SKOVOMRÅDER. Skov Større by Hovedvandskel. Figur 4.3 Skovområder SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG OMRÅDER HVOR SKOVTIL- PLANTNING ER UØNSKET

Transkript

1 20 Skov Godt 11 % af Danmark er dækket af skov, men der er stor forskel på amternes andel af skovarealerne. I Århus Amt udgør skovarealet ca ha, hvilket svarer til godt 15 % af amtets areal. Arealet omfatter samtlige skove og plantager på mindst 0,5 ha, herunder markjord beplantet med juletræer og pyntegrønt. Sammenlignet med andre amter har Århus Amt det største antal skove, idet der her i amtet findes mange små skovområder i tilknytning til landbrugsejendomme. SKOVOMRÅDER Figur 4.3 viser den geografiske placering af de største skovområder i amtet, som i alt dækker knap ha, jf. Regionplan Størstedelen af skovarealet ligger på Djursland og i den vestlige del af amtet. Ca. 85 % af de danske skove er fredskov, hvilket betyder, at arealet permanent er reserveret til skovbrugsformål. Af Århus Amts ca ha skov er ca ha omfattet af fredskovspligten, hvilket svarer til ca. 88 % af skovarealet. Der er meget stor forskel på artssammensætningen i de danske skove, hvilket blandt andet er betinget af historiske forhold og jordbundsforholdene. Næsten 31 % af skovarealet i Århus Amt er nåletræsskove, og ca. 66 % er løvskov. De resterende skovarealer (ca. 3 %) er midlertidig ubevoksede skovarealer, skovveje, brandbælter, oplagspladser mv. Figur 4.3 Skovområder SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG OMRÅDER HVOR SKOVTIL- PLANTNING ER UØNSKET Skov Skovrejsningsområde Områder, hvor skovtilplantning er uønsket Skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket Det er et politisk mål, at Danmarks skovareal skal fordobles i løbet af en trægeneration, dvs. på år. Der ydes derfor statsstøtte til skovrejsning i form af tilskud og indkomstkompensation. Figur 4.4 Skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

2 Skovrejsningen skal fremme beskyttelsen af grund- og drikkevandsressourcerne, de bynære friluftsinteresser og den biologiske mangfoldighed i landskabet. Områder for uønsket skovrejsning udpeges for at beskytte værdifulde naturtyper og kulturlandskaber mod skovtilplantning. Amterne forestår udpegningen af områder, hvor skovrejsning er henholdsvis ønsket og uønsket. Områderne fastlægges i regionplanen, og støtteordningen administreres af Skov- og Naturstyrelsen via statsskovdistrikterne. Der gives tilskud til anlæg og pleje af skov på landbrugsarealer og til hegning samt særligt tillæg for at undlade at bruge bekæmpelsesmidler samt ved forberedende arbejde til skovrejsning. I Århus Amt er ca ha udpeget som skovrejsningsområder, og knap ha er udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket, som vist på figur 4.4. På landsplan blev der i perioden rejst ca ha skov. Århus Amt har en relativt stor andel af skovrejsningen med næsten ha, hvilket svarer til godt 14% af den samlede skovrejsning. I perioden blev der givet tilsagn om skovrejsningsstøtte til godt ha skov på landsplan. Heraf lå godt ha i Århus Amt. Naturtype 21 Procentvis andel af det samlede 3-areal Strandeng 5 % Sø 22 % Eng 24 % Hede 14 % Overdrev 12 % Mose 23 % Tabel 4.1 Fordeling af 3-områdernes naturtype 4) Der må ikke foretages ændringer af tilstanden i følgende områder større end 2500 m 2 : Moser, heder, strandenge, ferske enge og overdrev samt søer over 100 m 2 og vandløb udpeget af amtsrådet i OMRÅDER 3-område Internationale naturbeskyttelsesområder Ramsar-konventionen har til formål i videst muligt omfang at sikre og forbedre beskyttelsen af vådområder af international betydning. Der lægges særlig vægt på vådområderne som rastepladser for trækfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet har til formål at beskytte vilde fuglearters levesteder. De udpegede beskyttelsesområder er for visse havområder sammenfaldende med Ramsar-områder, mens andre typisk omfatter sø- og skovområder. EF-habitatdirektivet har til formål at sikre beskyttelsen af en række sjældne naturtyper og af truede eller sårbare arter og deres levesteder. Habitatområderne omfatter ofte større landskaber, som i en vis udstrækning kan være sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområderne. Natur Ifølge naturbeskyttelseslovens 3 skal søer, vandløb, heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev registreres og beskyttes 4). I Århus Amt er godt ha registreret som 3-områder, hvilket svarer til næsten 8 % af amtets areal. Godt 50 % af 3-områderne ligger inden for landbrugsarealet. Figur 4.5 viser 3-områderne i Århus Amt. Figur områder 4. AREALANVENDELSE

3 22 I Århus Amt er de udpegede beskyttelsesområder især i fjordområderne, i dele af Søhøjlandet, på Mols og på Helgenæs. Særligt følsomme landbrugsområder og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger I Århus Amt er ca ha udpeget som særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder). SFL-områderne er typisk ådale, søoplande og kyststrækninger, hvor amtet ønsker at støtte eller fastholde en ekstensiv landbrugsdrift. Også landbrugsarealer med vigtige grundvandsressourcer kan være udpeget. Ca. 24 % af SFL-områderne er også beskyttede naturområder, dvs. de såkaldte 3-områder. INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSES- OMRÅDER Ramsarområde EF-fuglebeskyttelsesområde EF-habitatområde Figur 4.7 viser de udpegede SFL-områder i Århus Amt. Særligt følsomme landbrugsområder udpeges også som 20 meter brede beskyttelsesrandzoner langs målsatte vandløb og søer samt beskyttelsesværdige natur- og kulturelementer i landskabet. Inden for SFL-områderne tilbydes lodsejerne en række frivillige tilskudsordninger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, også kaldet MVJ-aftaler. MVJ-aftaler indgår desuden som mulig kompensation i forbindelse med Vandmiljøplan II-projekter. Anholt Figur 4.6 Internationale naturbeskyttelsesområder SÆRLIGT FØLSOMME LANDBRUGSOMRÅDER Særligt følsomt landbrugsområde Afhængig af lodsejerens interesse kan der indgås MVJ-aftaler om for eksempel afgræsning af naturarealer eller agerjord, etablering af efterafgrøder, ophør af kvælstoftilførslen, etablering af ekstensive randzoner, udtagning af jord til produktionen eller etablering af vådområder. I perioden blev der indgået godt aftaler om støtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger for ha landbrugsjord i Århus Amt. Figur 4.7 Særligt følsomme landbrugsområder JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

4 23 I 2004 var der en øget interesse for at indgå MVJ-aftaler. Århus Amt modtog godt 480 ansøgniner svarende til 126 mio. kr. Det var muligt at imødekomme ca. 90 ansøgninger inden for støtterammen på 23 mio. kr. fra Direktoratet for FødevareErhverv. Ifølge de statslige retningslinjer havde Natura 2000-områder første prioritet. Efterfølgende gennemførtes 2 specielle ansøgningsrunder med ekstrabevilling, hvor næsten 70 ansøgninger i Århus Amt kunne imødekommes. VMP II-VÅDOMRÅDER VMP II vådområder Vandmiljøplan II-vådområder I 1987 vedtog Folketinget den første vandmiljøplan, som blandt andet havde til formål at reducere udledningen af nitrat fra dyrkede arealer til vandmiljøet. I 1998 blev der med vedtagelsen af Vandmiljøplan II mulighed for etablering af vådområder for at mindske kvælstoftilførslen til fjorde og indre farvande. Amterne skal i regionplanen udpege lavbundsarealer, som er egnede til genopretning af vådområder til værdifulde naturområder. Lavbundsarealer er for eksempel kunstigt afvandede, drænede arealer, som tidligere var strandenge, enge, moser, lavvandede søer og fjorde. I Århus Amt er godt ha udpeget som egnede til genopretning af vådområder. Udpegningen af VMPvådområde Egådalen er under udarbejdelse. Inden for de udpegede områder kan der gennemføres projekter til genskabelse af de naturgivne vandstands- og strømningsforhold med henblik på at reducere nitratindholdet i vandet, som strømmer gennem området. Udpegningen anvendes dels som afgrænsning af områder, hvortil der kan ydes støtte efter Vandmiljøplan II til gennemførelse af genopretningsprojekter, dels som forebyggelse af opførelse af nye bygninger eller anlæg, der kan gøre det besværligt eller umuligt at Figur 4.8 Vandmiljøplan II-vådområder gennemføre eventuelle genopretningsprojekter. Arealerne bør så vidt muligt friholdes for byudvikling, ferie- og fritidsbyggeri, nye veje bortset fra markveje, elledninger mv. Eventuelle anlæg på lavbundsarealer bør udformes under hensyntagen til mulighederne for en fremtidig anden naturmæssig anvendelse af arealerne. I perioden er der i Århus Amt etableret vådområder på 443 ha under Vandmiljøplan II. Vandmiljøplan II afløses nu af Vandmiljøplan III. I Vandmiljøplan III afsluttes igangværende vådområdeprojekter, og der bliver mulighed for at igangsætte enkelte nye. Etablering af vådområderne i Århus Amt sker i tæt samarbejde med lodsejere og landbrugets organisationer. Der er opnået lokal og regional enighed om gennemførelsen af adskillelige FØR 2001 EFTER 2001 Hals Sø blev genskabt som vådområde i Luftfotos: Erik W. Olsson nye projekter bl.a. ved Lyngbygårds Å og Alling Å. De statslige midler til gennemførelsen af Vandmiljøplan II- og Vandmiljøplan III-projekter dækker imidlertid langt fra de faktiske udgifter. 4. AREALANVENDELSE

5 24 Nitratfølsomme områder for vandindvinding Amtet skal i henhold til Vandforsyningsloven udpege nitratfølsomme vandindvindingsområder. Udpegningen omfatter grundvandsdannende arealer, hvor grundvandsressourcen vurderes at have et højt eller stigende indhold af nitrat, eller hvor den geologiske beskyttelse af ressourcen mod nitrat vurderes at være ringe. Udpegningen sker inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) og inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. I de udpegede nitratfølsomme områder skal udvises særlig opmærksomhed over for risikoen for nitratforurening af grundvandet. Udpegningen er foretaget på grundlag af den eksisterende viden om geologiske og hydrologiske forhold og ajourføres en gang årligt på grundlag af ny viden. For store dele af amtet bygger udpegningen udelukkende på oplysninger fra eksisterende og tidligere vandindvindingsboringer. Dette har resulteret i udpegning af relativt store og sammenhængende områder. I Århus Amt er godt ha udpeget som nitratfølsomme områder, hvilket svarer til knap 30 % af amtets areal (2003-ajourføring). De geologiske forhold gør, at Århus Amt (sammen med Nordjyllands og Viborg amter) naturligt har en større andel af nitratfølsomme områder end de øvrige amter. NITRATFØLSOMME VAND- INDVINDINGSOMRÅDER (2003) Nitratfølsomme områder Samtolkede nitratfølsomme områder Uafklaret Nitratfølsomme boringer uden for OSD Figur 4.9 Nitratfølsomme områder for vandindvinding INDSATSOMRÅDER Indsatsområde Indsatsområder Amterne skal udpege indsatsområder i områderne med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvor en særlig indsats er påkrævet for at sikre drikkevandsinteresserne. Århus Amt har udpeget 64 indsatsområder, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes. Figur 4.10 viser de udpegede indsatsområder (Regionplan 2001). Figur 4.10 Indsatsområder JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

6 For hvert indsatsområde udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen. Indsatsplanen udarbejdes på baggrund af en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen samt geologi, overfladearealernes anvendelse, beregning af nitratbelastningen, kortlægning af andre mulige forureninger og vandforsyningsstrukturen. Indsatsplanen angiver planerne for, hvordan forureningstrusler imødegås, og kan i relation til jordbruget indeholde krav om: Begrænsning af brugen af gødning og pesticider. Tilskud til skovrejsning, braklægning og miljøvenligt jordbrug. Forbud mod etablering af visse forurenende virksomheder og anlæg. Derudover kan en indsatsplan indeholde retningslinjer i tilknytning til VVM-reglerne for etablering/udvidelse af husdyrbrug i indsatsområdet. Indsatsplanerne bliver til i et samarbejde med de berørte parter blandt andet jordbruget, vandværkerne, amtet og kommunerne. 25 naturbeskyttelseslovens regler om naturforvaltning, tilbud om tilskud til særlige miljøvenlige landbrugsdriftsformer samt aftaler og tilskudsordninger efter skovloven. Fredning af et område vil derfor normalt kun komme på tale i de tilfælde, hvor behovet for beskyttelse, pleje, naturgenopretning eller offentlig adgang ikke kan opfyldes ved anvendelse af de øvrige bestemmelser og virkemidler i lovgivningen. Fredningssager kan rejses af miljøministeren, amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening. Der er nedsat et fredningsnævn for Århus Amt, der behandler disse fredningssager. GOLFBANER Rekreative områder golfbaner I Århus Amt er der i alt 15 golfbaner. Ifølge Dansk Golf Union (DGU) har en golfbane med 18 huller typisk en størrelse på 60 ha. Figur 4.11 viser placeringen af de 15 eksisterende golfbaner i amtet. Anslået anvendes ca. 840 ha i Århus Amt til golfbaner, hvilket svarer til godt 17 bedrifter af gennemsnitsstørrelse i amtet. Det forventes, at der fremover ønskes etableret golfbaner i amtet. Landskabsfredninger Fredning er betegnelse for en særlig beskyttelse af værdifulde naturområder, landskaber og fortidsminder. En fredning kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand, der herefter skal bevares. Der kan også fastsættes regler om offentlighedens færdsel i området. Fredning indskrænker juridisk set en lodsejers rettigheder til sin ejendom. Fredningsinstrumentet er karakteristisk ved, at der én gang for alle gøres op med et bestemt geografi sk områdes anvendelsesmuligheder, og at de herved fastsatte rådighedsindskrænkninger gennemføres mod erstatning. Kommunecenter Golfbane Kommunegrænse Silkeborg Them - Salten Fårvang Gjern Fårup Hammel Mariager Randers Langå Galten Hadsten Ry Hørning Skanderborg Hinnerup Odder Århus Allingåbro Auning Hornslet Ryomgård Kolind Rønde Glesborg Ebeltoft Grenaa Der er i lovgivningen i dag en række andre muligheder end fredning til at sikre og genskabe natur, for eksempel erhvervelse og frivillige aftaler efter Figur 4.11 Eksisterende golfbaner Tranebjerg 4. AREALANVENDELSE