Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole"

Transkript

1 %DUQ nr :7-22, ISSN Norsk senter for barneforskning Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole Stig Broström At begynde i skole er et helt nyt kapitel i de seksårige børns liv og er som regel noget, de ser frem til med spænding. Men hverdagslivets erfaringer og nyere undersøgelser synes at vise, at det ikke altid foregår uden problemer (Broström 1999). Mange børn har utidssvarende forventninger til skolen, og en del ser skolen som et autoritært sted, hvor man skal sidde stille, tie stille og hvor læreren straffer (Broström 2001). Tilsvarende viser en norsk undersøgelse, at 1/3 af de 6-7-årige er lidt nervøse for at starte i skole (Lillemyr m.fl. 1998). Endvidere har skolens børnehaveklasselærere 1 og børnehavens pædagoger et mangelfuldt samarbejde og utilstrækkelig kommunikation med hinanden og mangler indsigt i hinandens tradition og pædagogik. Tilmed er der opstået en kløft mellem på den ene side børnehavens pasningskultur, børneorienterede og selvforvaltende praksis og på den anden side skolens mere lærerstyrede og bevidst læringsorienterede praksis 2. Nyere dansk forskning (Vejleskov 1997) viser, at børnehavens hverdagsliv har WDEW et indhold, som den tidligere har været karakteriseret af. Her tænkes først og fremmest på det forhold, at børnene får erfaringer fra nærmiljøet, samt at der lægges vægt på skabende eller praktisk-musisk 1 I Danmark er børnehaveklassen eller 0. klasse et frivilligt tilbud, men som 98 % af børnene benytter. Arbejdet i børnehaveklassen varetages af en børnehaveklasseleder med pædagoguddannelse og som oftest yderligere en assistent, som dog ikke nødvendigvis er uddannet. Ifølge Lov om folkeskoler er arbejdet i børnehaveklassen defineret som leg og andre udviklende aktiviteter. Men læsning, skrivning og matematik har dog de seneste år indtaget en betydelig plads i børnehavens arbejde (Broström 1999). 2 Det skal bemærkes, at i Danmark har hverken børnehaven eller børnehaveklassen en rammeplan for det pædagogiske arbejde. Det er noget den enkelte pædagog selv fremstiller. 7

2 virksomhed (sang, musik, rytmik, male, tegne, forme og bygge). Men også andre væsentlige indholdsdimensioner synes at være forsvundet fra børnehavens dagligdag, fx oplæsning, historiefortælling samt rim og remser. Generelt er børnehavens form og indhold båret af et (misforstået) selvforvaltningsbegreb (Damm 1999,Hviid 1998), der antager at barnet fra fødslen er kompetent og kan tage ansvar for egen læring. Altså et selvforvaltningsbegreb der sætter lighedstegn mellem målet og vejen til målet: Når barnet bestemmer selv, bliver det selvbestemmende. I forlængelse heraf ses en børnehavepædagogik der er karakteriseret af de aktiviteter, som børnene selv kan frembringe, mens de pædagoginitierede aktiviteter er fraværende og næsten kun ses i forbindelse med alvorlige brud på institutionens regler, konflikter mellem børn og tilrettelæggelse af spisning. Sådanne problemer kan betyde, at hverken børn, forældre, børnehave eller skole har forberedt sig tilstrækkelig godt til, at barnet kan få en god skolestart. Hvis barnets møde med skolen ikke forløber nogenlunde problemfrit, kan man lidt provokerende sige, at hverken barn, institution eller forældre er skoleparate og tilsvarende at skolen ikke er børneparat. Det er nødvendigt at få skabt en sådan mangesidet parathed, hvilket kræver kommunikation og kontinuitet. Med kontinuitet menes med Deweys ord (1963: 35), at HQKYHUQ\XGIRUGULQJRJHUIDULQJEULQJHVRSL IRUO QJHOVHDIQRJHWVRPKDUJnHWIRUXGRJVRPVDPWLGLJWPRGLILFHUHVDI GHNYDOLWHWHUVRPI OJHUHIWHU. Med andre ord, at barnet på en vis måde kan genkende det gamle i det nye. En sådan kontinuitet i barnets liv forudsætter, at forældre, pædagoger og lærere indgår i et tæt samarbejde. Nyere undersøgelser om overgang fra børnehave til skole (Piaenta & Walsh 1996, Christenson 1999, Epstein 1996) peger på, at en XGYLNOHW UHODWLRQ RJ NRPPXQLNDWLRQ mellem barnet, kammerater, familien, daginstitutionen og skolen er omdrejningspunktet for en god skolestart. Evaluering af nyere danske udviklingsprojekter 3 viser, at der mange steder er et sådant begyndende samarbejde og kommunikation mellem børnehave og skole. Et samarbejde der på en gang fører til, at skolen bøjer sig mod børnehaven samtidig med, at børnehaven i højere grad orienterer 3 Her tænkes bl.a. på de ca. 300 udviklingsprojekter, der er knyttet til det nationale program )RONHVNROHQ nu SNW HQ JRG VNROHVWDUW som undertegnede forfatter med flere har evalueret. Dette program havde til mål at skabe et udvidet samarbejde mellem førskoleinstitutioner og skole samt mellem børnehaveklasse, de første klassetrin og fritidsordningerne; og i denne proces at nyttiggøre pædagogernes og lærernes forskellige uddannelsesmæssige kompetencer mere hensigtsmæssigt. 8

3 sig mod, hvad der sker i skolen. En proces der ikke behøver at reducere de to felters eller arenaers suverænitet og særlige kendetegn, men som drager nytte af det bedste fra de to faggruppers særlige kompetencer. Denne artikel har til mål at formidle centrale erfaringer fra disse udviklingsprojekter for herigennem at illustrere måder at styrke børnenes oplevelse af kontinuitet og helhed i deres liv. Skoleparate børnehaver og børneparate skoler Samarbejdet mellem børnehave og skole kræver, at der bringes ofre fra begge sider. Skolen må i højere grad anlægge et børneperspektiv, dvs. indrette sig i overensstemmelse med børnenes faktiske væremåde, og tilsvarende må børnehaven i højere grad orientere sig mod, hvad der sker i skolen og tage højde herfor. Man kan sige, at der kræves skoleparate børnehaver og børneparate skoler. Det følgende beskriver konkrete initiativer, som gennem de seneste år er kommet til udtryk i den danske skole- /institutionsverden. De stores gruppe i børnehaven For at bidrage til udvikling af børnenes skoleparathed etablerer mange børnehaver særlige aktiviteter for de kommende børnehaveklassebørn. Det er ikke ualmindeligt i foråret op til skolestarten, at børnene i daginstitutionen indgår i en skolegruppe eller storebørnsgruppen, hvor de deltager i aktiviteter, der i særlig grad bidrager til udvikling af viden og færdigheder, som man antager skolen efterspørger. Det kan være nyttigt og sjovt for børnene, at der i børnehaven skabes særlige aktiviteter og muligheder for og med gruppen af de 5-årige (og tilsvarende med de 3-årige og 4-årige). Der er også eksempler på, at 3-4 børnehaver er gået sammen om at oprette en tværgruppe for de børn, der efter sommerferien skal gå i børnehaveklasse sammen. Således mødes børnene fra et antal børnehaver en eller to gange om ugen med en pædagog fra en af børnehaverne for at deltage i spændende aktiviteter med det hovedformål at lære hinanden at kende. I tillæg deltager den kommende børnehaveklasselærer i et vist omfang, således at børnene også lærer hende/ham at kende. Tilmed har børnehavepædagogen og børnehaveklasselæreren mulighed for at udvikle et fælles værdigrundlag og pædagogiske mål. 9

4 I mange af projekterne tages der udgangspunkt i barnets egne interesser, med vægt på barnets skabende aktivitet, men her og der ser man det grebet an på en uhensigtsmæssig måde, hvor der (fra den ene dag til den anden) kræves en ydre opgaveopmærksomhed, stillesiddende aktivitet, brug af (kedsommelige) opgaveark, snæver og mekanisk formidling af viden og instruktion fra voksne til børn. Samtidig begrundes dette overfor børnene med, at,vndomry QQHMHUWLODWJnLVNROH. Dels gives et helt forkert skolebillede og dels er læringsindholdet formentlig reduceret til at lære at sidde stille og høre efter. En sådan praksis afspejler en manglende refleksion over, hvad der menes med skoleparathed. Det er særdeles positivt, at arbejdet med de ældste børn i børnehaven både er udfordrende for børnene og at det af dem opleves spændende og morsomt. Men det er alligevel problematisk, at sådanne aktiviteter først indføres i foråret før skolestart, hvilket betyder, at børnene næppe er begyndt, førend de skal slutte. Der er så at sige tale om en slags sidste udkalds pædagogik. Det må være mere hensigtsmæssigt at lade en spændende og udfordrende børnehavepædagogik præge alle årgangene. Det er jo heller ikke tilstrækkeligt blot at definere de ønskede kompetencer ved skolestarten. Man må grundigt beskrive børnehavens mål, indhold og aktiviteter, samt analysere og evaluere om den givne praksis også bidrager til, at børnene lærer og udvikler sig i overensstemmelse hermed. Forældresamarbejde, møder m.v. Det er også indenfor de seneste år blevet almindeligt, at skolen og de omkringliggende børnehaver samarbejder om børnenes skolestart, bl.a. i forbindelse med afholdelse af orienterende møder. Skolen og børnehaverne inviterer forældrene til børnene i de kommende børnehaveklasser til et orienterende møde forud for indskrivningen til skolen. Her får forældrene beskrevet de generelle formål og mål, og de får indblik i, hvordan deres børns hverdag vil komme til at se ud og de vilkår børnene vil møde. Rundt om i kommunerne er det almindeligt at se følgende forberedende møder og aktiviteter mellem forældre, pædagoger og lærere: To forældrekurser inden børnene starter i børnehaveklassen. Et lige efter efterårsferien som talepædagogerne og børnehaveklasselærerne afholder i børnehaven omhandlende børnehaveklasseliv generelt. Et i januar i forbindelse med skoleindskrivning. Her deltager børnehaveklasselærerne, psykologen og skolelederen, som fortæller forældrene om arbejdet i børnehaveklassen, samt om de krav og forventninger der stilles til 10

5 børnene i børnehaveklassen. Dette afholdes på skolen. Visse steder tager sundhedsplejen og dagplejen initiativ til at invitere de forældre, der ikke har børn i børnehave. Der afholdes et samarbejdsmøde efter sommerferien mellem pædagogerne i børnehaverne og børnehaveklasselærerne. Her fortæller børnehavepædagogerne om deres pædagogik. Ligeledes beskriver børnehaveklasselærerne deres forventninger til børnenes udvikling ved skolestart. Mødet placeres på dette tidlige tidspunkt, således at pædagogerne i løbet af børnenes sidste år i børnehaven har mulighed for at tage højde for de mangler som børnehaveklasselærerne eventuelt har påpeget. Børn besøger skolen Om der bliver tale om en god skolestart beror også på, om skolen er i stand til overfor børnene at gøre sig spændende og attraktiv. I den forstand begynder skolestarten længe inden den første skoledag. Skolen skal gøre noget aktivt for at fjerne børnenes skæve og gammeldags syn på skole samt deres usikkerhed og nervøsitet (Broström 2001). Det kan bl.a. ske, når børnehaveklasselærerne besøger børnene i deres børnehaver, og når børnene gentagne gange har besøgt deres kommende børnehaveklasse. Men i det hele taget er det nødvendigt, at børnene gennem deres samlede børnehavetid har deltaget i en række afdramatiserende aktiviteter på skolen. Og hertil kommer også, at børnehavepædagogerne skal bidrage til, at børnene ikke udvikler et gammeldags skolesyn. Det forhindres bl.a. når pædagogerne i børnehaven omtaler skolen i positive vendinger og undlader at true med skolen, fx at sige GX Pn VH DW In O UW DW RSI UH GLJ RUGHQWOLJWIRUGHWVNDOGXNXQQHQnUGXNRPPHULVNROH. Det er almindeligt, at børnehavepædagogerne og de kommende børnehaveklassebørn besøger skolen i løbet af det sidste år inden skolestart for at se, hvordan der arbejdes. Mange steder inviteres børnehavebørnene til små kulturbegivenheder på skolen, fx motionsløb eller Luciaoptog og teater, som skolebørnene opfører. Endvidere får de kommende børnehaveklassebørn en særlig invitation sidst på foråret, når klassefordelingen er på plads. Så modtager børnehaveklassen besøg af børn og pædagoger fra områdets børnehaver (samme dag og samme tidspunkt). Her får børnene mulighed for at se deres lærere, se hvilken klasse de skal gå i, og møde deres fremtidige skolekammerater. Dagen vil være en typisk børnehaveklassedag med sange, lege og opgaver. Naturligvis er det tidskrævende for både børnehaverne og børnehaveklasserne at arrangere og gennemføre sådanne besøg, da både 11

6 den enkelte skole som børnehave har mange samarbejdspartnere. Men set fra børnenes horisont er det umagen værd. Pædagoger og børnehaveklasselærere laver gensidige observationer Besøgsordninger, som ovenfor nævnte, beskrives i mange udviklingsprojekter. En del projekter beskriver også besøgsordninger de voksne imellem, altså at børnehaveklasselærerne besøger de tilknyttede børnehaver, som tilsvarende besøger og observerer livet i skolen. Det kan være en god idé at indlede samarbejdsprocessen ved overhovedet at lære hinanden at kende, hvilket selvsagt kan ske gennem gensidige besøg. I praksis er det ofte nødvendigt at skemalægge besøgene for at sikre deres gennemførelse, da der ikke sjældent opstår pludselige praktiske forhindringer. Endvidere er det nødvendigt at gennemføre de gensidige besøg på en sådan måde, at man ikke blot ser og hører det, som umiddelbart træder frem. Derfor må man anvende systematiske observationsmetoder og nedskrivningsteknikker (fx Hedegaard 1990), samt planlægge en efterfølgende fremlæggelse af praksisbeskrivelser på fællesmøder. Ved på denne måde at være til stede i hinandens praksis får man en masse observationer i kassen, og når man respektfuldt og med smil fremlægger sine observationer til diskussion, vil begge parter kunne blive betydelig klogere. Ikke kun på den andens praksis, men også på sin egen. Udarbejdelsen af sådanne praksisbeskrivelser kan også komme i stand via samarbejde med en udefra kommende konsulent, der producerer og fremlægger disse beskrivelser som afsæt for at få de to personalekategorier til at indlede et samarbejde om børnene og pædagogikken (Broström & Frandsen 2000). De udarbejdede dokumenter bliver anvendt som værktøj i det løbende procesarbejde, hvor deltagerne gennem diskussion af disse beskrivelser spejler egen praksis for sammen at reflektere, skabe ny viden og fælles forståelse med henblik på at understøtte en ændring af praksis. Pædagoger og børnehaveklasselærere afholder studiekredse og fælles kurser Besøgsordningerne har mange steder ført til fælles VWXGLHNUHGVH, hvor det indsamlede observationsmateriale gøres til genstand for pædagogiske diskussioner, der ofte giver en meget mere nuanceret og varieret forståelse af den andens praksis. Fx sagde en pædagog at GHWYDUJRGWDWY UHL 12

7 NODVVHQ RJ VH NRQNUHW KYDG E UQHQH ODYHU RJGHUPHG KYDG GH HU YHG DW O UHVLJ'HWJDYPLJHWEUHGHUHV\QSnKYDGVNROHQPHQHUPHGDWVNXOOH Y UHVNROHSDUDW. En anden skole beskriver, at lysten til etableringen af gensidige besøg opstod på grundlag af afholdelsen af en plancheudstilling på biblioteket om deres respektive læringsmiljøer. Denne førte til en fælles studiekreds, hvor de ophængte fotos dannede udgangspunkt for samtale om læringssynet og om, hvordan man bedst kunne beskrive børnenes kompetencer og potentialer (altså hvad de kan og er lige ved at kunne). I forlængelse af sådanne faglige drøftelser opstod behovet for at etablere gensidige besøg. I en anden studiekreds fremlagde de to grupper fotografier af egne læringsrum, hvorigennem de fik mulighed for at begrunde, hvorfor de havde udformet det fysiske og mentale læringsrum på netop denne måde. Sådanne studiekredse synes at sætte de pædagogiske overvejelser i perspektiv. Mange børnehavepædagoger fortæller, at de via sådanne studiekredse har fået et nyt syn på nogle af de aktiviteter, de iværksætter med børnene. Fx sagde en pædagog: 9LKDUMRDOWLGODYHWULPRJUHPVHU PHQ IRUGL YL KHU KDU InHW HQ Q\ IDJOLJ EHYLGVWKHG RP VSURJOLJ RSP UNVRPKHGJ UMHJGHWSnHQQ\PnGH-HJKDUDOWLGO VWIRUE UQ PHQQXO VHUMHJSnHQQ\PnGH Studiekredsene har mange steder ført til mere formel NXUVXV RJ HIWHUXGGDQQHOVHVYLUNVRPKHG Mange projekter peger på betydningen af fælles uddannelsesforløb. Det er vigtigt at både lærere og pædagoger deltager, men også at der deltager mange fra den samme institution og skole. Således har man en del steder etableret en lang kursus- og foredragsrække, der finder sted om aftenen for at give mulighed for hele personalegrupper at deltage. Afholdelse af møder om børnene Inden børnene starter i skolen har der i mange børnehaver og børnehaveklasser været afholdt en række (fælles)møder med forældrene med henblik på at hjælpe dem til at vurdere, om deres barn er parat til med udbytte at indgå i børnehaveklassens trods alt mere strukturerede og formelle læringsmiljø. I den proces er det selvsagt vigtigt, at forhindre, at for mange børn kommer for tidligt i skole. En fejlvurdering heraf betyder ikke sjældent, at det pågældende barn enten skal gå to år i børnehaveklasse eller returnerer til sin børnehave omkring efterårsferien. Begge former for løsninger burde have været undgået, da det sjældent styrker barnets selvværd. 13

8 Men det handler ikke blot om at forhindre for tidlig skolestart. Vigtigt er det, at også børnehaveklasselærerne skaffer sig viden om de enkelte børns forudsætninger, stærke og svage sider og om kammeratskabsforhold, således at barnet kan blive modtaget på bedst mulige måde. En sådan udveksling om det enkelte barn bliver gennemført i meget stort omfang. Der afholdes fx inden skolestart en konference med børnehaveklasselærerne, pædagoger fra børnehaven, skoleleder, psykolog og talepædagog eventuelt med udgangspunkt i en observation/ beskrivelse af børnenes udvikling. Ligeledes afholdes efter skolestart et møde mellem pædagogerne fra børnehaverne, SFO-pædagogerne og børnehaveklasselærerne, hvor de enkelte børn gennemgås med henblik på at give tilbagemeldinger om, hvordan børnenes skolestart forløb. Dette besøg kan give anledning til ændring af pædagogikken, procedurer m.v. Møderne om børnene fører til nogle børnebeskrivelser, der ofte opstår på grundlag af systematiske observationer, hvor man tilstræber en såkaldt positiv børnebeskrivelse. Altså en beskrivelse af hvad barnet er, kan og vil og ikke alene en oplistning af alt det, som det ikke kan. Der er meget stor forskel på at modtage en beskrivelse af, hvad barnet kan og er ved at kunne overfor en ensidig mangelliste. Sammenhæng i læringsindholdet En god skolestart må defineres ud fra et børneperspektiv, altså om den er god for børnene i den betydning, at de møder aktive, nærværende og empatiske lærere og pædagoger, der tager højde for og imødekommer det enkelte barns særegenheder og aktuelle udvikling; forhold som må anses at udgøre grundlaget for dets trivsel, læring og udvikling. Endvidere at børnene oplever, at hvad der sker i skolen er en forlængelse og videreudvikling af, hvad de kender til fra hjem og institution; med andre ord at de oplever helhed og sammenhæng i deres liv. Disse principper er i overensstemmelse med nyere forskning (Burts 1990), der viser, at når børnehavepædagog og børnehaveklasselærer har kendskab til børns læring og udvikling og EUXJHU VDPPH VWUDWHJLHU, opnår børnene en bedre overgang til skolen. Der er opstået en større opmærksomhed på, at barnet ikke automatisk og uden videre bringe sin læring fra børnehaven med ind i børnehaveklassen. Børns (og voksnes) læring er i et vist omfang systemisk og kontekstuelt, dvs. læringen er noget der sker i og er bundet til et aktuelt praksisfællesskab, den er underlagt dette og måden, det er organiseret på (Lave & Wenger 1991). Det betyder, at det som barnet har lært sig i sin 14

9 børnehave er mere eller mindre bundet til børnehaven og de kammerater, som det lærte sammen med. Den viden og de færdigheder barnet og kammeraterne har erhvervet sig er bundet til situationen. Denne antagelse om kontekstuel læring kan måske belyse det problem, der ofte viser sig ved børnenes overgang fra børnehave til børnehaveklasse og herfra til 1. og 2. klasse. Det er ikke ualmindeligt, at høre børnehaveklasselæreren klage over, at de nye skoleelever agerer individualistisk, selvbestemmende, har en forstyrrende adfærd og har vanskeligt ved at indgå i klassefællesskabet. Naturligvis kan der være tale om, at nogle børn ikke har udviklet tilstrækkeligt selvværd og social kompetence og er forstyrrende. Men det er også muligt, at børnene var særdeles socialt kompetente i børnehaven, men at disse kompetencer som var genereret i børnehaven samtidig var bundet til denne kontekst og ikke var mulige for børnene at overføre til den nye skolekontekst. En sådan tolkning kan understøtte ønsket om at mindske kulturforskellene mellem de enkelte arenaer. Dvs. der må arbejdes mere målrettet på, at praksisfællesskabet i børnehaven og børnehaveklassen opnår en større betydningsmæssig lighed (men stadig med forskelle). Det vil hjælpe børnene til bedre at kunne praktisere det, de allerede har lært sig. (Tilsvarende vil fx børnehaveklasselærerens deltagelse et antal timer i 1. klasse medvirke til, at børnene lettere kan overføre deres erhvervede kompetencer fra børnehaveklassen til 1. klasse.) En sådan forbindelse søges etableret gennem bl.a. at NRRUGLQHUH O UHSODQHUQH PHOOHP E UQHKDYH RJ E UQHKDYHNODVVHQ. Endvidere at arbejde med E UQHQHV VSRU, hvormed menes at børnehaven målrettet skaber grundlag for, at børnene kan overføre deres erfaringer og oplevelser fra børnehaven til børnehaveklassen ved hjælp af forskellige former for dokumentation (Cecchin 1996). En skole (Due & Storm 1998) beskriver det på følgende måde: I starten af april er alle de kommende skolebørn og forældre inviteret til et møde i skolen en lørdag. Efter dette møde vil børnehaven tage på flere besøg med børnene i skolen. På besøgene fortæller børnehaveklassebørnene bl.a. om, hvad de har været specielt optaget af. I børnehaven pakker hvert enkelt barn i den sidste tid inden sommerferien sin personlige kuffert, som indeholder barnets historie. Endvidere medbringes evt. modeller fra fælles projektarbejder, collager, billeder, fælles bøger af de ting eller emner, barnet har beskæftiget sig med. De fælles ting 15

10 medbringes til børnehaveklassen, hvor børnene har mulighed for at fremlægge for de øvrige børn, hvad det er, han eller hun har været med til, eller har oplevet. Udskydelse af klassedannelsen Der hvor man har mere end en børnehaveklasse eksperimenteres der mange steder med i det første halve eller hele år at arbejde med storklasser og mindre holddelinger. Herigennem får man kendskab til børnene, deres kammeratskabsforhold og dynamikken i det hele taget, hvilket ligger til grund for den endelige sammensætning af klasserne. Forskning viser, at ikke mindst har kammeratskabs- og venskabsforhold betydning for barnets oplevelse af sikkerhed og tryghed 4 (Bernd & Perry 1986, Ispa 1981, Ladd 1989 & 1990, Ladd & Preice 1987, Schwarz 1972, Griebel & Niesel 1999, Bronfenbrenner 1986, Fabian 1998, Petzold 1992). Klasserne skal fungere de næste 9-10 år, hvorfor der tilstræbes en optimal sammensætning. Børnehaveklassepraksis skal ikke defineres som klasseundervisning Selv om mange børnehaveklasser gennem en årrække har demonstreret en praksis, hvor man med en norsk vending har taget det bedste fra børnehave og det bedste fra skolen og herigennem udviklet en skolestartpædagogik med et synligt læringsindhold formidlet via børns egen udforskning, eksperimentering og med legen som omdrejningspunkt så eksisterer der fortsat visse steder en praksis præget af klasseundervisning med udvendig og mekanisk overføring af kundskaber til børnene. De børn der kommer fra børnehaver præget af en (misforstået) selvforvaltnings-praksis får måske noget af et kulturchok i mødet med den stærkt lærerstyrede klasseundervisning. Her er løsningen ikke blot at koordinere læreplanerne, men i højere grad at udvikle et I OOHVO ULQJVV\Q, der lægger vægt på børns aktive virksomhed i en social praksis med børn og voksne. Beskrivelse af ovennævnte overgangsaktiviteter synes at tyde på, at der blandt lærere og pædagoger er en udbredt interesse for at skabe helhed og kontinuitet i skolestarten og dermed i børnenes liv. Denne optimisme synes også at blive bekræftet af en undersøgelse som omtales i det følgende. 4 Forskning herom er omtalt af forfatteren i artikel i %DUQ

11 Holdninger til overgangsaktiviteter Mange steder bestræber man sig på at skabe sammenhæng mellem børnehave, skole og fritidshjem/sfo udfoldes. Men der er dog en del problemer, der skal overvindes. Dette problem at skabe kontinuitet i barnets liv er ikke kun en dansk og nordisk bestræbelse. Også i USA og især i California (California Department of Education 1997) har man arbejdet teoretisk og praktisk med denne problematik. Det kommer til udtryk i en amerikansk undersøgelse (Early m.fl. 1999), hvor lærere blev spurgt om deres holdning til at arbejde målrettet med barnets overgang fra børnehave til skole. I en stor spørgeskemaundersøgelse blev de udvalgte lærere bedt om at markere, om de fandt 23 konkrete overgangsaktiviteter som værende en god idé samt at vurdere om de fandt barrierer, der kunne stå i vejen for implementering af disse. Der var bl.a. nævnte følgende overgangsaktiviteter: Samtale med forældre efter børnene er startet i skole; læse skriftlige dokumenter, brev til forældre før og efter skolestart; regelmæssige møder med lokalmiljøet; møde med barn og forældre inden skolestart; besøg av børnehavebørnene i børnehaveklassen. Opgørelsen viser, at i hvert fald 47 % af alle lærerne synes, at hver eneste af de nævnte overgangsaktivitet er en god idé. Den højest vurderede aktivitet samtale med forældre efter børnene er startet i skole (97 %), vurderede kun få (6 %) som vanskelig at implementere, og det viste sig også, at det var den aktivitet, der var mest anvendt i praksis. Derimod blev flere af de relativt højt vurderede overgangsaktiviter (fx hjemmebesøg og delvis besøg i børnehaverne) samtidig vurderet som vanskelige at implementere. Altså aktiviteter som umiddelbart prioriteres højt synes alligevel at være vanskelige at gennemføre. Og den gennemgående begrundelse herfor synes at være manglende ressourcer, først og fremmest tid. Men det er også optimistisk, at en del gode ideer (brev til forældrene, åbent hus og foldere) blev vurderet ikke-vanskelige at føre ud i livet. En dansk undersøgelse Som beskrevet ser det også ud til, at danske lærere og pædagoger generelt har et positivt syn på iværksættelse af såkaldte overgangsaktiviteter. Det ser ud som om danske lærere og pædagoger gerne bruger tid og ressourcer på at iværksætte overgangsaktiviteter, altså aktiviteter der bidrager til 17

12 kontinuitet og sammenhæng mellem børnehave og skole. Et sådant positivt syn udtrykkes også i en holdningsundersøgelse, som undertegnede forfatter gennemførte i oktober1999 til februar Her markerede 249 børnehavepædagoger, børnehaveklasselærere, SFO-pædagoger og lærere på et spørgeskema, om de fandt 32 konkrete overgangsaktiviteter hensigtsmæssige eller ej. Altså tilkendegav de i forhold til den enkelte aktivitet, om de fandt, at det var en god idé eller ej. Opgørelsen af datamaterialet viser, at de udspurgte børnehavepædagoger, børnehaveklasselærere, fritidspædagoger og lærere er positive overfor at iværksætte overgangsaktiviteter. Omkring 75 % af de udspurgte vurderer 24 af aktiviteterne som værende en god idé (fx gensidige besøg, breve til forældrene, koordinere forældresamarbejdet). Men når det drejer sig om aktiviteter, der kræver en større gensidig forpligtelse i form af koordination af læreplanerne (årsplaner, virksomhedsplaner, læseplaner) og af undervisningen, synes begejstringen af dale lidt. Kun 60 % ser en sådan gensidig afstemning som en god idé. Det ser ud til, at der er en vis modstand mod at sammentænke de to pædagogiske traditioner som tegner sig i børnehave-fritidshjem og skole. At læse hinandens skriftlige dokumenter, gennemføre gensidige besøg og observere hinandens praksis samt at holde møder om pædagogikken er der pæn tilslutning til, men interessen daler i takt med en øget handlingsorienteret forpligtelse. Denne skepsis kan måske henføres til det forhold, at såvel lærere og pædagoger i et vist omfang fortsat holder fast i egen pædagogisk tradition, som de er bange for vil blive forstyrret i takt med en øget koordinering. Men spørgsmålet er, om alle faggrupper er lige skeptiske. Når man leder efter mulig korrelation mellem overgangsaktiviteten vedrørende koordinering af læreplanerne og de fire pædagog- og lærertyper, tegner der sig et interessant mønster. Det er tilsyneladende især børnehavepædagogerne, der udtrykker modstand mod et forpligtende samarbejde. Når det drejer sig om blot at læse hinandens læreplaner og andet skriftligt materiale er forskellen ikke så stor. Men når det drejer sig om at gennemføre fælles møder om pædagogikken, er kun halvdelen af børnehavepædagogerne positive, og med hensyn til at koordinere læreplaner eller årsplaner, ser kun 37 % dette som en god idé. Denne modvilje fra børnehavepædagogerne kan eventuelt tolkes som en (måske sund) skepsis over for børnehaveklassens mere skoleprægede form og indhold, som de kan være bange for vil vinde indpas i børnehaven, hvis der skal ske for meget koordinering. 18

13 Omvendt kan man måske undre sig over, at fritidspædagogerne i denne undersøgelse udtrykker en relativ positiv indstilling over for både at læse hinandens læreplaner og koordinere disse. Især fordi der ofte fra fritidspædagogisk hold advares mod, at et skolemæssigt indhold vinder indpas i børnenes fritid. Men man kan jo omvendt sige, at en koordinering af læreplaner netop giver mulighed for at fastholde børnenes fritidsaktiviteter. Det kan også undre, at under halvdelen af såvel børnehavepædagogerne som fritidspædagogerne udtrykker et positivt syn på betydningen af at holde fælles møder om pædagogikken. For børnehavepædagogernes vedkommende kan den ringe opbakning hænge samen med deres relativt lave interesse for at koordinere pædagogikken. Men på trods af den modstand kan man hævde, at det er nyttigt at kende til hinandens pædagogiske syn for herigennem bedre at kunne støtte og forstå børnene. Hvorfor slår det ikke igennem i børnehave- og fritidspædagogernes vurdering? Er der her tale om et lillebror-kompleks? Føler pædagogerne sig fagligt mindreværdige i forhold til lærerne? Er der hold i det syn, at lærerne og børnehaveklasselærerne eksplicit udtrykker deres pædagogiske mål og indholdsovervejelser, hvorimod børnehave- og fritidspædagogerne i mindre omfang har italesat deres praksis og dermed føler sig mindre parate til at indgå i faglig dialog? Vil pædagogerne undgå møderne for ikke at blive overtalt til pædagogiske mål og praksisformer, som de dybest set ikke står inde for. Hertil kommer, at det måske for fritidspædagogernes vedkommende er sådan, at de gerne vil koordinere pædagogikken, men nødig vil bruge tid på endeløse pædagogiske møder. Skyldes det, at det er mere forpligtende og krævende at holde møder om pædagogikken end at udveksle pædagogiske planer, altså at koordinere pædagogikken? Eller er det sådan, at fritidspædagogen er mere handlingsorienteret end teoretisk reflekterende, eller i det mindste har mindre lyst til at udveksle pædagogiske refleksioner? Selv om lærere og pædagoger generelt har en positiv holdning til overgangsaktiviteter, så kan det imidlertid være vanskeligt at iværksætte disse i praksis. Mange barrierer og forhindringer kan opstå, når lærere og pædagoger søger at skabe bro mellem børnehave, fritidshjem/sfo og skolen. 19

14 Barrierer Erfaringerne fra de skoler og institutioner, der har arbejdet med programmet )RONHVNROHQnUSXQNW viser også at der er en række barrierer. En yderligere indkredsning af sådanne vanskeligheder og forhindringer blev beskrevet i forbindelse med gennemføring af spørgeskemaundersøgelsen om lærere og pædagogers holdning til overgangsaktiviteter. Her blev de, i tilknytning til vurderingen af den enkelte overgangsaktivitet, bedt om at notere de vanskeligheder og barrierer, som kunne stå i vejen for den. Her kunne man forvente en uendelig liste af problemer. Mærkelig nok valgte kun en mindre del af respondenterne, nemlig 70, at notere barrierer, som de fandt i forbindelse med at sætte de gode ideer i værk. Hvordan skal det mon forstås? Finder lærere og pædagoger det ikke vanskeligt at skabe en sådan overgangspraksis? Har de trods alt tilstrækkeligt med ressourcer, og er det rimeligt nemt at samarbejde med kollegaer med anden pædagogisk baggrund og tradition? Formentlig ikke. En rimelig forklaring kan være, at respondenterne valgte ikke at spilde tid med at udfylde denne del af spørgeskemaet. Det betyder, at de indsamlede data herom er mangelfulde. Alligevel kan nedenstående oversigt over de hyppigst nævnte barrierer give en fornemmelse for, hvad der står i vejen: mangel på tid; manglende ressourcer; for mange børnehaver og skoler at besøge og samarbejde med; problemer med tavshedspligt; forskellige pædagogiske traditioner og kulturer; problemer med fagpolitik og fagpolitiske grænser; forskellige arbejdstidsforhold og regler; manglende interesse og modstand; ringe fysiske faciliteter; tiden går fra børnene; børnene har svært ved at forholde sig til fremtidige aktiviteter; der er for mange børn og for store børnegrupper; klassesammensætningerne bliver lavet for sent; forældrene er ikke interesserede; der bliver lagt for stort pres på forældrene. Ovenstående barrierer er reelt eksisterende og kan ikke henføres til lærere og pædagogers modvilje og ulyst. En kommunal forvaltning skriver bl.a.: På trods af, at der er sat to timer af til andet arbejde, så er denne tid trods alt beregnet til forældresamarbejde og personalemøder, og der er således ikke tid til den pædagogiske forberedelse af øvrige aktiviteter, hvorfor denne tid må fragå børnetiden. Endvidere betyder det udvidede samarbejde mellem børnehaven 20

15 og børnehaveklassen, at børnehaveklasselederen ikke vil have praktisk mulighed for at samarbejde med alle afgivende institutioner. Og endelig kræver det udvidede samarbejde en tilnærmelse mellem den enkelte skole og et mindre antal børnehaver, altså at skoledistrikter og daginstitutionsdistrikter falder sammen, hvilket medfører en indskrænkning af forældrenes frie institutionsvalg. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere byder på mange vanskeligheder og barrierer. At gennemføre de gode visioner møder praktiske problemer. Alligevel ser det ud som om, at lærere og pædagoger er positive og fortsætter bestræbelserne. Det illustreres bl.a. i bogen % UQHKDYH VNROH IULWLG (Vejleskov & Broström 2000), der dokumenterer, at man mange steder er kommet langt i udvikling af samarbejdet mellem institution og skole og mellem pædagoger og lærere. Men hvis broen mellem børnehave, fritidshjem/sfo og skole skal bygges færdig, må der tilføjes ressourcer til feltet. Ellers er der risiko for, at aktiviteterne dør hen i takt med at nyhedens interesse og medieopmærksomheden forsvinder. Litteratur Bernd, T.J & Perry, T.B Children s perception of friendships as supportive relationships. 'HYHORSPHQWDO3V\FKRORJ\: Bronfenbrenner, U Recent advances in research on ecology of human development. I: Silbereisen, R.K., Eyfeth, K. & Rudintger, G., red. 'HYHORSPHQWDV$FWLRQLQ&RQWH[W 3UREOHP%HKDYLRXUDQG1RUPDO<RXWK'HYHORSPHQW Berlin: Springer. Broström, S (QJRGVNROHVWDUW) OOHVDQVYDUIRUI OOHVXGYLNOLQJ Århus: Systime. Broström, S Overgang fra børnehave til skole. Undersøgelser og overvejelser. %DUQ. Broström, S. & Frandsen, M Brobygning mellem børnehave og skole. I: Vejleskov, H. & Broström, S., red. % UQHKDYH6)26NROH Århus: Systime. Burts, D.C. m.fl A comparison of frequencies of stress behaviours in kindergarten children in classrooms with developmentally appropriate vs. developmentally inappropriate instructional practice. (DUO\&KLOGKRRG5HVHDUFK4XDUWHUO\Vol. 5. Cecchin, D 'HQLQWHJUHUHQGHEDJJUXQGKøbenhavn: Forlaget Børn & Unge. Christenson, S.L Critical issues for families and schools: Rights, responsibilities, resources, and relationship. I: R.C. Pianta & M.J. Cox, red. 7KH 7UDQVLWLRQ WR LQGHUJDUWHQ5HVHDUFK3ROLF\3UDFWLFHDQG7UDLQLQJ Baltimore: Poul Brookes. California Department of Education &RQWLQXLW\ IRU <RXQJ &KLOGUHQ 3RVLWLYH 7UDQVLWLRQWR(OHPHQWDU\6FKRRO. Sacramento: California Department of Education. Damm, D Børns selvforvaltning. 9HUD:24-31 Dewey, J ([SHULHQFHDQG(GXFDWLRQ New York: Macmilian. 21

16 Due, K. & Storm, A.M Kufferten. Barnets rejse fra daginstitution til skole. I: 6DPDUEHMGH PHOOHP GDJWLOEXG RJ VNROH København: Socialministeriet & Undervisningsministeriet. Early, D., Cox, M.J., Pianta, R.C. & Taylor, L Kindergarten teacher s practices related to the school: Results of a national survey. 7KH(OHPHQWDU\6FKRRO-RXUQDO The University of Chicago. Epstein, J.L Advances in family, community, and school partnerships. 1HZ 6FKRROV 1HZ&RPPXQLWLHV: 5-13 Fabian, H 'HYHORSLQJD&RQFHSWXDO)UDPHZRUNIRU&KLOGUHQ V,QGXFWLRQWR5HFHSWLRQ &ODVV DQG WKHLU 7UDQVLWLRQV 7KURXJK 6FKRRO. Paper på EECERA 8 th European Conference on quality in early childhood education. Santiago de Compostella, Spain, 2-5 September, Griebel, W. & Niesel, R )URP LQGHUJDUWHQWR6FKRRO$7UDQVLWLRQIRUWKH)DPLO\ Paper på EECERA 9 th European Conference on quality in early childhood education. Helsinki, 1-4 September, Hedegaard, M %HVNULYHOVHDIE UQ Århus: Århus Universitetsforlag. Hviid, P Moderne udviklingspsykologi om barnet. I: Brinkkjær m.fl. 3 GDJRJLVN IDJOLJKHGLGDJLQVWLWXWLRQHUDPI. Ispa, J Peer support among Soviet day-care toddlers.,qwhuqdwlrqdo -RXUQDO RI %HKDYLRXUDO'HYHORSPHQW: Ladd, G.W Towards a further understanding of peer relationships and their contributions to child development. I: Berndt, T.J. & Ladd, G.W., red. 3HHU 5HODWLRQVKLSVLQ&KLOG'HYHORSPHQW. Purdue University: John Wiley & Sons. Ladd, G.W Having friends, keeping friends, making friends, and being liked by peers, in the classroom: Predictors of children s early school adjustment? &KLOG'HYHORSPHQW : Ladd, G.W. & Preice, J.M Predicting children s social and school adjustment following the transition from preschool to kindergarten. &KLOG'HYHORSPHQW : Lave, J. & Wenger, E LWXDWHG/HDUQLQJ. Cambridge: Cambridge University Press. Lillemyr, O.F. m.fl YHUJDQJHQ EDUQHKDJHVPnVNROH (W IRUVNQLQJV RJ XWYLNOLQJV SURVMHNWL1RUG7U QGHODJ9RO. Steinkjer: Nord-Trøndelagsforskning. Piaenta, R.C. & Walsh, D.J LJKULVNFKLOGUHQ LQ 6FKRROV &RQVWUXFWLQJ 6XVWDLQLQJ 5HODWLRQVKLSNew York: Routledge. Petzold, M Die Einschulung des Kindes und die Erwartungen der Eltern eine kleine Pilotstudie. =HLWVFKULIWI U)DPLOLHQIRUVFKXQJ: Schwarz, J.C Effects of peer familiarity on the behaviour of preschoolers in a novel situation. -RXUQDORI3HUVRQDOLW\DQG6RFLDO3V\FKRORJ\ : Vejleskov, H., red 'HQGDQVNHE UQHKDYHKrogs Forlag. Vejleskov, H. & Broström, S., red % UQHKDYH6)26NROH Århus: Systime. Stig Broström Institut for Curriculumforskning Danmarks Pædagogiske Universitet Emdrupvej København NV, Danmark e-post: 22

Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole

Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole Stig Broström, (Artiklen publiceres i det norske tidsskrift BARN 2002 nr. 1.) At begynde i skole er et helt nyt kapitel i de seksårige børns liv

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare 4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

FORORD. Læs mere om den gode overgang fra børnehave til skole På:

FORORD. Læs mere om den gode overgang fra børnehave til skole På: 2016 1 FORORD Livet består bl.a. af overgange og udfordringer. Muligheder for at lære nyt. I Vejle kommune er det besluttet, at der skal være en rød tråd i overgangen fra daginstitution til skole. Den

Læs mere

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, klub i landsbyen Sengeløse børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Mål: At gøre overgangen nemmere og bedre for børnene, At

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Oplæg til årshjul for brobygningsaktiviteter i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse

Oplæg til årshjul for brobygningsaktiviteter i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse August 2015 Oplæg til årshjul brobygningsaktiviteter i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse For at sikre en tryg overgang alle skolestartere og deres ældre i Vordingborg Kommune fra til skole

Læs mere

FORORD. Læs mere om den gode overgang fra børnehave til skole På:

FORORD. Læs mere om den gode overgang fra børnehave til skole På: 2016 1 FORORD Livet består bl.a. af overgange og udfordringer. Muligheder for at lære nyt. I Vejle kommune er det besluttet, at der skal være en rød tråd i overgangen fra daginstitution til skole. Den

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

PÅ VEJ I SKOLE KOMMUNER - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM

PÅ VEJ I SKOLE KOMMUNER - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM PÅ VEJ I SKOLE KOMMUNER - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM 1 KOLOFON Udgivet af: Velfærdsministeriet, www.vfm.dk, og Undervisningsministeriet, www.uvm.dk, februar 2009

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Den Røde Tråd - Skolestart

Den Røde Tråd - Skolestart Den Røde Tråd - Skolestart Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Børne- og Ungeområdet Revideret i 2013 1 I Frederiksberg kommune har der de senere år været fokus på overgangen fra dagtilbud til skole/sfo, hvilket har ført til at

Læs mere

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet

Pædagogisk kontinuitet Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børnenes hverdag Præsenteret af Områdeleder Tina Hjortshøj og Pædagogerne Dorthe Hansen og Jeanette Nielsen Februar 2015 Rammen for samarbejdet mellem Dagtilbud

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

overgang fra børnehave til skole

overgang fra børnehave til skole overgang fra børnehave til skole 99 15 32 50 97 52 46 36 99 15 34 00 Skolefritidsordningen 99 15 34 20 INDHOLD s. 2: Brobygning i Dalgas-området s. 3: Er mit barn skolemodent? Hjælpeskema s. 4: En god

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Vester Hassing Skole, Dussen Smutten og Børnehaverne, Kastanien, Hvepsereden/Mariehønen og Græshoppen. Skoleåret 2015/2016

Samarbejdsaftale. mellem Vester Hassing Skole, Dussen Smutten og Børnehaverne, Kastanien, Hvepsereden/Mariehønen og Græshoppen. Skoleåret 2015/2016 Samarbejdsaftale mellem Vester Hassing Skole, Dussen Smutten og Børnehaverne, Kastanien, Hvepsereden/Mariehønen og Græshoppen. Skoleåret 2015/2016 Fortsættes næste side Denne samarbejdsaftale omfatter

Læs mere

for børn med behov for en særlig indsats

for børn med behov for en særlig indsats DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Overgange version 1.0

Overgange version 1.0 Hornslet d. 7. juni.2016 Overgange version 1.0 Læring, trivsel og sundhed er de fælles fokuspunkter for børn og elevers udvikling i dagtilbuds- og skoleforløbet. Der blev således i december 2015 nedsat

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Helhed og sammenhæng i børns liv. i overgangen fra daginstitution til SFO og skole. gladsaxe.dk. Gå til side 1. Gå til side 1

Helhed og sammenhæng i børns liv. i overgangen fra daginstitution til SFO og skole. gladsaxe.dk. Gå til side 1. Gå til side 1 gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Kære forældre Skolestarten

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Stig Broström, pædagog, cand. pæd., phd. og professor m.s.o. ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet

Stig Broström, pædagog, cand. pæd., phd. og professor m.s.o. ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Stig Broström, pædagog, cand. pæd., phd. og professor m.s.o. ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Vera nr 75, juni 2016, p. 10-15 Resumé Artiklen argumenterer for

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Introduktion til Pædagogisk Kontinuitet Baggrund for opstart af projektet Pædagogisk kontinuitet siden 2006

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere