Brisen. Smilende. Solrig Sommer

Transkript

1 Nr 4 // September 2014 Brisen Smilende Solrig Sommer

2 Sejlklubben København Sundkrogskaj København Ø Bestyrelsen Formand Finn Kristiansen Næstformand Steffen Torvits Kasserer Sten Emborg Pladsudvalgsformand Henrik Bjerregaard Jensen Bestyrelsesmedlem og sekretær Andreas Schousboe Bestyrelsesmedlem Erik Kragh-Hansen Bestyrelsesmedlem Ole Holm Bestyrelsesmedlem Jens Rosengaard Bestyrelsessuppleant Jacob Rubæk Christensen Bestyrelsessuppleant Dan Wandal til klubben Om økonomi, opkrævning o.lign Om bøjepladser, ventelister og skur Om indmeldelse o.lign til sejlskole Om kapsejlads Om klubhus og alle øvrige driftsforhold Om sociale aktiviteter Indlæg o.lign til klubblad Indlæg o.lign til hjemmeside Om indmeldelse, adr. ændring samt øvrige henvendelser Bestyrelsens udvalgsansvar Pladsudvalg Driftsudvalg samt Husudvalg Sejlskole Kapsejladsudvalg Bladudvalg Fest/Aktivitetsudvalg Webudvalg Nordre Klubhusudvalg Henrik Bjerregaard Jensen Ole Holm Dan Wandahl Erik Kragh-Hansen Steffen Trovits/Kirsten Danø, redaktør Jacob Rubæk Christensen Steffen Torvits Sten Emborg Havnelavets bestyrelse Find Kristiansen Jens Rosengaard Erik Kragh-Hansen 2 Brisen Brisen udgives af Sejlklubben København Kun indlæg signeret af bestyrelsen repræsenterer sejlklubbens holdning Oplag ca. 600 stk. Redaktion og ansvashavnde Kirsten Danø, bladudvalg@sejlklubbenkbh.dk Layout Anja Cari Webudvalget webmaster@sejlklubbenkbh.dk

3 Brisens indhold Lederen af Finn Kristiansen... side 4 Nyt fra Havnekontoret/Nyt fra Bestyrelsen... side 5 Pinseturen side 6 Bestyrelsens svar på åbent brev i Brisen 3... side 8 Bomlukker indbydelse... side 9 Farvel Mogens... side 10 Grillhygge på pladsen... side 11 Bådfællesskab... side 12 Tirsdagssejlads... side 15 Konkurrence... side 16 Hawaii Fest... side 17 Tur til Valby Bådeklub... side 18 Sejltur i New England... side 20 Årets Andespil... side 27 Husk det blå sygesikringsbevis... side 28 Drifts- og husudvalget informerer... side 29 Arbejdsdag i SKK... side 30 Vigtige datoer mv... side 31 Optagningsliste... side 32 Vi byder Velkommen til Mads Ludvig Meinild Juutilainen Tom Damgaard Fredrik Schøyen Sjølin Jakob Bentzen Tue Steffen Nørskov-Lauritsen Michael Larsen Jacob Helsted Jakob Nedergaard Mortensen D. 9. november vil der blive afholdt intro arrangement - info følger på 3

4 Tanker fra et sommertogt Af formand Finn Kristiansen Vi kappede landstrømmen og kastede EOS trosser fra en nærmest tom Sundkrog den 19. juli. Det meste af klubben var på sommertogt, og nu var det vores tur. Efter en hård sejlads med 0-4 m/s ramte vi Helsingør ved aftensmads tid, og venner stod klar med sushi af bedste kvalitet. Herfra gik turen videre til Hundested. Hvor Helsingør Marina var sædvanlig kedelig (livet foregår inde i byen), var Hundested havn både fuld af glade sejlere, med både i flere lag, og fuld af liv i og omkring havnen. Togtet gik videre over Grenå og Aalborg til Limfjorden, som var årets mål. Selvom der bare er 0,5m vand i mange dele af Limfjorden, er der god plads. Nogle havne er både tomme og helt uden liv (Thisted, ja, ja Alan), og byen er er præget af succes for 50 år siden, men andre steder, kommer vi helst sikkert tilbage til. Fur har både naturen og livet med sig, og Løgstør har samlet sig om havnen. Struer og Nibe har investeret i nye havnefaciliteter. Det er endnu ikke lykkedes at skabe/genskabe stedet vi ikke kan undvære, men der gøres en indsats. I Løgstør mødte vi et par fra Struer, som havde brugt 2 uger af deres sommerferie til at tage imod gæstesejlere og vise dem en god plads m.v., og i Nibe var der den flittigste havnefoged, som både tankede diesel og holdt orden på havnen. Fra Limfjorden sejlede vi til Læsø for at deltage i årets jomfruhummer festival i Østerby. DMI havde lovet 6-8 m/s fra Hals, men vi fik m/s agten for tværs, så EOS plovede herligt igennem bølgerne. Østerby var fuld af gæster fra både Danmark og Sverige, og jomfruhummerne var både billige, rigelige og velsmagende. Der var bare 2-3 lag havnen, så vi var forbi hovedsæsonen. Et herligt sidste stop på sommertogtet før turen via Falkenberg sluttede i Sundkrogen. Bare Thisted og Struer var så stille som Sundkrogen i midten af juli, og kun i Nibe og Struer var der så mange tomme pladser i havnen som i Sundkrogen i midten af juli. I Sundkrogen var der rigeligt plads til at sælge 1000 ekstra gæsteovernatninger i sommerperioden. Det svarer til 5% af de samlede omkostninger vi har til både havnen, landpladser og klubhus. En overvejelse til medlemmerne er derfor, om vi vil markedsføre vores havn bedre for at få mere liv og flere penge i kassen. Hvis det skal lykkes, skal vi både blive bedre til at fortælle om vores dejlige havn, og der skal nok også ske lidt serviceforbedringer. Der er ikke noget rigtigt svar på spørgsmålet, men det ærgrer mig at se alle de tomme bøjepladser. Fortsat god sommervind! Finn Kristiansen 4

5 Nyt fra Havnekontoret Åbningstid Torsdag kl Svanemøllens kontor er åbnet i dagtimerne Strandvænget 45 telefon info@smhavn.dk Nu sommeren ved at være overstået og de fleste både er kommet hjem efter sommertogt i dejligt vejr. For de bådejere der har meldt deres ferietogt har vi vendt deres skilt, men det er ikke alle pladser der har et brugbart rød/grønt skilt, men også det skulle blive bedre til næste år. Sundkrogen har haft en del sommergæster trods det gode vejr og det er dejligt at se der er kommet flere udlændinge til havnen. De skæve pæle er blevet rettet så alle nu skulle kunne ligge på deres rigtige plads. Der mangler stadig navn på en del både foran. Det gør vores arbejde noget mere besværligt når vi skal ombord på folks både og hænge ud over agterenden for at læse et evt. navn. Er der problemer med plads eller båd har vi ikke altid mulighed for at servicere den enkelte bådejer. El fra stander til båd på broen SKAL være lovligt, d.v.s. at det skal være en ledning UDEN samlinger af god kvalitet og 3 leder, så de små tynde 2 leder ledninger med diverse samledåser må ikke bruges, det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Igen i år har vi forsøget os med bookingsystemet Dock Spot, men det er få der har meldt deres ankomst på denne måde. Der er godt nyt om den sunkne benzinø udfor Svanemølleværket, By og Havn kæmper stadig med ejer og forsikring om at få den hævet og fjernet, men man nærmer sig en afslutning. Igen i år samler vi indkøb af bukke således at vi kan få en fornuftig rabat, har man behov for at få nye bukke så båden kan stå sikkert til vinter kan disse bestilles på havnekontoret indtil midt i september John Vestergaard Havnefoged Kort nyt fra bestyrelsesmøde 14. august af Andreas Schousbo For at mindske ventetiden for ansøgere og for at øge effektiviteten, besluttede vi at ændre praksis for godkendelse af ansøgninger om medlemskab. Fremover godkendes nye medlemmer af sekretæren, efter tjek af historik i medlemskartoteket. Vores medlemmer Mogens Puch Hansen og John Henry Jensen er afgået ved døden i sommer. Æret være deres minde. Optagningslister fra pladsudvalget ophænges i klubhuset 1/9 For at sikre hurtig offentliggørelse af referater fra bestyrelsesmøderne besluttede vi at ændre praksis for godkendelse, således at sekretæren sætter en frist for rettelser 7 hverdage efter udsendelse af referatet til bestyrelsen. Såfremt der ikke er indsigelser, er referatet herefter godkendt og sendes til offentliggørelse på hjemmesiden. 5

6 Pinseturen 2014 Bostahusen Det var en pinsetur med dejligt vejr, plads til hygge og plads til rundbold for alle generationer. Der blev kæmpet med næb og bare klør, for at vinde 6

7 Spontan underholdning Klubbens nye duo, Kurt og John bød ind med hyggelig harmonika, fantastiske strengelege og periodisk skønsang. De var samlingspunkt i klubhuset, på broen og så lidt igen i kubhuset.tak for jeres bidrag til god stemning. 7

8 Bestyrelsens svar på Marion Petersens åbne brev til bestyrelsen den 20. maj 2014, gengivet i Brisen nr. 3. På Sejlklubben Københavns ordinære generalforsamling den 10. april 2014 blev de af bestyrelsen anbefalede ændringer af vedtægter og regulativer vedtaget med stor majoritet herunder SKK s Bøje- og Landpladsregulativ. I det tidligere Bøje- og Landpladsregulativ af 27. november 2008 (I forbindelse med klubsammen-lægningerne) fremgår af 9, stk. 5: Alle med tildelt bøjeplads betaler årligt også leje af vinterland eller vintervand (enhedstakst jf. takstbladet) og i 9, stk. 7: Ansøgning om fritagelse for betaling af vinterpladsleje kan ske til klubben inden d. 15. oktober i fald båden placeres andet sted. I det nugældende Bøje- og Landpladsreglement fremgår af 4, stk. 1: Alle med tildelt bøjeplads eller låneplads betaler en årlig leje, jf. takstbladet, omfattende vandog landpladsleje, gældende for et helt kalenderår. Lejen opkræves i 2 rater. I det nye reglement er der ikke mulighed for ansøgning om fritagelse for betaling af vinterpladsleje. Bestyrelsens begrundelse for ændringerne er hensynet til at stille samtlige medlemmer lige, hvilket ikke har været tilfældet de seneste 6 år, idet enkelte medlemmer i forbindelse med klubsammen-lægningerne fik mulighed for at søge fritagelse for betaling af vinterpladsleje, hvilket nye medlemmer ikke blev imødekommet med selvom man opbevarede sin båd andet sted. Knaphedsfaktoren, bøjepladsen (sommervand) vil således fremover medføre, at alle bådejere betaler en efter pladsens/bådens størrele lige stor andel af klubbens udgifter til leje af vand- og landarealer, uanset brugen af disse faciliteter. Det samme lighedprincip er også gældende for kontingentbetalingen, som bl.a. dækker klubhuslejen uanset om man bruger klubhuset eller ej. Herudover har sejlerskole-, fest- og kapsejladsudvalg inden for udvalgenes budgetter kunnet fastsætte deltagergebyr generelt eller til konkrete arrangementer en økonomisk fordeling, som generalforsamlingerne årligt har tilsluttet sig. I de særlige tilfælde, hvor et medlem ikke er tildelt en bøjeplads eller har frasagt sig en sådan for en periode og ønsker sin båd opbevaret på landpladsen f.eks. grundet større reparationer m.v., kan der ansøges herom, i hvilket tilfælde, der betales en årlig landpladsleje. Bådejere med bøjeplads har dog fortrinsret til vinteropbevaring på landpladsen. I Bøje- og Landpladsreglementet fremgår det af 9, stk. 1, at: Kun aktive medlemmer med bøje-plads kan tildeles plads på landpladsen. Dette har ikke været bestyrelsens hensigt og der vil derfor på den næstfølgende generalforsamling blive stillet forslag til en ændring af bestemmelsen, så med bøjeplads udgår. Bestyrelsen håber med nærværende redegørelse at have klarlagt klubbens holdninger til de rejste spørgsmål. 8

9 indbyder til distancekapsejladsen: BOMLUKKEREN Lørdag den 4. oktober 2014 Sejladsen er åben for køl- og flerskrogsbåde med. Der sejles omvendt handicap efter TCC- eller LYS-tal. I mangel af et officielt måltal, tildeles både et måltal efter tilgængelige data for bådtypen eller for en tilsvarende båd. Der sejles efter De Internationale Søvejsregler. Genopfrisk hukommelsen her: www. sejlsikkert.dk/soevejsregler.aspx Banemærker: Tårbæk Rev bøje Middelgrunden (11 sm) eller Tårbæk Rev bøje Flakfortet (15 sm) Første start kl Tilmelding senest den 2. oktober Betaling af deltagergebyr, kr. 50,- kontant pr. besætningsmedlem inden skippermødet kl Program med sejladsbestemmelser og deltagerliste udleveres på skippermødet. SKK byder på fælles frokost efter sejladsen. Der udsættes præmie for hver 5. deltagende båd. Præmieuddeling under frokosten. 9

10 Farvel Mogens Vi har mistet vores sejler, ejeren af Faurby 36 Julie Marie, arkitekt Mogens Puch Hansen. Mogens døde efter få måneders sygdom og blev bisat fra Holmens Kirke den 5. august.bagefter var familie og venner samlet til gravøl, pindemadder, vin, vand og Gammel Dansk. Mogens bror fortalte om Mogens ønske I skal ikke sørge over min død, men glæde jer over, at jeg har levet Jeg har kendt Mogens som sejler siden midten af 1980, da han ejede kragejollen Butinito.Med en håndværkerbaggrund og en arkitektuddannelse fra kunstakademiet, brød Mogens sig ikke om glasfiberbåde.mens vi andre sejlede lige efter at bådene var søsat, gik Mogens i flere uger og klargjorde træskibet.vil du sejle eller vil du klargøre? blev Mogens spurgt gennem flere år. På et tidspunkt solgte Mogens Butinito, han havde ikke længere tid til alt det arbejde med et gammelt træskib. Mogens købte en glasfiberbåd! Også denne gang var det arkitekten, der valgte skibet, en Faurby 36 er smukt at se på, lang og slank. Yderst velsejlende fandt jeg ud af, da Mogens bad Mette + mig om, at sejle Julie Marie til Mem, den østlige side af Götakanalen og køre hans bil tilbage. Mogens, datteren Marie, svigersøn Casper, og barnebarnet Julie holdt en dejlig familieferie på kanalturen til Göteborg. Som afslutning vil jeg nævne, at Mogens har sat sit mindesmærke i vores sejlklub: blomsterkasserne rundt om grillpladsen er tegnet af Mogens og monteret af frivillige. Ære være hans minde. Rolf 10

11 Her på grillpladsen, vil vi løfte vores glas og mindes Mogens, som var arkitekten bag pladsens visuelle udtryk. 3 gæve sejlere afventer bøfferne på grillen. 11

12 Bådfællesskaber af Peter Lauridsen Sejlsport er en spændende og sund fritidsbeskæftigelse, som også medfører oplevelser i fremmede havne og lande. Men det, at eje og vedligeholde et fritidsfartøj, kan være en for stor udfordring for én enkelt ejer. Et bådfællesskab kan virkeliggøre manges drøm om at blive fritidssejler. Et bådfællesskab, med flere bådejere, fordeler udgifterne og den nødvendige arbejdsindsats til vedligeholdelse af båden på flere skuldre. Det kan derfor være en god ide, som ny sejler, at etablere, eller melde sig ind i, et bådfællesskab. Der er mindst fem måder at gøre det opnåeligt for de fleste at sejle en båd i fællesskab med andre på: 1. Én ejer båden 100 %, og medsejlende venner bidrager til økonomien og arbejdsindsatsen. 2. Ét fællesskab, hvor deltagerne i fællesskab ejer båden og sejler sammen; 3. Ét timeshare projekt, hvor deltagerne i fællesskab ejer båden, men skiftes til at have rådighed over båden. 4. En bådforening, hvor foreningen ejer båden, og medlemmerne kan melde sig ind og ud. 5. Man lejer en båd, når man føler for at sejle. Jeg har erfaring med selv at eje en båd, at eje en båd i fællesskab med andre, og har været med i en bådforening. I det følgende vil jeg kort fortælle om mine oplevelser i håb om, at andre får lyst til at indgå bådfællesskaber. Min 8-årige datter, Linda, står i 1985 på isen foran Gandalf 12 Min 8-årige datter, Linda, står 1985 på isen foran Gandalf - vores første båd i Bådelavet Søhesten.

13 Efter en karriere til søs gik jeg i land i Jeg havde giftet mig i udlandet og min kone fik hurtigt et netværk af kvinder fra samme land. En af dem var også gift med en tidligere sømand. Vi havde begge interesse for at fritidssejle. Vi købte derfor i fællesskab en ældre klinkbygget sejlbåd for kr. Båden hed Gandalf og var bygget i Danmark under krigen. Gandalf s bådeplads i Sejlklubben Trekanten i Københavns Sydhavnen fulgte med, men vi syntes, at der var for langt til Øresund. Vi meldte os derfor ind i Bådelavet Søhesten i Skudehavnen, hvor Øresund lå lige uden for molerne. Efter en årrække solgte vi Gandalf for kr. og fik kammeratens bror med i et fællesskab om en Jensen 29, som vi købte for kr. Den nye båd blev også kaldt Gandalf. Fællesskabet gik godt indtil konerne blev uvenner, og jeg måtte melde mig ud af bådfællesskabet. Min udtræden forløb gnidningsfrit, idet vi blev enige om bådens værdi og de to andre købte min tredjedel. Linda, 9 år, på ruffet af Jensen 29, Gandalf, ved Møns Klint 13

14 Jeg har også i 10 år været medlem af Bådforeningen af 12. april 1978, som ejer fritidsskibet Anna Elise. Hun er en 18,6 meter lang, ca. 60 ton tung, tidligere snurrevodskutter fra Esbjerg, som nu er et fritidsfartøj rigget med en ketch-rig. Anna Elise har en bevaringsværdig 110 hk Hundestedsmotor, der vejer ca. 6 ton. Det var spændende at sejle med skibet, bl.a. fordi vi på grund af størrelsen anløb byernes oprindelige havne og ikke en steril lystbådehavn. Oftest lå vi gratis, fordi vi pyntede i havnen. Fællesskabet i foreningen var også positivt. Et foreningsskib kan sejle på langture med skiftende besætningsmedlemmer. Således har jeg været i Helsinki, Stockholm, Oslo og Limfjorden med Anna Elise. I en forening er der vedtægter, generalforsamling og bådmøder, så juraen er på plads. Foreningsskibet Anna Elise for fulde sejl. 14 Det bringer mig til en vigtig pointe. Etablerer man et bådfællesskab, er der mange emner, man skal have drøftet igennem og være enige om, inden fællesskabet etableres. Der kan opstå problemer hvis f.eks., medejere sejler skiftevis og båden skal forny sejlgarderoben. Nogle sejler f.eks. aldrig med spiler, og vil derfor ikke være med til at dele udgiften til indkøbet af en spiler. Dansk Sejlunion har en kontraktmodel til et bådfællesskab på unionens hjemmeside: - køb, salg og Jura - Bådfællesskabskontrakt

15 Sådan leger man ikke med den gæve Hans Jacobsen. Han var lidt tidligt fremme i en sejlads i foråret, i hans Hallberg Rassey 312. Her fik han påtale fra øvrige sejlere. Denne gang sikrede han sig med et ur, hvor ingen kunne være i tvivl om hans start tid, som skifter hver tirsdag og er individuelle for alle både. Hans har i øvrigt flittigt deltaget i samtlige tirsdagssejladser og hans portræt findes i samtlige danske lystbådehavne, i en reklame for Søsportens Sikkerhedsråd Tirsdagssejlads 15

16 Konkurrence Vind 12 ruller Lambi Skriv dit bud på facebook.com/sejlklubbenkbh (det er tilladt at anvende søkort over sveriges østlige skärgård) Er dette ifö eller Gustavberg? 16

17 Hawaii Fest Lørdag den 25. oktober kl Lækker eksotisk mad, vin, øl, vand og drinks...det hele krydret med stemningsfyldt strandparty musik. Tilmelding & betaling via udfyld blot den fortrykte formular tilmelding senest den 19. oktober tilmelding er bindende, men kan annuleres til og med d. 19. oktober. via Du bliver opkrævet af klubben via PBS, for det antal du har tilmeldt. Pris for hele Festpakken Medlemmer kr.250,- Gæster kr. 350,- ALOHA Kom gerne i dit skønneste Hawaiioutfit...Husk danseskoene 17

18 18

19 Vi sejler gennem Københavns Havn til Bådeklubben Valby Lørdag d. 6. september Kl Afgang Kalkbrænderihavnen Kl Mødes vi ved Knippelsbro, hvor vi har aftalt broåbning med Havnen Kl Velkomst drink Kl Trubaduren Thomas Negrijn underholder Kl Sejlklubbens kok har tilberedt en skøn middag til 60 personer, hvilket er det antal vi rent fysisk kan være i Sejlklubbens Lokale Kl Dansemusik Søndag d. 7. september Sejltur hjem igen til Sundkrogen åbnes Bryggebroen for os igen OBS! Det er en betingelse, at der begge veje sejles samlet gennem broerne på de aftalte tidspunkter. Det praktiske Det er en hyggelig, lille sejlklub dog primært for motorbåde og med begrænset vanddybde ved broerne (1-1½ m). Ved ydersiden af klubhuset er der dog ca. 2½ m dybt. Ps! Der ligger en sandbanke med max. 1 meter vand NØ for klubhuset. I øvrigt er der flere muligheder for fortøjning med vandybder på mere end 2½ m ved Slusen og langs nordsiden af Sluseholmen. Respekter afmærkningerne for grundt vand! Der kan ikke påregnes elstik og bad. Pris for middag, underholdning og bidrag til havnepenge / et tak for lån af klub : Voksne kr. 200,- Børn (max. 12 år) kr. 100,- Drikkevarer købes og betales kontant: Vin kr. 80,- pr. flaske. Øl & vand kr. 10,- pr. stk. Obs! På grund begrænset plads i klubhuset, vil tilmeldingen desværre foregå efter først til mølle princippet og muligheden for at tilmelde sig vil stoppe ved 60 personer. Tilmelding via klubbens website: Alle tilmeldinger er bindende. Du bliver opkrævet af klubben (via pbs) for det antal, som du har tilmeldt 19

20 Sejlferie i New England af Anders Geertsen Jeg har ofte med mit arbejde rejst i USA. Og tit, når jeg havde fri, er jeg gået rundt i deres lystbådehavne og tænkt, at det ville dog være skønt at leje en sejlbåd en dag. Min kone og jeg har en 26 fod sejlbåd her i Sundkrogen og vi kender Sundet godt og de mange småhavne i Sverige og Danmark. Men vi fik altså mere og mere lyst til også at sejle i USA. Sidste år, i 2013, tog vi så beslutningen: Vi ville leje en sejlbåd i New England, USA, i 2014 og holde vores sommerferie der. Et sted mellem New York og Boston, omkring Narragansett Sound og Newport Bay. Vi havde også overvejet andre steder, blandt andet området ved Annapolis og Chesepeake Bay, men New Englands kystbyer og den umiddelbare nærhed til Atlanterhavet trak. Hvordan finder man så en udlejningsbåd og et godt udlejningsfirma? Det var ikke helt let, og krævede dels mange søgninger på nettet, dels at vi tog en chance og valgte at have tillid til et lille firma, som vi fandt på nettet, men som vi ellers ikke viste noget om. Udlejning af sejlbåde til folk fra andre lande er tydeligvis slet ikke sat i samme system, som i mange Middelhavslande. Men det skulle vise sig, at det var en god udlejer, som vi fandt på nettet, og en god båd. Men jeg må indrømme, at man er lidt spændt når man tager flyet derover og ikke helt ved, om der er en båd. Det var der! 20 I Danmark sejler vi i en 26 fod Marieholm, som er over 30 år gammel, langkølet, lav og smal. Den båd, som vi fandt i USA, var en Pearson fod og lidt bredere og højere, men ellers med mange af de samme sejlegenskaber. Den er bygget helt lokalt, i byen Bristol, for over 30 år siden, og af de bådebyggere, som skulle finde nye jobs da Herreshoff-bådebyggeriet lukkede.

21 Jeg skrev til udlejeren i USA, at jeg havde sejlet i mange år, og desuden havde det danske duelighedsbevis. Han svarede, at det var fint, men at de altid ønskede at en potentiel lejer skulle sejle en eller to dage med den af deres instruktører, inden man kan få båden. Jeg syntes, at det var en fin aftale, også fordi jeg på den måde kunne lære båden og området at kende, og måske få svar på mange af mine spørgsmål. Så jeg tog flyet til US to dage før min kone, for at sejle i båden med en af deres instruktører. Fly til New York og derefter toget mod Boston, hvor jeg stod af i Providence og så videre til West Barrrington, hvor båden lå. Højt oppe i Narragansett Bay, som munder ud i Atlanten ved Newport mod syd. Man har mange spørgsmål, når man skal leje og sejle i en sejlbåd i et helt andet land; især var det svært at få rede på, hvordan deres system med gæstepladser fungerer i USA. Det var faktisk umuligt at finde ud af hjemmefra. Undervejs lærte vi os, at det fungerer meget anderledes end i vores farvande - havnene har for eksempel slet ikke vores system med grønne gæstepladser. For at finde ud af det, søge råd og få sig en plads for natten, så må man lære sig at bruge fem begreber: Anchorage, Mooring, Dock, Slip og Float. Og så er begrebet Transient desuden vigtigt. Anchorage er jo nemt nok, for det betyder at kaste anker. Her skal man bemærke, at det nok er den absolut foretrukne måde for amerikanske lystsejlere at spendere natten på. Mellem bugter, øer og vige er der utallige gode ankerpladser, og jeg tror, at de fleste amerikanske lystsejlere værdsætter stilheden, freden og naturen, når de selv finder en god ankerplads. Alle havnene har også ankerområder, og her ligger de fleste både. Men husk at studere kortet grundigt, kontakt havnefogeden og vær opmærksom på det betydeligt tidevand i hele området. I alle havnene finder der også et stort antal bøjer, som man kan fortøje ved. De kaldes Moorings, og man skal vide, at mange af dem er private. Man skal derfor kigge efter de bøjer, hvor der på selve bøjen står Call Harbor master, Ch 16 / 9, samt sandsynligvis også mobilnummeret på havnefogeden. Og ham skal man ringe til, så man kan betale og få lov til at ligge der. Fordi så mange lystsejlere ligger ved en bøje eller for eget anker, så er der ved alle havnene en livlig trafik af små, elegante Launch -både, som for få dollars fragter ejere, besætning og gæster mellem båden og landjorden. De kaldes over VHF en og ser ud til at komme aldeles prompte. Vil man ind at ligge i en havn, ved en bro, så skal man gå efter en Slip. Det er nemlig en typisk plads ved en bro, enten med agterpæle eller med en lille flydebro langs siden. 21

22 Begrebet Dock anvendes også, men det bruges som regel om broen eller kajen, hvorimod en Slip er selve (gæste)pladsen. En variant er så en Float, som er en flydebro, som man kan fortøje langs. Så hvordan får man så en plads for natten? Det lykkedes os gennem fjorten dage, og vi blev overalt mødt af stor venlighed og hjælpsomhed, selv om det var lidt usædvanligt, at der sejlede et europæisk par rundt i deres farvende. Det bedste man kan gøre er at checke havnen i forvejen på nettet og finde ud af, hvor man gerne vil ligge. De fleste havne er opdelt i en række selvstændige marianer eller docks, som er ejet af forskellige private firmaer. Ofte findes der dog også en offentlig town transient dock. Fidusen er altså at udsøge sig de docks og marinaer, hvor man gerne vil ligge, og som på nettet skilter med, at de modtager transients, det vil sige gæstesejlere. Ring til dem i forvejen. De skal naturligvis have bådens navn, længe, bredde og dybgang (i fod), samt dit navn og telefonnummer. Mange var lidt mystificerede over at få et europæisk telefonnummer, men det gik alt sammen. Så får man en aftale, og når man nærmer sig havnen kalder man dem over VHF en, og så kommer de springende, tager ens liner og hjælper med at lægge til. Den anden variant, som vi også prøvede, er naturligvis at komme ind i en havn uden at have booket noget som helst i forvejen. Her var vores taktik at lægge os ved den bro, hvor man kan tanke brændstof og derefter straks at opsøge havnefogeden. Det lykkedes også. I en forbindelse skal man huske, at fordi de amerikanske havne som regel er opdelt i mindre private dele, så er der både en (overordnet) harbor master, som anviser anker- og bøjepladser, og en række forskellige dock masters, som anviser slips ved deres broer. 22 Men alt handler jo ikke om at finde havneplads. Det meste handler om at sejle. Den

23 store bugt, som starter oppe ved Providence, og som munder ud i Atlanten / Long Island Sound nede ved Newport, hedder Narragansett Bay. Det er en vidunderligt bugt, som har mange dejlige New England byer og havne, og som er fuld af store og små øer. Man ser land hele tiden, og afstandene mellem de gode havne er typisk en 10 til 14 sømil. Det er altså et farvand, som kan minde meget om Sundet, og hvor man kan sejle en tre-fire timer, og derefter finde en god havn. Bølgerne var som regel mindre end i Sundet, der var langt mindre kommerciel trafik og ikke mindst så oplevede vi, at alle sejlere opførte sig eksemplarisk og til punkt og prikke fulgte vigereglerne. Det allerbedste var, at vigende både altid i god tid foretog kursændringer, og dermed tydeligt markerede deres intention. Motorbådene satte farten ned i god tid før en sejlbåd, så vi ikke skulle blive forstyrret af deres kølvand. Udfor havnene ligger der små bøjer fra farvandsmyndighederne, hvor der står No wake, og det bliver respekteret. Den første dag sejlede vi fra West Barrington til East Greenwich i god vind fra syd og i det skønneste solskin. East Greenwich var derfor den første fine New England havneby, som vi besøgte, og vi blev helt charmerede over de fine træhuse, de skrånende gader og de fremragende fiskerestauranter. Senere så vi, at den kvalitet og charme havde alle byer og havne vi mødte. De følgende dage sejlede vi langsomt mod syd, mod bugtens udmunding i Atlanterhavet. Vi lagde undervejs til i både Bristol og i Wickford. På fjerdedagen krydsede vi under den store Newport Bridge, der som en pendant til Golden Gate markerer, hvor Atlanterhavet begynder. Når man har passeret broen kan man lægge til i fine havne på begge sider, både i Jamestown og i den legendariske Newport. I disse farvande starter en typisk dag meget stille: næsten ingen vind, men en smuk solopgang. På et eller andet tidspunkt om formiddagen begynder vinden at bygge op, typisk fra syd sydvest. Først let, måske en 3-4 sekundmeter. Men pludselig og det kan være ske inden for ganske få minutter, så kan det blæse over 10 sekundmeter. Engang efter klokken 17 begynder vinden at falde lidt, og aftenerne er som regel rolige. Men der er undtagelser. Vi fik fornøjelsen af at mærke resterne af årets første hurricane ved den amerikanske østkyst, nemlig Arthur. I New England gik den værst ud over Nantucket, og vi var jo lidt længere inde, så helt så slemt blev det ikke hos os i Newport. Men det handlede om at fortøje båden aldeles grundigt og finde et hotel den nat. En sådan Tropical Storm følges af voldsomt regnvejr; mere end vi kender i Danmark. I Newport faldt der fem tommer regn; det er altså 12,5 centimeter (125 millimeter) over 10 timer. Vinden måles i miles per hour, det vil sige i knob. Groft sagt skal man blot dividere med to for at få vindens hastighed i sekundmeter. Og dybder måles i fod. Dybder er 23

24 vigtige, for her sejler vi i et farvand, som har markant tidevand; ofte flere meter. Med tidevandet følger tidal current, det vil sige strøm. I de brede passager er den ikke særlig voldsom, men smalle steder kan den være markant og nå over 4 knob. For sejlere, som kender Sundet og har prøvet strømmen ved Helsingør / Helsingborg er det nu ikke den store udfordring. Til gengæld er det nyt, at man altid kender strømme på ethvert tidpunkt, flere år i forvejen, og derfor altid kan slå den op i en bog; Eldridge, som den autoritative kilde hedder på de kanter. Newport er en fantastisk by! Den handeler kun om havet, sejlbåde, America s Cup og glæden ved vandet. Den føles som Venedig og er lige så let, lys og luftigt. Fuld af de skønneste amerikanske træhuse og med en havnefront med Lobster Bars, restauranter og de fineste, klassiske sejlbåde. Her ligger en række af de 12 meter både, som sejlede America s Cup. Sejler man ud af Newport havn og mod syd, så er man ude i Long Island Sound, med stævnen direkte ud i Atlanten. Man oplever her de store dønninger fra oceanet og det fantastiske lys. Vi tog en tur ud, syd om Beavertail Lighthouse og så tilbage igen til Newport. Vil man længere væk, så ligger Block Island, Natucket og Montauk alle inden for en dagstur på under 20 sømil. Og fra Block Island eller Nantucket er der ikke langt til Cape Cod og Martha s Wineyard. Mod nordøst fører en gravet kanal gennem Cape Cod-halvøen til Boston og mod syd (2-3 dages sejlads) ligger New York. Men vi sejlede altså ikke så langt; efter nogle timers tur syd for Beavertail Light vente vi tilbage til Newport. Vi havde forberedt os godt hjemme fra: Vi havde skaffet søkort, både digitale og på papir. Vi havde lagt en række waypoints ind på vores håndholdte GPS, som vi tog med. Det var en god investering, som gjorde det hele meget nemmere. Jeg havde også noteret en række telefonnumre og webadresser på havne, og også det var en god ide. 24