UDDANNELSESAFDELINGEN SKOLEÅRET

Transkript

1 UDDANNELSESAFDELINGEN SKOLEÅRET august til 31. juli. AFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER, MÅL OG TILBUD 2 PÆDAGOGIK, FAG OG ELEVER 6 RAMMER FOR LÆRERARBEJDET 8 SELVSTYRENDE TEAM 15 INDSATSOMRÅDER I Lasse Johansson Haderslev 11. juli

2 AFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER, MÅL OG TILBUD DET VIL VI Vores mål er, at den enkelte elev bliver bedre til at agere normalt i situationer og sammenhænge, hvor det giver problemer, når eleven ikke agerer normalt. Vi understøtter elevens udvikling hen mod det normale, som fx at kunne deltage i arbejdsmæssige fællesskaber. Den enkelte elev skal blive så dygtig som muligt. Vores speciale er stræben mod det normale. Afdelingen i sin helhed varetager et rummeligt, fleksibelt og sammenhængende undervisningstilbud, hvor den enkelte har på- og afstigningsmulighed fra 8. klassetrin til og med ungdomsuddannelse: Fra barn med skrøbelig skoletilknytning til fremmøde i lille socialitet (enkeltmandsundervisning) til undervisning i større socialitet (AU-klasserne) til undervisning på tværs af klasser (valgfag alle klasser) til afgangsprøver til erhvervspraktik Til EGU eller anden ungdomsuddannelse UDDANNELSESAFDELINGENS TILBUD OG BEREDSKABER Haderslev Ungdomsskoles uddannelsesafdeling består pt. Af følgende elementer, som er hjemlet i Ungdomsskoleloven, Folkeskolelovens, EGU-loven og Vejledningsloven. Et væsentligt organisatorisk redskab er muligheden for samspil og synergi mellem de fire lovgivninger. Den enkelte elev hører til i et af tilbudene / klasserne, men kan følge undervisning sammen med elever fra andre klasser. AU-KLASSERNE ELEVATOREN OG PRØVEKLASSEN Opfyldelse af undervisningspligt for elever med skrøbelig skoletilknytning. Alle potentielle elever skal henvises af Skoleafdelingens konsulent for specialundervisning mm. Der tages hver gang så vidt muligt hensyn til den aktuelle elevkonstellation og dynamik i de to AU-klasser Visitationsprocedure til AU-elevatoren altid via skoleafdelingens specialkonsulent: 1. Skoleafdelingen drøfter en mulig ny elev med Uddannelsesafdelingens leder. 2. Afklarende møde uden elev og familie. Skoleafdelingens konsulent, evt. afgivende lærer introducerer problemstillingen for Uddannelsesafdelingens leder og lærere fra AU-elevatoren. Der drøftes match mellem elevens behov og AU-elevatorens tilbud og muligheder. Den konkrete elevkonstellation i AU-elevatoren har betydning for, om den nye elev kan passe ind. Der tages stilling til, om eleven skal starte eller ej. 3. Startsamtale mellem eleven med familie og AU-elevatorens lærere og leder. Der aftales starttidspunkt og konkret skema for de første uger, herunder fag og niveau. Der aftales tid for opfølgningsmøde / skole-hjem-samtale. 4. Eleven starter. Indenfor den første uge tildeles kontaktlærer. 5. Efter ca. 2 uger holdes opfølgningsmøde / skole-hjem-samtale. 2

3 ELEVATOREN OP TIL 17 ELEVER (CA ÅR) 2½ LÆRERE For elever, som har brug for genoptræningstid til at kunne deltage i undervisning. AU-elevatoren et undervisningstilbud for undervisningspligtige elever (8. og 9. klasse) og i særlige tilfælde 7. eller 10.-klasses alder, med skrøbelig skoletilknytning eller som gennem længere tid ikke har gået i skole. Klassen har hjemmel i Ungdomsskoleloven (LBK nr 997 af 08/10/2004) Opfyldelse af undervisningspligt. Den enkelte elev skal kunne indgå konstruktivt i klassens socialitet. Eleven skal indenfor klasserammen samarbejde om at reducere evt. negativ subkulturel dynamik. Vores første fokuspunkt er at stabiliseres fremmødet i trygge rammer. Elevens fremmødeprocent skal blive bedre over tid. Dernæst skal eleven, så vidt det overhovedet er muligt, opfylde undervisningspligten ved bl.a. at modtage undervisning svarende til folkeskolens i fagene dansk, matematik og engelsk i AUelevatoren. Undervisningen skal leve op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hensigten vedr. struktur i AU-elevatoren er bl.a.: Undervisningstilbud med prioriteret fokus på 1) fremmøde og trivsel, 2) undervisning, 3) FSA. Morgenopstart med indramning, dagens skema og opgavefordeling. Eleverne undervises jf. individuelle mål og muligheder. PRØVEKLASSEN CA. 6 ELEVER (CA ÅR) 2 LÆRERE For elever, som er indstillet på at deltage i undervisning. AU-elevatoren et undervisningstilbud for undervisningspligtige elever (8. og 9. klasse) og i særlige tilfælde 7. eller 10.-klasses alder, med skrøbelig skoletilknytning eller som gennem længere tid ikke har gået i skole. Klassen har hjemmel i Ungdomsskoleloven (LBK nr 997 af 08/10/2004) Opfyldelse af undervisningspligt. Den enkelte elev skal ville deltage i undervisningen. Eleven skal indenfor klasserammen samarbejde om at reducere evt. negativ subkulturel dynamik. Eleven skal ville deltage i undervisning i fagene dansk, matematik og engelsk. Undervisningen skal leve op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hensigten vedr. struktur i AU-prøveklassen er bl.a.: Undervisningsfokus som det primære. Alle skal principielt deltage i undervisningen. Morgenopstart kort og skemalagt. EGU-KLASSEN CA 16 ELEVER FRA (CA ÅR) 3 LÆRERE Enheden har hjemmel i Ungdomsskoleloven (LBK nr 997 af 08/10/2004) 33.3 og EGU-loven (LBK nr 987 af 16/08/2010). EGU-klassen er ungdomsskolens heltidsundervisning knyttet sammen med erhvervsgrunduddannelse (EGU). Klassen er for den yngre del af EGU-målgruppen (udviklingsalder under 18 år). 3

4 Eleven visiteres til EGU-klassen med forventning om at kunne starte EGU. Eleven er altså målgruppevurderet til EGU, og går altså i klassen både som forberedels til EGU mens der etableres praktikansættelse, og som en del af EGU-planen når der er etableret praktikansættelse. Der kan gå en vis tid fra starten i EGU-klassen til EGUuddannelsesplanen er i gang. Det er ikke alle, der kommer i gang med en EGU, hvilket er en bevidst konsekvens af visitationsudvalgets rummelige praksis. For en del elever bliver skoleåret derfor et kvalificeret uddannelsesparathedsforløb. Undervisningen skal leve op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Så vidt det overhovedet er muligt skal eleverne modtage undervisning svarende til folkeskolens i fagene dansk, matematik og engelsk. Når EGU-uddannelsesplanen er startet, er den unge i gang med EGU, som er en 2- årig praktisk, individuel ungdomsuddannelse med flest uger i praktikansættelse og færre i individuelt udvalgte kursus- og skoledele. Ungdomsskolens heltidsundervisning kan være en skoledel. Visitation til EGU-klassen altid via UU: 1. UU hjælper den unge til besøg / orienterende samtale / Brobygning på EGU. 2. UU og eleven laver indstillingsskema, som USK modtager og forbereder. 3. Visitationsudvalget beslutter på basis af ansøgningsskemaet suppleret med ungdomsskolens kendskab til ansøgeren fra besøg, orienterende samtale eller Brobygning på EGU. 4. Startsamtale. Elev + familie + UU-vejleder + lærer + leder og elev + familie. Der aftales konkret skema for de første uger, herunder fag og niveau. Der aftales starttidspunkt. Der aftales opfølgningsmøde. 5. Eleven starter. Der tildeles kontaktlærer i løbet af den første uge 6. Opfølgningsmøde som aftaltes ved startsamtalen. 7. Eleven og EGU-vejlederen holder samtaler mhp. Etablering af praktikaftale og uddannelsesplan. Der kan etableres korte erhvervspraktikker mhp. gensidigt kendskab, før eleven indgår aftale om praktikaftale (ansættelse). 8. Elevens uddannelse starter, når den første praktikaftale starter. EGU+ - OP TIL 30 ELEVER I GANG (FRA CA. 18 TIL 29 ÅR) 1 VEJLEDER Enheden har hjemmel i EGU-loven (LBK nr 987 af 16/08/2010) og for enkelte elever også Ungdomsskoleloven (LBK nr 997 af 08/10/2004) EGU+ er en uddannelse, hvor vejlederopbakningen er intensiv, bred og dyb gennem hele forløbet. Der kan indgå en begrænset mængde undervisning i Ungdomsskolens Heltidsundervisning. Målgruppen er unge fra ca. 18 år. UU kan eksklusivt henvise de unge. EUD skal have været konkret overvejet eller prøvet. Kun hvis konkrete EUD-hjælpetilbud af UU er vurderet som urealistiske eller er mislykket, kan den unge med UU s mellemkomst søge om plads på EGU+. Vejlederen på EGU+ har ikke skemalagt undervisning, og er ikke en formel del af det selvstyrende team, men indgår selvfølgelig i hele ungdomsskolepersonalets tætte samarbejde. Visitation til EGU+ altid via UU indtil 25 år over 25 år så vidt muligt også via UU: 1. UU hjælper den unge til orienterende samtale med EGU+ vejlederen. 2. UU og eleven laver indstillingsskema, som USK modtager og forbereder. 3. Visitationsudvalget beslutter. 4. Ansøgeren og EGU+ vejlederen holder samtaler mhp. Etablering af praktikaftale og uddannelsesplan. Hvis den unge ikke har forsørgelse i ventetiden, så kan UU- og EGU-vejlederen bistå med råd. 5. Elevens uddannelse starter, når den første praktikaftale starter. 4

5 UDDANNELSESPARATHED ET BEREDSKAB FOR ENKELTELEVER AD HOC Beredskabet har hjemmel i Ungdomsskoleloven (LBK nr 997 af 08/10/2004) og Vejledningsloven (LBK nr 671 af 21/06/2010) (særligt tilrettelagt forløb mhp. erhvervsmæssig uddannelse). Alle årige unge skal være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Målgruppen er unge, som reelt eller potentielt er ikke uddannelsesparate. Beredskabet her er etableret for at bistå UU med at løse kommunens forpligtelse om et særligt tilrettelagt forløb for årige. Vi tilstræber et beredskab i den eksisterende klasse- og lærerteamstruktur, så at vi hen over året kan tage et begrænset antal elever ind. Der vil i hvert enkelt tilfælde være tale om særlige aftaler med UU-lederen. Det vil være nødvendigt med ressourcer fra UU i et vist omfang. UU indgår i tæt samarbejde med fx elementer som vejledning, praktikvaretagelse, skemalagt tilstedeværelsesundervisning osv. Den unges individuelle forløb kan bestå af ungdomsskoleundervisning, vejledning, praktik, ekstern (ordblinde)undervisning og brobygning. Samarbejdet mellem USK og UU skal samlet set give den enkelte unge et forløb, der giver mulighed for at blive uddannelsesparat. Visitation til Uddannelsesparathedsberedskabet altid via UU: 1. UU-leder kontakter Uddannelsesafdelingens leder i hvert tilfælde og drøfter mulighederne og rammerne herunder UU s deltagelse med ressourcer. 2. Startsamtale mellem eleven med familie og USK-lærere og leder. Der aftales starttidspunkt og konkrete aktiviteter og skema for de første uger, herunder evt. praktiksted, skolefag og niveau. Der aftales tid for opfølgningsmøde / skole-hjem-samtale. 3. Eleven starter. Den unge tildeles en kontaktlærer fra UU. 4. Opfølgningsmøde / skole-hjem-samtale som aftaltes ved startsamtalen. EGU SOM OPFYLDELSE AF UNDERVISNINGSPLIGT ET BEREDSKAB FOR ENKELTELEVER AD HOC Beredskabet har hjemmel i Folkeskoleloven (LBK nr 998 af 16/08/2010) , Ungdomsskoleloven (LBK nr 997 af 08/10/2004), og evt. EGU-loven (LBK nr 987 af 16/08/2010). Målgruppen er undervisningspligtige i udskolingen, om har brug for et alternativt, praktisk tilbud jf. ovenstående hjemmel. Uddannelsesafdelingen har et struktureret beredskab til at etablere forløb. Hvor undervisnigspligtige enkeltunge i klasse under visse forudsætninger kan opfylde undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse. Vi har hjemmel og beredskab til at lave EGU med praktisk lærlingearbejde for skoletrætte børn, fx fra AU-klasserne. Visitation til beredskabet: Sker ved konkret enkeltsagssamarbejde mellem elev og forældre, afgivende skole, Skoleafdelingens pædagogiske konsulent og Ungdomsskolens Uddanelsesafdeling. 5

6 PÆDAGOGIK, FAG OG ELEVER Den pædagogiske praksis er forskellig fra klasse til klasse. I AU-klasserne Elevatoren og Prøveklassen er tilgangen mere blød, idet fremmødeproblematikken er en visitationsindikation. Vores erfaringer gør, at en blødere tilgang i starten er befordrende for et øget fremmøde. Derefter er der undervisning på normalniveau og timetal i dansk, matematik og engelsk. I EGU-klassen er tilgangen mere erhvervs-relateret, og der er en forventning om, at eleven kan præstere normalt fremmøde. Til gengæld er et indlæringsproblemer en af visitationsindikationerne, som afspejles i undervisningsniveauerne. I beredskaberne vedr. uddannelsesparathed mv. tilrettelægger vi hver gang et individuelt tilbud fra grunden, som indeholder dele af vore eksisterende muligheder. ALMENE FAG Almene fag er primært folkeskolefagene dansk, matematik og engelsk, og sekundært andre folkeskolefag. Der kan samlæses og aldersintegreres på FSA- og FS10-niveau. Alle elever har dansk og matematik. Vi tilskynder og er meget åbne for, at flest muligt går til afgangsprøve. FÆLLES USK-FAG USK-fag (Unge Skal Kunne) er betegnelsen for vores valgfag. De er bredt støttende fag med livsbemestringsfokus. USK-fag er et tilbud til alle elever i AU-elevatoren, Springbrættet og EGU-klassen. Vi tilstræber at blande eleverne i USK-fag. ERHVERVSPRAKTIK Erhvervspraktik er et væsentligt element, som bruges i forskellig grad. Alle elever kan individuelt have perioder med kombinationer af deltidsundervisning og deltidspraktik. Erhvervspraktik er et tilbud til alle elever i AU-klasserne, Springbrættet og EGU-klassen. ALT KUNNE VÆRE ANDERLEDES - ELEVERNE LEVER I KONTINGENSEN Unges situation er kontingent, dvs. alt synes at være til debat, og alt synes at kunne være anderledes det synes at være den enkeltes eget ansvar at vælge. I det offentlige rum ser det ud, som om alt er muligt for den enkelte. Men vore elever har svagere kulturelle og personlige forudsætninger for at vælge, og de har heller ikke frit valg på alle hylder. De er valgsvage. Samtidig er de under valgpres, idet de ligesom deres jævnaldrende er midt i et identitetsprojekt, hvor den enkelte skal prøve sig selv af og mærke omgivelsernes reaktioner, for at definere sin egen identitet. Vi skal som professionsfaglige undervisere kunne agere på, at denne generelle ungdoms-livssituation er særlig vanskelig for vore unge. Vi skal kunne støtte de unges balanceforsøg mellem de eksistentielle dilemmaer og behov: Individualitet vs. fællesskab og tryghed vs. udfordring. VI TAGER MEDANSVAR FOR ELEVERNES LÆRING Ikke alle unge kan tage ansvar for egen læring, og så tager vi ansvaret! Men vi skal udfordre eleverne i deres nærmeste udviklingszone (NUZO). 6

7 TYDELIGE LÆRINGSMÅL HVER UGE Ungdomsskole.dk Der skal hver uge formuleres et tydeligt mål for eleven. Det er vigtigt at tydeliggøre progressionen for den enkelte elev. De skal kunne se deres egne fremskridt. Mange af heltidsundervisningens elever har nemlig den selvforståelse at de ikke kan lære noget. Hvis de har tydelige mål som de kan styre efter og se opfyldt, så ændrer det selvforståelsen til at de kan lære noget. STAKIT ETIKET KASKET Tre begreber, som karakteriserer vores rolle og funktion for de unge: STAKIT = FORSTÅELIGE SKEMAER OG ANDRE RAMMER FOR SAMVÆR Vi sætter tydelige rammer for undervisningen på flere niveauer. Undervisning kræver, at vi er sammen. At vi mødes til den fastsatte tid. Læreren skal påtale for sent fremmøde med det samme og eleverne skal selvfølgelig ikke vente på læreren. Vi skriver / tegner så vidt muligt også rammerne for undervisningen og samtalerne ved at lave synlige års-, periode-, og ugeplaner, og helt ned til overskrifter/dagsorden for den enkelte lektion eller samtale. Vi indrammer ugen, dagen og lektionen med en synlig "dagsorden". ETIKET = AT SÆTTE FORSTÅELIGT NAVN PÅ DET FÆLLES TREDJE Vi sætter navn på undervisningsaktiviteten for eleverne. Vi klassificerer undervisningens indhold / faget tydeligt, og det samme gælder formålet. Eleverne må ikke være i tvivl om, hvilket fag de har, og hvorfor indholdet er netop sådan den pågældende dag. Vi italesætter, hvor vi er på dagsordenen, fx når vi i AU har morgensamling, når vi er i gang med USK-fag (fx Ungeguide, Musik, Fitness, Værkstedsmatematik osv. Vi sætter altså også fagnavne på USK-fag, så eleverne kan genkende betegnelserne senere på USK-kursusbeviset. Indenfor vore tydelige rammer, skal de unge selvfølgelig have mest mulig indflydelse på læreprocesserne, ligesom i andre skoler og uddannelser. Men de skal ikke have ansvar for egen læring. Vi har ansvar for elevens læring. KASKET = LÆRERROLLEN Elevernes deltagerforudsætninger er meget forskellige, og det omgivende hyperkomplekse samfund stiller store krav til moderne undervisere i ungdomsskolen. Undervisningen kan ikke styres med gammeldags fast ugeskema. Det kræver fleksibilitet. Derfor har lærerteamet / lærerne et professionelt råderum til planlægningen og udførelsen af arbejdet. Lærerens roller er altså både som klasserumsleder og rollemodel for eleverne, og som holdspiller i lærerteamet. TEAMSAMARBEJDE Det selvstyrende team har et stort selvstændigt ansvar for at samarbejde om hverdagens planlægning ud fra mål og rammer i bl.a. denne lærerarbejdsplan, og de vide rammer i arbejdstidsaftale A08, som omtales på de følgende sider. 7

8 RAMMER FOR LÆRERARBEJDET Ungdomsskole.dk NATIONAL ARBEJDSTIDSAFTALE - A08/O11 Basis for det følgende er gældende overenskomst samt Arbejdstidsaftale08 ("A08"), som er en større, landsdækkende aftale. Som en del af denne aftale har vi skullet lave en lokal aftale gældende i Haderslev kommunale Ungdomsskole. I skoleåret gik vi over til den ny Arbejdstidsaftale A08 og har brugt den til videre udvikling af ungdomsskolen, lærerprofessionen og det selvstyrende team. MÅL OG INTENTIONER MED A08 Målet med Arbejdstidsaftale 08 er at skabe gode rammer for ungdomsskolens udvikling og understøtte ungdomsskolen som en attraktiv arbejdsplads. Det gør aftalen bl.a. ved at give lærerne ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse den samlede opgave i heltidsundervisningen på folkeskolens 8. og 9. klassetrin og heltidsundervisning, der giver mulighed for et 10. skoleår og om muligt aflægge de tilhørende prøver. Målet med A08 er også at give ungdomsskolens ledelse ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde. (fra Arbejdstidsaftale 08 p. 3). Ungdomsskolens ledelse skaber mening og retning for ungdomsskolens virksomhed og udvikling. Ledelsen sætter klare konkrete mål og visioner og følger op på, om målene nås. Ledelsen inddrager og samarbejder med lærerne om ungdomsskolens udvikling. Det er en væsentlig ledelsesopgave at sikre ungdomsskolens og lærernes fortsatte udvikling. Lærerne/teamene har plads til selvstændigt - under ansvar for mål og rammer - at udøve deres professionelle virke. Lærerne/teamet har ansvaret for at tilrettelægge, planlægge, udføre og evaluere undervisningen og de opgaver, der knytter sig til undervisningen, samt for de øvrige opgaver, som teamet har ansvaret for. Det enkelte team/lærerne planlægger sit arbejde for skoleåret/normperioden, indeholdende undervisningens overordnede indhold samt struktur og overordnet indhold af andre opgaver i tilknytning til undervisningen, som fx interne og eksterne samarbejdsrelationer, større elevarrangementer, skolehjemsamarbejde mv. Lærerne/teamene organiserer og tilrettelægger undervisningsopgaven med ansvar over for ledelsen og med respekt for fagenes formål samt kommunens og ungdomsskolebestyrelsens mål og rammer for den kommunale ungdomsskole. Gennem skoleåret drøfter ledelse og lærerteam løbende mål og målopfyldelse af undervisningen og de øvrige opgaver, som teamet har ansvar for med henblik på prioriteringer og justeringer. (fra Arbejdstidsaftale 08 p. 14). LOKALAFTALE OM ARBEJDSTID JF. A08/O11 Overgangen til A08 var relativt uproblematisk i Haderslev, idet vi gennem flere år havde arbejdet med helhedsaftale og selvstyrende team, som var baseret på samme tanker om teamets professionelle råderum og ansvar samt ledelsens retnings- og rammesættende funktion. Forberedelsen af overgang til A08 var lang og grundig. 8

9 OVERGANGSPROCES I FORÅRET Ungdomsskole.dk TR David Harring og Viceinspektør Lasse Johansson i Haderslev Ungdomsskole, gik frem efter den procesguide som KL og Uddannelsesforbundet i fællesskab anbefalede. Processen foregik som ping-pong-drøftelser : Drøftelser mellem viceinspektør Lasse og TR David (suppleret af lærer Jesper Petersen ved nogle af møderne). Lasse lavede hver gang et resume, som var basis for Davids fællesmøde med lærergruppen. David lavede tilsvarende et svarresume fra lærergruppen, som derefter var basis for fornyet drøftelse mellem Lasse og TR. Og vice versa. David og Lasse var enige om, at det var en god proces. Den førte til underskrivelse af lokalaftalen for OPFØLGNING PÅ A08 I FORÅRET 2011 I planlægningen af havde David og Lasse en række opfølgningsmøder, hvor vi fulgte op på brugen af A08 i Vi afsluttede rækken af opfølgningsmøder den 23. marts Der var jf. referaterne enighed om, at: Implementeringen var gået godt. Lærerne fik mere råderum i en ressourceneutral ramme. Samarbejdet mellem TR og leder er godt. Lærerne tager en ansvarsfuld og løsningsorienteret rolle. Lederen er til rådighed uden ventetid. Indstillingen er at vi skal fortsætte med A08. Lokalaftale om arbejdstid skal fornys. Skoleakkordaftale skal fornys. VIDEREFØRELSE AF A08 TIL NYT SKOLEÅR Vi var enige om de gode erfaringer, og at vi ville fortsætte med A08 i VIDEREFØRELSE AF A08 TIL NYT SKOLEÅR Vi var enige om de gode erfaringer, og at vi ville fortsætte med A08 i Normperioden i Haderslev består af hele skoleåret 1. august juli Lokalaftale blev forhandlet og underskrevet den 10/4-12. Endelig valgte vi at lave skoleakkorder på en række områder i kategorien andre opgaver. 3. VIDEREFØRELSE AF A08 TIL NYT SKOLEÅR Vi har valgt at fortsætte med A08 i og forlænge akkordaftalerne. Oven på lockout og indgreb gældende fra august 2015, vil vi sammen fokusere på den nye virkelighed om et år. Lokalaftalen fremgår de 2 næstfølgende sider. Aftalen om skoleakkorder findes sammen med opgaveoversigter og timebudgetter. OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN Der er et gennemsnitlige årligt nettoarbejdstidstimetal på 1680 timer. Kun en del af arbejdstiden skal være tilstedeværelse på skolen. Hvis man valgte at lægge alt sit arbejde som tilstedeværelse på skolen indenfor 42 hele uger, ville det svare til 40 klokketimer/uge eller dagligt , fredag Ledelsen lægger som ramme dels et teknisk undervisningsgrundskema dækkende 40 uger, og dels opgaveoversigter, timefordelingsplaner og en årsplankalender for 9

10 skoleåret, der bruges som grundlag for indberetninger til undervisningsministeriet og Haderslev Kommune. Ved udregning af tid til undervisningsopgaver er det en aftalt forudsætning, at én lektion i grundskemaet er lig med 30 klokketimers undervisning i timebudgettet. Teamet varetager selvstændigt undervisningen i henhold til grundskemaet. ÆNDRING AF OPGAVER ( 8 I ARBEJDSTIDSAFTALEN) Der kan ske ændringer i løbet af skoleåret efter drøftelse med lærerne. DIVERSE LØNTILLÆG SAMLET TIL ÉT BASERET PÅ BESKÆFTIGELSESGRAD Alle medlemmer af det selvstyrende team får ét samlet løntillæg. Det er historisk baseret på den aftale, hvor den samlede mængde tillæg til teammedlemmerne i skoleåret (undervisningstillæg + ulempegodtgørelse + teamtillæg + klasselærertillæg) samledes i én pulje, og derefter fordeltes efter beskæftigelsesgrad. Vi har altså ét samlet tillæg baseret på beskæftigelsesgrad. SKOLEÅRETS PLANLÆGNING Ledelsen har ansvaret, og TR har været inddraget, så Uddannelsesafdelingens årsplanlægning så vidt muligt har fulgt denne plan: Januar Marts Maj Kommende skoleårs planlægning starter. Vurdering af fag og opgaver. Prioritering af opgaver. Oplæg til ressourceanvendelse. Konkrete aftaler omkring opgavefordeling og akkorder. Udarbejdelse af hver enkelt medarbejders opgaveoversigt og fastlæggelse af grundskema. Afdelingsleder, TR, Lærerteam(s) Ungdomsskolebestyrelsen Afdelingsleder og TR Afdelingsleder Juni De første teammøder afholdes. Lærerne LÆRERES FERIEPLAN Ferieugerne er som ved Haderslev Kommunes folkeskoler. Lærernes 5 ugers ferie placeres som i Haderslev Kommunes folkeskoler. Feriefridage og søgnehelligdage som for Haderslev Kommunes folkeskoler. 6. ferieuge kan indregnes i tjenestetiden med 7,4 timer pr. dag. 6. ferieuge kan udbetales med 7,4 timer pr. dag. 2 ud af 5 feriefridage kan afvikles på skoledage. Den enkelte lærer afgør (hvis muligt senest 1.4.) inden skoleårets start, hvordan de 5 feriefridage skal afvikles. (bilag 1). 13

11 ELEVERNES UNDERVISNINGSDAGE Ungdomsskole.dk Undervisningen af eleverne kan følge Haderslev Kommunes aktuelle Ferieplan for de kommunale skoler. Teamet skal sikre, at der undervises mindst det angivne antal skoledage. 14

12 SELVSTYRENDE TEAM Ungdomsskole.dk STRUKTUR & MÅL Læreteamet i heltidsundervisningen dækker alle klasser/grupper i afdelingen, og skal sikre eleverne den bedst mulige undervisning. Teamet har i udstrakt grad ansvar for planlægningen af undervisning og andre opgaver, og der er stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Ledelsen har på sin side ansvar for at sætte klare konkrete mål og visioner og følger op på, om målene nås. Ledelsen inddrager og samarbejder med lærerne om ungdomsskolens og lærernes udvikling. Hovedprincippet i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet er, at det sker på en måde, som er administrativ enkel, og som giver lærerteamet/læreren et professionelt råderum over planlægningen og udførelsen af arbejdet. HVAD ER ET SELVSTYRENDE TEAM Der er tale om et selvstyrende team, når et team med bestemte medlemmer har indgået en aftale i A08, der omfatter undervisningsopgaven og andre opgaver. VISION FOR TEAMETS FUNKTION At vi varetager et sammenhængende undervisningstilbud med af- og påstigningsmulighed fra 8. klassetrin til og med ungdomsuddannelse. At dette undervisningstilbud kan rumme og fastholde børn og unge med tidligere skrøbelig skoletilknytning eller uden umiddelbar mulighed for at påbegynde ordinær ungdomsuddannelse: Fra barn med skrøbelig skoletilknytning til fremmøde i lille socialitet (enkeltmandsundervisning) til større socialitet (klassen) til undervisning og læring i klassen til undervisning og læring i usk-fag med andre klasser til afgangsprøver til erhvervspraktik Til ung i ungdomsuddannelse FORMÅL MED AT VÆRE ORGANISERET SOM SELVSTYRENDE TEAM At undervise så den enkelte elev oplever helhed, sammenhæng og udbytte af undervisningen og de øvrige aktiviteter. At undervise i en social ramme og samtidig fleksibelt i forhold til den enkelte elev. At give medarbejderne stor indflydelse på eget arbejde. At underviserne reflekterer systematisk over elevens læring og mål, og deler refleksionen med teamkollegerne mhp. didaktisk optimering af undervisningens indhold og metode. 15

13 MÅL FOR TEAMET Ungdomsskole.dk At flest muligt går til afgangsprøver. At flest muligt i EGU-klassen påbegynder en ungdomsuddannelse (egu - erhvervsgrundusdannelse eller EUD) mens vi har ansvaret for dem. At den enkelte AU-elev har stigende fremmøde mod normalt niveau. At EGU-klassens elever har tilfredsstillende fremmøde i forhold til det der kræves i en erhvervsuddannelse, og som almindeligt ansat. At eleverne undervises i fagene dansk, matematik og engelsk så det svarer til folkeskoleloven. At kontaktlæreren holder ugentlige kontaktsamtaler og bevidstgør eleven om elevens mål og udviklingsproces. At det formidles til kolleger på teammøder. At flest muligt går til flest mulige afgangsprøver i fagene dansk, matematik og engelsk. At eleverne går umiddelbart videre i ordinær skole eller ungdomsuddannelse, herunder EGU (og senere gennemfører). MÅLOPFYLDELSE Gennem skoleåret drøfter ledelse og lærerteam med jævne mellemrum den fælles forståelse af mål og målopfyldelse af undervisningen og de øvrige opgaver, som teamet har ansvaret for. Det sker i dialog med henblik på prioriteringer og justeringer. TEAMETS ORGANISERING Der udpeges en teamkoordinator. Teamet organiserer møderne med dagsordener og referater, så beslutninger og viden kan huskes og formidles. Teamets mødeplan, referater mv. skal være tilgængelige på personaleintrasystemet for lærere og ledelse. Teamet skal beslutte periodeskemaer for mindst 4 uger af gangen omfattende al planlagt undervisning. Skemaerne skal være tilgængelige for elever, personale og ledelse på en brugbar måde. Der tilstræbes anvendelse af det internetbaserede intrasystem. Der afsættes tid til samarbejde med ledelsen mhp. på at sikre en løbende evaluering og afstemning af arbejdsformen. UNDERVISNINGSOPGAVEN OG ANDRE OPGAVER Teamet varetager selvstændigt den praktiske planlægning og udførelse af arbejdet på baggrund af overordnede beslutninger, der er truffet for ungdomsskolen og perioden. Dvs. teamet har ansvaret for at omsætte det tekniske rammeskema til pædagogisk anvendelige skemaer for skoleårets forskellige perioder, herunder omlagte dage og uger. Teamet fordeler arbejdsopgaverne i tilknytning til undervisningen herunder forældremøder, forældre-elevsamtaler, referat teammøder, dagsorden teammøder, fælles temadage/uger, elevplaner, hytteture, lejrskoler, ekskursioner m.m., og teamet sikrer i øvrigt, at alle informationer til forældre, samarbejdspartnere m.m. udsendes. Teamet fordeler eleverne mellem sig ved kollegafravær, når op til 2 lærere er væk i samme korte periode. Ved fravær af større volumen inddrages afdelingslederen i valg af løsning. Teamets opgaveløsning bygger på gældende lovgivning (love og bekendtgørelser) og gældende nationale aftaler, styrelsesvedtægt, den lokale arbejdstidsaftale med tilhørende akkordaftaler og andre aftaler på ungdomsskolen. 16

14 Kontaktlærerrollen overfor den enkelte elev er entydig. Teamet fordeler eleverne mellem sig og synliggør det på elev-, og personaleintra. Kontaktlæreren har ansvar for at ajourføre elevnotater i klasseloggen. BRUG AF EDB OG MODTAGELSE AF POST Alle har adgang til administrativt edb-netværk, Citrix, og skoleintra (elev-, og personaleintra). Elektronisk kommunikation sker over de personlige postkasser i administrativt netværk eller på lærerintra. Der er 6 edb-arbejdspladser til rådighed (5 i lokale 828 og 2 i 829). Alle har brevbakke/dueslag på lærerværelset. Man har pligt til at tjekke ny post i mailbox, dueslag og lærerintra hver arbejdsdag. Alle har mobiltelefon/pda og alle har tavledatamaskine (ipad). SERVICERING AF UNGDOMSSKOLENS PÆDAGOGISKE EDB-FACILITETER. Der skelnes mellem to typer servicering: Teamets tilsynshavende (Level2-supporter datamaskine og Skoleintra) er den nære hjælp i lærerteamets daglige arbejde med tastatur- og og tavledatamaskiner (PC og Ipad), samt Intra, herunder vedligeholdelse og årsskifte på Intra. Skolens supporter på pædagogisk net (Level1-supporter) er sparringspartner og konkret hjælper for teamets tilsynshavende. Teamets tilsynshavende i Uddannelsesafdelingen (i år DS) Teknisk tilsyn i Haderslev på afdelingens datamaskiner (bærbare + stationære i stamlokaler) og samspil med de interaktive tavler, bl.a: Oprette spejl til USK s bærbare mhp. nem genopretning. Genoprette maskiner efter behov. ipad-hjælper. Pædagogisk tilsyn og sparring af kolleger i selvstyrende team med bl.a: Brug af eksisterende programmer. Inspiration til brug af nye programmer. Brug af elevintra, lærerintra, skoleintra mv., herunder skemastyring. Teamets tilsynshavende er den nære hjælp til kolleger i heltidsundervisningen, og den der løbende holder edb-udstyret brugbart til undervisningsbrug. Teamets tilsynshavende kan søge sparring og konkret hjælp hos skolens supporter. Teamets tilsynshavende tildeles en timepulje på årsplan. Udstyr: bærbare + evt. stationære så længe vi har dem. Lasse og Don aftaler en pulje timer til opgaven. Så må vi efterfølgende se, om puljen svarer til opgaven. Skolens supporter ( Level1-supporter for Fritidsafdelingen og Heltidsafdelingen i Haderslev John Skovby) kan kontorpersonalet og Don kan trække. John kan oftest yde hjælp fredag over middag. Jørn Hansen og John har aftalt, at John optæller timer og indberetter til Jørn. Hjemmesidesupport og teknisk hjælp til kontorpersonalet og ledelsen efter aftale. Elevintra-, lærerintra-, forældreintra- og skoleintrasupport. Sparring af teamets tilsynshavende. Samarbejde med teamets tilsynshavende vedr. udlån og brug af spejl til såvel bærbare som stationære edb-maskiner. 17

15 SERVICERING AF UNGDOMSSKOLENS ADMINISTRATIVE EDB-FACILITETER. Brug kommunens afdeling UDC-IT på tlf eller programmet UDCIT- Servicedesk på Citrix-platformen. TEAMUDVIKLING OG OPKVALIFICERING Teamorganiseringen og lærerfagligheden skal vedligeholdes. Man kan ikke forvente, at samarbejdsformen "bare kører", og at vores nuværende lærerfaglighed passer til de udfordringer vi møder. Der skal øves, veligeholdes og forbedres på, hvordan vi gør og hvad vi kan. I år vægter vi: SAGSSUPERVISION Skiftevis for hele teamet samlet og AU-klasserne / EGU-klassen. Fokus på fagligheden og professionel tilgang til de enkelte elev. Vi bringer hver især sager i spil, som supervisor behandler sammen med os i teamet. 8 gange årligt á hhv 3 og 2 timer (onsdage kl 12 / 14). Vi lægger vægt på: Opsamlende / forklarende om det der er sket Faglighed i elevsamtalen. Handleanvisende / fremadrettet om hvad man kan gøre forebyggende ELEVBESKRIVELSE / -UDREDNING V. LASSE + ARBEJDSGRUPPE + TEAM Udvikling af metode / skema til elevbeskrivelse/-udredning af hver enkelt elev. Meget mere brug af PAS i EGU. DIPLOMKURSER O.A. HØJNIVEAUOPKVALIFICERING Alle teammedlemmer tilbydes diplomkursus mm. i indeværende og evt. næste skoleår: Pædagogisk psykologi Børn, unge og familier i udsatte positioner 26 svejseinstuktøruddannelse Rammerne er: Udenfor undervisningstiden (dog sammenhængende fridage ved opgaveskrivning) Skolen dækker kursusafgift o.l. og stiller bil til rådighed fra og til Ungdomsskolen. Kursusdeltagerne skriver opgave i praksisnær problematik. Kursusdeltagerne deler og bruger deres nye viden konkret i teamet. TEAMUDVIKLINGEN UNDERSTØTTES I ØVRIGT AF: Lederens løbende justering og afgrænsningen af opgaven internt og eksternt, dvs. afdelingslederen deltager på de fleste teammøder. På teammøder tematiseres jævnligt didaktikken og lærerens professionsfaglige "møde" med eleverne. Teamsamtaler om andre generelle og specifikke problemstillinger affødt af arbejdet. TEAMETS ØKONOMISKE RAMMER I SKOLEÅRET Det er hensigten, at teamet som tidligere kan disponere indenfor veldefinerede rammer, og hvor team og ledelse i fællesskab følger aktiviteter og forbrug. 18

16 1000-KRONERS PULJE KR/ ELEV / ÅR (CA KR). Undervisningsmaterialer mv. skal forstås bredt. Det kan fx være bøger, værkstedsmaterialer, sportsrekvisitter, råvarer til hjemkundskab, ekskursionsudgifter mv. Teamet og faglærerne disponerer selv beløbet. Teamet har ansvar for at enhver udgift herunder mærkes "1000-kr puljen". ALLE ANDRE UDGIFTER END OVENSTÅENDE Aftales med ledelsen. 19

17 INDSATSOMRÅDER I Ungdomsskole.dk POLITISKE BESLUTTEDE INDSATSOMRÅDER (BYRÅDET / B&F) (der er flere kommunale, men disse er vigtigst for os): Inklusionstænkningen/-kulturen Faglig læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik Læselyst Overgange til ungdomsuddannelserne VORES LOKALE INDSATSOMRÅDER (USK / UDDANNELSESAFDELINGEN) DIPLOMKURSER O.A. HØJNIVEAUOPKVALIFICERING Pædagogisk psykologi Børn, unge og familier i udsatte positioner 26 svejseinstuktøruddannelse KONTAKTLÆRERSAMTALEN Ugentlig Korte, tydelige mål for den enkelte elev og opfølgning Notat i intra MÅNEDLIG EKSAMENSTRÆNING PROGRESSIONSSAMTALER CA. HVER 8. UGE ELEV+KONTAKTLÆRER+LEDER Gør vi det rigtige? Går din udvikling fremad? IPADS SOM PÆDAGOGISK OG ADMINISTRATIVT HJÆLPEMIDDEL Praktisk metodeudvikling og deling Daglig fraværsregistrering SkoleIntra EGU-portalen ELEVINTRA I GANG PERSONALET Fællesoplevelser for personalet Inspirationsbesøg på anden ungdomsskole Pædagogiske og sociale døgn Socialministerens aktiviteter KONTAKTLÆRERROLLEN Kontaktlæreren er omdrejningspunktet for at teamet kan tage hensyn til den individuelle elevs læringsforudsætninger. Det sker bl.a. ved at: Afholde vækstsamtaler ugentligt Notater om elevens mål og progression på Intra. Need to know for kolleger om, hvad der kan støtte elevens udvikling. Varetage skole-hjem-samarbejdet og elevplankoordinering i teamet. 20