Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole"

Transkript

1 %DUQ nr :7-22, ISSN Norsk senter for barneforskning Kontinuitet og helhed i overgangen fra børnehave til skole Stig Broström At begynde i skole er et helt nyt kapitel i de seksårige børns liv og er som regel noget, de ser frem til med spænding. Men hverdagslivets erfaringer og nyere undersøgelser synes at vise, at det ikke altid foregår uden problemer (Broström 1999). Mange børn har utidssvarende forventninger til skolen, og en del ser skolen som et autoritært sted, hvor man skal sidde stille, tie stille og hvor læreren straffer (Broström 2001). Tilsvarende viser en norsk undersøgelse, at 1/3 af de 6-7-årige er lidt nervøse for at starte i skole (Lillemyr m.fl. 1998). Endvidere har skolens børnehaveklasselærere 1 og børnehavens pædagoger et mangelfuldt samarbejde og utilstrækkelig kommunikation med hinanden og mangler indsigt i hinandens tradition og pædagogik. Tilmed er der opstået en kløft mellem på den ene side børnehavens pasningskultur, børneorienterede og selvforvaltende praksis og på den anden side skolens mere lærerstyrede og bevidst læringsorienterede praksis 2. Nyere dansk forskning (Vejleskov 1997) viser, at børnehavens hverdagsliv har WDEW et indhold, som den tidligere har været karakteriseret af. Her tænkes først og fremmest på det forhold, at børnene får erfaringer fra nærmiljøet, samt at der lægges vægt på skabende eller praktisk-musisk 1 I Danmark er børnehaveklassen eller 0. klasse et frivilligt tilbud, men som 98 % af børnene benytter. Arbejdet i børnehaveklassen varetages af en børnehaveklasseleder med pædagoguddannelse og som oftest yderligere en assistent, som dog ikke nødvendigvis er uddannet. Ifølge Lov om folkeskoler er arbejdet i børnehaveklassen defineret som leg og andre udviklende aktiviteter. Men læsning, skrivning og matematik har dog de seneste år indtaget en betydelig plads i børnehavens arbejde (Broström 1999). 2 Det skal bemærkes, at i Danmark har hverken børnehaven eller børnehaveklassen en rammeplan for det pædagogiske arbejde. Det er noget den enkelte pædagog selv fremstiller. 7

2 virksomhed (sang, musik, rytmik, male, tegne, forme og bygge). Men også andre væsentlige indholdsdimensioner synes at være forsvundet fra børnehavens dagligdag, fx oplæsning, historiefortælling samt rim og remser. Generelt er børnehavens form og indhold båret af et (misforstået) selvforvaltningsbegreb (Damm 1999,Hviid 1998), der antager at barnet fra fødslen er kompetent og kan tage ansvar for egen læring. Altså et selvforvaltningsbegreb der sætter lighedstegn mellem målet og vejen til målet: Når barnet bestemmer selv, bliver det selvbestemmende. I forlængelse heraf ses en børnehavepædagogik der er karakteriseret af de aktiviteter, som børnene selv kan frembringe, mens de pædagoginitierede aktiviteter er fraværende og næsten kun ses i forbindelse med alvorlige brud på institutionens regler, konflikter mellem børn og tilrettelæggelse af spisning. Sådanne problemer kan betyde, at hverken børn, forældre, børnehave eller skole har forberedt sig tilstrækkelig godt til, at barnet kan få en god skolestart. Hvis barnets møde med skolen ikke forløber nogenlunde problemfrit, kan man lidt provokerende sige, at hverken barn, institution eller forældre er skoleparate og tilsvarende at skolen ikke er børneparat. Det er nødvendigt at få skabt en sådan mangesidet parathed, hvilket kræver kommunikation og kontinuitet. Med kontinuitet menes med Deweys ord (1963: 35), at HQKYHUQ\XGIRUGULQJRJHUIDULQJEULQJHVRSL IRUO QJHOVHDIQRJHWVRPKDUJnHWIRUXGRJVRPVDPWLGLJWPRGLILFHUHVDI GHNYDOLWHWHUVRPI OJHUHIWHU. Med andre ord, at barnet på en vis måde kan genkende det gamle i det nye. En sådan kontinuitet i barnets liv forudsætter, at forældre, pædagoger og lærere indgår i et tæt samarbejde. Nyere undersøgelser om overgang fra børnehave til skole (Piaenta & Walsh 1996, Christenson 1999, Epstein 1996) peger på, at en XGYLNOHW UHODWLRQ RJ NRPPXQLNDWLRQ mellem barnet, kammerater, familien, daginstitutionen og skolen er omdrejningspunktet for en god skolestart. Evaluering af nyere danske udviklingsprojekter 3 viser, at der mange steder er et sådant begyndende samarbejde og kommunikation mellem børnehave og skole. Et samarbejde der på en gang fører til, at skolen bøjer sig mod børnehaven samtidig med, at børnehaven i højere grad orienterer 3 Her tænkes bl.a. på de ca. 300 udviklingsprojekter, der er knyttet til det nationale program )RONHVNROHQ nu SNW HQ JRG VNROHVWDUW som undertegnede forfatter med flere har evalueret. Dette program havde til mål at skabe et udvidet samarbejde mellem førskoleinstitutioner og skole samt mellem børnehaveklasse, de første klassetrin og fritidsordningerne; og i denne proces at nyttiggøre pædagogernes og lærernes forskellige uddannelsesmæssige kompetencer mere hensigtsmæssigt. 8

3 sig mod, hvad der sker i skolen. En proces der ikke behøver at reducere de to felters eller arenaers suverænitet og særlige kendetegn, men som drager nytte af det bedste fra de to faggruppers særlige kompetencer. Denne artikel har til mål at formidle centrale erfaringer fra disse udviklingsprojekter for herigennem at illustrere måder at styrke børnenes oplevelse af kontinuitet og helhed i deres liv. Skoleparate børnehaver og børneparate skoler Samarbejdet mellem børnehave og skole kræver, at der bringes ofre fra begge sider. Skolen må i højere grad anlægge et børneperspektiv, dvs. indrette sig i overensstemmelse med børnenes faktiske væremåde, og tilsvarende må børnehaven i højere grad orientere sig mod, hvad der sker i skolen og tage højde herfor. Man kan sige, at der kræves skoleparate børnehaver og børneparate skoler. Det følgende beskriver konkrete initiativer, som gennem de seneste år er kommet til udtryk i den danske skole- /institutionsverden. De stores gruppe i børnehaven For at bidrage til udvikling af børnenes skoleparathed etablerer mange børnehaver særlige aktiviteter for de kommende børnehaveklassebørn. Det er ikke ualmindeligt i foråret op til skolestarten, at børnene i daginstitutionen indgår i en skolegruppe eller storebørnsgruppen, hvor de deltager i aktiviteter, der i særlig grad bidrager til udvikling af viden og færdigheder, som man antager skolen efterspørger. Det kan være nyttigt og sjovt for børnene, at der i børnehaven skabes særlige aktiviteter og muligheder for og med gruppen af de 5-årige (og tilsvarende med de 3-årige og 4-årige). Der er også eksempler på, at 3-4 børnehaver er gået sammen om at oprette en tværgruppe for de børn, der efter sommerferien skal gå i børnehaveklasse sammen. Således mødes børnene fra et antal børnehaver en eller to gange om ugen med en pædagog fra en af børnehaverne for at deltage i spændende aktiviteter med det hovedformål at lære hinanden at kende. I tillæg deltager den kommende børnehaveklasselærer i et vist omfang, således at børnene også lærer hende/ham at kende. Tilmed har børnehavepædagogen og børnehaveklasselæreren mulighed for at udvikle et fælles værdigrundlag og pædagogiske mål. 9

4 I mange af projekterne tages der udgangspunkt i barnets egne interesser, med vægt på barnets skabende aktivitet, men her og der ser man det grebet an på en uhensigtsmæssig måde, hvor der (fra den ene dag til den anden) kræves en ydre opgaveopmærksomhed, stillesiddende aktivitet, brug af (kedsommelige) opgaveark, snæver og mekanisk formidling af viden og instruktion fra voksne til børn. Samtidig begrundes dette overfor børnene med, at,vndomry QQHMHUWLODWJnLVNROH. Dels gives et helt forkert skolebillede og dels er læringsindholdet formentlig reduceret til at lære at sidde stille og høre efter. En sådan praksis afspejler en manglende refleksion over, hvad der menes med skoleparathed. Det er særdeles positivt, at arbejdet med de ældste børn i børnehaven både er udfordrende for børnene og at det af dem opleves spændende og morsomt. Men det er alligevel problematisk, at sådanne aktiviteter først indføres i foråret før skolestart, hvilket betyder, at børnene næppe er begyndt, førend de skal slutte. Der er så at sige tale om en slags sidste udkalds pædagogik. Det må være mere hensigtsmæssigt at lade en spændende og udfordrende børnehavepædagogik præge alle årgangene. Det er jo heller ikke tilstrækkeligt blot at definere de ønskede kompetencer ved skolestarten. Man må grundigt beskrive børnehavens mål, indhold og aktiviteter, samt analysere og evaluere om den givne praksis også bidrager til, at børnene lærer og udvikler sig i overensstemmelse hermed. Forældresamarbejde, møder m.v. Det er også indenfor de seneste år blevet almindeligt, at skolen og de omkringliggende børnehaver samarbejder om børnenes skolestart, bl.a. i forbindelse med afholdelse af orienterende møder. Skolen og børnehaverne inviterer forældrene til børnene i de kommende børnehaveklasser til et orienterende møde forud for indskrivningen til skolen. Her får forældrene beskrevet de generelle formål og mål, og de får indblik i, hvordan deres børns hverdag vil komme til at se ud og de vilkår børnene vil møde. Rundt om i kommunerne er det almindeligt at se følgende forberedende møder og aktiviteter mellem forældre, pædagoger og lærere: To forældrekurser inden børnene starter i børnehaveklassen. Et lige efter efterårsferien som talepædagogerne og børnehaveklasselærerne afholder i børnehaven omhandlende børnehaveklasseliv generelt. Et i januar i forbindelse med skoleindskrivning. Her deltager børnehaveklasselærerne, psykologen og skolelederen, som fortæller forældrene om arbejdet i børnehaveklassen, samt om de krav og forventninger der stilles til 10

5 børnene i børnehaveklassen. Dette afholdes på skolen. Visse steder tager sundhedsplejen og dagplejen initiativ til at invitere de forældre, der ikke har børn i børnehave. Der afholdes et samarbejdsmøde efter sommerferien mellem pædagogerne i børnehaverne og børnehaveklasselærerne. Her fortæller børnehavepædagogerne om deres pædagogik. Ligeledes beskriver børnehaveklasselærerne deres forventninger til børnenes udvikling ved skolestart. Mødet placeres på dette tidlige tidspunkt, således at pædagogerne i løbet af børnenes sidste år i børnehaven har mulighed for at tage højde for de mangler som børnehaveklasselærerne eventuelt har påpeget. Børn besøger skolen Om der bliver tale om en god skolestart beror også på, om skolen er i stand til overfor børnene at gøre sig spændende og attraktiv. I den forstand begynder skolestarten længe inden den første skoledag. Skolen skal gøre noget aktivt for at fjerne børnenes skæve og gammeldags syn på skole samt deres usikkerhed og nervøsitet (Broström 2001). Det kan bl.a. ske, når børnehaveklasselærerne besøger børnene i deres børnehaver, og når børnene gentagne gange har besøgt deres kommende børnehaveklasse. Men i det hele taget er det nødvendigt, at børnene gennem deres samlede børnehavetid har deltaget i en række afdramatiserende aktiviteter på skolen. Og hertil kommer også, at børnehavepædagogerne skal bidrage til, at børnene ikke udvikler et gammeldags skolesyn. Det forhindres bl.a. når pædagogerne i børnehaven omtaler skolen i positive vendinger og undlader at true med skolen, fx at sige GX Pn VH DW In O UW DW RSI UH GLJ RUGHQWOLJWIRUGHWVNDOGXNXQQHQnUGXNRPPHULVNROH. Det er almindeligt, at børnehavepædagogerne og de kommende børnehaveklassebørn besøger skolen i løbet af det sidste år inden skolestart for at se, hvordan der arbejdes. Mange steder inviteres børnehavebørnene til små kulturbegivenheder på skolen, fx motionsløb eller Luciaoptog og teater, som skolebørnene opfører. Endvidere får de kommende børnehaveklassebørn en særlig invitation sidst på foråret, når klassefordelingen er på plads. Så modtager børnehaveklassen besøg af børn og pædagoger fra områdets børnehaver (samme dag og samme tidspunkt). Her får børnene mulighed for at se deres lærere, se hvilken klasse de skal gå i, og møde deres fremtidige skolekammerater. Dagen vil være en typisk børnehaveklassedag med sange, lege og opgaver. Naturligvis er det tidskrævende for både børnehaverne og børnehaveklasserne at arrangere og gennemføre sådanne besøg, da både 11

6 den enkelte skole som børnehave har mange samarbejdspartnere. Men set fra børnenes horisont er det umagen værd. Pædagoger og børnehaveklasselærere laver gensidige observationer Besøgsordninger, som ovenfor nævnte, beskrives i mange udviklingsprojekter. En del projekter beskriver også besøgsordninger de voksne imellem, altså at børnehaveklasselærerne besøger de tilknyttede børnehaver, som tilsvarende besøger og observerer livet i skolen. Det kan være en god idé at indlede samarbejdsprocessen ved overhovedet at lære hinanden at kende, hvilket selvsagt kan ske gennem gensidige besøg. I praksis er det ofte nødvendigt at skemalægge besøgene for at sikre deres gennemførelse, da der ikke sjældent opstår pludselige praktiske forhindringer. Endvidere er det nødvendigt at gennemføre de gensidige besøg på en sådan måde, at man ikke blot ser og hører det, som umiddelbart træder frem. Derfor må man anvende systematiske observationsmetoder og nedskrivningsteknikker (fx Hedegaard 1990), samt planlægge en efterfølgende fremlæggelse af praksisbeskrivelser på fællesmøder. Ved på denne måde at være til stede i hinandens praksis får man en masse observationer i kassen, og når man respektfuldt og med smil fremlægger sine observationer til diskussion, vil begge parter kunne blive betydelig klogere. Ikke kun på den andens praksis, men også på sin egen. Udarbejdelsen af sådanne praksisbeskrivelser kan også komme i stand via samarbejde med en udefra kommende konsulent, der producerer og fremlægger disse beskrivelser som afsæt for at få de to personalekategorier til at indlede et samarbejde om børnene og pædagogikken (Broström & Frandsen 2000). De udarbejdede dokumenter bliver anvendt som værktøj i det løbende procesarbejde, hvor deltagerne gennem diskussion af disse beskrivelser spejler egen praksis for sammen at reflektere, skabe ny viden og fælles forståelse med henblik på at understøtte en ændring af praksis. Pædagoger og børnehaveklasselærere afholder studiekredse og fælles kurser Besøgsordningerne har mange steder ført til fælles VWXGLHNUHGVH, hvor det indsamlede observationsmateriale gøres til genstand for pædagogiske diskussioner, der ofte giver en meget mere nuanceret og varieret forståelse af den andens praksis. Fx sagde en pædagog at GHWYDUJRGWDWY UHL 12

7 NODVVHQ RJ VH NRQNUHW KYDG E UQHQH ODYHU RJGHUPHG KYDG GH HU YHG DW O UHVLJ'HWJDYPLJHWEUHGHUHV\QSnKYDGVNROHQPHQHUPHGDWVNXOOH Y UHVNROHSDUDW. En anden skole beskriver, at lysten til etableringen af gensidige besøg opstod på grundlag af afholdelsen af en plancheudstilling på biblioteket om deres respektive læringsmiljøer. Denne førte til en fælles studiekreds, hvor de ophængte fotos dannede udgangspunkt for samtale om læringssynet og om, hvordan man bedst kunne beskrive børnenes kompetencer og potentialer (altså hvad de kan og er lige ved at kunne). I forlængelse af sådanne faglige drøftelser opstod behovet for at etablere gensidige besøg. I en anden studiekreds fremlagde de to grupper fotografier af egne læringsrum, hvorigennem de fik mulighed for at begrunde, hvorfor de havde udformet det fysiske og mentale læringsrum på netop denne måde. Sådanne studiekredse synes at sætte de pædagogiske overvejelser i perspektiv. Mange børnehavepædagoger fortæller, at de via sådanne studiekredse har fået et nyt syn på nogle af de aktiviteter, de iværksætter med børnene. Fx sagde en pædagog: 9LKDUMRDOWLGODYHWULPRJUHPVHU PHQ IRUGL YL KHU KDU InHW HQ Q\ IDJOLJ EHYLGVWKHG RP VSURJOLJ RSP UNVRPKHGJ UMHJGHWSnHQQ\PnGH-HJKDUDOWLGO VWIRUE UQ PHQQXO VHUMHJSnHQQ\PnGH Studiekredsene har mange steder ført til mere formel NXUVXV RJ HIWHUXGGDQQHOVHVYLUNVRPKHG Mange projekter peger på betydningen af fælles uddannelsesforløb. Det er vigtigt at både lærere og pædagoger deltager, men også at der deltager mange fra den samme institution og skole. Således har man en del steder etableret en lang kursus- og foredragsrække, der finder sted om aftenen for at give mulighed for hele personalegrupper at deltage. Afholdelse af møder om børnene Inden børnene starter i skolen har der i mange børnehaver og børnehaveklasser været afholdt en række (fælles)møder med forældrene med henblik på at hjælpe dem til at vurdere, om deres barn er parat til med udbytte at indgå i børnehaveklassens trods alt mere strukturerede og formelle læringsmiljø. I den proces er det selvsagt vigtigt, at forhindre, at for mange børn kommer for tidligt i skole. En fejlvurdering heraf betyder ikke sjældent, at det pågældende barn enten skal gå to år i børnehaveklasse eller returnerer til sin børnehave omkring efterårsferien. Begge former for løsninger burde have været undgået, da det sjældent styrker barnets selvværd. 13

8 Men det handler ikke blot om at forhindre for tidlig skolestart. Vigtigt er det, at også børnehaveklasselærerne skaffer sig viden om de enkelte børns forudsætninger, stærke og svage sider og om kammeratskabsforhold, således at barnet kan blive modtaget på bedst mulige måde. En sådan udveksling om det enkelte barn bliver gennemført i meget stort omfang. Der afholdes fx inden skolestart en konference med børnehaveklasselærerne, pædagoger fra børnehaven, skoleleder, psykolog og talepædagog eventuelt med udgangspunkt i en observation/ beskrivelse af børnenes udvikling. Ligeledes afholdes efter skolestart et møde mellem pædagogerne fra børnehaverne, SFO-pædagogerne og børnehaveklasselærerne, hvor de enkelte børn gennemgås med henblik på at give tilbagemeldinger om, hvordan børnenes skolestart forløb. Dette besøg kan give anledning til ændring af pædagogikken, procedurer m.v. Møderne om børnene fører til nogle børnebeskrivelser, der ofte opstår på grundlag af systematiske observationer, hvor man tilstræber en såkaldt positiv børnebeskrivelse. Altså en beskrivelse af hvad barnet er, kan og vil og ikke alene en oplistning af alt det, som det ikke kan. Der er meget stor forskel på at modtage en beskrivelse af, hvad barnet kan og er ved at kunne overfor en ensidig mangelliste. Sammenhæng i læringsindholdet En god skolestart må defineres ud fra et børneperspektiv, altså om den er god for børnene i den betydning, at de møder aktive, nærværende og empatiske lærere og pædagoger, der tager højde for og imødekommer det enkelte barns særegenheder og aktuelle udvikling; forhold som må anses at udgøre grundlaget for dets trivsel, læring og udvikling. Endvidere at børnene oplever, at hvad der sker i skolen er en forlængelse og videreudvikling af, hvad de kender til fra hjem og institution; med andre ord at de oplever helhed og sammenhæng i deres liv. Disse principper er i overensstemmelse med nyere forskning (Burts 1990), der viser, at når børnehavepædagog og børnehaveklasselærer har kendskab til børns læring og udvikling og EUXJHU VDPPH VWUDWHJLHU, opnår børnene en bedre overgang til skolen. Der er opstået en større opmærksomhed på, at barnet ikke automatisk og uden videre bringe sin læring fra børnehaven med ind i børnehaveklassen. Børns (og voksnes) læring er i et vist omfang systemisk og kontekstuelt, dvs. læringen er noget der sker i og er bundet til et aktuelt praksisfællesskab, den er underlagt dette og måden, det er organiseret på (Lave & Wenger 1991). Det betyder, at det som barnet har lært sig i sin 14

9 børnehave er mere eller mindre bundet til børnehaven og de kammerater, som det lærte sammen med. Den viden og de færdigheder barnet og kammeraterne har erhvervet sig er bundet til situationen. Denne antagelse om kontekstuel læring kan måske belyse det problem, der ofte viser sig ved børnenes overgang fra børnehave til børnehaveklasse og herfra til 1. og 2. klasse. Det er ikke ualmindeligt, at høre børnehaveklasselæreren klage over, at de nye skoleelever agerer individualistisk, selvbestemmende, har en forstyrrende adfærd og har vanskeligt ved at indgå i klassefællesskabet. Naturligvis kan der være tale om, at nogle børn ikke har udviklet tilstrækkeligt selvværd og social kompetence og er forstyrrende. Men det er også muligt, at børnene var særdeles socialt kompetente i børnehaven, men at disse kompetencer som var genereret i børnehaven samtidig var bundet til denne kontekst og ikke var mulige for børnene at overføre til den nye skolekontekst. En sådan tolkning kan understøtte ønsket om at mindske kulturforskellene mellem de enkelte arenaer. Dvs. der må arbejdes mere målrettet på, at praksisfællesskabet i børnehaven og børnehaveklassen opnår en større betydningsmæssig lighed (men stadig med forskelle). Det vil hjælpe børnene til bedre at kunne praktisere det, de allerede har lært sig. (Tilsvarende vil fx børnehaveklasselærerens deltagelse et antal timer i 1. klasse medvirke til, at børnene lettere kan overføre deres erhvervede kompetencer fra børnehaveklassen til 1. klasse.) En sådan forbindelse søges etableret gennem bl.a. at NRRUGLQHUH O UHSODQHUQH PHOOHP E UQHKDYH RJ E UQHKDYHNODVVHQ. Endvidere at arbejde med E UQHQHV VSRU, hvormed menes at børnehaven målrettet skaber grundlag for, at børnene kan overføre deres erfaringer og oplevelser fra børnehaven til børnehaveklassen ved hjælp af forskellige former for dokumentation (Cecchin 1996). En skole (Due & Storm 1998) beskriver det på følgende måde: I starten af april er alle de kommende skolebørn og forældre inviteret til et møde i skolen en lørdag. Efter dette møde vil børnehaven tage på flere besøg med børnene i skolen. På besøgene fortæller børnehaveklassebørnene bl.a. om, hvad de har været specielt optaget af. I børnehaven pakker hvert enkelt barn i den sidste tid inden sommerferien sin personlige kuffert, som indeholder barnets historie. Endvidere medbringes evt. modeller fra fælles projektarbejder, collager, billeder, fælles bøger af de ting eller emner, barnet har beskæftiget sig med. De fælles ting 15

10 medbringes til børnehaveklassen, hvor børnene har mulighed for at fremlægge for de øvrige børn, hvad det er, han eller hun har været med til, eller har oplevet. Udskydelse af klassedannelsen Der hvor man har mere end en børnehaveklasse eksperimenteres der mange steder med i det første halve eller hele år at arbejde med storklasser og mindre holddelinger. Herigennem får man kendskab til børnene, deres kammeratskabsforhold og dynamikken i det hele taget, hvilket ligger til grund for den endelige sammensætning af klasserne. Forskning viser, at ikke mindst har kammeratskabs- og venskabsforhold betydning for barnets oplevelse af sikkerhed og tryghed 4 (Bernd & Perry 1986, Ispa 1981, Ladd 1989 & 1990, Ladd & Preice 1987, Schwarz 1972, Griebel & Niesel 1999, Bronfenbrenner 1986, Fabian 1998, Petzold 1992). Klasserne skal fungere de næste 9-10 år, hvorfor der tilstræbes en optimal sammensætning. Børnehaveklassepraksis skal ikke defineres som klasseundervisning Selv om mange børnehaveklasser gennem en årrække har demonstreret en praksis, hvor man med en norsk vending har taget det bedste fra børnehave og det bedste fra skolen og herigennem udviklet en skolestartpædagogik med et synligt læringsindhold formidlet via børns egen udforskning, eksperimentering og med legen som omdrejningspunkt så eksisterer der fortsat visse steder en praksis præget af klasseundervisning med udvendig og mekanisk overføring af kundskaber til børnene. De børn der kommer fra børnehaver præget af en (misforstået) selvforvaltnings-praksis får måske noget af et kulturchok i mødet med den stærkt lærerstyrede klasseundervisning. Her er løsningen ikke blot at koordinere læreplanerne, men i højere grad at udvikle et I OOHVO ULQJVV\Q, der lægger vægt på børns aktive virksomhed i en social praksis med børn og voksne. Beskrivelse af ovennævnte overgangsaktiviteter synes at tyde på, at der blandt lærere og pædagoger er en udbredt interesse for at skabe helhed og kontinuitet i skolestarten og dermed i børnenes liv. Denne optimisme synes også at blive bekræftet af en undersøgelse som omtales i det følgende. 4 Forskning herom er omtalt af forfatteren i artikel i %DUQ

11 Holdninger til overgangsaktiviteter Mange steder bestræber man sig på at skabe sammenhæng mellem børnehave, skole og fritidshjem/sfo udfoldes. Men der er dog en del problemer, der skal overvindes. Dette problem at skabe kontinuitet i barnets liv er ikke kun en dansk og nordisk bestræbelse. Også i USA og især i California (California Department of Education 1997) har man arbejdet teoretisk og praktisk med denne problematik. Det kommer til udtryk i en amerikansk undersøgelse (Early m.fl. 1999), hvor lærere blev spurgt om deres holdning til at arbejde målrettet med barnets overgang fra børnehave til skole. I en stor spørgeskemaundersøgelse blev de udvalgte lærere bedt om at markere, om de fandt 23 konkrete overgangsaktiviteter som værende en god idé samt at vurdere om de fandt barrierer, der kunne stå i vejen for implementering af disse. Der var bl.a. nævnte følgende overgangsaktiviteter: Samtale med forældre efter børnene er startet i skole; læse skriftlige dokumenter, brev til forældre før og efter skolestart; regelmæssige møder med lokalmiljøet; møde med barn og forældre inden skolestart; besøg av børnehavebørnene i børnehaveklassen. Opgørelsen viser, at i hvert fald 47 % af alle lærerne synes, at hver eneste af de nævnte overgangsaktivitet er en god idé. Den højest vurderede aktivitet samtale med forældre efter børnene er startet i skole (97 %), vurderede kun få (6 %) som vanskelig at implementere, og det viste sig også, at det var den aktivitet, der var mest anvendt i praksis. Derimod blev flere af de relativt højt vurderede overgangsaktiviter (fx hjemmebesøg og delvis besøg i børnehaverne) samtidig vurderet som vanskelige at implementere. Altså aktiviteter som umiddelbart prioriteres højt synes alligevel at være vanskelige at gennemføre. Og den gennemgående begrundelse herfor synes at være manglende ressourcer, først og fremmest tid. Men det er også optimistisk, at en del gode ideer (brev til forældrene, åbent hus og foldere) blev vurderet ikke-vanskelige at føre ud i livet. En dansk undersøgelse Som beskrevet ser det også ud til, at danske lærere og pædagoger generelt har et positivt syn på iværksættelse af såkaldte overgangsaktiviteter. Det ser ud som om danske lærere og pædagoger gerne bruger tid og ressourcer på at iværksætte overgangsaktiviteter, altså aktiviteter der bidrager til 17

12 kontinuitet og sammenhæng mellem børnehave og skole. Et sådant positivt syn udtrykkes også i en holdningsundersøgelse, som undertegnede forfatter gennemførte i oktober1999 til februar Her markerede 249 børnehavepædagoger, børnehaveklasselærere, SFO-pædagoger og lærere på et spørgeskema, om de fandt 32 konkrete overgangsaktiviteter hensigtsmæssige eller ej. Altså tilkendegav de i forhold til den enkelte aktivitet, om de fandt, at det var en god idé eller ej. Opgørelsen af datamaterialet viser, at de udspurgte børnehavepædagoger, børnehaveklasselærere, fritidspædagoger og lærere er positive overfor at iværksætte overgangsaktiviteter. Omkring 75 % af de udspurgte vurderer 24 af aktiviteterne som værende en god idé (fx gensidige besøg, breve til forældrene, koordinere forældresamarbejdet). Men når det drejer sig om aktiviteter, der kræver en større gensidig forpligtelse i form af koordination af læreplanerne (årsplaner, virksomhedsplaner, læseplaner) og af undervisningen, synes begejstringen af dale lidt. Kun 60 % ser en sådan gensidig afstemning som en god idé. Det ser ud til, at der er en vis modstand mod at sammentænke de to pædagogiske traditioner som tegner sig i børnehave-fritidshjem og skole. At læse hinandens skriftlige dokumenter, gennemføre gensidige besøg og observere hinandens praksis samt at holde møder om pædagogikken er der pæn tilslutning til, men interessen daler i takt med en øget handlingsorienteret forpligtelse. Denne skepsis kan måske henføres til det forhold, at såvel lærere og pædagoger i et vist omfang fortsat holder fast i egen pædagogisk tradition, som de er bange for vil blive forstyrret i takt med en øget koordinering. Men spørgsmålet er, om alle faggrupper er lige skeptiske. Når man leder efter mulig korrelation mellem overgangsaktiviteten vedrørende koordinering af læreplanerne og de fire pædagog- og lærertyper, tegner der sig et interessant mønster. Det er tilsyneladende især børnehavepædagogerne, der udtrykker modstand mod et forpligtende samarbejde. Når det drejer sig om blot at læse hinandens læreplaner og andet skriftligt materiale er forskellen ikke så stor. Men når det drejer sig om at gennemføre fælles møder om pædagogikken, er kun halvdelen af børnehavepædagogerne positive, og med hensyn til at koordinere læreplaner eller årsplaner, ser kun 37 % dette som en god idé. Denne modvilje fra børnehavepædagogerne kan eventuelt tolkes som en (måske sund) skepsis over for børnehaveklassens mere skoleprægede form og indhold, som de kan være bange for vil vinde indpas i børnehaven, hvis der skal ske for meget koordinering. 18

13 Omvendt kan man måske undre sig over, at fritidspædagogerne i denne undersøgelse udtrykker en relativ positiv indstilling over for både at læse hinandens læreplaner og koordinere disse. Især fordi der ofte fra fritidspædagogisk hold advares mod, at et skolemæssigt indhold vinder indpas i børnenes fritid. Men man kan jo omvendt sige, at en koordinering af læreplaner netop giver mulighed for at fastholde børnenes fritidsaktiviteter. Det kan også undre, at under halvdelen af såvel børnehavepædagogerne som fritidspædagogerne udtrykker et positivt syn på betydningen af at holde fælles møder om pædagogikken. For børnehavepædagogernes vedkommende kan den ringe opbakning hænge samen med deres relativt lave interesse for at koordinere pædagogikken. Men på trods af den modstand kan man hævde, at det er nyttigt at kende til hinandens pædagogiske syn for herigennem bedre at kunne støtte og forstå børnene. Hvorfor slår det ikke igennem i børnehave- og fritidspædagogernes vurdering? Er der her tale om et lillebror-kompleks? Føler pædagogerne sig fagligt mindreværdige i forhold til lærerne? Er der hold i det syn, at lærerne og børnehaveklasselærerne eksplicit udtrykker deres pædagogiske mål og indholdsovervejelser, hvorimod børnehave- og fritidspædagogerne i mindre omfang har italesat deres praksis og dermed føler sig mindre parate til at indgå i faglig dialog? Vil pædagogerne undgå møderne for ikke at blive overtalt til pædagogiske mål og praksisformer, som de dybest set ikke står inde for. Hertil kommer, at det måske for fritidspædagogernes vedkommende er sådan, at de gerne vil koordinere pædagogikken, men nødig vil bruge tid på endeløse pædagogiske møder. Skyldes det, at det er mere forpligtende og krævende at holde møder om pædagogikken end at udveksle pædagogiske planer, altså at koordinere pædagogikken? Eller er det sådan, at fritidspædagogen er mere handlingsorienteret end teoretisk reflekterende, eller i det mindste har mindre lyst til at udveksle pædagogiske refleksioner? Selv om lærere og pædagoger generelt har en positiv holdning til overgangsaktiviteter, så kan det imidlertid være vanskeligt at iværksætte disse i praksis. Mange barrierer og forhindringer kan opstå, når lærere og pædagoger søger at skabe bro mellem børnehave, fritidshjem/sfo og skolen. 19

14 Barrierer Erfaringerne fra de skoler og institutioner, der har arbejdet med programmet )RONHVNROHQnUSXQNW viser også at der er en række barrierer. En yderligere indkredsning af sådanne vanskeligheder og forhindringer blev beskrevet i forbindelse med gennemføring af spørgeskemaundersøgelsen om lærere og pædagogers holdning til overgangsaktiviteter. Her blev de, i tilknytning til vurderingen af den enkelte overgangsaktivitet, bedt om at notere de vanskeligheder og barrierer, som kunne stå i vejen for den. Her kunne man forvente en uendelig liste af problemer. Mærkelig nok valgte kun en mindre del af respondenterne, nemlig 70, at notere barrierer, som de fandt i forbindelse med at sætte de gode ideer i værk. Hvordan skal det mon forstås? Finder lærere og pædagoger det ikke vanskeligt at skabe en sådan overgangspraksis? Har de trods alt tilstrækkeligt med ressourcer, og er det rimeligt nemt at samarbejde med kollegaer med anden pædagogisk baggrund og tradition? Formentlig ikke. En rimelig forklaring kan være, at respondenterne valgte ikke at spilde tid med at udfylde denne del af spørgeskemaet. Det betyder, at de indsamlede data herom er mangelfulde. Alligevel kan nedenstående oversigt over de hyppigst nævnte barrierer give en fornemmelse for, hvad der står i vejen: mangel på tid; manglende ressourcer; for mange børnehaver og skoler at besøge og samarbejde med; problemer med tavshedspligt; forskellige pædagogiske traditioner og kulturer; problemer med fagpolitik og fagpolitiske grænser; forskellige arbejdstidsforhold og regler; manglende interesse og modstand; ringe fysiske faciliteter; tiden går fra børnene; børnene har svært ved at forholde sig til fremtidige aktiviteter; der er for mange børn og for store børnegrupper; klassesammensætningerne bliver lavet for sent; forældrene er ikke interesserede; der bliver lagt for stort pres på forældrene. Ovenstående barrierer er reelt eksisterende og kan ikke henføres til lærere og pædagogers modvilje og ulyst. En kommunal forvaltning skriver bl.a.: På trods af, at der er sat to timer af til andet arbejde, så er denne tid trods alt beregnet til forældresamarbejde og personalemøder, og der er således ikke tid til den pædagogiske forberedelse af øvrige aktiviteter, hvorfor denne tid må fragå børnetiden. Endvidere betyder det udvidede samarbejde mellem børnehaven 20

15 og børnehaveklassen, at børnehaveklasselederen ikke vil have praktisk mulighed for at samarbejde med alle afgivende institutioner. Og endelig kræver det udvidede samarbejde en tilnærmelse mellem den enkelte skole og et mindre antal børnehaver, altså at skoledistrikter og daginstitutionsdistrikter falder sammen, hvilket medfører en indskrænkning af forældrenes frie institutionsvalg. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere byder på mange vanskeligheder og barrierer. At gennemføre de gode visioner møder praktiske problemer. Alligevel ser det ud som om, at lærere og pædagoger er positive og fortsætter bestræbelserne. Det illustreres bl.a. i bogen % UQHKDYH VNROH IULWLG (Vejleskov & Broström 2000), der dokumenterer, at man mange steder er kommet langt i udvikling af samarbejdet mellem institution og skole og mellem pædagoger og lærere. Men hvis broen mellem børnehave, fritidshjem/sfo og skole skal bygges færdig, må der tilføjes ressourcer til feltet. Ellers er der risiko for, at aktiviteterne dør hen i takt med at nyhedens interesse og medieopmærksomheden forsvinder. Litteratur Bernd, T.J & Perry, T.B Children s perception of friendships as supportive relationships. 'HYHORSPHQWDO3V\FKRORJ\: Bronfenbrenner, U Recent advances in research on ecology of human development. I: Silbereisen, R.K., Eyfeth, K. & Rudintger, G., red. 'HYHORSPHQWDV$FWLRQLQ&RQWH[W 3UREOHP%HKDYLRXUDQG1RUPDO<RXWK'HYHORSPHQW Berlin: Springer. Broström, S (QJRGVNROHVWDUW) OOHVDQVYDUIRUI OOHVXGYLNOLQJ Århus: Systime. Broström, S Overgang fra børnehave til skole. Undersøgelser og overvejelser. %DUQ. Broström, S. & Frandsen, M Brobygning mellem børnehave og skole. I: Vejleskov, H. & Broström, S., red. % UQHKDYH6)26NROH Århus: Systime. Burts, D.C. m.fl A comparison of frequencies of stress behaviours in kindergarten children in classrooms with developmentally appropriate vs. developmentally inappropriate instructional practice. (DUO\&KLOGKRRG5HVHDUFK4XDUWHUO\Vol. 5. Cecchin, D 'HQLQWHJUHUHQGHEDJJUXQGKøbenhavn: Forlaget Børn & Unge. Christenson, S.L Critical issues for families and schools: Rights, responsibilities, resources, and relationship. I: R.C. Pianta & M.J. Cox, red. 7KH 7UDQVLWLRQ WR LQGHUJDUWHQ5HVHDUFK3ROLF\3UDFWLFHDQG7UDLQLQJ Baltimore: Poul Brookes. California Department of Education &RQWLQXLW\ IRU <RXQJ &KLOGUHQ 3RVLWLYH 7UDQVLWLRQWR(OHPHQWDU\6FKRRO. Sacramento: California Department of Education. Damm, D Børns selvforvaltning. 9HUD:24-31 Dewey, J ([SHULHQFHDQG(GXFDWLRQ New York: Macmilian. 21

16 Due, K. & Storm, A.M Kufferten. Barnets rejse fra daginstitution til skole. I: 6DPDUEHMGH PHOOHP GDJWLOEXG RJ VNROH København: Socialministeriet & Undervisningsministeriet. Early, D., Cox, M.J., Pianta, R.C. & Taylor, L Kindergarten teacher s practices related to the school: Results of a national survey. 7KH(OHPHQWDU\6FKRRO-RXUQDO The University of Chicago. Epstein, J.L Advances in family, community, and school partnerships. 1HZ 6FKRROV 1HZ&RPPXQLWLHV: 5-13 Fabian, H 'HYHORSLQJD&RQFHSWXDO)UDPHZRUNIRU&KLOGUHQ V,QGXFWLRQWR5HFHSWLRQ &ODVV DQG WKHLU 7UDQVLWLRQV 7KURXJK 6FKRRO. Paper på EECERA 8 th European Conference on quality in early childhood education. Santiago de Compostella, Spain, 2-5 September, Griebel, W. & Niesel, R )URP LQGHUJDUWHQWR6FKRRO$7UDQVLWLRQIRUWKH)DPLO\ Paper på EECERA 9 th European Conference on quality in early childhood education. Helsinki, 1-4 September, Hedegaard, M %HVNULYHOVHDIE UQ Århus: Århus Universitetsforlag. Hviid, P Moderne udviklingspsykologi om barnet. I: Brinkkjær m.fl. 3 GDJRJLVN IDJOLJKHGLGDJLQVWLWXWLRQHUDPI. Ispa, J Peer support among Soviet day-care toddlers.,qwhuqdwlrqdo -RXUQDO RI %HKDYLRXUDO'HYHORSPHQW: Ladd, G.W Towards a further understanding of peer relationships and their contributions to child development. I: Berndt, T.J. & Ladd, G.W., red. 3HHU 5HODWLRQVKLSVLQ&KLOG'HYHORSPHQW. Purdue University: John Wiley & Sons. Ladd, G.W Having friends, keeping friends, making friends, and being liked by peers, in the classroom: Predictors of children s early school adjustment? &KLOG'HYHORSPHQW : Ladd, G.W. & Preice, J.M Predicting children s social and school adjustment following the transition from preschool to kindergarten. &KLOG'HYHORSPHQW : Lave, J. & Wenger, E LWXDWHG/HDUQLQJ. Cambridge: Cambridge University Press. Lillemyr, O.F. m.fl YHUJDQJHQ EDUQHKDJHVPnVNROH (W IRUVNQLQJV RJ XWYLNOLQJV SURVMHNWL1RUG7U QGHODJ9RO. Steinkjer: Nord-Trøndelagsforskning. Piaenta, R.C. & Walsh, D.J LJKULVNFKLOGUHQ LQ 6FKRROV &RQVWUXFWLQJ 6XVWDLQLQJ 5HODWLRQVKLSNew York: Routledge. Petzold, M Die Einschulung des Kindes und die Erwartungen der Eltern eine kleine Pilotstudie. =HLWVFKULIWI U)DPLOLHQIRUVFKXQJ: Schwarz, J.C Effects of peer familiarity on the behaviour of preschoolers in a novel situation. -RXUQDORI3HUVRQDOLW\DQG6RFLDO3V\FKRORJ\ : Vejleskov, H., red 'HQGDQVNHE UQHKDYHKrogs Forlag. Vejleskov, H. & Broström, S., red % UQHKDYH6)26NROH Århus: Systime. Stig Broström Institut for Curriculumforskning Danmarks Pædagogiske Universitet Emdrupvej København NV, Danmark e-post: 22

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Overgang fra børnehave til skole 1

Overgang fra børnehave til skole 1 %DUQ nr 2 2001: 57-80, ISSN 0800-1669 2001 Norsk senter for barneforskning Overgang fra børnehave til skole 1 undersøgelser og overvejelser Stig Broström Første skoledag har til alle tider for alle børn

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Introduktion til Pædagogisk Kontinuitet Baggrund for opstart af projektet Pædagogisk kontinuitet siden 2006

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole og SFO

Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole og SFO Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole og SFO Fra børnehaven til s kol eo gs FO Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole og SFO Indledning... 3 Modellens bærende

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere