Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter"

Transkript

1 Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 1 Mellem ære og skam En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter

2 2 mellem Ære og skam / 2014 Rådgivning til fagfolk: alle hverdage 9-15 på telefon

3 3 Æresrelaterede konflikter er et kompliceret felt, som kan være en udfordring for mange fagfolk. Derfor har Etnisk Ung produceret denne håndbog på baggrund af Daphne-projektet, Between Honour and Shame. Projektet er støttet af EU og har været et samarbejde mellem fem nordiske organisationer, der alle arbejder med at bekæmpe æresrelaterede konflikter. Organisationerne fra henholdsvis Norge, Finland, Sverige og Danmark har delt erfaringer om æresrelateret vold på tværs af landene. Resultatet af den vidensdeling, der er foregået, er blevet til en håndbog, som Etnisk Ung har valgt at udgive i en redigeret version til danske fagfolk. Håndbogen skal ses som et redskab til dig, der arbejder med æresrelaterede problemer og kan have brug for at vide lidt mere om, hvad der er vigtigt at have fokus på, og hvilke faldgruber, man skal undgå. Vi håber, at du finder håndbogen nyttig, og vores telefoner er også altid åbne for faglig sparring.

4 4 mellem Ære og skam / 2014 Indhold Del 1: Hvad er æresrelateret vold?...5 Definition...6 Individualistiske vs. kollektivistiske familiestrukturer...6 Myter og fakta om æresrelateret vold...6 Tegn på æresrelateret vold...9 Retningslinjer for arbejdet...8 Bekymringsbarometeret...10 Opfølgning på den unges situation...14 Opmærksomhedspunkter...14 Del 2: Best practice i alle faser...16 Det præventive arbejde...17 Den akutte fase...18 Opfølgning og genopbygningsfasen...20 Anbefalinger...22

5 Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 5 Del 1: Hvad er æresrelateret vold?

6 6 mellem Ære og skam / 2014 Hvad er forskellen mellem æresrelateret vold og andre former for vold i familien? Svaret er, at et særligt kollektivt æreskodeks er omdrejningspunktet for denne type konflikter. Æresrelateret vold adskiller sig derved fra andre former for vold i familien. Det er blandt andet derfor, at sager om æresrelateret vold kræver en særlig tilgang. I denne håndbog ligger fokus på vold som produkt af et æreskodeks i kollektivistiske, patriarkalske fælleskaber. Definition Æresrelateret vold er kriminalitet eller en hændelse, der er begået med henblik på at beskytte eller forsvare familiens eller fællesskabets ære. Æresrelateret vold kan inkludere tvangsægteskab, kvindeomskæring og andre former for vold såsom fysisk, seksuel, psykisk eks. isolation, trusler, manglede frihed - materiel vold som kontrol over eller nægtet adgang til telefon, computer og andre personlige ejendele - samt økonomisk vold som kontrol over løn og bankkonti og at blive tvunget i gæld. Ære forstås i denne kontekst som noget kollektivt, for æresrelateret vold bliver begået med godkendelse fra eller på opfordring af familien og/eller netværket. Æresrelateret vold har kontrol over den kvindelige seksualitet som kernepunkt. Dog kan ofre være både mænd og kvinder, ligesom volden ikke er afhængig af social klasse, alder, etnicitet eller religion. Æresrelateret vold trives i patriarkalske og kollektivistiske samfund. I sager om æresrelateret vold kan de involverede individer samtidigt være både ofre og gerningsmænd, noget der gør disse sager ekstra komplekse. Individualistiske vs. kollektivistiske familiestrukturer Kollektivistiske familiestrukturer er forskellige fra individualistiske familiestrukturer. Det er af stor betydning at have en forståelse for den type familiestruktur, personen kommer fra. De forskellige familiestrukturer omfatter forskellige socialiseringsprocesser for familiens medlemmer. En person, der opdrages i individualistisk familiestruktur, vil typisk blive opdraget til at blive selvstændig og uafhængig af familien. En person i denne type familiestruktur regnes nemlig som værende ansvarlig for sig selv. I en kollektivistisk familiestruktur derimod er en ansvarlig og respektabel person lydig I individualistiske familiestrukturer: - bliver beslutninger taget af de enkelte individer, dog ikke altid fuldstændig uafhængigt - betragtes fælleskabet som en demokratisk enhed, hvori alle har lige ret og lige mulighed for at blive hørt og set - kan det enkelte individs rolle være mere flydende, uklar og udefineret - er familien ikke nødvendigvis tæt forbundet, og dens medlemmer kan have et selvstændigt ansvar for at træffe beslutninger.

7 Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 7 Myte 1: Det er kun mænd, der er gerningsmænd ved æresrelateret vold. Fakta: Gerningsmænd kan være både mænd og kvinder søstre, tanter og mødre såvel som fædre, onkler og brødre. Myte 2: Kun kvinder bliver udsat for æresrelateret vold. Fakta: Ikke kun mænd er gerningsmænd, og ikke kun kvinder er ofre for æresrelateret vold. Gerningsmænd og ofre kan være af begge køn, og i samme sag kan den samme person være både gerningsmand og offer. Myte 3: Æresrelateret vold forekommer ikke i familier, der socialt og økonomisk er velintegrerede. Fakta: Æresrelateret vold kan forekomme i vidt forskellige familier med forskellige baggrunde og familiehistorier. En æresrelateret konflikt, med for eksempel et tvangsægteskab som omdrejningspunkt, behøver ikke kun have betydning for en families gode ry og ære, men kan også involvere økonomiske aspekter og immigrationsproblematikker, uafhængigt af hvor velintegreret en familie er. Da der med en æresrelateret konflikt kan være meget på spil for rigtigt mange, kan for eksempel modstand mod et tvangsægteog socialiseret til ikke at tage beslutninger på egen hånd. Dette kan medføre, at en voksen person i en kollektivistisk familiestruktur ikke får lov til at råde over eget pas eller bankkonto, ikke er vant til at tage egne beslutninger og ikke må flytte hjemmefra. Dette kan sommetider virke besynderligt for en fagperson, men det er vigtigt, at det alligevel tages med, når handlemulighederne for vedkommende skal kortlægges. Myter og fakta om æresrelateret vold Der findes mange myter om æresrelateret vold. De mest velkendte myter gennemgås nedenfor, og fakta bliver præsenteret som erstatning for myterne. I kollektivistiske familiestrukturer: - bestemmer familien, hvad der er bedst for hvert enkelt familiemedlem - har hver enkelt person i familien en tydelig defineret rolle - er det enkelte familiemedlems rolle fastlagt af de andre familiemedlemmer. Man kan ikke have en rolle uafhængig af ens familie - hvis familiestrukturen også er patriarkalsk, bliver beslutninger typisk taget af mændene i familien, og beslutningerne står ofte ikke til diskussion. Hvis beslutninger ikke bliver respekteret, har det konsekvenser - findes der ofte et tydeligt køns- og aldershierarki

8 8 mellem Ære og skam / 2014 Myte 6: Kun unge mennesker udsættes for æresrelateret vold. Fakta: Det er overvejende, dog ikke udelukkende, teenagere og unge voksne i den giftemodne alder, der udsættes for æresrelateret vold. Erfaring viser, at æresrelateret vold kan påvirke individer af vidt forskellige aldre. Myte 7: Æresrelateret vold resulterer altid i et æresdrab. Fakta: Æresrelateret vold kan omfatte mange forskellige former for vold i forskellige grader. Fra vold der er meget subtil til mindre subtile former for vold. Rygter og spredning af rygter er centrale elementer i sager om æresrelateret vold, og hvis familien og netværket får nys om rygterne, kan det udløse en reaktion for at beskytte æren hvilket så kan udløse æresrelateret vold. Myte 8: Æresrelaterede konflikter sker kun, når en ung er involveret i et uacceptabelt romantisk forhold. Fakta: Æresrelaterede problemer kan blive forårsaget af en (formodet) handling, en (formoskab øge risikoen for vold og repressalier mod ofret. Ofret kan have vanskeligt ved at handle mod æresrelateret vold, pga. loyalitet og afhængighed i forhold til familien. patriarkalske og kollektivistiske traditioner, der har været til stede i et utal af forskellige kulturer, før de store verdensreligioner kom på banen. Myte 4: Uddannelse er løsningen på problemet med æresrelaterede konflikter. Fakta: Uddannelse hjælper, men er ikke løsningen. Æresrelaterede konflikter findes også i familier, hvor medlemmerne har høje uddannelser. Også når de unge bliver oplyst om æresrelaterede problemer og de hjælpemuligheder, der findes, er der ofte meget angst hos ofre, der forhindrer dem i at søge hjælp. Angst for at familien vil lide under konsekvenserne, for at samfundet ikke vil forstå dem, eller for at hele deres kultur eller religion vil blive stemplet og dømt af omverdenen, gør det svært for ofret at handle. De står også med risikoen for, at de kan miste hele deres familie. Myndighederne og systemet genkender derudover ikke altid problematikken, og ofret risikerer at blive afvist. Myte 5: Æresrelaterede konflikter sker kun i muslimske familier. Fakta: Æresrelaterede konflikter er et fænomen, der ses blandt tilhængere af alle verdens religioner og er dermed ikke kendetegnende for en bestemt religion. Æresrelaterede problemer har rødder i

9 Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 9 det) tendens eller et rygte herom, der bliver betragtet som farlig for familiens / netværkets ære. Homoseksualitet, modstand mod et tvangsægteskab, et uacceptabelt job, venskab eller uddannelse eller bare rygter om disse emner, kan være udløsende faktorer for æresrelateret vold. Tegn på æresrelaterede konflikter Du kan ikke gå ud fra, at personer udsat for æresrelateret vold altid vil finde dit kontor og kontakte dig om deres problemer. Her er nogle tegn, der kan være grund til at tage kontakt til en ung for at undersøge, om vedkommende har brug for støtte og hjælp. Vær opmærksom på unge og voksne der: - oplever overdreven indblanding i deres dagligdag fra deres forældre og / eller familie - altid skal tage hjem direkte efter skole / arbejde og aldrig får lov til at deltage i sociale aktiviteter - bliver begrænset af deres familie, når der skal tages beslutninger omkring uddannelse, sociale aktiviteter, venskaber, ægteskab, osv. Tegn der skal give årsag til bekymring: - alvorlig social kontrol, der udøves af familie og netværk - disciplinær vold af familien og netværk - ydmygende bemærkninger og adfærd fra familie eller netværk - familie eller netværk, der ignorer den unge - store skyld- og skamfølelser samt dårlig samvittighed hos den pågældende - trusler om udstødning af familien / netværk - angst for at komme hjem for sent - beskyldninger fra familien om, at den unge er for dansk eller for vestlig eller lignende - rygter om at den unge har en hemmelig kæreste - en ung der er bange for at hun/han er blevet set med personer af det modsatte køn - ansøgninger om ikke at skulle deltage i visse fag i skolen eller om forlængede ferier - en tidligere oplevelse med at være efterladt i udlandet af familien og en frygt for, at det måske sker igen - søskende der er blevet tvangsgift - ændring i adfærd og personlighed - koncentrations- og indlæringsvanskeligheder - sår, blå mærker, depressioner, tegn på selvskade, osv. Retningslinjer for arbejdet Først og fremmest skal man være opmærksom på, at familien aldrig må blive informeret om problemet, mens den unge bor hos familien, eller er i familiens rækkevide. Sørg desuden for en tolk, hvis den unge ikke taler dit sprog. Derudover er her følgende gode råd til den gode samtale med den unge:

10 10 mellem Ære og skam / Familien vil ofte gå meget langt for at sikre, at myndigheder ikke blander sig i, hvad de betragter som et familieanliggende. Du skal derfor være varsom med at inddrage familien i sagen, selvom det virker som det oplagte valg. Familien må aldrig inddrages, med mindre den unge selv ønsker det. Det kan få konsekvenser for den unge, og situationen kan eskaleres, hvis familien bringes ind i sagen. 8. Vær opmærksom på, at den unge i første omgang måske ikke er helt ærlig eller åben om, hvad problemet og situationen præcist er. Gør klart for den unge, at det er vigtigt, at vedkommende fortæller dig sandheden, og at det er sikkert at gøre det. 9. Vær sikker på, at du og den unge har forstået hinanden igennem hele samtalen. 2. Oplys den unge om din tavshedspligt og sørg for at forsikre vedkommende om, at du er dig bevidst om den unges loyalitetskonflikt. Hvis den unge er mindreårig skal vedkommende oplyses om din pligt til at orientere de sociale myndigheder, hvis den unges helbred og udvikling er i fare. 3. Skab trygge, rolige og diskrete rammer til en samtale med den unge. 10. Sprog er meget kulturbestemt, og der kan være store forskelle på, hvordan man bruger sprog og tone. Nogle kulturer kan benytte sig af et meget flamboyant, metaforisk sprog og dette kan indeholde andre billeder og metaforer, end du måske er vant til. Dette kan skabe misforståelser angående, hvor konkret en holdning eller situation skal betragtes, og sprognuancer kan gå tabt i den unges historie, hvis der er brug for tolkning. 4. Stil åbne hv-spørgsmål. 5. Sørg for, at du har rigelig tid, når du møder den unge og vær grundig, tålmodig, nærværende og en aktiv lytter. Vær nysgerrig og spørg direkte ind. 6. Kortlæg den unges motivation hvorfor søger vedkommende hjælp netop nu. 7. Respekter den unges grænser og pres ikke den unge til at fortælle dig ting, som vedkommende ikke nødvendigvis har lyst til at tale om. 11. Bliv klog på, hvad for en type hjælp den unge ønsker. Har den unge et realistisk billede af, hvad du og systemet kan gøre? Skab overblik over den unges muligheder, men pres under ingen omstændigheder den unge til at tage en beslutning. 12. Sæt dig ind i den unges og familiens tankesæt mål ikke i forhold til din egen normalitet. 13. Forklar hvad din rolle kan være i forhold til den unge. Overvej om det vil være

11 Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 11 gavnligt og relevant at inddrage andre fagfolk, og hvis du gør dette, skal det altid gøres efter aftale med den unge. Tydeliggør, at den unge ikke behøver tage en beslutning lige nu og her. Hjælp den unge til at se konsekvenserne af de forskellige muligheder, diskuter disse og sørg for at forsikre dig om, at den unge har realistiske forventninger omkring dette. dig for flere problemer, er det vigtigt at danne dig et overblik over dem og lade den unge bestemme, hvilket problem aktuelt fylder mest. Få overblik over de involverede i konflikten. Hvis nødvendigt, kan du tegne det på et stykke papir for at visualisere konflikten og tydeliggøre den for dig og den unge. 14. Vær opmærksom på, at den unge muligvis slet ikke er klar til at handle endnu. Ofte har den unge aldrig før talt om sine problemer. At diskutere private familieanliggender med en udenforstående person kan være meget grænseoverskridende, når man er opdraget med den holdning, at familiens problemer for enhver pris holdes inden for familien. At åbne op omkring noget tabubelagt over for en fremmed er derfor ekstra vanskeligt, og den unge mangler muligvis ord for at kunne beskrive, hvad problemet er, eller hvorfor det er så vanskeligt. Under samtalen er det vigtigt at få afklaret følgende områder: Find ud af, hvad den unge er optaget af, og hvad konflikterne præcist går ud på. Sørg for, at den unge giver dig konkret information og konkrete eksempler. Konflikten mellem den unge og familien har typisk stået på i et stykke tid. Undersøg, hvorfor den unge søger hjælp lige netop nu. Hvis den unge præsenterer Få overblik over familiedynamikken. Familiestrukturen og rollerne i en familie med et individualistisk livssyn er forskellige fra dem i en familie med et kollektivistisk livssyn. Find ud af, hvilke familiemedlemmer har part i konflikten, hvem der bestemmer i familien, og om der er familiemedlemmer, der reelt støtter den unge. Det er ligeledes vigtigt at finde ud af, om familien er presset af andre. Find ud af, om den unge har været udsat for trusler og/eller vold, og om den unges sikkerhed er i fare. Find ud af, om den unge har fortalt familien om sine ønsker. Familiestrukturen kan ofte gøre det umuligt for den unge direkte at adressere konflikten i familien. Gør det klart i samtalen, at tvangsægteskab, trusler og vold er ulovlige, og at den unge kan få beskyttelse og hjælp til at komme ud af den aktuelle situation.

12 12 mellem Ære og skam / 2014 Bekymringsbarometeret Bekymringsbarometeret er udviklet af Etnisk Ung og kan bruges som redskab til at danne sig et overblik over situationen og kan være med til at vise, hvor akut situationen er og hindre, at der bliver handlet uhensigtsmæssigt. Samme person kan bevæge sig mellem de forskellige faser inden for kortere eller længere tid, men dette behøver ikke altid ske. Den grønne fase vil typisk være den fase, hvor den unge tager kontakt til fagpersonen for første gang for at få stillet nogle spørgsmål og få drøftet sin situation. Det behøver ikke være pga. en konkret konflikt. Den unge vil ofte bare af med sin historie til en empatisk lytter, der ikke presser til noget, men udelukkende lytter og eventuelt kan fortælle om de muligheder, der findes. Der er som sådan ingen grund til bekymring, og situationen kræver ingen yderlige handling fra fagpersonens side. Den gule fase kan blive relevant i sager, hvor den unge betror sig til en fagperson om en potential truende eller allerede eksisterende konflikt i forhold til adfærd, som familien betragter som æreskrænkende. Dette kan være i sager om hemmelige kærester eller en ung, der på anden måde lever et dobbeltliv med forskellige aktiviteter, som skjules for familien. reagerer med repressalier mod den unge. Den unge skal derfor oplyses om, hvordan vedkommende skal handle, hvis konflikten eskalerer, og der opstår en farlig situation. Ligeledes skal man som fagperson tænke på, hvilke mulige scenarier der kan opstå, så man selv er klar over, hvad næste skridt kan være. Den gule fase kan være kendetegnet af et højt angstniveau, som man skal være påpasselig med ikke at lade sig påvirke af. Gør man det, kan resultatet blive, at man handler uhensigtsmæssigt. Den røde fase vil typisk gælde de sager, hvor en ung henvender sig pga. en kommende potentielt farlig eller allerede farlig situation, hvori konflikten er optrappet i sådan en grad, at den unges helbred og sikkerhed er i akut fare. Dette kan være, fordi den unge skal tvangsgiftes om et par dage, for eksempel i udlandet, eller hvor en hemmelig kæreste truer den unge med at vise belastende billedmateriale af seksuelt forhold til familien og netværket. I disse tilfælde er det vigtigt at oplyse den unge over 18 år om de muligheder, der findes i forhold til at komme på et sikkert opholdssted. Hvis den unge er under 18 år, skal kommunen orienteres, så vedkommende kan blive beskyttet omgående. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den gule fase nemt kan skifte til den røde fase, hvis den hemmelige kæreste eller dobbeltlivet opdages af familien, og familien Opfølgning på den unges situation Når den akutte fase er overstået, kan man have en tendens til at tro, at den unge kan klare sig selv. Men dette er sjældent tilfæl-

13 Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 13 Akut Forhold er opdaget, kæresten har taget billeder og truer med at lægge dem på Facebook Skal tvangsgiftes Er i fare i eget hjem Er truet af nære omsorgspersoner Risiko Er i en situation, der potentielt kan blive farlig Hemmelig kæreste ANGST for at blive opdaget, for konsekvenserne Klare symptomer på mistrivsel FORE- BYGGENDE Spørgsmål stilles Ingen grund til bekymring Ingen definerede problemer Fabricius, 2014.

14 14 mellem Ære og skam / 2014 det i sager, der involverer æresrelaterede konflikter. Hold derfor tæt kontakt til den unge i løbet af hele processen. De følgende punkter vil kunne hjælpe til at skabe den opfølgning, den unge har brug for: 1. Arranger et nyt møde for at sikre dig, at den unge har en ny mulighed for at fortælle dig mere, hvis vedkommende ønsker dette. Afslut samtalen ved at fortælle, hvad det næste skridt er, hvad der kan være af muligheder og spørg ind til, hvordan den unge har det. 2. Oplys den unge om, hvordan og hvornår du kan kontaktes og om, hvordan systemet fungerer. 3. Få den unges tilladelse til at inddrage andre fagfolk (eks. politiet) for at høre, hvad de kender til sagen, hvad deres mening er i sagen osv. 4. Lav en sikkerhedsvurdering og en sikkerhedsplan med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for den unge. Samarbejd med Etnisk Ung og politiet, hvis det er relevant. 5. Du kan altid tage kontakt til Etnisk Ung, der kan hjælpe med sparring og rådgivning i alle faser. Især hvis du føler, at sagen vokser sig for stor, er det vigtigt at kontakte rådgiverne. Vi ved af erfaring, at det er svært at skulle håndtere disse sager alene. 6. Hvis konfliktmægling med familien vurderes som en mulighed kan Etnisk Ung tilbyde konfliktmægling mellem den unge og familien. Opmærksomhedspunkter Der kan være mange faldgruber i sager om æresrelaterede konflikter. Følgende punkter skal du derfor være særlig opmærksom på. 1. Lad være med at kontakte familien for at fortælle om problemet, heller ikke når den unge er under 18 år. Uhensigtsmæssig kontakt til familien kan medføre alvorlige repressalier mod den unge. 2. Brug aldrig et familiemedlem eller en ven/veninde som tolke. Gør kun brug af professionelle. Det kan for nogle unge være vigtigt, at tolken har det samme køn som dem selv. Du skal sikre dig, at der ikke er en relation mellem tolk og den unge. 3. Gå ikke ud fra, at den unge med det samme vil være åben og ærlig om sine problemer. 4. Lad dig ikke rive med af det kaos, den unge står i. Den unge er i krise. Behold din professionelle distance og ager rationelt, så du kan være med til at nedtrappe konflikten. 5. Lad være med at sige til den unge, at vedkommende bare kan gøre hvad hun/ han ønsker, fordi vedkommende er 18

15 Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 15 år gammel. Alder og myndighed betyder ikke nødvendigvis noget i den unges kontekst. Nogle gange vil unge, der udsættes for æresrelaterede konflikter have fået at vide, at de bare skal gøre, som de vil. De er da trods alt 18 år, så hvad holder dem tilbage? Spørgsmål som dette kan være sårende og viser desuden en mangel på forståelse for, hvad den unge oplever, da alder for den unge ikke er løsningen. 6. Giv ikke den unge falsk håb eller falske forventninger. Det kan være fristende at sige til den unge, at du vil løse problemet, men lad være med at love ting, du ikke kan holde. Vær rationel, empatisk og ærlig. 7. Nogle ting behøver ikke nævnes, eller kan være ligefrem farlige at nævne. Følsomme emner såsom mødom, seksualitet og sex før ægteskabet skal ikke diskuteres med den unges familie. selv om den unge gør det modsatte af det, du råder vedkommende til. Accepter, at den unge kan agere på destruktiv vis og kan vælge at ignorere dit råd. Bliv ved med at prøve at hjælpe. Lad være med at opgive den unge. 10. Den unges problem er ikke din kamp, men den unges kamp. Hvis den unge er over 18 år, og myndighederne derfor ikke skal involveres for at beskytte den unge, er det udelukkende den unge, der skal tage beslutningerne i sagen. Det er den unge og ikke fagpersonen, der skal leve med konsekvenserne af de beslutninger, der eventuelt skal tages. Hvis den unge i sidste ende vælger at indrette sig efter familiens ønsker på trods af egne ønsker og behov, er det den unges eget valg, og det skal respekteres med mindre den unge er under 18 år og lider overlast eller bliver bragt i fare. 8. Overvej grundigt, hvilke risici, der er ved hver transportform, når du skal beslutte, hvordan du transporterer den unge fra A til B. 9. Den unge skal ikke afvises, fordi vedkommende ikke lytter til dit råd. De unge kan være påvirket af en stærk ambivalens på den ene side vil de ikke leve, som de gør, men på den anden side, vil de heller ikke miste familien. Behold derfor kontakten og hold fast i dit råd,

16 16 mellem Ære og skam / 2014 Del 2: Best practice i alle faser

17 Del 2: Best practice i alle faser 17 I denne anden del af håndbogen, kan du læse mere om det generelle arbejde med æresrelaterede konflikter. Arbejdet omfatter typisk tre faser: det præventive arbejde, den akutte fase samt opfølgning og genopbygningsfase. Vær opmærksom på, at meget af det arbejde, der har med genopbyggelsesfasen at gøre, også er relevant for det præventive arbejde og omvendt. Det præventive arbejde Information og undervisning Den måske vigtigste del af præventivt arbejde er oplysning og undervisning om æresrelaterede konflikter. Etnisk Ung tilbyder dette til målgruppen og fagpersoner, kommunale sagsbehandlere, lærere, politiet og krisecenterpersonale. Tanken bag at undervise fagpersoner er, at mere viden vil føre til mere og bedre hjælp til personer udsat for æresrelaterede konflikter. Hotlinen hos Etnisk Ung har en vigtig rolle i forebyggelse og begrænsning af æresrelaterede konflikter. Muligheden for at ringe anonymt til et gratis nummer for at fortælle om ens oplevelser og få rådgivning af erfarne professionelle rådgivere, kan både hjælpe et potentielt offer til at komme ud af situationen, før den forværres og være med til at oplyse om æresrelaterede konflikter, rettigheder, risici og hjælpemuligheder. Realitetstjek En ung kan have urealistiske ideer eller forventninger om verden med kun begrænset viden om samfundet og de hjælpemuligheder, systemet tilbyder. Det er derfor af fundamental vigtighed, at det første møde fokuserer på den rolle og muligheder, systemet har - med det formål at den unge får et reelt indblik i situationen og mulighederne. Rådgivning og realitetstjek i den præventive fase kan sommetider nedtrappe en farlig situation og forebygge optrapning af konflikten. Empowerment Nogle unge har ikke fået lov til at styre deres liv som ansvarlige individer, fordi familien altid har kontrolleret dem. Mange unge har det vanskeligt med emner såsom selvstændighed og det individuelle ansvar, man har for sig selv. Angsten for at være adskilt fra familien og ensomhed er normalt. Det er vigtigt at anerkende, at den unge formentlig lever i en kollektivistisk familiestruktur, samtidig med at vedkommende er et individ med individuelle behov. Empowerment er en essentiel del af arbejdet med æresrelaterede konflikter og vold. Den unge skal stimuleres til at være en aktiv aktør i eget liv og til selv at tage nogle velovervejede beslutninger over egen fremtid, uanset fagpersoners egne meninger og præferencer. Fokus på individet og individets ønsker, konsekvenserne af ens handlinger, forståelse for at den unge altid har et valg, at individet har nogle særlige rettigheder og er ansvarlig for eget liv, er vigtige for den unge. Det er igen vigtigt at huske, at ansvaret og initiativet for beslutningerne ligger

18 18 mellem Ære og skam / 2014 udelukkende hos den unge, som skal leve med konsekvenserne. Politisk lobbyarbejde og pressen En anden vigtig del af det præventive arbejde er lobbyarbejdet. LOKK arbejder aktivt for at få æresrelaterede konflikter på den politiske dagsorden. Medierne udgør også en vigtig kanal for at oplyse om æresrelaterede konflikter og gøre politikere opmærksomme på emnet. Den akutte fase Sikkerhed skal altid komme først! Der er forskellige relevante sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel et nyt navn, hemmelig adresse og nummer, krisecenterophold, brud med familien, lukke for alle konti på sociale medier, politibeskyttelse osv. Sikkerhedsforanstaltninger skal igangsættes efter en sikkerhedsvurdering, der er primært funderet på fagpersonens viden og erfaring. Den unges egen vurdering af situationen skal også tages i betragtning, mens det huskes, at den unges realitetssans kan være mangelfuld pga. den akutte krise og stress. Der skal tages stilling til resten af planen, mens den unge er et sikkert sted. Krisecentre Behovet for hjælpeforanstaltninger findes ofte langt før, den unge er klar til fysisk at frigøre sig fra familien. Krisecenterophold er derfor ikke typisk den første hjælpeforanstaltning, den unge benytter sig af. Mange unge vil aldrig nå til det punkt, hvor de magter at forlade familien og forlade hjemmet. Dette må betragtes og respekteres som den unges eget valg. Hvis man vurderer, at krisecentre alligevel er den bedste løsning, findes der et krisecenter, hvor kvinder og mænd udsat for æresrelaterede konflikter kan få midlertidigt og sikkert ophold. Kontakt Etnisk Ung for mere information. At flytte den unge Man skal altid være påpasselig, når den unge skal flyttes fra det ene til det andet sted, så vedkommende ikke bliver genkendt af nogen, der kan advare familien og netværket. Hvis man vælger at benytte taxa, så giv ikke taxachaufføren den præcise adresse på destinationen, hvor den unge skal hen og brug gerne et falsk navn, når du bestiller taxaen. Bed politiet om hjælp, hvis nødvendigt. At mobilisere autoriteterne En stor del af dit job er at sørge for, at de relevante autoriteter er involveret, når en ung bliver udsat for æresrelateret vold. Vores best practice er at kontakte de relevante autoriteter og sørge for, at de har nok oplysninger til at kunne yde den bedst mulige hjælp til den unge. Kontakt politiet med henblik på.: - sikkerhedsforanstaltninger - risikovurdering - anmeldelse (hvis relevant) - hjælp hvis den unge skal flyttes på en sikker måde.

19 Del 2: Best practice i alle faser 19 Kontakt kommunen hvis en ung under 18 år lider overlast og vær opmærksom på, at forældremyndighed er et relevant emne for denne målgruppe. Kontakt kommunen angående : - økonomisk støtte - boligproblemer - social og psykologisk støtte - skrivelser fra sagsbehandlere med henblik på bolig og juridiske forhold - handleplaner for unge over 18 år Kontakt en juridisk rådgiver eller advokat, hvis der er brug for : - juridisk rådgivning - omstødelse af ægteskab, skilsmisse og spørgsmål om forældremyndighed - spørgsmål angående opholdstilladelse især for dem, der er familiesammenførte og har forladt deres partner/familie. Sørg for at du har skriftlig tilladelse fra den unge til at bruge og udveksle oplysninger om vedkommende. Konfliktmægling / dialog med familien Konfliktmægling kræver mange års erfaring og skal under ingen omstændigheder forsøges, når man mangler erfaring med æresrelaterede konflikter. Konfliktmægling kan bruges som en mulighed for at afværge krisen og forhindre den i at eskalere. Det kan også være med til at genetablere dialogen og relationen mellem den unge og familien. Konfliktmægling skal ses som en proces. Krisen kan ikke løses med det samme, det tager lang tid at rykke ved holdninger og værdier, som ligger dybt i ethvert individ. Det er vigtigt, at familien tager ansvar for at kunne opnå et resultat, der holder i længden. Det er en proces, der koster tid. Opfølgning er vigtig for at sikre, at en potentiel ændring er reel og ikke en facade. Etnisk Ung har via mange års erfaring og viden opbygget en hel særlig måde at lave konfliktmægling på i æresrelaterede konflikter. Kontakt en rådgiver i Etnisk Ung for mere information om dette. Realitetstjek I den akutte fase, når handling på en eller anden måde er påkrævet, er realitetstjek enormt vigtigt. Den unge, der i denne fase typisk er i krise og dermed meget påvirket, skal oplyses om, hvilke handlinger, der potentielt kan være farlige, kontraproduktive, og hvilke handlinger ikke kan støttes af hjælpesystemet. Det kan have vidtgående konsekvenser, hvis den unge iværksætter de forkerte handlinger pga. urealistiske forventninger, da disse handlinger kan føre til vidtgående repressalier fra familien og netværk. Vær kortfattet, præcis og konsekvent i din rådgivning. Den unge kan være meget ambivalent i denne periode, men det er en naturlig del af processen. Du skal være klar og tydelig over for den unge om, hvad der er realistisk.

20 20 mellem Ære og skam / 2014 Opfølgning og genopbygningsfasen I denne sidste fase er det afgørende at være tilgængelig og nærværende. Det er vigtigt at hjælpe den unge med at udvikle redskaber til selvstændigt at styre eget liv på en konstruktiv måde. Det skal anerkendes, at nogle unge kan have sværere ved dette end andre, da de ikke har været vant til at have kontrol over eget liv. Opfølgning og efterværn skal altid være tilgængeligt for den unge, mens vedkommende er i gang med at genopbygge sit liv. Risikovurdering Erfaring viser, at den unge kan være særlig sårbar i den fase, hvor der skal genopbygges liv efter krisen. Løbende rådgivning og støtte er derfor vigtige. I nogle tilfælde er der behov for realitets- og risikovurderinger for at kortlægge om potentiel æresrelateret vold fra familien og netværk kan ske igen, eller muligvis aldrig kan udelukkes, uanset den unges anstrengelser. Sikkerhed skal altid tænkes ind i denne fase, da trusler mod den unges sikkerhed kan forblive et langvarigt problem for nogle unge, uanset om de har kontakt til deres familie eller ej. Opfølgningsfasen kan vare flere år. Hold kontakt med den unge. Konfliktmægling / dialog med familien Målet med konfliktmægling behøver ikke nødvendigvis være forsoning, da dette ofte er urealistisk. Konfliktmægling danner en mulighed for at fortsætte en fremtid uden vold og trusler, som tilgodeser parterne så godt som muligt. Konfliktmæglingen i Etnisk Ung har fokus på at bevare en relation mellem den unge og familien, så længe dette er muligt og ønsket. Vær opmærksom på, at konfliktmægleren SKAL have erfaringen inden for området. Den unge skal selv ønske mæglingen, og vælge hvilken form for kontakt, der skal tages med familien, hvis der overhovedet skal være kontakt. Konfliktmægling skal altid ske på den unges initiativ. Hjælp til at finde en ny bolig Det er afgørende, at den unge hjælpes med at finde en tryg og stabil bolig. Den unge befinder sig i en vanskelig fase og har muligvis ikke styrken til at søge bolig alene. Støt den unge i at fortsætte med sikkerhedsforanstaltninger efter flytning i egen bolig (at vedkommende får og beholder hemmelig adresse, indbrudsalarm, osv.) Genetablering og opfølgning Dette er endnu en afgørende fase for den unge. Du skal sikre dig, at den unge har alle de kontakter, vedkommende har brug for og følg op på dette. Tilgængelighed er afgørende lige nu, da den unge bogstaveligt talt er på et helt nyt sted i sit liv. Langvarig støtte er af grundlæggende vigtighed. Hjælp den unge med at genetablere sig i en ny og anden rolle end offerrollen. Hjælp den unge med at se sig selv som et menneske med ressourcer og muligheder frem for en byrde eller et offer. Bliv ved med at minde den unge om vigtig-

21 Del 2: Best practice i alle faser 21 heden af kun at bruge det nye navn og den fiktive baggrunds historie. Mind den unge om, at det kan have fatale konsekvenser at dele sin sande navn/historie, selv hvis det er med vedkommendes bedste veninde/ ven. Genetablering inkluderer at skabe et helt nyt liv, såsom at finde job, ny uddannelsesinstitution og institution til eventuelle børn, et nyt socialt liv, osv. Når en ung engang er flyttet, forventer systemet ofte, at vedkommende kan klare sig selv. Dette fører ofte til tilbageflytning til familien og dermed tilbage til den situation, den unge flygtede fra. Ensomhed og følelsen af overvældelse kan føles værre end den situation, den unge flygtede fra til at starte med. Mentor Mange unge, der har brudt med deres familie, føler sig enormt alene i verden. Derfor kan de få glæde af et tilbud om at blive en del af mentornetværket CONNECT. Tilbuddet er et samarbejde med Ungdommens Røde Kors, der rekrutterer de frivillige mentorer. Kontakt Etnisk Ung for at høre mere om tilbuddet. At stille de relevante myndigheder til regnskab En måde, hvorpå man kan forbedre de officielle tilbud i genopbyggelsesfasen, er ved at hjælpe med at koordinere de forskellige myndigheder og sikre sig, at alle ved, hvad deres rolle er. Dette er meget vigtigt, når den unge skal starte et nyt liv. Andre måder hvorpå man kan sikre, at de relevante myndigheder gør det, de skal, er ved at arrangere et fællesmøde mellem den unge og alle relevante aktører. Målet er at etablere en gruppe, der er ansvarlig for den unge og at blive enige om, hvilken aktør, der har det koordinerende ansvar i hver sag. Løbende støtte og empowerment Det er vigtigt at huske de enorme udfordringer, et liv uden familie og netværk indebærer for den unge. Unge der sidder i denne situation har brug for en eller anden form af længerevarende hjælp for at kunne komme videre på en tryg og sikker måde, bryde nogle mønstre og forhindre fremtidig æresrelateret vold. Løbende støtte må være tilgængelig for de unge, der behøver den. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at den unge selv er involveret i alle de forskellige processer, og at vedkommende er den, der tager alle nødvendige beslutninger. Som rådgiver er ens rolle at vise den unge de muligheder og konsekvenser, der kan være ved hvert valg. Selve valget må udelukkende den unge træffe. Den unge skal vejledes, så vedkommende kan lære at hjælpe sig selv. Mange unge har aldrig før taget deres egne beslutninger, derfor er det meget vigtigt, at den unge bliver vant til det. Det er også vigtigt, at den unge lærer at se egne evner. At styrke den unges selvværd er afgørende for vedkommendes langsigtede udvikling. Hvis den unge og familien ønsker at genetablere kontakten med hinanden, og dette

22 22 mellem Ære og skam / 2014 ikke betragtes som en fare for den unges sikkerhed, kan fagpersonen løbende støtte den unge i, at kontakten med familien foregår på en konstruktiv, ansvarlig og sikker måde. For sparring, rådgivning og konfliktmægling i disse tilfælde kan rådgiverne i Etnisk Ung kontaktes. Som fagperson kan det være vigtigt at huske, at mange unge ikke kan undvære kontakt til familien, og at ønsket om at vende tilbage til familien i sidste ende kan overskygge vigtigheden af egne behov og ønsker. Dette er den unges valg, og fagpersonen skal så vidt muligt støtte den unge i dette valg. Anbefalinger Undgå generelle hjælpeforanstaltninger. Æresrelaterede konflikter og vold kræver særlige hjælpeforanstaltninger. Problematikken kræver en særlig tilgang og særlige handleplaner. Effektivt samarbejde mellem de involverede instanser. De forskellige roller og opgaver skal være tydeligt afklarede. For sparring, rådgivning, gratis oplæg eller mere information om æresrelaterede konflikter i almindelighed kan Etnisk Ung kontaktes på Etnisk Ung arbejder landsdækkende og er et gratis tilbud. Rådgivning til fagfolk: alle hverdage kl på telefon

23 Del 2: Best practice i alle faser 23

24 24 mellem Ære og skam / 2014 refleksdesign.dk Værktøj til fagfolk Etnisk Ung har udviklet en virtuel værktøjskasse, hvor fagfolk kan finde hjælp til arbejdet med æresrelaterede konflikter. I vores guide finder du både konkrete modeller, du kan bruge i hverdagen, samt viden om ære, interkulturelle kompetencer, relevante love samt metoder til at skabe den gode samtale. Du kan finde den på etniskung.dk/den-gode-samtale/ Etnisk Ung drives af Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) med støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. LOKK sekretariat Telefon Mail

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk Sikkerhedsliste til dig, der er truet Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt www.etniskung.dk Denne folder er til dig, der er på flugt fra din familie på grund af vold, trusler eller tvang. Hvis du

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. LOKK tilbyder rådgivning og konfliktmægling til unge og professionelle vedrørende æresrelaterede konflikter.

Indholdsfortegnelse. LOKK tilbyder rådgivning og konfliktmægling til unge og professionelle vedrørende æresrelaterede konflikter. Vi vil også høres Indholdsfortegnelse Kort om LOKK LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. Forord 5 Ære 6 Sociale

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget.

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Inkl. skilsmisseguide med 22 gode råd Gratis e-bog om børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Udgivet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER ILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER ILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER ILAG

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter!

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter! Er din kollega... reserveret? passiv? træt? fraværende? VOLD har mange ansigter! Arbejdspladsen gør en forskel Undersøgelser viser, at arbejdspladsen kan spille en afgørende rolle for at en kvinde kommer

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark?

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? 1 Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? Blanketten her er en hjælp til dig, der ved eller tror, at du snart skal rejse til udlandet og er bange for ikke at få lov

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune.

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandarden er gældende for Kvindekrisecenter Bornholm som eneste beliggende Kvindekrisecenter i Bornholms Regionskommune.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Dobbeltliv. En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer

Dobbeltliv. En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer Dobbeltliv En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer Dobbeltliv En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Hvor går du hen, og hvilken hjælp kan du få? DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om, hvad danske myndigheder kan gøre for dig, hvis dit barn ulovligt er bragt til et

Læs mere