Forslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet

Transkript

1 Forslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet Baggrund Inklusion handler om, at der tilrettelægges en reflekteret og inkluderende pædagogisk praksis, hvor der tages højde for de individuelle forudsætninger der er i børnegruppen, og dermed sikre at alle børnenes behov for læring, trivsel og aktiv deltagelse i fællesskabet bliver tilgodeset. Eller med ord hentet fra Frederikssund Kommunes børn og ungepolitik: NOTAT 29. maj 2016 Journal nr. Sagsbehandler PKNIE Alle børn og unge skal udfordres fagligt, socialt og kulturelt, så deres potentiale udnyttes bedst muligt. Den nuværende organisering I dag løftes inklusionsindsatsen af alle medarbejdere på dagtilbudsområdet. For at hjælpe med at understøtte opgaven er der ansat 23 inklusionspædagoger. De 23 inklusionspædagoger er organiseret i Inklusionspædagogkorpset som har base på Jægerspris Administrationscenter. Inklusionspædagogkorpset har egen leder som ud over ledelsesopgaven over inklusionspædagogerne tager sig af de studerende som er tilknyttet PAU (Pædagogisk Assistents Uddannelsen) på dagtilbudsområdet. Lederstillingen er pt. vakant. Inklusionspædagogernes rolle og funktion er: at understøtte det pædagogiske arbejde, så det blive tilrettelagt og gennemført på en måde der tilgodeser alle børn i børnegruppen. Inklusionspædagogen kan videregive konkret vide og erfaringer til personalegruppe. Inklusionspædagogen kan optræde i rollen som den fagperson der hjælper med at fastholde et særligt fokus i forhold til børn der har særlige behov, eller børn der er i vanskeligheder Inklusionspædagogen kan som udefra kommende stille de undrende og reflekterende spørgsmål til den pædagogiske praksis i forhold til inklusion Inklusionspædagogen er en ekstra ressource i forhold til at arbejde med en konkret børnegruppe eller et konkret barn.

2 Forslag til ny organisering af inklusionspædagogerne I stedet for et centralt organiseret korps (inklusionspædagogkorpset) fordeles og tilknyttes hovedparten af de ansatte inklusionspædagoger de 5 områder. De umiddelbare fordele ved dette er: Der kan hurtigere tildeles ressourcer når der er behov for det. Større inddragelse af de pædagogiske ledere i områderne. Det giver gode muligheder for, at områdelederen sammen med de pædagogiske leder kan prioriterer de tilstedeværende ressourcer. Inklusionspædagogerne har et begrænset antal børnehuse de skal arbejde i. De lærer de enkelte børnehuse at kende og kan derfor lettere gå ud og ind i dem. Der skal bruges meget mindre tid til opstart og indkøring. Ressourcen kan bruges mere fleksibel i forhold til de behov der er i området. Inklusionspædagogerne får faste samarbejdspartner i områderne med andre inklusionspædagoger. Der kan skabes et forpligtende samarbejde på de givne opgaver der er på tværs af de enkelte børnehuse (med andre ord, når en Inklusionspædagog bliver langtidssygemeldt, så er det ikke hendes opgave der må findes en alternativ løsning til, men måske den inklusionsopgave i området som pt. bedst kan rumme det). Ligesom der er en række fordele ved en sådan organisering er der en række opmærksomhedspunkter som der skal tages ledelsesmæssig vare på ved en omorganisering: De enkelte inklusionspædagoger trækker i høj grad på viden og erfaringer fra deres kollegaer i inklusionspædagogkorpset. Ved en decentralisering af ressourcen til områderne skal man være opmærksom på at skabe alternative fora hvor erfaringsudveksling og faglige drøftelser på opgaven kan foregå ligesom efteruddannelsesinitiativer i forhold til inklusionspædagogerne skal koordineres centralt i et samarbejde mellem UBK og områdeledelsen. Inklusionspædagogerne bliver i højere grad en del af det enkelte område og mister derfor deres naturlige afstand til feltet altså at kunne være en udefra kommende. Ved en fordeling af ressourcerne til områderne vil ressourcen være endelig fordelt og vil således ikke kunne tilpasses aktuelle udfordringer i et område. Som ansat i området er det vigtigt at sikre, at inklusionspædagogerne ikke opsluges af driften, så deres særlige fokus forsvinder eller gives ringe arbejdsvilkår Dino pædagogerne Målgruppen for et DINO forløb er børn i alderen 3 8 år. Det betyder, at 0- klasse og 1-klasser også kan have glæde af et DINO forløb. Det er derfor 2/5

3 oplagt at tænke DINO som en mulig brik i brobygningsarbejdet mellem børnehave og skole. DINO kan være et godt tilbud til grupper/klasser af børn som har brug for grundlæggende at ændre på børnenes samspil med hinanden. DINO er et børneprogram, så i teorien er det relevant med et nyt DINO forløb så snart der er tale om en ny børnegruppe. Så samme børnehus kan med fordel have DINO forløb flere gange. Et ordinært forløb er meget langt og har en varighed fra august til april. Der arbejdes pt. på at skabe et tilpassede forløb. Det er et lille forløb på nogle uge eller måneder, hvor DINO gruppelederne med afsæt i DINO laver et lille målrettet forløb til en konkret gruppe, ofte med et eller flere børns særlige behov i fokus. Flere mindre børnehuse har afprøvet disse tilpassede forløb. Der er meget positive tilbagemeldinger på forløbene. Foruden at være et børneprogram har DINO pædagogerne udviklede en form, hvor medarbejderne i børnehusene i høj grad bliver inviteret med ind i det konkrete arbejde. Efter en session har de vejledning med medarbejderne. Dette er utroligt værdifuldt i forhold til de enkelte medarbejderes faglige udvikling. Med andre ord, der er en bred mulighed for at anvende DINO. Muligheder både indenfor 0-6 år men også i indskolingen. Dinopædagogerne foreslås derfor integreret i UBK (Udviklingscenter for Børn- og Børnekultur). DUÅ Forældreprogrammet Basic Der er tre gruppeleder i Basic. Som det fungere lige i øjeblikket, er der løbende en som ikke arbejder med forældreprogrammet, da der kun er brug for to gruppeleder. Når der er tre, så er det for at sikre, at de vil kunne dække hinanden ind fx i forbindelse med længerevarende fravær. Men da for alle tre gælder det, at når de arbejder med forældreprogrammet, så er det kun 14,80 timer om ugen af deres arbejdstid. De varetager derfor også almindelige inklusionsopgaver samtidigt. Det anbefales, at projektledelsen af forældreprogrammet placeres hos en pædagogisk konsulent i Afdelingen for Dagtilbud. Personaleledelse af gruppelederne placeres hos den områdeleder, hvor de hver især skal lægge deres resterende timer. Tekniske forhold vedr. forslaget om omorganisering Det foreslås, at inklusionspædagogernes uddannelsespulje fastholdes centralt i UBK. Årsagen til dette er, at der løbende vil være behov for at en særlig viden eller kompetencer som kræver kursus og uddannelse og supervision. Nedlæggelsen af stillingen som leder af Inklusionspædagogkorpset vil kunne indbringe kr. i årlig besparelsen med helårseffekt fra Under forudsætning af at opgaven med PAU-eleverne (Pædagogisk Assistents Uddannelsen) løses af øvrige medarbejdere på området. 3/5

4 Omorganiseringen vil betyde at medarbejderne i Inklusionspædagogkorpset vil få ændrede ansættelsesvilkår, hvilket blandt andet kan betyde justeringer i timetal og arbejdssted. Visitationen hvordan ser hverdagen ud med den nye organisering? Et af målene med den nye organisering er, at få løst opgaven så tæt på det enkelte barn og den enkelte børnegruppe/personalegruppe som muligt med udgangspunkt i lokale kompetencer. I den nye organisering vil der løbende ske en visitering af inklusionsressourcer til de børn og de børnehuse med størst behov. I denne visitation tages der dels højde for problematikkens omfang men også for hvilke muligheder det enkelte børnehus selv har for at bidrage til løsningen af problematikken. Visitationen foretages af områdelederen. Områdelederen kan inddrage områdets inklusionspædagoger og de pædagogiske ledere i visitationen. Visitationen til enkelte børn i selvejende og puljeinstitutioner foretages af Afdelingen for Dagtilbud efter ansøgning fra den selvejende/puljeinstitutionen. Støtte til selvejende/puljeinstitutioner har karakter af en økonomisk bevilling opgaven løses således ikke af områdets inklusionspædagoger. Møder og sammenhæng? Et vigtigt opmærksomhedspunkt i forbindelse med omorganisering af inklusionspædagogkorpset bliver at sikre en tværgående inspiration- og erfaringsudveksling mellem kommunens inklusionspædagoger. På den baggrund foreslås det at der det første år, etableres kvartalsmøder for inklusionspædagogerne af 3 timer. Møderne ledes af lederen af UBK og deltagerkredsen er inklusionspædagogerne, dinopædagogerne, områdelederne, samt lederen af UBK. Ud over erfaringsudveksling skal møderne sikre at der løbende evalueres på den nye organisering. Med omorganiseringen bliver den enkelte inklusionspædagog en del af personalegruppen i området og vil der deltage i personalemøder o. lign. Fysisk arbejds- og lagerplads Inklusionspædagogerne har behov for at kunne booke lokaler i området til møder, supervision o. lign. samt behov for at kunne få stillet en kontorarbejdsplads til rådighed ved behov. Endvidere har inklusionspædagogerne materialer som kræver lagerplads i området. Det undersøges hvor disse behov bedst kan opfyldes i det enkelte område. Inklusionspædagogernes fællesmateriale placeres på pædagogisk center på Frederikssund Bibliotek således at materialet kan bestilles og udbringes/afhentes efter behov. Supervision og sparring Inklusionspædagogerne har et behov for sparring og supervision med hinanden. De er alle uddannet i kollegial supervision. Med den nye organisering etableres der kollegial supervision på tværs af områderne i 3 4/5

5 grupper: Skibby og Jægerspris, Frederikssund Nord, Frederikssund Syd og Slangerup. Årsagen til dette er at grupperne ellers ville blive for små. Den kollegiale supervision fastsættes til at foregå 1 gang om måneden i 2,5 time. 5/5