Med venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen)

Transkript

1 Notat Vedrørende: Svar på spørgsmål til spørgetiden fra Nete Ankerstjerne m.fl. Sagsnavn: Spørgsmål til spørgetiden fra Nete Ankerstjerne m.fl. om inklusion Sagsnummer: G Skrevet af: Louise Bisgaard, Gina Rosanna Renosto og Jørgen Schirmer Nielsen Forvaltning: Sekretariatet Børn og skole Dato: I mail af 31. maj 2017 har Elisabeth Sørensen, Autismeforeningen Randers og Nete Ankerstjerne, skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen sendt spørgsmål til spørgetiden på byrådsmødet 19. juni Spørgsmålet lyder: Kan Borgmesteren oplyses om hvilken form for inklusion der i Randers kommune arbejdes efter; at eleven er indskrevet i folkeskolen, eller at eleven oplever at være en del af fællesskabet i skolen og har overskud til at lære. Vil det være muligt at byrådet fremad rettet vil præcisere hvilken betydning af ordet inklusion de taler om. Kan Borgmesteren oplyses om der er lavet beregninger på hvad konsekvenserne på den lange bane vil være af at flytte midler fra specialskolerne til almen skolerne? Kan Borgmesteren oplyse om hvilke pædagogiske tiltag Randers kommune vil iværksætte for at flere elever føler sig som en del af fællesskabet og har overskud til at lære? Kan Borgmesteren oplyse om hvilke tiltag Randers kommune vil iværksætte for at sætte ind tidligt og dermed forebygge at elever bliver ramt af skoleværing?? Med venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen) Nedenfor følger Børn og Skoles svar. Spørgsmål 1 Kan Borgmesteren oplyses om hvilken form for inklusion der i Randers kommune arbejdes efter; at eleven er indskrevet i folkeskolen, eller at eleven oplever at være en del af fællesskabet i skolen og har overskud til at lære. Vil det være muligt at byrådet fremad rettet vil præcisere hvilken betydning af ordet inklusion de taler om. Svar: Randers Kommune tager på skoleområdet udgangspunkt i regeringens ekspertgruppes forståelse af inklusion og anbefalinger om inklusion (inklusionseftersynet). Side 1 af 5

2 Ekspertgruppen for inklusionseftersynet lægger sig op ad Rådet for Børns Lærings treledede definition af inklusion i skolemæssig sammenhæng: 1. Fysisk inklusion: Betingelserne for det fysiske ophold 2. Social inklusion: Samspil, værdi og tilhørsforhold i det medmenneskelige felt 3. Faglig inklusion: Uddannelse og udvikling af kompetencer Ekspertgruppen har en forståelse af, at inklusion retter sig mod alle elever, men har i arbejdet med inklusionseftersynet haft fokus på elever med særlige behov, da der i opdraget til ekspertgruppen har været fokus herpå. Målet med inklusion er, at alle elever også elever med særlige behov skal have mulighed for at være en del af folkeskolens sociale og faglige fællesskab Ekspertgruppen anbefaler: Et bedre sprog og begrebsbrug - væk fra inklusion til inkluderende læringsmiljøer. Et styrket læringsmiljø er en gevinst for alle elever og særligt elever med særlige behov. Større fokus på faglig progression og trivsel hos den enkelte elev og en større sikkerhed for, at elever med behov får den støtte, de har brug for. Fokus på læring og trivsel suppleres med et øget fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer. Elevperspektivet skal være omdrejningspunktet. Bedre og mere synlig prioritering af indsatser og ressourcer på alle niveauer. Fokus på en tidlig indsats både i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser. En bedre adgang til viden og hjælp. Styrket praksisnær kompetenceudvikling. Styrket forældreinddragelse og -ansvar. I november 2016 igangsatte skoleafdelingen arbejdet med at skabe Skolen for alle, som blev skudt i gang med fire temamøder for elever, forældre, ledere og skolernes personale. Alle skoler har i løbet af foråret arbejdet med inklusion på egen skole, og der er skabt et fælles fundament, og en fælles forståelse på skoleområdet af, hvordan der skal arbejdes med inklusion i kommunen: Hvilket mind-set skal danne fundamentet for arbejdet og hvilke indsatser og tiltag, skal der igangsættes eller arbejdes videre med for at få mest kvalitet i inklusionsarbejdet? Processen har været understøttet af grafisk facilitering. Side 2 af 5

3 Skolen for alle kan ses som en betegnelse for det mål, der arbejdes henimod gennem inklusionsarbejdet: En skole, hvor alle børn udvikler sig fagligt, trives og har lyst til at møde op hver dag. For at nå dette mål skal der være fokus på både det enkelte barns progression og på læringsmiljøerne og fællesskabet. Inklusion handler ud fra dette om at give nok udfordringer til den fagligt dygtige elev, samtidigt med at man understøtter elever, der fagligt har det svært. Arbejdet med Skolen for alle fokuserer i den forbindelse især på, hvad der kan medvirke til at styrke elevernes faglighed, elevernes trivsel og nedbringe elevfravær. Skolen for alle handler ikke om, at der ikke er behov for specialundervisningstilbud til enkelte elever. Hensigten er at blive klogere på, hvornår den ene løsning er bedre end den anden og hvordan vi bedst anvender de tilbud og tiltag, vi har. Spørgsmål Side 3 af 5

4 Processen Skolen for alle blev i efteråret indledt med fire fælles temamøder med deltagelse af elever, forældre, ledere og personale fra alle kommunens folkeskoler. Formålet var at give mulighed for at deltagerne kunne drøfte inklusion og erfaringsudveksle samt se på, hvad der ude på skolerne er med til at fremme og hæmme inklusion. Herefter fortsatte processen med tilsvarende temamøder på de enkelte skoler i første halvdel af 2017, hvor alle skolernes medarbejdere har været med til at have den fælles drøftelse skolevis. Temamøderne på skolerne har givet input til lokale inklusionsstrategier, hvor den enkelte skole har identificeret fokuspunkter og konkrete tiltag, som skal igangsættes i relation til inklusionsarbejdet. Af provenuet fra omlægningen af skolestrukturen er der hvert år afsat en pulje på 5 millioner kroner til inklusion. Midlerne bruges blandt andet til tre inklusionskonsulenter, der blev ansat i 2016, som skal understøtte skolernes inklusionsudvikling. I skoleåret 2017/2018 er der desuden frikøbt lærere fra alle skoler, som skal agere som inklusionsaktører. Tiltaget skal kvalificere feltet mellem almen og specialområdet gennem udvikling af specialpædagogiske kompetencer og arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Inklusionsaktørerne bliver således uddannet til at virke på egen skole med fokus på praksisnær kompetenceudvikling. De fleste skoler arbejder herudover med såkaldte mellemrumstilbud, som understøtter, at udfordrede elever kan bevare en tilknytning til deres stamklasse samtidig med at de modtager særlig støtte. Mellemrumstilbuddene hører under almenområdet og fungerer under reglerne for holddeling, som er defineret i folkeskolereformen. Udgangspunktet for Skolen for alle er, at inklusionsopgaven lykkes, når alle elever trives, udvikler sig fagligt og ikke er fraværende. Trivsel, faglighed og fravær er derfor centrale fokusområder. Forvaltningen har på udvalgsmøde 28. marts 2017, pkt. 29, præsenteret børn- og skoleudvalget for en plan med indsatser for de tre fokusområder. I planen beskrives især det igangværende arbejde med kapacitetsopbygning samt arbejdet for i højere grad at skabe en datainformeret og systematisk tilgang på områderne. En drivkraft i arbejdet med et mere systematisk arbejde med elevernes læring og trivsel er de professionelle læringsfælleskaber. Grundantagelsen er, at læringsfællesskabet har kapaciteten til at fremme og opretholde alle professionelles læring i skolefællesskabet med det kollektive formål at øge elevernes læring og trivsel. Spørgsmål 4 Kan Borgmesteren oplyse om hvilke tiltag Randers kommune vil iværksætte for at sætte ind tidligt og dermed forebygge at elever bliver ramt af skoleværing?? Svar: Elevers fravær fra undervisningen er dog sammen med trivsel og faglighed store og vigtige indsatsområde for skolerne i Randers. Børn- og skoleudvalget behandlede den 8. november 2016 handleplanen for fravær, og den vil blive taget op igen på Børn- og skoleudvalgets møde den 22. august 2017 med henblik på status, evaluering og beskrivelse af nye tiltag. Alle skoler er i deres aftalemål for regnskabsåret 2017 forpligtet på at nedbringe elevernes fravær, og de skoler, der er særligt udfordret med fravær, er pålagt at udarbejde specifikke handleplaner for deres skole. Forskning i fravær viser, at det er afgørende vigtigt tidligt at have fokus på elever med forhøjet fravær, idet fravær kan bide sig fast og udvikle sig til decideret skolevægring, der er vanskeligt at behandle. Tidlig identifikation af bekymrende fravær er således et succeskriterium i fraværsindsatsen. Side 4 af 5

5 Forvaltningen arbejder med den tidlige identifikation af bekymrende fravær ved at kvalitetssikre registrering af elevernes fravær og ved at sikre, at skolerne har systematiske procedurer for at følge op på fraværsregistreringerne. Skolerne godt på vej til at være i mål med at få opbygget den organisatoriske ramme og systematik herfor. Forvaltningen er således godt på vej med at støtte skolerne i at arbejde med at nedbringe fraværet. I maj måned gennemførte forvaltningen en konference med 85 deltagere, hvor hovedoplægsholderen var professor Mikael Tastum, der er Danmarks førende ekspert i skolevægring, og den 1. juni blev der afholdt en temadag, der havde fokus på at styrke skolernes brug af fraværssystemet til registrering med henblik på at kvalitetssikre fraværsregistreringen. Langt de fleste elever på skolerne i Randers møder både rettidigt og har et fravær, der ikke er større end på landsplan. Side 5 af 5