KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
|
|
- Helge Jepsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KVALITETSRAPPORT FOR Virklund Skole 2016/17
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer 3.2. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber 3.3. Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 4.3. Uddannelsesparathed 8. klasse 4.4. Uddannelsesparathed Overgang til ungdomsuddannelse (95 % målsætningen) 4.6. Sprog 4.7. Læseresultater for 1. og 2. årgang 5. TRIVSEL 5.1. Trivsel i klasse 5.2. Trivsel i klasse 5.3. Fravær 6. INKLUSION 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning 7.2. Udgifter til folkeskolen pr. elev (netto) 8. KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 8.1. Samlet status på skoleniveau 8.2. Faglige, personlige og relationelle potentialer 8.3. Fællesskaber 8.4. Viden 9. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE
3 1. FORORD Kvalitetsrapporten i Silkeborg kommune er et centralt redskab, som tegner et billede af, hvordan det går med børnenes og de unges læring og trivsel på skolen lokalt og på skolerne kommunalt. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2016/17 skal, i lighed med den seneste rapport for 2014/15, bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj og som et aktivt dialogredskab mellem forvaltning og den enkelte skole og i dialogen mellem skoleledelsen og medarbejderne. Fokus i kvalitetsrapporten er derfor rettet mod progressionen, som er de fremskridt, der sker for det enkelte barn, klassen og dermed skolen år efter år. Kvalitetsrapporter skal udarbejdes hvert andet år. Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i: Lærings- og Trivselspolitikken for skolerne i Silkeborg som udgør den overordnede ramme og udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Lærings-og udviklingsmålene som med afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål på skoleområdet opstiller tre overordnede lærings-og udviklingsmål: o Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer. o Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber. o Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden. Et datagrundlag som består af en lang række forskellige data. En uddybning af datagrundlaget kan læses i den kommunale kvalitetsrapport. Principper for kvalitetsudvikling i Silkeborg Kommunes skolevæsen, som har som ambition, at der arbejdes med kvalitetsudvikling i en sammenhængende værdikæde fra barnets møde med den voksne over medarbejderens møde med nærmeste leder til den politiske styring af skolevæsenet. Når den kommunale kvalitetsrapport er godkendt af byrådet, vil skolens kvalitetsrapport danne udgangspunkt for en læringssamtale mellem skolens ledelse og forvaltningen skolechef og områdeleder, som finder sted inden sommerferien Herefter udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte skole. Udviklingsplanen følges op af et antal læringssamtaler mellem skolens ledelse og skoleafdelingen frem mod næste kvalitetsrapport.
4 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Virklund Skole er beliggende naturskønt i Silkeborgs sydlige opland i en lille by omgivet af skove og søer. Skolen har 507 elever, som med undtagelse af en enkelt tresporet årgang er fordelt på to spor fra årgang samt en meget engageret forældreforening. Det pædagogiske personale udgøres af 31 lærere, 13 pædagoger, en pædagogisk leder, en fritidsleder og en skoleleder. Vi vil kendes på: - Det gode fællesskab - Arbejdsglæde og trivsel - Hensynet til hinanden - Respekten for den enkelte og for omgivelserne Virklund Skoles mål er at skabe et anerkendende, trygt fællesskab og vægter en vedkommende hverdag præget af høj faglighed. Vi søger at tilrettelægge læringsprocesser, der tager hensyn til både de fagligt og sociale svage og stærke børn, så hvert enkelt barn kan blive så dygtig som mulig og trives mest muligt. Virklund Skoles medarbejdere er organiseret i årgangsteam, fagteam samt afdelingsteam og tilstræber gennem anerkendende tilgang til den enkelte elev at skabe rammerne omkring et trygt fællesskab og godt læringsmiljø. Vi arbejder kontinuerligt på at skabe en motiverende og afvekslende skoledag, der blandt andet rummer fagdage, PUST, ILT, FabLab og Udeskole.
5 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Vi glæder os over, at vi er lykkedes med at løfte de faglige præstationer i nationale test, så mindst 80% af eleverne i dansk og matematik i 16/17 er "gode" jævnfør det nationale mål for alle de relevante årgange. Dermed er vi også lykkedes med at nå et fokus fra efterbehandling af sidste kvalitetsrapport. Vi konstaterer en positiv udvikling særligt for 6. og 8. årgang dansk siden sidste kvalitetsrapport. Nationale test viser endvidere, at vi er lykkedes med at fastholde den gode læseudvikling i overgangen fra indskoling til mellemtrin. I forhold til det nationale mål om at højne andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik er vi i 16/17 lykkedes med dette på 6. årgang i dansk og matematik samt på 8. årgang dansk. I forhold til det nationale mål om at mindske andelen af elever med "dårlige" resultater i nationale test, er vi i 16/17 lykkedes med at mindske denne andel på 4. årgang dansk samt 6. årgang for dansk og matematik. Også i afgangsprøverne ved afslutningen af 9. klasse præsterer vores elever flot. Der er for både dansk, matematik samt de bundne prøvefag sket en positiv udvikling af gennemsnit i forhold til 14/15. Vi glæder os over fortsat at ligge over det kommunale gennemsnit. Med afsæt i sidste kvalitetsrapport har vi haft et mål om at øge drengenes motivation, så det viser sig i 9. klasses prøver. Vi glæder os over, at den markante forskel på drengenes og pigernes præstationer fra 14/15 er tydeligt mindsket. Drengene præsterer et gennemsnit på 7,4 for de bundne prøvefag mod 5,6 for samme fag skoleåret 14/15. Dermed er forskellen mellem drengenes gennemsnit og pigernes på 8,0 markant ændret. Forskel i kønnenes præstationer samt motivation vil være et fortsat fokusområde, hvor vi er motiveret af at gøre det endnu bedre. I Virklund er der stor tradition for et efterskoleophold i 10., hvorfor en stor del af eleverne først er igang emd ungdomsuddannelse efter 15 mdr. Dermed er tallene for 9. årgang ikke "retningsgivende" i denne rapport. Der i årene efter reformen på Virklund Skole pågået et udviklingsarbejde omkring læringsmål (Bodil Nielsen), God Undervisning (Hilbert Meyer) og en begyndende berøring af feedback (Hattie v. Bodil Nielsen). Dette arbejde bygger vi ovenpå i indeværende skoleår, hvor vi er optaget af en højere grad af systematik i arbejdet med feedback på flere niveauer, hvormed elevernes involvering i egne mål styrkes. Endvidere har der været fokus på at udvikle den undersøgende tilgang til undervisning og læring særligt gennem tiltag omkring Udeskole, FabLab og organisering af den nye naturfagsprøve.
6 3.2 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Vi konstaterer, at vi for årgangene fastholder den gode trivsel på Virklund Skole. Trivsel er et vigtigt og vedvarende fokus for os. Vi arbejder kontinuerligt med at understøtte og højne elevernes trivsel i alle aspekter af skoledagen (både undervisnings- og fritidsdel). Data fra trivselsmålinger behandles af årgangens lærere og pædagoger i samråd med AKT og ledelse. Vi har i år lagt endnu "et lag på" i forhold til udvikling af systematikken for dette arbejde med et særligt fokus for PLF (årgangsteam). Teamet arbejder ud fra trivselsdata, data-cirkel og læringssamtaler med ledelse og læringsvejleder med tiltag for at højne trivslen. Årgangens fokus udspringer af trivselsmålingen men suppleres ofte af behovet for yderligere data som fx. spørgeskemaer i klassetrivsel.dk, samtaler med enkelte, grupper, klasse eller årgang, observationer og/eller elevproduktioner. Motivation - særligt selvbestemmelse - har i ovenstående beskrevne forløb et øget fokus på mange årgange på mellemtrin og udskoling. Motivation har ligeledes været i fokus siden forrige kvalitetsrapport, hvor Virklund Skole blandt andet har været involveret i et forskningsprojekt sammen med Buskelund og Thorning skoler. Projektet har givet nogle opmærksomheder særligt rettet mod vores elever - blandt andet at vi med fordel kunne fokusere mere på medbestemmelse. Af flere årsager - herunder økonomiske aspekter - blev der truffet fælles beslutning om ikke at fortsætte samarbejdet med de to forskere. Det betyder dog på ingen måde, at fokus på motivation og medbestemmelse stopper. Der er gjort spændende pædagogiske tiltag på de enkelte årgange blandt andet suppleret af kandidatstuderende, der har lavet elevinterviews med elever fra 8. årgang vedr. begrebet medbestemmelse. Data fra disse påtænkes brugt videre i den pædagogiske drøftelse på skolen. Ligeledes er der et udviklingsarbejde på tegnebrættet mellem læringsvejleder og ledelse vedr. motivation for kommende skoleårs PLF samt læringssamtaler. Vi har også et indsatsområde i samarbejdsaftalen for DFS vedr. øget motivation for vores udskolinger. 3.3 Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden Skolens fagpersoner er optaget af faglig viden og dygtiggørelse ligesom vi løbende har fokus på at kompetenceløfte - herunder KiU, lærings- og matematikvejleder samt pioneer. Vi har et vedvarende fokus på at bringe ressourcepersoner og vejledere hensigtsmæssigt i spil i organisationen for at højne trivsel og læring hos eleverne på Virklund Skole. Der er skabt rammer for et velfungerende samarbejde omkring de enkelte elevers læring og trivsel. Rammerne er dog udfordret af et højt undervisningstimetal hos vores lærere, der skaber udfordringer for optimal planlægning af mødevirksomhed. Vi glæder os over det fælles indsatsområde omkring Professionel Kapital og PLF og ser gode muligheder i at styrke organisering og systematik på Virklund Skole, der i højere grad understøtter en praksis, der bygger på og udvikler viden.
7 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 16/17 16/17 13/14 16/17 Skolen Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Vi glæder os over, at vi er lykkedes med at løfte de faglige præstationer i nationale test, så mindst 80% elever af alle de ovennævnte årgange præsterer god, rigtig god eller fremragende i dansk og matematik i skoleåret 16/17. Vi konstaterer en positiv udvikling særligt for 4. og 6. årgang i 14/15 dansk, der i 16/17 for begge årgange har opnået minimum 80% gode resultater. Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint
8 Vi konstaterer, at vi er lykkedes med at fastholde den gode læseudvikling i overgangen fra indskoling til mellemtrin. Ved sidste kvalitetsrapport kunne der konstateres en negativ udvikling i resultaterne fra 2. årgang 12/13 til 4. årgang 14/15. Den samme årgang - 6. årgang 16/17 - viser nu en fremgang på 6 procentpoint sammenholdt med resultater fra to år siden. Ligeledes præsterer vi en fremgang på 8,8 procentpoint fra 2. årgang 14/15 til 4. årgang 16/17, hvilket kunne tyde på, at vi lykkes bedre med at fastholde den gode læseudvikling fra indskoling til mellemtrin. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
9 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Nej Ja Ja Ja Kommunen Nej Nej Ja Ja Vi konstaterer, at vi, i tråd med ovenstående data omkring andelen af 80% elever med gode resultater, yderligere er lykkedes med at højne andelen af de allerdygtigste elever på 6. årgang og 8. årgang for både mat. og dansk. Andelen af elever med præstationen "fremragende" er på nuværende 5. årgang ikke vokset siden de to år tidligere blev testet. Det er dog værd at bemærke, at der er positiv udvikling at spore på årgangen alligevel. Der er minimum 80% af eleverne, der præsterer godt i dansk samt det dokumenteres, at andelen er steget med 8,8%-point. At andelen af elever med fremragende er faldet fra hhv. 33% og 15% til 4% og 11% for de to klasser kalder på en undersøgende tilgang til danskundervisningen på mellemtrinnet i samråd med læsevejleder. Dog er læsevejleder og nuværende dansklærer på begge klasser rådført for en mulig forklaring uden held. Selvsamme læsevejleder og dansklærer vurderer dog med udgangspunkt i observationer og elevgenereret data fra danskundervisningen, at der ikke er grund til bekymring for elevernes danskfaglige niveau. Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint
10 Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
11 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Ja Ja Nej Ja Kommunen Nej Ja Ja Ja Samtidig med at andelen af elever med gode resultater for alle årgange er minimum 80%, er det ligeledes lykkedes at mindske andelen af elever med resultater som "mangelfuld" eller "ikketilstrækkelig" på 4. og 6. årgang i dansk. Særligt skal 6. årgang fremhæves, da testene i 14/15 viste en forøgelse på 4%-point af andelen med dårlige resultater. Denne kurve synes nu knækket, da årgangen præsterer en mindskelse af selvsamme gruppe på 4%-point i 16/17. Dette skal blandt andet tilskrives en dedikeret og målrettet indsats omkring læsningen på mellemtrinnet. Ligeledes er andelen af dårlige resultater mindsket på 6. årgang matematik. Vi må konstatere, at andelen af dårlige resultater på 8. årgang ikke er faldet til trods for, at minimum 80% præsterer godt. Der er på vores nuværende 9. årgang en gruppe drenge, der er særligt udfordret på deres tilgang til læring, hvilket i nogen grad spiller ind på deres faglige præstationer. Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint
12 Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
13 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 7,2 7,4 7,6 Skolen, 15/16 7,6 7,8 7,7 Skolen, 14/15 7,0 6,8 7,0 Kommunen, 16/17 7,1 7,1 7,1 Vi konstaterer og glæder os over, at vi ligger over det kommunale gennemsnit i de afgangsgivende prøver. Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 6,9 7,7 7,2 7,7 7,4 8,0 Skolen, 15/16 7,3 8,0 8,0 7,4 7,5 8,0 Skolen, 14/15 5,7 7,9 5,8 7,5 5,6 8,0 Kommunen, 16/17 6,6 7,8 7,6 6,9 7,0 7,5 Man var med sidste kvalitetsrapport optaget af data fra 2014/15, der viste, at drengene præsterede væsentligt dårligere end pigerne i de afgangsgivende prøver. Ved sammenligning kan vi konstatere, at drengene både i dansk, matematik og samlet karakter for de bundne prøvefag begge de efterfølgende år præsterer bedre end "baseline" 2014/15. Samtidig er det lykkedes at bibeholde pigernes præstationer rimelig stabilt på et fornuftigt niveau. Der konstateres fortsat - som i de kommunale måltal - en forskel på kønnene.
14 Den vedblivende forskel imellem kønnenes præstationer ved de afgangsgivende prøver kalder fortsat på opmærksomhed. Et fokus vi blandt andet har gennem en styrkelse af udskolingen i det forpligtende samarbejde med Vestre. Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 7,6 7,7 Skolen, 15/16 7,7 7,8 Skolen, 14/15 7,0 7,5 Vi glæder os over, at der ikke længere er så stort spænd mellem vores elevers karaktergennemsnit og de socioøkonomiske referencer som i 14/15. Vi konstaterer også, at der fortsat er uudnyttet potentiale i denne kontekst. Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
15 Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Uddannelsesparathed 9. og 10. klasse Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate, opdelt på køn Der er synlige fejl i ovenstående graf. Det er ikke lykkedes at få det rettet til gennem kontakt til Rambøll. Konsulterer man uddannelsesstatisitk.dk er der ligeledes fejl i data for 16/17. Interne oplysninger fra UU-vejleder viser, at 4 elever ud af 43 (9%) blev vurderet IUP i 16/17. For samme elevgruppe året tidligere blev 25% vurderet IUP. Vi har ikke grund til at tro, at vi skulle afvige særligt fra de kommunale data for uddannelsesparathed. Vi henviser til nedenstående graf for overgang til ungdomsuddannelserne, der viser pæne tal efter 15 måneder jævnfør kultur for efterskoleophold. Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
16 4.5. Overgang til ungdomsuddannelse Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Vi konstaterer, at der i Virklund skoledistrikt er en udpræget positiv forældreholdning til efterskoleophold efter 9. klasse. Dette ses tydeligt i tallene for tilknytning til ungdomsudd. efter 3 mdr. Til gengæld er der en meget flot procent for ungdomsudd. 15 mdr. efter endt 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.
17 4.6. Sprog Antal sprogvurderede børn i børnehaveklassen Sprogvurderet gruppetest Sprogvurderet individuel test Samlet 46 0 Der er foretaget individuelle sprogtest på 6 børn, men da vi ikke bruger Rambøll i den henseende, fremgår det ikke. Vi bruger Læseevaluering fra Alinea. Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret Der inkluderes kun data for elever med Organisering Kommunal eller Ikke oplyst. Kilde: Rambøll Sprog Sprogvurderingsscore fordelt på indsatsgrupper Vi kan konstatere et mønster vedr. en højere procentvis andel af elever med behov for særlig indsats end normfordelingen samt den kommunale fordeling på 8%. Ellers afviger vi ikke særligt fra de kommunale tal. Vedr. elever med særlig indsats, så foretager læsevejleder individuelle test på barnet, når Rambølls sprogvurdering bonner ud med særlig indsats. Efterfølgende laves der individuelle handleplaner ud fra resultaterne. For nogle elever viser det sig nemmere at tage testen i mere
18 nære rammer end prøvesituationen på klassen, hvorfor de individuelle test giver et mere nuanceret billede på barnets sprog og ofte bedre resultater. Ydermere skal nævnes en indsats fra 13/14 fra skolens side vedr. samarbejdet med børnehaverne omkring sprogunderstøttende aktiviteter for skolestartere. De afgivende børnehaver arbejder med Rambøll Sprog for første gang i år, hvilket vi forventer vil afspejle sig i 0. klasses sprogvurderinger fremadrettet. Kilde: Rambøll Sprog 4.7. Læseresultater for 1. og 2. årgang Læseresultater - "ordlæseprøve 1" - 1. årgang 2016/17 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering/elite Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Elever i alt Virklund Skole 10 19,2% 12 23,1% 10 19,2% 20 38,5% 52 Total 94 9,1% ,0% ,6% ,3% 1036 For denne årgang gør det sig også gældende, at der i sprogvurderinger fra september 0. klasse var en højere procentdel med særlig indsats end i normfordelingen. Resultaterne for denne årgang ligger under de kommunale tal samt afviger fra prøvens kategorifordelingsnormer på især to parametre: I normfordelingen placeres 32,3% i beherskelse, mens kun 19,2% af vores elever dette år placeres i samme kategori. I normfordelingen placeres 27,6% i Automatisering, men hele 38,5% af vores elever dette år placeres i samme kategori. Året før - 1. årgang 15/16 - følger normfordelingen tættere dog med samme positive tendens vedr. automatisering, hvor 44% placerer sig for den årgang. Vi konstaterer, at vi skal lave en indsats for at løfte de svageste læsere på denne årgang. På læsekonference foråret 16/17 er flere tiltag aftalt. Kilde: Kommunens egen indberetning.
19 Læseresultater - "ordlæseprøve 2" - 2. årgang 2016/17 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering/elite Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Elever i alt Virklund Skole 2 4,4% 24 53,3% 14 31,1% 5 11,1% 45 Total 72 7,1% ,0% ,4% ,5% 1018 Vi konstaterer, at vi både i forhold til de kommunale tal samt fordelingsnormer ikke præsterer tilfredsstillende for denne årgang. Der er på efterfølgende læsekonference aftalt tiltag for de pågældende elever samt rådgivet dansklærere for årgangen vedr. den videre læseundervisning. Læsevejleder har sammen med dansklærer lavet en fokuseret indsats. Samme år placerer samme elevgruppe sig på følgende måde i nationale test dansk/læsning: 2A 96% god, 2B 82% god sammenholdt med et landsgennemsnit på 76% god. Det er interessant, at afkodningen afviger fra de andre to elementer samt helhedsvurderingen, da kun hhv. 65 og 64% præsterer "god" ligesom 66% på landsgennemsnittet. Vi kan ikke konkludere noget på baggrund af disse date, men samlet giver det grund til en pædagogisk drøftelse vedr. elevernes afkodning fremadrettet. Vi konstaterer, at vi bagudskuende ikke ser et bekymrende mønster for læseindlæringen for vores 2. klasser. Fx fordeler 2. årgang skoleåret 15/16 sig på følgende måde: Før+erkendelse: 2%, stabilisering 38%, beherskelse 36% og automatisering/elite 24%. Kilde: Kommunens egen indberetning. 5. TRIVSEL 5.1. Trivsel i klasse Vi konstaterer, at vi for årgang fastholder den gode trivsel på skolen. Trivsel er et vigtigt og vedvarende fokus på Virklund Skole, hvorfor der arbejdes kontinuerligt med det på flere forskellige fronter. Resultaterne fra trivselsmålingen behandles af klassens lærer og pædagoger med mulighed for rådføring/sparring af AKT-ressourceperson. Ligeledes har vi i indeværende skoleår et særligt fokus på data fra trivselsundersøgelsen i PLF (årgangsteam), hvor teamet bruger data-cirkel til bearbejdning af trivselsundersøgelsen samt planlægger efterfølgende tiltag på baggrund af drøftelser i PLF. Dette arbejde følges som noget nyt i år op af to læringssamtaler med ledelsen. Data fra klasse suppleres ofte af data fra klassetrivsel.dk, observationer og/eller samtaler med enkelte elever, grupper af elever eller hele klassen for at validere data yderligere. Skolen tilkøber fortsat yderligere rengøring af elevtoiletter jævnfør tidligere data fra trivselsundersøgelsen.
20 Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?
21 Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?
22 Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Trivsel i klasse Vi konstaterer, at vi for årgang fastholder den gode trivsel på skolen. Trivsel er et vigtigt og vedvarende fokus på Virklund Skole, hvorfor der arbejdes kontinuerligt med det på flere forskellige fronter. Resultaterne fra trivselsmålingen behandles af klassens lærer og pædagoger med mulighed for rådføring/sparring af AKT-ressourceperson. Ligeledes har vi i indeværende skoleår et særligt fokus på data fra trivselsundersøgelsen i PLF (årgangsteam), hvor teamet bruger data-cirkel til bearbejdning af trivselsundersøgelsen samt planlægger efterfølgende tiltag på baggrund af drøftelser i PLF. Dette arbejde følges som noget nyt i år op af to læringssamtaler med ledelsen. Data fra klasse suppleres ofte af data fra klassetrivsel.dk, observationer og/eller samtaler med enkelte elever, grupper af elever eller hele klassen for at validere data yderligere. Medbestemmelse og "motivation" har et særligt fokus på vores mellemtrin samt udskoling, da der er et mønster ført videre fra tidligere år omkring disse elementer. Der er gjort spændende pædagogiske tiltag på de enkelte årgange blandt andet suppleret af kandidatstuderende, der har lavet elevinterviews med elever fra 8. årgang vedr. begrebet medbestemmelse. Data fra disse påtænkes brugt videre i den pædagogiske drøftelse på skolen. Ligeledes er der et udviklingsarbejde på tegnebrættet mellem læringsvejleder og ledelse vedr. motivation for kommende skoleårs PLF samt læringssamtaler. Vi planlægger ydermere med et fælles foredrag omkring motivation hos børn og unge for personaler, bestyrelser og ledelser i det forpligtende samarbejde foråret 2018.
23 Samlet resultat på tværs af temaer Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser
24 fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0.
25 Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent, opdelt på fraværtype Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Vi konstaterer en forøgelse i samlet kompetencedækning siden 14/15 jævnfør KiU og øget opmærksomhed på det i fagfordelingen. Vi har fortsat fokus på at hæve procenten SAMTIDIG med et stærkt fokus på, hvor vigtigt relationskompetence mm er i forbindelse med undervisning og læring. Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
26 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Der har været fokus på et samspil mellem fagene i forbindelse med naturfagsprøven i 9., hvorfor biologi skoleåret 16/17 står med 0%. Vi har 5 lærere med linjefag i biologi på skolen. Vi har i år og næste år undervisere på KiU i historie og kristendomskundskab. Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
27 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Elevtal Elevtal og andel elever med bopæl i kommunen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Drenge Piger Skolen, 16/ ,6% 97,6% Skolen, 15/ ,6% 98,7% Skolen, 14/ ,3% 97,0% Kommunen, 16/ Note: Elevtallet er opgjort den 5. september i starten af skoleåret. Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.
28 Andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Skolen, 16/ Skolen, 15/ Skolen, 14/ Kommunen, 16/ ,3% Note: Elevtallet er opgjort den 5. september i starten af skoleåret. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 8. KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 8.1. Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål og indsatsområder Denne del af kvalitetsrapporten finder vi både en interessant og en svær størrelse at forholde sig til omkring data. Det er meget interessant at have de relevante drøftelser i forhold til selvevaluering samt udviklingsfokus vedrørende de kommunale mål og indsatsområder. Det giver gode og spændende drøftelser mellem ledelse, medarbejdere og bestyrelse i forhold til udviklingsarbejde på Virklund Skole. Det er samtidig svært at forholde sig til subjektive/kvalitative vurderinger gjort kvantitativt sammenlignelige med kommunalt benchmark. Som nykonstitueret ledelse valgte vi at være meget lyttende til medarbejderinput i besvarelsen og lade denne stemme veje tungt i denne del af kvalitetsrapporten. Vi ser frem til arbejdet med at bruge denne "baseline" som et retningsgivende værktøj i udviklingsarbejdet på Virklund Skole.
29 8.2. Faglige, personlige og relationelle potentialer Resultater for 'Faglige, personlige og relationelle potentialer' opdelt på delmål I forhold til delmål 1 er vi optaget af en indsats omhandlende en systematik blandt andet for arbejdet med feedback. Vi er i år påbegyndt et aktionslæringsarbejde omkring feedback i dansk og matematik-fagteam på tre niveauer (elev-lærer, elev-elev og lærer-elev). I denne forbindelse bringes elevernes involvering i egne mål i fornyet fokus. I forhold til delmål 2 er vi optaget af at have en større udbredelse af den undersøgende tilgang til undervisning og læring blandt andet gennem kursusaktivitet i FabLab, øget fokus på Naturfagsprøven mm. Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret Fællesskaber Resultater for 'Fællesskaber' opdelt på delmål I forhold til delmål 1 pågår proces med opdatering af trivselspolitik (bestyrelse, ressourceteam AKT samt medarbejdergruppe) samt udarbejdelse af anti-mobbestrategi.
30 I forhold til delmål 2 handler den lave score om en højere grad af skriftlighed og bevidsthed omkring skolens mål for disse indikatorere. Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret Viden Resultater for 'Viden' opdelt på delmål Delmål 1: Der er svaret med "i høj grad" som parametre på alle spørgsmål vedr. dette delmål med undtagelse af: - "Skolens lærer/pædagoger har modtaget den nødvendige efteruddannelse i interventionstiltag over for elever med særlige behov" - her mangler man en forklaring på nødvendige interventionstiltag og har dermed svaret neutralt/negativt. - Det samme gør sig gældende ved spørgsmålene vedr. tosproget, da det ikke er en udpræget pædagogisk betingelse på Virklund Skole, hvorfor det kan være svært at udtale sig om faglige kompetencer, der ikke er nødvendige at bringe i spil. Delmål 2: I forhold til at modtage og give feedback på undervisning fra både ledelse og kollega samt bringe observerede data mm i spil for at generere ny viden, der skaber øget læring og trivsel, så har vi i år rammesat årgangsteam (lærere og pædagoger) som PLF og afholder læringssamtaler mellem team og ledelse/læringsvejleder med udgangspunkt i data-cirkel. Viden fra kvantitativ og kvalitativ data (trivselsundersøgelse, nationale test, samtaler og observationer) bliver bragt i spil med henblik på at ændre og forbedre praksis. Delmål 3: Vi vil fremadrettet fortsat arbejde med optimal organisering jævnfør det fælles indsatsområde vedr. Professionel Kapital og PLF. Vi startede dette arbejde op med en fælles dag for lærerne i uge 32 samt efterfølgende for pædagogerne i oktober. Der evalueres på dette forløb og erfaringer bringes med videre til 18/19. Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret
31 9. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Ad. 9 Skolebestyrelsens udtalelser Generelt bakker skolebestyrelsen op om ledelsens kommentarer til denne kvalitetsrapport. Virklund skole er en velfungerende skole med en stærk og tydelig ledelse, dygtige og kompetente medarbejdere og et godt arbejdsmiljø for både børn og voksne. Først og fremmest viser kvalitetsrapporten en række solide resultater, hvor ikke mindst gode resultater i dansk og matematik for mere end 80% af børnene på alle målte klassetrin træder frem, som et resultat Virklund skole ikke før har opnået i en kvalitetsrapport. Derudover er der meget få af Virklund skoles børn, som ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse senest året efter, at de har forladt skolen. Et vigtigt resultat som Virklund skole har sin store andel i. Skolebestyrelsen er dog også bevidst om, at der er områder som kræver opmærksomhed og opfølgning, og det er vores opfattelse at både ledelse og medarbejdere har stor fokus på de områder hvor kvalitetsrapporten afdækker et uudnyttet potentiale. Skolen er dog generelt udfordret af den nuværende arbejdstidsaftale, da den ikke giver meget tid til netop udviklingsarbejdet, der skal til for at hæve niveauet for skolens elever og udnytte det afdækkede potentiale. Man kunne, i forbindelse med fremtidige kommunale budgetter, sikre en økonomi til skolerne, der tillod et lavere undervisningstimetal for lærerne og dermed sikre bedre kår for det udviklingsarbejde, der skal pågå og som efterfølgende gerne skal kunne ses i elevernes præstationer. Endelig er det skolebestyrelsens opfattelse, at trivsel er et fundament for en yderligere positiv udvikling af Virklund Skole. Derfor har principperne for trivselspolitikken været et tema på flere bestyrelsesmøder, og i de kommende måneder vil disse principper blive debatteret i de relevante fora for både elever og medarbejdere. Trivsel og motivation vil også være centrale emner for det forpligtende fællesskab med Vestre skole og Gjessø skole. På Virklund Skoles Skolebestyrelses vegne Christian Biering Skolebestyrelsesformand
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2016/17
KVALITETSRAPPORT Gjessø Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR
KVALITETSRAPPORT FOR DYBKÆRSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fårvang Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gjessø Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17 Et af indslagene til årets store gårdfest i starten af september 2016. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT. for. Langsøskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Langsøskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Balleskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virklund Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virklund Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skægkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune
KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE
STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GJERN SKOLE 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR GJERN SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR SØLYSTSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR SØLYSTSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Bryrup Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Bryrup Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKvalitetsrapporten i Silkeborg kommune er et centralt redskab, som tegner et billede af, hvordan det går med
KVALITETSRAPPORT Sorring skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune
KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner
Læs mereKVALITETSRAPPORT. For. Sejs Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT For Sejs Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17
Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Frisholm Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Frisholm Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT. for. Funder-Kragelund skole. Afdeling Funder 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Funder-Kragelund skole Afdeling Funder 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR BUSKELUNDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR BUSKELUNDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Sølystskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sølystskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR VESTRE SKOLE 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR VESTRE SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skalmejeskolen Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE
KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE
KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Sølystskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sølystskolen Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Sorring Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sorring Skole Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR SILKEBORG KOMMUNES FOLKESKOLER. Skoleåret 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR SILKEBORG KOMMUNES FOLKESKOLER Skoleåret 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE SKOLECHEFENS FORORD... 5 1. INDLEDNING... 7 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af kvalitetsrapporten...
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Langsøskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Langsøskolen Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Nyager Skole, Rødovre Kommune
KVALITETSRAPPORT Nyager Skole, Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 7 3.1 Nationale test... 7 3.2 Aflagt afgangsprøver...
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Valhøj Skole
STATUSRAPPORT 2017/2018 Valhøj Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2.2 Rapportens
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Funder Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Funder Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Mosedeskolen Greve Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune
KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mere