Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
|
|
- Elisabeth Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opdateret 2015 Formålet med PVK-pakken er at optimere anvendelse og pleje af perifere venekatetre (PVK) og at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til PVK.
2 Om Patientsikkert Sygehus - et forbedringsprojekt på fem sygehuse Fem sygehuse - Thisted (Thy-Mors), Horsens, Kolding, Næstved og Hillerød - deltog i perioden 2010 til 2013 i Patientsikkert Sygehus. Sammen med en række andre forbedringsprojekter har Patientsikkert Sygehus vist, at man kan skabe bedre resultater for patienterne og styrke arbejdsglæden blandt medarbejderne ved at arbejde på nye måder. Et katalog, der samler erfaringerne fra Patientsikkert Sygehus og en række andre forbedringsprojekter er udgivet i august Det findes på Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Om Patientsikkert Sygehus-pakkerne Patientsikkert Sygehus-pakkerne (i alt 12 kliniske pakker) er udviklet i forbindelse med Patientsikkert Sygehus. Udvalgte pakker er opdateret og revideret i Læge- og sygeplejefaglige eksperter har deltaget i udvikling og opdateringen af pakkerne. Anvendelse af patientsikkerhedspakker og andre redskaber til forbedringsarbejde i sundhedsvæsenet er beskrevet på Følgende publikationer, der er tilgængelige på beskriver baggrunden for pakkebegrebet og den praktiske anvendelse af patientsikkerhedspakker, samt målestrategi og indikatorer: Et kvalitetsprogram. Fra Patientsikkert Sygehus til forbedringsarbejde på sundhedsområdet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, juli 2015 Fokusering af forbedringsarbejdet. Metoder til identifikation af kvalitets- og patientsikkerhedsproblemer og prioritering af forbedringsarbejdet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, maj 2015 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, december 2013 Baggrund Brug af intravaskulære katetre, herunder perifere venekatetre (PVK) indebærer risiko for lokale infektioner i huden ved indstiksstedet og generaliserede infektioner i form af bakteriæmi og septikæmi ved spredning af mikroorganismer fra kateteret til blodbanen 1, 2, 3, 4. Disse komplikationer medfører øget sygelighed, forlænget indlæggelse og store udgifter til behandling af infektioner 5, 6, 7. Selv om centrale venekatetre anses for mest betydende som udgangspunkt for blodinfektion, har PVK også betydning 8, 9, 10. PVK bliver forurenet af mikroorganismer, der får adgang fra patientens hud, sundhedspersonens hænder, via studser, sammenføjninger og biofilm, der opstår i katetrets lumen, hvorefter mikroorganismerne bliver infunderet i blodbanen 11, 12, 13, 14, 15. Der er også eksempler på, at infusionsvæsker, der fremstilles på sygehus, kan forurenes under processen og kan forårsage bakteriæmi og kliniske sygdomstilfælde 16, 17, 18. 2
3 Risikoen for komplikationer øges med antallet af anlagte perifere venekatetre og med liggetiden 19, 20, 21, 22. Jo længere tid et PVK ligger, jo større er risikoen for komplikationer 11, Der er fastlagt nationale danske retningslinier for anlæggelse og brug af katetre, herunder PVK, i form af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinier for brug af intravaskulære katetre og Dansk Standard DS ,15. Den udbredte anvendelse af intravaskulære katetre stiller store krav til sundhedspersonalet, og det er derfor væsentligt, at der foreligger et uddannelses-/oplæringsprogram for de læger og sygeplejersker, der skal medvirke ved anlæggelse, håndtering og pleje af disse katetre, herunder brug af handsker og desinfektion af adgangsport 1, 5, 11, 14. Hygiejniske forholdsregler som håndhygiejne og aseptisk teknik er vigtige faktorer i forebyggelsen af infektioner relaterede til intravaskulære katetre 1, 5, 11. For at optimere pleje og behandling skal PVK kun anlægges, når der er relevant indikation herfor. Alle PVK-procedurer skal udføres med anvendelse af aseptisk teknik 11, 12, 13, 14, 15, 20, 21, 22. PVK vurderes dagligt med henblik på fortsat indikation og skal seponeres, når der ikke er indikation. PVK skiftes efter individuel klinisk vurdering. Denne anbefaling omfatter både voksne og børn 14. Den tidligere anbefaling om skift hvert tredje døgn er forladt blandt andet på baggrund af Cochrane-gennemgang, der inkluderede nyere kontrollerede studier 23, 24, 25. Det er af betydning for infektionsrisikoen, at forbindinger omkring PVK er intakte, rene og tørre. Frekvens for skift af forbinding afhænger af type af forbinding. Steril gazeforbinding skiftes hvert andet døgn og transparent, semipermeabel forbinding efter syv døgn. Desuden skiftes forbindingen - uanset type - hvis den er løs, våd eller forurenet samt ved feber af ukendt årsag 14. Frekvens for skift af infusionssæt med slanger er nu som hovedregel fire døgn mod tidligere tre døgn. Der gælder samme anbefalinger som tidligere vedrørende skift af transfusionssæt (seks timer) og infusionssæt anvendt til lipidopløsninger/parenteral ernæring. Patienter med anlagte venekatetre må ikke gå i karbad eller svømmehal. Ved brusebad skal indstikssted med forbinding og adgangsport dækkes af et vandtæt badeplaster 14. Feedback til klinikere på data om compliance i forhold til retningslinier for anlæggelse, anvendelse og seponering af PVK forbedrer graden af målopfyldelse 20, 22. 3
4 Elementer i pakken PVK-pakken indeholder fem elementer vedrørende anlæggelse, håndtering, observation og seponering af perifere venekatetre. Elementer i PVK-pakken 1. Relevant indikation for PVK foreligger før anlæggelse 2. Daglig vurdering af indikation for PVK 3. Daglig vurdering af rødme, ømhed eller hævelse svarende til indstiksstedet ved palpation gennem intakt gazeforbinding eller inspektion ved transparent forbinding 4. Seponering af PVK, der er løbet subcutant, ved rødme, ømhed eller hævelse svarende til indstiksstedet, ved feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion 5. Steril gazeforbinding skiftes hvert andet døgn og transparent, semipermeabel forbinding efter syv døgn 4
5 Indikatorer Navn Type Mål Nævner Tæller Datakilder Dataindsamling og -behandling PVK-R-1: Andel PVK med tegn på komplikationer ved seponering Resultatindikator. Fastsættes lokalt. Antal PVK er, der seponeres. Antal PVK, der ved seponering er gået subkutant eller viser tegn til inflammation (flebit). Lokal opgørelse. Data indsamles dagligt på afdelingen. Såfremt afdelingen seponerer færre end 20 PVK er i løbet af en uge, indgår data fra alle seponerede PVK er. Har afdelingen et større antal seponeringer end dette, udtages dagligt en tilfældig stikprøve på tre-fem seponeringer. Indikatoren opgøres ugentligt. Diagramtype P-diagram. 5
6 Navn Type PVK-P-1: Andel PVK er med aktuelt relevant indikation Procesindikator. Mål 95 %. Nævner Tæller Datakilder Dataindsamling og -behandling Antal PVK er i afdelingen. Antal PVK er i nævnerpopulation, hvor der er en aktuelt relevant indikation, hvorved forstås, at det på pågældende tidspunkt er relevant for patienten at have PVK. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der fandtes en relevant indikation på tidspunktet for anlæggelse. Lokal opgørelse. Data indsamles dagligt på afdelingen på en tilfældig stikprøve på tre-fem patienter blandt alle patienter med PVK, uanset om PVK et blev anlagt i en anden afdeling. Er der i gennemsnit færre end tre patienter med PVK i afdelingen, indsamles data på alle patienter med PVK. Indikatoren opgøres ugentligt. Diagramtype P-diagram. 6
7 Ændringslog: 2015 Der er indsat enkelte nyere referencer. Elementer Elementet : Daglig vurdering af rødme, ømhed eller hævelse svarende til indstikstedet er uddybet, så det fremgår, at vurdering sker ved hhv. palpation af intakte gazeforbinger og ved inspektion gennem transparent forbinding Elementet Seponering af PVK, der er løbet subcutant, eller ved rødme, ømhed eller hævelse svarende til indsstikstedet er tilføjet to yderligere kriterier for fjernelse (feber af ukendt årsag og anden mistanke om kateterrelateret infektion ) Elementet Seponering af PVK, der har siddet > 72 timer UDGÅR Nyt element tilføjet: Steril gazeforbinding skiftes hvert andet døgn og transparent, semipermeabel forbinding efter syv døgn Indikatorer Indikatoren: Procent perifere venekatetre som fjernes før 72 timer UDGÅR Indikatoren: Procent perifere venekatetre som ved fjernelse viser tegn til inflammation eller er gået subcutant UDGÅR 7
8 Referencer 1 Timsit J-F Diagnosis and prevention of catheterrelated infections. Curr Opin Crit Care 2007; 13: Polderman KH, Girbes ARJ Central venous catheter use. Part 2: infectious complications. Intensive Care Med 2002; 28: Maki DG, Kluger DM, Crnich CJ The risk of bloodstream infection in adults with different intravascular devices: a systematic review of 200 published prospective studies. Mayo Clin Proc 2006; 81: L Hériteau F, Olivier M, Maugat S et al. Impact of a five-year surveillance of central venous catheter infections in the REACAT intensive care unit network in France. J Hosp Infect 2007; 66: Mermel LA Prevention of central venous catheter-related infections: what works other than impregnated or coated catheters? J Hosp Infect 2007; 65 (S2): Orsi GB, Di Stefano L, Noah N Hospital-acquired, laboratory-confirmed bloodstream infection: increased hospital stay and direct costs. Infect Control Hosp Epidemiol 2002; 23: Blot SI, Depuydt P, Annemanns L et al. Clinical and economic outcomes in critically ill patients with nosocomial catheter-related bloodstream infections. Clin Infect Dis 2005; 41: Pujol, M., et al. Clinical epidemiology and outcomes of peripheral venous catheter-related bloodstream infections at a universityaffiliated hospital. J Hosp Infect, (1): p Collignon PJ. Intravascular catheter associated sepsis: a common problem. The Australian Study on Intravascular Catheter Associated Sepsis. Med J Aust 1994; 161 (6): Wischniewski N et al. Prevalence of primary bloodstream infections in representative German hospitals and their association with central and peripheral vascular catheters. Zentralbl Bakteriol 1998; 287 (1-2): Loveday HP, Wilson JA, Pratt RJ et al. Epic3: National evidence-based guidelines for preventing healthcareassociated infections in NHS hospitals in England.J Hosp Infect 2014; 86 (Suppl 1:S1-S Mermel, L.A. Prevention of intravascular catheterrelated infections. Ann Intern Med, (5): p O'Grady, N.P., et al. Guidelines for the prevention of intravascular catheter-related infections. Infect Control Hosp Epidemiol, (12): p Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af intravaskulære katetre. Central Enhed for Infektionshygiejne, 2. udgave Dansk standard Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Krav til intravaskulære katetre.2. udgave, Dansk Standard Vonberg, R.P. and P. Gastmeier Hospital-acquired infections related to contaminated substances. J Hosp Infect, (1): p Esteve F, Pujol M, Limón E et. al. Bloodstream infection related to catheter connections: a prospective trial of two connection systems. J Hosp. Infect 2007; 67: Randolph A, Cook D, Gonzales C, Andrew M. Benefit of heparin in central venous and pulmonary artery catheters. A meta-anlysis of randomized controlled trials. Chest 1998;113: Health Protection Agency. National confidential study following deaths from meticillin resistant Staphylococcus aureus infection. London Health Protection Agency, Goddard, L., et al. The 'just-in-case venflon': effect of surveillance and feedback on prevalence of peripherally inserted intravascular devices. J Hosp Infect, (4): p Thomas, A., et al. Venflons: why can't we resist putting them in? J Hosp Infect, (1): p Curran, E.T., et al. Multi-centre research surveillance project to reduce infections/phlebitis associated with peripheral vascular catheters. J Hosp Infect, (3): p Webster J, Osborne S, Rickard CM, New K. Clinically-indicated replacement versus routine replacement of peripheral venous catheters. Cochrane Database Syst Rev 2013 Apr 30;4:CD Rickard CM, McCann D, Munnings J, McGrail MR. Routine resite of peripheral intravenous devices every 3 days did not reduce complications compared with clinically indicated resite: a randomised controlled trial. BMC Med 2010;8( (Electronic)): Rickard CM, Webster J, Wallis MC, et al. Routine versus clinically indicated replacement of peripheral intravenous catheters: a randomised controlled equivalence trial. Lancet 2012;380( X (Electronic)):
Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.
Formålet med PVK-pakken er at optimere anvendelse og pleje af perifere venekatetre (PVK) og at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til PVK. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for
Læs mereOpdateret 2015. Formålet med CVK-pakken er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK)
Opdateret 2015 Formålet med CVK-pakken er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK) Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder
Læs mereRETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)
PLEJE AF IV ADGANGE RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1) https://pri.rn.dk/sider/16238.aspx Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug
Læs mereFormålet med CVK-pakken er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK)
Formålet med CVK-pakken er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK) Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at
Læs mereRettelsesblad Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af Intravaskulære Katetre
Rettelsesblad Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af Intravaskulære Katetre Dato 2. udgave 2015 2.1 udgave april 2016 Perifere venekatetre Uddybning om risikoen for at forurene adgangsporten
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
BILAG 1 RESUME Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter Arbejdsgruppe Projektansvarlige: Udviklingssygeplejerske
Læs merePatientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder og metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.
Formålet med KAD-pakken er, at reducere antallet af sygehuserhvervede, kateterrelaterede urinvejsinfektioner hos patienter, der har fået anlagt transurethralt blærekateter á demeure (KAD). Patientsikkert
Læs mereCVK central vene kateter
CVK central vene kateter Gældende for: Sygeplejersker i Pleje og Omsorg Formål: Forebygge infektion ifm. pleje og håndtering af centralt vene kateter Definition: Anvendes til parenteral ernæring og infusion.
Læs merePROCEDURE Nefrostomikateter
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereRetningslinjer for CVK i Odsherred kommune
Retningslinjer for CVK i Odsherred kommune Udarbejdet af: Kommunal risikomanager Christine Vammen Godkendt af: Afdelingsleder Hjemmesygeplejen Anette Rise Afdelingslederleder Lynghuset Marie Linjordet
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereBiofilm i forbindelse med katetre
Biofilm i forbindelse med katetre Kasper Klein Forskningsenheden for klinisk mikrobiologi Syddansk universitet og Klinisk mikrobiologisk afdeling Odense universitetshospital Kort om mig 2005 Cand. Med.
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereHøringsudgave. Frølund, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus
Skabelon - Kliniske retningslinjer Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for håndtering af CVK og PAC hos voksne (>19 år) patienter på sygehus Hoved søgeord: Hud og slimhinder Andre søgeord:
Læs mereSession 5: Kvalitetsledelse en velsignelse og en udfordring. v/hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen Hospitalsenheden Horsens
29. november 2011 Kvalitet - svaret på sundhedsvæsenets udfordringer Session 5: Kvalitetsledelse en velsignelse og en udfordring v/hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen Hospitalsenheden Horsens 65
Læs mereDialyseadgangsvej. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Tunneleret hæmodialysekateter. Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen
Til patienter og pårørende Dialyseadgangsvej Tunneleret hæmodialysekateter Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen 2 Indhold Indledning Hvorfor skal du have
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR BRUG AF INTRAVASKULÆRE KATETRE
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR BRUG AF INTRAVASKULÆRE KATETRE Central Enhed for Infektionshygiejne 2.1 udgave 2016 Indholdsfortegnelse Forord 7 1. Indledning 10 2. Mikrobiologi og patogenese
Læs merePatientinformation. Hickmannkateter. En vejledning til patient og hjemmesygeplejerske. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Enheden for brystkirurgi
Patientinformation Hickmannkateter En vejledning til patient og hjemmesygeplejerske Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for brystkirurgi Denne vejledning er lavet med henblik på at give en forståelse
Læs mereForebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med
Læs mereNyrekateter (Nefrostomikateter)
Til patienter og pårørende Vælg farve Forbindingsskift, fiksering og skylning Der er den: - Anlagt et nyrekateter (nefrostomikateter) for at sikre, at der er frit afløb for urinen. Forskellige sygdomme
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta
Læs merePICC-LINE. Patientinformation. Vejledning til skift af forbinding. Onkologisk Ambulatorium
Patientinformation PICC-LINE Vejledning til skift af forbinding Onkologisk Ambulatorium En PICC-line (perifert indsat central kateter) er et tyndt polyuretan-kateter der sidder i en vene i overarmen. Kateteret
Læs mereProgram. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Læs mereAkut dialysekateter. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Dialyseadgangsvej. Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen
Til patienter og pårørende Akut dialysekateter Dialyseadgangsvej Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen Anlagt kateter 2 Indledning ette lille hæfte indeholder
Læs mereData PDSA Data Implementering - Data
Nordsjællands Hospital Data PDSA Data Implementering - Data Mette Østergaard Ovl. Intensiv afsnit 0531/0633 Nordsjællands Hospital Kvalitetsforbedring December 2015 1 12 intensive senge 2 semi-intensive
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereHåndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?
Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?
Læs mereAntibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne
Infektionshygiejnisk Enhed, 6901 Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Lisbeth Kyndi Bergen, Hygiejnesygeplejerske, MPH Seminar- De nationale antibiotikamål 17. november 2017 R0*=Det antal
Læs mereIndikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus
Indikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus Indledning... 3 Overordnede målsætninger... 4 Målestrategi og -metoder... 5 Identifikation og beskrivelse af forbedringer... 7 Mobilt akutsystem...
Læs mereUVI Projekt. Mariagerfjord Kommune
UVI Projekt Mariagerfjord Kommune Opstart af projekt Projekt omhandlende livskvalitet for ældre borgere -ikke økonomisk Ledelsesopbakning Alt fra centerleder, sygeplejefaglig leder, fagchef osv. Opstart
Læs mereRESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER. Afholdt d. 5. maj 2014
RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER Hvilke faggrupper deltog? 1057 (69%) 79 (5%) 102 (7%) 26 (2%) 11 (0,7%) 255 (17%) I alt 1542 Sygeplejerske Læge Social og sundhedsassistent
Læs mereVedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation
Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation Jens Kjølseth Møller Specialechef, Professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Rådet for Bedre Hygiejne DTU, Mødelokale 1,
Læs mereVelkommen til Hillerød! 12.april 2011 Christian von Plessen
Velkommen til Hillerød! 12.april 2011 Christian von Plessen Agenda Hvorfor deltar vi i Patientsikkert Sygehus? Organisering Mikro Ledelse (meso) Data q3-2010 q4-2010 55 50 45 40 35 30 30 dg dødelighed
Læs mereAnvendelse af plastforklæde hvad er evidensen?
Anvendelse af plastforklæde hvad er evidensen? Afsluttende opgave Anvendelse af plastforklæde... 2 Projektarbejdet Anvendelse af plastforklæde blandt personalet i et sengeafsnit et område med forbedringsmuligheder
Læs mereSjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Sjov med tal Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Dilbert om tal Jacob Anhøj (DSFP) Sjov med tal 2013 2 / 28 Tre spørgsmål og en cykel??? o^ô
Læs mereAfholdt d. 4. december 2018
FORELØBIGE RESULTATER FRA INTERVIEWS OG SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE FRA PH.D.-PROJEKT OM BRUG AF HAIBA-DATA Jette Holt, hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Infektionsepidemiologi og Forebyggelse Central Enhed
Læs mereHandleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens
Læs mereUrinvejsinfektioner hos rygopererede patienter - måler vi altid det rigtige med KAD-pakken?
Urinvejsinfektioner hos rygopererede patienter - måler vi altid det rigtige med KAD-pakken? Patientsikkerhedskonferencen 2018 mette.maarup.sudergaard@rsyd.dk Kontekst Rygcenter Syddanmark Elektiv og subakut
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereAnlæggelse af perifer venekanyle
Vejledning Anlæggelse af perifer venekanyle LAKK - August 2012 Afdeling for Operation og Anæstesiologi Primær anvendelse af perifer venekanyle 1 Indikation og forberedelse Indikation Når patienten har
Læs mereReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)
ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi
Læs mereDatabilag til Status på I Sikre Hænder november 2015
SSA staben Enhed: Modernisering og Kvalitet Sagsbeh.: Merete Larsen Dato:oktober 2015 Databilag til Status på I Sikre Hænder november 2015 Projektet I Sikre Hænder er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening,
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013
TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereSHEA konference. 1-4 maj 2013 i Atlanta, USA
SHEA konference. 1-4 maj 2013 i Atlanta, USA Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk Tre spor på konferencen The Basics of
Læs mereVejledning til patienter med Hickmann kateter
Da du ikke kan optage tilstrækkelig ernæring, vitaminer og mineraler gennem tarmen, skal du have ernæringsvæske direkte ind i en blodåre. Du får ernæringsvæsken gennem et Hickmann kateter. Kateteret er
Læs mereTryksårspakken. Arbejdet med tryksårspakken på Ortopædkirurgisk Sengeafdeling
Tryksårspakken Arbejdet med tryksårspakken på Ortopædkirurgisk Sengeafdeling Udviklingssygeplejerske Karen Schmøkel Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Horsens www.hospitalsenheden-horsens.dk Karakteristik
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereHygiejne og politik Konference d. 6. februar 2014
Hygiejne og politik Konference d. 6. februar 2014 Spor 6 - Håndhygiejne og adfærd Jens Kjølseth Møller, professor, overlæge, Sygehus Lillebælt Dorte Buhl, hygiejnesygeplejerske, Herlev Hospital Hvad ved
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereFaktaark til pressen HSMR og Operation Life
N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal
Læs merePatient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter
Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation Anne Kjerulf Statens Serum Institut NIR OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME
Læs mereBrug og pleje af PICC-line
Patientinformation Brug og pleje af PICC-line En PICC-line (perifert indsat centralt kateter) er et tyndt polyurethan kateter der sidder i en vene i overarmen. Katetret lægges vha. ultralyd og bruges til
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereFormålet med Tryksårpakken er at forebygge tryksår, der opstår under indlæggelse.
Formålet med Tryksårpakken er at forebygge tryksår, der opstår under indlæggelse. Opdateret 2015 Om Patientsikkert Sygehus - et forbedringsprojekt på fem sygehuse 2010-2013. Fem sygehuse - Thisted (Thy-Mors),
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter herunder kateter indført i subclavia/femoralis, longline og navlevenekateter hos børn under to år. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Læs mereafholdt d. 6. juni 2013
Skal patienterne minde personalet om håndhygiejne? Central Enhed for Infektionshygiejnes spørgeskemaundersøgelse 2013 Jette Holt Christian Stab Jensen Opfordringen fra WHO til os Patients have a voice
Læs mereBaggrund og evidens Infektionspakken Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015
Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Infektionspakken vil løbende
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
NIR SOM FUNDAMENT Elsebeth Tvenstrup Jensen Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut etj@ssi.dk NIR SOM FUNDAMENT FOR Retningsgivende instrukser Dialog-redskab med afdeling/hospital,
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereMål og indikatorer Tryksår og medicin
Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Version 1, udgivet februar 2017 Indledning I Sikre Hænder har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at
Læs mereMedlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet
Læs merePatientsikkert sygehus
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Vi arbejder med kvalitet og patientsikkerhed inden for regionens strategi, drift og udvikling Patientsikkert sygehus Sundhedsudvalg 24 juni 2014
Læs mereQuality indicators for clinical pharmacy services
Quality indicators for clinical pharmacy services Head of Quality and Improvement, Nordsjælland Hospital Dorthe Vilstrup Tomsen Assuring quality in clinical pharmacy services Following international, national
Læs mereGenoptræningscentre. Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018
Genoptræningscentre Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018 Oktober 2019 Kolofon Titel på udgivelsen: Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon:
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereMålet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner
Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Infektionspakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for
Læs mereLæringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Tirsdag, onsdag eller torsdag d. 13., 14. eller 15.
Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Tirsdag, onsdag eller torsdag d. 13., 14. eller 15. december 2016 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter herunder kateter indført i subclavia/femoralis, longline og navlevenekateter hos børn under to år. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG INKONTINENSHJÆLPEMIDLER
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG INKONTINENSHJÆLPEMIDLER Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2014 Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereMålet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner
Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Infektionspakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for
Læs merePilotprojekt for indførelse af standarder for styring af infektionshygiejne i det Fynske Sygehusvæsen
051219 Sygehus Fyn 41 Hygiejneprojekt lang version 1 Pilotprojekt for indførelse af standarder for styring af infektionshygiejne i det Fynske Sygehusvæsen Hospital: Sygehus Fyn Svendborg Afdeling: Intensiv
Læs mereAnlæggelse af Perifert Venekateter
Anlæggelse af Perifert Venekateter Indhold Håndhygiejne Indikationer / kontraindikationer PVK kanylens anatomi Venflonstørrelse, punktursted Anlæggelse og aseptisk teknik Observation, forbindingsskift
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 30.3.2011
Læs mereAnæstesisygeplejerske Rikke Boa
FRA CVK-STUEGANG TIL IV-TEAM AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL AN Æ S T E S I S Y G E P L E J E R S K E R I K K E B O A, A/ H AN Æ S T E S I, K L I N I K AK U T HVORDAN KOM VI I GANG Anæstesisygeplejersker
Læs mereÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING
ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG
Læs mereFormål: At lette veneadgangen ved langtidsbehandling med medicin og væske og mindske risikoen for infektioner i forhold til centralt venekateter.
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01.02.2012 af: MS Sidst revideret d. 21.11.2013 af: MH PICC-line Godkendt d. 24.02.2014 af:iab/hle Skal revideres d.24.02.2016 af: KIG 6 Formål: At lette veneadgangen
Læs mereKvalitetsstrategi 2011-2014
Kvalitetsstrategi 2011-2014 Fire indsatser om Patientsikkerhed www.centerforkvalitet.dk Baggrundsmateriale til Sygehusledelsesseminar 5-6. marts 2012 1. WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Målsætning WHO-tjeklisten
Læs mereNÅR DET NÆRE BLIVER SYGESTUE INFEKTIONSHYGIEJNISKE REFLEKTIONER
NÅR DET NÆRE BLIVER SYGESTUE INFEKTIONSHYGIEJNISKE REFLEKTIONER Jette Holt Hygiejnesygeplerske, cand pæd pæd Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut FREMTIDENS SYGEHUS OG NYE FRÆKKE
Læs merePatientvejledning. Hickmann-kateter central venekateter. Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling
Patientvejledning Hickmann-kateter central venekateter Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling 1 VEJLEDNING TIL PATIENTER MED HICKMANN KATETER Hygiejne og opbevaring... 4 Forbindskift... 7 Dropstart... 12
Læs mereMål og indikatorer Version 5, marts 2016
Mål og indikatorer Version 5, marts 2016 1 Indledning I sikre hænder er et projekt, som har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at reducere unødige skader på borgere i primærsektoren.
Læs mereKlinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter
Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter Hoved søgeord: Hud og slimhinder Andre
Læs mereData driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor måler vi? Kan vi forkaste nulhypotesen? Set over tid, er der så tegn til, at kvaliteten bliver bedre?
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs merePatientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mere