning, hvor der deltager forholdsvist mange store virksomheder. De deltagende virksomheder har generelt forventninger om vækst de kommende år. Virksomhederne har ikke nogen stærk følelse af at være med i en samlet vækst- og energisatsning på Skiveegnen. Identiteten i forhold til en fælles samlet energiindsats er altså ikke særlig stærk. Virksomhederne får en stor del af deres input til udvikling fra netværk og projekter, klienter eller kunder samt kilder i egen virksomhed eller koncern. Inputtene kommer altså i høj grad fra de nære omgivelser, hvormed virksomhederne primært bedriver DUI- innovation. Der opnås kun i begrænset omfang input til udvikling fra universiteter, højere læreanstalter og andre offentlige forskningsinstitutioner. I forhold til virksomhedernes tilfredshed med udbyttet af deltagelsen i Energi i Væksten ses det først, at virksomhederne generelt er hverken meget tilfredse eller meget utilfredse. Derudover ses det også, at kernevirksomhederne i projektet (de virksomheder, der har 4

5 været mest involverede i projektets aktiviteter) generelt er lidt mere tilfredse med deres udbytte end de øvrige virksomheder. Kernevirksomheder vurderer deltagelsen i Energi i Væksten lidt vigtigere for virksomhedens fremtidige udvikling end de resterende virksomheder, men generelt er den gennemsnitlige score på dette spørgsmål ikke særlig høj. Mange virksomheder angiver, at de gerne vil anbefale projektet til andre, og igen ses det, at denne vurdering er højest for kernevirksomhederne. Virksomhederne peger på, at deltagelsen i Energi i Væksten primært har ført til bedre kendskab til andre aktører inden for beslægtede brancher, ideer til nye produkter og samarbejde med nye samarbejdspartnere samt netværk og kontakter. De deltagende virksomheder forventer på sigt at få ideer til nye produkter, et bedre kendskab til andre aktører inden for beslægtede brancher, at igangsætte samarbejder med nye samarbejdspartnere og bedre mulighed for at afsætte virksomhedens produkter som følge af deltagelsen i projektet. Der ses en god overensstemmelse mellem virksomhedernes forventninger til projektet og deres opnåede udbytte. På denne baggrund giver rapporten to overordnede anbefalinger til projektets videre arbejde: 1. Fortsat fokus på aktiviteter, der styrker netværks- og samarbejdsrelationerne mellem virksomhederne. 2. Prioritering af aktiviteter, der har fokus på udvikling og styrkelse af virksomhedernes forretningsmodeller. 5

6 2 Opsamling på hovedresultater Herunder præsenteres en række opsamlinger fra evalueringsprocessen af Energi i Væksten. Opsamlingen er et koncentreret udtryk for de analyser, konklusioner og vurderinger, som præsenteres i de følgende kapitler i rapporten. Evaluator vurderer, at Energi i Væksten grundlæggende hviler på en relevant problemstilling, som ikke umiddelbart var veldokumenteret på tilsagnstidspunktet, men som er tilstræbt verificeret gennem projektet. Det vurderes videre, at projektledelsen har gjort et betydeligt og omfattende arbejde med at rekruttere de rette virksomheder til projektet. Projektledelsen har udvist stort driftssikkerhed i forberedelsen og gennemførelsen af projektet. De deltagende virksomheder i projekt Energi i Væksten er meget forskellige med hensyn til størrelse både i forhold til antallet af ansatte og i forhold til omsætning. Sammenholdt med andre sammenlignelige projekter i andre dele af Danmark, som evaluator har kendskab til, så er det indtrykket, at der deltager ganske mange store virksomheder i projektet. De deltagende virksomheder forventer generelt vækst de kommende år. Der er en tendens til, at de virksomheder, der er mest involveret i projektet, ser mest positivt på fremtiden. Der hersker blandt de deltagende virksomheder ikke en stærk følelse af at være med i en samlet erhvervssatsning på energiområdet, om end tilbøjeligheden til at se sig selv som en del af en samlet vækst- og energisatsning på Skiveegnen er større blandt de virksomheder, der har været mest involverede i projektets aktiviteter (kernevirksomheder), end hos det totale antal virksomheder. De deltagende virksomheder får hovedsageligt deres input til udvikling fra virksomhedernes nære omgivelser såsom klienter, kunder, kilder i egen virksomhed, konferencer, messer og netværk. Der er relativt færre virksomheder, der gennemfører udvikling i samarbejde med eksterne videnaktører. Der vurderes at være en god overensstemmelse mellem virksomhedernes udviklingspraksis, de virkemidler som projektet stiller til rådighed samt virksomhedernes vurdering af det udbytte, som virksomhederne har fået ud af deres deltagelse i projektet. I forhold til tilfredsheden med udbyttet af deltagelsen i Energi i Væksten er virksomhederne hverken meget tilfredse eller meget utilfredse. Kernevirksomhederne fremstår lidt mere tilfredse med deres udbytte end de øvrige virksomheder. Der er generelt mange virksomheder, som gerne vil anbefale projektet til andre virksomheder i deres omgangskreds. Overordnet er det således vurderingen, at virksomhederne generelt har været tilfredse med projektet, og dette indtryk underbygges i de foretagne interviews med repræsentanter fra virksomhederne. 6

7 Projektets aktiviteter har primært ført til et bedre kendskab til andre aktører inden for beslægtede brancher, ideer til nye produkter samt større netværk og samarbejde med nye samarbejdspartnere. Få virksomheder har derimod oplevet udbytte såsom adgang til nye markeder og kundegrupper og adgang til og udvikling af forbedrede teknologiløsninger. Der kan peges på enkelte virksomheder, der allerede i projektperioden har oplevet effekt på vækst og beskæftigelse, som direkte følge af deltagelse i aktiviteter i projektet. De deltagende virksomheders forventninger om øget netværksdannelse og samarbejde vurderes overordnet set at være blevet indfriet, da trefjerdele af virksomhederne angiver et større netværk som udbytte af projektet. Denne opfattelse understøttes af de foretagne interviews. Et fokus i projektet har været udviklingen af nye teknologiske løsninger, og her ses det, at godt og vel en fjerdedel af virksomhederne har haft fokus på at udvikle nye teknologiløsninger som led i deltagelsen i projektet. Projektets betydning for virksomhedernes udvikling og vækst er mere begrænset. Omkring en tredjedel af virksomhederne angiver, at projektet slet ikke har haft nogen betydning for udviklingen af deres forretningsgrundlag. I forhold til skabelse af vækst mener knap halvdelen af virksomhederne slet ikke, at projektet har bidraget hertil. Det kan dog være svært at tale om vækst på nuværende tidspunkt, hvilket generelt også er holdningen i de foretagne interviews. Generelt ser virksomhederne kun i begrænset grad projekt Energi i Væksten som vigtig for deres fremtidige udvikling. Dog med stor spredning, hvor enkelte virksomheder finder projektet og deres deltagelse afgørende for deres udvikling i fremtiden. På sigt forventer virksomhederne, at deltagelsen i Energi i Væksten især vil resultere i nye produkter, et større netværk, et bedre kendskab til andre aktører inden for beslægtede brancher samt at igangsætte samarbejder med nye samarbejdspartnere. På baggrund af den gennemførte evalueringsproces kan der peges på følgende faktorer, der har haft væsentlig betydning for projektets samlede målopfyldelse: Det har været afgørende med en projektkoordinator, der brændte for opgaven og som både var en dygtig netværker og evnede at tale med forskellige aktørtyper Den personbårne kommunikation har været afgørende for den skabte tillid i projektet Justeringer i projektets fokus herunder øget fokus på rekruttering af virksomheder til projektet Gode til at gøre tingene lavpraktiske og relevante for virksomhederne En forretnings- og praksisnært tilgang til arbejdet på workshop og i forbindelse med virksomhedsbesøg udgangspunkt i konkrete virksomhedscases Stor fokus på formidling og synlighed om projektets aktiviteter En gennemgående projektledelse i 2/3 dele af projektperioden har givet stabilitet Fokus på gode rammer for at opbygge tillid mellem deltagerne 7

8 Udfordringerne er knyttet til at få udviklet de rette forretningsmodeller for de nye idéer Der er kun i begrænset omfang knyttet kontakt til de relevante videnmiljøer på området Virksomhederne blev udfordret i forhold til deres hidtidige måde at arbejde med fx bæredygtighed De anvendte aktiviteter har til dels være indbyrdes forbundne, således at arrangementer og seminarer har fungeret som fødekanal for de længerevarende forløb som virksomhedsbesøg og særligt workshops Særligt workshops bliver fremhævet som det virkemiddel, der især har været med til at flytte virksomhederne i deres udviklingsindsats. Evalueringen opstiller fire anbefalinger til fremtidig handling i indsatser på energi- området. De tre første anbefalinger tager direkte afsæt i evalueringens konklusioner, mens den fjerde anbefaling er evaluators anbefaling til, hvordan der kan arbejdes videre med at skabe en stærk klynge inden for energiområdet i Skive Kommune med afsæt i erfaringerne fra projekt Energi i Væksten. 1 Klarere forventningsafstemning mellem aktørerne 2 Fokus på aktiviteter der styrker netværks- og samarbejdsrelationer 3 Fokus på at udvikle og styrke virksomhedernes forretningsmodeller 4 Næste skridt: Udvikle et stærkt økosystem for energiområdet i Skive Kommune. 8

9 3 Rammen for evaluering af projekt Energi i Væksten Dette kapitel ser nærmere på den politiske og erhvervsmæssige ramme omkring projekt Energi i Væksten. Desuden ses nærmere på, hvilke aktiviteter projektet består af, og hvilke begrundelser der foreligger for, at aktiviteterne fører til de ønskede resultater og effekter. 3.1 Projektets baggrund og formål I 2008 blev Skive Kommune udpeget til officiel Energiby af Klima- og Energiministeriet, og målet er at gøre Skive CO2- neutral i I den forbindelse har Kommunen og andre væsentlige aktører inden for området iværksat en række større initiativer og projekter omhandlende vedvarende energi samt grønne og energieffektive teknologier. Det er med udgangspunkt i disse initiativer og projekter og et ønske om at optimere effekterne heraf, at Energi i Væksten tager sit afsæt. Energi i Væksten er således tænkt som et bidrag til at drive en proaktiv erhvervsudvikling i Skive Kommune med udgangspunkt i den overordnede strategi for Energibyen Skive. Ved at sætte fokus på optimering af eksisterende og løbende energirelaterede projekter og deres afledte effekter og udbytte forventes det at skabe grobund for vækst, arbejdspladser og tiltrækning af ny viden og nye virksomheder til Skiveegnen. På den korte bane er det Energi i Vækstens målsætning at skabe produktudvikling, mens det på den lange bane er målet at skabe en ny vækstplatform og herunder nye arbejdspladser på egnen. Gennem øget samarbejde, videndeling, tilførsel af viden samt teknologiudvikling og demonstration ønsker projektet at optimere konkurrenceevnen for de lokale virksomheder, som beskæftiger sig med eller har potentiale for at beskæftige sig med energirelaterede teknologier og løsninger. Derudover støtter projektet op om Skive Kommunes Klima- og Energipolitik. Energi i Væksten spiller således en vigtig formidlende og kontaktskabende rolle og er iværksat med henblik på at skabe synergi og koordinering mellem en række enkeltstående projekter, heriblandt: Arbejdet med geotermiske løsninger herunder geotermisk varmeforsyning i Rødding Iværksættelse af plan for produktion og udnyttelse af biogas i energiforsyningen Plan om etablering af et kombineret testcenter for vedvarende energi i Kaastrup ved Skive Udbygningen af vindkraft Opstilling og test af solcellepaneler på kommunale bygninger Fokus på energirenovering af byggemassen på egnen Innovation Fur storstilet projekt omhandlende energi- og informationsteknologi Træforgasningsanlæg på Skive Fjernvarme Målgruppen for projektet er Skiveegnens lokale virksomheder, der har aktiviteter eller interesser inden for energiområder såsom Biogas industri, Grøn omstilling, Energieffektivisering, Geotermi, Smart teknologi og Forgasning. Energi i Væksten tilbyder både tætte forløb med enkelte virksomheder og fælles forløb med flere virksomheder. 9

10 3.2 De tilknyttede energiprojekter Det er hovedambitionen for Energi i Væksten at skabe erhvervsvækst ud fra følgende syv igangværende energiprojekter og initiativer på egnen: Innovation Fur, Forgasning, Grøn omstilling/cirkulær økonomi, Energieffektivisering, Biogas og herunder GreenLab Skive, Energirenovering og Geotermi. Det er i regi af disse projekter, at Energi i Væksten løbende planlægger aktiviteter af både individuel og fælles karakter. Status i forbindelse med den seneste statusopfølgning foretaget af projektets styregruppe viser, at 19 virksomheder kan karakteriseres som direkte involverede i energiprojekterne, men at disse virksomheder udelukkende fordeler sig mellem Innovation Fur (9 direkte involverede virksomheder), Grøn omstilling/cirkulær økonomi (6 involverede virksomheder) og Energieffektivisering (4 involverede virksomheder). Der er dog i løbet af projektets levetid foretaget revideringer i opgørelserne, hvilket peger på, at der har været kortsigtede udsving i virksomhedernes involvering, og at faktorer såsom konkurser og lignende også har spillet ind over projektperiodens forløb. At der er forskel på Energi i Vækstens engagement i forhold til de forskellige energiprojekter skal også ses i lyset af, at Energi i Væksten opererer i dynamiske omgivelser og ikke i sig selv er et energiprojekt. Potentialet for aktiviteter i regi af de forskellige energiprojekter er derfor påvirket af de forskellige energiprojekters udvikling såvel som den efterspørgsel og kompetence, der er hos de lokale virksomheder. Energi i Væksten er således afhængig af at kunne spore et match mellem energiprojekternes potentialer og de lokale virksomheders. I forhold til udviklingen af GreenLab Skive lyder det eksempelvis i opfølgningen på resultatkontrakten i september 2014, at det har vist sig vanskeligt at få udmøntet de erhvervsmæssige potentialer, da de markedsmæssige strukturer gør, at virksomhedernes erkendte behov ligger uden for Energi i Vækstens virkefelt. De enkelte områder er markeret med farve alt efter mængden af virkemidler, der er taget i anvendelse inden for de enkelte energiprojekter og virksomhedernes opbakning hertil. Vurderingen er foretaget på baggrund af de løbende opfølgninger på resultatkontrakten og materiale udleveret af projektledelsen hos Energi i Væksten. Grøn markerer, at alle virkemidler har været taget i anvendelse. Gul viser, at et eller flere virkemidler har været anvendt, mens rød markerer, at ingen virkemidler har været anvendt. Tabel 3.1: Overblik over de tilknyttede energiprojekter Innovation Fur Innovation Fur er et udviklingsprojekt, der løber fra 2011 til 2015 og forsøger at skabe en minimodel af fremtidens bæredygtige velfærdssamfund. Projektet består af en række delprojekter, som har det overordnede formål at demonstrere, hvordan energi- og informationsteknologi kan være med til at skabe fremtidens energivenlige og bæredygtige samfund med mere vedvarende energi og et mere effektivt energiforbrug. Blandt delprojekterne kan nævnes GreenCom, som er et projekt om 10

11 Grøn omstilling /Cirkulær økonomi Energieffektivisering Forgasning Biogas og GreenLab Skive Energirenovering Geotermi fremtidens intelligente elnet, Smart Grid. Projektet spænder vidt fra konkret energirådgivning over implementering af vedvarende energi, transport, fremtidens energiforsyning og digitalisering af velfærdsydelser. Grøn omstilling og herunder cirkulær økonomi omhandler genanvendelse af materialer i produktionen og er en ny og mere bæredygtig måde at tænke produktion og forbrug på. Her støtter Energi i Væksten op om det regionale initiativ Rethink Business og det nationale initiativ Grøn Industrisymbiose. Rethink Business søger at implementere handlingsplaner og forretningsmodeller, der indtænker cirkulær økonomi, mens Grøn Industrisymbiose forsøger at skabe symbiosesamarbejder mellem to eller flere virksomheder, som kan genanvende hinandens ressourcer. Sigtet i forbindelse med energieffektivisering er blandt andet at effektivisere og optimere virksomhedernes anvendelse af energi. Skive Fjernvarmes træforgasningsanlæg er et af de største demonstrationsanlæg af sin slags i Europa. Anlægget, der omdanner træpiller til brændbar gas og varme, producerer billig og CO2- neutral fjernvarme og strøm. Derudover er træforgasningsanlægget også en del af et toårigt testprojekt, der gennem videreudvikling af Skive Fjernvarmes viden søger at konvertere træ til el og benzin. I Skive Kommune kører en lang række projekter omhandlende biogas. Herunder hører etableringen af GreenLab Skive et kombineret opgraderingsanlæg og testcenter, der skal arbejde med fremstilling, anvendelse og lagring af grønne gasser. Centeret skal blandt andet arbejde med anvendelse af biogas til transport og opgradere biogas til naturgas i et omfang, der kan balancere den svingende el- produktion fra vindmøller, solceller osv. Sigtet i forbindelse med energirenovering er blandt andet at fremme lokale håndværksvirksomheders placering i markedet for energirenovering. I Vestsalling nord for Skive findes der store mængder varmt vand i undergrunden, der vil kunne forsyne alle borgere i Skive Kommune med fjernvarme i mange år ud i fremtiden. 3.3 Projektets aktiviteter For at skabe den ønskede erhvervsudvikling og sikre et optimalt udbytte for de lokale virksomheder, skal Energi i Væksten støtte op om de lokale energiprojekter ved gennemførelse af følgende aktiviteter: Kontinuerlig overbliksskabelse over lokale energirelaterede projekter og dertilhørende erhvervsmæssige muligheder Kortlægning af relevante lokale virksomheders kompetencer, ressourcer og potentialer i forhold til projekternes erhvervsmæssige muligheder og videndeling 11

12 Kortlægning af lokale virksomheders videnbehov samt tilføring af denne viden via lokale og regionale videns- og uddannelsesinstitutioner til fremme af kompetenceudvikling og etablering af videnmiljøer herunder udvikling af relevante netværk og fora for videndeling og erfaringsudveksling Synliggørelse af energiprojekternes erhvervsmæssige muligheder over for relevante lokale virksomheder Etablering af kontakt mellem projekterne og virksomhederne, virksomhederne imellem og mellem virksomheder og relevante eksterne samarbejdspartnere, herunder vidensinstitutioner og erhvervsfremmeordninger. Facilitering af projektudvikling, herunder fundraising til støtte for realiseringen af projekter knyttet op på energiprojekterne Markedsføring af aktiviteter, projekter og deres resultater med henblik på tiltrækning af viden, medarbejdere, kapital og virksomheder De nyste opgørelser viser, at 134 virksomheder har deltaget i aktiviteter som fx virksomhedsbesøg, arrangementer, seminarer, workshops osv. Heraf vurderes 19 virksomheder at være direkte involverede i energiprojekterne/- initiativerne. 10 af disse virksomheder har været igennem individuelle forløb, mens de resterende 9 virksomheder har været igennem fælles forløb med andre virksomheder. Konkret har projektet gjort brug af en række forskellige virkemidler, som overordnet set kan inddeles i fire grupper: Virksomhedsbesøg Workshops Arrangementer Messer/seminar. Som eksempler på aktiviteter kan nævnes konsulentbesøg ude hos virksomhederne, arrangementer i samarbejde med COWI, briefings med fokus på smart- teknologi, grøn eksport og guld i dit affald samt workshops omhandlende forgasningsteknologi og udvikling af nye forretningsmodeller. Forløbene i Energi i Væksten er både af individuel og fælles karakter, og de forskellige virkemidler kombineres ofte i bredere forløb i regi af de forskellige energiprojekter. Der gennemføres dog også en række generelle arrangementer, der ikke tager direkte udgangspunkt i energiprojekter såsom eksempelvis fyraftensmøde omhandlende kompetenceudvikling, fundraiser- workshop, generelle virksomhedsbesøg og arrangementer med fokus på EU- udbud, patent og eksport og samhandel. Generelt er Energi i Vækstens aktiviteter meget netværksorienterede, og fokus er på innovationsprocesser og facilitering af nye samarbejdsformer. Aktiviteternes formål er at være informerende og kontaktskabende mellem virksomheder og de projekter, der eksisterer på Skiveegnen. 12

13 Figur 3.1: Oversigt over aktiviteter pr. 1. september 2015 i Energi i Væksten (antal deltagere) Workshop Grøn Omshlling 7/5-8/5 Workshop GreenLab (Karup) 4/5 arr. Bjarke Møller 22/4 Workshop Serviceinnovahon. 25/3 Arr. Anne Skare 19/3 Workshop: forgasning 12/3 Arr. Anders Eldrup 17/2 15 Arr. Patent 10/2 15 Arr. Eksport og samhandel 13/1 15 Arr. fremhdens eksport er grøn 10/12 2 x workshop - serviceinnovahon nov14+feb15 Arr. Underleverandør 6/11 Arr. EU- udbud 9/10 Workshop Cambridge d.13-15/10 Arr. Guld i dit affald d.30/9 Arr. Biogas 12.juni 3 x Workshop - smart forløb Arr. Smart up! Workshop fundraiser feb14 Arr. Grønne symbioser dec13 4x Workshops - Vidensgrp Grøn Gas Arr. Advisory board forgasning okt13 Arr. Kompetencebehov afdækning aug13 Visionsseminar GreenLab Skive aug13 Seminar: Grøn gas hl Transport feb13 Messe Energimesse jan13 Messe Energieffekhvisering okt12 Visionsseminar GasLab Arr. Sommerskole VHbesøg: Energi i Væksten generelt VHbesøg: Kompetence hlførsel VHbesøg: Grøn omshllling/ cirkulær økonomi Kilde: LB Analyse 2015 på baggrund af information om virksomhederne stillet til rådighed af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. 13

14 Eksempler på projektets konkrete aktiviteter Smart Up! I regi af Innovation Fur lavede Energi i Væksten et virksomhedsrettet arrangement den 30. april 2014 med et efterfølgende workshop- forløb. 14 virksomheder deltog i arrangementet, mens seks virksomheder deltog i de efterfølgende workshops. Forløbets fokus var på fremtidens produkter og fremtidens forretningsmodeller, og i de efterfølgende tre workshops arbejdede de deltagende virksomheder med produktudvikling inden for lagring af solenergi samt integration af forskellige varmekilder. Der blev både arbejdet på produktudvikling og forretningsmodeller, og dette arbejde har sidenhen ført til oprettelsen af en virksomhed, som skal producere det udviklede produkt. Guld i dit affald I relation til energiprojektet Grøn Omstilling lavede Energi i Væksten i partnerskab med COWI den 30. september 2014 et virksomhedsrettet arrangement omhandlende fremtidens ressourcer og mulige produkter og forretningsmodeller inden for byggeriet. Dette arrangement blev fuldt op af en række virksomhedsbesøg og forløb med fokus på produktudvikling inden for grøn omstilling. Dette forløb skulle skabe opmærksomhed hos relevante lokale virksomheder om de muligheder, der ligger i at arbejde med udvikling af grønne løsninger og omstilling til en grønnere forretning. Studietur m/workshop til Cambridge Universitet Shift to Services Shift to Services er et forløb med fokus på servicedesign og servitization i regi af Innovation Fur, der involverede en uddannelsestur til the Institute of Manufacturing på Cambridge Universitet i England. Centralt for dette forløb var at lære en række konkrete værktøjer til skabelse af en forretningsmodel, hvor producenten af et produkt tilknytter en række services. Delegationsturen, der fandt sted den november 2014 havde deltagelse af fem virksomheder, hvoraf de fire af dem har deltaget i de efterfølgende workshops med fokus på forankring og implementering af deres forretningsmodel samt design af bæredygtige serviceløsninger tilpasset deres organisatoriske set- up og strategiske målsætninger. Grøn Byggeworkshop - Close the loop Entrepreneurs Med fokus på Grøn Omstilling og Cirkulær Økonomi afholdt Energi i Væksten den 7. og 8. maj 2015 en workshop, hvor deltagerne fik mulighed for at arbejde med genanvendelse af materialer. Workshoppens to dage bød på et indblik i, at genanvendelse af materialer er en god forretning og en vigtig forudsætning for bæredygtig vækst i fremtiden. Derudover fik de 18 deltagere også mulighed for at eksperimentere, udveksle ideer og afprøve egne tanker med affaldsfraktionere fra lokale virksomheder og genbrugspladsen i Skive. Energi i Væksten havde i forbindelse med workshoppen allieret sig med Det mobile FabLab, som er et rullende digitalt prototypeværksted indeholdende det nødvendige værktøj såsom 3D- printere og CNC- skærere. 14

15 3.4 Fremgangsmåde i evalueringen af Energi i Væksten Formålet med evalueringen er dels at skabe overblik over projektets virkemåde, udbytte og resultater og dels at skabe grobund for fremadrettet læring. Som grundlag for dette er der fra juni til august 2015 gennemført en større evalueringsproces med fokus på følgende aktiviteter: Studie af relevante dokumenter (resultatkontrakt, oplæg, løbende opfølgninger på resultatkontrakten, resultaterne fra fremdriftsevalueringen i februar 2015 mv.) Møde med projektleder ved Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Personlige interviews med i alt 15 direkte involverede virksomheder, hvoraf de 12 har været personlige interviews og de resterende tre har været telefoninterviews Personlige interviews med repræsentanter fra de tilknyttede energiprojekter Spørgeskemaundersøgelse udsendt til 142 respondenter fra 131 deltagende virksomheder i projektet. Studiet af de relevante dokumenter har sikret en nødvendig forståelse for projektet hos evaluator og dannet udgangspunkt for udarbejdelsen af materiale til foretagelse af interviews og spørgeskemaundersøgelsen. Møder og samtaler med projektlederen har yderligere bidraget til denne forståelse gennem uddybning af projektets antagelser, værktøjer og udmøntning samt hvilke udfordringer, der har været centrale i forskellige dele af projektets forløb. Interviewene med repræsentanterne fra de tilknyttede energiprojekter er foretaget med det formål at få en større indsigt i energiprojekternes erhvervspotentiale og dermed udbudssiden i projektet samt en indsigt i energiprojekternes oplevelse og vurdering af samarbejdet med Energi i Væksten. De udførte interviews med de direkte involverede virksomheder er foretaget for at få en dybdegående forståelse for virksomhedernes oplevelse og vurdering af involveringen i projektet og en nærmere forståelse for det udbytte, som virksomhederne har opnået eller forventer at opnå som følge af deltagelsen i projekt Energi i Væksten. Formålet med den gennemførte spørgeskemaundersøgelse har været at skabe overblik over, hvad der karakteriserer de deltagende virksomheder, sammenhængen mellem virksomhedernes udviklingspraksis og den gennemførte indsats, virksomhedernes vurdering af projekt Energi i Væksten og deres deltagelse heri samt virksomhedernes oplevelse af en fælles identitet omkring vækst og energi på Skiveegnen. Slutteligt søger undersøgelsen også en forståelse for projektets resultater og afledte effekter. Den elektroniske survey er bygget efter samme skabelon som den survey, som blev udsendt i januar 2015 i forbindelse med udarbejdelsen af en fremdriftsstatus for Energi i Væksten. Dette muliggør, at vi kan registrere eventuelle ændringer i deltagernes syn på projektet og i projektets resultater og effekter. Spørgeskemaet er dog også blevet udvidet i forhold til den tidligere survey både i forhold til mængden af spørgsmål samt ud fra de indsigter, som fremdriftsevalueringen førte med sig. I slutevalueringen spørges der derfor mere dybdegående ind til: Hvorvidt deltagelsen i Energi i Væksten har ført til forbedret forretningsgrundlag for virksomhederne? 15

16 Hvorvidt deltagelsen i aktiviteter i projekt Energi i Væksten på nuværende tidspunkt har bidraget til at skabe vækst i virksomheden? I hvor høj grad deltagelsen i Energi i Væksten har ført til forbedrede/nye netværk? Hvorvidt deltagelsen i aktiviteter i projekt Energi i Væksten har haft/har ført til fokus på udvikling af nye teknologiløsninger? Spørgeskemaet er sendt til i alt 131 respondenter i de forskellige deltagende virksomheder. 64 respondenter har svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 49 pct. 16

17 4 Resultater i projektet I dette kapitel foretages en vurdering af, i hvilken grad projekt Energi i Væksten har været en succes og har opnået de resultater og effekter, der var forudsat ved projektets opstart. Kapitlet starter med en vurdering af projektets opstart og organisering. Derefter følger en vurdering af projektets deltagere og rekrutteringsproces. Yderligere ses på, i hvilken grad projektet har ført til samarbejde, netværk og identitetsskabelse blandt virksomhederne. Endelig ses på deltagernes udviklingspraksis og projektet konkrete resultater og effekter. 4.1 Opstart og organisering Det centrale spørgsmål i en virkningsevaluering er: Hvad virker for hvem, hvordan, hvornår og under hvilke betingelser? Ideen i en virkningsevaluering bygger på, at der bag ved den evaluerede offentlige indsats ligger en antagelse om hvis a, så b, altså forestillinger om, at indsatsen fører til bestemte resultater. I virkningsevaluering tester man disse forestillinger. Derfor skal vi indledningsvis se på følgende tre evalueringsspørgsmål i forhold til den gennemførte indsats i Energi I Væksten: Bygger indsatsen på en relevant og veldokumenteret problemstilling? Er deltagerkredsen den optimale i projektet? Er projektet optimalt organiseret? For det første skal projektet vurderes på, om det adresserer en relevant og veldokumenteret problemstilling, og hvorvidt der er et klart erhvervspolitisk rationale for projektets gennemførelse. Det indebærer, at projektet adresserer et relevant problem, der har betydning for regionens vækst og udvikling (kan fx være afspejlet i de regionale vækst- og udviklingsstrategier). At der er en klar markedsfejl. Dvs. at behovet for offentlig indgriben var veldokumenteret fra projektstart, og at dette behov er verificeret gennem projektet. Projektet har gennemført en række aktiviteter, som er relevante i forhold til, om der er tale om en relevant og veldokumenteret problemstilling. Konkret er der indgået en resultatkontrakt mellem Region Midtjylland og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter om rammerne og forventninger til projektets fremdrift og resultater. I resultatkontrakten fremgår, at projektet skal støtte op om energiprojekterne i Skive Kommune med henblik på at sikre, at erhvervspotentialet for disse projekter optimeres til størst mulig gavn for lokalområdet for derigennem at fremme den lokale erhvervsudvikling og skabe erhvervsmæssig vækst herunder nye arbejdspladser i Skive Kommune. Det fremgår af resultatkontrakten, at projektet har afsæt i den gældende erhvervsudviklingsstrategi for Region Midtjylland. Satsningen er beskrevet i Vækstforums handlingsplan : Region Midtjylland som Energi- og miljøteknologisk foregangsregion. Rationalet for indsatsen var med afsæt i erhvervsudviklingsstrategien at opnå størst mulig lokal virksomhedsinvolvering i 11 større energiprojekter, som var igangsat eller skulle igangsættes i Skive Kommune. Målet var at optimere erhvervspotentialet i energiprojekterne for de lokale 17

18 virksomheder. Med hensyn til om der er tale om en veldokumenteret problemstilling i form af en redegørelse for, hvorfor det offentlige skal bruge midler på at understøtte projektet, er der ikke umiddelbart forud for tilsagnet om støtte til projektet udarbejdet et forstudie, der nærmere redegør og dokumenterer behovet for satsningen. På den anden side er der i gennemførelsen af projektet taget højde for dette, da sekretariatet som en del af de første aktiviteter skal dokumentere over for Region Midtjylland, de erhvervsmæssige vækstmuligheder og lokale virksomheders kompetencer og potentialer i forhold til hvert af de igangværende og planlagte initiativer og projekter på området. Det er evaluators vurdering, at projektet hviler på en relevant problemstilling, som ikke umiddelbart var veldokumenteret på tilsagnstidspunktet, men som er tilstræbt verificeret gennem projektet. Dvs. at der på tilsagnstidspunktet ikke var forsøgt afsøgt og afklaret, hvad man på det tidspunkt vidste om relevante virkemidler i forhold til at skabe det fornødne samspil mellem energiprojekterne og virksomhederne. Det tjener dog til projektets styrke, at der fortløbende gennem projektet er arbejdet med denne problemstilling for at skabe de bedste forudsætninger for virksomhedernes udbytte af projektet. For det andet er det et væsentligt evalueringsspørgsmål, om der er optimal sammenhæng mellem projektets problemstilling og projektets deltagerkreds. Er de deltagende personer og virksomheder også dem, der kan drage størst nytte af projektets aktiviteter? Og har projektet i tilstrækkelig grad formået at markedsføre sig i målgruppen? Konkret har udvælgelsen af målgruppe fundet sted ud fra en screening af lokale virksomheder og deres potentiale for deltagelse. Den udarbejdede virksomhedsdatabase er løbende blevet opdateret, og overblikket er blevet nuanceret og konkretiseret gennem virksomhedsbesøg, erhvervs- arrangementer, samarbejder samt etablering af grupper, netværk og klynger. Virksomhederne er søgt rekrutteret gennem direct mail, opsøgende møder, hjemmeside og telefonhenvendelser. Der er samlet rekrutteret 134 virksomheder. Ifølge Experian er der ca. 780 virksomheder inden for fremstilling, el, - gas, varme- og vandforsyning, bygge- og anlæg, ingeniør- og arkitekter. Det er evaluators vurdering, at projektledelsen har gjort et betydeligt og omfattende arbejde med at rekruttere de rette virksomheder til projektet. For det tredje er det vigtigt at vurdere om projektet er optimalt organiseret, da erfaringerne fra tilsvarende evalueringer er, at organiseringen af projekter er en kritisk succesfaktor for, om et projekt lykkes med at opnå de ønskede resultater af den gennemførte indsats. Fokus er på, om de rette aktører er med i ejer- og projektkredsen og om de rette kompetencer er til stede i projektsekretariatet, og hvad der er gjort for at vurdere og rekruttere de rette kompetencer. Projektet har gennem projektperioden haft forskellige projektledere. Det er tydeligt gennem tilbagemeldinger fra de gennemførte interviews med deltagerne i projektet, at der er en meget positiv holdning til det arbejde, som er gennemført af projektets projektmedarbejder og 18

19 projektleder. Flere peger på, at der skete et kvalitetsløft i indsatsen i forbindelse med rekonstruktionen af projektet herunder ansættelsen af nye medarbejdere til at gennemføre projektet. Dette til trods for, at sekretariatet ikke havde den store erfaring med tilsvarende projekter eller processer. Det er evaluators vurdering, at der er gennemført en stor opsøgende indsats over for virksomhederne, at især den nuværende projektledelsen kan karakteriseres som driftssikker i forberedelsen og gennemførelsen af projektet samt har været god til at holde et højt informationsniveau om projektets aktiviteter og fremdrift. 4.2 Karakteristik af de deltagende virksomheder I det følgende gives en kort karakteristik af de deltagende virksomheder i projekt Energi i Væksten. Resultaterne fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse viser i lighed med målingerne i forbindelse med fremdriftsevalueringen (første måling), at de deltagende virksomheder i Energi i Væksten er meget forskellige med hensyn til størrelse både i forhold til antallet af ansatte og i forhold til årlig omsætning. Figur 4.1 nedenfor viser antallet af ansatte hos de adspurgte virksomheder, og her ses det, at der er omtrent lige mange virksomheder med mere end 50 ansatte, som der er små virksomheder med 0-2 ansatte. Figur 4.1: Hvor mange ansatte har din virksomhed? 100+ ansape ansape ansape ansape ansape ansape ansape Første måling Anden måling Kilde: LB Analyse 2015 på baggrund af surveys til deltagende virksomheder (N=62 og N=64). 19

20 Ser man på virksomhedernes årlige omsætning i figur 4.2 så ses det ligeledes, at der er mange store virksomheder, der har deltaget i Energi i Væksten. 45,3 pct. af de adspurgte virksomheder har en omsætning på 20 mio. kr. eller derover, mens 18,8 pct. har en omsætning på 5-20 mio. kr. årligt. Kun 14,1 pct. af de deltagende virksomheder angiver, at de har en omsætning på 0-1 mio. kr., hvilket også er færre virksomheder end ved første måling. Figur 4.2: Hvor meget omsætter din virksomhed for årligt? 20 mio. kr. eller derover 40,0% 45,3% 5-20 mio. kr. 1-5 mio. kr. 0-1 mio. kr. Ved ikke/ ønsker ikke at oplyse 18,8% 10,0% 14,1% 16,7% 14,1% 6,7% 7,8% 26,7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Første måling Anden måling Kilde: LB Analyse 2015 på baggrund af surveys til deltagende virksomheder Det fremgår af figur 4.3, der viser de deltagende virksomheders perspektiver for vækst, at de generelt forventer vækst de kommende år. 39,7 pct. af virksomhederne forventer vækst som andre i branchen, mens 33,3 pct. forventer højere vækst end andre i branchen. Kun 9,5 pct. forventer ikke nogen vækst de kommende to til tre år. Sammenholder man de to målinger, ses det dog, at der er sket en stigning i andelen af virksomheder, som forventer mindre vækst end i dag, samt i antallet af virksomheder, som ikke ønsker at oplyse deres forventninger til vækst. Samtidig er der sket et fald i andelen af virksomheder, som forventer vækst som andre i branchen eller højere vækst end andre i branchen. På trods af dette er virksomhedernes fremtidsforventninger med hensyn til vækst dog stadig positive. 20

21 Figur 4.3: Hvad er din virksomheds forventning til vækst de kommende 2-3 år? Kilde: LB Analyse 2015 på baggrund af surveys til deltagende virksomheder (N=59 og N=63). LB Analyse har erfaringer fra lignende projekter, hvor vi har spurgt ind til virksomheders forventninger til fremtidig vækst. Herfra ved vi, at et flertal af virksomhederne som regel har positive forventninger til fremtidig vækst. Af tabel 4.1 fremgår resultater fra tidligere survey- undersøgelser, som LB Analyse har gennemført inden for forskellige brancher. Det er på sin vis en sund reaktion, at virksomhederne forventer højere vækst end andre i branchen, men resultaterne fra Skive skal holdes op imod det faktum, at forventninger om højere vækst oftere er tilfældet snarere end undtagelsen. Blandt virksomhederne i Energi i Væksten er forventningerne om højere vækst end andre i branchen faktisk mindre, end det ofte er tilfældet. 21

22 Tabel 4.1: Forventning om højere vækst end andre i branchen de kommende 2-3 år? Branche Pct. N Fødevarer Lavenergi Smart City SmartTransport Velfærdsteknologi Figur 4.4 viser hvilke af Energi i Vækstens aktivitetstyper, virksomhederne har deltaget i. I figuren skelnes der ydermere mellem de virksomheder, som har besvaret den udsendte survey, og den totale population af virksomheder, som har deltaget i Energi i Væksten. Heraf ses det, at mange virksomheder har deltaget i flere typer aktiviteter, og at arrangementer og virksomhedsbesøg er de aktivitetstyper, som flest virksomheder har deltaget i. Dette mønster findes både for de virksomheder, som har svaret på det udsendte spørgeskema, og for den fulde population. Figur 4.4: Virksomhederne fordelt på aktivitetstyper (antal) Arrangementer Virksomhedsbesøg Workshops Seminarer Messe Virksomheder i alt Virksomheder, der har besvaret survey Kilde: LB Analyse 2015 på baggrund af survey til deltagende virksomheder (N= 133 for virksomheder i alt og N=64 for virksomheder, der har besvaret surveyen). 22

23 4.3 Samarbejde, netværk og identitet Energi i Vækstens betydning for samarbejde og netværk Ved første måling i forbindelse med fremdriftsevalueringen anvendte flere virksomheder den frie svarkategori i spørgeskemaundersøgelsen til at påpege, at netværksdannelse er et væsentligt udbytte af Energi i Væksten. Ligeledes har tre ud af fire virksomheder angivet i den nyeste undersøgelse (se figur 4.15), at deltagelsen i Energi i Væksten har medført et større netværk. I forhold til udbyttet af Energi i Væksten fremhæver flere deltagere igen i den nyeste undersøgelse netværksdannelse som vigtigt: Jeg brugte mest deltagelsen til at udbygge netværk og blive inspireret af den proces som vi kom igennem. Det var ganske givende Deltager om udbytte af projektet Jeg har opnået at finde 2 nye partnere og vi har sammen startet en ny virksomhed som på nuværende tidspunkt ser ud til at blive en markant fremtidig virksomhed i Skive kommune Deltager om udbytte af projektet Dette store fokus på netværk og samarbejde blandt de deltagende virksomheder har ført til, at vi har spurgt selvstændigt ind til netværk i den nyeste surveyundersøgelse. Af figur 4.5 fremgår det dog, at 36,4 pct. af virksomhederne angiver, at deltagelsen i Energi i Væksten kun i begrænset grad har ført til forbedrede/nye netværk for virksomhederne, mens 25,5 pct. mener, at deltagelsen i nogen grad har ført til styrkede netværk. Til sammenligning mener under en femtedel af virksomhederne, at deltagelsen i høj eller i meget høj grad har haft betydning for netværksdannelsen. 23

24 Figur 4.5. I hvor høj grad har du oplevet, at deltagelsen i aktiviteter i projekt Energi i Væksten har ført til forbedrede/nye netværk for dig og din virksomhed? I meget høj grad 3,6% I høj grad 14,5% I nogen grad 25,5% I begrænset grad 36,4% Slet ikke 12,7% Ved ikke 7,3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Kilde: LB Analyse 2015 på baggrund af survey til deltagende virksomheder (N=57). De udførte interviews med de direkte involverede virksomheder i projektet viser dog, at de tæt involverede virksomheder i høj grad oplever, at projektet har ført til forbedrede og nye netværk. Her fremhæves det blandt andet, at især workshops har været vigtige til skabelse af netværk og kontakter, da det her har været muligt at møde og sparre med nogle, der har samme ideer og mål. En deltager beskriver det sådan: Ud over at det er godt at snakke med nogle, der har samme tilgang til brug af de eksisterende ressourcer, så var workshoppen også med til at give et netværk med et stort spænd af kompetencer, som jeg kan trække på med hensyn til det håndværk, jeg har brug for til at lave mine prototyper Deltager om udbytte af projektet En af de interviewede nævner dog, at det kunne have været godt, hvis Energi i Væksten havde arbejdet mere aktivt på at skabe netværk mellem virksomheder, der er mere ens. 24

25 4.3.2 Virksomhedernes identitet i forhold til energiindsatsen Som det fremgår af figur 4.6 herunder, så hersker der blandt de deltagende virksomheder ikke en stærk følelse af at være med i en samlet erhvervssatsning. Størstedelen af virksomhederne ser kun sig selv som værende en del af en samlet vækst- og energisatsning på Skiveegnen i begrænset eller nogen grad. Der er imidlertid sket en positiv udvikling fra projektets første måling til projektets anden måling. I første måling angav en femtedel af virksomhederne, at de i høj grad eller i meget høj grad ser sig selv som en del af en samlet indsats på vækst- og energiområdet. I anden måling er det tilfældet for en fjerdedel af virksomhederne. Udviklingen er i tråd med projektets overordnede målsætning om at styrke netværksdannelsen blandt virksomhederne på området. Figur 4.6: I hvilken grad ser du din virksomhed som en del af en samlet vækst- og energisatsning på Skiveegnen? Kilde: LB Analyse 2015 på baggrund af survey til deltagende virksomheder (N=59 og N=61). Hvis man isolerer de virksomheder, der har været mest involverede i projektets aktiviteter, så har denne gruppe af virksomheder imidlertid en væsentligt større grad af tilhørsforhold til en samlet vækst- og energisatsning på Skiveegnen. Blandt disse kernevirksomheder, jf. definitionen s. 30, er der en langt større andel, der ser sig selv som en del af en samlet vækst- og energisatsning på Skiveegnen. Også for denne gruppe virksomheder er der sket en positiv udvikling mellem første og anden måling. Af figur 4.7 fremgår det, at andelen af de mest involverede virksomheder, som i høj grad eller i meget høj grad ser sig selv som del af en samlet satsning, vokser fra 37 procent til 50 procent. 25

26 Figur 4.7: Andelen af kernevirksomheder, der i høj eller meget høj grad ser sig selv som en del af en samlet vækst- og energisatsning 50% 45% 45% 40% 35% 37% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Første måling Anden måling Kilde: LB Analyse 2015 på baggrund af survey til deltagende virksomheder (N=27 og N=20). De gennemførte interviews med repræsentanter fra de direkte involverede virksomheder giver ligeledes et billede af, at der ikke er nogen tydelig fælles identitet omkring en vækst- og energisatsning på Skiveegnen. En af de interviewede begrunder den manglende fælles identitet i, at de involverede virksomheder er for forskellige og repræsenterer mange forskellige brancher. Derfor er der snarere tale om sparring end om en egentlig samlet indsats. 4.4 Virksomhedernes udviklingspraksis Gennemførelsen af Energi i Væksten hviler på forestillingen om, at de lokale virksomheder kan få styrket deres forretningsgrundlag gennem involvering i en lang række energiprojekter i Skive Kommune. Forestillingen er, at virksomhederne gennem involvering i projekterne og deltagelse i projektets mange aktiviteter vil få mulighed for at udvikle og demonstrere fx ny teknologi, som senere vil kunne sælges på et voksende marked. Denne forestilling bygger på en kritisk antagelse om, at virksomhederne er udviklingsorienterede og i stand til at modtage og anvende den viden, som der stilles til rådighed for virksomhederne. Derfor er det helt centralt for at kunne vurdere virksomhedernes udbytte af Energi i Væksten, om der er en sammenhæng mellem virksomhedernes udviklingspraksis og de virkemidler og aktiviteter, som projektet har anvendt for at understøtte virksomhedernes udvikling. 26

Opfølgning pr. 1. september 2014. Resultatkontrakt. Vedrørende Energi i Væksten. 1. juli 2012 30. juni 2015 Journalnummer: 1-30-76-14-12

Opfølgning pr. 1. september 2014. Resultatkontrakt. Vedrørende Energi i Væksten. 1. juli 2012 30. juni 2015 Journalnummer: 1-30-76-14-12 Opfølgning pr. 1. september 2014 Resultatkontrakt Vedrørende Energi i Væksten 1. juli 2012 30. juni 2015 Journalnummer: 1-30-76-14-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune

Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune 1. Projekttitel Iværksætter i praksis lokal- og specialproducerede fødevarer 2. Ansøgt beløb fra Erhvervspuljen 94.000 3. Ansøger Virksomhedens/foreningens/organisationens

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA)

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA) Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA) Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002 763 850 Kontaktperson: Christian

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling

Læs mere

Uddybende bilag vedr. projektet: Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse

Uddybende bilag vedr. projektet: Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse Uddybende bilag vedr. projektet: Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse 1. Faktuelle oplysninger: J.nr. 18/4527 Projektnavn Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Afslutning på SPI projektet

Afslutning på SPI projektet Afslutning på SPI projektet Om projektet Projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) blev sat i gang i 2011 og har løbet frem til sommeren 2014. Det samlede budget har udgjort 17,6 mio. kr.

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Den midtjyske tæppeproducent, Fletco Tæpper, deltog i en workshop i Rethink Business projektet om idéer til forretningsudvikling. Fletco Carpet lancerer

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Lean Energy Cluster 1

Lean Energy Cluster 1 Lean Energy Cluster 1 Teknologier og løsninger der effektivisere vores energiforbrug Et cleantech initiativ inden for energi- og klimateknologi. Fokuserer på energieffektivitet og intelligente energisystemer.

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

Effekter af 11 udvalgte projekter støttet af Vækstforum Sjælland

Effekter af 11 udvalgte projekter støttet af Vækstforum Sjælland Effekter af 11 udvalgte projekter støttet af Vækstforum Sjælland COWI Management 1 BAGGRUND Agenda 1. Præsentation og perspektivering af effekterne. 2. Dernæst lidt om de umiddelbare, konkrete resultater.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi.

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi. 71 72 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi Budget 2014 på politikområder, Drift: Politikområder U/ Budget 2014 Erhverv og Turisme U 6.642.300

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Cirkulær Byinnovation. 1. Oplysninger om ansøger

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Cirkulær Byinnovation. 1. Oplysninger om ansøger Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Cirkulær Byinnovation 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. CLEAN NAVITAS Inge Lehmannsgade 10

Læs mere

Vækstanalyse Bornholm

Vækstanalyse Bornholm Vækstanalyse Bornholm 17. september 2013 Leif Jakobsen, Teknologisk Institut Anders Hedetoft og Tage Petersen, CRT Eftermiddagens program 13.00-13.10 Introduktion til Arbejdsdag 30-9-13 V/ Lars Nørby Johansen,

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering 14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,

Læs mere

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelsen (2015) Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,

Læs mere

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012 Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Tværgående case: Anbefalinger til programmer for omstilling til CØ

Tværgående case: Anbefalinger til programmer for omstilling til CØ Tværgående case: Anbefalinger til programmer for omstilling til CØ Projekt Rethink Business har over en 3-årig periode arbejdet med at omstille midtjyske virksomheder til at følge tankegangen i cirkulær

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer November 14 ser- Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer Virksomhedsundersøgelse 14 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING OG INDSATSMÆSSIGE

Læs mere

Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse

Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Projekt 5 i 12 bedre trivsel og arbejdsmiljø

Projekt 5 i 12 bedre trivsel og arbejdsmiljø Projekt 5 i 12 bedre trivsel og arbejdsmiljø Midtvejsstatus juni 2012 1 Indhold Projekt 5 i 12 bedre trivsel og arbejdsmiljø... 1 Om midtvejsstatus... 3 Laboratorier... 4 Konsulentstøtte... 5 Trivsel Op

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Jobvækst synes sikker 3. KVARTAL 2011

VÆKST BAROMETER. Jobvækst synes sikker 3. KVARTAL 2011 VÆKST BAROMETER 3. KVARTAL 2011 Jobvækst synes sikker Vækstforventningerne hos de syddanske virksomheder har siden udgangen af 2009 peget opad. Men det har indtil videre ikke ført til mange nye job. De

Læs mere

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Titel: Full Circle Island Samsø som levende laboratorium og udstillingsvindue for cirkulær økonomi (CØ). Vision: Samsø skal være det første

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

REWARA Et projekt om cirkulær økonomi

REWARA Et projekt om cirkulær økonomi REWARA Et projekt om cirkulær økonomi I Aarhus Kommune arbejder man med et projekt, som bygger på tankesættet bag cirkulær økonomi og som skal være med til at begrænse affald i kommunen og fokusere på

Læs mere

Skandinaviens Biogaskonference

Skandinaviens Biogaskonference Skandinaviens Biogaskonference GreenLab Skive Ambitionen Skive Kommune vil være en af de førende kommuner i verden, med hensyn til omlægning fra fossile energikilder til bæredygtig energi. Det erklærede

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 AUGUST Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark

NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 AUGUST Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] AUGUST 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark Side 1 af 10 ATV Vidensbarometer

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen

Læs mere

Evaluering af Internet Week Denmark

Evaluering af Internet Week Denmark E Evaluering af Internet Week Denmark Juli 2014 Udarbejdet af LB Analyse for Aarhus Kommune Indhold 1 Indledning... 3 2 Evalueringens hovedkonklusioner... 4 3 Evalueringens formål og metode... 6 4 Internet

Læs mere